61997J0001

Internationale aftaler - associeringsaftalen EOEF-Tyrkiet - fri bevaegelighed for personer - arbejdstagere - tyrkiske arbejdstageres ret til fornyelse af opholdstilladelse - betingelser - arbejdstager, som har tilknytning til det lovlige arbejdsmarked og har lovlig beskaeftigelse - arbejdstager, som udoever en beskaeftigelse, der skal lette hans indslusning i arbejdslivet og er finansieret af offentlige midler - omfattet

(Associeringsraadet EOEF-Tyrkiets afgoerelse nr. 1/80, art. 6, stk. 1)

Artikel 6, stk. 1, i Associeringsraadet EOEF-Tyrkiets afgoerelse nr. 1/80 skal fortolkes saaledes, at en tyrkisk statsborger, der i en medlemsstat lovligt uden afbrydelse i en periode af mere end et aar under ansaettelse hos samme arbejdsgiver og i henhold til en arbejdstilladelse, for hvilken der ikke var fastsat nogen som helst betingelse, har udoevet en reel og faktisk beskaeftigelse, for hvilken han har oppebaaret saedvanlig loen, er en arbejdstager, der har tilknytning til det lovlige arbejdsmarked i denne medlemsstat og dér har lovlig beskaeftigelse i naevnte bestemmelses forstand.

En saadan tyrkisk statsborger kan, saafremt han har beskaeftigelse hos samme arbejdsgiver, saaledes kraeve fornyelse af sin opholdstilladelse i vaertsmedlemsstaten, ogsaa selv om den beskaeftigelse, som han der udoevede, i overensstemmelse med sidstnaevnte stats ordning var forbeholdt en begraenset personkreds, skulle lette modtagerens indslusning i arbejdslivet og var finansieret af offentlige midler.

1 Ved kendelse af 9. december 1996, indgaaet til Domstolen den 6. januar 1997, har Verwaltungsgericht der Freien Hansestadt Bremen i medfoer af EF-traktatens artikel 177 forelagt et praejudicielt spoergsmaal vedroerende fortolkningen af artikel 6, stk. 1, i associeringsraadets afgoerelse nr. 1/80 af 19. september 1980 om udvikling af associeringen (herefter »afgoerelse nr. 1/80«). Associeringsraadet blev oprettet ved aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab og Tyrkiet, som blev undertegnet den 12. september 1963 i Ankara dels af Republikken Tyrkiet, dels af EOEF's medlemsstater og Faellesskabet, og som blev indgaaet, godkendt og bekraeftet paa Faellesskabets vegne ved Raadets afgoerelse 64/732/EOEF af 23. december 1963 (Samling af Aftaler Indgaaet af De Europaeiske Faellesskaber, bind 3, s. 541).

2 Spoergsmaalet er blevet rejst under en sag mellem en tyrkisk statsborger, Mehmet Birden, og Stadtgemeinde Bremen vedroerende et afslag paa at forlaenge Mehmet Birden's opholdstilladelse i Tyskland.

De faktiske omstaendigheder i hovedsagen og de relevante retsforskrifter

3 Det fremgaar af akterne i hovedsagen, at Mehmet Birden fik tilladelse til at indrejse i Tyskland i 1990, hvor han indgik aegteskab med en tysk statsborger i 1992.

4 Paa grund af dette aegteskab opnaaede han en opholdstilladelse i Tyskland, der var gyldig indtil juni 1995, samt en arbejdstilladelse, for hvilken der ikke var fastsat nogen tidsmaessig begraensning eller nogen som helst anden betingelse.

5 Da det ikke lykkedes for Mehmet Birden at finde beskaeftigelse i Tyskland, oppebar han foerst social bistand i henhold til Bundessozialhilfegesetz (herefter »BSHG«).

6 BSHG's § 1 bestemmer foelgende:

»1) Social bistand omfatter bistand til underhold og bistand til personer, som befinder sig i saerlige situationer.

2) Den sociale bistand har til formaal at goere det muligt for modtageren at foere et menneskevaerdigt liv. Bistanden skal saa vidt muligt saette modtageren i stand til at leve uafhaengigt af bistand; herved skal modtageren medvirke efter egen evne.«

7 BSHG's § 19 bestemmer foelgende:

»1) For bistandsansoegere, navnlig for unge mennesker, der ikke kan finde arbejde, skal der skaffes arbejdsmuligheder. Der kan ogsaa afholdes udgifter til tilvejebringelse og opretholdelse af arbejdsmuligheder. Arbejdsmulighederne skal i almindelighed vaere af midlertidig varighed og vaere egnet til at sikre en bedre indslusning af bistandsansoegere i arbejdslivet.

2) Saafremt der for bistandsansoegere skabes mulighed for almennyttigt og supplerende arbejde, kan de enten tildeles den saedvanlige arbejdsloen eller bistand til underhold samt en passende godtgoerelse for merudgifter; for supplerende arbejde anses kun arbejde, som ellers ikke ville blive udfoert, ikke i dette omfang eller ikke paa dette tidspunkt. Der kan i konkrete tilfaelde ses bort fra kravet om, at arbejdet skal vaere supplerende, saafremt indslusningen i arbejdslivet derved bedre kan fremmes, eller dette tilsiges af den ydelsesberettigedes og hans families saerlige forhold.

3) Saafremt der i henhold til stk. 2 ydes bistand til underhold, stiftes der ikke herved et ansaettelsesforhold i den betydning, hvori udtrykket er anvendt i arbejdsretten, og ikke et beskaeftigelsesforhold i den betydning, hvori udtrykket er anvendt i syge- og pensionsforsikringen i henhold til loven. Arbejderbeskyttelseslovgivningen finder dog anvendelse.

