EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 61994CJ0302

Domstolens Dom af 12. december 1996.
The Queen mod Secretary of State for Trade and Industry, ex parte British Telecommunications plc.
Anmodning om præjudiciel afgørelse: High Court of Justice, Queen's Bench Division - Forenede Kongerige.
Telekommunikation - Direktivet om åbne net - Særlige eller eksklusive rettigheder - Direktivet om leje af faste kredsløb - Tilrådighedsstillelse af et minimumssæt af faste kredsløb.
Sag C-302/94.

European Court Reports 1996 I-06417

ECLI identifier: ECLI:EU:C:1996:485

61994J0302

Domstolens Dom af 12. december 1996. - The Queen mod Secretary of State for Trade and Industry, ex parte British Telecommunications plc. - Anmodning om præjudiciel afgørelse: High Court of Justice, Queen's Bench Division - Forenede Kongerige. - Telekommunikation - Direktivet om åbne net - Særlige eller eksklusive rettigheder - Direktivet om leje af faste kredsløb - Tilrådighedsstillelse af et minimumssæt af faste kredsløb. - Sag C-302/94.

Samling af Afgørelser 1996 side I-06417


Sammendrag
Parter
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse

Nøgleord


1. Tilnaermelse af lovgivningerne ° teletjenester ° etablering af ONP-vilkaar for faste kredsloeb ° direktiv 92/44 ° anvendelsesomraade ° "teleselskaber" defineret som virksomheder, som har faaet tildelt eksklusive eller saerlige rettigheder ° begreb

(Raadets direktiv 90/387, art. 1, stk. 1, og art. 2, nr. 1, Raadets direktiv 92/44, art. 2, stk. 1, Kommissionens direktiv 90/388 og 94/46, art. 2)

2. Tilnaermelse af lovgivningerne ° teletjenester ° etablering af ONP-vilkaar for faste kredsloeb ° direktiv 92/44 ° virksomheder, som har faaet tildelt eksklusive eller saerlige rettigheder ° fastlaeggelse ° det forhold, at en virksomhed er blevet anmeldt i medfoer af artikel 2, nr. 1, andet afsnit, i direktiv 90/387 ° driftstilladelse, som kraeves i henhold til national ret, men udstedes paa ikke-diskriminerende grundlag ° saerlige fortrinsrettigheder, der goer det muligt at etablere telenet, og som tildeles paa ikke-diskriminerende grundlag ° uden betydning

(Raadets direktiv 90/387, art. 2, nr. 1, andet afsnit, og Raadets direktiv 92/44)

3. Tilnaermelse af lovgivningerne ° teletjenester ° etablering af ONP-vilkaar for faste kredsloeb ° direktiv 92/44 ° virksomheder, som har faaet tildelt eksklusive eller saerlige rettigheder ° begreb ° virksomheder, som har eneret til at drive internationale forbindelser ° virksomhed, som har eneret til at drive et offentligt telenet i en del af omraadet ° omfattet

(Raadets direktiv 90/387, art. 2, nr. 1, og Raadets direktiv 92/44)

4. Tilnaermelse af lovgivningerne ° teletjenester ° etablering af ONP-vilkaar for faste kredsloeb ° direktiv 92/44 ° pligt til at stille et minimumssaet af faste kredsloeb til raadighed, som en medlemsstat udelukkende har paalagt bestemte teleselskaber ° lovlighed ° betingelser

(Raadets direktiv 92/44, art. 7)

5. Faellesskabsret ° principper ° proportionalitet ° pligt i henhold til direktiv 92/44 til, uanset om der er paavist en efterspoergsel, at udbyde et vist antal kredsloeb i overensstemmelse med bestemte tekniske specifikationer ° tilsidesaettelse ° foreligger ikke

Sammendrag


1. Direktiv 92/44 om etablering af ONP-vilkaar for faste kredsloeb finder som foelge af henvisningen i direktivets artikel 2, stk. 1, anvendelse paa "teleselskaber", som defineret i artikel 2, nr. 1, i direktiv 90/387 om oprettelse af det indre marked for teletjenester ved gennemfoerelse af tilraadighedsstillelse af aabne net ONP (Open Network Provision ° tilraadighedsstillelse af aabne net), dvs. offentlige eller private virksomheder, som medlemsstaterne har tildelt eksklusive eller saerlige rettigheder med henblik paa etablering af offentlige telenet og i givet fald levering af offentlige teletjenester.

Det fremgaar af artikel 2 i direktiv 94/46 ° hvorved definitionerne i direktiv 90/388, som er gentaget i artikel 2, nr. 1 og 2, i direktiv 90/387, aendres ° af den faktiske sammenhaeng, direktiverne 90/387, 90/388 og 92/44 er vedtaget i, og af disse direktivers maalsaetninger, at der ved de eksklusive eller saerlige rettigheder, der henvises til, generelt skal forstaas rettigheder, som en medlemsstats myndigheder har givet en virksomhed eller et begraenset antal virksomheder efter andre kriterier end objektive, proportionale og ikke-diskriminerende kriterier, og som paa afgoerende vis paavirker andre virksomheders mulighed for at etablere eller drive telenet eller levere teletjenester inden for samme omraade i alt vaesentligt paa tilsvarende vilkaar.

2. Foelgende forhold kan ikke give grundlag for at antage, at der er tildelt saerlige eller eksklusive rettigheder med henblik paa etablering af offentlige telenet og i givet fald levering af offentlige teletjenester, som omhandlet i artikel 2, nr. 1, i direktiv 90/387:

° Den blotte omstaendighed, at en medlemsstat til Kommissionen i medfoer af direktivets artikel 2, nr. 1, andet afsnit, har anmeldt navnet paa en virksomhed, som medlemsstaten skal have tildelt saerlige eller eksklusive rettigheder, selv om det kan skabe en begrundet formodning herfor, idet det ikke kan afhaenge af den beroerte medlemsstats erklaeringer, om direktiverne paa dette omraade finder anvendelse paa bestemte virksomheder.

° Det forhold, at drift af telenet i indlandet i henhold til lovgivningen i en medlemsstat forudsaetter en tilladelse, naar de rettigheder, som en saadan tilladelse giver, gives efter kriterier, der er objektive, proportionale og ikke-diskriminerende og ikke medfoerer en begraensning af antallet af virksomheder, der driver offentlige telenet eller leverer offentlige teletjenester.

