This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52025XC01564
Publication of an approved standard amendment to the product specification of a protected designation of origin or protected geographical indication in the agricultural products and foodstuffs sector, as referred to in Article 6b(2) and (3) of Commission Delegated Regulation (EU) No 664/2014
Offentliggørelse af en godkendt standardændring af varespecifikationen for en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse i sektoren for landbrugsprodukter og fødevarer som omhandlet i artikel 6b, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 664/2014
Offentliggørelse af en godkendt standardændring af varespecifikationen for en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse i sektoren for landbrugsprodukter og fødevarer som omhandlet i artikel 6b, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 664/2014
PUB/2025/35
EUT C, C/2025/1564, 7.3.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/1564/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
![]() |
Den Europæiske Unions |
DA C-udgaven |
C/2025/1564 |
7.3.2025 |
Offentliggørelse af en godkendt standardændring af varespecifikationen for en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse i sektoren for landbrugsprodukter og fødevarer som omhandlet i artikel 6b, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 664/2014
(C/2025/1564)
Denne meddelelse offentliggøres i overensstemmelse med artikel 6b, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 664/2014 (1).
MEDDELELSE OM GODKENDELSE AF EN STANDARDÆNDRING AF VARESPECIFIKATIONEN FOR EN BESKYTTET OPRINDELSESBETEGNELSE ELLER EN BESKYTTET GEOGRAFISK BETEGNELSE MED OPRINDELSE I EN MEDLEMSSTAT
»Pomme de terre de l'Île de Ré«
EU-nr.: PDO-FR-0065-AM05-20. december 2024
BOB (X) BGB ( )
1. Produktets betegnelse
»Pomme de terre de l'Île de Ré«
2. Medlemsstat, som det geografiske område tilhører
Frankrig
3. Myndighed i medlemsstaten, der meddeler standardændringen
Ministeriet for landbrug og fødevaresuverænitet
4. Beskrivelse af den eller de godkendte ændringer
Redegørelse for, hvorfor ændringen er omfattet af definitionen på en standardændring i henhold til artikel 24, stk. 4, i forordning (EU) 2024/1143
Anmodningen om ændring af den beskyttede geografiske betegnelse »Pomme de terre de l'île de Ré« henhører ikke under et af de tre tilfælde, hvor der er tale om en såkaldt EU-ændring, dvs.:
a) |
en ændring af navnet på den beskyttede oprindelsesbetegnelse |
b) |
risikoen for ugyldiggørelse af tilknytningen til det geografiske miljø |
c) |
nye restriktioner for markedsføringen af produktet. |
De franske myndigheder er derfor af den opfattelse, at anmodningen kan klassificeres som en »standardændring«.
Beskrivelse af produktet
Listen over godkendte sorter er blevet ajourført med tilføjelse og fjernelse af sorter.
Ændringen berører enhedsdokumentet.
ENHEDSDOKUMENT
»Pomme de terre de l'Île de Ré«
EU-nr.: PDO-FR-0065-AM05 - 20. december 2024
BOB (X) BGB ( )
1. Betegnelse(r) (på BOB eller BGB)
»Pomme de terre de l'Île de Ré«
2. Medlemsstat eller tredjeland
Frankrig
3. Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren
3.1. Den kombinerede nomenklatur-kode
— |
07 — SPISELIGE GRØNTSAGER, PLANTER, RØDDER OG RODKNOLDE 0701 — Kartofler, friske eller kølede |
3.2. Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1
»Pomme de terre de l'île de Ré« er en lille ny kartoffel (mindre end 70 mm).
De kartofler, som må bære den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Pomme de terre de l'île de Ré«, stammer fra spisekartoffelsorter (Alcmaria, Carrera, Primabelle, Tonic, Maïwen og Zen) og spisekartoffelsorter med fast kød (Charlotte, Château og Annabelle).
Kartoflen er kendetegnet ved at have en blød konsistens og bestemte aromaer, der kan have planteagtige noter. Tørstofindholdet ligger på optagelsesdagen på mellem 15 og 20,5 % for sorterne Alcmaria, Carrera, Primabelle, Tonic, Maïwen og Zen og på 16 og 21 % for sorterne Charlotte Château og Annabelle.
