EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 61994TJ0230

Dom afsagt af Retten i Første Instans (Anden Afdeling) den 21. marts 1996.
Frederick Farrugia mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.
Annullationssoegsmaal - afgørelse fra Kommissionen om ikke at give sagsøgeren et stipendium - vilkår for opnåelse af stipendier - "British Overseas citizen" - fejlagtigt beslutningsgrundlag - ansvar uden for kontraktforhold - ikke-økonomisk skade.
Sag T-230/94.

European Court Reports 1996 II-00195

ECLI identifier: ECLI:EU:T:1996:40

61994A0230

Dom afsagt af Retten i Første Instans (Anden Afdeling) den 21. marts 1996. - Frederick Farrugia mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber. - Annullationssoegsmaal - afgørelse fra Kommissionen om ikke at give sagsøgeren et stipendium - vilkår for opnåelse af stipendier - "British Overseas citizen" - fejlagtigt beslutningsgrundlag - ansvar uden for kontraktforhold - ikke-økonomisk skade. - Sag T-230/94.

Samling af Afgørelser 1996 side II-00195


Sammendrag
Parter
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse

Nøgleord


++++

1. Institutionernes retsakter ° begrundelse ° fejlagtigt begrundet afgoerelse ° retsvirkninger ° annullation ° henvisning under retsforhandlingerne for Retten til andre grunde for afgoerelsen ° uden betydning

(EF-traktaten, art. 190; Raadets beslutning 92/217)

2. Ansvar uden for kontraktforhold ° betingelser ° faktisk og utvivlsom skade som foelge af en retsstridig retsakt ° afslag med fejlagtig begrundelse paa en ansoegning fra en person om et stipendium ° dokumentation for opfyldelse af betingelserne for tildeling af stipendiet en forudsaetning for godtgoerelse for ikke-oekonomisk skade

(EF-traktaten, art. 215, stk. 2)

Sammendrag


1. Naar Kommissionen i en afgoerelse om ikke at imoedekomme en ansoegning fra en person om et stipendium som led i det ved Raadets beslutning 92/217 fastlagte saerprogram for forskning og teknologisk udvikling inden for menneskelige ressourcer og mobilitet alene over for ansoegeren har angivet en begrundelse herfor, som er fejlagtig, konkret at den paagaeldende ikke opfylder de for et saadant stipendium gaeldende betingelser vedroerende nationalitet og mobilitet, maa afgoerelsen annulleres.

Det savner grundlag for Kommissionen til stoette for en paastand om frifindelse for en paastand om annullation af afgoerelsen at henvise til, at der forelaa andre grunde til at afslaa ansoegningen. Kommissionen kan saaledes under alle omstaendigheder ikke med foeje til stoette for den anfaegtede afgoerelse henvise til grunde, der ikke er angivet i afgoerelsen, og som Kommissionen foerst paaberaaber sig efter sagens anlaeg, idet det alene er paa grundlag af de i den meddelte afgoerelse angivne grunde, at den paagaeldende kan vurdere, hvorvidt hans ansoegning er blevet afslaaet med rette, og hvorvidt det vil vaere paa sin plads at anlaegge sag ved Retten. For saa vidt Kommissionen ikke i tilstraekkelig grad har godtgjort, at ansoegningen ikke vil kunne opfylde de naermere betingelser, savner det ligeledes grundlag for Kommissionen at goere gaeldende, at ansoegeren savner retlig interesse i en annullation af den paagaeldende afgoerelse, under henvisning til, at der kun vil kunne traeffes en anden afgoerelse om afslag, da de naermere betingelser for at faa tildelt et stipendium ikke er opfyldt.

2. Flere betingelser skal vaere opfyldt for, at Faellesskabet kan ifalde ansvar, idet de handlinger, institutionen kritiseres for at have begaaet, skal vaere ulovlige, ligesom der skal vaere lidt et tab og vaere en aarsagsforbindelse mellem handlingerne og tabet.

Foelgelig kan en person, der har ansoegt om et stipendium, og hvis ansoegning er blevet afslaaet med en fejlagtig begrundelse, ikke faa tilkendt godtgoerelse for den ikke-oekonomiske skade, der maatte vaere forbundet med, at vedkommende har fortabt en mulighed for at studere og forske, for saa vidt den paagaeldende ikke har godtgjort, at han opfyldte samtlige betingelser for at blive tildelt stipendiet, idet det i saa fald ikke er blevet dokumenteret, at der er lidt en faktisk og utvivlsom skade.