...«

8 Den 3. januar 1994 indgik Mehmet Birden med Kulturzentrum Lagerhaus Bremen-Ostertor eV en arbejdskontrakt for perioden 1. januar 1994 til 31. december 1994 som faglaert medhjaelper. Hans vederlag var netto 2 155,70 DEM maanedligt efter fradrag af indkomstskat, solidaritetsbidrag samt bidrag til syge-, pleje-, pensions- og arbejdsloeshedsforsikring, og den ugentlige arbejdstid androg 38,5 timer.

9 Ansaettelsesforholdet blev efterfoelgende forlaenget paa de samme betingelser indtil den 31. december 1995.

10 Mens dette kontraktforhold bestod, oppebar Mehmet Birden ingen social bistand i form af bistand til sit underhold.

11 De naevnte arbejdskontrakter blev finansieret 100% af »Werkstatt Bremen«, som er en myndighed under Senator fuer Gesundheit, Jugend und Soziales der Freien Hansestadt Bremen, inden for rammerne af et af Senat der Freien Hansestadt Bremen vedtaget program, der i overensstemmelse med BSHG's § 19, stk. 2, tilsigter midlertidigt at tilbyde bistandsmodtagere loennet beskaeftigelse, som skal muliggoere den foerste adgang eller tilbagevenden til det almindelige arbejdsmarked, navnlig for arbejdsloese bistandsmodtagere, der ikke kan goere krav gaeldende paa arbejdsloeshedsydelser. Gennem denne beskaeftigelse af et til to aars varighed, som obligatorisk er omfattet af den sociale sikringsordning, opnaar deltagerne et retligt krav paa sociale sikringsydelser, og i givet fald mulighed for formidling af en arbejdsplads.

12 Den 10. juni 1995 blev Mehmet Birden's aegteskab oploest.

13 De kompetente myndigheder afslog derfor ved afgoerelse af 15. august 1995 at forlaenge hans opholdstilladelse. Som begrundelse anfoertes det dels, at opholdstilladelsen ikke laengere kunne forlaenges i henhold til bestemmelserne i national ret som foelge af Mehmet Birden's skilsmisse, dels, at han ikke var tilknyttet det lovlige arbejdsmarked i en bestemt medlemsstat i den betydning, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80, fordi de arbejdskontrakter, som blev indgaaet i henhold til BSHG, kun var midlertidige, alene havde til formaal at give en begraenset persongruppe, i det foreliggende tilfaelde bistandsmodtagere, mulighed for indslusning i arbejdslivet, finansieredes af de offentlige myndigheder og vedroerte arbejde af almindelig interesse til fordel for en offentlig arbejdsgiver, som ikke konkurrerede med virksomheder paa det almindelige arbejdsmarked.

14 Da Mehmet Birden var af den opfattelse, at han havde krav paa forlaengelse af sin opholdstilladelse i henhold til artikel 6, stk. 1, foerste led, i afgoerelse nr. 1/80, idet han havde haft beskaeftigelse i mere end et aar hos samme arbejdsgiver, indbragte han tvisten for Verwaltungsgericht der Freien Hansestadt Bremen. Mehmet Birden gjorde herved gaeldende, at en yderligere arbejdskontrakt, indgaaet med Kulturzentrum Lagerhaus Bremen-Ostertor eV gaeldende fra den 1. januar 1996 paa ubestemt tid som vicevaert, ikke havde kunnet opfyldes, alene med den begrundelse, at han ikke havde vaeret i stand til at fremvise gyldig opholdstilladelse for sin arbejdsgiver.

15 Den nationale ret har fastslaaet, at den trufne afgoerelse var i overensstemmelse med tysk lovgivning. Den har imidlertid rejst det spoergsmaal, om der ikke kunne udledes en mere gunstig loesning for Mehmet Birden af artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80.

16 Denne bestemmelse, som er indeholdt i kapitel II (Bestemmelser paa det sociale omraade), afsnit 1 (Beskaeftigelsesforhold og arbejdskraftens frie bevaegelighed), er affattet saaledes:

»Med forbehold af artikel 7 vedroerende familiemedlemmers fri adgang til beskaeftigelse har tyrkiske arbejdstagere med tilknytning til det lovlige arbejdsmarked i en bestemt medlemsstat:

- efter at have haft lovlig beskaeftigelse i et aar, ret til fornyelse af deres arbejdstilladelser i denne medlemsstat hos samme arbejdsgiver, saafremt der er beskaeftigelse

- efter at have haft lovlig beskaeftigelse i tre aar, ret til i denne medlemsstat med forbehold af den fortrinsstilling, som arbejdstagere fra Faellesskabets medlemsstater har, at modtage tilbud om anden beskaeftigelse hos en arbejdsgiver efter eget valg, saafremt dette tilbud er afgivet under normale vilkaar og er registreret ved den paagaeldende medlemsstats arbejdsmarkedsmyndigheder

- efter at have haft lovlig beskaeftigelse i fire aar i den paagaeldende medlemsstat fri adgang til enhver form for loennet arbejde efter eget valg.«

17 Verwaltungsgericht der Freien Hansestadt Bremen har anfoert, at Mehmet Birden paa det tidspunkt, hvor hans opholdstilladelse udloeb, var en lovligt beskaeftiget arbejdstager med gyldig arbejdstilladelse, som i mere end et aar havde vaeret beskaeftiget hos samme arbejdsgiver, og at der var beskaeftigelse, men retten har imidlertid udtrykt tvivl om, hvorvidt Mehmet Birden var tilknyttet det lovlige arbejdsmarked i en bestemt medlemsstat i den betydning, hvor udtrykket er anvendt i artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80, paa grund af den omstaendighed, at det arbejde, som han havde udfoert i 1994 og 1995, var blevet fremmet af de offentlige myndigheder i henhold til BSHG's § 19, stk. 2.

