61993C0355

++++

Hr. afdelingsformand,

De herrer dommere,

1. I fortsaettelse af dommene i Sevince- (1) og Kus-sagerne (2) har Verwaltungsgericht Karlsruhe forelagt to spoergsmaal til praejudiciel afgoerelse, som vedroerer fortolkningen af afgoerelse nr. 1/80 af 19. september 1980, truffet af det Associeringsraad, der er nedsat ved aftalen om en associering mellem Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab og Tyrkiet, undertegnet i Ankara den 12. september 1963 (3) (herefter benaevnt "associeringsaftalen") (4).

2. Formaalet med denne aftale er bl.a. paa grundlag EF-traktatens artikel 48, 49 og 50 "gradvist indbyrdes (mellem de kontraherende parter) at gennemfoere arbejdskraftens frie bevaegelighed" (5). Tillaegsprotokollens artikel 36 indeholder fristerne for den gradvise gennemfoerelse af denne frie bevaegelighed, idet Associeringsraadet fastsaetter de noedvendige retningslinjer.

3. I artikel 6 og 7 i afgoerelse nr. 1/80 "om udvikling af associeringen" (herefter benaevnt "afgoerelsen") bestemmes:

"Artikel 6

1. Med forbehold af artikel 7 vedroerende familiemedlemmers frie adgang til beskaeftigelse har tyrkiske arbejdstagere med tilknytning til det lovlige arbejdsmarked i en bestemt medlemsstat:

° efter at have haft lovlig beskaeftigelse i et aar, ret til fornyelse af deres arbejdstilladelser i denne medlemsstat hos samme arbejdsgiver, saafremt der er beskaeftigelse

° efter at have haft lovlig beskaeftigelse i tre aar, ret til i denne medlemsstat med forbehold af den fortrinsstilling, som arbejdstagere fra Faellesskabets medlemsstater har, at modtage tilbud om anden beskaeftigelse hos en arbejdsgiver efter eget valg, saafremt dette tilbud er afgivet under normale vilkaar og er registreret ved den paagaeldende medlemsstats arbejdsmarkedsmyndigheder

° efter at have haft lovlig beskaeftigelse i fire aar i den paagaeldende medlemsstat fri adgang til enhver form for loennet arbejde efter eget valg.

Artikel 7

Naar tyrkiske arbejdstagere har tilknytning til det lovlige arbejdsmarked i en medlemsstat, har deres familiemedlemmer, saafremt de har faaet tilladelse til at flytte til den paagaeldende medlemsstat,

° efter at have haft lovlig bopael dér i mindst tre aar, og med forbehold af den fortrinsstilling, som arbejdstagere fra Faellesskabets medlemsstater har, ret til at modtage enhver form for tilbud om beskaeftigelse

° efter at have haft lovlig bopael dér i mindst fem aar, fri adgang til enhver form for loennet beskaeftigelse.

Tyrkiske arbejdstageres boern, der har gennemfoert en erhvervsuddannelse i vaertslandet, kan uafhaengigt af varigheden af deres ophold i medlemsstaten, modtage ethvert tilbud om beskaeftigelse i den paagaeldende medlemsstat, forudsat at en af foraeldrene har vaeret lovligt beskaeftiget i denne stat i mindst tre aar."

4. Denne sag drejer sig om anvendelsen af disse bestemmelser.

5. Indledningsvis vil jeg fremfoere to bemaerkninger.

6. For det foerste har Domstolen ifoelge til fast praksis (6) kompetence til i henhold til traktatens artikel 177 at tage stilling til fortolkningen af afgoerelser, som er truffet af et i henhold til en aftale oprettet organ, som har til opgave at gennemfoere aftalen (7). Jeg skal paa dette punkt henvise til mine forslag til afgoerelse i Sevince- (8) og Kus-sagerne (9).

7. For det andet skal anvendelsesomraadet for artikel 6 og 7 i afgoerelsen afgraenses klart. Der er tale om at fastlaegge retsstillingen for en tyrkisk statsborger, som i henhold til lovgivningen i den paagaeldende medlemsstat allerede er indehaver af en arbejdstilladelse og en opholdstilladelse, for saa vidt sidstnaevnte er noedvendig, da han er tilknyttet det lovlige arbejdsmarked (10). De betingelser, hvorunder hun har opnaaet indrejse- og opholdsret i den paagaeldende vaertsmedlemsstat, fremgaar nemlig alene af dennes nationale lovgivning.

