61977J0009

1 . KONVENTION AF 27 . SEPTEMBER 1968 - BEGREBER OG RETLIGE KVALIFIKATIONER UDVIKLET AF DOMSTOLEN - ENSARTET ANVENDELSE I MEDLEMSSTATERNE

2 . KONVENTION AF 27 . SEPTEMBER 1968 - RETSAFGOERELSER UDELUKKET FRA DENNES ANVENDELSESOMRAADE - BILATERALE KONVENTIONER - ANVENDELSE - DEN NATIONALE RETS ENEKOMPETENCE

( KONVENTION AF 27 . 9 . 1968 , ARTIKEL 55 , ARTIKEL 56 , STK . 1 , PROTOKOL VEDROERENDE DOMSTOLENS FORTOLKNING AF KONVENTIONEN AF 27 . 9 . 1968 , ARTIKEL 1 )

1 . DET RETSSIKKERHEDSPRINCIP , DER GAELDER I FAELLESSKABETS RETSORDEN , OG DE MAAL , DER FORFOELGES MED KONVENTIONEN AF 27 . SEPTEMBER 1968 I HENHOLD TIL TRAKTATENS ARTIKEL 220 , HVORPAA KONVENTIONEN HVILER , KRAEVER , AT DE BEGREBER OG RETLIGE KVALIFIKATIONER , SOM ER UDVIKLET AF DOMSTOLEN MED HENSYN TIL KONVENTIONEN , ANVENDES ENS I ALLE MEDLEMSSTATERNE .

2 . DEN NATIONALE RET MAA IKKE ANVENDE KONVENTIONEN AF 27 . SEPTEMBER 1968 FOR AT SIKRE ANERKENDELSEN OG FULDBYRDELSEN AF RETSAFGOERELSER , DER EFTER DOMSTOLENS FORTOLKNING ER UDELUKKET FRA DENS ANVENDELSESOMRAADE , HVILKET DOG IKKE AFSKAERER RETTEN FRA PAA DE SAMME RETSAFGOERELSER AT ANVENDE NOGEN AF DE SAERLIGE KONVENTIONER , SOM ER NAEVNT I BRUXELLES-KONVENTIONENS ARTIKEL 55 , SAAFREMT DER HERI FINDES REGLER FOR ANERKENDELSEN OG FULDBYRDELSEN AF SAADANNE RETSAFGOERELSER , IDET DET ER ANERKENDT VED BRUXELLES-KONVENTIONENS ARTIKEL 56 , STK . 1 , AT DISSE KONVENTIONER BEVARER DERES GYLDIGHED FOR RETSAFGOERELSER , SOM IKKE FALDER IND UNDER KONVENTIONENS ANVENDELSESOMRAADE . DA DER VED ARTIKEL 1 I PROTOKOLLEN AF 3 . JUNI 1971 KUN ER TILLAGT DOMSTOLEN KOMPETENCE TIL AT FORTOLKE KONVENTIONEN OG PROTOKOLLEN , TILKOMMER DET UDELUKKENDE DE NATIONALE RETTER AT VURDERE RAEKKEVIDDEN AF DE NAEVNTE KONVENTIONER I RELATION TIL RETSAFGOERELSER , SOM ER UDELUKKET FRA BRUXELLES-KONVENTIONENS ANVENDELSESOMRAADE , HVILKET KAN FOERE TIL FORSKELLIGE FORTOLKNINGER AF DET SAMME UDTRYK I DEN EUROPAEISKE KONVENTION OG I EN BILATERAL KONVENTION .

1 VED KENDELSER AF 22 . DECEMBER 1976 , INDGAAET TIL DOMSTOLEN DEN 25 . JANUAR 1977 , HAR BUNDESGERICHTSHOF I MEDFOER AF ARTIKEL 3 I ' PROTOKOLLEN AF 3 . JUNI 1971 VEDROERENDE DOMSTOLENS FORTOLKNING AF KONVENTIONEN AF 27 . SEPTEMBER 1968 OM RETTERNES KOMPETENCE OG OM FULDBYRDELSE AF RETSAFGOERELSER I BORGERLIGE SAGER , HERUNDER HANDELSSAGER ' ( HEREFTER KALDET ' KONVENTIONEN ' ), STILLET DET SPOERGSMAAL , OM DEN TRAKTAT OG DE KONVENTIONER , SOM ER NAEVNT I ARTIKEL 55 I KONVENTIONEN , IFOELGE ARTIKEL 56 BEVARER DERES GYLDIGHED FOR RETSAFGOERELSER , DER , UDEN AT FALDE IND UNDER ARTIKEL 1 , STK . 2 I KONVENTIONEN , ER UDELUKKET FRA DENNES ANVENDELSESOMRAADE ;

