61993J0340

++++

1. Faelles toldtarif ° toldvaerdi ° kvoteomkostninger betalt af koeberen til egne kvoter, der tildeles saelgeren vederlagsfrit ° omfattet ° kvoteomkostninger til fremmede kvoter eller til egne kvoter, som saelgeren tildeles mod vederlag ° ikke omfattet ° pligt til separat angivelse paa toldvaerdiangivelsen af kvoteomkostninger, der ikke medregnes i toldvaerdien ° foreligger ikke ° koeber forpligtet til at kunne godtgoere kvoteomkostningernes art

(Raadets forordning nr. 1224/80)

2. Faelles toldtarif ° toldvaerdi ° indfoersel af tekstilvarer med oprindelse i Taiwan ° omkostninger til fremmede kvoter ° samme behandling som indfoersler af tekstilvarer med oprindelse i tredjelande generelt

(Raadets forordning nr. 1224/80, nr. 4134/86 og nr. 4136/86)

1. Forordning nr. 1224/80 om varers toldvaerdi, specielt dennes artikel 3, stk. 1 og 3, skal fortolkes saaledes, at kvoteomkostninger, som koeberen har betalt til saelgeren for kvoter, som saelgeren har faaet tildelt vederlagsfrit, til forskel fra omkostninger til fremmede eller egne kvoter, som eksportoeren har faaet tildelt mod betaling, skal medregnes i toldvaerdien. Beloeb, der faktureres som egne kvoteomkostninger, angaar fiktive kvoteomkostninger, der de facto er en skjult del af varens pris, saaledes at toldvaerdien kunstigt ville kunne nedbringes, saafremt der kunne foretages fradrag heraf i den fakturerede pris.

Saafremt kvoteomkostninger, der ikke skal medregnes, ikke angives separat paa toldvaerdiangivelsen, skal en koeber, der kraever, at de ikke skal medregnes i toldvaerdien, godtgoere, at der enten er tale om fremmede kvoter eller egne kvoter, der er tildelt eksportoeren mod betaling.

2. Omkostninger til fremmede kvoter skal i henseende til toldvaerdien af indfoersler af varer med oprindelse i Taiwan, der er omfattet af forordning nr. 4134/86 om ordningen for indfoersel af visse tekstilvarer med oprindelse i Taiwan, behandles som kvoteomkostninger ved indfoersler, der er omfattet af forordning nr. 4136/86 om den faelles ordning for indfoersel af visse tekstilvarer med oprindelse i tredjelande.

1 Ved kendelse af 18. maj 1993, indgaaet til Domstolen den 1. juli s.aa., har Finanzgericht Duesseldorf (Tyskland) i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 forelagt Domstolen tre praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af Raadets forordning (EOEF) nr. 1224/80 af 28. maj 1980 om varers toldvaerdi (EFT L 134, s. 1), som aendret ved Raadets forordning (EOEF) nr. 3193/80 af 8. december 1980 (EFT L 333, s. 1).

2 Spoergsmaalene er blevet rejst under en sag mellem Klaus Thierschmidt GmbH (herefter benaevnt "Thierschmidt") og Hauptzollamt Essen (herefter benaevnt "Hauptzollamt") i anledning af, at Hauptzollamt havde truffet afgoerelse om, at omkostninger, som eksportoeren havde faktureret som kvoteomkostninger i forbindelse med eksport af tekstilvarer fra tredjelande, med hvilke Faellesskaberne har indgaaet aftaler om begraensning af eksporten, skulle medregnes i varernes toldvaerdi.

3 Af sagens akter fremgaar, at Thierschmidt i perioden 1987-1989 lod fremstille damebeklaedning i Hongkong og Taiwan, der efterfoelgende blev indfoert i Faellesskabet. Betriebspruefungsstelle Zoll fuer den Oberfinanzbezirk Duesseldorf (herefter benaevnt "BpZ") foretog en undersoegelse af importtold og -afgifter for denne periode.