8. Den forelaeggende ret oensker Domstolens fortolkning i forbindelse med foelgende situation.

9. Hr. Eroglu har siden 1976 arbejdet og haft bopael uafbrudt i Forbundsrepublikken Tyskland. Hans datter Hayriye Eroglu, foedt i 1960, der er sagsoeger i hovedsagen, flyttede i april 1980 til faderen. Hun har studeret driftsoekonomi ved Hamburgs Universitet og afsluttede studierne i 1987 med Diplompruefung fuer Kaufleute. I oktober 1989 flyttede hun til Neckar-Odenwald-Kreis. Fra den 1. marts 1990 til den 15. april 1991 arbejdede hun inden for rammerne af et hotelprojekt for firma B. i Hardheim. Derefter gennemfoerte hun et praktikophold hos samme firma. Fra den 15. april 1991 til den 18. maj 1992 arbejdede hun som praktikant (marketing) hos firma F. i Tauberbischofsheim.

10. For saa vidt angaar H. Eroglu' s opholdsret har hun alene faaet meddelt betingede opholdstilladelser, saaledes at hun foerst kunne faerdiggoere sit studium og derefter arbejde hos firma B. og tilslutning hertil hos firma F.

11. For saa vidt angaar arbejdstilladelsen fik hun fra den 6. februar 1990 til den 14. januar 1991 og fra den 25. april 1991 til den 1. marts 1992 tilladelse til at udoeve en bestemt erhvervsmaessig beskaeftigelse, nemlig som direktionssekretaer og marketingsassistent. Fra den 15. januar til den 14. april 1991 var hendes arbejdstilladelse begraenset til beskaeftigelse som praktikant.

12. Den 24. februar 1992 ansoegte H. Eroglu om fornyelse af opholdstilladelsen med henblik paa fortsat beskaeftigelse hos den seneste arbejdsgiver, hvilket blev afvist af Landratsamt den 27. juli 1992.

13. En klage over denne afvisning blev den 22. april 1993 afvist af Regierungspraesidium Karlsruhe med den begrundelse, at H. Eroglu ikke kan paaberaabe sig en opholdsret paa grundlag af artikel 6, stk. 1, foerste led, i afgoerelsen: Hun har ikke tilladelse til at udoeve loennet beskaeftigelse, er ikke tilknyttet det lovlige arbejdsmarked og har ikke haft lovlig beskaeftigelse, som omhandlet i denne bestemmelse.

14. H. Eroglu har for Verwaltungsgericht Karlsruhe paaberaabt sig artikel 6, stk. 1, foerste led, og artikel 7, stk. 2, i afgoerelsen: Hun har som barn af en tyrkisk arbejdstager, der har vaeret lovlig beskaeftiget paa Forbundsrepublikkens omraade siden 1976, ret til at modtage enhver form for tilbud om beskaeftigelse.

15. Med det foerste spoergsmaal oensker den nationale ret afgjort, om en tyrkisk statsborger i en situation, som den sagsoegeren i hovedsagen befinder sig i, opfylder betingelserne i artikel 6, stk. 1, foerste led, for at faa sin arbejdstilladelse fornyet.

16. For det andet oensker retten afgjort, om en tyrkisk statsborger, som opfylder betingelserne i artikel 7, stk. 2, paa dette grundlag kan kraeve fornyelse af sin opholdstilladelse.

Anvendelsen af artikel 6, stk. 1, foerste led

17. Er artikel 6, stk. 1, foerste led, anvendelig paa en tyrkisk statsborger, hvis situation kan karakteriseres paa foelgende maade:

° Hun er kandidat fra et tysk universitet.

° Hun har faaet meddelt en betinget opholdstilladelse i to aar.

° Hun har faaet meddelt arbejdstilladelse til uddybning af de erhvervede kundskaber ved erhvervsmaessig henholdsvis fagrelevant praktik.

° Hun har vaeret beskaeftiget foerst hos en arbejdsgiver i over et aar, i ti maaneder hos en anden arbejdsgiver og har endelig faaet tilbudt beskaeftigelse hos den foerste arbejdsgiver?

18. I Sevince-dommen har Domstolen fastslaaet, at artikel 6 har direkte virkning i Det Europaeiske Faellesskabs medlemsstater (11).

