61994J0061

++++

1. Traktatbrudssoegsmaal ° Kommissionens ret til at anlaegge sag ° soegsmaal med paastand om overtraedelse af en international aftale ° igangvaerende droeftelser i Artikel 113-Udvalget ° ingen betydning

(EF-traktaten, art. 113, 155, 169 og 228)

2. Traktatbrudssoegsmaal ° begrundet udtalelse ° staevning ° skal stoettes paa de samme synspunkter og anbringender ° Domstolens proevelse af soegsmaalsgrundlaget ° relevante forhold ° forholdene ved udloebet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist

(EF-traktaten, art. 169)

3. Faellesskabsret ° fortolkning ° metoder ° fortolkning af afledt ret i forhold til internationale aftaler indgaaet af Faellesskabet

4. Internationale aftaler ° internationalt arrangement vedroerende mejerisektoren ° ordning vedroerende aktiv foraedling ° bevilling til at indfoere produkter til en lavere toldvaerdi end de ifoelge arrangementet fastsatte minimumspriser ° tilsidesaettelse ° overtraedelse af faellesskabsordningen vedroerende aktiv foraedling

[Internationalt arrangement vedroerende mejerisektoren, art. 6, stk. 1, litra a), i bilag I, art. 6, litra a) i bilag II og III; Raadets forordning nr. 1999/85; Kommissionens forordning nr. 2228/91]

5. Traktatbrudssoegsmaal ° bevis for traktatbruddet ° Kommissionens bevisbyrde ° formodninger ° ulovligt

(EF-traktaten, art. 169)

1. Kommissionens korrekte gennemfoerelse af den opgave, der paahviler den i henhold til traktatens artikel 155, som er at drage omsorg for gennemfoerelsen af traktatens bestemmelser og saaledes for overholdelsen af en international aftale, som Faellesskabet har indgaaet, og som i henhold til traktatens artikel 228 er bindende for Faellesskabets institutioner og for medlemsstaterne, forudsaetter, at den kompetence, Kommissionen har i henhold til traktatens artikel 169, og hvorefter den kan anlaegge sag ved Domstolen, saafremt en medlemsstat tilsidesaetter de forpligtelser, der paahviler den i henhold til aftalen, ikke modvirkes. Indbringelse af et soegsmaal for Domstolen kan saaledes ikke vaere afhaengig af resultatet af eventuelle droeftelser i det saerlige udvalg, der er udpeget af Raadet i henhold til traktatens artikel 113, og saa meget desto mindre af, om udvalget forud herfor er naaet frem til en samstemmende opfattelse mellem medlemsstaterne vedroerende fortolkningen af de forpligtelser, Faellesskabet har paataget sig inden for rammerne af den paagaeldende internationale aftale.

2. En sag, der er anlagt i medfoer af traktatens artikel 169, kan kun stoettes paa den begrundelse og de anbringender, der allerede er fremfoert i den begrundede udtalelse. Det foelger heraf, at spoergsmaalet om der foreligger et traktatbrud under en saadan sag skal behandles i lyset af den faellesskabslovgivning, der var gaeldende paa tidspunktet for udloebet af den frist, som Kommissionen havde givet den paagaeldende medlemsstat til at rette sig efter den begrundede udtalelse.

3. Naar en bestemmelse i den afledte faellesskabsret kraever en fortolkning, skal den saa vidt muligt fortolkes saaledes, at den bringes i overensstemmelse med traktaten. En gennemfoerelsesforordning skal ligeledes saa vidt muligt fortolkes i overensstemmelse med grundforordningen. Paa samme maade medfoerer det forhold, at de internationale aftaler, Faellesskabet har indgaaet, har forrang frem for den afledte faellesskabsret, at sidstnaevnte saa vidt muligt skal fortolkes i overensstemmelse med disse aftaler.

4. En medlemsstat har tilsidesat de forpligtelser, der paahviler den i henhold til artikel 6, stk. 1, litra a), i bilag I, og artikel 6, litra a), i bilag II og III, til det internationale arrangement vedroerende mejerisektoren, der er indgaaet af Faellesskabet ved Raadets afgoerelse 80/271 om indgaaelse af de multilaterale aftaler, der er resultatet af handelsforhandlingerne 1973-1979, samt de forpligtelser, der foelger af forordning nr. 1999/85 om aktiv foraedling, naar den giver bevilling til indfoersel af mejeriprodukter under proceduren for aktiv foraedling, selv om deres toldvaerdi ligger under de minimumspriser, der er fastsat i overensstemmelse med arrangementet.

Hvad angaar det internationale arrangement henhoerer varer, der indfoeres til Faellesskabet og henfoeres under proceduren for aktiv foraedling, og varer, der udfoeres eller genudfoeres efter foraedlingen, under arrangementets anvendelsesomraade. Dernaest gaelder forpligtelsen til at overholde de minimumspriser, der er fastsat i overensstemmelse med arrangementet, for saavel de deltagende staters import som eksport. Hvad angaar forordningen om aktiv foraedling undtager forordning nr. 2228/91, udstedt til gennemfoerelse heraf, ikke de varer, der er henfoert under proceduren for aktiv foraedling, fra anvendelse af arrangementet, og de oekonomiske forudsaetninger for at tildele en bevilling, som foelger af grundforordningen, er ikke opfyldt, naar de fastsatte minimumspriser ikke overholdes ved indfoerslerne.