4 Ifoelge undersoegelsen fastslog BpZ' s tjenestemaend, for saa vidt angaar indfoerslerne fra Hongkong, at de kvoteomkostninger, som eksportoeren, J. Wong & Co. (herefter benaevnt "JW"), havde faktureret, ikke var anfoert paa toldvaerdiangivelsen, og at det for de enkelte tekstilvarers vedkommende ikke var muligt at fastslaa, om de beloeb, der var betalt, vedroerte JW' s egne eksportlicenser (herefter benaevnt "egne kvoter"), eller udgifter, som JW havde afholdt til erhvervelse af eksportkvoter fra andre (herefter benaevnt "fremmede kvoter"). For saa vidt angaar indfoerslerne fra Taiwan fastslog BpZ' s tjenestemaend ligeledes, at kvoteomkostningerne ikke var angivet.

5 Da Hauptzollamt fandt, at kvoteomkostninger skulle medregnes i toldvaerdien, afkraevedes Thierschmidt ved efteropkraevningsafgoerelse af 15. juli 1991 et beloeb paa 813 162,54 DM i told og 159,99 DM i importmoms.

6 Thierschmidt paaklagede afgoerelsen til Hauptzollamt, der afviste klagen med den begrundelse, at egne kvoteomkostninger ikke burde behandles paa samme maade som omkostninger til fremmede kvoter. Det bemaerkedes herved, at JW raadede over egne kvoter, samt at Thierschmidt skulle have godtgjort, at de kvoteomkostninger, som virksomheden havde faktureret, var omkostninger til erhvervelse af fremmede kvoter, der som en undtagelse ikke skulle medregnes i toldvaerdien. Hauptzollamt bemaerkede endvidere, at handel med kvoter ikke er lovlig i Taiwan, saaledes at kvoteomkostningerne maatte anses for en del af indkoebsprisen.

7 Thierschmidt anlagde sag ved Finanzgericht Duesseldorf. Sagsoegeren gjorde gaeldende, at kvoteomkostninger ved indfoersel fra Hongkong ifoelge Domstolens praksis ikke indgaar i toldvaerdien. Afgoerende for, om disse omkostninger skal medregnes i toldvaerdien eller ej, boer heller ikke vaere, om de er anfoert paa toldvaerdiangivelsen for varerne. Kvoteomkostningerne var endvidere blevet debiteret til daekning af fremmede kvoter, da JW kun i saerlige tilfaelde raadede over egne kvoter. Af en korrespondance mellem Thierschmidt og Taiwan Textile Federation (der administrerer eksportlicenser i Taiwan) fremgik endelig, at kvoter lovligt kan handles i Taiwan.

8 Paa denne baggrund besluttede Finanzgericht Duesseldorf at udsaette sagen for at forelaegge Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

"1) Skal koebers betaling til saelger for eksportlicenser (eksportkvoter), som saelger har faaet tildelt, medregnes i toldvaerdien?

2) Skal der ske separat angivelse af kvoteomkostningerne?

3) Skal kvoteomkostninger, som er opstaaet som foelge af faellesskabsforordning (EOEF) nr. 4134/86, behandles som kvoteomkostninger, der beror paa forordning (EOEF) nr. 4136/86?"

Foerste spoergsmaal

9 Det fremgaar af sagen, at egne kvoter tildeles saelgeren af de kompetente myndigheder, enten mod betaling eller gratis, afhaengig af eksportland.

10 Af den nationale rets bemaerkninger til spoergsmaal 1) fremgaar, at spoergsmaalet alene angaar egne kvoter, som saelgeren har faaet tildelt vederlagsfrit.

11 Den nationale ret har anfoert, at Domstolens begrundelse i dom af 9. februar 1984 (sag 7/83, Ospig, Sml. s. 609) og af 28. marts 1990 (sag C-219/88, Malt, Sml. I, s. 1481) for ikke at medregne omkostninger til fremmede kvoter i toldvaerdien tillige ville kunne gaelde for egne kvoter, saaledes at omkostninger hertil ligeledes kunne holdes uden for toldvaerdien. Dels fremgaar hverken fremmede eller egne kvoter af artikel 8 i forordning nr. 1224/80, der angiver de yderligere omkostninger, der indgaar i toldvaerdien. Dels boer omkostningerne til egne kvoter, der maa anses for en oekonomisk fordel ved eksporten, ikke indgaa i toldvaerdien, da disse udgifter kun er opstaaet som foelge af Faellesskabets ordninger med henblik paa begraensning af og kontrol med indfoersel. Udgifterne har ingen direkte tilknytning til varerne, men kan uafhaengigt heraf goeres til genstand for handel.