19. En tyrkisk statsborger kan kun paaberaabe sig bestemmelsen, saafremt han opfylder foelgende tre betingelser:

a) Han skal vaere "arbejdstager", som omhandlet i aftalen.

b) Han skal vaere tilknyttet det lovlige arbejdsmarked i vaertsmedlemsstaten.

c) Han skal have beskaeftigelse og ansoege om fornyelse af sin arbejdstilladelse hos den samme arbejdsgiver.

20. Jeg vil nu gennemgaa de tre betingelser

° a °

21. Er en tyrkisk arbejdstager, som befinder sig i H. Eroglu' s situation, en "arbejdstager", som omhandlet i associeringsaftalen og i afgoerelsen?

22. Aftalens artikel 12, der er indeholdt i afsnit II om associeringens overgangsperiode, bestemmer foelgende: "De kontraherende parter enes om, paa grundlag af artikel 48, 49 og 50 i traktaten om oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, gradvist indbyrdes at gennemfoere arbejdskraftens frie bevaegelighed."

23. Som jeg har paavist i mit forslag til afgoerelse i Kus-sagen (12), er tyrkiske arbejdstagere ikke laengere i samme situation som statsborgere i andre tredjelande. De har i henhold til afgoerelsens artikel 8, stk. 1, en beskaeftigelsesmaessig fortrinsstilling i forhold til disse. Vaertslandet kan bl.a. kun naegte at forny en arbejdstilladelse under de omstaendigheder, der fremgaar af afgoerelsen.

24. Tyrkiske arbejdstagere kan dog ikke sammenlignes med faellesskabsarbejdstagere (eller nu statsborgere i en medlemsstat i Det Europaeiske OEkonomiske Samarbejdsomraade): Betingelserne for indrejse til en medlemsstats omraade retter sig alene efter national ret, som afgoerelsen ikke beroerer. Deres opholdsret er begraenset til den medlemsstats omraade, hvor de er beskaeftiget. Retten til fornyelse af deres arbejdstilladelse og den frie adgang til loennet beskaeftigelse er underkastet en raekke betingelser, navnlig for saa vidt angaar varighed.

25. Man kan derfor ikke uden videre ved simpel analogi haevde, at en arbejdstager, som omhandlet i associeringsaftalen, er en person, der opfylder den faellesskabsretlige definition af dette begreb.

26. Retsstillingen naermer sig dog denne definition.

27. Domstolen har saaledes i dom af 31. januar 1991 i Kziber-sagen (13) og af 20. april 1994 i Yousfi-sagen (14) vedroerende samarbejdsaftalen EOEF-Marokko analyseret begrebet arbejdstager i lyset af aftalens bestemmelser og de maal, der forfoelges med denne.

28. Paa samme maade er i henhold til afgoerelsen tyrkiske statsborgers frie adgang til arbejdsmarkedet ganske vist undergivet betingelser vedroerende den foerste beskaeftigelses varighed, bopaelsperiodens varighed eller fortrinsstilling, men den er ikke begraenset af en indskraenkende definition af begrebet arbejdstager, som fra anvendelsesomraadet udelukker en arbejdstager under uddannelse eller i praktik.

29. For saa vidt angaar endelig en ordning "paa grundlag af artikel 48", som tilsigter "en forbedring af den ordning, som anvendes paa arbejdstagerne og deres familiemedlemmer i forhold til den ordning, der blev indfoert ved Associeringsraadets afgoerelse nr. 2/76" (15) og at fremme "udveksling af unge arbejdstagere" (16) ser det ud som om, den paagaeldende aftale gradvist udvider anvendelsesomraadet for en af Faellesskabets grundlaeggende rettigheder til tyrkiske statsborgere, nemlig adgangen til arbejdsmarkedet. Aftalen forfoelger saaledes samme maal, som fremgaar af EOEF-traktaten for saa vidt angaar Faellesskabets statsborgere.

30. Begrebet arbejdstager i aftalen kan saaledes ikke ° i mangel af ethvert holdepunkt for en indskraenkende fortolkning ° fortolkes meget anderledes end det faellesskabsretlige arbejdstagerbegreb, saaledes som Domstolen har anfoert i dom af 21. november 1991 i Le Manoir-sagen (17):

"... begrebet arbejdstager er et faellesskabsretligt begreb. ... enhver, der udoever en faktisk og reel beskaeftigelse, skal betragtes som arbejdstager, hvorved der skal ses bort fra en beskaeftigelse af saa ringe omfang, at den fremtraeder som et rent marginalt supplement. Det vaesentligste kendetegn ved arbejdsforholdet er, at en person i en vis periode praesterer ydelser mod vederlag for en anden og efter dennes anvisninger ..."(18).