° Det forhold, at de teleselskaber, der har opnaaet tilladelse, kan tildeles visse fortrinsrettigheder, idet de navnlig kan bemyndiges til at erhverve jordarealer ved ekspropriation, kraeve at faa adgang til jordarealer med henblik paa at foretage undersoegelser, erhverve jord ved aftaler eller placere netudstyr paa, over eller under offentlig vej og placere anlaeg paa privat grund med rettighedshavernes samtykke, idet domstolene dog kan dispensere fra dette krav, da denne form for fortrinsrettigheder, som blot skal goere det lettere for de paagaeldende operatoerer at etablere net, og som er tildelt eller kan tildeles samtlige operatoerer, ikke giver rettighedsindehaverne nogen vaesentlig fordel i forhold til deres potentielle konkurrenter.

3. Den omstaendighed, at en medlemsstat forbeholder to virksomheder at drive internationale forbindelser, navnlig forbindelser inden for Faellesskabet, er tilstraekkeligt til, at de kan siges at have faaet tildelt eksklusive eller saerlige rettigheder over de offentlige telenet eller de offentlige teletjenester.

Der er saaledes ud fra kriterier, som hverken forekommer objektive, proportionale eller ikke-diskriminerende, givet disse to virksomheder en vaesentlig konkurrencemaessig fordel i forhold til andre netoperatoerer og andre leverandoerer af teletjenester. For det foerste er de de eneste, der har tilladelse til at drive internationale forbindelser, som er en noedvendig forudsaetning for levering af teletjenester mellem medlemsstaterne. For det andet kan de let koble deres egne indenlandske kredsloeb, som daekker naesten hele landet, til disse internationale forbindelser og saaledes tilbyde et stoerre udvalg af teletjenester paa disse kredsloeb.

Det forhold, at de paagaeldende virksomheder til gengaeld har pligt til at acceptere, at andre operatoerer bliver koblet til deres net til takster, der fastsaettes af det offentlige, er ikke et krav, der fratager dem deres fordele. For det foerste er det kun disse virksomheder, der har direkte adgang til de udenlandske net og dermed kan forhandle om taksterne for adgangen til disse net, og for det andet har de takster, der fastsaettes af det offentlige, bl.a. til formaal at forhindre, at de paagaeldende virksomheder misbruger deres stilling i forhold til andre operatoerer.

Det foelger heraf, at saadanne virksomheder er "teleselskaber" i den betydning, hvori udtrykket er anvendt i artikel 2, nr. 1, i direktiv 90/387 og dermed i direktiv 92/44.

Det samme gaelder en virksomhed, som en medlemsstat paa samme betingelser, dvs. ud fra kriterier, der hverken er objektive, proportionale eller ikke-diskriminerende, har givet eneret til at drive et offentligt telenet i en del af medlemsstatens omraade.

4. For at sikre udviklingen af teletjenester via faste kredsloeb i hele Faellesskabet fandt faellesskabslovgiver, at det var noedvendigt at stille et minimumssaet af faste kredsloeb med harmoniserede tekniske specifikationer til raadighed for brugerne i hele Faellesskabet. I henhold til artikel 7 i direktiv 92/44 skal dette minimumssaet af faste kredsloeb, hvis tekniske specifikationer er fastlagt i bilag II til direktivet, i hver enkelt medlemsstat stilles til raadighed af et eller flere teleselskaber.

Det tilkommer dermed myndighederne i medlemsstaterne at fastlaegge, hvilke teleselskaber der skal vaere forpligtet til at stille faste kredsloeb til raadighed paa grundlag af de tekniske specifikationer i bilag II, saaledes at der er adgang til et minimumssaet af saadanne kredsloeb paa hele deres omraade.

En medlemsstat kan saaledes bestemme, at forpligtelserne i henhold til direktivets artikel 7 kun skal gaelde for bestemte "teleselskaber", saafremt dette er tilstraekkeligt til at give brugerne adgang til et minimum af faste kredsloeb, der opfylder de i direktivet fastlagte specifikationer, i hele landet. En medlemsstat kan navnlig bestemme, at forpligtelserne i henhold til den naevnte bestemmelse kun skal gaelde for de "teleselskaber", der er de stoerste operatoerer af telekommunikationskredsloeb i hvert enkelt omraade i det paagaeldende land.

5. Artikel 7 i direktiv 92/44 om etablering af ONP-vilkaar for faste kredsloeb sigter mod at garantere, at der i hele Faellesskabet udbydes et harmoniseret minimumssaet af faste kredsloeb paa grundlag af specifikationerne i bilag II til direktivet, baade til kommunikation i den enkelte medlemsstat og mellem medlemsstaterne indbyrdes.

Formaalet med direktivet er saaledes baade at harmonisere udbudsbetingelserne i de forskellige medlemsstater og at fjerne de tekniske hindringer for graenseoverskridende teletjenester.

Under disse omstaendigheder kan direktivet ikke anses for at vaere i strid med proportionalitetsprincippet, fordi der paa tidspunktet for vedtagelsen af direktivet eller ved dets gennemfoerelse i national ret paa det indenlandske marked i en medlemsstat ikke maatte have vaeret nogen efterspoergsel efter den type tjenester, der skal udbydes i henhold til direktivet.

Parter


I sag C-302/94,

angaaende en anmodning, som High Court of Justice (Queen' s Bench Division) i medfoer af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for naevnte ret verserende sag,

The Queen

mod

Secretary of State for Trade and Industry,

ex parte: British Telecommunications plc,

at opnaa en praejudiciel afgoerelse vedroerende fortolkningen af Raadets direktiv 90/387/EOEF af 28. juni 1990 om oprettelse af det indre marked for teletjenester ved gennemfoerelse af tilraadighedsstillelse af aabne net ONP (Open Network Provision ° tilraadighedsstillelse af aabne net) (EFT L 192, s. 1) og vedroerende fortolkningen og gyldigheden af Raadets direktiv 92/44/EOEF af 5. juni 1992 om etablering af ONP-vilkaar for faste kredsloeb (EFT L 165, s. 27),

har

DOMSTOLEN

sammensat af praesidenten, G.C. Rodríguez Iglesias, afdelingsformaendene G.F. Mancini og J.C. Moitinho de Almeida samt dommerne C.N. Kakouris, C. Gulmann, D.A.O. Edward, J.-P. Puissochet (refererende dommer), P. Jann og H. Ragnemalm,

generaladvokat: G. Tesauro

justitssekretaer: fuldmaegtig L. Hewlett,

efter at der er indgivet skriftlige indlaeg af:

