61994A0137

1 EKSF - karteller - virksomhed - begreb - oekonomisk enhed

(EKSF-traktaten, art. 65, stk. 1; EF-traktaten, art. 85, stk. 1)

2 EKSF - karteller - forbud - overtraedelse begaaet af et datterselskab - moderselskabet ansvarligt - betingelser - Kommissionens proceduremaessige forpligtelser - overholdelse af retten til kontradiktion

(EKSF-traktaten, art. 36 og art. 65, stk. 1 og 5)

3 EKSF - karteller - boeder - stoerrelse - fastsaettelse - kriterier - virksomhedens adfaerd under den administrative procedure

(EKSF-traktaten, art. 65, stk. 5)

4 EKSF - karteller - boeder - stoerrelse - fastsaettelse - Faellesskabets retsinstansers fastsaettelse af boeden - fuld proevelsesret

(EKSF-traktaten, art. 36, stk. 2)

1 I lighed med forbuddet i EF-traktatens artikel 85, stk. 1, retter forbuddet i EKSF-traktatens artikel 65, stk. 1, sig navnlig til »virksomheder«. Begrebet virksomhed i EF-traktatens artikel 85's forstand skal forstaas som en oekonomisk enhed bestaaende af menneskelige, materielle og immaterielle ressourcer, der forfoelger et oekonomisk maal paa lang sigt, og som kan medvirke ved overtraedelser af bestemmelsen. Det samme gaelder efter EKSF-traktatens artikel 65.

2 Den omstaendighed, at et datterselskab er en selvstaendig juridisk person, udelukker ikke, at ansvaret for dets adfaerd eventuelt paalaegges moderselskabet, navnlig naar datterselskabet ikke frit bestemmer sin adfaerd paa markedet, men i det vaesentlige foelger instrukser fra moderselskabet.

Saafremt Kommissionen i denne situation har undladt forinden at tilsende moderselskabet en meddelelse af klagepunkter eller undladt at goere selskabet opmaerksom paa, at den vil paalaegge det ansvaret for de overtraedelser, dens datterselskab har begaaet, og foelgelig paalaegge det en boede beregnet paa grundlag af dets egen omsaetning, kan dette udgoere en mangel ved proceduren, som kan tilsidesaette den paagaeldendes ret til kontradiktion, der sikres ved EKSF-traktatens artikel 36.

Saafremt moderselskabet og dets datterselskab i flaeng har besvaret de anmodninger om oplysninger, som Kommissionen sendte til datterselskabet, som moderselskabet blot betragter som »salgsorgan« eller »salgsorganisation«, saafremt moderselskabet uden videre har betragtet sig selv som adressat for meddelelsen af klagepunkter, der formelt var blevet meddelt datterselskabet, og som moderselskabet havde fuldt kendskab til, og har udpeget en advokat til at varetage sine interesser, saafremt det er blevet anmodet om at meddele Kommissionen visse oplysninger om selskabets omsaetning inden for de produkter og under den overtraedelsesperiode, der er omhandlet i meddelelsen af klagepunkter, og saafremt det har faaet lejlighed til at fremsaette sine bemaerkninger til de klagepunkter, som Kommissionen agtede at goere gaeldende over for datterselskabet samt vedroerende den paataenkte ansvarspaalaeggelse, kan en saadan mangel ved proceduren dog ikke foere til annullation af den omtvistede beslutning.

3 En boedenedsaettelse paa grund af samarbejde under den administrative procedure er kun berettiget, saafremt den paagaeldende virksomheds adfaerd har bevirket, at Kommissionens vanskeligheder i forbindelse med at konstatere en overtraedelse og med i givet fald at bringe denne til ophoer mindskes.

4 Naar Retten fastsaetter en boede som led i udoevelsen af sin fulde proevelsesret, er der i sagens natur ikke tale om en praecis matematisk operation. I oevrigt er Retten ikke bundet af Kommissionens beregninger, men skal foretage sin egen vurdering under hensyntagen til alle sagens omstaendigheder.

I sag T-137/94,

ARBED SA, Luxembourg, ved advokat Alexandre Vandencasteele, Bruxelles, og med valgt adresse i Luxembourg hos Paul Ehmann, 19, Avenue de la Liberté,

sagsoeger,

mod

Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, foerst ved Julian Currall, Kommissionens Juridiske Tjeneste, og Géraud de Bergues, der er udstationeret som national ekspert ved Kommissionen, derefter ved generaldirektoer Jean-Louis Dewost, Kommissionens Juridiske Tjeneste, Julian Currall og Guy Charrier, der er udstationeret som national ekspert ved Kommissionen, som befuldmaegtigede, bistaaet af advokat Jean-Yves Art, Bruxelles, og med valgt adresse i Luxembourg hos Carlos Gómez de la Cruz, Kommissionens Juridiske Tjeneste, Wagnercentret, Kirchberg,

sagsoegt,

vedroerende en hovedpaastand om annullation af Kommissionens beslutning 94/215/EKSF af 16. februar 1994 om en procedure i henhold til EKSF-traktatens artikel 65 vedroerende aftaler og forskellige former for samordnet praksis mellem europaeiske producenter af staalbjaelker (EFT L 116, s. 1),

har

DE EUROPAEISKE FAELLESSKABERS RET I FOERSTE INSTANS

(Anden Udvidede Afdeling)

sammensat af den fungerende afdelingsformand, C.W. Bellamy, og dommerne A. Potocki og J. Pirrung,

justitssekretaer: fuldmaegtig J. Palacio González,

paa grundlag af den skriftlige forhandling og efter mundtlig forhandling den 23., 24., 25., 26. og 27. marts 1998,

afsagt foelgende

Dom (1)

Sagens faktiske omstaendigheder

A - Indledende bemaerkninger

1 Naervaerende sag vedroerer en paastand om annullation af Kommissionens beslutning 94/215/EKSF af 16. februar 1994 om en procedure i henhold til EKSF-traktatens artikel 65 vedroerende aftaler og forskellige former for samordnet praksis mellem europaeiske producenter af staalbjaelker (EFT L 116, s. 1, herefter »beslutningen«), hvorved den fastslog, at 17 europaeiske staalvirksomheder og en af deres faglige organisationer i strid med EKSF-traktatens artikel 65, stk. 1, havde deltaget i en raekke aftaler, vedtagelser og former for samordnet praksis vedroerende fastsaettelse af priser, opdeling af markeder og udveksling af fortrolige oplysninger om Faellesskabets marked for staalbjaelker, og paalagde 14 virksomheder inden for denne sektor boeder for de mellem den 1. juli 1988 og den 31. december 1990 begaaede overtraedelser.

