Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52025DC0047

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Et enklere og hurtigere Europa: Meddelelse om gennemførelse og forenkling

COM/2025/47 final

Strasbourg, den 11.2.2025

COM(2025) 47 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Et enklere og hurtigere Europa: Meddelelse om gennemførelse og forenkling







I.Indledning

I løbet af de næste fem år vil Kommissionen forfølge et ambitiøst program, som beskrevet i de politiske retningslinjer I , med fremsynede, innovative politikker, der opretholder høje standarder. Disse nye initiativer vil bygge videre på grundlaget for en blomstrende, mangfoldig og retfærdig Europæisk Union for at gøre Europa til et endnu mere attraktivt sted at bo, arbejde og investere.

Samtidig vil vi markant lette regelbyrden for borgere, virksomheder og forvaltninger i EU. For at øge velstanden og styrke modstandsdygtigheden vil Kommissionen foreslå en hidtil uset forenkling for at åbne op for muligheder, innovation og vækst. Vi vil skabe ny dynamik for at fremskynde, forenkle og forbedre EU's politikker og lovgivning og gøre reglerne klarere og lettere at forstå og hurtigere at gennemføre. Vi vil også skabe et dybere samarbejde med alle relevante institutioner og interessenter, så fælles ansvar kan fremme bedre resultater.

Styrkelse af EU's konkurrenceevne er blevet vigtigere end nogensinde før i den aktuelle ustabile og usikre verden. Det fordrer et retligt miljø, der stimulerer til virksomhedsetablering og -vækst, og som beskytter og styrker borgerne på den enkleste, hurtigste og mest effektive måde. Det kræver også et skarpt fokus på de skiftende konkrete realiteter kombineret med en klar intention om at nå vores økonomiske, sociale og miljømæssige mål med de mest omkostningseffektive midler.

Høje standarder kan være en stærk kilde til konkurrencefordele. I mange tilfælde understøtter de værdien og kvaliteten af europæiske produkter, beskytter borgerne, fremmer innovationen og sikrer, at EU's økonomi er bæredygtig og retfærdig. Disse fordele kan kun udnyttes, hvis EU's regler er forholdsmæssigt afstemt, effektive og gennemføres fuldt ud og konsekvent. EU's regler skal også holde trit med de menneskelige og teknologiske fremskridt og modsvare udviklingen på verdensplan.

Som fremhævet i Draghirapporten II har akkumuleringen af regler på forskellige niveauer over tid, deres øgede kompleksitet og de stigende udfordringer i forbindelse med at gennemføre dem en betydelig indvirkning på Europas konkurrenceevne, hvilket begrænser vores økonomiske potentiale og velstand. Tiden er inde til at gøre status og forbedre kvaliteten af EU's lovgivningsmæssige rammer for at fremskynde opfyldelsen af vores aftalte mål.

Dette kræver dristig og samordnet handling snarere end en trinvis tilgang. Kommissionen, Europa-Parlamentet, Rådet, medlemsstaternes myndigheder på alle niveauer og interessenter vil skulle arbejde sammen om at strømline og forenkle regler på EU-plan og nationalt og regionalt plan samt om at gennemføre politikker på mere effektiv vis. Det er også nødvendigt at gøre op med den lovgivningsmæssige fragmentering i det indre marked for at fremme en betydelig yderligere økonomisk vækst.

Denne meddelelse fremlægger en vision for en gennemførelses- og forenklingsdagsorden, der giver hurtige og synlige forbedringer for mennesker og virksomheder med henblik på et mere velstående, dekarboniseret og modstandsdygtigt EU. De omnibuspakker, der er beskrevet i Kommissionens arbejdsprogram for 2025, vil være vores første resultater i denne mandatperiode. De er kun begyndelsen. Indsatsen vil fortsætte mandatperioden igennem med en ambition om at stressteste hele den eksisterende EU-lovgivning i tæt samarbejde med fagfolk og interessenter.

I denne meddelelse beskrives et omfattende sæt værktøjer, som skal hjælpe med at opnå disse resultater, uden at der skabes overflødige procedure- eller administrationslag. Kommissionen vil i stedet fokusere sin indsats og sine ressourcer på at anvende disse værktøjer til at skabe enklere regler og sikre en mere omkostningseffektiv gennemførelse. Denne ændring i lovgivnings- og organisationskulturen vil involvere hele vores organisation. Alle Kommissionens tjenestegrene vil medvirke til denne rationaliseringsindsats.

Kommissionens tilgang til gennemførelse og forenkling vil være styret af behovet for at gøre status over fortiden, navigere i nutiden og forme fremtiden. For bedre at opfylde vores politiske målsætninger vil vi forenkle de eksisterende regler, overalt hvor det er nødvendigt, og sikre, at de gennemføres bedre. Vi vil gennemgå og tilpasse EU's lovgivningsmæssige rammer, så de bedre modsvarer borgernes og virksomhedernes behov. Kommissionen vil tage behørigt hensyn til principperne om bedre lovgivning og retssikkerhed, når den fremsætter forenklingsforslag. Nye værktøjer til bedre regulering og forenkling vil sikre, at fremtidige regler udformes med gennemførelse og forenkling for øje fra starten. Gennem alle disse tiltag vil vi stræbe efter en mere effektiv opfyldelse af vores økonomiske, sociale og miljømæssige mål.