Parter


I sag T-230/94,

Frederick Farrugia, Athen (Graekenland), ved advokat Linos Sissilianos, Athen,

sagsoeger,

mod

Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved Ana Maria Alves Vieira, Kommissionens Juridiske Tjeneste, og, under den mundtlige forhandling, Peter Oliver, Kommissionens Juridiske Tjeneste, og med valgt adresse i Luxembourg hos Carlos Gómez de la Cruz, Kommissionens Juridiske Tjeneste, Wagner-Centret, Kirchberg,

sagsoegt,

angaaende paastande om annullation af Kommissionens afgoerelse af 26. april 1994 om ikke at imoedekomme sagsoegerens ansoegning om et forskningsstipendium og om erstatning for den oekonomiske og ikke-oekonomiske skade, som sagsoegeren angiveligt har lidt som foelge af denne afgoerelse,

har

DE EUROPAEISKE FAELLESSKABERS RET I FOERSTE INSTANS

(Anden Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, H. Kirschner, og dommerne C.W. Bellamy og A. Kalogeropoulos,

justitssekretaer: H. Jung,

paa grundlag af den skriftlige forhandling og efter mundtlig forhandling den 23. november 1995,

afsagt foelgende

Dom

Dommens præmisser


Faktiske omstaendigheder og retsforhandlinger

1 Sagsoegeren, der har laegevidenskabelig kandidateksamen fra Athens Universitet og er specialiseret inden for kirurgi, ansoegte ved skrivelse af 3. februar 1994 til Kommissionens Generaldirektorat for Videnskab, Forskning og Udvikling (GD XII) om et stipendium inden for forskning og teknologisk udvikling ("Research training fellowship") i forbindelse med et ophold i Det Forenede Kongerige.

2 Ifoelge artikel 3 i de almindelige betingelser vedroerende forskningsstipendier, som Kommissionen (GD XII) har fastlagt i medfoer af Raadets beslutning 92/217/EOEF af 16. marts 1992 om et saerprogram for forskning og teknologisk udvikling inden for menneskelige ressourcer og mobilitet (1990-1994) (EFT L 107, s. 1), skal "en ansoeger ... for at kunne opnaa et forskningsstipendium opfylde foelgende betingelser:

a) nationalitet:

ansoegeren skal vaere statsborger i en af Faellesskabets medlemsstater eller i en associeret stat eller have bopael i Faellesskabet,

b) mobilitet:

ansoegeren skal vaere statsborger i et andet land end det, i hvilket laboratoriet er beliggende, og maa ikke have udoevet sin saedvanlige aktivitet i dette land i mere end to aar foer tidspunktet for indgivelsen af ansoegningen,

..."

3 I foelgeskrivelsen til ansoegningen anfoerte sagsoegeren, at selv om han var foedt og boede i Graekenland, var han "British Overseas citizen", men ikke britisk statsborger. Ved skrivelse af 18. marts 1994 afslog Kommissionen imidlertid sagsoegerens ansoegning og tilbagesendte ansoegningsdokumenterne under henvisning til, at sagsoegeren var statsborger i modtagerlandet, hvortil kom, at ansoegningen ikke omfattede bilag 6 (D2), 9 og 10-2 (D1.2) (vurdering af forskningsprojektet fra vaertsinstitutionens side og dokumentation for ansoegerens status som forsker dér), idet sagsoegerens projekt endvidere ikke kunne anses for et forskningsprojekt, men var udtryk for et uddannelsesforloeb. I skrivelsen meddelte Kommissionen sagsoegeren, at hans ansoegning kunne forelaegges paa ny.

4 Ved skrivelse af 7. april 1994 indgav sagsoegeren paa ny ansoegning til Kommissionen. I denne nye skrivelse henledte han Kommissionens opmaerksomhed paa, at han som anfoert i foelgeskrivelsen til ansoegningen af 3. februar 1994 ikke var britisk statsborger, men "British Overseas citizen", at han ifoelge den af Det Forenede Kongerige ved tiltraedelsen af De Europaeiske Faellesskaber afgivne erklaering om dette spoergsmaal ikke kunne anses for britisk statsborger, og at han i modsaetning til, hvad Kommissionen havde lagt til grund i skrivelsen af 18. marts 1994, saaledes ikke var statsborger i modtagerlandet (Det Forenede Kongerige). Sagsoegeren vedlagde en kopi af sin opholdstilladelse for udlaendinge, der var udstedt af det graeske Ministerium for Offentlig Orden. Sagsoegeren vedlagde endvidere et dokument fra vaertsinstitutionen i Det Forenede Kongerige (Royal Postgraduate Medical School), som han omtalte som en "skrivelse fra vaertsinstitutionen". Sagsoegeren anfoerte, at dette dokument skulle traede i stedet for bilag 9 til ansoegningen og maatte anses for tilstraekkeligt af Kommissionen.

5 Ved skrivelse af 26. april 1994 besvarede Kommissionen sagsoegerens henvendelse saaledes:

"Jeg beklager endnu en gang at maatte tilbagesende Deres ansoegning om et stipendium. Jeg bemaerker, at De ikke er statsborger i et tredjeland, men statsborger i to EF-lande. De maa saaledes forstaa, at De efter vores statsborgerskabskriterier har baade britisk og graesk statsborgerskab, hvorfor De ikke kan komme i betragtning for saa vidt angaar Det Forenede Kongerige og Graekenland."