2 SPOERGSMAALET ER BLEVET REJST I EN SAG OM FULDBYRDELSE I FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND AF TO RETSAFGOERELSER , SOM ER TRUFFET AF TRIBUNAL COMMERCIAL DE BRUXELLES , OG SOM VEDROERER GEBYRER , DER AF EUROCONTROL ER OPKRAEVET HOS BAVARIA OG GERMANAIR FOR DISSES BENYTTELSE AF EUROCONTROLS ANLAEG OG TJENESTEYDELSER ;

I DOM AF 14 . OKTOBER 1976 I SAG 29/76 ( ' LUFTTRANSPORTUNTERNEHMEN GMBH & CO . KG MOD EUROCONTROL ' , ML . 1976 , S . 1541 ) STATUEREDE DOMSTOLEN , EFTER FORELAEGGELSE FRA OBERLANDESGERICHT DUSSELDORF I EN SAG , OM TILSVARENDE GEBYRER , FOELGENDE :

' 1 . VED ANVENDELSE AF KONVENTIONEN AF 27 . SEPTEMBER 1968 OM RETTERNES KOMPETENCE OG OM FULDBYRDELSE AF RETSAFGOERELSER I BORGERLIGE SAGER , HERUNDER HANDELSSAGER , NAVNLIG KONVENTIONENS AFSNIT III , ER DET IKKE RETSREGLERNE I NOGLE AF DE BEROERTE STATER , DER ER BESTEMMENDE FOR FORTOLKNINGEN AF BEGREBET ' BORGERLIGE SAGER , HERUNDER HANDELSSAGER ' , MEN KONVENTIONENS MAAL OG OPBYGNING SAMT DE ALMINDELIGE PRINCIPPER , SOM KAN UDLEDES AF SAMTLIGE DE NATIONALE RETSSYSTEMER UNDER ET ;

2 . EN AFGOERELSE , DER ER AFSAGT I EN TVIST MELLEM EN OFFENTLIG MYNDIGHED OG EN PRIVATPERSON , HVOR DEN OFFENTLIGE MYNDIGHED HAR UDOEVET EN OFFENTLIGRETLIG BEFOEJELSE , FALDER UDEN FOR KONVENTIONENS ANVENDELSESOMRAADE . '

BUNDESGERICHTSHOF HAR NAVNLIG STILLET SIT SPOERGSMAAL MED HENBLIK PAA DEN NAEVNTE AFGOERELSE FRA DOMSTOLEN OG DEN KONVENTION VEDROERENDE DEN GENSIDIGE ANERKENDELSE OG FULDBYRDELSE I BORGERLIGE SAGER , HERUNDER HANDELSSAGER , AF RETSAFGOERELSER , VOLDGIFTSKENDELSER OG OFFICIELT BEKRAEFTEDE DOKUMENTER , SOM ER INDGAAET MELLEM FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND OG KONGERIGET BELGIEN OG UNDERTEGNET I BONN DEN 30 . JUNI 1958 ;

SPOERGSMAALET GAAR NAVNLIG UD PAA , HVORVIDT OG I HVILKET OMFANG DOMSTOLENS FORTOLKNING AF DE RETLIGE BEGREBER I KONVENTIONEN ER BINDENDE FOR DE NATIONALE RETTER , NAAR DISSE STAAR OVER FOR AT SKULLE ANVENDE EN BILATERAL KONVENTION SOM DEN OVENNAEVNTE PAA SAGSOMRAADER , SOM ER UDELUKKET FRA KONVENTIONENS ANVENDELSESOMRAADE ;

DET FREMGAAR AF FORELAEGGELSESKENDELSERNE , AT SPOERGSMAALET , OM EN UDENLANDSK RETSAFGOERELSE I HENSEENDE TIL ANERKENDELSE OG FULDBYRDELSE ER EN BORGERLIG SAG , HERUNDER EN HANDELSSAG , TRADITIONELT BLEVET AFGJORT I HENHOLD TIL DOMSSTATENS RET .