II.Sikring af resultater i EU's politikker

I de seneste år har EU vist sin vilje til at tage direkte fat på udfordringerne og har i et hurtigt tempo opnået enighed om ambitiøse politikker for at reagere på adskillige komplekse kriser og hændelser. Vores succes afhænger nu dels af en effektiv gennemførelse og dels af at undgå, at akkumuleringen af byrder for mennesker, virksomheder og forvaltninger modarbejder formålet.

Gennemførelse vedrører primært medlemsstaterne, når de omsætter EU-retten til national lovgivning og sørger for, at den håndhæves. Det gælder også myndigheders, borgeres og virksomheders anvendelse af reglerne. Selv på områder, hvor der ikke er nogen bindende EU-lovgivning, er det blevet afgørende at arbejde koordineret mod mål, der er aftalt på EU-plan, for at opnå resultater. Dette koordinerede arbejde er også nødvendigt for at undgå, at yderligere nationale krav, der ikke følger af EU-retten – såkaldt "overregulering" III – fører til fragmentering af det indre marked og skaber en yderligere byrde for mennesker og virksomheder. Kort sagt er det et fælles ansvar.

Mangler i gennemførelsen af reglerne og fuldførelsen af det indre marked IV hæmmer EU's velstand og konkurrenceevne. De kan også underminere EU's evne til at nå sine politiske mål og forsvare Unionens værdier. Som konsekvens høster mennesker og virksomheder ikke det fulde udbytte af EU's politikker, og virksomhederne står ofte over for betydelige udfordringer med at overvinde lovgivningsmæssige hindringer og administrative byrder V .

Som led i den bredere ændring af lovgivningskulturen er EU nødt til at fokusere på at forbedre gennemførelsen af reglerne og forene kræfterne mellem EU-institutionerne, medlemsstaterne og interessenterne. Kommissionen vil fremskynde sit arbejde med bedre gennemførelse ved hjælp af:

a)et tættere samarbejde med medlemsstaterne

b)investering i administrativ kapacitet, digitale værktøjer og data

c)en mere effektiv inddragelse af interessenter

d)en hurtig og resolut håndhævelsesindsats

a) Et tættere samarbejde med medlemsstaterne

Samarbejde med medlemsstaterne om gennemførelse af EU-retten er den hurtigste vej til at sikre, at EU-reglerne opfylder deres formål. Det bidrager også til at forhindre, at der overhovedet sker tilsidesættelser. For Kommissionen betyder dette en intensivering af dialogen med og mere støtte til medlemsstaterne, så de kan gennemføre EU-retten korrekt og rettidigt.

Når en større retsakt er ved at blive færdiggjort af Europa-Parlamentet og Rådet, vil Kommissionen systematisk udarbejde en gennemførelsesstrategi VI for at planlægge, hvordan den vil støtte medlemsstaterne under hele gennemførelsesforløbet. Strategien vil kortlægge (retlige, administrative eller praktiske) udfordringer i forbindelse med gennemførelsen og anvendelsen af retsakten, omhandle ordninger til sporing af fremskridt, støtteforanstaltninger (herunder for SMV'er) og give en klar tidsplan. Den nylige Accele-RES-strategi er et godt eksempel, idet strategien hjælper medlemsstaterne med at gennemføre strømlinede tilladelsesprocedurer i henhold til det reviderede direktiv om vedvarende energi VII .

Tidlig orientering fra medlemsstaterne og interessenter er afgørende, for at Kommissionen kan udarbejde effektive gennemførelsesstrategier, hvori der er indarbejdet målrettede og effektive støtteforanstaltninger. Med hensyn til direktiver vil Kommissionens forklarende skabeloner og køreplaner for gennemførelse, som skal suppleres af medlemsstaterne, føre til en hurtigere og fuldstændig gennemførelse. På samme måde vil proaktive opdateringer om nationale forpligtelser, der går videre end kravene i EU-retten (overregulering), bidrage til at håndtere virkningerne af divergerende regler på tværs af EU.

Kommissionen vil benytte ekspertgrupper og lignende rammer til at opbygge tættere partnerskaber med nationale myndigheder, støtte gennemførelsen og fremme peerstøtte mellem medlemsstaterne. Den frivillige tilgang i taskforcen for håndhævelse af reglerne for det indre marked, hvor Kommissionen og medlemsstaterne arbejder sammen om at fjerne markedshindringer, kan være en model for lignende arbejde i andre sektorer såsom konkurrence, telekommunikation eller energi. Desuden kan EU-reguleringsagenturer også være medvirkende til at opnå en konsekvent anvendelse af EU-retten, navnlig ved at bidrage til en fælles tilsynskultur.

b) Investering i administrativ kapacitet, digitale værktøjer og data

En effektiv gennemførelse af politik beror på veludrustede og effektive offentlige forvaltninger. Det fordrer en høj grad af digitalisering og adgang til data og dokumentation VIII samt tilstrækkeligt personale og passende færdigheder i alle forvaltninger, der er involveret i gennemførelsen. EU har en række værktøjer og programmer, som støtter gennemførelse, overvågning og evaluering. F.eks. hjælper instrumentet for teknisk støtte medlemsstaterne med at opbygge deres administrative kapacitet, digitalisere, foretage reformer og gennemføre EU's prioriteter i bred forstand med en minimal byrde for medlemsstaterne. Inden for rammerne af det europæiske administrative rum (ComPAct) IX yder Kommissionen støtte til styrkelse af den administrative kapacitet på nationalt, regionalt og lokalt plan – med fokus på færdigheder og den digitale og den grønne omstilling – og udvekslinger, hvor embedsmænd kan dele god praksis og arbejde med fælles problemer på tværs af grænserne X . Derudover fremmer Kommissionen inden for rammerne af informationssystemet for det indre marked digitalt administrativt samarbejde på tværs af grænserne om gennemførelsen af reglerne for det indre marked.