("I regret to send you back once more your application for a grant. May I emphasize that you are not a citizen of a third country but a citizen from two EC countries.

Therefore please understand that with regards to our nationality criteria of eligibility, you have a double British and Greek nationality and that you are not eligible either for UK or Greece.")

6 Den 6. juni 1994 ansoegte sagsoegeren om fri proces, hvilket blev meddelt ham ved kendelse afsagt af Retten (Foerste Afdeling) den 14. december 1994.

7 Ved staevning indleveret til Rettens Justitskontor den 10. januar 1995 har sagsoegeren herefter anlagt denne sag.

8 Da sagsoegte ikke har indgivet duplik, blev den skriftlige forhandling afsluttet den 24. juli 1995, da der blev indgivet replik.

9 Ved afgoerelse af 19. september 1995 blev den refererende dommer knyttet til Anden Afdeling, som sagen herefter er blevet henvist til.

10 Paa grundlag af den refererende dommers rapport har Retten (Anden Afdeling) besluttet at indlede den mundtlige forhandling efter at have anmodet Kommissionen om at besvare et skriftligt spoergsmaal. Parterne har afgivet mundtlige indlaeg og besvaret mundtlige spoergsmaal fra Retten i retsmoedet den 23. november 1995.

Parternes paastande

11 Sagsoegeren har nedlagt foelgende paastande:

° Annullation af Kommissionens afgoerelse om ikke at imoedekomme sagsoegerens ansoegning om et forskningsstipendium under henvisning til, at sagsoegeren ikke opfyldte de herfor gaeldende betingelser.

° Sagsoegeren tilkendes en erstatning paa 13 900 ECU for hele den skade, han har lidt.

12 I retsmoedet den 23. november 1995 har sagsoegeren meddelt, at han frafalder sin erstatningspaastand for saa vidt angaar den oekonomiske skade, han angiveligt har lidt, saaledes at sagsoegeren nu kun fastholder paastanden for saa vidt angaar den ikke-oekonomiske skade, han haevder at have lidt som foelge af den manglende imoedekommelse af hans ansoegning.

13 Sagsoegte har nedlagt foelgende paastande:

° Frifindelse.

° Sagsoegeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Annullationspaastanden

Formaliteten

14 Under den mundtlige forhandling har Kommissionen gjort gaeldende, at da dens stillingtagen til sagsoegerens ansoegning blev fastlagt i skrivelsen af 18. marts 1994, er den i den senere skrivelse af 26. april 1994 indeholdte afgoerelse alene af bekraeftende art, hvorfor den af sagsoegeren indbragte sag, der blev anlagt efter udloebet af den herved i henhold til EF-traktatens artikel 173, stk. 5, gaeldende frist paa to maaneder, maa afvises.

15 Den af Kommissionen fremsatte formalitetsindsigelse ° hvis indhold Retten under alle omstaendigheder maa undersoege ex officio (jf. Rettens dom af 19.5.1994, sag T-465/93, Consorzio gruppo di azione locale "Murgia Messapica" mod Kommissionen, Sml. II, s. 361, praemis 24) ° kan ikke tages til foelge. Det bemaerkes herved, at det fremgaar af Kommissionens skrivelse af 18. marts 1994, hvorved sagsoegerens ansoegning blev afslaaet for foerste gang af de i skrivelsen angivne grunde, at ansoegningen kunne fremsaettes paa ny. Det foelger heraf, at selv om Kommissionen ved skrivelserne af 18. marts og 26. april 1994 afslog at tildele sagsoegeren det stipendium, denne havde ansoegt om, kan det i den anden skrivelse indeholdte afslag, der blev givet efter en fornyet undersoegelse af sagsoegerens ansoegning og paa grundlag af yderligere dokumentation forelagt efter opfordring fra Kommissionen, ikke anses for en bekraeftende afgoerelse i forhold til det i skrivelsen af 18. marts 1994 indeholdte afslag. Den til proevelse af den i Kommissionens skrivelse af 26. april 1994 indeholdte afgoerelse anlagte sag maa herefter antages til realitetsbehandling.