5. I forbindelse med proceduren i traktatens artikel 169 paahviler det Kommissionen at godtgoere, at det paastaaede traktatbrud foreligger, og den kan ikke paaberaabe sig en formodning i denne sammenhaeng.

I sag C-61/94,

Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved juridisk konsulent Joern Sack, som befuldmaegtiget, og med valgt adresse i Luxembourg hos Carlos Gómez de la Cruz, Kommissionens Juridiske Tjeneste, Wagner-Centret, Kirchberg,

sagsoeger,

mod

Forbundsrepublikken Tyskland ved Oberregierungsrat Bernd Kloke, Forbundsoekonomiministeriet, D-53107 Bonn, som befuldmaegtiget, bistaaet af advokat Dietrich Ehle, Koeln,

sagsoegt,

hvori der er nedlagt paastand om, at det fastslaas, at Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EF-traktaten, idet den har givet bevilling til indfoersel af mejeriprodukter under proceduren for aktiv foraedling, selv om deres toldvaerdi laa under de minimumspriser, der er fastsat i overensstemmelse med det internationale arrangement vedroerende mejerisektoren, som Faellesskabet har indgaaet ved Raadets afgoerelse 80/271/EOEF af 10. december 1979 om indgaaelse af de multilaterale aftaler, der er resultatet af handelsforhandlingerne 1973-1979 (EFT 1980 L 71, s. 1), og derved ikke har overholdt for det foerste pligten til samarbejde i henhold til artikel 6, stk. 1, litra a), i bilag I, og artikel 6, litra a), i bilag II og III til arrangementet, for det andet forpligtelsen i henhold til artikel 3, stk. 1, i de tre naevnte bilag og for det tredje artikel 5-8 i Raadets forordning (EOEF) nr. 1999/85 af 16. juli 1985 om aktiv foraedling (EFT L 188, s. 1) for saa vidt angaar de oekonomiske forudsaetninger for at meddele bevilling til toldproceduren,

har

DOMSTOLEN

sammensat af praesidenten, G.C. Rodríguez Iglesias, afdelingsformaendene D.A.O. Edward, J.-P. Puissochet (refererende dommer) og G. Hirsch samt dommerne G.F. Mancini, J.C. Moitinho de Almeida, P.J.G. Kapteyn, C. Gulmann og J.L. Murray,

generaladvokat: G. Tesauro

justitssekretaer: ekspeditionssekretaer D. Louterman-Hubeau,

paa grundlag af retsmoederapporten,

efter at parterne har afgivet mundtlige indlaeg i retsmoedet den 5. juli 1995,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 7. maj 1996,

afsagt foelgende

Dom

1 Ved staevning indleveret til Domstolens Justitskontor den 14. februar 1994 har Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber i medfoer af EF-traktatens artikel 169 anlagt sag med paastand om, at det fastslaas, at Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EF-traktaten, idet den har givet bevilling til indfoersel af mejeriprodukter under proceduren for aktiv foraedling, selv om deres toldvaerdi laa under de minimumspriser, der er fastsat i overensstemmelse med det internationale arrangement vedroerende mejerisektoren, som Faellesskabet har indgaaet ved Raadets afgoerelse 80/271/EOEF af 10. december 1979 om indgaaelse af de multilaterale aftaler, der er resultatet af handelsforhandlingerne 1973-1979 (EFT 1980 L 71, s. 1, herefter "arrangementet"), og derved ikke har overholdt for det foerste pligten til samarbejde i henhold til artikel 6, stk. 1, litra a), i bilag I, og artikel 6, litra a), i bilag II og III til arrangementet, for det andet forpligtelsen i henhold til artikel 3, stk. 1, i de tre naevnte bilag og for det tredje artikel 5-8 i Raadets forordning (EOEF) nr. 1999/85 af 16. juli 1985 om aktiv foraedling (EFT L 188, s. 1) for saa vidt angaar de oekonomiske forudsaetninger for at meddele bevilling til toldproceduren.

2 Ved afgoerelse 80/271 har Faellesskabet godkendt en raekke multilaterale aftaler, der er indgaaet inden for rammerne af den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) i henhold til den erklaering, ministrene vedtog i Tokyo den 14. september 1973, herunder et arrangement vedroerende mejerisektoren.

3 Det fremgaar af artikel 1 i arrangementet, at maalsaetningerne herfor er at opnaa en udvidelse og en stadig stoerre liberalisering af verdenshandelen med mejeriprodukter under saa stabile markedsbetingelser som muligt paa grundlag af gensidige fordele for eksport- og importlande samt at fremme den oekonomiske og sociale udvikling i udviklingslandene.

4 Arrangementet finder anvendelse i sektoren for mejeriprodukter, der hovedsageligt omfatter foelgende produkter: maelk og floede, frisk eller konserveret, koncentreret eller soedet; smoer, ost og ostemasse, samt kasein (artikel II).