31. Domstolen udleder, at "... den omstaendighed, at en person praesterer ydelser paa grundlag af en kontrakt om praktikanttjeneste, ikke kan vaere til hinder for at anse praktikanten for arbejdstager, forudsat at der er tale om faktisk og effektiv erhvervsudoevelse, og at de vaesentligste bestanddele i et arbejdsforhold foreligger ..."(19).

32. Efter min opfattelse kan afgoerelsen saaledes ikke fortolkes paa en saadan maade, at begrebet arbejdstager ikke omfatter en praktikant.

° b °

33. Hvad betyder det "at vaere tilknyttet det lovlige arbejdsmarked" som anfoert i afgoerelsen?

34. Dette udtryk er anvendt flere gange i afgoerelse nr. 2/76 og nr. 1/80.

35. I Sevince-dommen har Domstolen udtrykt dette negativt ved at fastslaa, at det ikke omfatter "... en tyrkisk arbejdstager, der er blevet meddelt arbejdstilladelse i den periode, hvor han faaet udsaettelse med gennemfoerelsen af en afgoerelse, hvorved han naegtes opholdsret, og som er genstand for en af ham anlagt sag, han har tabt" (20).

36. I Kus-dommen har Domstolen i forbindelse med de faktiske omstaendigheder, der meget ligner dem, der foerte til Sevince-dommen, fastslaaet:

"... en tyrkisk arbejdstager ... opfylder (ikke) betingelsen i denne bestemmelse (artikel 6, stk. 1, tredje led, i afgoerelse nr. 1/80) om at have haft lovlig beskaeftigelse i mindst fire aar, naar han har udoevet denne beskaeftigelse paa grundlag af en opholdsret, som kun er givet ham i henhold til nationale bestemmelser, hvorefter han kan bo i vaertslandet, mens ansoegningen om opholdstilladelse behandles, selv om lovligheden af hans opholdsret er blevet fastslaaet ved en dom, der er afsagt af en ret i foerste instans, og som er anket." (21).

37. Det er klart, at en tyrkisk arbejdstager ikke kan erhverve rettigheder i en periode, hvor han har faaet meddelt en foreloebig opholdsret i afventen af resultatet af en retssag om, hvorvidt han har definitiv opholdsret, da en retslig afgoerelse, hvorved han frakendes denne ret, saaledes mister enhver betydning (22).

38. At vaere tilknyttet det lovlige arbejdsmarked betyder saaledes for det foerste, at have en uanfaegtet opholdsret.

39. Er dette tilfaeldet, kan denne ret vaere tidsmaessigt eller endog materielt begraenset til visse former for beskaeftigelse.

40. Dette er i oevrigt snarere hovedreglen for saa vidt angaar tredjelandsarbejdstagere, som har tilladelse til at opholde sig paa Faellesskabets medlemsstaters omraade. En stabil og sikker situation paa arbejdsmarkedet udelukker ikke, at der foreligger en midlertidig eller foreloebig situation, saafremt den er lovlig.

41. Det afgoerende er saaledes, at arbejdstagerens situation er "lovlig" i forhold til vaertsmedlemsstatens lovgivning.

42. I denne sammenhaeng vil den forelaeggende ret ikke kunne undgaa at konstatere, at sagsoegeren i hovedsagen havde en opholdstilladelse, som var gaeldende indtil den 1. marts 1992, og som ikke kunne fornys, til erhvervsmaessig beskaeftigelse som praktikant hos firma F., og at hun havde en tidsmaessig ubegraenset generel arbejdstilladelse.

° c °

43. Foreligger der her en situation, hvor der er ansoegt om fornyelse af en arbejdstilladelse hos samme arbejdsgiver?

44. Den tyske regering har anfoert, at "... artikel 6, stk. 1, foerste led, har til formaal at sikre, at en fortsaettelse af et bestaaende beskaeftigelsesforhold ikke hindres ved en naegtelse af at forny arbejdstilladelsen paa grund af arbejdsmarkedshensyn" (23).

