61982J0199

1 . Praejudicielle spoergsmaal _ forelaeggelse for Domstolen _ alle nationale organer med domsmyndighed berettigede hertil _ den nationale sagsbehandlings trin _ karakteren af den nationale retsafgoerelse _ ingen betydning

( EOEF-traktaten , art . 177 , stk . 2 )

2 . Faellesskabsret _ direkte virkning _ interne afgifter , der er uforenelige med faellesskabsretten _ tilbagebetaling _ naermere regler herfor _ anvendelse af national ret _ begraensninger

3 . Faellesskabsret _ direkte virkning _ interne afgifter , der er uforenelige med faellesskabsretten _ tilbagebetaling _ naermere regler herfor _ anvendelse af national ret _ betingelser _ hensyntagen til eventuel overvaeltning af afgiften _ lovlighed

4 . Faellesskabsret _ direkte virkning _ interne afgifter , der er uforenelige med faellesskabsretten _ tilbagebetaling _ naermere regler herfor _ anvendelse af national ret _ betingelser _ beviskrav med hensyn til den afgiftspligtiges ikke-overvaeltning af afgiften _ retsstridighed _ kriterier

§ 1_Processprog : § LU : § 3595 § LU : 1 . I medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 tilkommer det alle medlemsstaternes organer med domsmyndighed at forelaegge spoergsmaal for Domstolen , hvilket gaelder uanset sagens trin og uanset karakteren af den afgoerelse , der skal traeffes af den paagaeldende organ .

2.Retten til at opnaa tilbagebetaling af afgifter opkraevet af en medlemsstat i strid med faellesskabsretten er en virk ning af og et supplement til de rettigheder , der er tillagt de retsundergivne ved faellesskabsbestemmelserne om forbud mod afgifter med tilsvarende virkning som told eller , efter omstaendighederne , mod en diskriminerende anvendelse af interne afgifter . Selv om tilbagebetalingskrav kun kan behandles i henhold til de materielle og formelle betingelser , som er fastsat ved de forskellige relevante nationale lovgivninger , gaelder det dog , at disse betingelser ikke maa vaere mindre gunstige end dem , der gaelder for tilsvarende nationale soegsmaal , og at de ikke maa udformes saaledes , at de i praksis umuliggoer haevdelse af rettigheder , som hjemles ved Faellesskabets retsorden .

3.Faellesskabsretten er ikke til hinder for , at et nationalt retssystem ikke anerkender tilbagebetaling af afgifter opkraevet med urette , saafremt dette maatte foere til en ubegrundet berigelse . Fra et faellesskabsretligt synspunkt er der derfor intet til hinder for , at nationale retter i overensstemmelse med deres nationale regler tager hensyn til , om de med urette opkraevede afgifter har kunnet indregnes i varepriserne og saaledes har kunnet overvaeltes paa koeberne . Det kan derfor ikke betragtes som stridende mod faellesskabsretten , at nationale lovbestemmelser i princippet udelukker tilbagebetaling af afgifter og skatter opkraevet i strid med faellesskabsretten , naar det er godtgjort , at den afgiftspligtige faktisk har overvaeltet dem paa andre .

4.Derimod strider det mod faellesskabsretten , at der indfoeres bevisregler , der goer det praktisk umuligt eller uforholdsmaessigt vanskeligt at opnaa tilbagebetaling af afgifter opkraevet i strid med faellesskabsretten , uanset om § 1983_SAG199/82 § LO : § 3596 § LU : tilbagebetaling af en betragtelig del af eller endog samtlige interne afgifter og skatter , opkraevet i strid med national ret , er undergivet samme strenge betingelser .

Dette vil isaer vaere tilfaeldet i forbindelse med formodninger eller bevisregler , der paalaegger den afgiftspligtige byrden ved at bevise , at de med urette betalte afgifter ikke er blevet overvaeltet paa andre retssubjekter , eller i forbindelse med saerlige begraensninger med hensyn til formen for det kraevede bevis , saasom udelukkelse af ethvert andet bevismiddel end det skriftlige bevis . Naar det er fastslaaet , at en opkraevning strider mod faellesskabsretten , kan den nationale domstol frit afgoere , om den med afgiften forbundne byrde helt eller delvis er blevet overvaeltet paa andre retssubjekter .