° British Telecommunications plc ved G. Barling, QC, og Barrister D. Anderson

° Det Forenede Kongeriges regering ved Assistant Treasury Solicitor J.E. Collins, som befuldmaegtiget, bistaaet af K.P.E. Lasok, QC, og Barrister s. Richards

° den franske regering ved directeur adjoint E. Belliard og chargé de mission J.-M. Belorgey, begge Udenrigsministeriets Direction des affaires juridiques, som befuldmaegtigede

° Raadet for Den Europaeiske Union ved A. Lopes Sabino og M. Bishop, Raadets Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtigede

° Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved ledende juridisk konsulent R. Wainwright og C. Schmidt, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtigede,

paa grundlag af retsmoederapporten,

efter der i retsmoedet den 9. januar 1996 er afgivet mundtlige indlaeg af British Telecommunications plc ved D. Wyatt, QC, og D. Anderson, af Det Forenede Kongeriges regering ved J.E. Collins og K.P.E. Lasok, af den franske regering ved J.-M. Belorgey, af Raadet for Den Europaeiske Union ved A. Lopes Sabino og M. Bishop og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved R. Wainwright og C. Schmidt,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 23. maj 1996,

afsagt foelgende

Dom

Dommens præmisser


1 Ved kendelse af 25. juli 1994, indgaaet til Domstolen den 14. november 1994, har High Court of Justice (Queen' s Bench Division) i medfoer af EF-traktatens artikel 177 forelagt en raekke spoergsmaal vedroerende fortolkningen af Raadets direktiv 90/387/EOEF af 28. juni 1990 om oprettelse af det indre marked for teletjenester ved gennemfoerelse af tilraadighedsstillelse af aabne net ONP (Open Network Provision ° tilraadighedsstillelse af aabne net) (EFT L 192, s. 1, herefter "direktivet om aabne net") og vedroerende fortolkningen og gyldigheden af Raadets direktiv 92/44/EOEF af 5. juni 1992 om etablering af ONP-vilkaar for faste kredsloeb (EFT L 165, s. 27, herefter "direktivet om leje af faste kredsloeb").

2 Direktivet om aabne net, som blev udstedt samme dag som Kommissionens direktiv 90/388/EOEF af 28. juni 1990 om liberalisering af markedet for teletjenester (EFT L 192, s. 10, herefter "direktivet om teletjenester"), er et led i Faellesskabets bestraebelser paa at oprette et faelles marked for teletjenester. Det har hjemmel i traktatens artikel 100 A og har til formaal at skabe aabne telenet for at sikre den fuldstaendige gennemfoerelse af det faelles marked (jf. fjerde betragtning til direktivet).

3 Artikel 2, nr. 1 og 2, i direktivet om aabne net gentager definitionerne i artikel 1, stk. 1, foerste og andet led, i direktivet om teletjenester og lyder saaledes:

"I dette direktiv forstaas ved:

1) 'Teleselskaber' : offentlige eller private virksomheder, som af en medlemsstat har faaet tildelt saerlige eller eksklusive rettigheder med henblik paa etablering af offentlige telenet og i givet fald levering af offentlige teletjenester.

Med henblik paa gennemfoerelsen af dette direktiv underretter medlemsstaterne Kommissionen om, hvilke virksomheder de har tildelt saerlige eller eksklusive rettigheder.

2) 'Saerlige eller eksklusive rettigheder' : rettigheder, som en medlemsstat eller en offentlig myndighed ved lov eller administrativt tildeler en eller flere offentlige eller private virksomheder, saaledes at levering af en tjeneste eller varetagelse af en bestemt aktivitet forbeholdes disse virksomheder."

4 Desuden forstaas ifoelge direktivets artikel 2, nr. 10, ved

"' bestemmelser for tilraadighedsstillelse af aabne net (ONP-bestemmelser)' : de i henhold til dette direktiv harmoniserede bestemmelser, der vedroerer effektiv tilslutning til og brug af offentlige telenet og i givet fald offentlige teletjenester".

5 I henhold til direktivets artikel 3 skal ONP-bestemmelserne vaere baseret paa objektive kriterier, vaere forstaaelige og offentliggoeres paa passende maade og sikre lige adgang til tjenester, og de maa ikke vaere diskriminerende. Desuden maa bestemmelserne ikke begraense adgangen til offentlige telenet eller offentlige teletjenester, undtagen af grunde, der bygger paa vaesentlige krav, dvs. netdriftssikkerhed, sikring af nettets integritet, driftskompatibilitet mellem tjenester og databeskyttelse, eller af grunde, der foelger af udoevelsen af saerlige eller eksklusive rettigheder, som medlemsstaterne har tildelt.

6 I artikel 6 i direktivet om aabne net bestemmes det, at Raadet i overensstemmelse med traktatens artikel 100 A skal vedtage saerdirektiver om fastsaettelse af ONP-bestemmelserne.

7 Raadet har i medfoer af denne bestemmelse vedtaget direktivet om leje af faste kredsloeb, der saaledes har hjemmel i traktatens artikel 100 A. Ifoelge artikel 1 er sigtet med dette direktiv "at etablere harmoniserede vilkaar for en aaben og effektiv adgang til og brug af faste kredsloeb, der stilles til raadighed for brugerne via offentlige telenet, og at sikre, at der overalt i Faellesskabet etableres et minimumssaet af faste kredsloeb med harmoniserede tekniske specifikationer".

8 Direktivets artikel 2, stk. 1, lyder saaledes:

"Definitionerne i direktiv 90/387/EOEF finder i givet fald anvendelse paa dette direktiv."

9 I artikel 2, stk. 2, defineres "faste kredsloeb" som "telekommunikationsfaciliteter, hvorved der som led i oprettelse, udvikling og drift af det offentlige telenet stilles transparent transmissionskapacitet til raadighed mellem nettermineringsprodukter, uden at disse faciliteter omfatter opkobling paa anfordring ...".

10 Direktivets artikel 3-10 paalaegger medlemsstaterne visse forpligtelser i forbindelse med tilraadighedsstillelse af faste kredsloeb:

° I henhold til artikel 3, stk. 3, skal medlemsstaterne sikre, at information om nye former for faste kredsloeb offentliggoeres inden for en bestemt frist.

° I henhold til artikel 5 skal medlemsstaterne sikre, at tjenester viderefoeres i et passende tidsrum, at tjenester ikke kan bringes til ophoer, uden at de beroerte brugere er blevet hoert, og at brugerne kan forelaegge sagen for det nationale myndighedsorgan, dersom de oensker at anfaegte den af teleselskabet paataenkte ophoersdato.