5 Arrangementet paalaegger deltagerne almindelige forpligtelser til udveksling af oplysninger og samarbejde (artikel III og IV), samt stoette til udviklingslandene (artikel V). Der oprettes et internationalt raad for mejeriprodukter, sammensat af repraesentanter for alle deltagerne i arrangementet, der har til opgave at gennemfoere dette (artikel VII).

6 Der er fastsat saerlige bestemmelser i tre protokoller, der er knyttet til arrangementet, vedroerende henholdsvis visse former for maelkepulver (bilag I), maelkefedt (bilag II) og visse oste (bilag III). De tilknyttede protokoller udgoer en integrerende del af arrangementet og er bindende for deltagerne, medmindre en deltager fremsaetter et forbehold ved godkendelsen af aftalen, som deltagerne har samtykket i.

7 De tilknyttede tre protokoller, hvis bestemmelser praktisk er identiske, fastlaegger foerst og fremmest forpligtelser for saa vidt angaar overholdelse af minimumspriser ved eksport af mejeriprodukter:

° For hver deltager finder protokollerne anvendelse ved eksport af produkter, som "fremstilles eller forarbejdes paa eget toldomraade" (artikel 3, stk. 7, i bilag I, og artikel 3, stk. 6, i bilag II og III).

° Deltagerne forpligter sig til at traeffe de noedvendige foranstaltninger, saaledes at eksportpriserne for de udvalgte ledeprodukter ikke ligger under de minimumspriser, som gaelder i medfoer af den paagaeldende protokol, eller som senere er aendret af det udvalg, der er nedsat i henhold til arrangementet med henblik paa gennemfoerelsen af protokollen, under hensyntagen dels til resultatet af arrangementets anvendelse, dels til udviklingen paa det internationale marked (artikel 3 i hvert bilag).

° Naar deltagerne importerer de i protokollerne omhandlede produkter, forpligter de sig i saerdeleshed til at samarbejde med henblik paa at naa protokollens maal, hvad minimumspriser angaar, og saa vidt muligt at soerge for, at disse produkter ikke importeres til priser, som ligger under den toldvaerdi, der svarer til de foreskrevne minimumspriser; deltagerne forpligter sig ligeledes til velvilligt at overveje forslag om anvendelse af passende justerende foranstaltninger, hvis import til priser, som er uforenelige med minimumspriserne, udgoer en trussel for protokollernes anvendelse [artikel 6, stk. 1, litra a) og c), i bilag I, og artikel 6, litra a) og c), i bilag II og III].

8 Arrangementet traadte i kraft den 1. januar 1980 for de deltagere, som havde godkendt det paa dette tidspunkt. For dem, som har godkendt det efter denne dato, er det traadt i kraft paa datoen for deres godkendelse. Arrangementets gyldighedsperiode var oprindeligt tre aar, men forlaenges stiltiende for nye perioder paa tre aar, medmindre Det Internationale Raad for Maelkeprodukter traeffer en anden beslutning. Faellesskabet fremsatte ikke forbehold, da det blev deltager i arrangementet.

9 Det fremgaar af sagens akter, at Kommissionen i 1990 konstaterede, at visse medlemsstater ikke overholdt arrangementet, idet de gav bevilling til aktiv foraedling af mejeriprodukter, der var importeret fra tredjelande, og hvis toldvaerdi laa under de priser, der fulgte af arrangementet. I telex af 8. november 1990 anmodede Kommissionen disse medlemsstater om at tilbagekalde de bevillinger, der var meddelt under disse omstaendigheder. Forbundsrepublikken Tyskland afviste dette og gjorde bl.a. gaeldende, at produkter, der henfoeres til ordningen om aktiv foraedling, ikke indgik i handelsomsaetningen, at de fremstillede produkter genudfoertes til tredjelande, som ikke noedvendigvis var deltager i arrangementet, og, generelt, at arrangementet ikke fandt anvendelse paa transaktioner, der gennemfoeres inden for rammerne af ordningen om aktiv foraedling.

10 Den 26. marts 1991 tilstillede Kommissionen den tyske regering en aabningsskrivelse, hvori den afviste denne fortolkning. Efter Kommissionens opfattelse finder arrangementet anvendelse paa enhver indfoersel af mejeriprodukter til lavere priser end minimumspriserne, ogsaa i forbindelse med ordningen om aktiv foraedling. Den tilfoejede, at artikel 5-8 i forordning nr. 1999/85 var til hinder for meddelelse af bevilling til henfoerelse under aktiv foraedling af produkter med en toldvaerdi, der er lavere end den i arrangementet indeholdte minimumspris. I oevrigt medfoerte en saadan fremgangsmaade en fare for ° saafremt disse produkter senere overgaar til fri omsaetning ° en beskatning paa grundlag af en toldvaerdi, der er uforenelig med arrangementet.

11 Den tyske regering afviste Kommissionens klagepunkter. I regeringens svar af 8. maj 1991 henviste den til, at den havde forelagt spoergsmaalet om fortolkningen af arrangementet for det saerlige udvalg, som Raadet har nedsat i henhold til EF-traktatens artikel 113 (herefter "Artikel 113-Udvalget"). Foerend udvalget havde truffet en enstemmig afgoerelse, var der ikke anledning til at goere import af mejeriprodukter til Faellesskabets toldomraade med henblik paa aktiv foraedling afhaengig af, at produkternes vaerdi fastslaas.