2 Ifoelge beslutningen [betragtning 12, litra a)] ejer ARBED SA (herefter »ARBED«) direkte eller indirekte alle aktierne i TradeARBED SA (herefter »TradeARBED«), der varetager distributionen af ARBED's staalprodukter. I 1990 havde ARBED en konsolideret omsaetning paa 208,76 mia. LUF, hvoraf 8,541 mia. LUF, svarende til 201 mio. ECU, stammede fra salget af staalbjaelker inden for Faellesskabet.

[...]

D - Beslutningen

3 Beslutningen, som blev modtaget af sagsoegeren den 3. marts 1994, ledsaget af en skrivelse fra Van Miert af 28. februar 1994 (herefter »skrivelsen«), indeholder foelgende konklusion:

»Artikel 1

Foelgende virksomheder har, i den udstraekning, der er beskrevet i denne beslutning, deltaget i de under deres respektive navne anfoerte former for praksis, der har hindret, begraenset eller fordrejet den normale konkurrence paa det faelles marked. Hvor der idoemmes boeder, er overtraedelsens varighed angivet i maaneder, dog ikke for saa vidt angaar harmoniseringen af tillaeg, hvor virksomhedernes deltagelse er angivet med et 'x'.

[...]

TradeARBED

a) Udveksling af fortrolige oplysninger gennem Poutrelles-udvalget og Walzstahl-Vereinigung(30)

b) Prisfastsaettelse i Poutrelles-udvalget(30)

c) Fastsaettelse af priser paa det tyske marked(3)

d) Fastsaettelse af priser paa det italienske marked(6)

e) Fastsaettelse af priser paa det danske marked(30)

f) Markedsdeling, 'Traverso-systemet'(3 + 3)

g) Markedsdeling, Frankrig(3)

h) Markedsdeling, Tyskland(6)

i) Markedsdeling, Italien(3)

j) Harmonisering af tillaeg(x)

k) Fastsaettelse af priser paa det franske marked

[...]

Artikel 4

For de i artikel 1 angivne overtraedelser, som fandt sted efter den 30. juni 1988 (31.12.1989 (2) for Aristrain's og Ensidesa's vedkommende), paalaegges foelgende boeder

[...]

ARBED SA11 200 000 ECU

[...]

Artikel 6

Denne beslutning er rettet til:

[...]

- ARBED SA

[...]«

Den principale paastand om annullation af beslutningen

[...]

A - Anbringendet om tilsidesaettelse af sagsoegerens proceduremaessige rettigheder

Sammendrag af parternes argumentation

4 Sagsoegeren har anfoert, at selskabet i naervaerende sag er blevet paalagt en boede for at have begaaet de »i [beslutningens] artikel 1 angivne overtraedelser, som fandt sted efter den 30. juni 1988«, selv om det ifoelge den samme artikel ikke har deltaget i nogen af de paagaeldende overtraedelser, da disse er begaaet af sagsoegerens datterselskab TradeARBED. Det spoergsmaal, som herefter opstaar, er ikke, under hvilke betingelser et datterselskabs adfaerd kan tilregnes moderselskabet, men derimod spoergsmaalet, om Kommissionen kan rette en beslutning til moderselskabet, hvorved det paalaegges en boede, der er beregnet paa grundlag af dettes omsaetning, uden at Kommissionen paa noget tidspunkt, hverken under den administrative procedure eller i beslutningen selv, har paalagt det ansvaret for den adfaerd, som den paataler.

5 I naervaerende sag har Kommissionen saaledes ikke paa noget tidspunkt paalagt ARBED ansvaret for datterselskabet TradeARBED's adfaerd mellem 1988 og 1990, og det fremgaar af beslutningen som helhed, at Kommissionen kun har kritiseret TradeARBED. Meddelelsen af klagepunkter blev alene sendt til TradeARBED, uden at det paa nogen maade blev angivet, at Kommissionen ogsaa ville forfoelge sagen over for ARBED. I oevrigt fremgaar det af selve denne meddelelses indhold, at klagepunkterne kun vedroerte TradeARBED. Det er dette selskab og ikke sagsoegeren, der besvarede klagepunkterne, uden at dette gav anledning til nogen indsigelse fra Kommissionen. ARBED deltog heller ikke i hoeringen den 11., 12., 13. og 14. januar 1993 af de virksomheder, som meddelelsen af klagepunkter var rettet til. Den omstaendighed, at TradeARBED herunder blev bistaaet af to jurister fra ARBED, skyldes simpelthen den omstaendighed, at koncernens juridiske tjeneste organisatorisk henhoerer under moderselskabet og betjener samtlige selskaber i koncernen, saaledes som det er praksis i mange store industrikoncerner. Sagsoegeren har for sit vedkommende aldrig udpeget en raadgiver til at varetage sine interesser. Endelig indeholder beslutningen selv ikke nogen kritik af ARBED for overtraedelse af traktatens artikel 65, stk. 1.

6 Selv om det blev antaget, at TradeARBED's adfaerd kan tilregnes ARBED og berettiger den boede, der er paalagt selskabet - hvilket det bestrider - er sagsoegeren doemt ved en beslutning fra Kommissionen uden paa noget tidspunkt at have haft praktisk mulighed for at goere sine forsvarsanbringender gaeldende. En saadan undladelse er i strid med Kommissionens forpligtelse til at hoere parterne foer vedtagelsen af en beslutning, der kan beroere deres interesser vaesentligt (jf. Domstolens dom af 23.10.1974, sag 17/74, Transocean Marine Paint Association mod Kommissionen, Sml. s. 1063, paa s. 1080, og af 13.2.1979, sag 85/76, Hoffmann-La Roche mod Kommissionen, Sml. s. 461, paa s. 511, og Rettens dom af 18.12.1992, forenede sager T-10/92, T-11/92, T-12/92 og T-15/92, Cimenteries CBR m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 2667).

