61987J0292

++++

1 . Tjenestemaend - tjenestefrihed af personlige aarsager - udloeb - genindtraeden til opfyldelse af en afgoerelse fra Domstolen - ventetid - ventetid som noedvendig for sammenligningen af kvalifikationerne hos de tjenestemaend, der venter paa at genindtraede

(( Tjenestemandsvedtaegten, art . 40, stk . 4, litra d ) ))

2 . Tjenestemaend - tjenestefrihed af personlige aarsager - udloeb - ulovligt afslag paa genindtraeden - oekonomisk tab - godtgoerelse - betingelser

(( Tjenestemandsvedtaegten, artk . 40, stk . 4, litra d ) ))

1 . Den institution, som i henhold til en afgoerelse fra Domstolen er forpligtet til at lade en tjenestemand genindtraede i tjenesten ved udloebet af tjenestefrihed af personlige aarsager, jfr . vedtaegtens artikel 40, stk . 4, litra d ), maa, selv om den ikke maa forhale sagen, ikke desto mindre have den fornoedne tid til at sammenligne den paagaeldende tjenestemands kvalifikationer med kvalifikationerne hos andre tjenestemaend, der befinder sig i samme situation .

2 . Den godtgoerelse, der tilkommer en tjenestemand, som paa grund af en institutions ulovlige handlemaade ikke er genindtraadt i tjenesten ved udloebet af en tjenestefrihed af personlige aarsager, skal fastsaettes under hensyntagen til tjenestemandens pligt til at goere en rimelig indsats for at begraense sit tab, blandt andet ved at soege en anden stilling eller, saa meget desto mere, beholde en stilling, han allerede har .

Institutionen kan ikke vaere forpligtet til at erstatte det eventuelle tab, som skyldes tjenestemandens beslutning om at opgive sin stilling og flytte til sit foregaaende tjenestested, inden han har modtaget meddelelse om sin genindtraeden . I saa fald er institutionen berettiget til fra det beloeb, der skal betales til den paagaeldende, at fradrage de beloeb, han kunne have tjent, hvis han havde beholdt sin stilling, indtil han modtog meddelelse om sin genindtraeden

Endvidere skal godtgoerelsen, i mangel af udtrykkelige vedtaegtsbestemmelser eller bestemmelser, som ved analogi kan anvendes paa betaling af godtgoerelsen, betales i det lands valuta, hvor tjenestemanden var beskaeftiget, med anvendelse af den hertil svarende justeringskoefficient .

1 Ved staevning, indgivet til Domstolens Justitskontor den 30 . september 1987, har A . Pizziolo, tjenestemand ved Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, anlagt sag med paastand om annullation af Kommissionens beslutning dels om ikke at betale ham et beloeb svarende til den nettoloen, han ville have oppebaaret, hvis han faktisk var genindtraadt i tjenesten i perioden fra 1 . oktober 1983 til 7 . marts 1984, dels om ikke at betale dette beloeb i tyske mark med anvendelse af justeringskoefficienten for Forbundsrepublikken Tyskland .

2 Sagsoegeren havde tjenestefrihed af personlige aarsager fra 1 . marts 1970 til 28 . februar 1971 . Forinden havde han, som videnskabelig tjenestemand i loenklasse A 6, vaeret tilknyttet afdelingen for "keramik og metallurgi" ved Det Faelles Forskningscenter i Karlsruhe . Sagsoegeren ansoegte ikke om forlaengelse af tjenestefriheden, og da Kommissionen ikke havde ladet ham genindtraede ved dennes udloeb, anlagde han sag med paastand om genindtraeden med virkning fra 1 . marts 1971 .

3 Domstolen gav ikke sagsoegeren medhold i paastanden om genindtraedelse paa det naevnte tidspunkt, jfr . dommen af 2 . april 1981 ( Pizziolo, 785/79, Sml . s . 969 ), men bestemte, at der skulle indhentes en sagkyndig erklaering om, hvorvidt sagsoeger var kvalifceret til at genindtraede i forskellige stillinger, som i mellemtiden var opslaaet ledige .

