61986J0318

++++

1 . Socialpolitik - mandlige og kvindelige arbejdstagere - adgang til beskaeftigelse og arbejdsvilkaar - ligebehandling - undtagelser - stillinger for hvilke udoeverens koen er afgoerende - tjenestegren hvor undtagelse kun kan begrundes for en del af stillingerne - undtagelsens anvendelse paa en samlet tjenestegren - lovligt

( Raadets direktiv 76/207, art . 2, stk . 2 )

2 . Socialpolitik - mandlige og kvindelige arbejdstagere - adgang til beskaeftigelse og arbejdsvilkaar - ligebehandling - undtagelser - stillinger for hvilke udoeverens koen er afgoerende - betingelser for undtagelsens anvendelse - begraensning med hensyn til saerlige stillinger, gennemskuelighed og tilpasning til den sociale udvikling

( Raadets direktiv 76/207, art . 2, stk . 2 )

1 . Den i artikel 2, stk . 2, i direktiv 76/207 foreskrevne undtagelse fra princippet om ligebehandling af maend og kvinder, for saa vidt angaar adgang til beskaeftigelse og arbejdsvilkaar, for de former for erhvervsudoevelse, for hvilke udoeverens koen er afgoerende, kan - i forbindelse med tjenestemandsansaettelse i en tjenestegren, hvor saerskilt ansaettelse af kvindelige og mandlige ansoegere er begrundet i henhold til naevnte bestemmelse - anses for at omfatte de funktioner, der udfoeres af den hoejeste loenklasse i den omhandlede tjenestegren, selv om visse af disse funktioner ikke noedvendigvis skal udfoeres af en person af enten det ene eller det andet koen, naar henses til opbygningen af tjenestemaendenes karrierer og den betydning, som deres faglige erfaring maa tillaegges .

2 . Undtagelsen i artikel 2, stk . 2, i direktiv 76/207 kan kun vedroere saerlige former for erhvervsudoevelse . Undtagelsen skal have en saadan gennemskuelighed, at Kommissionen kan foere tilstraekkeligt tilsyn, og skal, i princippet, kunne tilpasses den sociale udvikling . Disse krav opfyldes ikke ved en praksis, der bestaar i ved hver ansaettelsesprocedure til en tjenestegren, hvori kun visse af stillingerne kan begrunde en undtagelse, at fastsaette hvilken procentdel af stillingerne, der henholdsvis tildeles maend og kvinder, naar dette sker uden noget som helst objektivt kriterium fastsat i en lov - eller forvaltningsforskrift . En saadan procedure forhindrer baade Kommissionen, domstolene, eller de personer, der mener at vaere blevet forskelsbehandlet, i at foere nogen form for kontrol .

1 Ved staevning, indgivet til Domstolens Justitskontor den 18 . december 1986, har Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 169 anlagt sag med paastand om, at det statueres, at Den Franske Republik ikke har overholdt sine forpligtelser i medfoer af Traktaten, idet den dels ikke inden for den fastsatte frist har truffet alle de noedvendige foranstaltninger med henblik paa den fuldstaendige og noejagtige gennemfoerelse af Raadets direktiv 76/207 af 9 . februar 1976 om gennemfoerelse af princippet om ligebehandling af maend og kvinder for saa vidt angaar adgang til beskaeftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkaar ( EFT L 39, s . 40 ), dels - og navnlig - i strid med kravene i direktivet opretholder saerskilte, koensbestemte ansaettelsesordninger i forbindelse med udnaevnelse til tjenestemand inden for forskellige tjenestegrene .

2 Denne sag vedroerer ansaettelsesordningen i Frankrigs offentlige forvaltning . Det er ubestridt, at ifoelge fransk lovgivning, er det eneste ansaettelseskriterium de karakterer, som ansoegeren opnaar ved en faelles udvaelgelsesproeve for mandlige og kvindelige ansoegere . Dog foreskriver artikel 21 i den franske lov nr . 84-16 af 11 . januar 1984 om tjenestemandsvedtaegten for Frankrigs offentlige forvaltning, at for visse tjenestegrene, der er opfoert paa en ved bekendtgoerelse opstillet liste, kan der foranstaltes saerskilt ansaettelse af maend og kvinder . Disse ansaettelser er kendetegnet ved, at hver beslutning om at afholde en udvaelgelsesproeve fastsaetter hvilken procentdel af stillingerne, der henholdsvis tildeles maend og kvinder .

3 Den omtalte liste er opstillet ved bekendtgoerelse nr . 82-886 af 15 . oktober 1982 ( JORF s . 3154 ). Bekendtgoerelsen er udstedt i medfoer af de regler, der var gaeldende forud for lov nr . 84-16' s ikrafttraeden, men den i bekendtgoerelsen omhandlede liste blev opretholdt ved bekendtgoerelsen om lovens anvendelse .