Kommissionen vil fremme en effektiv anvendelse af sådanne værktøjer i forbindelse med gennemførelsen af vigtige nye politikker eller ny lovgivning.

c) En mere effektiv inddragelse af interessenter

Nogle udfordringer i forbindelse med gennemførelse kan ikke forudses. Derfor har Kommissionen behov for regelmæssig kontakt med interessenter og fagfolk for at indsamle feedback om, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer, og for at finde måder, hvorpå gennemførelsen kan forbedres og gøres lettere.

Hver kommissær vil være vært for mindst to gennemførelsesdialoger om året med deltagelse af interessenter. Målet vil være at vurdere fremskridtene og indkredse områder, der kræver opmærksomhed, for at EU's politikker kan give resultater. Dialogerne vil være rettet mod de grupper, der er mest berørt af EU's politikker, som f.eks. industrien, herunder SMV'er, arbejdsmarkedets parter, regionale og lokale myndigheder og civilsamfundet, idet der sigtes mod en afbalanceret deltagelse og repræsentation af interesser. Resultaterne af dialogerne vil blive fremlagt i årlige statusrapporter om håndhævelse og gennemførelse. Rapporterne vil bidrage til at kortlægge problemer med ringe gennemførelse, overregulering, overopfyldelse eller fragmentering og afdække muligheder for forenkling og harmonisering. Dialogerne vil blive indledt med det samme med en første runde i første halvdel af 2025.

d) En hurtig og resolut håndhævelsesindsats

Hvis der fortsat er mangler i gennemførelsen og anvendelsen af EU-retten på trods af Kommissionens støtte som beskrevet ovenfor, vil vi fremskynde indsatsen for at opnå overholdelse. Sektorspecifikke overvågnings- og forebyggelsesmekanismer XI og værktøjer til problemløsning XII er fortsat nyttige til at kortlægge overholdelsesproblemer og håndtere specifikke spørgsmål. Hurtige løsninger kan også opnås gennem dialoger forud for en eventuel traktatbrudsprocedure XIII .

Hvis samarbejde ikke kan sikre en rettidig gennemførelse af de aftalte regler, er det nødvendigt med traktatbrudsprocedurer, ledsaget af en klar meddelelse om grundene til, at der skal skrides til handling. Kommissionen vil som traktaternes vogter forfølge en resolut håndhævelsesindsats for at sikre, at reglerne gennemføres, og for at bekæmpe fragmentering af det indre marked og enhver ulovlig overregulering XIV . Den vil også fortsat følge sin strategiske tilgang XV og prioritere de tilsidesættelser, der har den største indvirkning på offentlighedens interesser og erhvervsinteresser.

Antallet af verserende traktatbrudsprocedurer er fortsat højt (ca. 1 500 sager XVI i begyndelsen af 2025), og nogle af sagerne er langvarige. Kommissionen vil fortsætte sit arbejde med at afslutte traktatbrudssager på tilfredsstillende vis, så EU-retten kan give de tilsigtede fordele. Hvis tilsidesættelser af EU-retten ikke løses i de tidlige faser af en traktatbrudsprocedure, vil Kommissionen ikke tøve med at indbringe sagerne for Den Europæiske Unions Domstol og anmode om økonomiske sanktioner, hvor det er juridisk muligt XVII .

III.Et enklere og hurtigere Europa

Den grønne og den digitale omstilling ændrer verdens økonomier og samfund, hvilket ansporer til intens konkurrence om ressourcer og innovation. Hvis EU skal have succes i dette nye miljø, kræver det en dristig tilgang for at styrke vores konkurrenceevne, bl.a. ved at forenkle de lovgivningsmæssige rammer uden at underminere EU's politiske mål og høje standarder. Denne nye tilgang vil søge at håndtere alle kilder til reguleringsmæssige byrder – rapporteringsforpligtelser, tilbagevendende administrative omkostninger og overholdelsesomkostninger mere generelt – på alle de områder, hvor det oprindelige lovgivningsmæssige formål på passende vis kan forfølges med mere strømlinede og effektive midler.

Kommissionen har i de seneste år taget skridt til at reducere den administrative byrde. I marts 2023 bebudede den et mål om at reducere rapporteringsbyrden med 25 % for virksomheder og forvaltninger uden at underminere de politiske mål XVIII . Med sit arbejdsprogram for 2024 XIX fremlagde den de første 41 foranstaltninger med henblik på at nå dette mål. Af betydelige foranstaltninger kan nævnes EU-toldreformen, som alene forventes at give 2,7 mia. EUR i besparelser, justeringer af tærsklen i regnskabsdirektivet, som vil komme mere end en million virksomheder til gavn, og en fælles onlineformular for erklæringer om udstationerede arbejdstagere XX .