Det praejudicielle spoergsmaal

18 Verwaltungsgericht der Freien Hansestadt Bremen, der var af den opfattelse, at tvistens afgoerelse kraevede en fortolkning af denne bestemmelse i afgoerelse nr. 1/80, har udsat sagen og forelagt Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

»Har en tyrkisk arbejdstager tilknytning til en medlemsstats lovlige arbejdsmarked i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 6, stk. 1, i Associeringsraadet EOEF-Tyrkiets afgoerelse nr. 1/80 om udvikling af associeringen, naar han udoever en beskaeftigelse, som navnlig fremmes af denne medlemsstat med offentlige midler, som obligatorisk er omfattet af den sociale sikringsordning, som tjener til at aabne mulighed for en foerste adgang eller tilbagevenden til arbejdslivet, og som kun en begraenset personkreds har adgang til ifoelge det nationale formaal, der skal fremmes (i den foreliggende sag i henhold til § 19, stk. 2, i Bundessozialhilfegesetz)?«

19 Det bemaerkes for det foerste, at Domstolen siden dommen af 20. september 1990 (sag C-192/89, Sevince, Sml. I, s. 3461, praemis 26) til stadighed har fastslaaet, at artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80 har direkte virkning i medlemsstaterne, saaledes at tyrkiske statsborgere, som opfylder betingelserne deri, direkte kan goere de rettigheder gaeldende, som bestemmelsens tre led gradvist giver dem i forhold til beskaeftigelsens varighed i vaertsmedlemsstaten (jf. senest domme af 30.9.1997, sag C-36/96, Guenaydin, Sml. I, s. 5143, praemis 24, og sag C-98/96, Ertanir, Sml. I, s. 5179, praemis 24).

20 For det andet henvises til Domstolens faste praksis, hvorefter de rettigheder, som den naevnte bestemmelse giver den tyrkiske arbejdstager med hensyn til beskaeftigelse, uundgaaeligt indebaerer, at arbejdstageren i det mindste har opholdsret, da retten til adgang til arbejdsmarkedet og til beskaeftigelse ellers ville vaere helt illusorisk (jf. senest Guenaydin-dommen, a.st., praemis 26, og Ertanir-dommen, a.st., praemis 26).

21 Det bemaerkes for det tredje, at artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80, saaledes som det fremgaar af dens ordlyd, forudsaetter, at vedkommende er en tyrkisk arbejdstager paa en medlemsstats omraade med tilknytning til vaertsmedlemsstatens lovlige arbejdsmarked, og at han dér har haft lovlig beskaeftigelse af en bestemt varighed.

22 Disse tre begreber skal gennemgaas i den anfoerte raekkefoelge med henblik paa at give den forelaeggende ret et hensigtsmaessigt svar, som goer det muligt for den at vurdere relevansen af de argumenter, som sagsoegte i hovedsagen har paaberaabt sig for at afskaere Mehmet Birden fra rettigheder i henhold til afgoerelse nr. 1/80.

Begrebet arbejdstager

23 Med hensyn til det foerste af disse begreber skal det straks bemaerkes, at Domstolen i en fast praksis har udledt af ordlyden af artikel 12 i associeringsaftalen EOEF-Tyrkiet og af artikel 36 i den til aftalen knyttede tillaegsprotokol, der er undertegnet den 23. november 1970 og indgaaet ved Raadets forordning (EOEF) nr. 2760/72 af 19. december 1972 (Samling af Aftaler Indgaaet af De Europaeiske Faellesskaber, bind 3, s. 581), samt af formaalet med afgoerelse nr. 1/80, at principperne i henhold til EF-traktatens artikel 48, 49 og 50 i videst muligt omfang skal overfoeres paa tyrkiske arbejdstagere, der har opnaaet en af de i afgoerelse nr. 1/80 anfoerte rettigheder (jf. i denne retning dom af 6.6.1995, sag C-434/93, Bozkurt, Sml. I, s. 1475, praemis 14, 19 og 20, af 23.1.1997, sag C-171/95, Tetik, Sml. I, s. 329, praemis 20 og 28, samt Guenaydin-dommen, a.st., praemis 21, og Ertanir-dommen, a.st., praemis 21).

24 Der skal derfor henvises til fortolkningen af begrebet arbejdstager i faellesskabsretten med henblik paa fastlaeggelsen af raekkevidden af det samme begreb, som er anvendt i artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80.

25 Det bemaerkes herved, at arbejdstagerbegrebet ifoelge fast praksis er et faellesskabsretligt begreb, som ikke maa fortolkes snaevert. Begrebet maa defineres paa grundlag af objektive kriterier, som karakteriserer rettigheder og pligter i de paagaeldende personers arbejdsforhold. For at kunne betragtes som arbejdstager skal den paagaeldende udoeve en faktisk og reel beskaeftigelse, hvorved der skal ses bort fra en beskaeftigelse af saa ringe omfang, at den fremtraeder som et rent marginalt supplement. Det vaesentligste kendetegn ved et arbejdsforhold er, at en person i en vis periode praesterer ydelser mod vederlag for en anden og efter dennes anvisninger. Derimod er karakteren af retsforholdet mellem arbejdstageren og arbejdsgiveren ikke afgoerende for fastlaeggelsen af arbejdstagerbegrebet i faellesskabsrettens forstand (jf. med hensyn til traktatens artikel 48 bl.a. dom af 3.7.1986, sag 66/85, Lawrie-Blum, Sml. s. 2121, praemis 16 og 17, af 21.6.1988, sag 197/86, Brown, Sml. s. 3205, praemis 21, og af 26.2.1992, sag C-357/89, Raulin, Sml. I, s. 1027, praemis 10, samt med hensyn til artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80, Guenaydin-dommen, a.st., praemis 31, og Ertanir-dommen, a.st., praemis 43).