4 Kommissionen fandt listen saerdeles omfattende, og de betingelser for ansaettelse, der foelger deraf, i modstrid med princippet om lige adgang til beskaeftigelse for maend og kvinder, som direktiv 76/207 foreskriver ( herefter benaevnt "direktivet "). Den franske regering har haevdet, at for de tjenestegrene, der er opfoert paa listen, udgoer koennet en afgoerende betingelse for de funktioner, som de ansatte i disse tjenestegrene skal udfoere; derfor er forskellen i ansaettelsesbetingelserne i overensstemmelse med direktivets artikel 2, stk . 2 .

5 Denne bestemmelse foreskriver, at direktivet ikke er til hinder for, at medlemsstaterne fra direktivets anvendelsesomraade kan udelukke saadanne former for erhvervsudoevelse "for hvilke udoeverens koen er afgoerende paa grund af deres art eller de forhold, under hvilke de udfoeres ".

6 Vedroerende de relevante retsregler, sagens forhistorie og dens genstand, samt parternes anbringender og argumenter henvises til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .

7 Det fremgaar af sagen, dels at Kommissionen under den administrative procedure er kommet til det resultat, at undtagelsen fra princippet om ligebehandling i den franske lovgivning for visse tjenestegrene ikke overskrider graenserne ifoelge direktivets artikel 2, stk . 2, dels at den franske regering har slettet visse af de oevrige tjenestegrene fra den omtvistede liste . Paa tidspunktet for den mundtlige forhandling omhandlede sagen kun foelgende tjenestegrene : fem tjenestegrene under det nationale politi, opsynspersonalet ved faengsler for saa vidt angaar overvagtmestre, der leder arresthuse, idraets - og hjaelpeidraetslaerere, samt teknisk-administrativt personale, efteruddannelsespersonale og ledelsespersonale ved kriminalforsorgens institutioner .

8 Efter den mundtlige forhandling har Kommissionen indskraenket sin paastand, for saa vidt angaar idraets - og hjaelpeidraetslaererne, der i mellemtiden var blevet slettet fra listen ved en anordning, der var traadt i kraft den 29 . april 1988 . Disse tjenestegrene er saaledes ikke laengere omfattet af sagen .

9 Med hensyn til ledelsespersonalet, det teknisk-administrative personale og efteruddannelsespersonalet under kriminalforsorgen har den franske regering anerkendt, at undtagelsen i dens nationale regler ikke er i overensstemmelse med direktivet . Den franske regering har tilkendegivet at ville slette disse tjenestegrene fra listen .

10 Parternes tvist er herefter begraenset til overvagtmestre, der leder arresthuse, og de fem tjenestegrene under det nationale politi .

a ) Overvagtmestre der leder arresthuse

11 Kategorien af overvagtmestre, der leder arresthuse, er ikke som saadan anfoert paa listen, da de omhandlede overvagtmestre udgoer ikke en "tjenestegren" efter franske regler . Derimod naevner listen "opsynspersonale", som en af de tjenestegrene under kriminalforsorgen, hvor der kan ske saerskilt ansaettelse af maend og kvinder .

12 Med hensyn til opsynspersonalet i almindelighed har Kommissionen anerkendt, at den saerlige stilling som faengselsbetjent, og forholdene under hvilke disse udfoerer deres arbejde, begrunder, at stillingerne fortrinsvis forbeholdes maend i mandsfaengsler, og kvinder i kvindefaengsler . Paa dette punkt overskrider forskellen i adgangen til beskaeftigelse i tjenestegrenen for opsynspersonalet, paa grund af den saerskilte ansaettelsesordning for maend og kvinder ikke de ved direktivets artikel 2, stk . 2, dragne graenser .

13 Kommissionen mener imidlertid, at der boer goeres en undtagelse herfra med hensyn til overvagtmestre, der leder arresthuse . Disse udfoerer ledelsesfunktioner, der ikke indebaerer jaevnlig kontakt med de indsatte . Deres arbejde kan derfor sammenlignes med "faengselsinspektoerers", da den eneste forskel beror paa faengslets kapacitet; den franske regering har nu anerkendt, at for faengselsinspektoerer udgoer koennet ikke et afgoerende kriterium .

14 Den franske regering har gjort gaeldende, at faengselsinspektoeren er en del af ledelsespersonalet, mens overvagtmestre noedvendigvis hoerer til opsynspersonalet, selv om de har faaet til opgave at lede et arresthus . Ansaettelsesordningen for dette personale er derfor i overensstemmelse med direktivet, da ordningen med saerskilt ansaettelse i almindelighed er noedvendig for opsynspersonalet, hvilket Kommissionen har erkendt . Endvidere udarbejdes listen over egnede personer til at lede et arresthus uden hensyn til personernes koen .

