61997J0162

1 Landbrug - harmonisering af lovgivningerne - direktiv 77/504 og 87/328 om godkendelse af racerent avlskvaeg til avlsbrug med henblik paa at fjerne avlstekniske hindringer for den frie bevaegelighed for tyresaed - krav om godkendelse til distribution af importeret saed og til udfoerelse af inseminering med importeret saed - lovlighed, ogsaa i forhold til traktatens artikel 30 - betingelse - krav af kontrolhensyn, som ikke fremgaar af den harmoniserede ordning - ulovlige

(EF-traktaten, art. 30; Raadets direktiv 77/504 og Raadets direktiv 87/328, art. 2, stk. 1)

2 Landbrug - harmonisering af lovgivningerne - direktiv 87/328 og 91/174 om godkendelse af racerent avlskvaeg til avlsbrug med henblik paa at fjerne avlstekniske hindringer for den frie bevaegelighed for tyresaed - forbud mod eller krav om godkendelse til udfoerelse af inseminering med saed fra tyre, der er godkendt til kunstig saedoverfoering i en anden medlemsstat - begrundet i forhold vedroerende den paagaeldende races kendetegn - ulovlige - bestemmelser herom ikke tilladt med hjemmel i praeamblen til direktiv 87/328

(Raadets direktiv 87/328, art. 2, stk. 1, og Raadets direktiv 91/174; Kommissionens beslutning 86/130)

1 Artikel 2, stk. 1, i direktiv 87/328 om godkendelse af racerent avlskvaeg til avlsbrug er ikke til hinder for nationale bestemmelser, hvorefter der kraeves en godkendelse til distribution af saed og til udfoerelse af inseminering med saed fra avlskvaeg fra en anden medlemsstat, for saa vidt som godkendelsen kun skal sikre, at den, der har opnaaet godkendelse, er i besiddelse af de fornoedne kvalifikationer til at udfoere virksomheden. Saadanne bestemmelser er ikke omfattet af anvendelsesomraadet for traktatens artikel 30.

Et krav om godkendelse til udfoerelse af insemineringsvirksomhed maa derimod ikke anvendes med det formaal at foretage en kontrol af avlsdyrenes avlsvaerdi paa en maade, der ikke er fastsat i det naevnte direktiv eller i direktiv 77/504, idet betingelserne for godkendelse af racerent avlskvaeg til avlsbrug og af saed fra racerent avlskvaeg er blevet harmoniseret ved direktiverne med henblik paa at fjerne avlstekniske hindringer for den frie bevaegelighed for tyresaed. Ethvert krav, der har til formaal eller til foelge at kontrollere eller efterproeve import af saed fra avlskvaeg ud fra avlstekniske eller genealogiske hensyn, maa saaledes kun opstilles i overensstemmelse med de naevnte direktiver.

2 Da de zootekniske og genealogiske betingelser for samhandelen inden for Faellesskabet med saed fra hornkvaeg har vaeret genstand for en fuldstaendig harmonisering ved direktiv 87/328 og 91/174, er artikel 2, stk. 1, i det foerstnaevnte direktiv til hinder for, at nationale bestemmelser forbyder eller stiller krav om godkendelse til anvendelse paa medlemsstatens omraade af saed fra tyre af racen belgisk blaahvidt kvaeg, for saa vidt som de er godkendt til kunstig saedoverfoering i en anden medlemsstat efter proever, som er udfoert i overensstemmelse med beslutning 86/130 om fastsaettelse af metoder til individproever og til vurdering af kvaegets genetiske vaerdi.

Den nationale myndighed har navnlig ikke ret til at bestemme, at saed fra denne race ikke maa anvendes, med den begrundelse, at den er baerer af anlaeg for muskelhypertrofi, eller at anvendelsen af saeden vil kunne medfoere lidelser for dyrene eller paavirke deres naturlige adfaerd, eller at racen af den nationale myndighed anses for at vaere baerer af genetiske defekter, idet genetiske saeregenheder og defekter hos et dyr kun kan fastlaegges i den medlemsstat, i hvilken kvaegracen er godkendt til kunstig saedoverfoering, af de organer, der er officielt udpeget til bestemmelse af disse traek, i forstaaelse med de avlsorganisationer eller avlsforeninger, der foerer stamboeger for racerent avlskvaeg.

Saadanne bestemmelser kan heller ikke vaere tilladt i medfoer af praeamblen til direktiv 87/328, idet praeamblen til en faellesskabsretsakt ikke er retligt bindende og ikke kan paaberaabes til stoette for at fravige bestemmelserne i den paagaeldende retsakt, og idet det ikke fremgaar af praeamblens ordlyd, at den skulle vaere i modstrid med selve direktivbestemmelserne.