12 Den nationale ret finder, at det vil vaere vanskeligt at bevise, om udgifter vedroerer egne kvoter, og ikke angiveligt fremmede kvoter, da medlemsstaternes myndigheder ikke kan foretage de noedvendige undersoegelser. I oevrigt er der mulighed for bedrageri, saafremt indbyrdes forbundne virksomheder med samme vareudvalg udveksler egne kvoter, hvorefter virksomhederne ville kunne fakturere fremmede kvoter, uden at medlemsstaternes toldmyndigheder ville vaere i stand til at afsloere forholdene.

13 Finanzgericht Duesseldorf har endvidere anfoert en raekke argumenter til stoette for, at omkostningerne til egne kvoter medregnes i toldvaerdien. Retten har for det foerste henvist til den fortolkning af artikel 3, stk. 3, litra a), i forordning nr. 1224/80, som Bundesfinanzhof har anlagt i sin dom af 24. april 1990 (Az. VII R 55/89 ZfZ 1990, s. 357), hvorefter udgifterne til egne kvoter skal medregnes i toldvaerdien, fordi de er direkte knyttet til salgsaftalen og ikke kan anses for betaling for ydelser erhvervet paa anden maade. Retten har for det andet henvist til, at saafremt udgifter til egne kvoter ikke skulle medregnes i toldvaerdien, ville kontraktparterne ved aftale om salgspris og kvoteomkostninger til saelgerens egne kvoter, som han har faaet tildelt vederlagsfrit, kunne paavirke toldvaerdien og dermed de afgifter, der skulle betales. En saadan mulighed for at indgaa aftaler uafhaengigt af koebsprisen ville vaere uforenelig med formaalet med aftalen om anvendelsen af artikel VII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel, der blev undertegnet i Genève den 12. april 1979 og godkendt ved Raadets afgoerelse 80/271/EOEF af 10. december 1979 om indgaaelse af de multilaterale aftaler, der er resultatet af handelsforhandlingerne 1973-1979 (EFT 1980 L 71, s. 1 ° jf. s. 107 vedroerende selve aftalen ° herefter benaevnt "aftalen om anvendelsen af artikel VII i GATT"), samt med forordning nr. 1224/80, der har til formaal at indfoere et retfaerdigt, ensartet og neutralt system til ansaettelse af toldvaerdien for varer med henblik paa anvendelse af den faelles toldtarif. Endvidere ville toldvaerdien ikke laengere kunne fastsaettes ud fra enkle kriterier, nemlig den fulde betaling, som koeberen yder saelgeren.

14 Den nationale ret har endelig henvist til, at begrebet toldvaerdi i artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 1224/80 defineres som transaktionsvaerdien, dvs. den pris, som faktisk er betalt eller skal betales for varerne, samt at denne definition er den samme, som den, der er anvendt i artikel 1, stk. 1, i aftalen om anvendelsen af artikel VII i GATT, paa grundlag af hvilken de andre signatarstater medregner kvoteomkostninger i toldvaerdien.

15 Domstolen skal for det foerste henvise til artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 1224/80, hvorefter:

"Toldvaerdien af de indfoerte varer fastsat i henhold til denne artikel er transaktionsvaerdien, dvs. den pris, som faktisk er betalt eller skal betales for varerne, ved salg til eksport til Faellesskabets toldomraade og justeret i henhold til artikel 8 ..."

16 Artikel 3, stk. 3, litra a), i forordning nr. 1224/80, som aendret ved forordning nr. 3193/80, har foelgende ordlyd:

"Den pris, der faktisk er betalt eller skal betales, er den fulde betaling, som koeberen yder eller skal yde saelgeren eller til fordel for denne, for de indfoerte varer og omfatter alle de betalinger, som er erlagt, eller som skal erlaegges som betingelse for salget af de indfoerte varer, af koeberen til saelgeren eller af koeberen til en tredjepart for at opfylde en af saelgerens forpligtelser. Betaling skal ikke noedvendigvis ske i kontanter. Den kan finde sted ved akkreditiver eller omsaetningspapirer og kan foretages direkte eller indirekte."

17 Af artikel 3, stk. 1, sammenholdt med stk. 3, litra a), i forordning nr. 1224/80 foelger saaledes, at toldvaerdien omfatter alle de betalinger, som er erlagt, eller som skal erlaegges som betingelse for salget af de indfoerte varer, af koeberen til saelgeren eller af koeberen til en tredjepart for at opfylde en af saelgerens forpligtelser.