45. Forlaengelsen af et beskaeftigelsesforhold, som bestemmelsen regulerer, er undergivet mindre strenge betingelser: Det er tilstraekkeligt at have arbejdet i mindst et aar hos samme arbejdsgiver.

46. Derimod er aendringer i beskaeftigelsesforholdet undergivet strengere betingelser: tre aars lovlig beskaeftigelse i samme erhverv og med forbehold af den fortrinsstilling, som arbejdstagere fra Faellesskabets medlemsstater har (24).

47. Det er ubestridt, at sagsoegeren i hovedsagen ikke ansoeger om fornyelse af arbejdstilladelsen "hos samme arbejdsgiver", men at hun har ansoegt om fornyelse for at kunne vende tilbage til sin tidligere arbejdsgiver.

48. Denne situation falder ikke ind under artikel 6, stk. 1, foerste led.

49. Det modsatte ville fratage medlemsstaternes arbejdstagere den fortrinsstilling, som de har i henhold til artikel 6, stk. 1, andet led, alene fordi den tyrkiske arbejdstager tidligere har vaeret beskaeftiget hos den paagaeldende arbejdsgiver.

Anvendelsen af artikel 7, stk. 2

50. Den forelaeggende ret gaar ud fra, at H. Eroglu opfylder betingelserne for anvendelsen af denne bestemmelse: Hun er barn af en tyrkisk arbejdstager, hun har gennemfoert en erhvervsuddannelse i vaertslandet, og en af foraeldrene har vaeret lovligt beskaeftiget i denne medlemsstat i mindst tre aar (25).

51. Ifoelge artikel 7 har en saadan person, uanset varigheden af vedkommendes bopael i vaertslandet, ret til at modtage enhver form for tilbud om beskaeftigelse. Giver denne ret til beskaeftigelse vedkommende et krav paa fornyelse af opholdstilladelsen?

52. Med henblik herpaa vil jeg successivt behandle tre spoergsmaal:

a) Har artikel 7, stk. 2, direkte virkning?

b) Er anvendelsen af bestemmelsen betinget af, at opholdstilladelsen oprindeligt er meddelt med henblik paa familiesammenfoering?

c) Kan en opholdsret afledes af en ret til beskaeftigelse?

° a °

53. Domstolen har i dom af 30. september 1987 i Demirel-sagen (26) fastslaaet, at,

"...en bestemmelse i en aftale, indgaaet af Faellesskabet med et tredjeland, maa anses for umiddelbart anvendelig, naar der af dens ordlyd samt aftalens formaal og karakter kan udledes en klar og praecis forpligtelse, hvis opfyldelse og retsvirkninger ikke er betinget af, at der udstedes yderligere retsakter" (27).

54. Domstolen henviser til denne praemis i Sevince-dommen og tilfoejer:

"De samme kriterier finder anvendelse, naar det skal afgoeres, om bestemmelserne i en afgoerelse fra Associeringsraadet kan have direkte virkning." (28)

55. Som jeg har udtalt i mit forslag til afgoerelse i Sevince-sagen (29), foelger det af Demirel-dommen, hvori Domstolen har anfoert, at Associeringsraadet er "enekompetent til ... at udstede de naermere regler vedroerende en gradvis gennemfoerelse af arbejdskraftens frie bevaegelighed" (30), at Associeringsraadets afgoerelser "i et vist omfang har til opgave at fastsaette de naermere regler paa omraadet".

56. I Sevince-dommen har Domstolen som begrundelse for, at artikel 6, stk. 1, tredje led, i afgoerelsen har direkte virkning, gennemgaaet bestemmelsens formaal og karakter og har anfoert, at:

° Artikel 12 i aftalen og artikel 36 i tillaegsprotokollen har karakter af programerklaeringer (31), hvilket "ikke er til hinder for, at Associeringsraadets afgoerelser, der paa bestemte punkter gennemfoerer den i aftalen foreskrevne politik, kan have direkte virkning." (32)

° Selv om medlemsstaterne har kompetence til at traeffe administrative foranstaltninger til gennemfoerelse af Associeringsraadets afgoerelser, kan de ikke "... fastsaette betingelser for eller begraense den praecise og ubetingede ret, som reglerne ... tillaegger de tyrkiske arbejdstagere." (33)

° Den manglende offentliggoerelse af afgoerelserne maa ikke vaere til hinder for, at "... privatpersoner over for en offentlig myndighed kan paaberaabe sig de rettigheder, som de tillaegges ifoelge afgoerelserne." (34)

57. Domstolen har ligeledes fastslaaet, at artikel 6, stk. 1, tredje led, i afgoerelsen "... i klare, praecise og ubetingede vendinger fastslaar, at tyrkiske arbejdstagere, efter et vist antal aar med lovlig beskaeftigelse i et medlemsland, har fri adgang til loennet beskaeftigelse efter eget valg" (35).

