EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62008TN0541

Sag T-541/08: Sag anlagt den 15. december 2008 — Sasol m.fl. mod Kommissionen

EUT C 44 af 21.2.2009, p. 57–58 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

21.2.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/57


Sag anlagt den 15. december 2008 — Sasol m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-541/08)

(2009/C 44/99)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Sasol Ltd (Johannesburg, Sydafrika), Sasol Holding in Germany GmbH (Hamborg, Tyskland), Sasol Wax International AG (Hamborg, Tyskland), Sasol Wax GmbH (Hamborg, Tyskland) (ved advokaterne W. Bosch, U. Denzel og C. von Köckritz)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgernes påstande

Annullation eller væsentlig nedsættelse af den bøde, der i henhold til beslutningens artikel 2 er blevet pålagt Sasol Limited, Sasol Holding in Germany GmbH, Sasol Wax International AG og Sasol Wax GmbH.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger og udgifter til juridisk bistand og andre med denne sag forbundne omkostninger og udgifter.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne har nedlagt påstand om delvis annullation i henhold til artikel 230 EF af Kommissionens beslutning K(2008) 5476 endelig udg. af 1. oktober 2008 om en procedure i henhold til artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53 i sag COMP/39.181 — lysvoks for så vidt angår sagsøgerne.

I beslutningen lagde Kommissionen til grund, at en række producenter af paraffinvoks og råparaffin havde drevet et kartel fra 1992 til 2005, inden for rammerne af hvilket de holdt regelmæssige møder for at drøfte priser, fordele markedsandele eller kunder og for at udveksle følsomme oplysninger vedrørende paraffinvoks og råparaffin, der blev solgt til slutbrugere i Tyskland.

Sagsøgerne støtter søgsmålet på følgende anbringender og hovedargumenter:

Ifølge sagsøgerne var det med urette, at Kommissionen holdt Sasol Limited (moderselskabet i Sasol-koncernen), Sasol Holding in Germany GmbH og Sasol Wax International AG ansvarlige for »joint venture perioden« (1.5.1995-30.6.2002). Sagsøgerne gør gældende, at Kommissionens antagelse, hvorefter Sasol Limited (via datterselskabet Sasol Holding in Germany GmbH) udøvede bestemmende indflydelse på Schümann Sasol International AG, udgør en åbenbart urigtig bedømmelse af de beviser, der forelå for Kommissionen.

Sagsøgerne gør endvidere gældende, at Kommissionen også med urette holdt Sasol Limited, Sasol Holding in Germany GmbH og Sasol Wax International AG ansvarlige for »Sasolperioden« fra 1. juli 2002 til 28. april 2005. De gør endvidere gældende, at Kommissionen anvendte en urigtig retlig standard og så bort fra de beviser, der blev fremlagt af Sasol (1) og som godtgjorde, at Sasol Wax havde handlet uafhængigt på markedet, hvorved enhver formodning om moderselskabsansvar blev tilbagevist.

Det gøres endvidere gældende, at det var med urette, at Kommissionen undlod at holde VARA solidarisk ansvarlig for »Schümannperioden« (3.9.1992-30.4.1995). I stedet for at holde VARA (2), der havde kontrol over den enhed, der deltog i overtrædelserne, ansvarlig, placerede Kommissionen et omfattende ansvar udelukkende på Sasol og kompromitterede således Sasols mulighed for regres mod VARA.

Sagsøgerne gør gældende, at Kommissionen endvidere begik åbenbare fejl ved fastsættelsen af grundbeløbet for den bøde, der skulle pålægges Sasol, ved med urette at blæse den omsætning, der skulle tages i betragtning, op og ved at inddrage omsætning vedrørende produkter, som ikke direkte eller indirekte vedrørte overtrædelsen som omhandlet i forordning (EF) nr. 1/2003 (3). Kommissionen foretog endvidere urigtig retsanvendelse, idet den valgte den urigtige fremgangsmåde ved fastlæggelsen af det grundbeløb, der finder anvendelse i sager, hvor beslutningen om bødepålæg er rettet til forskellige adressater for så vidt angår overtrædelsens forskellige perioder.

Det gøres videre gældende, at Kommissionen med urette lagde til grund, at Sasol spillede en ledende rolle for så vidt angik paraffinvoks og med urette forøgede den bøde, der skulle pålægges Sasol, med et for stort og uforholdsmæssigt beløb på 50 %.

Sagsøgerne gør endvidere gældende, at Kommissionen med urette undlod at anvende det loft på 10 %, der er fastsat i artikel 23, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1/2003 og tilsidesatte princippet om individuelt retligt ansvar ved ikke at lægge loft på den bøde, der blev pålagt for denne periode, på 10 % af den omsætning, der kan tilskrives Schümann, der ifølge sagsøgerne havde den endelige kontrol over det selskab, som var direkte involveret i overtrædelsen.

Endelig gør sagsøgerne gældende, at Kommissionen med urette undlod at tilkende Sasol fuld immunitet for så vidt angik visse dele af bøden, vedrørende hvilke Kommissionen hovedsageligt støttede sig på beviser, der frivilligt var blevet fremlagt af Sasol som led i koncernens samarbejde med Kommissionen.


(1)  Når intet andet er anført henvises herved til selskaber i Sasol-koncernen, der angiveligt deltog i kartellet.

(2)  Partner i joint venture Schümann Sasol International AG sammen med Sasol Ltd, der indirekte erhvervede to tredjedele af Hans-Otto Schümann GmbH & Co KG.

(3)  Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT 2003 L 1, s. 1).


Top