18 Endvidere bestemmes det ved artikel 8 i forordning nr. 1224/80, hvortil artikel 3, stk. 1, henviser, at der til "den pris, der faktisk er betalt eller skal betales", skal laegges forskellige accessoriske omkostninger. Opregningen heraf er udtoemmende, jf. artikel 8, stk. 3.

19 Selv om kvoter, der tildeles vederlagsfrit, ville kunne have en handelsvaerdi for saelgeren, medfoerer de dog ikke udgifter for denne. Beloeb, der faktureres som kvoteomkostninger, angaar saaledes, som Kommissionen med rette har bemaerket, fiktive kvoteomkostninger, der de facto er en skjult del af varens pris. Saafremt saadanne fiktive beloeb kunne fradrages i den fakturerede pris for varen, ville toldvaerdien i strid med artikel 2, stk. 4, litra g), i forordning nr. 1224/80 kunstigt kunne nedbringes.

20 Da de omtvistede beloeb maa anses for at udgoere en del af prisen, er de omfattet af forordningens artikel 3, stk. 3, litra a). De falder foelgelig uden for anvendelsesomraadet for artikel 8 i forordning nr. 1224/80, hvis stk. 3 foelgelig ikke finder anvendelse.

21 I modsaetning til det af Thierschmidt anfoerte, er de grunde, Domstolen angav i praemis 13 og 14 i Ospig-dommen, og som stoettedes paa forskellen mellem de formaal, der ligger til grund for den faelles ordning om kvantitativ kontrol med tekstilvarer fra visse tredjelande, og de formaal, der ligger til grund for forordning nr. 1224/80, ikke anvendelig paa egne kvoter, der vederlagsfrit tildeles eksportoeren. I dette tilfaelde medfoerer kvoteordningen nemlig ingen udgifter for saelgeren.

22 Det foerste praejudicielle spoergsmaal skal foelgelig besvares med, at kvoteomkostninger, som koeberen har betalt til saelgeren for kvoter, som saelgeren har faaet tildelt vederlagsfrit, skal medregnes i toldvaerdien.

Andet spoergsmaal

23 Med spoergsmaal 2) oensker Finanzgericht Duesseldorf oplyst, om kvoteomkostninger, der ikke indgaar i toldvaerdien, skal angives separat ved toldvaerdiangivelsen.

24 Den nationale ret har henvist til, at gaeldende toldbestemmelser ikke indeholder regler, der udtrykkeligt paabyder, at omkostninger, der ikke skal indgaa i toldvaerdien, skal angives separat. Heller ikke Ospig- eller Malt-dommene indeholder saadanne krav. Af Malt-dommen (praemis 13) kan imidlertid udledes, at udgifter til erhvervelse af eksportlicenser er uafhaengige af den pris, der skal tages i betragtning ved toldvaerdiafgiften, hvorfor de foelgelig heller ikke skal tages i betragtning ved angivelsen af varernes toldvaerdi. Ud fra et praktisk synspunkt ville en separat angivelse af kvoteomkostninger imidlertid vaere oenskvaerdig. Myndighederne vil i medfoer af artikel 10 i forordning nr. 1224/80 kunne kraeve, at importoeren fremlaegger uomstoedeligt bevis for de paastaaede kvoteomkostninger.

25 Hertil bemaerkes, at hverken udgifter til fremmede kvoter eller udgifter til egne kvoter, der tildeles eksportoeren mod betaling, skal angives separat ved angivelsen af varernes toldvaerdi.

26 Af artikel 3, stk. 4, og artikel 15 i forordning nr. 1224/80 foelger saaledes, at visse omkostninger, der ikke indgaar i toldvaerdien, skal angives separat. Kvoteomkostninger er imidlertid ikke anfoert i nogen af disse bestemmelser. Da spoergsmaalet ikke er omtalt i forordning nr. 1224/80, kan importoerer ikke paalaegges pligt til at angive omkostninger til fremmede kvoter eller til egne kvoter, der tildeles eksportoeren mod betaling separat.