58. Med henblik paa en tilsvarende vurdering af artikel 7 skal jeg henvise til, at en tyrkisk arbejdstagers familiemedlemmer ifoelge denne bestemmelse har bestemte rettigheder, som er beskrevet paa samme klare og praecise maade som i artikel 6, og som finder anvendelse uden tilknyttede betingelser og uden gennemfoerelsesforanstaltninger. Det foelger heraf, at de paagaeldende kan paaberaabe sig artikel 7 direkte for de nationale domstole.

° b °

59. Artikel 7 regulerer adgangen til arbejdsmarkedet for en tyrkisk arbejdstagers familiemedlemmer, "saafremt de har faaet tilladelse til at flytte til den paagaeldende medlemsstat". Forudsaetter denne betingelse en tilladelse til familiesammenfoering? Saafremt dette er tilfaeldet, kan betingelsen saa goeres gaeldende over for boern af en tyrkisk arbejdstager, der er omfattet af stk. 2 i bestemmelsen?

60. Lad mig gennemgaa bestemmelsens opbygning.

61. Ifoelge artikel 7, stk. 1, har en tyrkisk arbejdstagers familiemedlemmer ret til beskaeftigelse, naar to betingelser er opfyldt:

° Den tyrkiske arbejdstager tilhoerer det lovlige arbejdsmarked.

° Familiemedlemmet har faaet tilladelse til at flytte til den paagaeldende medlemsstat.

62. Denne ret til beskaeftigelse har forskelligt indhold alt efter varigheden af familiemedlemmets bopael i vaertslandet:

° Bopael i tre aar giver vedkommende adgang til at modtage enhver form for tilbud om beskaeftigelse, dog med forbehold af den fortrinsstilling, som arbejdstagere fra Faellesskabets medlemsstater har.

° Bopael i fem aar giver vedkommende adgang til enhver form for loennet beskaeftigelse efter eget valg, uden at Faellesskabets arbejdstagere har fortrinsstilling.

63. En arbejdstagers barn kan som "familiemedlem" med sikkerhed paaberaabe sig denne bestemmelse (36).

64. Artikel 7, stk. 2, giver dog et barn en anden mulighed for at modtage ethvert tilbud om beskaeftigelse (uden at Faellesskabets arbejdstagere har fortrinsstilling), saafremt to betingelser er opfyldt:

° En af foraeldrene har vaeret beskaeftiget i mindst tre aar i vaertslandet.

° Barnet har dér gennemfoert en erhvervsuddannelse (kravet om bopael i tre aar bortfalder).

65. Der er heller ikke opstillet betingelser for saa vidt angaar barnets alder eller begrundelsen for tilladelsen til at indrejse til vaertsmedlemsstatens omraade: Det kraeves navnlig ikke som i stk. 1, at barnet "har faaet tilladelse til at flytte" til foraeldrene.

66. I denne sag har H. Eroglu faaet meddelt opholdstilladelse i 1980, ikke med henblik paa familiesammenfoering, men paa studieformaal, og netop for at gennemfoere den erhvervsuddannelse, som i henhold til artikel 7, stk. 2, er betingelsen for at faa adgang til beskaeftigelse.

67. Bestemmelsen opstiller ikke saerlige betingelser for indrejse til en medlemsstats omraade og meddelelse af en opholdstilladelse. Udtrykket "saafremt de har faaet tilladelse til at flytte til den paagaeldende medlemsstat" i artikel 7, stk. 1, gaelder ikke for stk. 2. Dette udelukker ikke, at tilladelsen meddeles med henblik paa en universitetsuddannelse.

68. Enhver anden fortolkning ville indskraenke anvendelsesomraadet for artikel 7, stk. 2, eller ligefrem fratage den enhver praktisk virkning. Ethvert barn, der flytter til sine foraeldre i en medlemsstat, ikke med henblik paa familiesammenfoering, men for at gennemfoere universitetsstudier, ville ikke kunne paaberaabe sig denne bestemmelse, selv om barnet opfylder de oevrige betingelser.