7 Sagsoegeren har navnlig henvist til Rettens dom af 23. februar 1994 (forenede sager T-39/92 og T-40/92, CB og Europay mod Kommissionen, Sml. II, s. 49), hvori Retten fastslog, at Kommissionen ikke over for en af parterne i en aftale i stedet for at give direkte meddelelse af klagepunkterne blot til orientering kan sende en kopi af den meddelelse af klagepunkter, der er rettet til en anden part. Det maa paa grundlag af denne praksis saa meget desto mere antages, at den i naervaerende sag anfaegtede beslutning er ugyldig, for ikke blot blev meddelelsen af klagepunkter ikke formelt sendt til sagsoegeren, men derudover er denne ikke kommet i besiddelse af denne meddelelse af klagepunkter under nogen som helst form.

8 Sagsoegeren har i replikken endvidere gjort gaeldende, at Domstolens dom af 18. oktober 1989 i sagen Orkem mod Kommissionen (sag 374/87, Sml. s. 3283), som sagsoegte har henvist til, ikke kan anfoeres over for denne retspraksis. Ifoelge sagsoegeren kan et eventuelt indgreb i retten til kontradiktion under en indledende undersoegelse, som Kommissionen foretager i henhold til artikel 11 i Raadets forordning nr. 17 af 6. februar 1962, foerste forordning om anvendelse af bestemmelserne i traktatens artikel 85 og 86 (EFT 1959-1962, s. 81, herefter »forordning nr. 17«), som der var tale om i Orkem-sagen, ikke sammenlignes med et indgreb i retten til kontradiktion, der foelger af manglende overholdelse af de proceduremaessige regler under en sag om overtraedelse, der har foert til paalaeggelse af en boede. I den naevnte sag undlod Domstolen i oevrigt udtrykkeligt at tage stilling til, hvorvidt det er lovligt at rette en anmodning om oplysninger i medfoer af artikel 11, stk. 1, i forordning nr. 17 til et datterselskab og rette den efterfoelgende beslutning i henhold til samme forordnings artikel 11, stk. 5, til moderselskabet. Domstolen konstaterede blot, at de to virksomheder havde besvaret de spoergsmaal, der var blevet stillet dem, uden at rejse den mindste kritik af Kommissionens fremgangsmaade. Det forholder sig anderledes i naervaerende sag, hvor sagsoegeren ikke havde nogen grund til at antage, at selskabet kunne blive draget til ansvar for datterselskabets adfaerd, og derfor ikke har kunnet affinde sig med en angivelig ansvarspaalaeggelse fra Kommissionens side. Sagsoegeren indroemmer, at selskabet ikke kunne vaere uvidende om den procedure, der var ivaerksat mod dets datterselskab, og at det var i stand til at faa kendskab til meddelelsen af klagepunkter, der var sendt til sidstnaevnte selskab. Sagsoegeren har imidlertid anfoert, at eftersom den administrative procedure, der var ivaerksat i anledning af datterselskabets adfaerd, ikke paa noget tidspunkt blev rettet mod sagsoegeren selv, havde denne ingen anledning til at fremfoere sin opfattelse vedroerende klagepunkterne og naermere bestemt vedroerende en eventuel ansvarspaalaeggelse for datterselskabets adfaerd.

9 Sagsoegeren har endvidere understreget, at Retten i dom af 28. april 1994 (sag T-38/92, AWS Benelux mod Kommissionen, Sml. II, s. 211), som Kommissionen har henvist til, viste, hvilken betydning den tillaegger begrundelsen for paalaeggelsen af ansvaret for overtraedelserne. Sagsoegeren har tilfoejet, at angivelsen af en saerlig begrundelse i beslutningen ikke i sig selv kan sikre beskyttelsen af retten til kontradiktion.

10 Under den mundtlige forhandling henviste sagsoegeren i oevrigt til en skrivelse, som Temple Lang sendte til selskabets advokat (dokument nr. 2540 i sagsakten), hvoraf det fremgaar, at selskabet fik afslag paa aktindsigt.

11 Kommissionen har bestridt, at den i naervaerende sag ikke har overholdt sagsoegerens ret til kontradiktion, saaledes som dette princip forstaas efter dommene i sagerne Hoffmann-La Roche mod Kommissionen, Cimenteries CBR m.fl. mod Kommissionen og CB og Europay mod Kommissionen.

12 Under henvisning til beslutningens betragtning 12, hvori det anfoeres, at TradeARBED »er et aktieselskab, hvori alle aktiverne (direkte eller indirekte) ejes af ARBED«, og at det »varetager distributionen af ARBED's staalprodukter«, har Kommissionen paaberaabt sig Domstolens dom af 25. oktober 1983 (sag 107/82, AEG-Telefunken mod Kommissionen, Sml. s. 3151, praemis 49) og Rettens dom af 10. marts 1992 (sag T-11/89, Shell mod Kommissionen, Sml. II, s. 757, praemis 311 og 312) og af 12. januar 1995 (sag T-102/92, Viho mod Kommissionen, Sml. II, s. 17, praemis 50).

13 Det er ubestridt i naervaerende sag, at ARBED og TradeARBED, selv om de er forskellige juridiske personer, udgoer én og samme virksomhed i den ovennaevnte retspraksis' forstand, og dette er relevant, i modsaetning til hvad der er anfoert af sagsoegeren, som i oevrigt ikke angiver, hvorfor TradeARBED's adfaerd ikke kan tilregnes sagsoegeren. Paa grundlag af konstateringerne i beslutningens betragtning 12 maa det formodes, at TradeARBED i forbindelse med de omtvistede aftaler og former for praksis udelukkende har handlet i dets moderselskabs sted og i dettes navn. Sagsoegte har anfoert, at ARBED's hjemsted befinder sig paa samme adresse som TradeARBED's hjemsted, at de to selskaber har samme centrale telefonomstilling og samme telexnummer, at ARBED ikke paa noget sted i staevningen har paastaaet, at dets datterselskab holdt det i uvidenhed om den procedure, der var indledt mod datterselskabet, at repraesentanterne for selskabets juridiske tjeneste deltog i hoeringen den 11., 12., 13. og 14. januar 1993, og at ARBED ikke ses at have nogen vanskelighed ved punkt for punkt at tage til genmaele over for Kommissionens anbringender vedroerende TradeARBED og heller ikke ved at begrunde datterselskabets adfaerd paa tidspunktet for de faktiske omstaendigheder.