27 Som Det Forenede Kongeriges regering og Kommissionen imidlertid med rette har bemaerket, skal en koeber, der kraever, at kvoteomkostninger ikke skal medregnes i toldvaerdien, godtgoere, at der enten er tale om fremmede kvoter eller egne kvoter, der er tildelt eksportoeren mod betaling.

28 Det andet praejudicielle spoergsmaal skal foelgelig besvares med, at kvoteomkostninger, der ikke medregnes i toldvaerdien, ikke skal angives separat paa toldvaerdiangivelsen.

Tredje spoergsmaal

29 For saa vidt angaar toldvaerdien af indfoersler fra Taiwan, der er omfattet af Raadets forordning (EOEF) nr. 4134/86 af 22. december 1986 om ordningen for indfoersel af visse tekstilvarer med oprindelse i Taiwan (EFT L 386, s. 1), oensker Finanzgericht Duesseldorf med sit tredje spoergsmaal oplyst, om udgifter til fremmede kvoter skal behandles som kvoteomkostninger ved indfoersler, der er omfattet af Raadets forordning (EOEF) nr. 4136/86 af 22. december 1986 om den faelles ordning for indfoersel af visse tekstilvarer med oprindelse i tredjelande (EFT L 387, s. 42).

30 Den nationale ret har anfoert, at den ordning, der er fastsat ved forordning nr. 4134/86, ikke svarer til den, der er fastsat ved forordning nr. 4136/86. Ved denne forordning er der nemlig indfoert en ordning med dobbelt kontrol af eksportlicenser, som ikke findes i forordning nr. 4134/86. Finanzgericht Duesseldorf naerer saaledes tvivl om, hvorvidt denne forskel kan begrunde, at kvoteomkostningerne i henseende til toldvaerdi behandles forskelligt i forhold til forordning nr. 4134/86.

31 Thierschmidt har gjort gaeldende, at det af en skrivelse af 10. marts 1993 fra forbundsoekonomiministeren fremgaar, at den dobbelte kontrolordning, der er indfoert ved forordning nr. 4136/86, finder analog anvendelse paa indfoerselskontingenter fra Taiwan, samt at omkostninger til erhvervelse af kvoter skal behandles paa praecis samme maade som kvoteudgifter i henhold til forordning nr. 4136/86.

32 Det findes ikke fornoedent at tage stilling til, om den dobbelte kontrolordning med eksportlicenser er anvendelig med hensyn til indfoersler af tekstilvarer med oprindelse i Taiwan; det bemaerkes alene, at en eventuel forskel mellem kontrolordningerne ikke har nogen indflydelse paa, hvorledes kvoteomkostningerne skal behandles i henseende til toldvaerdien, som Kommissionen med rette har anfoert det.

33 Det tredje praejudicielle spoergsmaal skal foelgelig besvares med, at omkostninger til fremmede kvoter i henseende til toldvaerdien af indfoersler af varer med oprindelse i Taiwan, der er omfattet af forordning nr. 4134/86, skal behandles som kvoteomkostninger ved indfoersler, der er omfattet af forordning nr. 4136/86.

Sagens omkostninger

34 De udgifter, der er afholdt af Det Forenede Kongeriges regering og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN (Femte Afdeling)

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Finanzgericht Duesseldorf ved kendelse af 18. maj 1993, for ret:

Raadets forordning (EOEF) nr. 1224/80 af 28. maj 1980 om varers toldvaerdi, som aendret ved Raadets forordning (EOEF) nr. 3193/80 af 8. december 1980, skal fortolkes saaledes:

1) Kvoteomkostninger, som koeberen har betalt til saelgeren for kvoter, som saelgeren har faaet tildelt vederlagsfrit, skal medregnes i toldvaerdien.

2) Kvoteomkostninger, der ikke medregnes i toldvaerdien, skal ikke angives separat paa toldvaerdiangivelsen.

3) Omkostninger til fremmede kvoter skal i henseende til toldvaerdien af indfoersler af varer med oprindelse i Taiwan, der er omfattet af Raadets forordning (EOEF) nr. 4134/86 af 22. december 1986 om ordningen for indfoersel af visse tekstilvarer med oprindelse i Taiwan, behandles som kvoteomkostninger ved indfoersler, der er omfattet af Raadets forordning (EOEF) nr. 4136/86 af 22. december 1986 om den faelles ordning for indfoersel af visse tekstilvarer med oprindelse i tredjelande.