EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62010CA0201

Forenede sager C-201/10 og C-202/10: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 5. maj 2011 — Ze Fu Fleischhandel GmbH (sag C-201/10) og Vion Trading GmbH (sag C-202/10) mod Hauptzollamt Hamburg-Jonas (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht Hamburg — Tyskland) (Forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 — beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser — artikel 3 — tilbagesøgning af en eksportrestitution — 30-årig forældelsesfrist — forældelsesregel, der udgør en del af en medlemsstats almindelige civilret — »analog« anvendelse — retssikkerhedsprincippet — princippet om beskyttelse af den berettigede forventning — proportionalitetsprincippet)

OJ C 194, 2.7.2011, p. 7–7 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

2.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 194/7


Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 5. maj 2011 — Ze Fu Fleischhandel GmbH (sag C-201/10) og Vion Trading GmbH (sag C-202/10) mod Hauptzollamt Hamburg-Jonas (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht Hamburg — Tyskland)

(Forenede sager C-201/10 og C-202/10) (1)

(Forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 - beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser - artikel 3 - tilbagesøgning af en eksportrestitution - 30-årig forældelsesfrist - forældelsesregel, der udgør en del af en medlemsstats almindelige civilret - »analog« anvendelse - retssikkerhedsprincippet - princippet om beskyttelse af den berettigede forventning - proportionalitetsprincippet)

2011/C 194/08

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Finanzgericht Hamburg

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Ze Fu Fleischhandel GmbH (sag C-201/10) og Vion Trading GmbH (sag C-202/10)

Sagsøgt: Hauptzollamt Hamburg-Jonas

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Finanzgericht Hamburg — fortolkning af artikel 3, stk. 3, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312, s. 1) — tilbagesøgning af eksportrestitution oppebåret af eksportøren med urette på grund af uregelmæssigheder begået af denne — anvendelse af en national lovgivning, der fastsætter en 30-årig forældelsesfrist — retssikkerhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

Konklusion

1)

Retssikkerhedsprincippet er under de i hovedsagerne foreliggende omstændigheder i forbindelse med beskyttelsen af Den Europæiske Unions finansielle interesser, som fastsat i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser, og i henhold til denne forordnings artikel 3, stk. 3, i princippet ikke til hinder for, at en medlemsstats administrative eller retslige myndigheder i søgsmål om tilbagebetaling af eksportrestitutioner, der er blevet ydet med urette, foretager en »analog« anvendelse af en forældelsesfrist i en national bestemmelse i de almindelige retsregler, dog på betingelse af, at en sådan anvendelse, der følger af retspraksis, kunne forudses med tilstrækkelig sikkerhed, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

2)

Proportionalitetsprincippet er under de i hovedsagerne foreliggende omstændigheder i forbindelse med medlemsstaternes udnyttelse af den mulighed, de er tillagt ved artikel 3, stk. 3, i forordning nr. 2988/95, til hinder for anvendelsen af en 30-årig forældelsesfrist i søgsmål om tilbagebetaling af eksportrestitutioner, der er blevet ydet med urette.

3)

Retssikkerhedsprincippet er under de i hovedsagerne foreliggende omstændigheder til hinder for, at en »længere« forældelsesfrist som omhandlet i artikel 3, stk. 3, i forordning nr. 2988/95 kan følge af en almindelig forældelsesfrist, der er nedsat ved retspraksis, således at sidstnævnte frist overholder proportionalitetsprincippet, når den anvendes, idet den fireårige forældelsesregel i artikel 3, stk. 1, første afsnit, i forordning nr. 2988/95 under alle omstændigheder kan anvendes under sådanne omstændigheder.


(1)  EUT C 209 af 31.7.2010.


Top