14 Sagsoegte har i duplikken yderligere anfoert, at ARBED ikke i alvor kunne mene ikke at vaere beroert af en meddelelse af klagepunkter, hvori selskabet naevnes et meget stort antal gange, enten i TradeARBED's sted (jf. punkt 35, 37, 42, 67, 72, 77, 78, 82, 89, 98, 100, 114, 199, 210, 252, 254, 275, 276, 279, 281, 282, 296, 297, 300 og 344), eller sammen med datterselskabet (jf. punkt 44, 49, 97, 203, 287, 291 og 295). Omvendt har datterselskabet ikke paa noget tidspunkt anfaegtet denne ansvarspaalaeggelse, selv om et stort antal dokumenter, som Kommissionen har stoettet sig paa for at bevise de af TradeARBED begaaede overtraedelser, kun naevner ARBED. TradeARBED har dermed stiltiende indroemmet, at det handlede sammen med ARBED som én enkelt virksomhed og varetog forsvaret for hele koncernen under den administrative procedure. Denne sidste konklusion bestyrkes af den omstaendighed, at ARBED ifoelge sagsoegte hyppigt selv besvarede de anmodninger om oplysninger, som Kommissionen sendte til TradeARBED, og af det forhold, at repraesentanter for ARBED's juridiske tjeneste deltog i hoeringen den 11., 12., 13. og 14. januar 1993.

15 Kommissionen finder, at sagsoegeren under disse omstaendigheder ikke kan haevde, at selskabet faktisk ikke har vaeret i stand til at tilkendegive sin opfattelse vedroerende eksistensen og relevansen af de klagepunkter, der er gjort gaeldende mod det.

16 Dommen i sagen CB og Europay mod Kommissionen er ikke relevant i denne forbindelse for saa vidt som det ikke er bestridt, at meddelelsen af klagepunkter blev forskriftsmaessigt meddelt TradeARBED. Kommissionen finder, at meddelelsen af klagepunkter hermed forskriftsmaessigt er kommet inden for sagsoegerens »omraade« i dette begrebs forstand i Domstolens dom af 10. december 1957, ALMA mod Den Hoeje Myndighed (sag 8/56, Sml. 1954-1964, s. 49, org. ref.: Rec. s. 179, paa s. 190).

17 Kommissionen har derimod henvist til de omstaendigheder, der laa til grund for dommen i sagen Orkem mod Kommissionen, hvori Domstolen - uden at tage stilling til spoergsmaalet om, hvorvidt begrebet virksomheden som en enhed begrunder, at det kan anses for lovligt at rette en anmodning om oplysninger i henhold til artikel 11, stk. 1, i forordning nr. 17 til datterselskabet og en beslutning i henhold til artikel 11, stk. 5, til moderselskabet - blot fastslog dels, at den anfaegtede beslutning var blevet meddelt sagsoegeren, dels, at denne faktisk havde haft et fuldstaendigt kendskab til den forudgaaende anmodning om oplysninger. Kommissionen har anfoert, at den virksomhed, der var sagsoeger i den naevnte sag, havde anvendt lignende argumenter som dem, ARBED har fremfoert i naervaerende sag, og har tillige anfoert, at ARBED i replikkens punkt 7 indroemmer, at selskabet »ikke kunne vaere uvidende om den procedure, der var ivaerksat mod dets datterselskab, og at selskabet var i stand til at faa kendskab til meddelelsen af klagepunkter, som Kommissionen havde sendt til datterselskabet«.

18 Kommissionen finder i oevrigt, at den i beslutningens betragtning 322 klart har anfoert, hvorfor boeden maatte paalaegges ARBED og ikke TradeARBED. Disse angivelser efterkommer forpligtelsen til at give en »tilstraekkelig begrundelse« for beslutninger, der er rettet til flere adressater og herved rejser et spoergsmaal om, hvem ansvaret for overtraedelsen skal paalaegges, jf. dommen i sagen AWS Benelux mod Kommissionen. Rigtigheden af denne begrundelse bekraeftes endvidere af punkt 26 i dommen i sagen CB og Europay mod Kommissionen, hvorefter Kommissionen lovligt kan tage hensyn til den omsaetning, som medlemmerne af en sammenslutning af virksomheder har, frem for til sammenslutningens egen omsaetning, naar den fastsaetter boedernes stoerrelse. I naervaerende sag har sagsoegte gjort gaeldende, at den indflydelse, som TradeARBED har kunnet udoeve paa markedet for staalbjaelker, navnlig via sin deltagelse i de omtvistede aftaler og former for praksis, havde direkte sammenhaeng med stoerrelsen af modervirksomhedens produktion og den hertil knyttede omsaetning, hvorimod denne indflydelse ikke fremgaar af TradeARBED's omsaetning som foelge af den maade, hvorpaa vederlaget afregnes for de ydelser vedroerende distribution, som selskabet yder ARBED.

Rettens bemaerkninger

19 Beslutningens betragtning 322 lyder:

»Kun TradeARBED deltog i de forskellige ordninger og aftaler. TradeARBED er imidlertid en salgsvirksomhed, der paa provisionsbasis saelger bl.a. bjaelker for moderselskabet ARBED SA. For sine ydelser modtager TradeARBED en lille procentdel af salgsprisen. For at sikre en ensartet behandling rettes denne beslutning til ARBED SA, der er den bjaelkeproducerende virksomhed i Arbed-koncernen, og omsaetningen inden for de relevante produkter er ARBED's omsaetning og ikke TradeARBED's.«

20 Det fremgaar af denne betragtning, at Kommissionen for at tage hensyn til TradeARBED's saerlige situation og for at sikre ligebehandling af de beroerte virksomheder besluttede at paalaegge sagsoegeren ansvaret for de overtraedelser, der var begaaet af dets datterselskab TradeARBED, og derfor rettede beslutningen til sagsoegeren og paalagde denne en tilsvarende forpligtelse til at betale boeden, som var beregnet paa grundlag af selskabets egen omsaetning.