26 En tyrkisk statsborger som Mehmet Birden, der er ansat i henhold til en ordning som BSHG, praesterer inden for rammerne af et underordnelsesforhold ydelser mod vederlag for sin arbejdsgiver, saaledes at han opfylder de kriterier, som er vaesentlige for arbejdsforholdet.

27 Under hensyn til en ugentlig arbejdstid paa 38,5 timer og et maanedligt vederlag paa netto 2 155,70 DEM, som i oevrigt var i overensstemmelse med den kollektive overenskomst for arbejdstagere i den paagaeldende medlemsstat, kan det ikke haevdes, at Mehmet Birden's beskaeftigelse kun fremtraeder som et rent marginalt supplement.

28 Denne fortolkning beroeres ikke af den omstaendighed, at den paagaeldende persons loen afholdes af offentlige midler, eftersom - i analogi med retspraksis vedroerende traktatens artikel 48 - spoergsmaalet om, hvorledes midlerne til at sikre afloenningen tilvejebringes, ligesom i oevrigt spoergsmaalet om, hvorvidt arbejdsforholdet efter national ret har »sui generis«-karakter, eller den paagaeldendes stoerre eller mindre produktivitetsgrad ikke kan vaere afgoerende for, om en person kan anerkendes som arbejdstager (jf. f.eks. dom af 31.5.1989, sag 344/87, Bettray, Sml. s. 1621, praemis 15 og 16).

29 I modsaetning til det af den tyske regering anfoerte beroeres denne konstatering heller ikke af den omstaendighed, at Domstolen i ovennaevnte dom i Bettray-sagen har fastslaaet, at virksomhed, der blot er et middel til genuddannelse af de personer, der udoever den, eller til, at de paa ny kan finde beskaeftigelse, ikke kan anses for en reel og faktisk oekonomisk virksomhed, og heraf har udledt, at saadanne personer ikke kan anses for at vaere arbejdstagere i faellesskabsrettens forstand (praemis 17-20).

30 Som Kommissionen har anfoert i sit indlaeg og generaladvokaten i punkt 25 og 45 i forslaget til afgoerelse, adskiller situationen for en person som sagsoegeren i hovedsagen sig klart fra den situation, der forelaa i Bettray-sagen. Det fremgaar saaledes af praemisserne til den naevnte dom, at det drejede sig om en person, der paa grund af sit stofmisbrug var blevet ansat paa grundlag af en national ordning, der skulle skaffe arbejde til dem, som paa ubestemt tid og paa grund af egne forhold ikke var i stand til at arbejde under normale vilkaar; desuden var den paagaeldende person ikke blevet udvalgt paa grundlag af sin evne til at udoeve en bestemt virksomhed, men havde derimod udoevet virksomhed, der var afpasset efter hans fysiske og psykiske muligheder inden for rammerne af virksomheder eller arbejdsfaellesskaber, der saerligt var oprettet med henblik paa at virkeliggoere en social maalsaetning.

31 Herefter kan den konklusion, som Domstolen naaede til i Bettray-sagen - hvorefter en person, som var ansat i henhold til en ordning som den i den naevnte sag omhandlede, ikke alene paa dette grundlag kunne anses for at vaere arbejdstager - og da den i oevrigt ikke ligger paa linje med Domstolens praksis vedroerende fortolkningen af dette begreb i faellesskabsretten (jf. denne doms praemis 25), kun forklares ved den paagaeldende sags saeregenheder og kan derfor ikke overfoeres paa sagsoegeren i hovedsagens situation, der ikke frembyder tilsvarende kendetegn.

32 En person som Mehmet Birden maa derfor anses for at vaere arbejdstager i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80.

Begrebet tilknytning til det lovlige arbejdsmarked

33 Hvad dernaest angaar afgoerelsen af, om en saadan arbejdstager, der er ansat i et arbejdsforhold, som indebaerer udoevelse af en reel og faktisk oekonomisk virksomhed, har tilknytning til det lovlige arbejdsmarked i en bestemt medlemsstat i den betydning, hvori udtrykket er anvendt i artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80, skal det ifoelge fast retspraksis (Bozkurt-dommen, a.st., praemis 22 og 23, Guenaydin-dommen, a.st., praemis 29, og Ertanir-dommen, a.st., praemis 39) undersoeges, om vedkommendes arbejdsforhold i retlig henseende kan stedfaestes paa en medlemsstats omraade, eller om det har en tilstraekkelig snaever tilknytning hertil, bl.a. under hensyn til den tyrkiske statsborgers ansaettelsessted, det geografiske udgangspunkt for udoevelsen af den erhvervsmaessige aktivitet og den nationale arbejds- og sociallovgivning, der regulerer forholdet.

34 I en situation som sagsoegeren i hovedsagens er denne betingelse utvivlsomt opfyldt, eftersom han har udoevet erhvervsmaessig aktivitet paa den medlemsstats omraade, hvis myndigheder havde tilbudt ham beskaeftigelse, der var omfattet af naevnte stats ordning, navnlig inden for arbejds- og sociallovgivningen.