° Artikel 6 opstiller visse betingelser for saa vidt angaar adgang til og brug af faste kredsloeb.

° I henhold til artikel 7, stk. 1, skal medlemsstaterne sikre, at teleselskaberne hver for sig eller i forening stiller et minimumssaet af faste kredsloeb til raadighed, jf. bilag II til direktivet, saaledes at der sikres et harmoniseret udbud af tjenester i Faellesskabet.

° Artikel 8 paalaegger de nationale myndigheder at sikre, at teleselskaberne overholder princippet om ikke-diskriminering, naar de anvender det offentlige telekommunikationsnet til at stille tjenester til raadighed, som ogsaa kan leveres af andre tjenesteudbydere.

° Ifoelge artikel 10 skal medlemsstaterne sikre, at taksterne for faste kredsloeb er i overensstemmelse med et bestemt grundprincip om, at de skal vaere omkostningsbaserede og transparente.

11 Det fremgaar af sagens akter, at det i Det Forenede Kongerige er strafbart at drive et telekommunikationssystem, medmindre der er opnaaet tilladelse hertil ved en licens udstedt af den kompetente minister i henhold til section 7 i Telecommunications Act 1984.

12 Ministeren kan i medfoer af section 9 i Telecommunications Act udpege et telekommunikationssystem til "offentligt telekommunikationssystem", naar det har en licens, der opfylder de i samme lovs section 8 fastlagte betingelser, herunder med hensyn til forpligtelsen til at udbyde naermere angivne teletjenester og forpligtelsen til at acceptere tilslutninger til andre telekommunikationssystemer. Operatoererne af saadanne systemer betegnes da som "Public Telecommunications Operators" (offentlige teleoperatoerer, herefter "PTO' er").

13 For at de kan udfoere de opgaver, de har licens til, kan der tildeles PTO' erne visse saerlige rettigheder, saasom ret til at erhverve jordarealer ved ekspropriation, til at faa adgang til jordarealer med henblik paa at foretage undersoegelser, til at placere netudstyr paa, over eller under offentlig vej og til at placere anlaeg paa privat grund med rettighedshavernes samtykke, idet domstolene dog kan dispensere fra kravet om et saadant samtykke.

14 Det fremgaar af oplysningerne i forelaeggelseskendelsen og af de indlaeg, der er indgivet til Domstolen, at Det Forenede Kongeriges regering fra 1983 til 1991 gav licenser til levering af teletjenester over faste forbindelser dels til British Telecommunications plc (herefter "BT") og Kingston-upon-Hull City Council (Kingston Communications plc, herefter "Kingston"), dels til Mercury Communications Ltd (herefter "Mercury").

15 BT driver et offentligt telenet og leverer offentlige teletjenester i hele landet med undtagelse af Hull-omraadet, hvor Kingston driver sit eget net. Disse to virksomheder er bl.a. undergivet en "universal service obligation" ("almindelig leveringsforpligtelse"), dvs. en forpligtelse til at levere taletelefonitjenester til alle, der anmoder herom, i hele det omraade, hvor de driver et net.

16 Mercury driver ogsaa et net og leverer offentlige teletjenester i hele landet. Selskabet er derimod ikke undergivet en almindelig leveringsforpligtelse.

17 I marts 1991 opgav myndighederne i Det Forenede Kongerige denne duopolpolitik, og de besluttede, at ansoegninger om licens til drift af telenet i indlandet som udgangspunkt skulle imoedekommes, medmindre gode grunde talte herimod.

18 Ifoelge sagsakterne er der siden da blevet udstedt ca. 600 licenser, og ca. 140 operatoerer er PTO' er, nemlig BT, Mercury, Kingston, omkring 100 kabeloperatoerer og nogle mobilradiooperatoerer.

19 BT og Mercury er imidlertid fortsat de eneste operatoerer, der har tilladelse til at drive internationale forbindelser, herunder forbindelser inden for Faellesskabet. Den forelaeggende ret har i denne forbindelse oplyst, at der siden 1991 ikke er blevet udstedt nye licenser til drift af saadanne forbindelser, men at de andre teleoperatoerer har mulighed for at koble sig til BT' s eller Mercury' s net eller for at leje faste kredsloeb af disse med henblik paa at levere internationale teletjenester.

20 For saa vidt angaar tilraadighedsstillelse af faste kredsloeb fremgaar det af sagens akter, at BT i 1993/94 havde ca. 800 000 saadanne kredsloeb i Det Forenede Kongerige og paa internationalt plan. Mercury havde ca. 8 300 kredsloeb i Det Forenede Kongerige og 800 paa internationalt plan og Kingston ca. 4 000 kredsloeb i Det Forenede Kongerige, mens de oevrige 130 PTO' er delte de resterende 200-300 kredsloeb i Det Forenede Kongerige imellem sig.

21 I medfoer af artikel 2, nr. 1, i direktivet om aabne net meddelte Det Forenede Kongerige Kommissionen, at det havde givet saerlige eller eksklusive rettigheder til BT, Mercury, Kingston, tolv andre selskaber og mere end 100 kabelselskaber.

22 Det Forenede Kongerige gennemfoerte direktivet om leje af faste kredsloeb ved Telecommunications (Leased Lines) Regulations 1993 (SI 1993 nr. 2330). Der blev herved foretaget en aendring af licensbetingelserne for BT, Kingston og Mercury, saaledes at disse skulle opfylde nogle af eller alle betingelserne i direktivet. Der blev ikke stillet saadanne krav til andre operatoerer, end ikke til nogen af dem, hvis navne var anmeldt til Kommissionen i henhold til direktivets artikel 2, nr. 1.

23 BT anlagde sag mod Secretary of State for Trade and Industry til proevelse af gennemfoerelsen af direktivet om leje af faste kredsloeb. BT finder, at selskabet ikke har saerlige eller eksklusive rettigheder, som defineret i direktivet om aabne net, og at det derfor ikke burde vaere underlagt forpligtelserne i henhold til direktivet om leje af faste kredsloeb. Selv hvis Det Forenede Kongerige havde ret til at paalaegge selskabet disse forpligtelser, kraever princippet om forbud mod forskelsbehandling, at alle operatoerer, som har tilladelse til at stille faste kredsloeb til raadighed, paalaegges forpligtelserne. Direktivet om leje af faste kredsloeb opstiller ikke nogen graense, under hvilken operatoererne ikke er undergivet forpligtelserne i henhold til direktivet (saakaldt "de minimis"-undtagelse). Endelig er forpligtelsen til at stille et minimumssaet af faste kredsloeb til raadighed paa grundlag af visse harmoniserede tekniske specifikationer i strid med proportionalitetsprincippet, idet der ikke er nogen efterspoergsel efter saadanne tjenester i Det Forenede Kongerige.