21 Hvad for det foerste angaar de omstaendigheder, der materielt berettiger en saadan ansvarspaalaeggelse, skal det foerst bemaerkes, at i lighed med forbuddet i EF-traktatens artikel 85, stk. 1, retter forbuddet i EKSF-traktatens artikel 65, stk. 1, sig navnlig til »virksomheder«. Det fremgaar af Rettens praksis (jf. dommen i sagen Shell mod Kommissionen, praemis 312), at begrebet virksomhed i EF-traktatens artikel 85's forstand skal forstaas som en oekonomisk enhed bestaaende af menneskelige, materielle og immaterielle ressourcer, der forfoelger et oekonomisk maal paa langt sigt, og som kan medvirke ved overtraedelser af bestemmelsen (jf. ogsaa Domstolens dom af 12.7.1984, sag 170/83, Hydrotherm, Sml. s. 2999, praemis 11, og Rettens dom i sagen Viho mod Kommissionen, praemis 50, stadfaestet ved Domstolens dom af 24.10.1996, sag C-73/95 P, Viho mod Kommissionen, Sml. I, s. 5457, praemis 15-18). Retten finder, at det samme gaelder efter EKSF-traktatens artikel 65.

22 Det skal endvidere bemaerkes, at det foelger af Domstolens faste praksis (dom af 14.7.1972, sag 48/69, ICI mod Kommissionen, Sml. 1972, s. 151, org. ref.: Rec. s. 619, praemis 132-135, og af dommen i sagen AEG-Telefunken mod Kommissionen, praemis 49), at den omstaendighed, at datterselskabet er en selvstaendig juridisk person, ikke udelukker, at ansvaret for dets adfaerd eventuelt paalaegges moderselskabet, navnlig naar datterselskabet ikke frit bestemmer sin adfaerd paa markedet, men i det vaesentlige foelger instrukser fra moderselskabet.

23 TradeARBED er et helejet datterselskab af ARBED. Sagsoegerens advokat forklarede under retsmoedet, at TradeARBED er et salgsselskab, der forhandler jern- og staalprodukter, og bl.a. staalbjaelker, som er fremstillet af ARBED. TradeARBED handler enten som kommissionaer, i hvilket tilfaelde salget faktureres direkte af ARBED til kunden, eller som agent, i hvilket tilfaelde salget faktureres til kunden af TradeARBED for ARBED's regning. I begge tilfaelde oppebaerer TradeARBED en provision af salgsprovenuet. Det er i oevrigt fastslaaet, at TradeARBED ikke frit bestemmer sin adfaerd paa Faellesskabets marked for staalbjaelker, men i det vaesentlige foelger de instrukser, det modtager fra sagsoegeren.

24 Det foelger heraf, at ARBED og dets datterselskab TradeARBED maa anses for at udgoere én og samme virksomhed i traktatens artikel 65, stk. 1's forstand, og at Kommissionen med foeje kunne paalaegge foerstnaevnte ansvaret for sidstnaevntes adfaerd.

25 Hvad for det andet angaar spoergsmaalet om, hvorvidt Kommissionen har tilsidesat sagsoegerens ret til kontradiktion ved at rette en beslutning til selskabet, hvori dette paalaegges en boede, der er beregnet paa grundlag af selskabets omsaetning, uden forinden formelt at have tilsendt selskabet en meddelelse af klagepunkter og endog uden at have gjort selskabet opmaerksom paa, at den ville paalaegge det ansvaret for de overtraedelser, dets datterselskab havde begaaet, skal Retten minde om, at de proceduremaessige rettigheder, som er gjort gaeldende af sagsoegeren, i naervaerende sag er sikret i EKSF-traktatens artikel 36, stk. 1, som bestemmer, at inden Kommissionen traeffer bestemmelse om en af de oekonomiske sanktioner, der omhandles i den naevnte traktat, skal den give vedkommende lejlighed til at fremsaette sine bemaerkninger.

26 For saa vidt angaar spoergsmaalet om, hvorvidt ARBED i naervaerende sag fik lejlighed til at fremsaette sine bemaerkninger foer vedtagelsen af beslutningen, maa det fastslaas, at Kommissionen ikke paa noget tidspunkt under den administrative procedure formelt gjorde sagsoegeren opmaerksom paa, at den havde til hensigt at paalaegge denne ansvaret for den adfaerd, der var udvist at TradeARBED, som meddelelsen af klagepunkter var rettet imod, og foelgelig agtede at paalaegge sagsoegeren en boede, der var baseret paa dennes egen omsaetning. Retten finder, at en saadan undladelse efter omstaendighederne kan udgoere en mangel ved proceduren, hvorved den paagaeldendes ret til kontradiktion kan blive tilsidesat.

27 I naervaerende sag maa foelgende forhold imidlertid fremhaeves:

- Efter at der den 16. og 17. januar 1991 var gennemfoert en undersoegelse i TradeARBED's forretningslokaler, tilsendte Kommissionen dels den 9. juli 1991 selskabet en skrivelse, hvori den anmodede det om at meddele Kommissionen, i hvilket omfang visse dokumenter, der var beslaglagt ved denne lejlighed (dokument nr. 5482 og 5483), var fortrolige, og dels den 24. juli 1991 en anmodning om oplysninger i medfoer af traktatens artikel 47 (dokumenterne nr. 5484-5490), hvori selskabet navnlig blev anmodet om at oplyse Kommissionen om, hvilke moeder i Poutrelles-udvalget det havde deltaget i mellem 1984 og 1990, samt anmodet om at tilsende Kommissionen en liste over deltagerne i hvert af de paagaeldende moeder, saavel som en kopi af referaterne fra de naevnte moeder.

- Ved skrivelse af 5. august 1991 (dokument nr. 5492) anerkendte ARBED modtagelsen af anmodningen om oplysninger af 24. juli 1991 paa foelgende maade: »Vi anerkender hermed modtagelsen af Deres formelle anmodning om oplysninger af 24. juli, der er sendt til vores salgsorgan TradeARBED, og som vi har modtaget den 30. juli 1991.« ARBED udbad sig en forlaengelse af fristen for besvarelse af den naevnte anmodning, fordi besvarelsen af anmodningen om oplysninger gjorde det noedvendigt at foretage omfattende soegninger, og fordi de personer i virksomheden, der skulle behandle sagen, ikke var paa arbejde paa grund af ferie.

- Ved skrivelse af 9. august 1991 (dokument nr. 5494) besvarede TradeARBED Kommissionens ovennaevnte skrivelse af 9. juli 1991.