Realiteten

Sammenfatning af parternes argumenter

16 Sagsoegeren har gjort gaeldende, at selv om han er foedt i Graekenland og har fast bopael dér, er han ikke graesk statsborger, saaledes som det fremgaar af, at han har en "opholdstilladelse for udlaendinge" udstedt af det graeske Ministerium for Offentlig Orden, idet denne form for opholdstilladelse kun meddeles statsborgere i tredjelande. Sagsoegeren er heller ikke britisk statsborger, men alene "British Overseas citizen". I ingen medlemsstater anses "British Overseas citizens" for EF-borgere. Sagsoegeren henviser herved til den erklaering fra regeringen for Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland vedroerende definitionen af udtrykket "statsborgere", der blev afgivet i forbindelse med undertegnelsen af traktaten om tiltraedelsen af De Europaeiske Faellesskaber (EFT Saerudgave, 27.3.1972, s. 196), og som senere er blevet afloest af en ny erklaering om spoergsmaalet (EFT 1983 C 23, s. 1), idet det af sidstnaevnte erklaering fremgaar, at personer, der ikke har ret til at tage bopael i Det Forenede Kongerige, ikke er britiske statsborgere. Sagsoegeren henviser endvidere til den relevante lovgivning i Det Forenede Kongerige (section 3(1) i Immigration Act 1971), der indeholder bestemmelse om, at personer, der ikke har ret til at tage bopael i Det Forenede Kongerige, ikke er britiske statsborgere. Endelig har sagsoegeren fremlagt en kopi af sit pas, hvori det er angivet, at "British Overseas citizens" ikke, som britiske statsborgere, har ret til at tage bopael i Det Forenede Kongerige.

17 Det savner saaledes grundlag, at Kommissionen i skrivelsen af 26. april 1994 har lagt til grund, at sagsoegeren er saavel graesk som britisk statsborger. Foelgelig opfyldte sagsoegeren samtlige betingelser med hensyn til nationalitet og mobilitet i henhold til artikel 3 i de almindelige betingelser vedroerende forskningsstipendier, idet han ikke var statsborger i en medlemsstat, men havde bopael i Graekenland, og oenskede at tage ophold i Det Forenede Kongerige for dér at udoeve laegevidenskabelig forskning, uden at han nogensinde havde udoevet en saedvanlig aktivitet i Det Forenede Kongerige.

18 Kommissionen har i svarskriftet erkendt, at sagsoegeren ikke er graesk statsborger, saaledes som Kommissionen, fejlagtigt, havde lagt til grund i skrivelsen af 26. april 1994. Under den mundtlige forhandling den 23. november 1995 har Kommissionen endvidere erkendt, at sagsoegeren heller ikke er statsborger i Det Forenede Kongerige (modtagerlandet), saaledes som Kommissionen, ligeledes fejlagtigt, havde anfoert i skrivelsen af 26. april 1994, hvorfor sagsoegeren opfyldte betingelserne med hensyn til nationalitet og mobilitet i henhold til artikel 3, litra a), i de almindelige betingelser vedroerende forskningsstipendier.

19 Kommissionen har dog gjort gaeldende, at afgoerelsen om ikke at imoedekomme sagsoegerens ansoegning ikke alene var begrundet i, at sagsoegeren ikke opfyldte de naevnte to betingelser. Betingelserne angaar ikke alene spoergsmaalet om, hvorvidt en ansoegning om et stipendium overhovedet kan komme i betragtning; naar dette er blevet fastslaaet, skal der foretages en forudgaaende bedoemmelse for saa vidt angaar ansoegeren, vaertsinstitutionen, dvs. den institution, ved hvilken ansoegeren oensker at gennemfoere sit forskningsprojekt, samt selve forskningsprojektet, saaledes at alle ansoegninger skal vaere genstand for tre vurderinger, hvilket er en forudsaetning for rent faktisk at kunne opnaa et stipendium.

20 Som meddelt sagsoegeren i skrivelsen af 18. marts 1994 manglende der en raekke dokumenter, der skulle omfatte en vurdering af sagsoegerens ansoegning, idet disse dokumenter skulle fremsendes af vaertsinstitutionen og vaere indeholdt i bilag 6 og 9 til ansoegningen. Navnlig forelagde sagsoegeren ingen dokumentation for, at vaertsinstitutionen var indstillet paa at give ham status som forsker, og sagsoegeren paategnede de naevnte bilag med angivelsen "not applicable", hvoraf det maa antages at fremgaa, at sagsoegerens projekt i realiteten var udtryk for et uddannelsesforloeb og ikke for et forskningsprojekt godkendt af vaertsinstitutionen, som kunne begrunde det stipendium, sagsoegeren ansoegte om.

21 I replikken har sagsoegeren gjort gaeldende, at det i modsaetning til, hvad Kommissionen haevder, fremgaar af dennes skrivelse af 26. april 1994, at afgoerelsen om ikke at imoedekomme sagsoegerens ansoegning udelukkende blev truffet paa det grundlag, at sagsoegeren ikke opfyldte betingelserne med hensyn til nationalitet og mobilitet.

Rettens bemaerkninger

22 Det bemaerkes, at den omtvistede afgoerelse fra Kommissionen om ikke at tildele sagsoegeren det stipendium, denne havde ansoegt om, saaledes som denne afgoerelse fremgaar af skrivelsen af 26. april 1994, udelukkende var begrundet i, at sagsoegeren ikke var statsborger i et tredjeland, men statsborger i to medlemsstater, og i, at han ikke opfyldte de betingelser med hensyn til nationalitet, der var en forudsaetning for, at han kunne opnaa et stipendium gaeldende for Det Forenede Kongerige eller for Graekenland.