24 Mercury og Kingston er interveneret i sagen til stoette for BT.

25 Det er i forbindelse med denne sag, at High Court of Justice (Queen' s Bench Division) har forelagt Domstolen foelgende spoergsmaal:

"1) a) Skal Raadets direktiver 90/387/EOEF og 92/44/EOEF fortolkes saaledes, at medlemsstaterne kan eller skal opfylde de forpligtelser, der er paalagt dem i artikel 3-10 i direktiv 92/44/EOEF, ved kun at stille krav til offentlige eller private virksomheder, jf. artikel 2, stk. 1, i Raadets direktiv 92/44/EOEF, dvs. virksomheder, som af en medlemsstat har faaet tildelt 'saerlige eller eksklusive rettigheder' med hensyn til tilraadighedsstillelse af faste kredsloeb?

b) Hvis spoergsmaal 1 a) besvares benaegtende, under hvilke omstaendigheder kan eller skal en medlemsstat da opfylde de naevnte forpligtelser ved at stille krav til en virksomhed, som ikke har faaet tildelt saadanne 'saerlige eller eksklusive rettigheder' ?

2) a) Kan en medlemsstat inden for rammerne af direktiv 92/44/EOEF laegge til grund, at en virksomhed har faaet tildelt 'saerlige eller eksklusive rettigheder' , som omhandlet i artikel 2 i direktiv 90/387/EOEF, naar:

i) det er strafbart at drive et telekommunikationssystem i den paagaeldende medlemsstat uden en licens udstedt af statens kompetente myndigheder?

ii) den paagaeldende medlemsstat har den erklaerede politik, at alle ansoegninger om licenser til levering af den paagaeldende tjeneste inden for rammerne af gaeldende nationale retsregler vurderes ud fra det foreliggende og saaledes, at det generelt af licensmyndigheden forudsaettes, at ansoegninger imoedekommes, medmindre der er saerlige grunde til ikke at imoedekomme dem, og uden at der fastsaettes graenser for antallet af udstedte licenser?

iii) adskillige virksomheder (herunder sagsoegeren og intervenienterne i sagen) faktisk stiller faste kredsloeb til raadighed i henhold til saadanne licenser?

b) Hvis de ovenfor under a) anfoerte forhold ikke er afgoerende for besvarelsen af dette spoergsmaal, hvilke andre kriterier er da relevante?

3) Naar henses til besvarelsen af spoergsmaal 1 og/eller spoergsmaal 2:

a) Skal direktiv 92/44/EOEF da fortolkes saaledes, at en medlemsstat efter direktivet har ret til at undlade at paalaegge en virksomhed de i direktivets artikel 3-10 omhandlede forpligtelser eller nogle af dem, naar der er tale om en virksomhed,

i) som af medlemsstaten har faaet tilladelse til at stille faste kredsloeb til raadighed, men ikke for tiden udbyder denne tjeneste?

ii) som udbyder den paagaeldende tjeneste?

b) Hvis spoergsmaal 3, litra a), nr. i) og/eller nr. ii) besvares bekraeftende, under hvilke omstaendigheder og ud fra hvilke kriterier skal direktiv 92/44/EOEF da fortolkes saaledes, at en medlemsstat kan undlade at paalaegge en saadan virksomhed de naevnte forpligtelser eller nogle af dem?

c) Naermere bestemt:

i) Skal direktivet fortolkes saaledes, at en medlemsstat kan undlade dette med den begrundelse, at en virksomheds faktiske tilraadighedsstillelse af faste kredsloeb efter medlemsstatens skoen er ubetydelig (de minimis)?

ii) Hvis dette er tilfaeldet, hvorledes skal de minimis-undtagelsen da afgraenses? Naermere bestemt: Kan en medlemsstat noejes med at basere sin vurdering paa markedsstillingen paa det tidspunkt, hvor direktivet gennemfoeres, eller skal den ogsaa tage hensyn til den potentielle markedsudvikling?

iii) Kraever princippet om forbud mod forskelsbehandling sammenholdt med retssikkerhedsprincippet, at en eventuel de minimis-graense ° i det omfang den er lovlig ° fastsaettes i de nationale gennemfoerelsesbestemmelser til direktivet?

4) Naar henses til besvarelsen af spoergsmaal 1 og/eller 2, skal direktiv 92/44/EOEF og navnlig direktivets artikel 7, stk. 1, da fortolkes saaledes, at en medlemsstat kan eller skal paalaegge to af de virksomheder, som af medlemsstaten har faaet tilladelse til at levere den paagaeldende tjeneste, men ingen anden saadan virksomhed, forpligtelsen til at stille et minimumssaet af faste kredsloeb til raadighed, jf. bilag II?

5) Hvis spoergsmaal 3 eller 4 delvis besvares bekraeftende, er direktiv 92/44/EOEF da for saa vidt ugyldigt, fordi det strider mod bl.a. princippet om forbud mod forskelsbehandling?

6) Er direktiv 92/44/EOEF, navnlig direktivets artikel 7, stk. 1, sammenholdt med bilag II, ugyldigt, fordi det strider mod proportionalitetsprincippet, for saa vidt som der efter direktivet i alle medlemsstater skal stilles faste kredsloeb af typen 2 048 kbit/s digital struktureret til raadighed, jf. de tekniske specifikationer i bilaget?

7) a) Har en medlemsstat efter faellesskabsretten pligt til at yde en virksomhed erstatning for tab, den har lidt som foelge af,

i) at de i artikel 3-10 i direktiv 92/44/EOEF omhandlede forpligtelser eller nogle af disse forpligtelser ikke er gennemfoert korrekt i forhold til denne virksomhed?

ii) at det paagaeldende direktiv er gennemfoert paa en saadan maade, at ligebehandlingsprincippet tilsidesaettes?

iii) at de omhandlede forpligtelser er gennemfoert under omstaendigheder, hvor de relevante bestemmelser i direktivet er ugyldige, fordi de strider mod ligebehandlingsprincippet og/eller proportionalitetsprincippet?

b) Hvis spoergsmaal 7, litra a), nr. i), ii) og iii) helt eller delvis besvares bekraeftende, under hvilke betingelser opstaar der da et saadant ansvar?"