35 Den tyske regering har imidlertid anfoert, at de arbejdskontrakter, som Mehmet Birden havde opnaaet i henhold til BSHG's § 19, var begraenset til midlertidig udoevelse af loennet beskaeftigelse hos en ved navn benaevnt arbejdsgiver.

36 Det maa imidlertid fastslaas, at den paagaeldende tyrkiske arbejdstager siden januar 1992 i Tyskland havde vaeret i besiddelse af en arbejdstilladelse, for hvilken der ikke var fastsat nogen tidsmaessig begraensning eller nogen som helst anden betingelse.

37 Der skal desuden henvises til retspraksis, hvorefter afgoerelse nr. 1/80 - under den gaeldende retstilstand - ikke paa nogen maade beroerer medlemsstaternes kompetence til at naegte tyrkiske statsborgere ret til at indrejse paa staternes omraade og at tage deres foerste beskaeftigelse der, ligesom den som udgangspunkt ikke er til hinder for, at medlemsstaterne knytter betingelser til deres beskaeftigelse i det foerste aar som anfoert i afgoerelsens artikel 6, stk. 1, foerste led. Artikel 6, stk. 1, kan imidlertid ikke fortolkes saaledes, at det er tilladt en medlemsstat ensidigt at aendre omfanget af ordningen med gradvis integration af tyrkiske statsborgere paa vaertsmedlemsstatens arbejdsmarked, saaledes at en arbejdstager, som er meddelt tilladelse til at indrejse paa statens omraade, og som dér har haft en reel, faktisk erhvervsmaessig beskaeftigelse i mere end et aar hos samme arbejdsgiver, afskaeres fra de rettigheder, som han ifoelge bestemmelsens tre led gradvist opnaar i forhold til beskaeftigelsens varighed. En saadan fortolkning ville medfoere, at afgoerelse nr. 1/80 ville miste sit indhold og helt ville blive beroevet sin effektive virkning (jf. i denne retning Guenaydin-dommen, a.st., praemis 36, 37 og 38).

38 Medlemsstaterne kan saaledes ikke fastsaette betingelser for eller begraense de praecise rettigheder, som tyrkiske statsborgere, der opfylder betingelserne, har i medfoer af afgoerelsen, og dette gaelder saa meget desto mere, som artikel 6, stk. 1, er affattet generelt og ubetinget, da den ikke giver medlemsstaterne mulighed for at begraense de rettigheder, som bestemmelsen umiddelbart tillaegger tyrkiske arbejdstagere (jf. i denne retning Guenaydin-dommen, a.st., praemis 39 og 40).

39 Under disse omstaendigheder har den midlertidige karakter af de arbejdskontrakter, der er blevet tilbudt sagsoegeren i hovedsagen af de offentlige myndigheder, ikke nogen relevans for fortolkningen af artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80, for saa vidt som den virksomhed, han har udoevet i vaertsmedlemsstaten, opfylder de betingelser, der er fastsat i denne bestemmelse.

40 Den tyske regering har endvidere gjort gaeldende, at selv om Mehmet Birden har oppebaaret saedvanlig loen, som er underkastet betaling af indkomstskat og obligatoriske socialsikringsbidrag, for det udfoerte arbejde, uden samtidig at have oppebaaret social bistand, og selv om der saaledes i overensstemmelse med BSHG har foreligget et arbejdsforhold i tysk arbejdsretlig forstand mellem ham og hans arbejdsgiver, har den paagaeldende beskaeftigelse ikke desto mindre i det vaesentlige vaeret af social karakter. Beskaeftigelsen har nemlig bestaaet i arbejde af almen interesse, som under andre omstaendigheder ikke ville vaere blevet udfoert, idet arbejdet blev finansieret af offentlige midler og havde til formaal at fremme indslusning i arbejdslivet af en begraenset personkreds, der ikke konkurrerede med flertallet af arbejdssoegende. Disse personer adskilte sig derfor fra helheden af arbejdstagere og havde derfor ikke tilknytning til den paagaeldende medlemsstats almindelige arbejdsmarked.

41 Ligeledes har Kommissionen anfoert, at en tyrkisk arbejdstager som Mehmet Birden ikke kan anses for at have tilknytning til det lovlige arbejdsmarked i en bestemt medlemsstat i den betydning, hvori udtrykket er anvendt i artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80, idet denne bestemmelse fastsaetter to forskellige betingelser, nemlig tilknytning til det lovlige arbejdsmarked samt udoevelse af lovlig beskaeftigelse. Det foerste af disse krav kan imidlertid ikke fortolkes som omfattende lovlig udoevelse af loennet beskaeftigelse, da det i saa fald ville overlappe det andet krav. Det kan saaledes heller ikke forstaas som en henvisning til udoevelse af saedvanlig erhvervsmaessig beskaeftigelse paa arbejdsmarkedet i modsaetning til en kunstigt skabt offentligt finansieret beskaeftigelse som den af Mehmet Birden udoevede.

42 Det skal for det foerste bemaerkes, at en vandrende tyrkisk arbejdstager som sagsoegeren i hovedsagen i to aar uden afbrydelse har vaeret lovligt ansat i henhold til de foreskrevne nationale tilladelser i et arbejdsforhold, der indebar udoevelse af en reel og faktisk oekonomisk virksomhed hos samme arbejdsgiver og mod saedvanlig loen. I denne henseende adskiller retsstillingen for en person som Mehmet Birden sig paa ingen maade fra retsstillingen for flertallet af tyrkiske vandrende arbejdstagere, som er beskaeftiget paa vaertsmedlemsstatens omraade.