- Ved skrivelser af 16. september (dokument nr. 5495) og 26. september 1991 (dokument nr. 5499 og 5500) besvarede ARBED udtoemmende anmodningen om oplysninger af 24. juli 1991. I de naevnte skrivelser henviser ARBED til TradeARBED enten som selskabets »salgsorgan TradeARBED« eller som selskabets »salgsorganisation«.

- Ved skrivelse af 26. september 1991 (dokument nr. 5499) besvarede ARBED ligeledes en skrivelse fra Kommissionen til TradeARBED af 23. september 1991 (dokument nr. 5498).

- Ved skrivelse af 6. maj 1992 (dokument nr. 8086, 8087 og 8088) blev Kommissionens klagepunkter meddelt TradeARBED sammen med en anmodning om oplysninger vedroerende selskabets omsaetning (samlet salg af EKSF-produkter og samlet salg af staalbjaelker inden for Faellesskabet for aarene 1986-1990). TradeARBED anerkendte modtagelsen heraf den 8. maj 1992 (dokument nr. 8083).

- Den 3. juni 1992 tilsendte sagsoegerens advokat en skrivelse til generaldirektoer Ehlermann, Generaldirektoratet for »Konkurrence« (GD IV), af foelgende indhold (dokument nr. 8089 og 8090):

»Jeg skriver til Dem som raadgiver for selskabet ARBED, som er en af modtagerne af meddelelsen af klagepunkter i den ovennaevnte sag.

[...]

Jeg beder Dem venligst bekraefte, at [de i meddelelsen af klagepunkter naevnte dokumenter] skal betragtes som tilgaengelige for min klient.«

- Ved skrivelse af 15. juni 1992 til Ehlermann anmodede sagsoegerens advokat »paa vegne af selskabet TradeARBED« om en forlaengelse af fristen for besvarelse af meddelelsen af klagepunkter (dokument nr. 8091). Kommissionen svarede herpaa ved skrivelse af 26. juni 1992 (dokument nr. 8092).

- Ved skrivelse af 30. juni 1992 (dokument nr. 8093) besvarede Temple Lang, der var direktoer i GD IV, skrivelsen fra sagsoegerens advokat af 3. juni 1992 som foelger:

»Hr. Ehlermann takker Dem for Deres skrivelse af 3. juni, som han har bedt mig om at besvare.

Jeg bekraefter, at de dokumenter, hvortil De henviser i bilaget til Deres skrivelse, kan betragtes som tilgaengelige for selskabet TradeARBED. Jeg finder det i den forbindelse relevant at understrege, at det er dette selskab (og ikke moderselskabet ARBED), som meddelelsen af klagepunkter er rettet til.«

- TradeARBED besvarede meddelelsen af klagepunkter ved en skrivelse fra sagsoegerens advokat af 3. august 1992 og fremsatte heri anmodning om at maatte afgive bemaerkninger under en hoering.

- Ved skrivelse af 6. august 1992 (dokument nr. 8203 og nr. 8204) meddelte sagsoegerens advokat Kommissionen de oplysninger om TradeARBED's omsaetning, som Ehlermann havde anmodet om i skrivelsen af 6. maj 1992.

- Kun TradeARBED blev anmodet om at deltage i den administrative hoering den 11., 12., 13. og 14. januar 1993. Selskabet blev herunder bl.a. bistaaet af to repraesentanter for ARBED's juridiske tjeneste.

- Ved skrivelse af 23. september 1993 (dokument nr. 8341) anmodede Kommissionen sagsoegerens advokat om at tilsende den visse oplysninger om omsaetningen i »ARBED-koncernen« (samlet salg af EKSF-produkter og samlet salg af staalbjaelker inden for Faellesskabet i hvert af aarene 1986-1990).

- Den 29. september 1993 sendte sagsoegerens advokat i sin egenskab af raadgiver for ARBED en telefax af foelgende indhold til Kommissionen (dokument nr. 8342):

»Jeg henviser til Deres skrivelse af 23. september i aar i ovennaevnte sag, vedroerende ARBED-koncernens omsaetning.

Jeg formoder, at Deres anmodning vedroerer aarene 1986-1990 ligesom den anmodning, vi tidligere har modtaget vedroerende TradeARBED's omsaetning.

Jeg skal dog venligst bede Dem om at bekraefte dette.«

- Ved telefax af 30. september 1993 (dokument nr. 8343) bekraeftede Kommissionen over for sagsoegerens advokat, at dens anmodning vedroerte ARBED-koncernens omsaetning i perioden 1986-1990.

- Oplysningerne vedroerende ARBED's omsaetning blev sendt til Kommissionen ved skrivelse fra sagsoegerens advokat af 5. oktober 1993.

- Den 26. november 1993 sendte Kommissionen en skrivelse til ARBED's juridiske tjeneste, hvori den anmodede den om at bekraefte de ovennaevnte oplysninger og i oevrigt at tilsende den ARBED's salgstal inden for EKSF fra januar til september 1993 saavel som et skoen over selskabets salg inden for EKSF i 1993 (dokument nr. 8348). Denne skrivelse blev besvaret ved skrivelse af 7. december 1993 (dokument nr. 8349).

28 Det fremgaar navnlig af det ovenfor anfoerte i det hele: a) ARBED eller TradeARBED svarede i det enkelte tilfaelde i flaeng paa anmodningerne om oplysninger, som Kommissionen sendte til TradeARBED, b) ARBED betragtede simpelthen TradeARBED som selskabets »salgsorgan« eller »salgsorganisation«, c) ARBED betragtede uden videre sig selv som adressat for meddelelsen af klagepunkter, der formelt var blevet meddelt TradeARBED, og som ARBED havde fuldt kendskab til, og udpegede en advokat til at varetage sine interesser, d) sagsoegerens advokat betegnede sig i flaeng som raadgiver for ARBED eller TradeARBED, og e) ARBED blev anmodet om at meddele Kommissionen visse oplysninger vedroerende selskabets omsaetning inden for de produkter og under den overtraedelsesperiode, der var omhandlet i meddelelsen af klagepunkter.