1 Ved kendelse af 28. april 1997, indgaaet til Domstolen den 30. april 1997, har Helsingborgs tingsraett i medfoer af EF-traktatens artikel 177 forelagt tre praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af traktatens artikel 30 og af artikel 2 i Raadets direktiv 87/328/EOEF af 18. juni 1987 om godkendelse af racerent avlskvaeg til avlsbrug (EFT L 167, s. 54).

2 Spoergsmaalene er blevet rejst under en straffesag mod Gunnar Nilsson, Per Olov Hagelgren og Solweig Arrborn. I sagen er der rejst tiltale mod Per Olov Hagelgren for uden godkendelse at have solgt tyresaed til Gunnar Nilsson, mod denne for uden godkendelse hertil at have ladet fire koeer, der tilhoerte ham, inseminere med saeden, og mod Solweig Arrborn for uden godkendelse at have udfoert insemineringen. Der er tillige rejst tiltale mod hver af de tre personer for - ved at lade Gunnar Nilsson's koeer inseminere med saed fra tyre af racen belgisk blaahvidt kvaeg - at have overtraadt de nationale bestemmelser, som af hensyn til at beskytte dyrs sundhed, forbyder avl med et sigte, der kan medfoere lidelse for dyrene eller paavirke dyrenes naturlige adfaerd.

3 Artikel 2, stk. 1, andet led, i direktiv 87/328 har foelgende ordlyd:

»En medlemsstat kan ikke forbyde, begraense eller hindre:

- godkendelse til kunstig saedoverfoering paa sit omraade af racerene tyre eller anvendelse af saed fra disse, saafremt tyrene er godkendt til kunstig saedoverfoering i en medlemsstat efter proever, som er udfoert i overensstemmelse med [beslutning] 86/130/EOEF.«

4 Direktiv 87/328 er udstedt i medfoer af Raadets direktiv 77/504/EOEF af 25. juli 1977 om racerent avlskvaeg (EFT L 206, s. 8), og formaalet med direktivet er at gennemfoere en yderligere harmonisering med hensyn til godkendelse af saadanne dyr og deres saed til avlsbrug.

5 Artikel 2, andet led, i direktiv 77/504, som aendret ved artikel 11 i Raadets direktiv 94/28/EF af 23. juni 1994 om principperne for de zootekniske og genealogiske betingelser for import af dyr og deres saed, aeg og embryoner fra tredjelande og om aendring af direktiv 77/504/EOEF (EFT L 178, s. 66), har foelgende ordlyd:

»Medlemsstaterne paaser, at foelgende ikke af avlstekniske grunde forbydes, begraenses eller hindres:

- handel inden for Faellesskabet med saed, aeg og embryoner fra racerent avlskvaeg.«

6 »Racerent avlskvaeg« defineres i artikel 1, litra a), i direktiv 77/504, som aendret ved artikel 3 i Raadets direktiv 91/174/EOEF af 25. marts 1991 om de zootekniske og genealogiske betingelser for handel med racerene dyr og om aendring af direktiv 77/504/EOEF og 90/425/EOEF (EFT L 85, s. 37), som »ethvert stykke kvaeg, herunder boefler, hvis afstamning i de to foregaaende led er indfoert eller registreret i en stambog for samme race, og som selv enten er indfoert eller registreret og kan forventes indfoert heri«.

7 En »stambog« defineres i artikel 1, litra b), i direktiv 77/504 som »enhver bog, ethvert register, kartotek eller enhver database,

- der foeres af en avlsorganisation eller -forening, som er officielt anerkendt i en medlemsstat, i hvilken avlsorganisationen eller -foreningen er oprettet, og

- hvori racerent avlskvaeg af en bestemt race indfoeres eller registreres med angivelse af deres afstamning«.

8 I Kommissionens beslutning 84/247/EOEF af 27. april 1984 om fastlaeggelse af kriterier for anerkendelse af avlsforeninger og -organisationer, der foerer eller opretter stamboeger for racerent avlskvaeg (EFT L 125, s. 58) - der er vedtaget i medfoer af artikel 6, stk. 1, andet og tredje led, i direktiv 77/504 - bestemmes det i artikel 2, stk. 1, at myndighederne i den paagaeldende medlemsstat officielt anerkender enhver avlsforening eller -organisation, der foerer eller opretter stamboeger, saafremt denne opfylder de betingelser, der er fastsat i bilaget til beslutningen.

9 I bilaget bestemmes det bl.a., at en avlsforening eller -organisation, der foerer eller opretter stamboeger, for at kunne anerkendes officielt skal have tekniske forskrifter, der bl.a. omhandler en definition af racens karakteristika, et registreringssystem for afstamning, en definition af dens avlsmaal eller et vurderingssystem for oplysninger vedroerende husdyrenes praestationer.