1 Ved kendelse af 23 . juli 1982 , indgaaet til Domstolen den 5 . august 1982 , har praesidenten for Tribunale di Trento som undersoegelsesdommer i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 forelagt Domstolen to praejudicielle spoergsmaal , dels vedroerende fastlaeggelsen af EOEF-traktatens principper om tilbagebetaling af afgifter opkraevet i strid med faellesskabsretten , dels vedroerende fortolkningen af Raadets forordning nr . 1430/79 af 2 . juli 1979 om godtgoerelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter ( EFT L 175 , s . 1 ).

§ 1983_SAG199/82 § LO : § 3610 § LU : 2 Det fremgaar af sagen , at sagsoegeren i hovedsagen , selskabet San Giorgio , fra 1974 til 1977 maatte betale afgifter for sundhedskontrol , der opkraevedes i strid med faellesskabsretten , i forbindelse med import af mejeriprodukter fra medlemsstater i EOEF .

3 Ved Tribunale di Trento anlagde San Giorgio sag med paastand om tilbagebetaling af de paagaeldende beloeb , og under behandlingen af et krav om betalingspaalaeg paalagde rettens praesident finansministeriet at tilbagebetale San Giorgio et beloeb paa 65 160 585 LIT , hvilken afgoerelse tillagdes foreloebig fuldbyrdelsesvirkning .

4 Finansministeriet gjorde indsigelse mod afgoerelsen fra retspraesidenten og fremsatte begaering om , at afgoerelsens foreloebige fuldbyrdelsesvirkning blev udsat . Til stoette for begaeringen paaberaabte ministeriet sig artikel 10 i lovdekret nr . 430 af 10 . juli 1982 om produktionsafgifter , afgifter for olieprodukter , direkte skatter og mervaerdiafgift samt straffebestemmelser i forbindelse hermed ( GURI nr . 190 af 13 . 7 . 1982 ), der bestemmer :

»Med undtagelse af tilfaelde , hvor der foreligger faktiske fejl , tilbagebetales fejlagtigt erlagt indfoerselstold og fejlagtigt erlagte produktionsafgifter , forbrugsskatter eller statsafgifter ikke , naar byrden er overvaeltet paa andre , uanset om betaling har fundet sted foer naervaerende dekrets ikrafttraeden .

Medmindre andet skriftligt godtgoeres , anses byrden for overvaeltet , naar de varer , for hvilke betaling er sket , er blevet overdraget , hvilket ogsaa gaelder , efter at varerne er forarbejdet , bearbejdet , monteret , samlet eller paa anden maade undergivet behandling . . . «

5 Da San Giorgio rejste tvivl om disse bestemmelsers forenelighed med principperne i Faellesskabets retsorden , har retspraesidenten , der fandt , at det af selskabet anfoerte burde »tillaegges betydning« og maatte antages at vaere relevant ved afgoerelsen af , om den foreloebige fuldbyrdelse burde udsaettes , anmodet Domstolen om at besvare foelgende spoergsmaal :

1 . Domstolen anmodes om at afklare og eventuelt supplere sin praksis , saaledes som denne navnlig fremgaar af dom af 27 . marts 1980 i sag 61/79 § FINANSMINISTERIET/SANGIORGIO § LO : § 3611 § LU : ( finansministeriet mod Denkavit ), dom af 10 . juli 1980 i sag 811/79 ( finansministeriet mod Ariete ) og dom af 10 . juli 1980 i sag 826/79 ( finansministeriet mod Soc . MIRECO ). Domstolen anmodes om naermere at praecisere foelgende :

a ) Maa en national lov antages at vaere diskriminerende og i strid med faellesskabsretlige grundsaetninger , naar den ( som en undtagelse fra de almindelige regler om condictio indebiti ) betinger tilbagebetaling af bestemte afgifter af , at disse bevisligt ikke er overvaeltet paa andre retssubjekter ( det drejer sig bl.a . om afgifter for sundhedskontrol , som er opkraevet uretmaessigt i strid med faellesskabsretten , idet der er tale om afgifter med tilsvarende virkning som told ), men ikke fastsaetter samme betingelse for tilbagebetaling af andre uretmaessigt opkraevede afgifter og byrder? Er det herved af betydning , at de af naevnte lov omfattede afgifter i praksis er blevet opkraevet med urette , blot fordi de strider mod en faellesskabsretlig forskrift?

b)Medfoerer den omstaendighed , at et skriftligt bevis for , at afgifterne ikke er overvaeltet , jfr . ovennaevnte nationale lov , er den eneste betingelse for tilbagebetaling af beloeb opkraevet med urette , at det »i praksis [bliver] umuligt at haevde rettigheder , som de nationale retter skal beskytte«?