23 Hvad naermere angaar spoergsmaalet om, hvorvidt sagsoegeren som anfoert i Kommissionens skrivelse af 26. april 1994 var graesk statsborger, bemaerkes, at det fremgaar af sagen, at sagsoegeren som bilag til sin skrivelse af 7. april 1994 til Kommissionen havde fremsendt en kopi af sin opholdstilladelse i Graekenland, der var gyldig et aar, og som var forsynet med en tydelig paategning om, at der var tale om en "opholdstilladelse for udlaendinge", idet dette var anfoert paa to faellesskabssprog, nemlig graesk og engelsk ("ADIA PARAMONIS ALLODAPU ° ALIEN' S RESIDENCE PERMIT"). Det savnede derfor grundlag for Kommissionen at antage, at sagsoegeren var graesk statsborger, for saa vidt hans opholdstilladelse i Graekenland var en opholdstilladelse for udlaendinge. Rigtigheden heraf er blevet bekraeftet af Kommissionen, der i svarskriftet har erkendt, at skrivelsen af 26. april 1994 indeholdt en fejl med hensyn til spoergsmaalet om sagsoegerens nationalitet, idet sagsoegeren ikke var graesk statsborger.

24 Hvad naermere angaar spoergsmaalet om, hvorvidt sagsoegeren var britisk statsborger og dermed statsborger i "modtagerlandet", bemaerkes for det foerste, at artikel 4 i Raadets direktiv 68/360/EOEF af 15. oktober 1968 om afskaffelse af restriktioner om rejse og ophold inden for Faellesskabet for medlemsstaternes arbejdstagere og deres familiemedlemmer (EFT 1968 II, s. 477, herefter "direktiv 68/360") bestemmer foelgende:

"1. Medlemsstaterne anerkender ret til ophold inden for deres omraade for de i artikel 1 naevnte personer, som foreviser den i stk. 3 naevnte dokumentation.

2. For ret til ophold udstedes der en tilladelse benaevnt 'opholdsbevis for statsborgere i en EOEF-medlemsstat' . Denne tilladelse skal forsynes med paategning om, at den er udstedt i henhold til forordning (EOEF) nr. 1612/68 og de bestemmelser, som medlemsstaterne har udstedt i henhold til dette direktiv. Ordlyden af denne paategning fremgaar af bilaget til dette direktiv."

25 Det bemaerkes herefter, at sagsoegeren som allerede anfoert (jf. ovenfor,praemis 23) ikke i Graekenland havde et "opholdsbevis for statsborgere i en EOEF-medlemsstat", men en "opholdstilladelse for udlaendinge", der var udstedt af det graeske Ministerium for Offentlig Orden, og som var gyldig et aar og var forsynet med en tydelig paategning paa graesk og engelsk om, at der var tale om en "opholdstilladelse for udlaendinge" ("ADIA PARAMONIS ALLODAPU ° ALIEN' S RESIDENCE PERMIT"). Saafremt sagsoegeren burde anses for britisk statsborger i henseende til faellesskabsretten, ville han i henhold til direktiv 68/360 have haft krav ° ikke paa en opholdstilladelse, der var gyldig et aar ° men paa et "opholdsbevis for EF-borgere", der skulle vaere gyldigt i fem aar og uden videre ville blive fornyet.

26 Det bemaerkes endvidere om dette spoergsmaal, at sagsoegerens ovennaevnte opholdstilladelse var forsynet med angivelsen "Statsborgerskab: Britisk", men samtidig med paategningen "Nationalitet: Melitea", dvs. maltesisk, hvilket var aarsagen til, at de graeske myndigheder ikke havde udstedt et "opholdsbevis for EF-borgere" til sagsoegeren, men en opholdstilladelse for udlaendinge.

27 Det bemaerkes dernaest, at selv om man i overensstemmelse med det af Kommissionen i svarskriftet anfoerte gaar ud fra, at de paagaeldende embedsmaend i Kommissionen antog, at paategningen "Melitea" paa sagsoegerens opholdstilladelse i Graekenland var en henvisning til det sted i Graekenland, hvor sagsoegeren var foedt, hvilket gav anledning til, at embedsmaendene ansaa det for givet, at sagsoegeren ogsaa var graesk statsborger, kunne dette dog ikke give grundlag for, at Kommissionen gik ud fra den forudsaetning, at sagsoegeren baade kunne vaere graesk statsborger og i Graekenland have en opholdstilladelse for udlaendinge.