I 2025 har Kommissionen gjort forenkling, reduktion af rapporteringsbyrden, mindre bureaukrati, strømlining af processen for opnåelse af tilladelser og forenkling af lovgivningen til sine topprioriteter for de næste fem år. Alle kommissærer vil forfølge disse mål inden for deres ansvarsområder, under koordinering af kommissæren med ansvar for gennemførelse og forenkling.

Disse ændringer supplerer den eksisterende "én ind, én ud"-tilgang, der har til formål at udligne omkostningerne ved ny lovgivning ved at reducere byrderne XXI , normalt inden for samme politikområde XXII . Tilgangen har været anvendt fuldt ud siden 2022 og har ført til forslag fra Kommissionen, som vil medføre betydelige nettoomkostningsbesparelser, hvis fælleslovgiverne vedtager dem fuldt ud XXIII .

En forenklingsindsats baseret på omfattende revisioner og målrettede ændringer af EU-reglerne vil gøre livet lettere for mennesker og virksomheder, herunder de 33 millioner SMV'er og mange tusinder små midcapselskaber. Vi vil samarbejde med dem om at maksimere brugen af vores onlinefeedbackredskaber XXIV for at få mere viden om gennemførelsesvanskeligheder og muligheder for forenkling.

Kommissionen vil bygge videre på arbejdet i Fit for Future-platformen, en ekspertgruppe på højt niveau, der i de seneste år har givet væsentligt input til forenklingsbestræbelser XXV . Platformens medlemmer bidrog med ekspertise fra nationale forvaltninger, virksomheder, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet, Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Netværket af regionale knudepunkter til evaluering af gennemførelsen af EU's politik (RegHub) bidrog også for så vidt angår udfordringer i forbindelse med gennemførelse på regionalt og lokalt plan.

For at omsætte denne nye indsats til praktisk handling vil Kommissionen anvende følgende værktøjer og tiltag:

a)nye mål for reduktion af den administrative byrde

b)prioritering af nye forenklingsforanstaltninger

c)gradvis stresstestning af EU-lovgivningen

d)et enklere, mere fokuseret og mere virkningsfuldt EU-budget

e)praktisk erfaring gennem realitetstjek

a)Nye mål for reduktion af den administrative byrde

For at sikre en vedvarende og målbar indsats i de kommende år havde Kommissionen fastsat målene for reduktion af rapporteringsbyrden til mindst 25 % for alle virksomheder og 35 % for SMV'er uden at underminere de politiske mål. Rapporteringsomkostningerne udgør imidlertid kun en del af de administrative omkostninger, og på grundlag af den modtagne feedback mener vi, at det er nødvendigt at følge en mere helhedsorienteret tilgang. Kommissionen vil derfor anvende målene for reduktion af byrden på et referencescenario for alle administrative omkostninger.

Ved hjælp af data, der er tilgængelige på EU-plan og nationalt plan, har Eurostat anslået de samlede tilbagevendende administrative omkostninger til 150 mia. EUR i EU i 2022 XXVI . En reduktion på 25 % i forhold til referencescenariet vil kræve, at de tilbagevendende administrative omkostninger nedbringes med 37,5 mia. EUR ved mandatperiodens udløb. Særlige foranstaltninger rettet specifikt mod SMV'er vil sigte mod at opfylde målet på 35 %. Vi vil gøre status over vores fremskridt hen imod denne målsætning i årlige statusrapporter om håndhævelse og gennemførelse, som også vil omfatte retningslinjer for fremtidige forenklingsinitiativer.

Siden målet om en reduktion af byrden på 25 % blev bebudet i marts 2023, har Kommissionen foreslået foranstaltninger, der anslås at give omkring 5 mia. EUR i besparelser XXVII . Det er Europa-Parlamentets og Rådets ansvar at opretholde eller, hvor det er muligt, styrke potentialet til reduktion af byrden i Kommissionens forslag under lovgivningsforhandlingerne, og medlemsstaternes ansvar at undgå overregulering i den nationale gennemførelse eller anvendelse af EU-retten.

Foruden at forfølge disse kvantificerede mål for reduktion af rapporteringsomkostninger og andre tilbagevendende administrative omkostninger vil Kommissionen fortsat tilstræbe meningsfulde reduktioner af andre omkostninger ved overholdelse af lovgivningen, hvor der kan findes en mere omkostningseffektiv måde at opfylde det politiske mål på.

b)Prioritering af nye forenklingsforanstaltninger

I Kommissionens arbejdsprogram for 2025 er der et større fokus på forenkling end nogensinde før. Arbejdsprogrammet omfatter en række omnibuspakker og andre forenklingsforslag til håndtering af prioriterede områder, der er blevet udpeget sammen med interessenter i løbet af det seneste år XXVIII . Vi opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet til at overveje at hastebehandle disse sager og behandle forenklingsforslagene uden at genåbne andre dele af lovgivningen, så der kan skabes størst mulig og hurtig klarhed og byrdelettelse for virksomhederne. Forenklingsforanstaltninger vil fortsat blive fremhævet i arbejdsprogrammet med henblik på en sådan prioritering i de kommende år.