2.Blev der _ med virkning fra den 1 . juli 1980 , datoen for ikrafttraedelsen af Raadets forordning ( EOEF ) nr . 1430 af 2 . juli 1979 om godtgoerelse eller fritagelse for import- eller eksportafgifter , som ifoelge de anvendte ord ( artikel 1 , stk . 2 ) finder anvendelse paa told og afgifter med tilsvarende virkning _ for foerste gang indfoert faellesskabsbestemmelser , der angaar tilbagebetaling af afgifter opkraevet med urette , uden at der herved skal gaelde noget forbehold for det tilfaelde , at afgifterne er blevet overvaeltet paa andre retssubjekter? Tilsidesaetter disse bestemmelser aeldre eller nyere nationale love?

6 Det bemaerkes , at lovdekret nr . 430 , der gjaldt , da retspraesidenten besluttede at forelaegge sagen for Domstolen , ikke er blevet stadfaestet som lov , men at bestemmelser , der materielt er naesten identiske med bestemmelserne i artikel 10 , er blevet indsat i artikel 19 i lovdekret nr . 688 af 30 . september 1982 om hasteforanstaltninger vedroerende statens skatteindtaegter , stadfaestet som lov ved lov nr . 873 af 27 . november 1982 ( GURI nr . 270 af 30 . 9 . 1982 og nr . 328 af 29 . 11 . 1982 ). Denne artikel bestemmer :

§ 1983_SAG199/82 § LO : § 3612 § LU : »Foruden tilfaelde , hvor der foreligger faktiske fejl , tilbagebetales fejlagtigt erlagt indfoerselstold og fejlagtigt erlagte produktionsafgifter , forbrugsskatter eller statsafgifter , saafremt det skriftligt godtgoeres , at byrden ikke er overvaeltet paa andre , uanset om betaling har fundet sted foer naervaerende dekrets ikrafttraeden .

Det i foerste stykke naevnte skriftlige bevis skal ogsaa fremlaegges , naar de varer , for hvilke betaling er sket , er blevet overdraget efter forarbejdning , bearbejdning , montering , samling eller paa anden maade har undergaaet behandling . . . «

Formaliteten

7 Den italienske regering har rejst indsigelse mod , at Domstolen paakender de spoergsmaal , der af retspraesidenten er forelagt den paa sagens indledende trin . Regeringen goer gaeldende , at en anmodning om praejudiciel afgoerelse ikke kan admitteres under en sag om betalingspaalaeg , da dommen i hovedsagen , jfr . artikel 177 , stk . 2 , ikke skal afsiges af rettens praesident , der forestaar undersoegelsen af sagen , men af den paagaeldende ret som kollegial enhed .

8 Der skal i saa henseende henvises til Domstolens faste retspraksis , hvorefter det i medfoer af artikel 177 tilkommer alle medlemsstaternes organer med domsmyndighed at forelaegge spoergsmaal for Domstolen , hvilket gaelder uanset sagens trin og uanset karakteren af den afgoerelse , der skal traeffes af det paagaeldende organ ( jfr . herom navnlig foelgende sager : 43/71 , Politi , dom af 14 . 12 . 1971 , Sml . 1971 , s . 319 ; 162/73 , Birra Dreher , dom af 21 . 2 . 1974 , Sml . 1974 , s . 201 ; 70/77 , Simmenthal , dom af 28 . 6 . 1978 , Sml . 1978 , s . 1453 ).

9 Det bemaerkes , at retspraesidentens afgoerelse om betalingspaalaeg og afgoerelse om den eventuelle udsaettelse af fuldbyrdelsen af betalingspaalaegget _ som foelge af finansministeriets indsigelse _ er omfattet af traktatens artikel 177 , stk . 2 .

10 Der kan saaledes ikke gives den italienske regering medhold i formalitetsindsigelsen .

§ FINANSMINISTERIET/SANGIORGIO § LO : § 3613 § LU : Foerste spoergsmaal

11 Det foerste spoergsmaal er i det vaesentlige , om en medlemsstat kan betinge tilbagebetaling af interne afgifter opkraevet i strid med de faellesskabsretlige bestemmelser af , at det bevises , at afgifterne ikke er overvaeltet paa andre ,

_ saafremt tilbagebetalingen er undergivet bevisregler , der i praksis umuliggoer haevdelse af rettigheder , som de nationale retter har pligt til at beskytte , og

_ saafremt tilbagebetalingen af andre uretmaessigt opkraevede afgifter og skatter i national ret ikke er undergivet de samme strenge betingelser .