3 EFTER ARTIKEL 55 I KONVENTIONEN TRAEDER DENNE , FOR SAA VIDT ANGAAR DE STATER , DER ER PARTER I DEN , I STEDET FOR VISSE KONVENTIONER , DER ER INDGAAET MELLEM TO ELLER FLERE AF DISSE STATER ;

BLANDT DISSE KONVENTIONER NAEVNER DENNE BESTEMMELSE I AFSNIT 6 , DEN OVENFOR OMTALTE TYSK-BELGISKE BILATERALE KONVENTION AF 30 . JUNI 1958 ;

DET PRAECISERES IMIDLERTID UDTRYKKELIGT I ARTIKEL 56 , STK . 1 , AT DISSE KONVENTIONER ' BEVARER DERES GYLDIGHED PAA DE SAGSOMRAADER , HVOR DENNE KONVENTION IKKE FINDER ANVENDELSE ' ;

KONVENTIONEN ' FINDER ANVENDELSE PAA BORGERLIGE SAGER , HERUNDER HANDELSSAGER ' , JF . DENS ARTIKEL 1 , STK . 1 , MENS DEN TYSK-BELGISKE KONVENTION AF 30 . JUNI 1958 I HENHOLD TIL SIN ARTIKEL 1 , STK . 1 INDEHOLDER REGLERNE FOR ANERKENDELSE EFTER DENNE KONVENTIONS SAERLIGE ORDNING AF ' RETSAFGOERELSER I BORGERLIGE SAGER , HERUNDER HANDELSSAGER ' ;

4 I DEN TIDLIGERE NAEVNTE DOM AF 14 . OKTOBER 1976 HAR DOMSTOLEN AFGRAENSET KONVENTIONENS ANVENDELSESOMRAADE OVER FOR EN RETSAFGOERELSE SOM DEN FORELIGGENDE VED AT FORTOLKE BEGREBET ' BORGERLIGE SAGER , HERUNDER HANDELSSAGER ' , SOM ET SELVSTAENDIGT BEGREB OG IKKE SOM EN HENVISNING TIL NATIONAL RET I NOGEN AF DE BEROERTE STATER ;

TIL GRUND FOR DENNE FORTOLKNING LIGGER OENSKET OM INDEN FOR FAELLESSKABSRETTEN AT SIKRE LIGHEDEN OG ENSARTETHEDEN AF DE RETTIGHEDER OG FORPLIGTELSER , DER FOELGER AF KONVENTIONEN FOR DE KONTRAHERENDE STATER OG DE PERSONER , SOM ER BEROERT DERAF ;

DET RETSSIKKERHEDSPRINCIP , DER GAELDER I FAELLESSKABETS RETSORDEN , OG DE MAAL , DER FORFOELGES MED KONVENTIONEN I HENHOLD TIL TRAKTATENS ARTIKEL 220 , HVORPAA KONVENTIONEN HVILER , KRAEVER , AT DE BEGREBER OG RETLIGE KVALIFIKATIONER , SOM ER UDVIKLET AF DOMSTOLEN MED HENSYN TIL KONVENTIONEN , ANVENDES ENS I ALLE MEDLEMSSTATERNE ;

5 DET FOELGER AF DETTE KRAV , AT DEN NATIONALE RET IKKE MAA ANVENDE KONVENTIONEN TIL AT SIKRE ANERKENDELSEN OG FULDBYRDELSEN AF RETSAFGOERELSER , DER EFTER DOMSTOLENS FORTOLKNING ER UDELUKKET FRA DENS ANVENDELSESOMRAADE , HVILKET DOG IKKE AFSKAERER EN SAADAN RET FRA PAA DE SAMME RETSAFGOERELSER AT ANVENDE NOGEN AF DE SAERLIGE KONVENTIONER , SOM ER NAEVNT I BRUXELLES-KONVENTIONENS ARTIKEL 55 , SAAFREMT DER HERI ER GIVET REGLER FOR ANERKENDELSE OG FULDBYRDELSE AF SAADANNE RETSAFGOERELSER ;

DISSE KONVENTIONER BEVARER NEMLIG , SOM DET FREMGAAR AF BRUXELLES-KONVENTIONENS ARTIKEL 56 , STK . 1 , DERES GYLDIGHED FOR RETSAFGOERELSER , SOM IKKE FALDER IND UNDER KONVENTIONENS ANVENDELSESOMRAADE ;

DA DER VED ARTIKEL 1 I PROTOKOLLEN AF 3 . JUNI 1971 KUN ER TILLAGT DOMSTOLEN KOMPETENCE TIL AT FORTOLKE KONVENTIONEN OG PROTOKOLLEN , TILKOMMER DET UDELUKKENDE DE NATIONALE RETTER AT VURDERE RAEKKEVIDDEN AF DE NAEVNTE KONVENTIONER I RELATION TIL RETSAFGOERELSER , SOM ER UDELUKKET FRA BRUXELLES-KONVENTIONENS ANVENDELSESOMRAADE ;