12 Den 3. februar 1993 tilstillede Kommissionen i henhold til traktatens artikel 169 den tyske regering en begrundet udtalelse, hvori den gentog alle sine klagepunkter. Den tyske regering har i meddelelse af 27. april 1993 paa ny afvist disse. Kommissionen har derefter besluttet at anlaegge denne sag.

Formaliteten

13 Den tyske regering har ganske vist ikke formelt fremsat en formalitetsindsigelse, men anfoerer dog i sit svarskrift, at Kommissionen burde have afventet Artikel 113-Udvalgets udtalelse, foer den anlagde sagen. Efter regeringens opfattelse er dette udvalg netop blevet nedsat med henblik paa at droefte fortolkningen og anvendelsen af internationale aftaler og fastlaegge Faellesskabets faelles holdning paa dette punkt. Saa laenge udvalget ikke er naaet frem til en samstemmende udtalelse, kan Kommissionen ikke anlaegge en traktatbrudssag mod en medlemsstat for en formodet overtraedelse af en international aftale.

14 Det bemaerkes hertil, at den tyske regerings udtalelse ikke er begrundet. Det fremgaar af ordlyden af artikel 113, stk. 3, andet afsnit, at Artikel 113-Udvalgets opgave er at bistaa Kommissionen i dens forhandlinger om told- og handelsaftaler. Udvalget har en rent raadgivende funktion.

15 I henhold til EF-traktatens artikel 155 paahviler det Kommissionen at drage omsorg for gennemfoerelsen af traktatens bestemmelser og saaledes for overholdelsen af en international aftale, som Faellesskabet har indgaaet, og som i henhold til traktatens artikel 228 er bindende for Faellesskabets institutioner og for medlemsstaterne. Kommissionens korrekte gennemfoerelse af denne opgave forudsaetter, at den kompetence, den har i henhold til traktatens artikel 169, og hvorefter den kan anlaegge sag ved Domstolen, saafremt en medlemsstat tilsidesaetter de forpligtelser, der paahviler den i henhold til aftalen, ikke modvirkes. Kommissionens indbringelse af et soegsmaal for Domstolen kan saaledes ikke vaere afhaengig af resultatet af droeftelser i Artikel 113-Udvalget, saa meget desto mindre af, om udvalget forud herfor er naaet frem til en samstemmende opfattelse mellem medlemsstaterne vedroerende fortolkningen af de forpligtelser, Faellesskabet har paataget sig inden for rammerne af den paagaeldende internationale aftale.

16 I oevrigt skal det bemaerkes, at det paahviler Domstolen inden for rammerne af dens kompetence til at fortolke de aftaler, Faellesskabet har indgaaet, at sikre, at de gennemfoeres ensartet inden for Faellesskabet (dom af 26.10.1982, sag 104/81, Kupferberg, Sml. s. 3641, praemis 14).

Realiteten

Foerste og tredje klagepunkt

17 Med foerste og tredje klagepunkt, som skal behandles foerst, har Kommissionen gjort gaeldende, at Forbundsrepublikken Tyskland dels har overtraadt bestemmelserne i arrangementet, i henhold til hvilke deltagerne har forpligtet sig til saa vidt muligt at soerge for, at de paagaeldende mejeriprodukter ikke importeres til priser, som ligger under den toldvaerdi, som svarer til de foreskrevne minimumspriser, og dels har overtraadt de faelles bestemmelser vedroerende ordningen om aktiv foraedling.

Foerste klagepunkt

18 Til stoette for dette klagepunkt har Kommissionen for det foerste anfoert, at arrangementet finder anvendelse paa al samhandel mellem Faellesskabet og tredjelande, herunder paa varer, der indfoeres og i Faellesskabet henfoeres under proceduren for aktiv foraedling, og varer, der udfoeres eller genudfoeres efter foraedling.

19 Den tyske regering har herimod anfoert, at varer, der indfoeres i Faellesskabet og henfoeres under proceduren for aktiv foraedling, og varer, der udfoeres eller genudfoeres efter foraedling, ikke omfattes af arrangementets anvendelsesomraade, idet disse varer ikke kan betragtes som "indfoert" eller "udfoert" i arrangementets forstand.

20 Den tyske regerings opfattelse maa paa dette punkt forkastes.

21 I henhold til artikel 3, stk. 7, i bilag I, og artikel 3, stk. 6, i bilag II og III, gaelder hver protokol for "eksport af de i naervaerende protokols artikel 1 naevnte produkter, som fremstilles eller forarbejdes paa eget toldomraade". Ingen af de tre tilknyttede protokoller indeholder begraensninger i anvendelsesomraadet for arrangementet for saa vidt angaar produkter, der udfoeres fra en deltagers toldomraade efter foraedling.

22 I arrangementet fastlaegges forpligtelser for importlandene, og disse indeholder heller ikke begraensninger for importerede produkter, der er henfoert under proceduren for aktiv foraedling.

23 Arrangementet giver mulighed for dispensation fra de forpligtelser, det indeholder for saa vidt angaar tilsagnet om at overholde de minimumspriser, der er fastsat i henhold til aftalen. Men disse priser vedroerer ikke varer, der paa en kontraherende parts toldomraade er henfoert under proceduren for aktiv foraedling.