28 Kommissionen findes endvidere ikke med foeje at kunne vaere gaaet ud fra, at de graeske myndigheder ved at udstede en opholdstilladelse for statsborgere i tredjelande til sagsoegeren havde begaaet en fejl derved, at de antog, at sagsoegeren kunne vaere britisk statsborger, selv om han var "British Overseas citizen". Sagsoegeren anfoerte herved i sin skrivelse af 7. april 1994, at han ikke var britisk statsborger, men "British Overseas citizen". Den erklaering vedroerende definitionen af udtrykket "statsborgere", som Det Forenede Kongerige afgav ved sin tiltraedelse af De Europaeiske Faellesskaber, saaledes som denne erklaering er blevet afloest af en ny erklaering, der blev afgivet efter ikrafttraedelsen af British Nationality Act 1981 (jf. ovenfor, praemis 16) ° idet sagsoegeren i skrivelsen til Kommissionen henviste til denne erklaering ° lyder saaledes:

"For saa vidt angaar Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland skal udtrykkene 'statsborgere' , 'statsborgere i medlemsstaterne' eller 'statsborgere i medlemsstaterne og i de oversoeiske lande og territorier' overalt, hvor de er anvendt i traktaten om oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, ... eller i enhver anden faellesskabsretsakt, der er afledt af disse traktater, forstaas som henvisende til:

a) britiske borgere

b) personer, der er britiske undersaatter i medfoer af afsnit IV i 'British Nationality Act 1981' , og som har ret til at tage bopael i Det Forenede Kongerige og derfor er fritaget for Det Forenede Kongeriges indvandringskontrol

c) borgere i britiske protektorater, der opnaar statsborgerskab paa grund af en tilknytning til Gibraltar."

29 Det savnede herefter grundlag for Kommissionen at anse sagsoegeren for britisk statsborger i henseende til faellesskabsretten. Sagsoegeren har herved for Retten ved at fremlaegge sit pas godtgjort, at han hverken er omfattet af punkt b) eller af punkt a) eller c) i Det Forenede Kongeriges erklaering.

30 Endelig bemaerkes om dette spoergsmaal, at Kommissionen under den mundtlige forhandling har erkendt, at sagsoegeren ikke kunne anses for britisk statsborger i henseende til faellesskabsretten, saaledes at han opfyldte de betingelser med hensyn til nationalitet og mobilitet, der gaelder i forbindelse med den form for forskningsstipendium, som han havde ansoegt om.

31 Det maa herefter fastslaas, at begrundelsen til den anfaegtede afgoerelse er behaeftet med fejl, hvorfor afgoerelsen boer annulleres.

32 Det er herved uden betydning, at Kommissionen i svarskriftet og under den mundtlige forhandling har gjort gaeldende, at sagsoegerens ansoegning ikke alene blev afslaaet som foelge af spoergsmaalet om nationalitet, men ogsaa af andre grunde, der er angivet i Kommissionens skrivelse af 18. marts 1994, hvori Kommissionen meddelte sagsoegeren, at en raekke dokumenter omfattende vurderinger fra vaertsinstitutionen, som skulle vaere indeholdt i bilagene til ansoegningen, manglede, og at den omstaendighed, at sagsoegeren havde forsynet de paagaeldende dokumenter med paategningen "not applicable", godtgjorde, at det foreslaaede projekt i forbindelse med stipendiet i virkeligheden var udtryk for et uddannelsesforloeb og ikke for et forskningsprojekt.

33 Det maa saaledes fastslaas, at det uanset det af Kommissionen anfoerte ° hvorefter sagsoegeren undlod at vedlaegge sin ansoegning om et stipendium en raekke dokumenter, der var en forudsaetning for, at det kunne anses for godtgjort, at han opfyldte de naermere betingelser for at kunne opnaa stipendiet ° fremgaar af sagen, at sagsoegeren vedlagde sin skrivelse af 7. april 1994 et dokument fra vaertsinstitutionen ("Royal Postgraduate Medical School"), der som anfoert i skrivelsen ifoelge ham maatte vaere tilstraekkeligt.

34 Ved skrivelse af 26. april 1994 tilbagesendte Kommissionen ° uden at have aendret den opfattelse, som den havde givet udtryk for i sin tidligere skrivelse af 18. marts 1994, i hvilken den anfoerte, at sagsoegeren havde undladt at vedlaegge sin ansoegning en raekke noedvendige dokumenter ° sagsoegerens ansoegning til denne, idet den paa ny bemaerkede, at sagsoegeren ikke var statsborger i et tredjeland, men statsborger i to medlemsstater, og at han derfor ikke opfyldte betingelserne for at kunne opnaa et stipendium, hverken for saa vidt angaar Graekenland eller hvad angaar Det Forenede Kongerige.

35 Det maa herefter laegges til grund, at Kommissionen afslog sagsoegerens ansoegning alene af den grund, at sagsoegeren ikke kunne antages at opfylde betingelserne med hensyn til nationalitet og mobilitet, og ikke af de grunde, som Kommissionen ° for foerste gang i svarskriftet ° har henvist til (jf. ovenfor, praemis 18 og 19).