43 For det andet kan - i overensstemmelse med Domstolens praksis - det bestemte formaal, som forfoelges med den paagaeldende beskaeftigelse, ikke afskaere en arbejdstager, der opfylder betingelserne i artikel 6, stk. 1, fra de gradvist indtraedende rettigheder, som bestemmelsen tillaegger ham (Guenaydin-dommen, a.st., praemis 53).

44 Det foelger heraf, at en arbejdstager som Mehmet Birden, som var blevet tilbudt en ny arbejdskontrakt af sin arbejdsgiver fra den 1. januar 1996, saaledes i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, foerste led, i afgoerelse nr. 1/80 havde ret til fortsat at arbejde for denne, indtil han ved udloebet af det tredje aar havde mulighed for at tage arbejde hos en anden arbejdsgiver i henhold til bestemmelsens andet led.

45 Hvad i oevrigt angaar en beskaeftigelse tilbudt paa samme vilkaar som i hovedsagen vil enhver anden fortolkning vaere selvmodsigende, idet den vil svare til at naegte opretholdelse af adgang til vaertsmedlemsstatens arbejdsmarked for en tyrkisk statsborger, som denne stat imidlertid har ladet drage fordel af en ordning, som netop har til formaal at indsluse de paagaeldende personer paa arbejdsmarkedet.

46 Desuden foreskriver denne nationale ordning selv for en situation som den, der foreligger for sagsoegeren i hovedsagen, der ikke laengere har oppebaaret social bistand, mens han udoevede virksomhed i henhold til BSHG, at der bestaar et arbejdsforhold mellem vedkommende og arbejdsgiveren i national rets forstand.

47 Desuden fremgaar det af en sammenligning af de sproglige versioner, hvori afgoerelse nr. 1/80 er blevet udfaerdiget, at den nederlandske version (»die tot de legale arbeidsmarkt van een Lid-Staat behoort« og »legale arbeid«), den danske version (»med tilknytning til det lovlige arbejdsmarked i en bestemt medlemsstat« og »lovlig beskaeftigelse«) og den tyrkiske version (»... bir ueye uelkenin yasal isguecue piyasasina nizamlara uygun bir surette ...« og »yasal calismadan«) alle anvender adjektivet »lovlig« til at kvalificere baade medlemsstatens arbejdsmarked og den beskaeftigelse, som udoeves paa dette. Selv om den engelske version ikke anvender det samme udtryk to gange (»duly registered as belonging to the labour force of a Member State« og »legal employment«), har den ubestrideligt samme betydning.

48 Det fremgaar af disse versioner, at retten til de rettigheder, som er omhandlet i de tre led i artikel 6, stk. 1, er underordnet den betingelse, at arbejdstageren har overholdt vaertsmedlemsstatens lovgivning om indrejse paa dens omraade og udoevelse af en beskaeftigelse.

49 Der bestaar imidlertid ikke tvivl om, at en tyrkisk vandrende arbejdstager som Mehmet Birden opfylder dette krav, eftersom det ikke er bestridt, at han er lovligt indrejst paa den paagaeldende medlemsstats omraade, og at han dér har udoevet en beskaeftigelse, som er organiseret og finansieret af denne stats offentlige myndigheder.

50 Hvad angaar den franske version (»appartenant au marché régulier de l'emploi d'un État membre« og »emploi régulier«) og den italienske version (»inserito nel regolare mercato del lavoro di uno Stato membro« og »regolare impiego«) anvender de to gange ordet »regulaer«. Endelig er den tyske version (»der dem regulaeren Arbeitsmarkt eines Mitgliedstaats angehoert« og »ordnungsgemaesser Beschaeftigung«) mindre klar, idet den anvender to forskellige udtryk, hvoraf det foerste svarer til »regulaer« og det andet snarere naermer sig betydningen »lovlig«. Disse sproglige versioner kan imidlertid klart fortolkes paa en maade, som er forenelig med den fortolkning, som foelger af de andre sproglige versioner, idet udtrykket »regulaer« utvivlsomt med henblik paa en ensartet anvendelse af faellesskabsretten kan forstaas som synonymt med udtrykket »lovlig«.

51 Begrebet »det lovlige arbejdsmarked« skal derfor forstaas som henvisende til samtlige arbejdstagere, der overholder den paagaeldende medlemsstats love og administrative bestemmelser, og saaledes har ret til at udoeve beskaeftigelse paa dens omraade. I modsaetning til det af den tyske regering og Kommissionen anfoerte kan den derimod ikke fortolkes som sigtende til det almindelige arbejdsmarked i modsaetning til et saerligt arbejdsmarked med socialt formaal, som stoettes af de offentlige myndigheder.

52 Denne fortolkning bekraeftes i oevrigt af maalsaetningen med afgoerelse nr. 1/80, der ifoelge tredje betragtning har til formaal paa det sociale omraade at forbedre den ordning, som anvendes paa arbejdstagere og deres familiemedlemmer, i forhold til den ordning, der blev indfoert ved afgoerelse nr. 2/76, som det associeringsraad, der er oprettet ved aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab og Tyrkiet, traf den 20. december 1976. Bestemmelserne i kapitel II, afsnit 1, i afgoerelse nr. 1/80, som indeholder artikel 6, udgoer saaledes en yderligere etape af gennemfoerelsen af arbejdskraftens frie bevaegelighed paa grundlag af traktatens artikel 48, 49 og 50 (jf. Bozkurt-dommen, a.st., praemis 14, 19 og 20, Tetik-dommen, a.st., praemis 20, og Guenaydin-dommen, a.st., praemis 20 og 21, samt Ertanir-dommen, a.st., praemis 20 og 21).