15 Det fremgaar af sagen, at tjenestegrenen for opsynspersonalet bestaar af fire loenklasser, nemlig faengselsbetjent, faengselsoverbetjent, vagtmester og overvagtmester . De franske regler praeciserer, at overvagtmestre kan udnaevnes til stillingen som arresthusforvarer, hvilket forudsaetter, at det drejer sig om en anstalt med faerre end hundrede pladser . Overvagtmestre, og efter deres bemyndigelse vagtmestre, har "til opgave at lede de oevrige faengselsbetjente"; overvagtmestre, der er udnaevnt til at lede et arresthus har ansvaret for dets drift .

16 Herefter vedroerer det spoergsmaal, der skal afklares, en tjenestegren, hvor den saerskilte ansaettelse af kvindelige og mandlige ansoegere anses for begrundet i direktivets artikel 2, stk . 2, og hvor forfremmelse inden for for tjenestegrenen sker uden hensyn til koen, men hvor forfremmelse til hoejeste loenklasse i visse tilfaelde kan medfoere udoevelse af funktioner, for hvilke koennet ikke er afgoerende .

17 Det bemaerkes, at i en saadan situation omfatter undtagelsen i artikel 2, stk . 2, de funktioner, der udfoeres af den oeverste loenklasse i den omhandlede tjenestegren, selv om visse af disse funktioner ikke noedvendigvis skal udfoeres af en person af enten det ene eller det andet koen . Som Kommissionen har understreget, havde de franske myndigheder ganske vist kunnet undgaa problemet gennem en anden opbygning af deres tjenestegrene, f.eks . gennem oprettelse af en saerskilt tjenestegren for ledere af arresthuse, eller ved at henfoere denne stilling under tjenestegrenen for ledelsespersonalet, men det maa ogsaa anerkendes, at der kan vaere grund til kun at udnaevne personer til overvagtmestre, der rent faktisk har arbejdet som faengselsbetjent . Den franske regering har dog ladet forstaa, at grunden i foreliggende tilfaelde skal findes i, at det er noedvendigt med forfremmelsesmuligheder for faengselsbetjentene, og at den faglige erfaring, der er opnaaet i denne tjenestegren, er oenskelig for udoevelsen af stillingen som arrestforvarer . Kommissionen har ikke paa sin side paavist, at disse argumenter ikke er holdbare .

18 Foelgelig kan Kommissionens klagepunkter vedroerende overvagtmestre, der leder arresthuse, ikke laegges til grund .

b ) De fem tjenestegrene under det nationale politi

19 De enkelte stillingsbetegnelser i de enkelte tjenestegrene under det nationale politi fremgaar af den omtvistede liste .

20 Ifoelge Kommissionen kan den omstaendighed, at visse politifunktioner ikke kan udoeves lige godt af kvindelige og mandlige betjente, ikke begrunde en generel forskelsbehandling i forbindelse med adgang til beskaeftigelse ved politiet . Direktivets artikel 2, stk . 2, kan ikke anvendes paa baggrund af en helhedsvurdering af politiets samlede opgaver; det er noedvendigt specifikt at vurdere de konkrete opgaver, der skal udfoeres .

21 Den franske regering har bemaerket, at de omhandlede fem tjenestegrene er "aktive korps" under det nationale politi, og at deres opgaver kan omfatte situationer, hvor koennet er en afgoerende faktor . Saerligt skal betjentene til enhver tid kunne afskraekke urolige elementer og gribe til magtanvendelse . Det er saaledes det grundlaeggende krav om lov og orden, der er til hinder for, at der optages et stort antal kvinder i de omhandlede tjenestegrene .

22 Den franske regering har tilfoejet, at den sidste hindring for kvinders adgang til beskaeftigelse i samtlige af politiets tjenestegrene blev afskaffet i 1983, og at procentdelen af stillinger til kvinder siden da er steget betragteligt . Dog maa tilgangen af kvindelige betjente ske gradvis for ikke at svaekke politiets evne til at beskytte den offentlige sikkerhed .

23 Det fremgaar af retsforhandlingerne for Domstolen, at parterne er enige om, at visse af funktionerne for tjenestegrenene under det nationale politi kun kan udfoeres af mandlige eller kvindelige betjente, mens visse andre kan udfoeres af enhver betjent uanset dennes koen . Naervaerende sag angaar de konsekvenser, som i en saadan situation maa drages mht . anvendelsen af direktivets artikel 2, stk . 2 .