Spoergsmaal 1-4

26 Spoergsmaal 1-4, som boer behandles samlet, da de er naert forbundet med hinanden, drejer sig om anvendelsesomraadet for direktivet om leje af faste kredsloeb. Den nationale ret oensker oplyst, om direktivet finder anvendelse paa "teleselskaber", som defineret i artikel 2, nr. 1, i direktivet om aabne net, dvs. offentlige eller private virksomheder, som medlemsstaterne har tildelt saerlige eller eksklusive rettigheder med henblik paa etablering af offentlige telenet eller levering af offentlige teletjenester (spoergsmaal 1), hvilke rettigheder Domstolen anmodes om at definere naermere (spoergsmaal 2), eller om direktivet om leje af faste kredsloeb finder anvendelse paa andre virksomheder og i bekraeftende fald hvilke (spoergsmaal 3), navnlig for saa vidt angaar direktivets artikel 7 (spoergsmaal 4).

27 Ifoelge anden betragtning til direktivet om teletjenester var etablering og drift af telenet samt levering af de hertil knyttede tjenester paa det tidspunkt, hvor dette direktiv og direktivet om aabne net blev udstedt, i alle medlemsstater almindeligvis givet i koncession til en eller flere virksomheder, som med henblik herpaa havde faaet tillagt "eksklusive eller saerlige" rettigheder, dvs. rettigheder, der er "karakteriseret ved, at staten kan udoeve et mere eller mindre vidtgaaende skoen med hensyn til adgangen til markedet for teletjenester".

28 Ved direktivet om teletjenester blev det paalagt medlemsstaterne at ophaeve de eksklusive eller saerlige rettigheder, der var tildelt disse virksomheder med hensyn til tilraadighedsstillelse af de fleste teletjenester, saaledes at det sikres, at disse tjenester kan tilbydes frit i hele Faellesskabet (jf. bl.a. direktivets artikel 2, stk. 1).

29 Derimod blev de eksklusive eller saerlige rettigheder, der var tildelt de samme virksomheder med hensyn til etablering og drift af telenet, ikke beroert.

30 For at undgaa, at opretholdelsen af disse eksklusive eller saerlige rettigheder over telenettene haemmer den frie udveksling af teletjenester i medlemsstaterne og mellem disse, blev det i direktivet om aabne net bestemt, at der skulle oprettes et aabent telenet paa faellesskabsplan, som alle operatoerer har adgang til paa samme vilkaar. Direktivet fastlaegger saaledes harmoniserede bestemmelser for adgang til og anvendelse af telenettene.

31 I henhold til direktivet skal harmoniseringen dog gennemfoeres etapevis af hensyn til de forskellige forhold og tekniske og administrative hindringer i medlemsstaterne (jf. femte betragtning til direktivet og artikel 4).

32 Direktivet om leje af faste kredsloeb er et saerdirektiv, som i overensstemmelse med artikel 6 i direktivet om aabne net fastsaetter betingelserne for adgang til de faste kredsloeb, der stilles til raadighed af telenetoperatoererne i medlemsstaterne. Direktivet harmoniserer bestemte betingelser for adgang til disse kredsloeb, bl.a. med hensyn til takster (artikel 3-10), og foreskriver, at et minimumssaet af faste kredsloeb med harmoniserede specifikationer stilles til raadighed for brugerne i hver enkelt medlemsstat (artikel 7).

33 Som det fremgaar af praeamblen til og bestemmelserne i direktivet om aabne net og direktivet om leje af faste kredsloeb (jf. navnlig artikel 6, stk. 4, artikel 7, stk. 1, artikel 8, stk. 2, og artikel 10, stk. 2, i sidstnaevnte direktiv), skal de forskellige forpligtelser gaelde for "teleselskaber", hvilket ifoelge definitionerne i artikel 2, nr. 1, i direktivet om aabne net, hvortil der henvises i artikel 2, stk. 1, i direktivet om leje af faste kredsloeb, vil sige offentlige eller private virksomheder, som medlemsstaterne har tildelt eksklusive eller saerlige rettigheder med henblik paa etablering af offentlige telenet og i givet fald levering af offentlige teletjenester.

34 Det fremgaar af artikel 2 i Kommissionens direktiv 94/46/EF af 13. oktober 1994 om aendring af direktiv 88/301/EOEF og 90/388/EOEF for saa vidt angaar satellitkommunikation (EFT L 268, s. 15) ° hvorved definitionerne i artikel 1, stk. 1, i direktivet om teletjenester, som er gentaget i artikel 2, nr. 1 og 2, i direktivet om aabne net, aendres ° af den faktiske sammenhaeng, direktiverne om henholdsvis teletjenester, aabne net og leje af faste kredsloeb er vedtaget i, og af disse direktivers maalsaetninger, at der ved de eksklusive eller saerlige rettigheder, der henvises til, generelt skal forstaas rettigheder, som en medlemsstats myndigheder har givet en virksomhed eller et begraenset antal virksomheder efter andre kriterier end objektive, proportionale og ikke-diskriminerende kriterier, og som paa afgoerende vis paavirker andre virksomheders mulighed for at etablere eller drive telenet eller levere teletjenester inden for samme omraade i alt vaesentligt paa tilsvarende vilkaar.

35 Da den nationale ret har rejst spoergsmaal om anvendelsen af begrebet eksklusive eller saerlige rettigheder i forhold til den nationale lovgivning, skal det undersoeges, om de forhold, der er naevnt i forelaeggelseskendelsen, navnlig i spoergsmaal 2, kan give grundlag for at antage, at der er tale om saadanne rettigheder.

36 Den nationale ret naevner indledningsvis den omstaendighed, at de nationale myndigheder i medfoer af artikel 2, nr. 1, andet afsnit, i direktivet om aabne net har underrettet Kommissionen om, at de har givet eksklusive eller saerlige rettigheder til BT, Kingston, Mercury og ca. 100 andre virksomheder.

37 Det forhold, at navnet paa en virksomhed er blevet anmeldt til Kommissionen, giver ikke i sig selv grundlag for at antage, at de rettigheder, virksomheden raader over, skal betragtes som eksklusive eller saerlige rettigheder, selv om det kan skabe en begrundet formodning herfor. Det kan nemlig ikke afhaenge af den beroerte medlemsstats erklaeringer, om direktiverne finder anvendelse paa bestemte virksomheder. Det Forenede Kongeriges regering har i oevrigt oplyst, at den paa baggrund af et spoergsmaal fra Kommissionen af forsigtighedsgrunde har angivet navnene paa de fleste virksomheder.