29 Retten finder paa dette grundlag, at der under hele den administrative procedure forelaa en usikkerhed med hensyn til de to selskaber ARBED's og TradeARBED's respektive rolle og ansvar, saavel med hensyn til sagens materielle spoergsmaal (jf. ogsaa de mange dokumenter i Kommissionens sagsakt, hvori der snart tales om ARBED, samt om TradeARBED og snart om begge selskaber) som vedroerende spoergsmaalene om sagens behandling. Det skal understreges, at denne usikkerhed fortsatte indtil den skriftlige forhandling for Retten, idet sagsoegeren i staevningens punkt 1 (s. 3) anfoerte, at selskabet selv (og ikke TradeARBED) havde besvaret meddelelsen af klagepunkter den 3. august 1992 (dette anbringende, der er blevet betegnet som en »skrivefejl«, er blevet rettet ved en berigtigelse fra sagsoegerens advokat den 8.4.1994).

30 I betragtning af denne usikkerhed finder Retten ligeledes, at meddelelsen af klagepunkter noedvendigvis naaede inden for ARBED's omraade, at dette selskab fra begyndelsen gik ud fra, at Kommissionen ville drage det til ansvar for dets datterselskab TradeARBED's adfaerd, og at ARBED derfor ikke i alvor kunne forvente, at stoerrelsen af den boede, som selskabet i sidste ende kunne blive pligtig at betale som en virksomhed, der er omfattet af forskrifterne i traktatens artikel 65, alene ville blive beregnet paa grundlag af TradeARBED's omsaetning (jf. ogsaa punkt 12 i meddelelsen af klagepunkter, der henviser til ARBED-koncernens omsaetning). Dette blev i oevrigt bekraeftet over for sagsoegeren i forbindelse med anmodningen om oplysninger om selskabets egen omsaetning.

31 I oevrigt fik ARBED lejlighed til at fremsaette sine bemaerkninger vedroerende de klagepunkter, som Kommissionen agtede at goere gaeldende over for TradeARBED, saavel gennem sit datterselskab som derved, at der i den administrative hoering deltog to medlemmer fra selskabets juridiske tjeneste, som var bistaaet af en advokat, der ifoelge de ovenfor gengivne omstaendigheder i sagen repraesenterede begge selskaber. ARBED fik ligeledes lejlighed til at fremsaette sine bemaerkninger til den af Kommissionen paataenkte ansvarspaalaeggelse i forbindelse med anmodningen om oplysninger om selskabets omsaetning. Retten har i den forbindelse allerede fastslaaet, at sagsoegeren ikke kunne fortolke denne anmodning paa anden maade end som udtryk for, at Kommissionen ville paalaegge selskabet ansvaret for TradeARBED's adfaerd.

32 Under hensyn til samtlige omstaendigheder i sagen finder Retten i oevrigt, at skrivelsen fra Temple Lang af 30. juni 1992 - hvori det blev understreget, at ARBED ikke var adressat for meddelelsen af klagepunkter, og hvori selskabet af denne grund tilsyneladende blev naegtet aktindsigt - vel er beklagelig, men ikke faktisk har gjort indgreb i sagsoegerens ret til kontradiktion, og denne har i oevrigt ikke gjort noget saerligt anbringende gaeldende vedroerende et saadant afslag.

33 Retten finder herefter, naar henses til alle disse saerlige omstaendigheder i sagen, at en saadan uregelmaessighed ikke kan foere til annullation af beslutningen for saa vidt angaar sagsoegeren.

[...]

Den subsidiaere paastand om annullation af beslutningens artikel 4 eller i det mindste nedsaettelse af boedens beloeb

[...]

Forhoejelsen af boeden, der er paalagt sagsoegeren, paa grund af harmoniseringen af tillaeg

34 Det fremgaar af de detaljerede forklaringer, der er afgivet under sagens behandling af Kommissionen, at den boede, der er paalagt sagsoegeren paa grund af harmoniseringen af tillaeg, blev forhoejet med 10% for at tage hensyn til det forhold, at sagsoegerens datterselskab TradeARBED havde foreslaaet denne harmonisering.

35 Det maa fastslaas, at denne skaerpende omstaendighed ikke er naevnt noget sted i beslutningen, og at den foerste gang blev naevnt i Kommissionens svar af 19. januar 1998 paa Rettens skriftlige spoergsmaal. Paa dette punkt er beslutningen foelgelig behaeftet med en totalt manglende begrundelse.

36 Foelgelig skal beslutningens artikel 4 annulleres i det omfang, hvori den paalaegger sagsoegeren en forhoejet boede som straf for TradeARBED's rolle som initiativtager til harmoniseringen af tillaeggene.

[...]

TradeARBED's paastaaede samarbejde med Kommissionen under den administrative procedure

37 For saa vidt angaar det paastaaede »fulde samarbejde«, som TradeARBED skulle have udvist under den af Kommissionen gennemfoerte undersoegelse, skal det foerst bemaerkes, at sagsoegeren i sit svar af 26. september 1991 paa en anmodning om oplysninger, der blev sendt til TradeARBED med hjemmel i traktatens artikel 47, paa datterselskabets vegne meddelte, at den ikke raadede over nogen liste over deltagerne i moederne i Poutrelles-udvalget og i Eurofer/Scandinavien-gruppen og heller ikke havde nogen af de moedereferater eller rapporter vedroerende visse af disse moeder, som Kommissionens anmodning henviste til, selv om det fremgaar af oplysningerne i sagen, at TradeARBED regelmaessigt modtog saadanne dokumenter.

38 Det skal endvidere bemaerkes, at TradeARBED i sin besvarelse af meddelelsen af klagepunkter ikke har anerkendt rigtigheden af nogen af de faktiske omstaendigheder, der er gjort gaeldende over for selskabet, bortset fra at det havde deltaget i de paagaeldende moeder.

39 Kommissionen har med rette fundet, at TradeARBED ved en saadan besvarelse ikke har udvist en adfaerd, der begrunder en nedsaettelse af boeden paa grund af samarbejde under den administrative procedure. En boedenedsaettelse, der ydes med denne begrundelse, er kun berettiget, saafremt adfaerden har bevirket, at Kommissionens vanskeligheder i forbindelse med at konstatere en overtraedelse og med i givet fald at bringe denne til ophoer mindskes (jf. Rettens dom af 14.5.1998, sag T-308/94, Cascades mod Kommissionen, Sml. II, s. 925, praemis 255 ff.).