24 Ved siden af de udtrykkelige undtagelser giver arrangementet ikke mulighed for andre undtagelser end dem, der indroemmes paa anmodning af en deltager i henhold til artikel 7 i hvert af bilagene af det udvalg, der er paalagt at overvaage anvendelsen af arrangementet. Som svar paa et spoergsmaal fra Domstolen har Kommissionen oplyst, at Faellesskabet ikke har anmodet om nogen form for dispensation.

25 Den tyske regerings opfattelse, hvorefter varer, der i Faellesskabet er henfoert under proceduren for aktiv foraedling, ikke kan betragtes som "indfoert" eller "udfoert", bekraeftes i oevrigt heller ikke i Faellesskabets egen lovgivning.

26 Det fremgaar klart af artikel 1, stk. 3, i forordning nr. 1999/85, at selv ifoelge faellesskabsretten betragtes varer, som ikke hidroerer fra Faellesskabet, og som er henfoert under proceduren for aktiv foraedling, som "indfoersels"-varer. For saa vidt angaar de foraedlingsprodukter, der er en foelge af foraedlingen, "genudfoeres" disse, eller de "udfoeres", naar de er fremstillet af aekvivalente varer (artikel 2 i forordning nr. 1999/85).

27 Selv om indfoerte varer under den saakaldte "suspensions"-ordning ikke paalaegges importafgifter, bliver de ° i modsaetning til hvad den tyske regering har haevdet ° dog ikke desto mindre bragt ind paa Faellesskabets toldomraade. Under drawback-ordningen finder proceduren for aktiv foraedling dernaest anvendelse paa varer, der allerede er overgaaet til fri omsaetning i Faellesskabet.

28 Kommissionen har til stoette for det foerste klagepunkt for det andet anfoert, at forpligtelsen til at overholde de minimumspriser, der er fastsat i overensstemmelse med arrangementet, gaelder for de deltagende staters import og eksport. Kommissionen indroemmer dog, at artikel 6 i hvert bilag i modsaetning til artikel 3 ikke indeholder en ubetinget forpligtelse. Afsvaekkelsen af forpligtelsen til at overholde minimumspriserne ved import beror paa, at en deltager i arrangementet ikke altid er i stand til at forbyde import til priser, der ligger under minimumspriserne. I det foreliggende tilfaelde giver faellesskabsretten imidlertid medlemsstaterne mulighed for at modsaette sig en saadan import.

29 Den tyske regering har bestridt denne fortolkning. Den har anfoert, at arrangementet ikke fastsaetter nogen retlig forpligtelse til at overholde minimumspriserne ved import af maelkeprodukter. Artikel 6 i hvert af bilagene indeholder alene en forpligtelse til frivilligt samarbejde uden bindende karakter.

30 Ved fortolkningen af denne bestemmelse maa der tages hensyn til formaalet med arrangementet, den sammenhaeng, artikel 6 indgaar i, og den almindelige regel i folkeretten, hvorefter enhver aftale skal opfyldes af deltagerne i god tro (ovennaevnte dom i Kupferberg-sagen, praemis 18).

31 Da formaalet med arrangementet er at opnaa en stabilisering af verdensmarkedet for mejeriprodukter i eksportoerernes og importoerernes gensidige interesse, kan Faellesskabet kun fortolke bestemmelserne heri paa en maade, der fremmer opnaaelsen af det tilsigtede formaal.

32 Ved handel med mejeriprodukter mellem deltagerne er det principielt udelukket, at import med oprindelse i én af staterne kan foregaa til priser, der ligger under minimumspriserne, naar den deltager, hvorfra produktet stammer, paaser, at de eksportoerer, der driver virksomhed paa dens omraade, overholder disse forpligtelser.

33 Ved handel mellem deltagerne og lande, der ikke er deltagere i arrangementet, er de foerstnaevnte forpligtet til at sikre, at minimumseksportpriserne, der er fastsat i overensstemmelse med arrangementet, overholdes af de eksportoerer, der driver virksomhed fra deres omraade. Arrangementet har paa dette punkt en generel raekkevidde: dens anvendelsesomraade er paa ingen maade begraenset alene til samhandel mellem deltagerne.

34 Erhvervsdrivende derimod, som udfoerer mejeriprodukter fra lande, der ikke deltager i arrangementet, og som derfor ikke er underkastet ordningen med minimumseksportpriser, kan udsaette anvendelsen af arrangementet for fare, saafremt de kan udfoere produkterne til et deltagerland eller til Faellesskabet til priser, der ligger under minimumspriserne, uden at skulle frygte for konkurrence fra eksportoerer, der driver virksomhed fra deltagerlandenes omraade og derfor er forpligtet til at overholde minimumspriserne.

35 Formaalet med artikel 6 i hver af de tilknyttede protokoller er netop at forpligte deltagerne til saa vidt muligt at modsaette sig saadanne transaktioner. Derfor er der udtrykkeligt fastsat en oplysningspligt i artikel 6, stk. 1, litra b), i bilag I, og i artikel 6, litra b), i bilag II og III, for saa vidt angaar import fra ikke-deltagerlande.