10 I medfoer af artikel 6, stk. 1, foerste led, i direktiv 77/504 har Kommissionen ogsaa vedtaget beslutning 86/130/EOEF af 11. marts 1986 om fastsaettelse af metoder til individproever og til vurdering af kvaegets genetiske vaerdi (EFT L 101, s. 37). Affattelsen af bilaget til beslutningen er blevet aendret ved Kommissionens beslutning 94/515/EF af 27. juli 1994 (EFT L 207, s. 30).

11 I bilagets afsnit I, som aendret, bestemmes det, at »medlemsstaternes myndigheder godkender organer, som skal vaere ansvarlige for at opstille regler for individafproevningen, vurdering af avlsvaerdien og offentliggoerelse af vurderingsresultaterne for racerent avlskvaeg«.

12 I henhold til bilagets afsnit II skal der bl.a. foretages en registrering af oplysninger om dyrenes reproduktion, herunder kaelvningsdata, og af oplysninger om eksterioerbedoemmelse.

13 Med hensyn til avlsvaerdivurderingen bestemmes foelgende i bilagets afsnit III, punkt 1, sidste led:

»Der skal offentliggoeres oplysninger om genetiske saeregenheder og defekter hos et dyr som defineret af de organer, der er officielt udpeget til bestemmelse af disse traek, i forstaaelse med avlsorganisationerne og -foreningerne, der er anerkendt i henhold til ... beslutning 84/247 ...«

14 Med hensyn til avlsvaerdivurderingen af tyre til kunstig saedoverfoering bestemmes det i bilagets afsnit III, punkt 2, at avlsvaerdierne skal offentliggoeres.

15 I Sverige kraeves der i henhold til Statens Jordbruksverks foereskrifter om seminverksamhet med noetkreatur (Jordbruksverkets bestemmelser om insemineringsvirksomhed i forbindelse med hornkvaeg, SJVFS 1994:98) godkendelse til insemineringsvirksomhed i forbindelse med hornkvaeg, herunder udtagning, behandling og distribution af saed samt inseminering. I henhold til § 26 i Jordbruksverkets bestemmelser maa distribution af dyresaed kun foretages af personer, der har godkendelse til at udfoere inseminering. I henhold til § 30 er den, der overdrager saed, forpligtet til at give den, der distribuerer saeden, oplysninger bl.a. om kaelvningsresultater, hyppigheden af kaelvningsvanskeligheder, samt forekomst af arvelige sygdomme og deformiteter.

16 I djurskyddsfoerordningen (dyrebeskyttelsesbekendtgoerelsen, SFS 1988:539) bestemmes det i § 29, at »avl med et sigte, som kan medfoere lidelse for dyrene«, er forbudt.

17 I medfoer af djurskyddsfoerordningen har Statens Jordbruksverk udstedt foereskrifter om djurhaallning inom lantbruket m.m. (Jordbruksverkets bestemmelser om dyrehold i landbruget, SJVFS 1993:129). I henhold hertil er inseminering af kvier eller koeer eller implantation af embryoner forbudt, saafremt der maa forventes kaelvningsvanskeligheder.

18 Endvidere bestemmes det i § 3, stk. 1, i Statens Jordbruksverks foereskrifter om djurskyddskrav vid avelsarbete (Jordbruksverkets bestemmelser om dyrebeskyttelseskrav ved avlsarbejde, SJVFS 1995:113, som aendret ved 1995:181) at det er forbudt i avlen at anvende avlsdyr, som har vist sig at have nedarvede letalanlaeg, defekter eller andre egenskaber, som medfoerer lidelse for afkommet eller paavirker afkommets naturlige adfaerd i uheldig retning, eller som med stor sandsynlighed har saadanne nedarvede anlaeg, defekter eller egenskaber. I et bilag til bestemmelserne omtales bl.a. muskelhypertrofi.

19 I bestemmelsernes § 3, stk. 2, hedder det endvidere, at kvaeg heller ikke maa anvendes i avlen, hvis det har vist sig, at dyret med stor sandsynlighed har en nedarvet disposition for hyppigt konstaterede sygdomstilfaelde, kaelvningsvanskeligheder eller doedelighed for afkommet i forbindelse med kaelvning.

20 Det er oplyst i forelaeggelseskendelsen, at Per Olov Hagelgren i Belgien havde indkoebt saed fra tyre af racen belgisk blaahvidt kvaeg. Han havde derefter overdraget saeden til Gunnar Nilsson med henblik paa inseminering af koeer, der tilhoerte denne. Gunnar Nilsson lod Solweig Arrborn foretage insemineringen.