[...]

Rettens udoevelse af sin fulde proevelsesret

40 Det bemaerkes, at Retten allerede har annulleret beslutningens artikel 1, for saa vidt denne fastslaar, at TradeARBED deltog i en aftale om opdeling af det italienske marked (jf. praemis 448 ovenfor). Boeden, som Kommissionen har paalagt for denne overtraedelse, er blevet opgjort til 84 400 ECU.

41 Af de grunde, der er anfoert ovenfor i praemis 472 (3), skal perioden mellem den 1. juli og den 31. december 1988 i oevrigt ikke medregnes ved beregningen af boeden vedroerende overtraedelsen ved fastsaettelse af priser paa det danske marked, hvilket for sagsoegerens vedkommende indebaerer en nedsaettelse af boeden med 20 100 ECU efter den af Kommissionen fulgte metode.

42 Retten har endvidere annulleret forhoejelsen af den boede, sagsoegeren blev paalagt, paa grund af TradeARBED's angivelige rolle som initiativtager til harmoniseringen af tillaeggene (praemis 621 ovenfor). Denne forhoejelse har Kommissionen opgjort til et beloeb paa 100 500 ECU.

43 Endelig finder Retten af de ovenfor anfoerte grunde (praemis 629 ff.) (4), at det samlede beloeb af den boede, der er paalagt for aftalerne og den samordnede praksis vedroerende fastsaettelse af priser, skal nedsaettes med 15%, fordi Kommissionen i et vist omfang har overvurderet de konkurrencebegraensende virkninger af de konstaterede overtraedelser. Under hensyn til de allerede naevnte nedsaettelser for saa vidt angaar aftalerne om priser paa det danske marked udgoer denne nedsaettelse 953 500 ECU ifoelge den af Kommissionen anvendte beregningsmetode.

44 Saafremt Kommissionens metode anvendes, maatte sagsoegerens boede saaledes nedsaettes med 1 158 500 ECU.

45 Naar Retten fastsaetter en boede som led i udoevelsen af den fulde proevelsesret, er der i sagens natur ikke tale om en praecis matematisk operation. I oevrigt er Retten ikke bundet af Kommissionens beregninger, men skal foretage sin egen vurdering under hensyntagen til alle sagens omstaendigheder.

46 Retten finder, at Kommissionens generelle fremgangsmaade ved fastsaettelsen af boedernes niveau (praemis 591 ff. ovenfor) (5) er velbegrundet under hensyn til sagens omstaendigheder. De overtraedelser, der bestaar i fastsaettelse af priserne og opdeling af markeder, og som udtrykkeligt er forbudt efter traktatens artikel 65, stk. 1, maa nemlig betragtes som saerlig alvorlige, eftersom de indebaerer et direkte indgreb i de vaesentlige konkurrenceparametre paa det paagaeldende marked. Endvidere har systemerne for udveksling af fortrolige oplysninger, som er lagt TradeARBED til last, haft et lignende formaal som en opdeling af markederne paa grundlag af de traditionelle handelsstroemme. Alle de overtraedelser, der er taget i betragtning med henblik paa boeden, blev begaaet efter kriseordningens ophoer, efter at virksomhederne havde modtaget behoerige advarsler. Som det er fastslaaet af Retten, var det generelle formaal med de i sagen omhandlede aftaler og former for praksis netop at hindre eller forstyrre den tilbagevenden til den normale konkurrence, som var foelgen af den aabenbare kriseperiodes ophoer. Virksomhederne var endvidere bekendt med disse foranstaltningers ulovlige karakter og skjulte dem bevidst for Kommissionen.

47 Under hensyn til det anfoerte i det hele, samt henset til, at Raadets forordning (EF) nr. 1103/97 af 17. juni 1997 om visse bestemmelser vedroerende indfoerelsen af euroen finder anvendelse fra den 1. januar 1999, skal boedens beloeb fastsaettes til 10 000 000 EUR.

[...]

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

RETTEN

(Anden Udvidede Afdeling)

1) Artikel 1 i Kommissionens beslutning 94/215/EKSF af 16. februar 1994 om en procedure i henhold til EKSF-traktatens artikel 65 vedroerende aftaler og forskellige former for samordnet praksis mellem europaeiske producenter af staalbjaelker annulleres, for saa vidt som sagsoegeren heri drages til ansvar for, at dennes datterselskab TradeARBED har deltaget i en aftale om opdeling af det italienske marked i en periode paa tre maaneder.

2) Den boede, der er paalagt sagsoegeren ved artikel 4 i beslutning 94/215/EKSF, fastsaettes til et beloeb paa 10 000 000 EURO.

3) I oevrigt frifindes Kommissionen.

4) Sagsoegeren baerer sine egne sagsomkostninger samt fire femtedele af Kommissionens omkostninger. Kommissionen baerer en femtedel af sine egne omkostninger.

(1) - Der gengives kun de praemisser i naervaerende dom, som Retten finder det hensigtsmaessigt at offentliggoere. De andre praemisser er i det vaesentlige identiske med eller ligner praemisserne i Rettens dom af 11.3.1999, Thyssen mod Kommissionen (sag T-141/94, Sml. II, s. 347), med undtagelse af navnlig praemis 74-120, 413-422, 566-574 og 614-625 i den naevnte dom, som ikke findes tilsvarende i naervaerende dom. Overtraedelserne af traktatens artikel 65, stk. 1, som sagsoegeren kritiseres for paa visse nationale markeder, er endvidere ikke identiske med dem, der foreholdes sagsoegeren i sagen Thyssen mod Kommissionen. I den foreliggende sag er den delvise annullation af beslutningens artikel 1 naermere bestemt begrundet med, at der ikke foreligger bevis for sagsoegerens deltagelse i den overtraedelse, der omhandles i punkt 1 i naervaerende doms konklusion.

(2) - Denne dato angives i den franske og spanske version af beslutningen. Den tyske og engelske version angiver datoen 31.12.1988.

(3) - Jf. dommen i sagen Thyssen mod Kommissionen, praemis 451.

(4) - Jf. dommen i sagen Thyssen mod Kommissionen, praemis 640 ff.

(5) - Jf. dommen i sagen Thyssen mod Kommissionen, praemis 577 ff.