62002J0335

Socialpolitik - beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed - direktiv 89/391 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet - tilrettelæggelse af aktiviteterne til beskyttelse og forebyggelse af erhvervsbetingede risici - medlemsstaternes forpligtelse til at definere de nødvendige kvalifikationer for det personale, der udpeges i dette øjemed

(Rådets direktiv 89/391, art. 7, stk. 8)

$$Gennemførelsen af artikel 7, stk. 8, i direktiv 89/391 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet indebærer, at medlemsstaterne skal vedtage lov- eller forvaltningsforskrifter i overensstemmelse med kravene i dette direktiv og give meddelelse om disse til de berørte virksomheder ved egnede midler med henblik på, at de kan få kendskab til deres pligter på området og de kompetente nationale myndigheder mulighed for at undersøge, om disse foranstaltninger overholdes.

En medlemsstat, der ikke definerer de nødvendige kvalifikationer og færdigheder for dem, som skal varetage aktiviteterne til beskyttelse og aktiviteterne til forebyggelse af erhvervsbetingede risici, tilsidesætter sine forpligtelser i henhold til ovennævnte bestemmelse.

( jf. præmis 4 og 7 samt domskonkl. )

I sag C-335/02,

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved H. Kreppel og D. Martin, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg,

sagsøger,

mod

Storhertugdømmet Luxembourg ved S. Schreiner, som befuldmægtiget,

sagsøgt,

angående en påstand om, at det fastslås, at Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 10 EF og 249 EF samt artikel 7, stk. 8, i Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (EFT L 183, s. 1), idet det ikke har defineret de nødvendige kvalifikationer og færdigheder for de personer, som skal varetage aktiviteterne til beskyttelse og aktiviteterne til forebyggelse af erhvervsbetingede risici,

har

DOMSTOLEN (Fjerde Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, C.W.A. Timmermans, og dommerne D.A.O. Edward og S. von Bahr (refererende dommer),

generaladvokat: C. Stix-Hackl

justitssekretær: R. Grass,

på grundlag af den refererende dommers rapport,

og idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet, at sagen skal pådømmes uden forslag til afgørelse,

afsagt følgende

Dom

1 Ved stævning indleveret til Domstolens Justitskontor den 20. september 2002 har Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber i medfør af artikel 226 EF anlagt sag med påstand om, at det fastslås, at Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 10 EF og 249 EF samt artikel 7, stk. 8, i Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (EFT L 183, s. 1), idet det ikke har defineret de nødvendige kvalifikationer og færdigheder for de personer, som skal varetage aktiviteterne til beskyttelse og aktiviteterne til forebyggelse af erhvervsbetingede risici.

2 Artikel 7 i direktiv 89/391 med overskriften »Beskyttelses- og forebyggelsestjenester« bestemmer i stk. 8, at medlemsstaterne definerer de færdigheder og kvalifikationer, som de arbejdstagere eller de eksterne personer eller serviceorganer, der er udpeget, skal råde over for at kunne varetage aktiviteterne til beskyttelse og aktiviteterne til forebyggelse af erhvervsbetingede risici i virksomheden og/eller institutionen.

3 Da visse bestemmelser i direktiv 89/391, og navnlig direktivets artikel 7, stk. 8, efter Kommissionens opfattelse ikke var blevet fuldt ud gennemført af Storhertugdømmet Luxembourg, indledte Kommissionen en traktatbrudsprocedure. Efter at Kommissionen i en åbningsskrivelse havde anmodet denne medlemsstat om at fremkomme med sine bemærkninger, fremsatte den den 18. oktober 1999 en begrundet udtalelse, hvori den opfordrede medlemsstaten til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme direktivet inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af udtalelsen. Da Kommissionen ikke modtog oplysninger om, at gennemførelsen af artikel 7, stk. 8, i direktiv 89/391 var blevet afsluttet, har den anlagt denne sag.

4 Det bemærkes i denne forbindelse, at iværksættelsen af artikel 7, stk. 8, i direktiv 89/391 indebærer, at medlemsstaterne skal vedtage lov- eller forvaltningsforskrifter i overensstemmelse med kravene i dette direktiv og give meddelelse om disse til de berørte virksomheder ved egnede midler med henblik på, at de kan få kendskab til deres pligter på området og de kompetente nationale myndigheder mulighed for at undersøge, om disse foranstaltninger overholdes (dom af 15.11.2001, sag C-49/00, Kommissionen mod Italien, Sml. I, s. 8575, præmis 36).

5 Storhertugdømmet Luxembourg har imidlertid ikke bestridt, at det ikke har vedtaget de nødvendige bestemmelser for at gennemføre artikel 7, stk. 8, i direktiv 89/391.

6 Under disse omstændigheder bør der gives Kommissionen medhold i dens påstand.

7 Det kan herefter fastslås, at Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 7, stk. 8, i direktiv 89/391, idet det ikke har defineret de nødvendige kvalifikationer og færdigheder for dem, som skal varetage aktiviteterne til beskyttelse og aktiviteterne til forebyggelse af erhvervsbetingede risici.

Sagens omkostninger

8 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Da Kommissionen har nedlagt påstand om, at Storhertugdømmet Luxembourg tilpligtes at betale sagens omkostninger, og Storhertugdømmet Luxembourg har tabt sagen, bør det pålægges det at betale sagens omkostninger.

På grundlag af disse præmisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN (Fjerde Afdeling)

1) Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 7, stk. 8, i Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, idet det ikke har defineret de nødvendige kvalifikationer og færdigheder for dem, som skal varetage aktiviteterne til beskyttelse og aktiviteterne til forebyggelse af erhvervsbetingede risici.

2) Storhertugdømmet Luxembourg betaler sagens omkostninger.