21 Ingen af disse personer var i besiddelse af en godkendelse fra Jordbruksverket, og der blev rejst tiltale mod dem for at have distribueret saed eller udfoert inseminering uden godkendelse. Der blev ligeledes rejst tiltale mod dem for i strid med lovbestemmelserne og de administrativt fastsatte regler om dyrebeskyttelse at have benyttet saed fra racen belgisk blaahvidt kvaeg, selv om racen »er baerer af den genetiske defekt muskelhypertrofi«, der medfoerer en ekstrem muskeludvikling og staerkt underudviklede indre, livsvigtige organer hos afkommet, samtidig med at dette er saerlig udsat for virussygdomme og stress. Desuden er hyppigheden af vanskelige kaelvninger hoej.

22 De tiltalte har paastaaet sig frifundet under henvisning til, at det krav om godkendelse til at udfoere insemineringsvirksomhed og det forbud mod inseminering med saed fra tyre af racen belgisk blaahvidt kvaeg, som opstilles i svensk lovgivning, er i strid med faellesskabsretten, saerlig med artikel 2 i direktiv 87/328.

23 Da tingsraetten fandt, at sagens afgoerelse maatte bero paa en fortolkning af faellesskabsretten, besluttede den at udsaette sagen og at forelaegge Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

»1) Er det efter Rom-traktatens artikel 30 og direktiv 87/328/EOEF tilladt, at en national myndighed foretager en efterproevelse forud for, at den giver godkendelse til insemineringsvirksomhed med saed fra hornkvaeg, dvs. at saed udtages, behandles og distribueres, og at inseminering foretages, som naermere anfoert ovenfor?

2) Er det efter Rom-traktatens artikel 30 og direktiv 87/328/EOEF tilladt, at en medlemsstat forbyder eller opstiller betingelser for inseminering og hornkvaegsavl

a) med et sigte, som efter en national myndigheds vurdering kan medfoere lidelse for dyrene eller paavirke dyrenes naturlige adfaerd?

b) af en bestemt race, som en national myndighed anser for at vaere baerer af genetiske defekter?

3) a) Skal praeamblen til direktiv 87/328/EOEF fortolkes saaledes, at den giver mulighed for nationale undtagelser fra godkendelse til kunstig saedoverfoering i den paagaeldende stat for saa vidt angaar dyr med uoenskede arveanlaeg, ogsaa naar saadanne undtagelser indebaerer et forbud mod tyre, der opfylder kravene i direktivets artikel 2?

b) Saafremt spoergsmaalet besvares bekraeftende: Kan det tilkomme en enkelt medlemsstat at fastlaegge definitionen af, 'at arveanlaeggene forringes', og definitionen af 'arvelige fejl'?

Det foerste spoergsmaal

24 Med det foerste spoergsmaal oensker den forelaeggende ret naermere bestemt oplyst, om traktatens artikel 30 eller direktiv 87/328 er til hinder for nationale bestemmelser, hvorefter der kraeves en godkendelse til insemineringsvirksomhed i forbindelse med hornkvaeg, herunder til distribution af saed og til udfoerelse af inseminering.

25 Den svenske, den franske, den finske og den norske regering har gjort gaeldende, at vilkaarene for import af saed fra hornkvaeg ganske vist er blevet harmoniseret ved direktiv 77/504 og 87/328, men at der derimod i direktiverne hverken opstilles betingelser for inseminering eller for uddannelse af inseminoerer. Nationale bestemmelser paa dette omraade maa derfor vaere i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 30 og 36, naar de ikke har til formaal at regulere samhandelen med sperma mellem medlemsstaterne, men skal beskytte dyrenes sundhed, bl.a. ved at sikre, at inseminoeren er i besiddelse af de noedvendige kvalifikationer til, at han kan opfylde dette beskyttelseskrav.

26 Heroverfor har Kommissionen gjort gaeldende, at artikel 2 i direktiv 87/328 er til hinder for nationale bestemmelser, hvorefter der kraeves godkendelse til inseminering med saed fra racerent hornkvaeg fra en anden medlemsstat, naar formaalet med godkendelsen er et andet end at sikre, at de personer, der behandler saeden, har de fornoedne kvalifikationer, herunder indebaerer en vurdering af, om inseminering med saed fra en bestemt kvaegrace er hensigtsmaessig. Efter Kommissionens opfattelse maa der ud fra de svenske bestemmelser om forpligtelsen til at indberette eventuelle kaelvningsvanskeligheder gaelde en formodning for, at man forfoelger et saadant formaal.

27 I denne forbindelse bemaerkes, at ifoelge fast retspraksis (jf. bl.a. dom af 11.7.1974, sag 8/74, Dassonville, Sml. s. 837, praemis 5), maa enhver af medlemsstaternes bestemmelser for handelen, som direkte eller indirekte, aktuelt eller potentielt kan hindre samhandelen i Faellesskabet, betragtes som en foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ restriktion.