4 Paa grundlag af den sagkyndige erklaering paalagde Domstolen ved dom af 5 . maj 1983 ( Pizziolo, 785/79, Sml . s . 1343 ) Kommissionen at lade sagsoegeren genindtraede med virkning fra 1 . januar 1977 og betale ham et beloeb, der svarede til det nettovederlag, han ville have oppebaaret, hvis han var genindtraadt i tjenesten den 1 . januar 1977, og indtil hans faktiske genindtraedelse med fradrag af den nettoindtaegt, han havde erhvervet ved udoevelsen af anden beskaeftigelse i samme periode .

5 Sagsoegeren var faktisk beskaeftiget hos virksomheden AGIP Nucleare i Italien . Den 30 . september 1983 forlod han denne stilling og flyttede til Bad Herrenalb naer Karlsruhe, idet han ventede paa sin genindtraeden, som han ansaa for umiddelbart forestaaende . Kommissionen opfordrede ham ved telegram af 24 . februar 1984 til at genindtraede ved at tiltraede en stilling i Petten, som var opslaaet ledig ved meddelelse nr . KOM/R/564/83 af 16 . juni 1983, og han genindtraadte herefter i tjenesten den 7 . marts 1984 .

6 Ved fastsaettelsen af det skyldige beloeb lagde Kommission fiktivt til grund, at sagsoegeren havde arbejde hos AGIP indtil sidstnaevnte dato, hvorfor den fradrog den loen, som sagsoegeren ville have modtaget fra virksomheden for perioden 30 . september 1983 - 7 . marts 1984, hvis han fortsat havde vaeret ansat der . Denne afgoerelse er det centrale punkt i sagen .

7 Vedroerende sagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb samt parternes anbringender og argumenter henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .

Beslutningen om ikke at betale det fulde nettovederlag

8 Sagsoegeren har til stoette for sin paastand anfoert, at Kommissionen, da Domstolen i ovennaevnte afgoerelse af 5 . maj 1983 ikke fastsatte nogen frist for hans genindtraeden, var forpligtet til straks at lade ham genindtraede . Han var derfor i sin gode ret til at fratraede sin stilling . Ved ikke at lade ham genindtraede straks har Kommissionen ifoelge sagsoegeren udvist forsoemmelighed, hvorfor den boer betale ham det fulde vederlag for den tid, forsinkelsen varede .

9 Kommissionen har heroverfor gjort gaeldende, at sagsoegeren har tilsidesat den pligt til at udvise omhu, som blev paalagt ham ved den naevnte dom, hvorefter han skulle begraense sit tab . Han har ifoelge Kommissionen forholdt sig stik modsat og maa selv baere foelgerne heraf .

10 I denne forbindelse bemaerkes, at Domstolen ved dom af 5 . maj 1983, som Kommissionen med rette har anfoert, paalagde Kommissionen at lade sagsoegeren genindtraede i henhold til vedtaegtens artikel 40, stk . 4, litra d ), hvilket forudsaetter ikke blot, at der er en ledig stilling, men ogsaa at tjenestemandens kvalifikationer vurderes og sammenlignes med andre tjenestemaends kvalifikationer, der maatte befinde sig i samme situation .

11 Det er endvidere ubestridt, at der med hensyn til den stilling, som blev opslaaet ledig ved meddelelsen af 16 . juni 1983, var andre tjenestemaend med tjenestefrihed af personlige aarsager, hvis kvalifikationer ogsaa skulle gennemgaas . Der er intet i sagens akter, som giver anledning til at antage, at den tid, administrationen har brugt til denne gennemgang, har vaeret laengere end noedvendigt .

12 Under disse omstaendigheder er der ikke grundlag for at antage, at Kommissionen har udvist forsoemmelighed ved foerst den 23 . februar 1984 at meddele tjenestemanden, at han skulle genindtraede i Petten .

13 Med hensyn til sagsoegerens adfaerd bemaerkes, at Domstolen i dommen af 5 . maj 1983 fastslog, at det paahvilede ham at goere en rimelig indsats for at begraense sit tab, blandt andet ved at soege en anden stilling . Netop derfor kunne det kraeves af ham, at han beholdt den stilling, han allerede havde, indtil han modtog meddelelse fra ansaettelsesmyndigheden om sin endelige genindtraeden .