24 Det bemaerkes, at at direktivets artikel 2, stk . 2, giver medlemsstaterne mulighed for at udelukke visse "former for erhvervsudoevelse" fra direktivets anvendelsesomraade, og at direktivets artikel 9, stk . 2, forpligter dem til regelmaessigt at undersoege, om det under hensyntagen til den sociale udvikling er berettiget, at disse former for erhvervsudoevelse fortsat udelukkes . Artikel 9, stk . 2, foreskriver ogsaa, at medlemsstaterne skal meddele Kommissionen resultatet af denne undersoegelse .

25 Det foelger af bestemmelserne, at undtagelserne i artikel 2, stk . 2, kun kan vedroere saerlige former for erhvervsudoevelse, at undtagelserne skal have en saadan gennemskuelighed , at Kommissionen kan foere tilstraekkeligt tilsyn hermed, og at undtagelserne, i princippet, skal kunne tilpasses den sociale udvikling . I naervaerende sag giver den sidste betingelse ikke anledning til problemer; de to andre har de franske regler ikke overholdt .

26 Med hensyn til den noedvendige gennemskuelighed maa det konstateres, at den ikke er tilstraekkelig . Ordningen med saerskilte ansaettelser bestaar i, at hver beslutning om afholdelse af udvaelgelsesproeve fastsaetter, hvilken procentdel af stillingerne, der henholdsvis tildeles maend og kvinder; denne fastsaettelse sker ikke paa grundlag af noget objektivt kriterium, der er defineret i en lov - eller forvaltningsforskrift .

27 Den manglende gennemskuelighed paavirker ogsaa direktivets andet krav om saerlige former for erhvervsudoevelse . Den omstridte ansaettelsesordning forhindrer baade Kommissionen, domstolene, og de personer, der mener at vaere blevet forskelsbehandlet, i at foere nogen form for kontrol med, om procentdelene for de saerskilte ansaettelser faktisk svarer til saadanne former for beskaeftigelse efter direktivets artikel 2, stk . 2, for hvilke udoeverens koen er afgoerende .

28 Den franske regering har vedvarende indvendt, at de saerskilte ansaettelser til tjenestegrene og ikke til saerlige stillinger har sammenhaeng med de principper, der ligger til grund for opbygningen af den franske offentlige forvaltning . Det skal dog bemaerkes, at en saadan omstaendighed ikke kan have den foelge, at undtagelserne fra en individuel rettighed, som princippet om ligebehandling af maend og kvinder, kan overskride graenserne for, hvad der er noedvendigt for at naa det retmaessigt forfulgte maal . Proportionalitetsprincippet kraever, at de krav, der anses for afgoerende for udoevelsen af de enkelte funktioner, i videst muligt omfang bringes i overensstemmelse med princippet om ligebehandling af maend og kvinder .

29 Foelgelig maa Kommissionens klagepunkter vedroerende de saerskilte ansaettelser til de fem tjenestegrene under det nationale politi tages til foelge .

30 Det foelger af ovenstaaende, at Den Franske Republik ikke har overholdt sine forpligtelser i medfoer af Traktaten, idet den opretholder saerskilte, koensbestemte ansaettelsesordninger, der ikke har hjemmel i direktiv 76/207, i forbindelse med udnaevnelse til tjenestemand ved kriminalforsorgens institutioner inden for grupperne ledelsespersonale, teknisk-administrativt personale og efteruddannelsespersonale, saavel som inden for alle fem tjenestegrene under det nationale politi . Sagsoegte boer i oevrigt frifindes .

Sagens omkostninger

31 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk . 2, doemmes den part, der taber sagen, til at betale sagens omkostninger . Domstolen kan dog i medfoer af samme bestemmelses stk . 3, 1 . afsnit, helt eller delvis ophaeve sagsomkostningnerne, hvis hver af parterne henholdsvis taber eller vinder paa et eller flere punkter . Da sagsoegeren ikke har faaet medhold i en del af sin paastand, boer sagsomkostningerne ophaeves .

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

1)Den Franske Republik har ikke overholdt sine forpligtelser i medfoer af Traktaten, idet den opretholder saerskilte, koensbestemte ansaettelsesordninger, der ikke har hjemmel i Raadets direktiv 76/207 af 9 . februar 1976 om gennemfoerelse af princippet om ligebehandling af maend og kvinder for saa vidt angaar adgang til beskaeftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkaar, i forbindelse med udnaevnelse til tjenestemand ved kriminalforsorgens institutioner inden for grupperne ledelsespersonale, teknisk-administrativt personale og efteruddannelsespersonale, saavel som inden for alle fem tjenestegrene under det nationale politi .

2 ) I oevrigt frifindes sagsoegte .

3 ) Hver part baerer sine omkostninger .