28 Som Domstolen har udtalt, er en forpligtelse for samtlige erhvervsdrivende til at distribuere deres produkter paa en maade, der er godkendt i henhold til de relevante nationale bestemmelser, uden forskel for saa vidt angaar de paagaeldende produkters oprindelse og saaledes, at afsaetningen af produkter fra andre medlemsstater ikke paavirkes paa en maade, der adskiller sig fra, hvad der gaelder for indenlandske produkter, imidlertid ikke omfattet af anvendelsesomraadet for traktatens artikel 30 (dom af 14.12.1995, sag C-387/93, Banchero, Sml. I, s. 4663, praemis 37 og 44).

29 Hvad naermere angaar godkendelse af racerent avlskvaeg til avlsbrug og af saed fra racerent avlskvaeg bemaerkes, at betingelserne herfor er blevet harmoniseret ved direktiv 77/504 og 87/328 med henblik paa at fjerne avlstekniske hindringer for den frie bevaegelighed for tyresaed (jf. dom af 7.12.1995, sag C-17/94, Gervais m.fl., Sml. I, s. 4353, praemis 32). Heraf foelger, at ethvert krav, der har til formaal eller til foelge at kontrollere eller efterproeve import af saed fra avlskvaeg ud fra avlstekniske eller genealogiske hensyn, kun maa opstilles i overensstemmelse med de naevnte direktiver.

30 Under hensyn til denne harmonisering maa kravet om en godkendelse til udfoerelse af insemineringsvirksomhed ikke anvendes med det formaal at foretage en kontrol af avlsdyrenes avlsvaerdi paa en maade, der ikke er fastsat i direktiverne.

31 Herefter skal det foerste spoergsmaal besvares med, at traktatens artikel 30 og artikel 2, stk. 1, i direktiv 87/328 ikke er til hinder for nationale bestemmelser, hvorefter der kraeves en godkendelse til distribution af saed og til udfoerelse af inseminering med saed fra racerent avlskvaeg fra en anden medlemsstat, for saa vidt som godkendelsen kun skal sikre, at den, der har opnaaet godkendelse, er i besiddelse af de fornoedne kvalifikationer til at udfoere virksomheden.

Det andet spoergsmaal

32 Med det andet spoergsmaal oensker den forelaeggende ret naermere bestemt oplyst, om artikel 30 eller direktiv 87/328 er til hinder for nationale bestemmelser, hvorefter der opstilles forbud mod eller bestemte betingelser for inseminering og avl af hornkvaeg, naar virksomheden efter den kompetente nationale myndigheds vurdering kan medfoere lidelser for dyrene eller paavirke deres naturlige adfaerd, eller naar den paagaeldende race af den nationale myndighed anses for at vaere baerer af genetiske defekter.

33 Det fremgaar af forelaeggelseskendelsen, at spoergsmaalet er blevet rejst under en sag, der vedroerer racen belgisk blaahvidt kvaeg. Det er endvidere ubestridt, at tyre af denne race er godkendt til kunstig saedoverfoering i Belgien efter proever, som er udfoert i overensstemmelse med beslutning 86/130, som omhandlet i artikel 2, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 87/328.

34 Den svenske, den finske og den norske regering har anfoert, at det trods den harmonisering, der er gennemfoert ved direktiv 87/328, fortsat maa vaere muligt at paaberaabe sig hensyn til beskyttelse af dyrs sundhed i traktatens artikel 36's forstand til stoette for at forbyde import af saed fra avlsdyr, der er baerere af anlaeg for muskelhypertrofi. Den svenske regering har tilfoejet, at muskelhypertrofi medfoerer en raekke uoenskede kendetegn, herunder en utilstraekkelig udvikling af flere organer, en disposition for stress eller en forholdsmaessigt svagere knoglebygning. Hertil kommer, at kaelvninger i tilfaelde, hvor begge foraeldre er baerere af anlaeg for muskelhypertrofi oftest skal foregaa ved kejsersnit, hvilket medfoerer unoedige lidelser for moderdyret og kraever behandling med store doser antibiotika.

