EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62006CA0210

Sag C-210/06: Domstolens dom (Store Afdeling) af 16. december 2008 — i sagen vedrørende Cartesio Oktató és Szolgáltató Bt (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Szegedi Ítélőtábla — Republikken Ungarn) (Flytning af et selskabs hjemsted til en anden medlemsstat end den, hvor selskabet er stiftet — anmodning om ændring af angivelsen om hjemsted i handelsregistret — afslag — appel af en afgørelse truffet af en ret, som har til opgave at føre handelsregistret — artikel 234 EF — præjudiciel forelæggelse — formaliteten — begrebet ret — begrebet national ret, hvis afgørelser ifølge de nationale retsregler ikke kan appelleres — appel af en afgørelse, der anordner præjudiciel forelæggelse — beføjelse for appelinstansen til at ophæve denne afgørelse — etableringsfrihed — artikel 43 EF og 48 EF)

OJ C 44, 21.2.2009, p. 3–3 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

21.2.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/3


Domstolens dom (Store Afdeling) af 16. december 2008 — i sagen vedrørende Cartesio Oktató és Szolgáltató Bt (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Szegedi Ítélőtábla — Republikken Ungarn)

(Sag C-210/06) (1)

(Flytning af et selskabs hjemsted til en anden medlemsstat end den, hvor selskabet er stiftet - anmodning om ændring af angivelsen om hjemsted i handelsregistret - afslag - appel af en afgørelse truffet af en ret, som har til opgave at føre handelsregistret - artikel 234 EF - præjudiciel forelæggelse - formaliteten - begrebet »ret« - begrebet »national ret, hvis afgørelser ifølge de nationale retsregler ikke kan appelleres« - appel af en afgørelse, der anordner præjudiciel forelæggelse - beføjelse for appelinstansen til at ophæve denne afgørelse - etableringsfrihed - artikel 43 EF og 48 EF)

(2009/C 44/04)

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Szegedi Ítélőtábla

Part i hovedsagen

Cartesio Oktató és Szolgáltató Bt

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Szegedi Ítélőtábla — fortolkning af artikel 43 EF, 48 EF og 234 EF — manglende mulighed for, at et selskab, der er stiftet i henhold til lovgivningen i en medlemsstat, flytter sit hjemsted til en anden medlemsstat uden forudgående likvidation i oprindelsesmedlemsstaten

Konklusion

1)

En ret som den forelæggende ret, for hvilken der er iværksat appel af en afgørelse truffet i første instans af en ret, der har til opgave at føre handelsregistret, og hvorved der er blevet givet afslag på en anmodning om ændring af en angivelse i dette register, skal kvalificeres som en ret, der er beføjet til at indgive en anmodning om præjudiciel afgørelse i medfør af artikel 234 EF, uanset den omstændighed, at hverken afgørelsen fra nævnte ret i første instans eller den forelæggende rets behandling af nævnte appel finder sted inden for rammerne af en kontradiktorisk sagsbehandling.

2)

En ret som den forelæggende ret, hvis afgørelser inden for rammerne af en tvist som den i hovedsagen foreliggende kan gøres til genstand for en kassationsappel, kan ikke kvalificeres som en national ret, hvis afgørelser ifølge de nationale retsregler ikke kan appelleres, som omhandlet i artikel 234, stk. 3, EF.

3)

Når der foreligger nationale retsforskrifter vedrørende retten til at appellere en afgørelse om præjudiciel forelæggelse, som er kendetegnet ved, at hovedsagen i sin helhed fortsat verserer for den forelæggende ret, idet det kun er forelæggelsesafgørelsen, der er genstand for en begrænset appel, skal artikel 234, stk. 2, EF fortolkes således, at den beføjelse for enhver national ret til at træffe afgørelse om en præjudiciel forelæggelse for Domstolen, som følger af denne traktatbestemmelse, ikke kan anfægtes gennem anvendelsen af sådanne retsforskrifter, som tillader appelretten at ændre afgørelsen om præjudiciel forelæggelse for Domstolen, ophæve denne forelæggelse og pålægge den ret, som har afsagt forelæggelsesafgørelsen, at genoptage retsforhandlingerne i den nationale sag, som var blevet udsat.

4)

På fællesskabsrettens nuværende udviklingstrin skal artikel 43 EF og 48 EF fortolkes således, at de ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning, som forhindrer et selskab, der er stiftet i henhold til denne medlemsstats nationale ret, i at flytte sit hjemsted til en anden medlemsstat og samtidig beholde sin egenskab af et selskab, der henhører under national ret i den medlemsstat, efter hvis lovgivning det er blevet stiftet.


(1)  EUT C 165 af 15.7.2006.


Top