38 Den nationale ret har dernaest henvist til, at drift af telenet i indlandet i henhold til de nationale regler forudsaetter en tilladelse fra den kompetente offentlige myndighed, som udstedes, medmindre saerlige grunde taler herimod, idet ansoegningen vurderes ud fra det foreliggende, uden at antallet af tilladelser er begraenset. Den nationale ret har desuden understreget, at de ansoegninger, der hidtil ikke er blevet imoedekommet, "er blevet afslaaet af objektive grunde".

39 Udstedelsen af en tilladelse kan under disse omstaendigheder ikke betegnes som en tildeling af eksklusive eller saerlige rettigheder. De rettigheder, som en saadan tilladelse giver, gives efter kriterier, som den nationale ret betegner som objektive, proportionale og ikke-diskriminerende, og de medfoerer ikke en begraensning af antallet af virksomheder, der driver offentlige telenet eller leverer offentlige teletjenester.

40 Den nationale ret oplyser ogsaa, at "PTO' erne [kan] bemyndiges til at erhverve jordarealer ved ekspropriation, ligesom de kan kraeve at faa adgang til jordarealer med henblik paa at foretage undersoegelser og erhverve jord ved aftaler", og at "de fleste PTO' er [er bemyndiget] til at placere netudstyr paa, over eller under offentlig vej, og ... kan placere anlaeg paa privat grund med rettighedshavernes samtykke, idet domstolene dog kan dispensere fra dette krav".

41 Saadanne befoejelser kan heller ikke betragtes som eksklusive eller saerlige rettigheder. Denne form for fortrinsrettigheder, som blot skal goere det lettere for de paagaeldende operatoerer at etablere net, og som er tildelt eller kan tildeles samtlige operatoerer, giver ikke rettighedsindehaverne nogen vaesentlig fordel i forhold til deres potentielle konkurrenter.

42 Den nationale ret har tillige anfoert, at to virksomheder, nemlig BT og Mercury, som de eneste har tilladelse til at drive internationale forbindelser, herunder forbindelser inden for Faellesskabet. De andre operatoerer har dog ret til at koble sig til disse virksomheders net, og de kan leje internationale forbindelser af disse virksomheder.

43 Det fremgaar desuden af de indlaeg, der er indgivet til Domstolen af bl.a. BT, at myndighederne i Det Forenede Kongerige i oejeblikket ikke agter at give andre virksomheder tilladelse til at drive internationale forbindelser, idet de finder, at de noedvendige betingelser for at aendre politik paa omraadet endnu ikke er opfyldt.

44 Den omstaendighed, at det forbeholdes to virksomheder, saasom BT og Mercury, at drive internationale forbindelser, navnlig forbindelser inden for Faellesskabet, er tilstraekkeligt til, at de kan siges at have faaet tildelt eksklusive eller saerlige rettigheder over de offentlige net eller de offentlige teletjenester.

45 Der er saaledes ud fra kriterier, som hverken forekommer objektive, proportionale eller ikke-diskriminerende, givet disse to virksomheder en vaesentlig konkurrencemaessig fordel i forhold til andre netoperatoerer og andre leverandoerer af teletjenester. For det foerste er de eneste, der har tilladelse til at drive internationale forbindelser, som er en noedvendig forudsaetning for levering af teletjenester mellem medlemsstaterne. For det andet kan de let koble deres egne indenlandske kredsloeb, som daekker naesten hele landet, til disse internationale forbindelser og saaledes tilbyde et stoerre udvalg af teletjenester paa disse kredsloeb.

46 De paagaeldende virksomheder har ganske vist til gengaeld pligt til at acceptere, at andre operatoerer bliver koblet til deres net til takster, der fastsaettes af det offentlige, men dette krav synes ikke at fratage dem deres fordele. For det foerste er det ° som det med rette er blevet paapeget af Det Forenede Kongeriges regering og af Kommissionen ° kun disse virksomheder, der har direkte adgang til de udenlandske net og dermed kan forhandle om taksterne for adgangen til disse net. For det andet har de takster, der fastsaettes af det offentlige, bl.a. til formaal at forhindre, at de paagaeldende virksomheder misbruger deres stilling i forhold til andre operatoerer, hvilket Det Forenede Kongeriges regering har bekraeftet.

47 Det foelger heraf, at saadanne virksomheder maa betragtes som "teleselskaber" i den betydning, hvori udtrykket er anvendt i direktiverne om aabne net og leje af faste kredsloeb.

48 Endelig synes det at fremgaa af forelaeggelseskendelsen, at Kingston har en licens, som er udstedt ud fra kriterier, der hverken er objektive, proportionale eller ikke-diskriminerende, og som giver selskabet en eneret til at drive et offentligt telenet i et bestemt geografisk omraade.

49 Saafremt dette faktisk er tilfaeldet, hvilket det tilkommer den nationale ret at afgoere, vil de rettigheder, der saaledes er tildelt denne virksomhed, ogsaa skulle betragtes som eksklusive eller saerlige rettigheder.

50 En saadan virksomhed er dermed ogsaa et "teleselskab" i den betydning, hvori udtrykket er anvendt i direktiverne om aabne net og leje af faste kredsloeb.

51 Det foelger heraf, at bestemmelserne i direktivet om leje af faste kredsloeb finder anvendelse paa virksomheder som de i hovedsagen omhandlede.

52 I spoergsmaal 4 spoerger den nationale ret imidlertid Domstolen, om en medlemsstat har mulighed for alene at anvende sidstnaevnte direktivs artikel 7 paa bestemte virksomheder.

53 For at sikre udviklingen af teletjenester via faste kredsloeb i hele Faellesskabet fandt faellesskabslovgiver, at det var noedvendigt at stille et minimumssaet af faste kredsloeb med harmoniserede tekniske specifikationer til raadighed for brugerne i hele Faellesskabet (jf. tolvte betragtning til direktivet).

54 I henhold til direktivets artikel 7 skal dette minimumssaet af faste kredsloeb, hvis tekniske specifikationer er fastlagt i bilag II til direktivet, i hver enkelt medlemsstat stilles til raadighed af et eller flere teleselskaber.

55 Det tilkommer dermed myndighederne i medlemsstaterne at fastlaegge, hvilke teleselskaber der skal vaere forpligtet til at stille faste kredsloeb til raadighed paa grundlag af de tekniske specifikationer i direktivets bilag II, saaledes at der er adgang til et minimumssaet af saadanne kredsloeb paa hele deres omraade.