12 Det bemaerkes foerst , at retten til at opnaa tilbagebetaling af afgifter opkraevet af en medlemsstat i strid med faellesskabsretten er en virkning af og et supplement til de rettigheder , der er tillagt de retsundergivne ved faellesskabsbestemmelserne om forbud mod afgifter med tilsvarende virkning som told eller , efter omstaendighederne , mod en diskriminerende anvendelse af interne afgifter . Selv om tilbagebetalingskrav kun kan behandles i henhold til de materielle og formelle betingelser , som er fastsat ved de forskellige relevante nationale lovgivninger , gaelder det dog _ saaledes som det fremgaar af Domstolens faste praksis _ at disse betingelser ikke maa vaere mindre gunstige end dem , der gaelder for tilsvarende nationale soegsmaal , og at de ikke maa udformes saaledes , at de i praksis umuliggoer haevdelse af rettigheder , som hjemles ved Faellesskabets retsorden ( jfr . foelgende domme afsat af Domstolen : sagerne 33 og 45/76 , Rewe og Comet , af 16 . 12 . 1976 , Sml ., s . 1989 og 2043 ; sag 68/79 , Hans Just mod ministeriet for skatter og afgifter , af 27 . 2 . 1980 , Sml ., s . 501 ; sag 61/79 , Denkavit italiana , af 27 . 3 . 1980 , Sml ., s . 1205 ; sagerne 811 og 826/79 , Ariete og MIRECO , af 10 . 7 . 1980 , Sml ., s . 2545 og 2559 ; den forelaeggende ret har henvist til de tre sidstnaevnte domme ).

13 Imidlertid er faellesskabsretten , saaledes som Domstolen ligeledes har antaget i tidligere praksis , saerlig i den allerede naevnte dom af 27 . februar 1980 ( Hans Just ), ikke til hinder for , at et nationalt retssystem ikke anerkender tilbagebetaling af afgifter opkraevet med urette , saafremt dette maatte foere til en ugrundet berigelse . Fra et faellesskabsretligt synspunkt er der derfor intet til § 1983_SAG199/82 § LO : § 3614 § LU : hinder for , at nationale retter i overensstemmelse med deres nationale regler tager hensyn til , om de med urette opkraevede afgifter har kunnet indregnes i varepriserne og saaledes har kunnet overvaeltes paa koeberne . Det kan derfor ikke betragtes som stridende mod faellesskabsretten , at nationale lovbestemmelser i princippet udelukker tilbagebetaling af afgifter og skatter opkraevet i strid med faellesskabsretten , naar det er godtgjort , at den afgiftspligtige faktisk har overvaeltet dem paa andre .

14 Derimod findes det stridende mod faellesskabsretten , at der indfoeres bevisregler , der goer det praktisk umuligt eller uforholdsmaessigt vanskeligt at opnaa tilbagebetaling af afgifter opkraevet i strid med faellesskabsretten . Dette vil isaer vaere tilfaeldet i forbindelse med formodninger eller bevisregler , der paalaegger den afgiftspligtige byrden ved at bevise , at de med urette betalte afgifter ikke er blevet overvaeltet paa andre retssubjekter , eller i forbindelse med saerlige begraensninger med hensyn til formen for det kraevede bevis , saasom udelukkelse af ethvert andet bevismiddel end det skriftlige bevis . Naar det er fastslaaet , at en opkraevning strider mod faellesskabsretten , kan den nationale domstol frit afgoere , om den med afgiften forbundne byrde helt eller delvis er blevet overvaeltet paa andre retssubjekter .

15 I en markedsoekonomi baseret paa fri konkurrence indebaerer spoergsmaalet om , hvorvidt og i hvilket omfang en afgiftsbyrde paalagt importoeren faktisk har kunnet overvaeltes paa senere omsaetningsled , et usikkerhedsmoment , som den , der har maattet betale en EF-stridig afgift , ikke konsekvent boer belastes med .