69. Saafremt man ydermere forlanger, at indrejsen til en medlemsstat sker med henblik paa familiesammenfoering, indebaerer dette, at bestemmelsen bliver uanvendelig paa alle boern over 18 aar, som i hvert fald i visse medlemsstater (37) ikke kan faa indrejsetilladelse paa dette grundlag.

70. Endelig har Domstolen fastslaaet, at afgoerelsens artikel 6, stk. 1, ikke goer retten til fornyelse af arbejdstilladelsen afhaengig af de betingelser, hvorunder indrejse- og opholdsretten er blevet opnaaet (38).

71. Paa samme maade indeholder artikel 7, stk. 2 (i modsaetning til artikel 7, stk. 1) ikke betingelser med hensyn til indrejse- og opholdsretten, og den finder anvendelse ligesom artikel 6, stk. 1, foerste led, uanset af hvilken grund den paagaeldende er indrejst til vaertsmedlemsstatens omraade.

72. Det foelger heraf, at et barn af en tyrkisk arbejdstager ° for at opfylde betingelserne i artikel 7, stk. 2 ° ikke skal vaere indrejst til medlemsstatens omraade paa grundlag af en opholdstilladelse, der er udstedt med henblik paa familiesammenfoering.

° c °

73. Domstolen har i Kus-dommen fastslaaet foelgende:

"En tyrkisk arbejdstager, som opfylder betingelserne i artikel 6, stk. 1, foerste eller tredje led, i afgoerelse nr. 1/80, kan umiddelbart stoette ret paa disse bestemmelser for ud over forlaengelse af arbejdstilladelsen at opnaa forlaengelse af opholdstilladelsen." (39)

74. For saa vidt angaar artikel 6, stk. 1, tredje led, har Domstolen under henvisning til Sevince-dommen anfoert,

"... at selv om denne bestemmelse kun regulerer en tyrkisk arbejdstagers situation for saa vidt angaar beskaeftigelsen og ikke opholdsretten, er disse to aspekter af arbejdstagerens personlige situation saa naert forbundet, og at de omtvistede bestemmelser ved at give den tyrkiske arbejdstager, der i en vis periode har haft lovlig beskaeftigelse i en medlemsstat, ret til fri adgang til enhver form for loennet beskaeftigelse efter eget valg uundgaaeligt indebaerer, at arbejdstageren i det mindste paa dette tidspunkt har opholdsret, da den ret, bestemmelserne tillaegger den tyrkiske arbejdstager, ellers ville vaere helt illusorisk ..." (40),

og at

"opholdsretten er uomgaengeligt noedvendig for adgangen til og udoevelsen af loennet beskaeftigelse" (41).

75. Denne argumentation lader sig uden tvivl overfoere til artikel 7, stk. 1, andet led, der som artikel 6, stk. 1, tredje led, fastslaar den frie adgang til enhver form for loennet beskaeftigelse.

76. Forholder det sig paa tilsvarende maade, naar der er tale om et barn af en tyrkisk arbejdstager, som ikke har "fri adgang til enhver form for loennet arbejde efter eget valg" (artikel 6, stk. 1, tredje led), men som i vaertsmedlemsstaten kan "modtage enhver form for tilbud om beskaeftigelse"?

77. Som anfoert ovenfor har Domstolen som begrundelse for, at retten til arbejde og retten til ophold ikke lader sig adskille, stoettet sig til begrebet praktisk virkning: Hvad er retten til arbejde vaerd, saafremt den ikke er forbundet med en tilsvarende opholdstilladelse?

78. Paa tilsvarende maade maa det spoerges, hvad retten til at modtage tilbud om beskaeftigelse er vaerd, saafremt den ikke er forbundet med en opholdsret?

79. Princippet om praktisk virkning er ikke en variabel geometrisk stoerrelse, og det finder anvendelse i denne sammenhaeng som i forbindelse med artikel 6 (42).

80. Jeg er derfor af den opfattelse, at artikel 7, stk. 2, i afgoerelsen skal fortolkes saaledes, at en tyrkisk arbejdstagers barn, der opfylder betingelserne i bestemmelsen, kan paaberaabe sig denne umiddelbart med henblik paa at faa opholdstilladelsen fornyet.