56 En medlemsstat kan saaledes bestemme, at forpligtelserne i henhold til direktivets artikel 7 kun skal gaelde for bestemte teleselskaber, saafremt dette er tilstraekkeligt til at give brugerne adgang til et minimum af faste kredsloeb, der opfylder de i direktivet fastlagte specifikationer, i hele landet. Den kan navnlig bestemme, at forpligtelserne kun skal gaelde for de teleselskaber, der er de stoerste operatoerer af telekommunikationskredsloeb i hvert enkelt omraade i det paagaeldende land.

57 Spoergsmaal 1-4 skal herefter besvares med, at direktivet om leje af faste kredsloeb finder anvendelse paa "teleselskaber", som defineret i artikel 2, nr. 1, i direktivet om aabne net. Under begrebet "teleselskaber" i denne bestemmelses forstand falder bl.a. de to virksomheder, som en medlemsstat efter andre kriterier end objektive, proportionale og ikke-diskriminerende kriterier har givet eneret til at drive internationale telekommunikationsforbindelser, navnlig forbindelser inden for Faellesskabet, og den virksomhed, som en medlemsstat paa samme betingelser har givet eneret til at drive et offentligt telenet i en del af sit omraade. En medlemsstat kan bestemme, at forpligtelserne i henhold til artikel 7 i direktivet om leje af faste kredsloeb kun skal gaelde for bestemte "teleselskaber", saafremt dette er tilstraekkeligt til at give brugerne adgang til et minimum af faste kredsloeb, der opfylder de i direktivet fastlagte specifikationer, i hele landet. En medlemsstat kan navnlig bestemme, at forpligtelserne i henhold til bestemmelsen kun skal gaelde for de "teleselskaber", der er de stoerste operatoerer af telekommunikationskredsloeb i hvert enkelt omraade i det paagaeldende land.

Spoergsmaal 5 og 6

58 Den nationale rets spoergsmaal 5 og 6 drejer sig om gyldigheden af direktivet om leje af faste kredsloeb.

59 Spoergsmaal 5 er kun stillet for det tilfaelde, at Domstolen naar frem til, at direktivet om leje af faste kredsloeb finder anvendelse paa andre virksomheder end "teleselskaber". Paa baggrund af besvarelsen af spoergsmaal 1-4 er der ikke anledning til at besvare spoergsmaal 5.

60 Spoergsmaal 6 drejer sig om, hvorvidt direktivet om leje af faste kredsloeb, navnlig artikel 7, stk. 1, og bilag II, strider mod proportionalitetsprincippet.

61 Den nationale ret har i forelaeggelseskendelsen forklaret, at direktivet kraever, at der i alle medlemsstaterne stilles faste kredsloeb af en bestemt digital type til raadighed i overensstemmelse med de tekniske specifikationer i bilag II, uden hensyntagen til, om der er en efterspoergsel efter en saadan tjeneste paa det indenlandske marked. Paa markedet i Det Forenede Kongerige er der imidlertid ingen efterspoergsel efter faste kredsloeb, der svarer til de i bilag II fastlagte standarder.

62 Der henvises i denne forbindelse til, at direktivets artikel 7 sigter mod at garantere, at der i hele Faellesskabet udbydes et harmoniseret minimumssaet af faste kredsloeb paa grundlag af specifikationerne i bilag II til direktivet.

63 Som det understreges i tolvte betragtning til direktivet, skal der baade sikres et saadant harmoniseret minimumssaet af faste kredsloeb til kommunikation i den enkelte medlemsstat og mellem medlemsstaterne indbyrdes.

64 Formaalet med direktivet er saaledes baade at harmonisere udbudsbetingelserne i de forskellige medlemsstater og at fjerne de tekniske hindringer for graenseoverskridende teletjenester.

65 Under disse omstaendigheder kan direktivet ikke anses for at vaere i strid med proportionalitetsprincippet, fordi der paa tidspunktet for vedtagelsen af direktivet eller ved dets gennemfoerelse i national ret paa det indenlandske marked i en medlemsstat ikke maatte have vaeret nogen efterspoergsel efter den type tjenester, der skal udbydes i henhold til direktivet.

66 Det maa herefter fastslaas, at gennemgangen af de praejudicielle spoergsmaal ikke har frembragt forhold, der kan have betydning for gyldigheden af direktivet om leje af faste kredsloeb.

Spoergsmaal 7

67 Paa baggrund af besvarelsen af de oevrige spoergsmaal er der ikke anledning til at besvare dette spoergsmaal.

Afgørelse om sagsomkostninger


Sagens omkostninger

68 De udgifter, der er afholdt af Det Forenede Kongeriges regering, af den franske regering, af Raadet for Den Europaeiske Union og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Afgørelse


Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af High Court of Justice (Queen' s Bench Division) ved kendelse af 25. juli 1994, for ret:

1) Raadets direktiv 92/44/EOEF af 5. juni 1992 om etablering af ONP-vilkaar for faste kredsloeb finder anvendelse paa "teleselskaber", som defineret i artikel 2, nr. 1, i Raadets direktiv 90/387/EOEF af 28. juni 1990 om oprettelse af det indre marked for teletjenester ved gennemfoerelse af tilraadighedsstillelse af aabne net ONP (Open Network Provision ° tilraadighedsstillelse af aabne net). Under begrebet "teleselskaber" i denne bestemmelses forstand falder bl.a. de to virksomheder, som en medlemsstat efter andre kriterier end objektive, proportionale og ikke-diskriminerende kriterier har givet eneret til at drive internationale telekommunikationsforbindelser, navnlig forbindelser inden for Faellesskabet, og den virksomhed, som en medlemsstat paa samme betingelser har givet eneret til at drive et offentligt telenet i en del af sit omraade. En medlemsstat kan bestemme, at forpligtelserne i henhold til artikel 7 i direktiv 92/44 kun skal gaelde for bestemte "teleselskaber", saafremt dette er tilstraekkeligt til at give brugerne adgang til et minimum af faste kredsloeb, der opfylder de i direktivet fastlagte specifikationer, i hele landet. En medlemsstat kan navnlig bestemme, at forpligtelserne i henhold til bestemmelsen kun skal gaelde for de "teleselskaber", der er de stoerste operatoerer af telekommunikationskredsloeb i hvert enkelt omraade i det paagaeldende land.

2) Gennemgangen af de praejudicielle spoergsmaal har ikke frembragt forhold, der kan have betydning for gyldigheden af direktiv 92/44.

Top