53 Under hensyn til dette formaal samt den omstaendighed, at afgoerelse nr. 2/76 kun indeholdt begrebet lovlig beskaeftigelse, kan begrebet tilknytning til det lovlige arbejdsmarked i en bestemt medlemsstat, som er indeholdt i afgoerelse nr. 1/80 ved siden af begrebet lovlig beskaeftigelse, ikke forstaas saaledes, at det yderligere begraenser de rettigheder, som arbejdstagerne har i henhold til artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80, med den begrundelse, at den fastsaetter en supplerende betingelse, som er forskellig fra betingelsen om, at den paagaeldende skal have udoevet en lovlig beskaeftigelse af en bestemt varighed. Det senere indsatte begreb udgoer derimod kun en simpel praecisering af det krav af samme art, som allerede er indeholdt i afgoerelse nr. 2/76.

54 En tyrkisk arbejdstager som Mehmet Birden skal derfor anses for at have tilknytning til det lovlige arbejdsmarked i en bestemt medlemsstat i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80.

Begrebet lovlig beskaeftigelse

55 Hvad endelig angaar spoergsmaalet om, hvorvidt en saadan arbejdstager har haft lovlig beskaeftigelse i vaertsmedlemsstaten i den betydning, hvori udtrykket er anvendt i artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80, skal der atter henvises til Domstolens faste praksis (Sevince-dommen, a.st., praemis 30, Bozkurt-dommen, a.st., praemis 26, og dom af 16.12.1992, sag C-237/91, Kus, Sml. I, s. 6781, praemis 12 og 22), hvorefter beskaeftigelsens lovlighed forudsaetter en permanent og ikke kun foreloebig situation paa en medlemsstats arbejdsmarked og dermed eksistensen af en ikke anfaegtet opholdsret.

56 Domstolen har saaledes i praemis 31 i Sevince-dommen udtalt, at en tyrkisk arbejdstager ikke har befundet sig i en permanent og ikke kun foreloebig situation paa arbejdsmarkedet i en medlemsstat i den periode, hvorunder han i kraft af den opsaettende virkning af det soegsmaal, som han havde ivaerksat mod en afgoerelse om ikke at meddele opholdsret, midlertidigt - inden der traeffes endelig afgoerelse i sagen - var blevet meddelt tilladelse til at opholde sig i den paagaeldende medlemsstat og dér udoeve en beskaeftigelse.

57 Domstolen har ligeledes i Kus-dommens praemis 13 udtalt, at denne betingelse om en permanent situation heller ikke opfyldes af en arbejdstager, som kun var blevet meddelt opholdsret som foelge af en national ordning, hvorefter han fortsat kunne blive boende i vaertslandet, mens proceduren med henblik paa tildeling af opholdstilladelse behandles, med den begrundelse, at vedkommende kun havde opnaaet ret til midlertidigt at opholde sig og arbejde i dette land, indtil der forelaa en endelig afgoerelse med hensyn til opholdsretten.

58 Domstolen udtalte, at beskaeftigelsesperioder tilbagelagt af den paagaeldende ikke kunne anses for lovlige i den betydning, hvori udtrykket er anvendt i artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80, saa laenge det ikke var endeligt fastslaaet, at arbejdstageren i disse perioder havde haft opholdsret ifoelge loven. I modsat fald ville en retsafgoerelse, hvorved han endeligt naegtedes sin ret, blive meningsloes og goere det muligt for ham at faa de i artikel 6, stk. 1, fastsatte rettigheder i en periode, hvor han ikke opfyldte betingelserne i denne bestemmelse (Kus-dommen, a.st., praemis 16).

59 Endelig har Domstolen i dom af 5. juni 1997 (sag C-285/95, Kol, Sml. I, s. 3069, praemis 27) fastslaaet, at beskaeftigelsesperioder, som en tyrkisk statsborger har tilbagelagt under daekke af en opholdstilladelse, som han kun havde opnaaet som foelge af en svigagtig adfaerd, som han er blevet doemt for, ikke vedroerer en permanent situation og derfor kun kan anses for foreloebige, idet den paagaeldende ikke i de paagaeldende perioder havde opholdsret i henhold til loven.

60 Derimod maa det i et tilfaelde som det i hovedsagen foreliggende konstateres, at den tyrkiske arbejdstagers opholdsret i vaertsmedlemsstaten paa ingen maade var blevet anfaegtet, og at den paagaeldende ikke befandt sig i en foreloebig situation, der hvert oejeblik kunne blive draget i tvivl, eftersom han i januar 1992 havde opnaaet en opholdstilladelse i Tyskland gaeldende indtil den 29. juni 1995 samt en arbejdstilladelse, for hvilken der ikke var fastsat nogen tidsmaessig begraensning eller nogen som helst anden betingelse, og at han i denne stat lovligt uden afbrydelse i perioden 1. januar 1994 til 31. december 1995 hos samme arbejdstager havde udoevet en reel og faktisk beskaeftigelse, saaledes at hans retsstilling var sikret i hele denne periode.

61 En saadan arbejdstager maa derfor anses for at have haft lovlig beskaeftigelse i den paagaeldende medlemsstat i den betydning, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80, saaledes at han, for saa vidt som han opfylder samtlige betingelser, kan paaberaabe sig rettighederne i henhold til denne bestemmelse.