36 Det savner under alle omstaendigheder grundlag for Kommissionen til stoette for den anfaegtede afgoerelse at henvise til grunde, der ikke er angivet i afgoerelsen, og som Kommissionen foerst har paaberaabt sig efter sagens anlaeg, idet det alene var paa grundlag af de i den anfaegtede afgoerelse angivne grunde, at sagsoegeren kunne vurdere, hvorvidt hans ansoegning var blevet afslaaet med rette, og hvorvidt det ville vaere paa sin plads at anlaegge sag ved Retten (Domstolens dom af 7.2.1990, sag C-343/87, Culin mod Kommissionen, Sml. I, s. 225, og Rettens dom af 12.2.1992, sag T-52/90, Volger mod Parlamentet, Sml. II, s. 121).

37 Endelig bemaerkes, at det ligeledes savner grundlag for Kommissionen at goere gaeldende, at en annullation af den anfaegtede afgoerelse savner retlig interesse for sagsoegeren, idet denne ikke opfylder de naermere betingelser for at kunne opnaa det paagaeldende stipendium, saaledes at Kommissionen, ogsaa selv om man ser bort fra fejlen med hensyn til sagsoegerens nationalitet, under alle omstaendigheder vil blive noedsaget til at traeffe afgoerelse om ikke at imoedekomme ansoegningen (jf. Domstolens dom af 16.10.1975, sag 90/74, Deboeck mod Kommissionen, Sml. s. 1123, af 10.7.1980, sag 30/78, Distillers Company mod Kommissionen, Sml. s. 2229, og Rettens dom af 9.10.1992, sag T-50/91, De Persio mod Kommissionen, Sml. II, s. 2365, praemis 24).

38 Kommissionen har herved ikke i tilstraekkelig grad godtgjort, at det i tilfaelde af, at Kommissionen skoenner, at de dokumenter, som sagsoegeren vedlagde sin skrivelse af 7. april 1994, ikke var udtryk for en tilstraekkelig berigtigelse af ansoegningen, vil vaere udelukket, herunder navnlig som foelge af det eventuelle udloeb af en foraeldelsesfrist, at Kommissionen efter en naermere undersoegelse af sagen vil kunne opfordre sagsoegeren til at forelaegge de relevante dokumenter, saaledes som Kommissionen gjorde det i sin skrivelse af 18. marts 1994.

39 Det maa herefter fastslaas, at Kommissionen ved at antage, at sagsoegeren som foelge af sin nationalitet ikke opfyldte betingelserne for at kunne opnaa et forskningsstipendium, har truffet den anfaegtede afgoerelse af 26. april 1994 paa et forkert grundlag, hvorfor afgoerelsen boer annulleres.

Paastanden om erstatning og godtgoerelse

Realiteten

Sammenfatning af parternes argumenter

40 Sagsoegeren har gjort gaeldende, at han har lidt en betydelig skade som foelge af den af Kommissionen begaaede fejl med hensyn til hans nationalitet, idet dette har haft til foelge, at sagsoegeren har fortabt en enestaaende mulighed for at studere og forske i Det Forenede Kongerige. Som det fremgaar af Kommissionens skrivelse af 26. april 1994 ("Jeg beklager endnu en gang at maatte tilbagesende Deres ansoegning ..."), har sagsoegeren tidligere udfoldet store bestraebelser for at faa sin ansoegning igennem, hvorved han har brugt meget vaerdifuld tid, som er gaaet ud over hans studier og karriere. Sagsoegeren har opgjort denne skade til 10 400 ECU. Sagsoegeren har derudover lidt en betydelig ikke-oekonomisk skade, som boer ansaettes til 3 500 ECU. Under den mundtlige forhandling har sagsoegeren dog frafaldet sin paastand for saa vidt angaar erstatning for oekonomisk skade, saaledes at paastanden nu kun omfatter et krav om godtgoerelse for ikke-oekonomisk skade.

41 Kommissionen har gjort gaeldende, at sagsoegeren paaberaaber sig en skade, der er usikker og hypotetisk. Selv om man gaar ud fra, at sagsoegerens ansoegning opfyldte de naermere betingelser, hvilket ikke kan antages at vaere tilfaeldet, saaledes som Kommissionen har gjort gaeldende i forbindelse med annullationspaastanden (jf. ovenfor, praemis 18 og 19), er forholdet det, at ansoegningen for at kunne blive imoedekommet endnu vil skulle vaere genstand for tre vurderinger (jf. ovenfor, praemis 19). Det maa herved fremhaeves, at Kommissionen for perioden 1992-1994 har modtaget mere end 6 000 ansoegninger om forskningsstipendier, hvoraf kun 1 800 er blevet imoedekommet.

