Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62009CA0081

Sag C-81/09: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 21. oktober 2010 — Idryma Typou A.E. mod Ypourgos Typou kai Meson Mazikis Enimerosis (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Symvoulio tis Epikrateias (Grækenland)) (Etableringsfrihed — frie kapitalbevægelser — selskabsret — første direktiv 68/151/EØF — aktieselskab inden for presse- og tv-sektoren — selskab og aktionær med mere end 2,5 % af aktierne — administrativ bøde med solidarisk hæftelse)

OJ C 346, 18.12.2010, p. 12–12 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

18.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 346/12


Domstolens dom (Anden Afdeling) af 21. oktober 2010 — Idryma Typou A.E. mod Ypourgos Typou kai Meson Mazikis Enimerosis (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Symvoulio tis Epikrateias (Grækenland))

(Sag C-81/09) (1)

(Etableringsfrihed - frie kapitalbevægelser - selskabsret - første direktiv 68/151/EØF - aktieselskab inden for presse- og tv-sektoren - selskab og aktionær med mere end 2,5 % af aktierne - administrativ bøde med solidarisk hæftelse)

2010/C 346/19

Processprog: græsk

Den forelæggende ret

Symvoulio tis Epikrateias

Parter i hovedsagen

Sagsøgr: Idryma Typou A.E.

Sagsøgt: Ypourgos Typou kai Meson Mazikis Enimerosis

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Symvoulio tis Epikrateias — fortolkning af artikel 1 i Rådets første direktiv 68/151/EØF af 9. marts 1968 om samordning af de garantier, som kræves i medlemsstaterne af de i traktatens artikel 58, stk. 2, nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde (EUT L 65, s. 8) — national bestemmelse, der fastsætter solidarisk hæftelse for et aktieselskab, der driver presse- og tv-virksomhed, og dets aktionærer, som besidder en aktieandel på over 2,5% af selskabets kapital, ved betaling af administrative bøder pålagt på grund af selskabets virksomhed

Konklusion

1)

Rådets første direktiv 68/151/EØF af 9. marts 1968 skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for en national lovgivning som den i artikel 4, stk. 3, i lov nr. 2328/1995, »Retlige bestemmelser for privat fjernsyn og lokalradio, regulering af spørgsmål forbundet med markedet for radio og tv og andre bestemmelser«, som ændret ved lov nr. 2644/1998 »om radiofoniske og televisuelle tjenesteydelser mod betaling«, hvorefter de bøder, der er fastsat i samme artikels foregående stykker for overtrædelse af lovgivningen og de fagetiske regler om driften af tv-stationer, ikke kun pålægges det selskab, som er indehaver af en tilladelse til oprettelse og drift af tv-stationen, men tillige også alle aktionærer med en aktieandel på over 2,5% som solidarisk hæftelse.

2)

Artikel 49 TEUF og 63 TEUF skal fortolkes således, at de er til hinder for en sådan national lovgivning.


(1)  EUT C 102 af 1.5.2009.


Top