De omnibuspakker og andre forenklingsforslag, der vil blive vedtaget i løbet af året, vil maksimere forenklingen ved at tage fat på samspillet mellem forskellige retsakter. De vil bl.a. omfatte:

·En omnibuspakke om bæredygtighed. Dette forslag vil indeholde vidtgående forenklinger inden for rapportering om bæredygtig finansiering, due diligence i forbindelse med bæredygtighed og taksonomi. Det vil sikre, at kravene er bedre afstemt efter investorernes behov, at fristerne er mere rimelige, at de finansielle parametre ikke er til hinder for investeringer i mindre virksomheder under omstilling, og at virksomhedernes forpligtelser står i et rimeligt forhold til omfanget af deres aktiviteter. Det vil navnlig rette op på det forhold, at mindre virksomheder i forsyningskæderne i praksis bliver pålagt overdrevne rapporteringsforpligtelser, hvilket aldrig var de lovgivende instansers hensigt. Kravene i kulstofgrænsetilpasningsmekanismen vil blive lempet til fordel for mindre importører, navnlig for SMV'er og myndigheder.

·En omnibuspakke om investeringsforenkling. Denne pakke vil bl.a. lette anvendelsen af InvestEU og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og forenkle rapporteringen. 

·En omnibuspakke om bl.a. små midcapselskaber og fjernelse af papirkrav. Denne omnibuspakke vil sikre, at der også gælder tilpassede krav for små midcapselskaber, og den vil fjerne ineffektive krav om papirformat i produktlovgivningen.

·En digital pakke. Revisionen af forordningen om cybersikkerhed og forenklingen af cybersikkerhedslovgivningen vil sikre forenklede og mere fleksible metoder til at lette rapportering med flere formål for at undgå dobbeltarbejde. Dette vil indgå i den bredere vurdering i mandatperiodens første år af, hvorvidt de udvidede EU-regler på det digitale område i tilstrækkelig grad afspejler behovene og begrænsningerne hos virksomheder såsom SMV'er og små midcapselskaber og går videre end nødvendige retningslinjer og standarder, der letter overholdelsen XXIX . Bl.a. vil der med en strategi for en europæisk dataunion blive taget fat på de eksisterende dataregler for at sikre en forenklet, klar og sammenhængende retlig ramme for, at virksomheder og offentlige forvaltninger kan dele data problemfrit og i stor skala, samtidig med at de overholder høje standarder for sikkerhed og beskyttelse af privatlivets fred.

·En forenkling af den fælles landbrugspolitik. Denne pakke vil omhandle kilder til kompleksitet og overdrevent store administrative byrder for landbrugere og nationale forvaltninger i forbindelse med forvaltning, overvågning og rapportering og samtidig udnytte digitaliseringspotentialet.

Ud over disse forslag vil andre initiativer i arbejdsprogrammet forenkle lovgivningen for at strømline udstedelsen af tilladelser, godkendelser og rapporteringskrav. Disse initiativer omfatter retsakten om fremskyndelse af industriel dekarbonisering, som vil udvide de fremskyndede tilladelser til at omfatte flere sektorer under omstilling, og den målrettede revision af EU's regler om kemikalier (REACH), som vil forenkle reglerne for kemikalieindustrien uden at gå på kompromis med sundhed, sikkerhed og miljøbeskyttelse.

Digitale initiativer vil bidrage til forenkling og gennemførelse på tværs af alle politikområder XXX . Med udgangspunkt i den digitale tegnebog vil vi fremlægge den europæiske virksomhedstegnebog, der skal sætte virksomheder i stand til at håndtere nationale, grænseoverskridende og europæiske reguleringsmæssige krav, meddelelser og overholdelsesprocesser på ét sted og på en brugervenlig måde.

Mulighederne for yderligere forenklingsforslag vil blive undersøgt, herunder en mulig omnibuspakke på forsvarsområdet med henblik på at nå de investeringsmål, der vil blive fastsat i hvidbogen, og for at gøre det muligt for innovative virksomheder at blomstre.

Selv om forslag om fuldstændig ophævelse af eksisterende lovgivning eller tilbagetrækning af udestående forslag også kan være begrundede i andre hensyn (forældede regler eller manglende politisk fremskridt med langvarige forslag), kan forenklings- og omkostningseffektivitetshensyn ofte også spille ind i disse tilfælde.

c)Gradvis stresstestning af EU-lovgivningen

Arbejdsprogrammet indeholder også en første liste over evalueringer af individuelle love eller hele politikområder (kvalitetskontroller), som sætter gang i en proces med stresstestning af EU-lovgivningen. Der vil blive set kritisk på potentialet til forenkling, og fokus vil være på at finde muligheder for at reducere omkostninger og konsolidere regler, under særlig hensyntagen til udfordringerne for SMV'er. Resultaterne vil indgå i den næste runde af forenklingspakker og således være med til at skabe en god cirkel.