16 Endvidere har den nationale domstol anmodet Domstolen om at besvare det spoergsmaal , om en restriktiv ordning for tilbagebetaling af afgifter opkraevet i strid med faellesskabsretten er forenelig med EOEF-traktatens principper , naar den ikke anvendes paa samme maade paa andre interne afgifter eller skatter . Retten har herved henvist til de domme , hvori Domstolen _ efter at have udtalt , at reglerne om indsigelser mod ulovlige afgiftskrav er udformet forskelligt i de enkelte medlemsstater og inden for samme stat endog kan variere efter , hvilke typer af skatter og afgifter der er tale om ( jfr . navnlig § FINANSMINISTERIET/SANGIORGIO § LO : § 3615 § LU : dommen af 27 . 3 . 1980 , Denkavit italiana ) _ har fremhaevet , at de retsundergivne , som indtaler krav hjemlet i faellesskabsretlige bestemmelser , ikke maa rammes af mindre gunstige betingelser end dem , der rejser tilsvarende krav paa grundlag af national ret .

17 Det bemaerkes , at det af Domstolen formulerede ligebehandlingskrav ikke skal forstaas saaledes , at det begrunder , at der ad lovgivningsvejen kan indfoeres foranstaltninger , der i praksis umuliggoer tilbagebetaling af afgifter opkraevet i strid med faellesskabsretten , naar blot den samme behandling gaelder for de afgiftspligtige , som oensker at rejse lignende indsigelser mod ulovlige nationale afgiftskrav . Det forhold , at bevisregler , der er kendt stridende mod de faellesskabsretlige forskrifter , i henhold til lov ogsaa skal finde anvendelse i forbindelse med en betragtelig del af interne afgifter og skatter eller endog dem alle , kan derfor ikke paaberaabes for at afskaere tilbagesoegning af afgifter opkraevet i strid med faellesskabsretten .

18 Det foerste spoergsmaal maa derfor besvares saaledes , at en medlemsstat ikke kan betinge tilbagebetaling af interne afgifter opkraevet i strid med faellesskabsrettens bestemmelser af , at det bevises , at afgifterne ikke er blevet overvaeltet paa andre , saafremt tilbagebetalingen er undergivet bevisregler , der i praksis goer det umuligt at gennemfoere retten til tilbagebetaling , hvilket endog gaelder i det tilfaelde , at tilbagebetalingen af andre afgifter og skatter opkraevet i strid med national ret er undergivet samme strenge betingelser .

Andet spoergsmaal

19 Det andet spoergsmaal er , om de i det foerste spoergsmaal naevnte problemer kan loeses paa grundlag af Raadets forordning nr . 1430/79 af 2 . juli 1979 om godtgoerelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter ( EFT L 175 , s . 1 ).

20 Domstolen skal henlede den nationale rets opmaerksomhed paa , at denne forordning , som angaar godtgoerelse af eller fritagelse for import- eller eksport § 1983_SAG199/82 § LO : § 3616 § LU : afgifter , der er opkraevet uretmaessigt , ifoelge artikel 1 , stk . 2 , kun finder anvendelse paa told , afgifter , landbrugsafgifter og andre afgifter , indfoert ved forskellige faellesskabsbestemmelser , der opkraeves af medlemsstaterne paa Faellesskabets vegne . Efter sit indhold finder forordningen ikke anvendelse paa interne afgifter og skatter , som maatte vaere opkraevet i strid med faellesskabsretten .

21 Det er ganske vist formaalet med forordningen at sikre , at uretmaessigt opkraevede faellesskabsafgifter tilbagebetales , og med henblik herpaa indfoerer den en naermere fastlagt procedure . Forordningen kan dog ikke _ uanset dette forhold _ anvendes i forbindelse med krav om tilbagebetaling af interne afgifter .

Sagens omkostninger

22 De udgifter , der er afholdt af Den italienske Republiks regering og af Kommissionen for De europaeiske Faellesskaber , der har afgivet indlaeg for Domstolen , kan ikke godtgoeres . Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag , der verserer for den nationale ret , tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger .

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

vedroerende de spoergsmaal , der er forelagt den af Tribunale di Trento ' s praesident som undersoegelsesdommer ved kendelse af 23 . juli 1982 , for ret :

En medlemsstat kan ikke betinge tilbagebetaling af interne afgifter opkraevet i strid med faellesskabsrettens bestemmelser af , at den bevises , at afgifterne ikke er blevet overvaeltet paa andre , saafremt tilbagebetalingen er undergivet bevisregler , der i praksis goer det umuligt at gennem § FINANSMINISTERIET/SANGIORGIO § LO : § 3617 § LU : foere retten til tilbagebetaling , hvilket endog gaelder i det tilfaelde , at tilbagebetalingen af andre afgifter og skatter opkraevet i strid med national ret er undergivet samme strenge betingelser .