35 Regeringerne har endvidere anfoert, at hyppig brug af kejsersnit i forbindelse med kaelvning er uforenelig med aendringsprotokollen til den europaeiske konvention om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformaal (Danmarks Traktater, 1980, s. 233). Konventionen er godkendt paa Faellesskabets vegne ved Raadets afgoerelse 78/923/EOEF af 19. juni 1978 (EFT L 323, s. 12), og aendringsprotokollen er godkendt ved Raadets afgoerelse 92/583/EOEF af 14. december 1992 (EFT L 395, s. 21), men protokollen er dog endnu ikke traadt i kraft. I en anbefaling vedroerende kvaeg, som er vedtaget af Europakonventionens Staaende Udvalg paa det 17. moede (den 21.10.1988) fraraades denne kaelvningsmetode ogsaa. I anbefalingens bilag B, som indeholder saerlige bestemmelser for koeer og kvier, udtales det saaledes i punkt 13, at kejsersnit udelukkende boer benyttes af hensyn til dyrene og ikke rutinemaessigt.

36 Heroverfor har Gunnar Nilsson samt den belgiske og den franske regering gjort gaeldende, at der er gennemfoert en fuldstaendig harmonisering af de avlstekniske og genealogiske betingelser for samhandelen med racerent hornkvaeg ved direktiv 77/504 og 87/328, og at en medlemsstat derfor ikke laengere kan modsaette sig handel med saed fra hornkvaeg fra en anden medlemsstat af hensyn til beskyttelsen af dyrenes sundhed eller af grunde, der angaar dyrenes genetiske egenskaber.

37 Med hensyn til argumentet om, hvilke lidelser,, der paafoeres dyrene, har den belgiske regering henvist til den forklarende beretning om aendringsprotokollen til den europaeiske konvention om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformaal. I beretningen hedder det, at den nye artikel 3 i konventionen, som er indsat ved aendringsprotokollen, og som forbyder opdraetsmetoder, der foraarsager eller vil kunne foraarsage lidelser for eller skader paa dyrene, ikke er til hinder for opdraetsmetoder, der kraever indgreb - som f.eks. kejsersnit - der ikke kan paafoere en vedvarende lidelse. Det i Sverige gaeldende forbud mod at anvende saed fra tyre af racen belgisk blaahvidt kvaeg stoettes saaledes paa en urigtig fortolkning af begrebet forbud mod avl, der kan paafoere lidelser.

38 Den belgiske og den franske regering har endvidere anfoert, at anlaegget for muskelhypertrofi ikke er en genetisk defekt, dvs. et kendetegn, som er uforeneligt med racens fortsatte bestaaen og reproduktion. Dette bekraeftes i oevrigt af de faktiske forhold i belgiske kvaegavlsbedrifter. Den franske regering har endvidere anfoert, at hvis der var tale om en genetisk defekt, skulle der vaere sket en offentliggoerelse i henhold til bilaget til beslutning 86/130.

39 Kommissionen har anfoert, at dyrebeskyttelsesaspektet i forbindelse med godkendelse til avl ikke er blevet harmoniseret paa faellesskabsplan, og at det fortsat maa vaere muligt for en medlemsstat at paaberaabe sig traktatens artikel 36 i tilfaelde, hvor resultatet af en krydsning noedvendiggoer en uopsaettelig beskyttelse af moderdyret og/eller af afkommet. Efter Kommissionens opfattelse synes de omstaendigheder, den nationale ret har beskrevet, dog ikke at kunne begrunde en undtagelse, naar brug af kejsersnit ikke er hovedreglen ved kaelvninger hos racen belgisk blaahvidt kvaeg. Hertil kommer, at kejsersnit i henhold til aendringsprotokollen til den europaeiske konvention om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformaal, ikke betragtes som en vedvarende lidelse.

40 Under retsmoedet har Kommissionen henvist til, at et forslag til direktiv [forslag til Raadets direktiv om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformaal, KOM(92) endelig udg. (EFT 1992 C 156, s. 11)], som bl.a. skal tjene til gennemfoerelse af det staaende udvalgs anbefaling vedroerende kvaeg, endnu ikke er vedtaget af Raadet.

41 Det bemaerkes, som Domstolen allerede har udtalt, at de zootekniske og genealogiske betingelser for samhandelen inden for Faellesskabet med saed fra hornkvaeg har vaeret genstand for en fuldstaendig harmonisering ved direktiv 87/328 og 91/174 (dom af 5.10.1994, sag C-323/93, Centre d'insémination de la Crespelle, Sml. I, s. 5077, praemis 33). Det er en foelge af denne harmonisering, at en medlemsstat ikke paa sit omraade maa hindre anvendelse af saed fra racerene tyre, saafremt tyrene er godkendt til kunstig saedoverfoering i en anden medlemsstat efter proever, som er udfoert i overensstemmelse med beslutning 86/130.

42 Det er ubestridt, at tyre af racen belgisk blaahvidt kvaeg er godkendt til kunstig saedoverfoering i Belgien efter proever, som er udfoert i overensstemmelse med beslutning 86/130.