Stresstestningen vil være en kontinuerlig proces for at screene EU-lovgivningen. Målet er i sidste ende at gennemgå hele den gældende EU-ret for at indfange dens kumulative virkninger og eventuelle uoverensstemmelser samt at forenkle den, samtidig med at dens politiske mål nås på en mere effektiv måde. Hver kommissær vil sørge for, at lovgivningen inden for deres ansvarsområde stresstestes, under styring af kommissæren med ansvar for gennemførelse og forenkling. På grundlag af denne proces vil der blive medtaget konkrete forenklingsforanstaltninger i Kommissionens arbejdsprogram hvert år.

d)Et enklere, mere fokuseret og mere virkningsfuldt EU-budget

Forenkling er også afgørende for at afhjælpe den aktuelle fragmentering af EU's finansielle landskab og reducere den administrative byrde, som alle interessenter står over for, så det sikres, at EU-midlerne gennemføres rettidigt og effektivt. Som beskrevet i meddelelsen om vejen mod den næste flerårige finansielle ramme XXXI vil Kommissionen i 2025 fremlægge et forslag til et enklere, mere fokuseret og mere fleksibelt langsigtet budget, der opfylder EU's prioriteter og samtidig letter støttemodtagernes adgang til EU-finansiering og maksimerer dets virkning. Det vil også mindske kompleksiteten for gennemførelsesmyndighederne, samtidig med at der opretholdes stærke garantier for beskyttelsen af Unionens finansielle interesser. Dette forslag vil bygge på erfaringerne fra den nuværende programmeringsperiode og en bred høring på politisk og institutionelt niveau samt interessentniveau sideløbende med proaktivt opsøgende arbejde rettet mod borgerne.

e)Praktisk erfaring gennem realitetstjek

Kommissionen vil opsøge fagfolk i virksomheder, navnlig SMV'er og små midcapselskaber på en lang række områder, for at få indsigt i deres praktiske erfaringer og EU-lovgivningens indvirkning på deres aktiviteter. Disse udvekslinger på teknisk plan vil bidrage til at indkredse og løse praktiske problemer såsom spørgsmål i forbindelse med godkendelser, tilladelser, kontrol eller overholdelse.

Realitetstjekkene vil søge at kortlægge alle hindringer og positive erfaringer og afdække, hvordan de hænger sammen med EU-regler, gennemførelse og omsættelse i national ret. De vil bidrage til at kontrollere, om de antagelser, der ligger til grund for EU-lovgivningen, er korrekte og giver de forventede fordele. De vil også bidrage til at vurdere, om de planlagte forenklingsforanstaltninger vil medføre omkostningsbesparelser, og om de er hensigtsmæssige og realistiske.

Resultatet af realitetstjekkene indgår i stresstestningen af den eksisterende lovgivning (herunder evalueringer og kvalitetskontroller) og udformningen af fremtidige forenklingsforslag.

IV.En forbedret måde at fastsætte nye regler på

Lige så vigtigt, som det er at forenkle eksisterende regler, er det, at ny lovgivning er enkel, let at forstå og gennemføre, klart formuleret og utvetydig. Gennemførelses- og håndhævelsesspørgsmål skal tages i betragtning, fra det øjeblik Kommissionen udarbejder sine forslag, som fastsat i retningslinjerne og værktøjskassen til bedre regulering XXXII , og gennem hele lovgivningsprocessen.

EU kan bygge videre på sin tilgang til bedre regulering, som er anerkendt som værende blandt de bedste i OECD, bl.a. med hensyn til høringer, evalueringer og konsekvensanalyser XXXIII . Den drager også fordel af arbejdet i Udvalget for Forskriftskontrol, som sikrer, at den dokumentation, der ligger til grund for lovgivningsforslag, er af høj kvalitet.

Ikke desto mindre ser de fleste virksomheder – navnlig SMV'er – lovgivningsmæssige krav og deres kumulative virkning som den største udfordring i forbindelse med etablering og vækst af deres virksomhed i EU. Dette nødvendiggør en forstærket undersøgelse af den påtænkte nye lovgivnings indvirkning på konkurrenceevnen, SMV'er og nystartede virksomheder samt små midcapselskaber. Det fordrer også, at Europa-Parlamentet og Rådet nøje overvejer virkningen af de ændringer, de foretager under lovgivningsprocessen. Det vil også være nødvendigt med en nærmere granskning af de vilkår for beføjelser, der indføres i lovgivningen, og efterfølgende af relevante delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter.

For at håndtere disse udfordringer er der behov for en ny tilgang til lovgivningsprocessen gennem:

a)styrkede SMV- og konkurrenceevnetjek

b)granskning af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter og dertil knyttede beføjelser

c)intelligent og digital levering som en integreret del af udformningen af EU-lovgivningen

d)en enkel metode til vurdering af virkningen af væsentlige ændringer

a)Styrkede SMV- og konkurrenceevnetjek

De styrkede SMV- og konkurrenceevnetjek vil blive anvendt systematisk på al planlagt lovgivning med forudsigelige virkninger for virksomheder, navnlig små virksomheder, for at undersøge disse virkninger nærmere. I konkurrenceevnetjekket tages fire centrale aspekter i betragtning: omkostnings- og priskonkurrenceevne, international konkurrenceevne, innovationskapacitet og indvirkning på SMV'ers konkurrenceevne. Tjekket vil have et stærkt sektorfokus. Det vil vurdere EU-virksomhedernes konkurrencemæssige stilling i de sektorer, der er mest berørt af hvert forslag, ved hjælp af indikatorer og kvalitative oplysninger og give en proxyværdi for de berørte EU-virksomheders konkurrencesituation med henblik på at opnå en bedre forståelse af de kumulative virkninger for visse sektorer, f.eks. de sektorer, der i Draghirapporten er fremhævet som værende afgørende for den europæiske konkurrenceevne. Kommissionen vil derefter overveje, hvilke afbødende foranstaltninger der er mest hensigtsmæssige, når der konstateres konkurrencemæssige problemer.

