EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62008CA0389

Sag C-389/08: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 6. oktober 2010 — Base NV, Euphony Benelux NV, Mobistar SA, Uninet International NV, T2 Belgium NV og KPN Belgium NV mod Ministerraad (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Grondwettelijk Hof (Belgien)) (Elektronisk kommunikation — direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet) — artikel 2, litra g), artikel 3 og 4 — den nationale tilsynsmyndighed — national lovgiver, der handler som national tilsynsmyndighed — direktiv 2002/22/EF (forsyningspligtdirektivet) — net og tjenester — artikel 12 — beregning af omkostningerne ved forsyningspligten — forsyningspligtens sociale element — artikel 13 — finansiering af forsyningspligten — fastlæggelse af den urimelige byrde)

OJ C 328, 4.12.2010, p. 2–3 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

4.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/2


Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 6. oktober 2010 — Base NV, Euphony Benelux NV, Mobistar SA, Uninet International NV, T2 Belgium NV og KPN Belgium NV mod Ministerraad (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Grondwettelijk Hof (Belgien))

(Sag C-389/08) (1)

(Elektronisk kommunikation - direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet) - artikel 2, litra g), artikel 3 og 4 - den nationale tilsynsmyndighed - national lovgiver, der handler som national tilsynsmyndighed - direktiv 2002/22/EF (forsyningspligtdirektivet) - net og tjenester - artikel 12 - beregning af omkostningerne ved forsyningspligten - forsyningspligtens sociale element - artikel 13 - finansiering af forsyningspligten - fastlæggelse af den urimelige byrde)

2010/C 328/03

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Grondwettelijk Hof

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Base NV, Euphony Benelux NV, Mobistar SA, Uninet International NV, T2 Belgium NV og KPN Belgium NV

Sagsøgt: Ministerraad

Procesdeltager: Belgacom NV

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Grondwettelijk Hof (Belgien) — fortolkning ar artikel 12, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (»forsyningspligtdirektivet«) (EFT L 108, s. 51) — beregning af forsyningspligtens omkostninger — ingen evaluering i hvert tilfælde

Konklusion

1)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet) er i princippet ikke i sig selv til hinder for, at den nationale lovgiver intervenerer som national tilsynsmyndighed i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet), for så vidt som den ved udøvelsen af denne funktion opfylder de betingelser vedrørende kompetence, uafhængighed, upartiskhed og gennemsigtighed, som følger af de pågældende direktiver, og for så vidt som de afgørelser, den træffer inden for rammerne af denne funktion, effektivt kan påklages til en klageinstans, som er uafhængig af de involverede parter, hvilket det tilkommer Grondwettelijk Hof at kontrollere.

2)

Artikel 12 i direktiv 2002/22 er ikke til hinder for, at den nationale tilsynsmyndighed fastslår, generelt og på grundlag af beregningen af nettoomkostningerne for udbyderen af den af forsyningspligten omfattede tjenesteydelse, der tidligere var eneste udbyder af denne tjenesteydelse, at udbud af nævnte tjenesteydelse kan udgøre en urimelig byrde for de virksomheder, der er blevet udpeget som forsyningspligtige virksomheder.

3)

Artikel 13 i direktiv 2002/22 er til hinder for, at den pågældende myndighed på samme måde og på grundlag af samme beregning fastslår, at disse virksomheder faktisk er pålagt en urimelig byrde på grund af forsyningspligten, uden at have foretaget en særlig undersøgelse af hver af disse virksomheders situation.


(1)  EUT C 285 af 8.11.2008.


Top