36 Kommissionens fortolkning stoettes i oevrigt af ordlyden af artikel 3, stk. 5, i bilag I. Ved denne bestemmelse indfoeres en udtrykkelig undtagelse fra overholdelsen af minimumspriserne ikke alene ved eksport, men ogsaa ved import af produkter, der er bestemt til foderbrug. Endvidere har parterne under forhandlingerne af arrangementet fundet det noedvendigt at indfoere et stk. 2 til artikel 6 i bilag I, hvori det udtrykkeligt anfoeres, at stk. 1 i artikel 6 ikke finder anvendelse paa import af denne type produkter, hvilket bekraefter stk. 1' s bindende karakter.

37 I denne sammenhaeng er formaalet med udtrykket "saa vidt muligt" i artikel 6, stk. 1, litra a), i bilag I, og i artikel 6, litra a), i bilag II og III, ikke at fritage deltagerne for den forpligtelse, bestemmelsen medfoerer, men at fritage en deltager for et eventuelt ansvar i en situation, hvor denne trods de midler, den paagaeldende har til sin disposition, ikke kan forhindre, at mejeriprodukter indfoeres til dens omraade til en pris, der er lavere end de priser, der er fastsat i henhold til arrangementet. Dette er i oevrigt grunden til, at artikel 6, stk. 1, litra c), i bilag I, og artikel 6, litra c), i bilag II og III, bestemmer, at deltagerne samarbejder om indfoerelsen af justerende foranstaltninger med henblik paa et fremtidigt forbud mod import, der gennemfoeres til priser, som er uforenelige med minimumspriserne, og som udgoer en trussel for anvendelsen af de tilknyttede protokoller.

38 I denne sag har Kommissionen med rette gjort gaeldende, at Forbundsrepublikken Tyskland har mulighed for at sikre, at arrangementet overholdes, idet foraedling er betinget af en bevilling, der udstedes af medlemsstaten.

39 Kommissionen kan saaledes med foeje haevde, at artikel 6 i bilagene var til hinder for, at Forbundsrepublikken Tyskland godkendte import af mejeriprodukter til priser, der laa under minimumspriserne, herunder import i forbindelse med proceduren for aktiv foraedling.

Tredje klagepunkt

40 Kommissionen har endvidere gjort gaeldende, at faellesskabslovgivningen vedroerende aktiv foraedling var til hinder for, at Forbundsrepublikken Tyskland meddelte bevillinger til denne toldprocedure: Naar mejeriprodukterne ikke var importeret under overholdelse af de i overensstemmelse med arrangementet fastsatte minimumspriser, maatte de tyske myndigheder gaa ud fra, at de oekonomiske forudsaetninger i artikel 5 og 6 i forordning nr. 1999/85 ikke var opfyldt. Forbundsrepublikken Tyskland har derfor tilsidesat ikke blot bestemmelserne i arrangementet vedroerende minimumsimportpriser, men ogsaa den naevnte forordning.

41 Indledningsvis har den tyske regering anfoert, at en eventuel overtraedelse skal vurderes i lyset af Raadets forordning (EOEF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indfoerelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302, s. 1), hvorved forordning nr. 1999/85 blev ophaevet og erstattet, uanset at denne forordning foerst traadte i kraft den 1. januar 1994, dvs. flere maaneder efter datoen for udloebet af den frist, der var indeholdt i Kommissionens begrundede udtalelse. Det foelger nemlig af Domstolens faste praksis (jf. dom af 25.10.1978, sag 125/77, Koninklijke Scholten-Honig og De Verenigde Zetmeelbedrijven "De Bijenkorf", Sml. s. 1991), at aendringslove til en lovbestemmelse, i mangel af modstaaende bestemmelse, finder anvendelse paa fremtidige virkninger af situationer, som er opstaaet, mens den tidligere lov var gaeldende.

42 Denne opfattelse kan ikke laegges til grund. En sag, der er anlagt i medfoer af traktatens artikel 169, kan kun stoettes paa den begrundelse og de anbringender, der allerede er fremfoert i den begrundede udtalelse (jf. bl.a. dom af 13.12.1990, sag C-347/88, Kommissionen mod Graekenland, Sml. I, s. 4747, praemis 16). Det foelger heraf, at spoergsmaalet om der foreligger et traktatbrud under en saadan sag skal behandles i lyset af den faellesskabslovgivning, der var gaeldende paa tidspunktet for udloebet af den frist, som Kommissionen havde givet den paagaeldende medlemsstat til at rette sig efter den begrundede udtalelse.

43 Den tyske regering har under alle omstaendigheder afvist Kommissionens tredje klagepunkt. Den har for det foerste anfoert, at i modsaetning til Kommissionens anbringende beroeres faellesskabsproducenternes vaesentlige interesser, som omhandlet i artikel 5 i forordning nr. 1999/85, ikke af de omstridte bevillinger. Tvaertimod kan faellesskabsproducenterne vaere interesseret i en forarbejdning eller bearbejdning under proceduren for aktiv foraedling uden at vaere forpligtet til at overholde de minimumspriser, der er fastsat i henhold til arrangementet.