Kommissionen vil følge op på anbefalingerne i Fit for Future-platformens udtalelse, hvori det blev foreslået, hvordan SMV-testen kan fornyes XXXIV . Konsekvensanalyserne af den relevante lovgivning vil give et tydeligere billede af virkningerne for SMV'er samt støttende og afbødende foranstaltninger og forbedre kvaliteten af de oplysninger, der er til rådighed for kommissærkollegiet og fælleslovgiverne. Desuden vil analysen af lovgivningens indirekte virkninger for SMV'er blive styrket. Alle evalueringer og kvalitetskontroller vil også omfatte en særlig analyse af politikkernes effektivitet for så vidt angår SMV'er.

b)Granskning af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter og dertil knyttede beføjelser

Kommissionen vedtager hvert år et stort antal delegerede retsakter XXXV og gennemførelsesretsakter XXXVI i medfør af lovgivning, der er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet. Mange af retsakterne er af teknisk karakter og har begrænsede virkninger, som allerede er taget i betragtning i forbindelse med forslaget til basislovgivningen, og kræver derfor ikke en særlig konsekvensanalyse.

Når Kommissionen skal vælge mellem politiske løsningsmodeller, og der er betydelige virkninger, som ikke er taget i betragtning i forbindelse med udarbejdelsen af Kommissionens forslag til basislovgivningen, vil delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter imidlertid blive underkastet en konsekvensanalyse XXXVII . Selv når der ikke er nogen politiske valgmuligheder, vil Kommissionen fremlægge en omkostnings- eller omkostningsbesparelsesanalyse, hvis der forventes betydelige virkninger. Hvis det er relevant, vil der blive lagt særlig vægt på virkningen for SMV'er.

Under lovgivningsprocessen vil Kommissionen nøje overveje konsekvenserne af de relevante beføjelser, som fælleslovgiverne foreslår, så Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, for at undgå, at beføjelserne vokser i omfang, og at der skabes unødvendig kompleksitet og unødvendige omkostninger.

c)Intelligent og digital levering som en integreret del af udformningen af EU-lovgivningen

Indholdet af et initiativ skal være af god kvalitet, dvs. let at forstå, utvetydigt og tilstrækkeligt klart til at kunne oversættes entydigt til alle Unionens officielle sprog, og det skal udformes med tanke på den faktiske gennemførelse.

Fremtidige gennemførelsesvanskeligheder kan bedst kortlægges gennem tidlig dialog og samarbejde med medlemsstaterne, regionale og lokale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og andre interessenter. For at opfylde dette mål vil de retlige og praktiske aspekter af gennemførelsen blive en del af interessenthøringerne og konsekvensanalyserne, hvor det er relevant.

Kommissionen vil levere politikker, der er gearet til digitalisering, ved at sørge for, at digitale overvejelser integreres fra starten XXXVIII , og ved at benytte innovative redskaber såsom reguleringsmæssige sandkasser til at afprøve politiske løsningsmodeller med det europæiske erhvervsgrundlag XXXIX . Vi vil også fremme grænseoverskridende interoperabilitet XL hos offentlige forvaltninger og udvide anvendelsen af e-platforme, som f.eks. den fælles digitale portal XLI , og videreanvendelsen af eksisterende oplysninger, herunder via forhåndsudfyldelse af formularer, til aktuelle eller fremtidige overholdelseskrav XLII .

For at lette rapporteringsbyrden og overholdelsesomkostningerne vil vi yderligere indarbejde engangsprincippet og princippet om digitalt som standard i partnerskaber med nationale, regionale og lokale myndigheder og de relevante EU-agenturer.

d)En enkel metode til vurdering af virkningen af væsentlige ændringer

Kommissionen vil fremsætte forslag for fælleslovgiverne om en enkel metode til at vurdere virkningerne af deres væsentlige ændringer for at afprøve sådanne vurderinger og vise, at de godt kan gennemføres, uden at det forsinker lovgivningsprocessen unødigt. Ved i videst muligt omfang at trække på eksisterende værktøjer, modeller og data kan denne metode give et estimat af de administrative omkostninger, der følger af væsentlige ændringer, foruden et mere informativt billede af andre omkostninger. Kommissionen vil fremsætte disse forslag med henblik på høring af fælleslovgiverne i andet kvartal af 2025.

V.Vejen frem: partnerskab og fælles ansvar

I denne meddelelse har Kommissionen fremlagt en ambitiøs dagsorden for forenkling og gennemførelse med henblik på at øge konkurrenceevnen, velstanden, de politiske resultater og modstandsdygtigheden i EU. Hvis disse mål skal nås, vil det kræve et stærkt engagement fra alle andre institutioner og interessenter, herunder navnlig Europa-Parlamentet og Rådet.