Kartoflerne høstes, inden de er helt modne, og har derfor et tyndt skind, der let fjernes ved almindelig skrabning.
Det drejer sig om en sæsonbestemt afgrøde, der kun må sælges til og med den 31. juli i høståret, og som ikke egner sig til langtidsopbevaring.
»Pomme de terre de l'île de Ré« hører til kategorien friske grøntsager, der skal afsættes straks efter optagning.
3.3. Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)
—
3.4. Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område
Alle produktionstrin fra spiring til optagning skal finde sted i det afgrænsede geografiske område.
3.5. Særlige regler for udskæring, rivning, emballering osv. af det produkt, som betegnelsen henviser til
Kartoflerne pakkes i distributionsemballage, hvis vægt ikke må overstige 25 kg. De anvendte forpakningsmåder sikrer, at kartoffelpartierne og deres oprindelse kan identificeres, og er således med til at garantere kartoflernes sporbarhed.
Forpakningen finder sted i det geografiske område.
»Pomme de terre de l'île de Ré« er et produkt, som udelukkende markedsføres friskt og skal derfor emballeres straks efter optagning.
Det høstes desuden inden det er fuldstændig modent, og er derfor et sart produkt. Det bør derfor undgås at udsætte kartoflerne for stød, som kan påvirke skindet og give skader og brune pletter. Producenterne udviser derfor særligt stor omhu under høsten, sorteringen og forpakningen for at bevare kartoflernes egenskaber.
3.6. Særlige regler for mærkning af det produkt, som betegnelsen henviser til
Ud over de angivelser, der er omhandlet i lovgivningen om markedsføring af kartofler, skal mærkningen af kartofler, som er omfattet af den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Pomme de terre de l'île de Ré«, være forsynet med betegnelsen »Pomme de terre de l'île de Ré« og »Beskyttet Oprindelsesbetegnelse« eller forkortelsen »BOB«. De skal samles inden for samme synsfelt og på samme etiket.
4. Kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning
Det geografiske område svarer til Île de Ré, som er opdelt i følgende kommuner: Ars-en-Ré, La Couarde-sur-Mer, Loix, Les Portes-en-Ré, Saint-Clément-des-Baleines, Le Bois-Plage-en Ré, La Flotte, Rivedoux-Plage, Sainte-Marie-de-Ré og Saint-Martin-de-Ré.
5. Tilknytning til det geografiske område
»Pomme de terre de l'île de Ré« er en kartoffel, hvis nye karakter, lille størrelse og særlige organoleptiske egenskaber skyldes det lokale klima på øen, der er tempereret, solrigt og blæsende.
Den lokale produktion (udvælgelse af parceller med lette og gennemtrængelige jorde, tidlig lægning, stor læggetæthed osv.) har til formål at fremme den tidlige høst, hvilket har bidraget til, at produktet siden begyndelsen af det 20. århundrede har været eftertragtet af forbrugerne.
Det geografiske område for oprindelsesbetegnelsen »Pomme de terre de l'île de Ré« svarer til de 10 kommuner i Charente-Maritime, der udgør Île de Ré. Île de Ré er beliggende i Atlanterhavet 3 km fra den franske kyst ud for kommunen La Rochelle.
Île de Ré er en del af den geologiske historie i den nordlige del af Bassin aquitain. Den består af forskellige sedimentaflejringer af koralrevstypen og derefter lerblandet jurakalk. Denne aflejring fra mesozoikum udgør Île de Ré's kalksokkel, der er blevet dækket af ler- og vindaflejringer i kvartærtiden.
Disse forskellige aflejringer har dannet et slettelandskab med meget små relieffer, hvor det højeste punkt ikke er mere end 20 meter.
Den hyppigst forekommende jordbundstype på øen er calcosol eller calcisol på kalkholdig moderbjergart.