Rettens bemaerkninger

42 Det bemaerkes, at det fremgaar af fast retspraksis, at flere betingelser skal vaere opfyldt for, at Faellesskabet kan ifalde ansvar, idet de handlinger, institutionen kritiseres for at have begaaet, skal vaere ulovlige, samt at der skal vaere lidt et tab og vaere aarsagsforbindelse mellem handlingerne og tabet (jf. senest Domstolens dom af 1.6.1994, sag C-136/92 P, Kommissionen mod Brazzelli Lualdi m.fl., Sml. I, s. 1981, og Rettens dom af 26.10.1995, sag T-185/94, Geotronics mod Kommissionen, Sml. II, s. 2795).

43 Hvad naermere angaar spoergsmaalet om, hvorvidt sagsoegeren har lidt en ikke-oekonomisk skade derved, at han har fortabt muligheden for at studere og forske i Det Forenede Kongerige, bemaerkes, at det foelger af kravet om, at der skal vaere lidt en faktisk skade, at sagsoegeren i hvert fald skal godtgoere, at hans ansoegning opfyldte de naermere betingelser for at kunne blive imoedekommet, saaledes at det udelukkende var som foelge af den retsstridige afgoerelse fra Kommissionen om ikke at imoedekomme sagsoegerens ansoegning, for saa vidt afgoerelsen blev truffet paa et fejlagtigt grundlag med hensyn til spoergsmaalet om sagsoegerens nationalitet, at sagsoegeren har fortabt muligheden for at faa taget sin ansoegning i betragtning med henblik paa at opnaa det paagaeldende stipendium.

44 Sagsoegeren kan hverken under den skriftlige eller den mundtlige forhandling antages at have godtgjort, at hans ansoegning om stipendiet virkelig opfyldte de naermere betingelser, saaledes at han ville have haft store muligheder for til slut at faa ansoegningen imoedekommet, saafremt Kommissionen ikke havde begaaet en fejl med hensyn til hans nationalitet. Det bemaerkes herved, at det dokument, som var vedlagt sagsoegerens skrivelse af 7. april 1994 ° der var et svar paa Kommissionens skrivelse af 18. marts 1994 (jf. ovenfor, praemis 3 og 4) ° og som var paategnet "Royal Postgraduate Medical School", men ikke naevnte sagsoegeren ved navn, ikke giver grundlag for at fastslaa, at denne institution rent faktisk var indstillet paa at give sagsoegeren status som forsker i forbindelse med et bestemt program.

45 Herefter ° og idet det er ufornoedent at undersoege spoergsmaalet om, hvorvidt de oevrige dokumenter, der var noedvendige for at understoette sagsoegerens ansoegning, manglede, og hvorvidt sagsoegerens ansoegning dermed var mangelfuld, saaledes som Kommissionen har gjort gaeldende, og spoergsmaalet om sagsoegerens mulighed for til slut at faa imoedekommet sin ansoegning om stipendiet ° maa det fastslaas, at sagsoegeren ikke i tilstraekkelig grad har godtgjort, at han ud over betingelserne med hensyn til nationalitet og mobilitet opfyldte de naermere betingelser for, at hans ansoegning kunne tages i betragtning af Kommissionen og eventuelt blive imoedekommet.

46 Foelgelig kan der ikke gives sagsoegeren medhold i paastanden om godtgoerelse for ikke-oekonomisk skade, idet sagsoegeren ikke har godtgjort, at han har lidt en faktisk og utvivlsom skade, i form af dokumentation for, at hans ansoegning opfyldte betingelserne for at kunne blive taget i betragtning og imoedekommet, for saa vidt Kommissionen ikke havde afslaaet hans ansoegning om stipendiet paa et fejlagtigt grundlag med hensyn til hans nationalitet (jf. Domstolens dom af 2.6.1965, sag 9/64, Acciaieria Ferriera di Roma mod Den Hoeje Myndighed, Rec. s. 401, paa s. 414, af 13.7.1972, sag 79/71, Heinemann mod Kommissionen, Sml. 1972, s. 147, org. ref.: Rec. s. 579, praemis 9, og Rettens dom af 18.5.1995, sag T-478/93, Wafer Zoo mod Kommissionen, Sml. II, s. 1479, praemis 49).

Afgørelse om sagsomkostninger


Sagens omkostninger

47 Ifoelge procesreglementets artikel 87, stk. 2, paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger, saafremt der er nedlagt paastand herom. Kommissionen har i det vaesentlige tabt sagen og boer derfor doemmes til at betale sagens omkostninger.

Afgørelse


Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

RETTEN (Anden Afdeling)

1) Den i skrivelsen af 26. april 1994 indeholdte afgoerelse fra Kommissionen annulleres.

2) Kommissionen frifindes for paastanden om godtgoerelse.

3) Kommissionen betaler sagens omkostninger.

Top