44 Artikel 5 i forordning nr. 1999/85 bestemmer, at medlemsstaternes toldmyndigheder meddeler bevilling til aktiv foraedling, "saafremt proceduren ... kan bidrage til at tilvejebringe de mest gunstige vilkaar for udfoerslen af foraedlingsprodukter, uden at man herved beroerer faellesskabsproducenternes vaesentlige interesser (oekonomiske forudsaetninger)".

45 Under hensyn til det resultat, Domstolen er naaet frem til ovenfor i praemis 39, findes det paa dette punkt tilstraekkeligt at bemaerke, at faellesskabsproducenternes vaesentlige interesser noedvendigvis beroeres, saafremt visse erhvervsdrivende, naar arrangementet ikke har fastsat undtagelser, i en medlemsstat kan opnaa bevilling til aktiv foraedling for mejeriprodukter, der er indfoert til lavere priser end de minimumspriser, der foelger af arrangementet, dvs. for produkter, der er indfoert til Faellesskabets toldomraade i strid med de regler, som arrangementet netop har til formaal at gennemfoere "i saavel producenternes som forbrugernes samt i saavel eksportoerernes som importoerernes interesse" (arrangementets praeambel).

46 Den tyske regering har for det andet anfoert, at de oekonomiske forudsaetninger, der angives i forordning nr. 1999/85, er opfyldt. Den har henvist til, at disse forudsaetninger i henhold til forordningens artikel 6, stk. 1, litra d), anses for at vaere til stede, naar de varer, der skal gennemgaa foraedlingsprocesserne, fremstilles i Faellesskabet, men ikke kan anvendes, fordi prisen goer det oekonomisk umuligt at gennemfoere den paataenkte transaktion.

47 Efter regeringens opfattelse er det muligt, at Faellesskabets producenter ikke anvender de i Faellesskabet fremstillede varer, fordi transaktionen ikke er rentabel paa grund af minimumseksportpriserne. I dette tilfaelde boer saadanne erhvervsdrivende kunne foretage aktiv foraedling ved hjaelp af mejeriprodukter, der er indfoert fra tredjelande, uden at vaere forpligtet til at overholde minimumspriser.

48 Det skal paa ny bemaerkes, at den tyske regerings argument hviler paa et urigtigt grundlag, da det, som Domstolen tidligere har fastslaaet, ligeledes paahviler deltagerne at sikre, at minimumspriserne overholdes ved indfoersel af mejeriprodukter.

49 Derfor kan den tyske regering netop ikke paaberaabe sig artikel 6, stk. 1, litra d), i forordning nr. 1999/85 i en situation, hvor konkurrencen mellem de i Faellesskabet fremstillede varer og varer, der er fremstillet i ikke-deltagerlande og i strid med arrangementet indfoert til en medlemsstat til priser, der er lavere end minimumspriserne, uundgaaeligt forvrides til skade for de foerstnaevnte, hvor minimumspriserne skal overholdes.

50 Den tyske regering har for det tredje anfoert, at den faelles procedure for aktiv foraedling i sig selv udelukker anvendelsen af foranstaltningerne i arrangementet. I henhold til artikel 16 i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 2228/91 af 26. juni 1991 om visse gennemfoerelsesbestemmelser til Raadets forordning (EOEF) nr. 1999/85 (EFT L 210, s. 1), som paa dette punkt gentager bestemmelserne i Raadets forordning (EOEF) nr. 3677/86 af 24. november 1986 (EFT L 351, s. 1), bevirker henfoersel af ikke-faellesskabsvarer under proceduren for aktiv foraedling i tilfaelde af anvendelse af suspensionsordningen, at de specifikke handelspolitiske foranstaltninger ved indfoersel, som gaelder for de paagaeldende varer, ikke finder anvendelse.

51 Dette argument kan ikke tiltraedes.

52 Naar en bestemmelse i den afledte faellesskabsret kraever en fortolkning, skal den saa vidt muligt fortolkes saaledes, at den bringes i overensstemmelse med traktaten. En gennemfoerelsesforordning skal ligeledes saa vidt muligt fortolkes i overensstemmelse med grundforordningen (jf. dom af 24.6.1993, sag C-90/92, Dr. Tretter, Sml. I, s. 3569, praemis 11). Paa samme maade medfoerer det forhold, at de internationale aftaler, Faellesskabet har indgaaet, har forrang frem for den afledte faellesskabsret, at sidstnaevnte saa vidt muligt skal fortolkes i overensstemmelse med disse aftaler.

53 Det foelger af det ovenfor anfoerte vedroerende Kommissionens foerste klagepunkt, at arrangementet finder anvendelse paa indfoersel af varer, der i Faellesskabet henfoeres under proceduren for aktiv foraedling. En fortolkning af artikel 16 i forordning nr. 2228/91, hvorefter disse varer er undtaget fra anvendelsen af arrangementet, vil derfor vaere i strid med dette.

54 Det fremgaar dog i denne sammenhaeng, at varer, der er henfoert under proceduren for aktiv foraedling i tilfaelde af anvendelse af suspensionsordningen, kun er omfattet af fritagelsen i artikel 16 i forordning nr. 2228/91 paa grund af, at de er bestemt til genudfoersel fra Faellesskabets toldomraade og derfor ikke bringes i omsaetning paa det faelles marked.