81. Jeg skal derfor foreslaa Domstolen at besvare de forelagte spoergsmaal saaledes:

"1) Artikel 6, stk. 1, foerste led, i Associeringsraadet EOEF-Tyrkiets afgoerelse nr. 1/80 af 19. september 1980 om udvikling af associeringen finder ikke anvendelse paa en tyrkisk arbejdstager, der efter at have vaeret beskaeftiget lovligt i et aar hos en foerste arbejdsgiver har arbejdet for en anden arbejdsgiver og ansoeger om forlaengelse af arbejdstilladelsen hos den foerste arbejdsgiver.

2) Artikel 7, stk. 2, i samme afgoerelse skal fortolkes saaledes, at et barn af en tyrkisk arbejdstager, som opfylder betingelserne i denne bestemmelse, kan paaberaabe sig denne direkte for at opnaa en fornyelse af opholdstilladelsen."

(*) Originalsprog: fransk.

(1) ° Dom af 20.9.1990, sag C-192/89, Sml. I, s. 3461.

(2) ° Dom af 16.12.1992, sag C-237/91, Sml. I, s. 6781.

(3) ° Aftale indgaaet paa vegne af Faellesskabet ved Raadets afgoerelse 64/732/EOEF af 23.12.1963 (Samling af aftaler indgaaet af De Europaeiske Faellesskaber, bind 3, s. 541) og suppleret med en tillaegsprotokol af 23.11.1970, der traadte i kraft den 1.1.1973 (samme sted, s. 581).

(4) ° Se vedroerende denne aftale mit forslag til afgoerelse i Kus-sagen, punkt 2-5.

(5) ° Artikel 12.

(6) ° Ovennaevnte Sevince-dom, praemis 7-12, og Kus-dommen, praemis 9.

(7) ° Praemis 9 i Kus-dommen.

(8) ° Punkt 4-8.

(9) ° Punkt 10-21.

(10) ° Se mit forslag til afgoerelse i Kus-sagen, punkt 49.

(11) ° Praemis 26 og punkt 2 i domskonklusionen samt mit forslag til afgoerelse i sagen, punkt 9-50.

(12) ° Punkt 64 og 65.

(13) ° Sag C-18/90, Sml. I, s. 199, praemis 27.

(14) ° Sag C-58/93, Sml. I, s. 1353, praemis 21, 22 og 23.

(15) ° Afgoerelse af 20.9.1976 vedroerer gennemfoerelsen af aftalens artikel 12.

(16) ° Tredje betragtning til afgoerelse nr. 1/80, min fremhaevelse.

(17) ° Sag C-27/91, Sml. I, s. 5531.

(18) ° Praemis 7.

(19) ° Praemis 8.

(20) ° Punkt 3 i domskonklusionen.

(21) ° Punkt 1 i domskonklusionen.

(22) ° Jf. Kus-dommen, praemis 16.

(23) ° Punkt 19 i den tyske regerings indlaeg.

(24) ° Artikel 6, stk. 2, andet led.

(25) ° Forelaeggelseskendelsen, s. 10.

(26) ° Sag 12/86, Sml. s. 3719.

(27) ° Praemis 14. Vedroerende anerkendelsen af den direkte virkning af en bestemmelse i samarbejdsaftalen EOEF-Marokko henvises til dom af 20.4.1994 i Yousfi-sagen, jf. ovenfor, note 14, praemis 16, 17 og 19.

(28) ° Praemis 15.

(29) ° Punkt 31.

(30) ° Praemis 21.

(31) ° Fastslaaet af Domstolen i Demirel-dommen, praemis 23.

(32) ° Praemis 21.

(33) ° Praemis 22.

(34) ° Praemis 24.

(35) ° Praemis 17.

(36) ° Jf. hertil Kommissionens indlaeg, punkt 24.

(37) ° Se punkt 32 i den tyske regerings indlaeg.

(38) ° Ovennaevnte Kus-dom, praemis 21, min fremhaevelse.

(39) ° Jf. domskonklusionens punkt 3.

(40) ° Praemis 29.

(41) ° Praemis 33.

(42) ° Se hertil B. Huber: Das Sevince-Urteil des EuGH: Ein neues EG-Aufenthaltsrecht fuer tuerkische Arbeitnehmer , NVwZ, 1991, s. 242 og 243.