Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62008FN0012

Sag F-12/08: Sag anlagt den 5. februar 2008 — Nardin mod Parlamentet

OJ C 171, 5.7.2008, p. 50–50 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

5.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/50


Sag anlagt den 5. februar 2008 — Nardin mod Parlamentet

(Sag F-12/08)

(2008/C 171/99)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Thierry Nardin (Luxembourg, Storhertugdømmet Luxembourg) (ved avocat V. Wiot)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Dels annullation af Europa-Parlamentets afgørelse af 2. april 2007 om fastsættelse af sagsøgerens rettigheder ved tiltrædelse af tjenesten, for så vidt som sagsøgeren ikke tildeles et udlandstillæg. Dels tilpligtes sagsøgte at betale udlandstillæg og morarenter til sagsøgeren samt at erstatte sagsøgerens ikke-økonomiske skade.

Sagsøgerens påstande

Europa-Parlamentets afgørelse af 2. april 2007 om fastsættelse af sagsøgerens rettigheder ved tiltrædelse af tjenesten annulleres, for så vidt som sagsøgeren ikke tildeles et udlandstillæg.

Europa-Parlamentet tilpligtes at betale udlandstillæg til sagsøgeren svarende til et månedligt beløb på 16 % af den samlede grundløn samt af det husstandstillæg og børnetillæg, som betales sagsøgeren hver måned, fra april måned 2007 og for alle efterfølgende måneder, indtil betaling sker.

De ovennævnte beløb pålægges morarenter på 8 % pro anno beregnet fra hver enkelt forfaldsdato, indtil betaling sker.

Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagsøgeren et beløb på 10 000 EUR eller et af Retten fastsat, endog større, beløb i erstatning for den ikke-økonomiske skade, han har lidt.

Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.


Top