55 Heraf foelger, at fritagelsen i artikel 16 i forordning nr. 2228/91 kun finder anvendelse paa handelspolitiske ikke-toldmaessige foranstaltninger, som i lighed med toldafgifter paalaegges indfoerte varer for at beskytte det faelles marked.

56 Dette er imidlertid ikke hensigten med arrangementet, som har en meget mere generel raekkevidde. Det fastsaetter minimumsreglerne for organisationen af verdensmarkedet for mejeriprodukter, hvis formaal er at sikre et minimumsprisniveau i den internationale samhandel. Navnlig skal bestemmelserne om minimumsimportpriser ikke beskytte det faelles marked, men er indfoert, fordi ikke alle lande deltager i arrangementet, og det derfor maa undgaas, at erhvervsdrivende fra et ikke-deltagerland kan forstyrre den indfoerte stabiliseringsordning ved at eksportere deres produkter til et deltagerland til priser, der ligger under minimumspriserne.

57 Artikel 16 i forordning nr. 2228/91 skal derfor fortolkes saaledes, at varer, der i Faellesskabet er henfoert under proceduren for aktiv foraedling, ikke er undtaget fra anvendelse af arrangementet i tilfaelde af anvendelse af suspensionsordningen.

58 Kommissionen kan derfor med rette haevde, at faellesskabsreglerne om aktiv foraedling er til hinder for, at Forbundsrepublikken Tyskland har givet bevilling til indfoersel af mejeriprodukter under proceduren for aktiv foraedling til priser, der er lavere end de minimumspriser, der er fastsat i overensstemmelse med arrangementet.

Andet klagepunkt

59 Kommissionen har gjort gaeldende, at Forbundsrepublikken Tyskland i strid med artikel 3, stk. 1, i de tre bilag til arrangementet ikke har soerget for, at minimumseksportpriserne er blevet overholdt, idet den har givet bevilling til indfoersel af mejeriprodukter under proceduren for aktiv foraedling til priser, der var lavere end de minimumspriser, der var fastsat i overensstemmelse med arrangementet.

60 I denne sammenhaeng har Kommissionen som anfoert af generaladvokaten i punkt 14 i forslaget til afgoerelse alene anfoert, at den manglende overholdelse af minimumspriserne ved indfoersel af mejeriprodukterne noedvendigvis medfoerer, at disse priser heller ikke overholdes ved genudfoersel af produkterne. Den tyske regering har hertil anfoert, at genudfoersel af de paagaeldende produkter under hensyn til omkostningerne ved foraedlingsprocessen og transporten kun kan gennemfoeres til priser, der er hoejere end de priser, der er fastsat i overensstemmelse med arrangementet.

61 I henhold til fast praksis paahviler det i forbindelse med proceduren i traktatens artikel 169 Kommissionen at godtgoere, at det paastaaede traktatbrud foreligger, og den kan ikke paaberaabe sig en formodning i denne sammenhaeng (jf. dom af 5.10.1989, sag 290/87, Kommissionen mod Nederlandene, Sml. s. 3083, praemis 11).

62 I lyset af de ovenfor anfoerte omstaendigheder maa det imidlertid fastslaas, at Kommissionen ikke har fremlagt bevis for det haevdede traktatbrud. Kommissionens andet klagepunkt maa saaledes afvises.

63 Det foelger i det hele af det anfoerte, at Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat de forpligtelser, der paahviler den i henhold til artikel 6, stk. 1, litra a), i bilag I, og artikel 6, litra a), i bilag II og III, til arrangementet, samt de forpligtelser, der foelger af forordning nr. 1999/85, idet den har givet bevilling til indfoersel af mejeriprodukter under proceduren for aktiv foraedling, selv om deres toldvaerdi laa under de minimumspriser, der er fastsat i overensstemmelse med arrangementet.

Sagens omkostninger

64 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 3, kan Domstolen fordele sagens omkostninger eller bestemme, at hver part skal baere sine egne omkostninger, hvis hver af parterne henholdsvis taber eller vinder paa et eller flere punkter. Da Forbundsrepublikken Tyskland i det vaesentlige har tabt sagen, paalaegges den derfor at betale sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

1) Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat de forpligtelser, der paahviler den i henhold til artikel 6, stk. 1, litra a), i bilag I, og artikel 6, litra a), i bilag II og III, til arrangementet, samt de forpligtelser, der foelger af Raadets forordning (EOEF) nr. 1999/85 af 16. juli 1985 om aktiv foraedling, idet den har givet bevilling til indfoersel af mejeriprodukter under proceduren for aktiv foraedling, selv om deres toldvaerdi laa under de minimumspriser, der er fastsat i overensstemmelse med det internationale arrangement vedroerende mejerisektoren, der er indgaaet af Faellesskabet ved Raadets afgoerelse 80/271/EOEF af 10. december 1979 om indgaaelse af de multilaterale aftaler, der er resultatet af handelsforhandlingerne 1973-1979.

2) I oevrigt frifindes Forbundsrepublikken Tyskland.

3) Forbundsrepublikken Tyskland betaler sagens omkostninger.