De afgrænsede områder, der er forbeholdt produktionen af kartofler, består generelt af kystarealer af typen kalkholdig brun jord eller calciummættet jord med et sanddække samt vindaflejringer med en sandet tekstur. Der er tale om en let, tør og gennemtrængelig jordbund. Jorden har et stort indhold af kalium og fosforsyre og er generelt humusfattig.
Île de Ré har endvidere den særlige egenskab, at producenterne har en naturlig kilde til gødning i form af bladtang. Denne organiske gødning, der består af havalger, som høstes på øens strande, og som længe var den eneste kilde til organisk forbedring af jorden på øen, anvendes i dag fortsat af nogle producenter. Bladtangen har den egenskab, at den nedbrydes hurtigere end f.eks. kogødning.
Klimaet er tempereret kystklima. Det tempererede klima er desuden mere udtalt end i kystområderne på kontinentet, fordi der er flere solskinstimer, mindre nedbør og mildere temperaturer. Disse forskelle forklares ved, at havet har større indvirkning på øens klima end på kontinentets.
Klimaet er kendetegnet ved et højt antal solskinstimer, omkring 2 300 timer om året, kombineret med en stor lysintensitet, ringe nedbørsmængder (under 700 mm om året) og en årlig gennemsnitstemperatur på omkring 13 °C. Der forekommer perioder med regn, navnlig om efteråret og vinteren, og sne og frost forekommer sjældent. Île de Ré er desuden udsat for varme og kraftige vinde.
Den anvendte dyrkningspraksis har til formål at underbygge den nye karakter af »Pomme de terre de l'île de Ré«. Den er navnlig kendetegnet ved:
— |
fastsættelse af en skæringsdato for lægning, hvilket gør det muligt at sikre en tidlig høst for »Pomme de terre de l'île de Ré«, der ikke kan høstes efter den 31. juli |
— |
stor læggetæthed og tætliggende rækker |
— |
fjernelse af toppen, der udelukkende foregår mekanisk, så jordbunden ikke ændres, hvilket er med til at give produktet dets organoleptiske egenskaber. |
»Pomme de terre de l'île de Ré« er en ny kartoffel.
Tidligheden og den lille til mellemstore størrelse (under 70 mm) giver kartoflen dens særlige organoleptiske egenskaber: en blød konsistens, aromaer efter tilberedning, der udvikler sig i løbet af sæsonen — fra planteagtig til tørret frugt — og en næsten altid sødmefuld smag, der undertiden har let salte noter.
Sammenhængen mellem klima- og jordbundsforholdene på Île de Ré og producenternes dyrkningspraksis danner grundlaget for de særlige egenskaber og organoleptiske kvaliteter, som kendetegner »Pomme de terre de l’île de Ré«.
»Pomme de terre de l'île de Ré« kan tilskrive jordbunden og den lokale knowhow sin tidlighed. Den lette, tørre og gennemtrængelige jordbund, de milde temperaturer og det høje antal solskinstimer suppleret med overdækning med presenninger muliggør således en hurtig opvarmning af jorden. Tidligheden kan konstateres i spireapparatet, ved fremspiringen af planterne og frem til høsten.
Kvaliteten af »Pomme de terre de l'île de Ré« beror endvidere på, at den maksimalt må have en størrelse på 70 mm, hvilket bidrager til dens organoleptiske egenskaber. Denne størrelse er resultatet af en naturligt reguleret regnmængde samtidig med den generelt store læggetæthed, som anvendes på øen. Jordbundens gode evne til at blive tør, de milde temperaturer, varmen og de kraftige vinde, der fremmer fordampningen, bidrager ligeledes til at begrænse kartoflernes størrelse. Den store læggetæthed gør det muligt for kartoffelplanten at tåle de kraftige vinde på øen.
De ideelle klima- og jordbundsforhold, der udnyttes gennem en tilpasset dyrkningspraksis og et relevant valg af sorter, er baggrunden for de egenskaber, der er kendetegnende for »Pomme de terre de l’île de Ré«.
Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen
https://info.agriculture.gouv.fr/boagri/document_administratif-c2d2d9bb-3851-4922-a9fa-f7f353633ca9
ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/1564/oj
ISSN 1977-0871 (electronic edition)