14 Det maa derfor fastslaas, at sagsoegeren ikke har udvist tilstraekkelig omhu, idet han for tidligt forlod sin stilling, og at han maa baere foelgerne af eventuelle tab, som skyldes denne beslutning . Kommissionen var derfor berettiget til fra det beloeb, der skulle betales til sagsoegeren, at fradrage de beloeb, han kunne have tjent, hvis han havde beholdt sin stilling, indtil han modtog meddelelse om sin genindtraeden .

15 Foelgelig vil Kommissionen vaere at frifinde for paastanden om annullation af denne beslutning

Omstaendighederne ved betalingen

16 Sagsoegeren har gjort gaeldende, at det beloeb, Kommissionen skulle udbetale ham, skulle udbetales i tyske mark med anvendelse af justeringskoefficienten for Forbundsrepublikken Tyskland, fordi han efter at have opgivet sin stilling i Italien flyttede til Bad Herrenalb, hvor han havde bopael, idet han her ville afvente sin faktiske genindtraeden . Det fremgaar af vedtaegten og af Domstolens praksis ( dom af 31 . maj 1979, Newth, 156/68, Sml . s . 1941 ), at sagsoegeren har krav paa betaling i bopaelslandets, in casu Forbundsrepublikken Tysklands, valuta med anvendelse af den for dette land gaeldende justeringskoefficient .

17 Kommissionen har heroverfor anfoert, at den ikke var forpligtet til at efterkomme sagsoegerens oensker, da han havde skiftet bopael af personlige grunde, som var uden forbindelse med hans vedtaegtsmaessige status i forhold til Kommissionen .

18 I mangel af udtrykkelige regler i vedtaegten har sagsoegeren paaberaabt sig bestemmelserne vedroerende den justeringskoefficient, der skal anvendes i forbindelse med ventepenge ( artikel 41 ) og aktiv tjeneste ( artiklerne 63 og 64 ). Det maa imidlertid fastslaas, at ingen af disse bestemmelser er anvendelige i sagsoegerens tilfaelde .

19 Det er ubestridt, at sagsoegeren ikke var i aktiv tjeneste i den omtvistede periode, og Domstolen har anerkendt, at han ikke kunne goere krav paa at blive anset for at vaere i aktiv tjeneste i denne periode, idet Kommissionen ikke har forsinket hans genindtraeden urimeligt .

20 For saa vidt angaar ventepenge og fritagelse fra stillingen af tjenstlige grunde, som omhandlet i ovennaevnte dom af 31 . maj 1979, kan heller ikke disse forhold ligestilles med sagsoegers situation . Det drejer sig nemlig her om situationer, der har rod i en afgoerelse fra ansaettelsesmyndigheden, som er truffet ud fra tjenstlige hensyn, og ikke om en beslutning, som tjenestemanden har truffet af personlige grunde .

21 Endelig bemaerkes, at de beloeb, som Kommissionen skulle betale til sagsoegeren, havde til formaal at udligne forskellen mellem den loen han ville have oppebaaret, hvis han var genindtraadt i Kommissionens tjeneste, og den loen, han ville have modtaget fra den virksomhed, hvor han var beskaeftiget i Italien, hvis han havde beholdt sin stilling til tidspunktet for sin faktiske genindtraeden .

22 Det foelger heraf, at Kommissionen var berettiget til at anvende den italienske justeringskoefficient paa det beloeb, der skulle betales til sagsoegeren for den omtvistede periode, og til at udbetale dette beloeb i italiensk valuta .

23 Foelgelig vil sagsoegte i det hele vaere at frifinde .

Sagens omkostninger

24 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk . 2, doemmes den tabende part til at afholde sagens omkostninger, hvis der er nedlagt paastand herom . Ifoelge procesreglementets artikel 70 baerer institutionerne imidlertid selv de udgifter, de har afholdt i sager anlagt af de ansatte ved Faellesskaberne .

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN ( Fjerde Afdeling )

1 ) Sagsoegte frifindes

2 ) Hver part baerer sine omkostninger