EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62007CA0416

Sag C-416/07: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 10. september 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik (Traktatbrud — direktiv 91/628/EØF og 93/119/EF — forordning (EF) nr. 1/2005 — beskyttelse af dyr under transport og på slagte- eller aflivningstidspunktet — struktureret og almen tilsidesættelse af fællesskabsbestemmelserne)

OJ C 267, 7.11.2009, p. 10–10 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

7.11.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 267/10


Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 10. september 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik

(Sag C-416/07) (1)

(Traktatbrud - direktiv 91/628/EØF og 93/119/EF - forordning (EF) nr. 1/2005 - beskyttelse af dyr under transport og på slagte- eller aflivningstidspunktet - struktureret og almen tilsidesættelse af fællesskabsbestemmelserne)

2009/C 267/17

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved H. Tserepa-Lacombe og F. Erlbacher, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Hellenske Republik (ved S. Charitaki, S. Papaïoannou og E.-M. Mamouna, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 5, artikel 8, artikel 9 og artikel 18, stk. 2, i direktiv 91/628/EØF af 19. november 1991 om beskyttelse af dyr under transport og om ændring af direktiv 91/425/EØF og 91/496/EØF (EFT L 340, s. 17) — tilsidesættelse af artikel 5, stk. 4, artikel 6, stk. 1, artikel 13, stk. 3 og 4, artikel 15, stk. 1, artikel 25, artikel 26 og artikel 27, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter og om ændring af direktiv 64/432/EØF og 93/119/EF og forordning (EF) nr. 1255/97 (EUT 2005 L 3, s. 1) — tilsidesættelse af artikel 3, artikel 5, stk. 1, artikel 6, stk. 1, og artikel 8, i Rådets direktiv 93/119/EF af 22. december 1993 om beskyttelse af dyr på slagte- eller aflivningstidspunktet (EFT L 340, s. 21)

Konklusion

1)

Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 5, punkt A, stk. 2, litra d), nr. i), første led, og artikel 8 i Rådets direktiv 91/628/EØF af 19. november 1991 om beskyttelse af dyr under transport og om ændring af direktiv 90/425/EØF og 91/496/EØF, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 806/2003 af 14. april 2003, og kapitel VII, punkt 48, nr. 7, litra b), i bilaget til samme direktiv, som ændret ved forordning nr. 806/2003, samt artikel 3, artikel 5, stk. 1, litra d), artikel 6, stk. 1, og artikel 8 i direktiv 93/119 om beskyttelse af dyr på slagte- eller aflivningstidspunktet, idet den ikke har truffet de foranstaltninger, der er nødvendige for,

at de kompetente myndigheder gennemfører de krævede kontroller af ruteplaner

at der indrettes hvilefaciliteter for dyrene efter aflæsning i færgehavne eller i nærheden heraf

at der reelt gennemføres en kontrol af transportmidler og dyr

at overholdelsen af bestemmelser om bedøvelse af dyr under slagtning sikres, og

at en passende kontrol og tilsyn med slagterier sikres.

2)

I øvrigt frifindes Den Hellenske Republik.

3)

Den Hellenske Republik betaler to tredjedele af sagens omkostninger. Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler en tredjedel heraf.


(1)  EUT C 283 af 24.11.2007.


Top