43 Det maa konstateres, at de kendetegn, den nationale svenske myndighed har henvist til som kendetegn, der kan medfoere lidelser for hornkvaeg af racen belgisk blaahvidt kvaeg eller kan paavirke dyrenes naturlige adfaerd, skyldes deres arvelige anlaeg. Specielt er det anlaegget for muskelhypertrofi, som foerer til en stor muskelmasse i forhold til dyrets indre organer eller knoglebygning og til en hyppigere brug af kejsersnit ved kaelvning.

44 Det maa saaledes konstateres, at disse kendetegn er taget i betragtning ved den vurdering af avlsvaerdien af racen belgisk blaahvidt kvaeg, som er foretaget efter den metode, der er fastsat ved beslutning 86/130.

45 Den nationale myndighed i en importmedlemsstat kan derfor ikke modsaette sig anvendelse af saed fra hornkvaeg af racen belgisk blaahvidt kvaeg af grunde, der vedroerer beskyttelsen af dyrenes sundhed.

46 Hvad dernaest angaar forekomsten af genetiske defekter maa det praeciseres, at disse er taget i betragtning i forbindelse med den vurdering af avlsvaerdien af racerent avlskvaeg og den ordning for godkendelse til kunstig saedoverfoering, der foretages i en medlemsstat, eftersom der i henhold til bilaget til beslutning 86/130, som aendret ved beslutning 94/515, skal offentliggoeres oplysninger om saadanne defekter.

47 Heraf foelger, at genetiske saeregenheder og defekter hos et dyr kun kan fastlaegges i den medlemsstat, i hvilken kvaegracen er godkendt til kunstig saedoverfoering, af de organer, der er officielt udpeget til bestemmelse af disse traek, i forstaaelse med de avlsorganisationer eller avlsforeninger, der foerer stamboeger for racerent avlskvaeg.

48 Den nationale myndighed i en importmedlemsstat kan saaledes ikke modsaette sig anvendelse af saed fra et avlsdyr af en hornkvaegsrace, naar det er godkendt til kunstig saedoverfoering, med den begrundelse, at myndigheden anser racen for at vaere baerer af en genetisk defekt.

49 Med hensyn til aendringsprotokollen til konventionen om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformaal, maa det konstateres, at den endnu ikke er traadt i kraft, og at den derfor ikke er bindende. For saa vidt angaar anbefalingen af 1988 om kvaeg har Domstolen ganske vist allerede fastslaaet, at den ikke indeholder retlige forskrifter, der er bindende for Faellesskabet (dom af 19.3.1998, sag C-1/96, Compassion in World Farming, Sml. I, s. 1251, praemis 36), men der er dog tale om en retsakt, som er udstedt i medfoer af en konvention, der er godkendt af Faellesskabet, og som saadan kan den have betydning for fortolkningen af konventionens bestemmelser (jf. dom af 21.1.1993, sag C-188/91, Deutsche Shell, Sml. I, s. 363, praemis 18).

50 Det fremgaar imidlertid ikke af anbefalingens ordlyd, at den skal fortolkes saaledes, at den skulle vaere til hinder for at holde eller benytte kvaegracer, der frembyder muskelhypertrofi, eller at den, mere specielt, skulle vaere til hinder for at goere brug af kaelvninger, som om noedvendigt sker ved benyttelse af kirurgiske indgreb, herunder i form af kejsersnit.

51 Det andet spoergsmaal skal herefter besvares med, at artikel 2, stk. 1, andet led, i direktiv 87/328 er til hinder for, at nationale bestemmelser forbyder eller stiller krav om godkendelse til anvendelse paa medlemsstatens omraade af saed fra tyre af racen belgisk blaahvidt kvaeg, for saa vidt som de er godkendt til kunstig saedoverfoering i en anden medlemsstat efter proever, som er udfoert i overensstemmelse med beslutning 86/130. Den nationale myndighed i importmedlemsstaten har ikke ret til at bestemme, at saed fra denne race ikke maa anvendes, med den begrundelse, at den er baerer af anlaeg for muskelhypertrofi, eller at anvendelsen af saeden vil kunne medfoere lidelser for dyrene eller paavirke deres naturlige adfaerd, eller at racen af den nationale myndighed anses for at vaere baerer af genetiske defekter.

Det tredje spoergsmaal

52 Med det tredje spoergsmaal oensker den forelaeggende ret foerst og fremmest oplyst, om praeamblen til direktiv 87/328 giver en medlemsstat ret til at forbyde eller stille krav om godkendelse til, at der paa dens omraade anvendes saed fra racerene tyre, som er godkendt til kunstig saedoverfoering i en anden medlemsstat efter proever, der er udfoert i overensstemmelse med beslutning 86/130, men som i importmedlemsstaten anses for at vaere baerere af uoenskede arveanlaeg. For det tilfaelde, at denne del af det tredje spoergsmaal besvares bekraeftende, oensker retten oplyst, om det kan tilkomme en enkelt medlemsstat at fastlaegge definitionen af udtrykkene »at arveanlaeggene forringes« og »arvelige fejl«.