DEN BEFOEJELSE , DER HERVED ER TILLAGT DE NATIONALE RETTER , ER SAA MEGET DESTO MERE BEGRUNDET , SOM DEN SIDELOEBENDE ANVENDELSE AF DISSE BILATERALE KONVENTIONER BIDRAGER TIL AT FREMME DEN GENSIDIGE ANERKENDELSE OG FULDBYRDELSE AF RETSAFGOERELSER MELLEM MEDLEMSSTATERNE , HVILKET ER ET ERKLAERET MAAL I KONVENTIONEN ;

6 SVARET ER DERFOR , AT BRUXELLES-KONVENTIONENS ARTIKEL 56 , STK . 1 IKKE ER TIL HINDER FOR , AT EN BILATERAL KONVENTION SOM DEN TYSK-BELGISKE KONVENTION , DER ER NAEVNT I ARTIKEL 55 , STK . 5 , BEVARER SIN GYLDIGHED FOR RETSAFGOERELSER , DER , UDEN AT FALDE IND UNDER ARTIKEL 1 , STK . 2 I KONVENTIONEN , ER UDELUKKET FRA DENNES ANVENDELSESOMRAADE ;

7 DENNE KONKLUSION KAN FOERE TIL FORSKELLIGE FORTOLKNINGER AF DET SAMME UDTRYK I DEN EUROPAEISKE KONVENTION OG I EN BILATERAL KONVENTION , MEN DETTE SKYLDES , AT DE ORDNINGER , HVORI UDTRYKKET ' BORGERLIGE SAGER , HERUNDER HANDELSSAGER ' , ANVENDES , ER FORSKELLIGE ;

INDEN FOR EN BILATERAL KONVENTIONS OMRAADE KAN NATIONALE RETTERS ANERKENDELSE AF EN RETLIG KVALIFIKATION , SOM ER FORETAGET AF DEN RET , DER FOERST HAR TRUFFET AFGOERELSE , FOERE TIL ET HENSIGTSMAESSIGT RESULTAT , NAAR DET TAGES I BETRAGTNING , AT DE NATIONALE RETTER ER INDBYRDES UAFHAENGIGE ;

MODSAT VILLE EN SAADAN FREMGANGSMAADE MEDFOERE UOENSKEDE UOVERENSSTEMMELSER I EN ORDNING SOM INDFOERT VED DEN EUROPAEISKE KONVENTION , HVIS FORTOLKNING ER BETROET EN OG SAMME DOMSTOL , DER ER FAELLES FOR ALLE PARTERNE .

VEDROERENDE SAGSOMKOSTNINGERNE

8 DE OMKOSTNINGER , DER ER AFHOLDT AF REGERINGEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND OG AF KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER , SOM HAR AFGIVET INDLAEG FOR DOMSTOLEN , KAN IKKE GODTGOERES ;

DA RETSFORHANDLINGERNE I FORHOLD TIL HOVEDSAGENS PARTER ER ET LED I DEN SAG , SOM VERSERER FOR DEN NATIONALE RET , TILKOMMER DET DENNE AT TRAEFFE AFGOERELSE OM SAGSOMKOSTNINGERNE .

PAA GRUNDLAG AF DISSE PRAEMISSER ,

KENDER

DOMSTOLEN

VEDROERENDE DET SPOERGSMAAL , DER VED KENDELSER AF 22 . DECEMBER 1977 ER FORELAGT DEN AF BUNDESGERICHTSHOF , FOR RET :

ARTIKEL 56 , STK . 1 I KONVENTIONEN OM RETTERNES KOMPETENCE OG OM FULDBYRDELSE AF RETSAFGOERELSER I BORGERLIGE SAGER , HERUNDER HANDELSSAGER , ER IKKE TIL HINDER FOR , AT EN BILATERAL KONVENTION SOM DEN TYSK-BELGISKE KONVENTION , DER ER NAEVNT I ARTIKEL 55 , NR . 5 , BEVARER SIN GYLDIGHED FOR RETSAFGOERELSER , DER , UDEN AT FALDE IND UNDER ARTIKEL 1 , STK . 2 I KONVENTIONEN , ER UDELUKKET FRA DENNES ANVENDELSESOMRAADE .