62 Det bemaerkes herved, at det er ubestridt, at Mehmet Birden, da hans arbejdskontrakt udloeb den 31. december 1995, havde indgaaet en tidsubegraenset ny arbejdskontrakt med samme arbejdsgiver med virkning fra den 1. januar 1996. Han havde derfor beskaeftigelse hos samme arbejdsgiver i den betydning, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 6, stk. 1, foerste led, i afgoerelse nr. 1/80, idet denne kontrakt ikke kunne opfyldes alene af den grund, at Mehmet Birden ikke havde opnaaet forlaengelse af sin opholdstilladelse i vaertsmedlemsstaten.

63 Den ovennaevnte fortolkning beroeres ikke af den omstaendighed, at de to arbejdskontrakter, som var indgaaet med Mehmet Birden i 1994 og 1995, var tidsbegraenset i medfoer af den nationale ordning.

64 Hvis den midlertidige karakter, der saaledes var fastsat for arbejdsforholdet, var tilstraekkelig til at rejse tvivl om lovligheden af den beskaeftigelse, som den paagaeldende lovligt udoevede, ville medlemsstaterne have mulighed for uberettiget at fratage tyrkiske arbejdstagere - som de har givet tilladelse til at indrejse paa deres omraade, og som dér har udoevet lovlig beskaeftigelse uden afbrydelse i mindst et aar - de rettigheder, som de direkte kan goere krav paa i henhold til artikel 6, stk. 1 (jf. denne doms praemis 37, 38 og 39).

65 Ligeledes er den omstaendighed, at Mehmet Birden's opholdstilladelse kun blev meddelt ham for en tidsbegraenset periode, uden nogen som helst relevans, eftersom det fremgaar af fast retspraksis, at de rettigheder, der ved artikel 6, stk. 1, er tillagt tyrkiske arbejdstagere, skal respekteres uden hensyn til et eventuelt administrativt dokument fra vaertsmedlemsstatens myndigheder, som f.eks. en arbejds- eller opholdstilladelse (jf. i denne retning Bozkurt-dommen, a.st., praemis 29 og 30, Guenaydin-dommen, a.st., praemis 49, og Ertanir-dommen, a.st., praemis 55).

66 Desuden kan den omstaendighed, at arbejds- og opholdstilladelserne i et tilfaelde som i det i hovedsagen foreliggende foerst blev meddelt arbejdstageren, efter at han havde indgaaet aegteskab med en tysk statsborger, ikke beroere denne fortolkning, ogsaa selv om aegteskabet senere blev oploest.

67 Domstolen har i en fast praksis udtalt, at ifoelge artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80 er de rettigheder, bestemmelsen tillaegger tyrkiske arbejdstagere, ikke underkastet betingelser vedroerende baggrunden for, at de oprindeligt har faaet meddelt indrejse- og opholdsret (Kus-dommen, praemis 21, 22 og 23, Guenaydin-dommen, praemis 52, og i analogi hermed dom af 5.10.1994, sag C-355/93, Eroglu, Sml. I, s. 5113, praemis 22).

68 En tyrkisk arbejdstager som Mehmet Birden skal derfor anses for at have haft lovlig beskaeftigelse i vaertsmedlemsstaten i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80.

69 Under hensyn til det anfoerte skal det spoergsmaal, som er forelagt af Verwaltungsgericht der Freien Hansestadt Bremen, besvares med, at artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80 skal fortolkes saaledes:

En tyrkisk statsborger, der i en medlemsstat lovligt uden afbrydelse i en periode af mere end et aar under ansaettelse hos samme arbejdsgiver og i henhold til en arbejdstilladelse, for hvilken der ikke var fastsat nogen som helst betingelse, har udoevet en reel og faktisk beskaeftigelse, for hvilken han har oppebaaret saedvanlig loen, er en arbejdstager med tilknytning til det lovlige arbejdsmarked i denne medlemsstat og har dér lovlig beskaeftigelse i naevnte bestemmelses forstand.

En saadan tyrkisk statsborger kan, saafremt han har beskaeftigelse hos samme arbejdsgiver, saaledes kraeve fornyelse af sin opholdstilladelse i vaertsmedlemsstaten, ogsaa selv om den beskaeftigelse, som han der udoevede, i overensstemmelse med sidstnaevnte stats ordning var forbeholdt en begraenset personkreds, skulle lette modtagerens indslusning i arbejdslivet og var finansieret af offentlige midler.

Sagens omkostninger

70 De udgifter, der er afholdt af den tyske, den graeske og den franske regering samt af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

(Sjette Afdeling)

vedroerende det spoergsmaal, der er forelagt af Verwaltungsgericht der Freien Hansestadt Bremen ved kendelse af 9. december 1996, for ret:

Artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80, som det associeringsraad, der er oprettet ved aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab og Tyrkiet, traf den 19. december 1980 om udvikling af associeringen, skal fortolkes saaledes:

En tyrkisk statsborger, der i en medlemsstat lovligt uden afbrydelse i en periode af mere end et aar under ansaettelse hos samme arbejdsgiver og i henhold til en arbejdstilladelse, for hvilken der ikke var fastsat nogen som helst betingelse, har udoevet en reel og faktisk beskaeftigelse, for hvilken han har oppebaaret saedvanlig loen, er en arbejdstager med tilknytning til det lovlige arbejdsmarked i denne medlemsstat og har dér lovlig beskaeftigelse i naevnte bestemmelses forstand.

En saadan tyrkisk statsborger kan, saafremt han har beskaeftigelse hos samme arbejdsgiver, saaledes kraeve fornyelse af sin opholdstilladelse i vaertsmedlemsstaten, ogsaa selv om den beskaeftigelse, som han der udoevede, i overensstemmelse med sidstnaevnte stats ordning var forbeholdt en begraenset personkreds, skulle lette modtagerens indslusning i arbejdslivet og var finansieret af offentlige midler.