53 Den tekst, den nationale ret henviser til, er fjerde betragtning til direktiv 87/328, der har foelgende ordlyd:

»Kunstig saedoverfoering er en vigtig teknik for udbredelsen af bedre avlsdyr og dermed for forbedring af kvaegbestanden; i den forbindelse boer det imidlertid undgaas, at arveanlaeggene forringes, navnlig for saa vidt angaar handyr til avl, der skal frembyde sikkerhed for deres genetiske vaerdi og for at vaere fri for arvelige fejl.«

54 Det bemaerkes i denne forbindelse, at praeamblen til en faellesskabsretsakt ikke er retligt bindende og ikke kan paaberaabes til stoette for at fravige bestemmelserne i den paagaeldende retsakt.

55 Desuden fremgaar det ikke af en gennemgang af fjerde betragtning til direktiv 87/328, hvori de udtryk, der gengives i det praejudicielle spoergsmaal, er benyttet, at betragtningen skulle vaere i modstrid med selve direktivbestemmelserne.

56 Det er saaledes netop den ordning for godkendelse til kunstig saedoverfoering - udelukkende efter proever, der i overensstemmelse med beslutning 86/130 er udfoert af de organisationer, der er godkendt af medlemsstaternes kompetente myndigheder - som tager sigte paa at undgaa, at kvaegracernes arveanlaeg forringes ved godkendelse af handyr til kunstig saedoverfoering, som ikke frembyder sikkerhed for deres genetiske vaerdi og for at vaere fri for arvelige fejl.

57 Herefter skal det tredje spoergsmaals foerste led besvares med, at praeamblen til direktiv 87/328 ikke giver en medlemsstat ret til at forbyde eller stille krav om godkendelse til, at der paa dens omraade anvendes saed fra racerene tyre, som er godkendt til kunstig saedoverfoering i en anden medlemsstat efter proever, der er udfoert i overensstemmelse med beslutning 86/130, men som af den nationale myndighed i importmedlemsstaten anses for at vaere baerere af uoenskede arveanlaeg.

58 Under hensyn til besvarelsen af det tredje spoergsmaals foerste led, skal spoergsmaalets andet led ikke besvares.

Sagens omkostninger

59 De udgifter, der er afholdt af den svenske, den belgiske, den franske, den finske og den norske regering samt af Kommissionen, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

(Femte Afdeling)

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Helsingborgs tingsraett ved kendelse af 28. april 1997, for ret:

1) EF-traktatens artikel 30 og artikel 2, stk. 1, i Raadets direktiv 87/328/EOEF af 18. juni 1987 om godkendelse af racerent avlskvaeg til avlsbrug er ikke til hinder for nationale bestemmelser, hvorefter der kraeves en godkendelse til distribution af saed og til udfoerelse af inseminering med saed fra racerent avlskvaeg fra en anden medlemsstat, for saa vidt som godkendelsen kun skal sikre, at den, der har opnaaet godkendelse, er i besiddelse af de fornoedne kvalifikationer til at udfoere virksomheden.

2) Artikel 2, stk. 1, andet led, i direktiv 87/328 er til hinder for, at nationale bestemmelser forbyder eller stiller krav om godkendelse til anvendelse paa medlemsstatens omraade af saed fra tyre af racen belgisk blaahvidt kvaeg, for saa vidt som de er godkendt til kunstig saedoverfoering i en anden medlemsstat efter proever, som er udfoert i overensstemmelse med Kommissionens beslutning 86/130/EOEF af 11. marts 1986 om fastsaettelse af metoder til individproever og til vurdering af kvaegets genetiske vaerdi. Den nationale myndighed i importmedlemsstaten har ikke ret til at bestemme, at saed fra denne race ikke maa anvendes, med den begrundelse, at den er baerer af anlaeg for muskelhypertrofi, eller at anvendelsen af saeden vil kunne medfoere lidelser for dyrene eller paavirke deres naturlige adfaerd, eller at racen af den nationale myndighed anses for at vaere baerer af genetiske defekter.

3) Praeamblen til direktiv 87/328 giver ikke en medlemsstat ret til at forbyde eller stille krav om godkendelse til, at der paa dens omraade anvendes saed fra racerene tyre, som er godkendt til kunstig saedoverfoering i en anden medlemsstat efter proever, der er udfoert i overensstemmelse med beslutning 86/130, men som af den nationale myndighed i importmedlemsstaten anses for at vaere baerere af uoenskede arveanlaeg.