Nationale, regionale og lokale myndigheder vil også være afgørende partnere, når det gælder om at omsætte ambitioner til konkrete tiltag, idet de kan udpege muligheder for forenkling, foreslå interessenter, der skal inddrages i de nye høringsaktiviteter (gennemførelsesdialoger og realitetstjek), og mangedoble forenklingsforanstaltninger ved at omsætte dem på alle forvaltningsniveauer.

Principperne om partnerskab og samarbejde vil være retningsgivende for Kommissionens arbejde:

a)regelmæssig rapportering om fremskridt og sikring af gennemsigtighed og ansvarlighed

b)samarbejde med fælleslovgiverne om at skabe enklere og mere effektive EU-regler

a) Regelmæssig rapportering om fremskridt og sikring af gennemsigtighed og ansvarlighed

Kommissionen vil regelmæssigt rapportere om de fremskridt, der gøres. Hver kommissær vil forelægge en årlig statusrapport om gennemførelsen og håndhævelsen inden for sit ansvarsområde for det pågældende parlamentsudvalg og den pågældende rådssammensætning. Rapporterne vil gøre rede for de fremskridt, der er gjort med hensyn til centrale politiske mål samt håndhævelsesforanstaltninger, gennemførelse og støtte- og forenklingsforanstaltninger. Rapporterne vil også gøre status over interessentdialoger (herunder gennemførelsesdialoger), stresstest og realitetstjek. De vil skitsere eventuelle yderligere foranstaltninger, som der måtte være behov for.

Kommissionen vil fremlægge en oversigtsrapport, der fremmer ansvarlighed og opfølgning i den årlige gennemførelses- og forenklingscyklus. På Europawebstedet vil Kommissionen også offentliggøre brugervenlig information om emner såsom fremskridt med hensyn til målene for reduktion af byrder, håndhævelsesforanstaltninger og gennemførelse af EU-lovgivningen på nationalt plan, herunder interaktive kort og brugertilpasselige grafer.

Årlig gennemførelses- og forenklingscyklus

§Kommissærerne iværksætter forløbet
med de to årlige gennemførelsesdialoger.

§Kommissærerne udarbejder årlige statusrapporter om
håndhævelse og gennemførelse.

§Kommissærerne mødes med Parlamentets udvalg og Rådets sammensætninger for at fremlægge rapporter og forenklingsarbejde.

§Kommissærerne påbegynder udarbejdelsen af
de forenklingsforanstaltninger, der skal med i Kommissionens arbejdsprogram.

§Offentliggørelse af en årlig oversigtsrapport om gennemførelse og forenkling.

§Vedtagelse af Kommissionens arbejdsprogram, herunder betydelige forenklingsforanstaltninger og en årlig plan for kvalitetskontrol og -evaluering som led i stresstestningen.

b) Samarbejde med fælleslovgiverne om at skabe enklere og mere effektive EU-regler

Europa-Parlamentet og Rådet spiller en central rolle med hensyn til at skabe enkle og effektive regler med de laveste administrative omkostninger for mennesker og virksomheder.

I 2016 forpligtede begge institutioner sig til princippet om at vurdere virkningerne af deres væsentlige ændringer, hvor det er relevant XLIII . Dette kan omfatte ændringer, der øger omkostningerne, skaber risiko for yderligere negative virkninger eller i væsentlig grad reducerer forenklingspotentialet i et forslag fra Kommissionen. I praksis gør Europa-Parlamentet og Rådet dog ikke dette.

Kommissionen opfordrer derfor Europa-Parlamentet og Rådet til at indføre de nødvendige procedurer og ressourcer XLIV . Selv om ændringer ikke kan underkastes en fuldstændig konsekvensanalyse på grund af den stramme tidsramme for forhandlingerne, burde det være muligt for hver institution at anvende en enkel metode til at vurdere deres omkostninger, som nævnt ovenfor.

God gennemførelse og forenkling er en fælles bestræbelse, der involverer alle EU-institutioner i hele lovgivningsprocessen. Forenklingsforanstaltninger bør derfor klart fremhæves og anerkendes af fælleslovgiverne, så de kan behandles på en målrettet og prioriteret måde for at sikre, at fordelene ved forenklingen hurtigt giver resultat.

Kommissionen er rede til at arbejde tæt sammen med Parlamentet og Rådet med henblik herpå, bl.a. ved at forny den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning for at præcisere, hvordan disse mål bedst kan nås.

(I)

  Politiske retningslinjer 2024-2029 | Europa-Kommissionen .

(II)

Mario Draghis rapport fra 2024 om fremtiden for den europæiske konkurrenceevne: https://commission.europa.eu/ topics/strengthening-european-competitiveness/eu-competitiveness-looking-ahead_da#paragraph_47059 .

(III)

"Overregulering" er et almindeligt anvendt udtryk i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten og henviser til yderligere nationale forpligtelser, der går videre end EU-kravene. I praksis forstås det som pålæggelse af ekstra krav og administrative byrder (normer, retningslinjer og procedurer), der griber ind i de forventede politiske mål, der skal nås med EU-lovgivningen.

(IV)

Rapport fra 2024 af Enrico Letta om det indre markeds fremtid: https://www.consilium.europa.eu/media/ ny3j24sm/much-more-than-a-market-report-by-enrico-letta.pdf .

(V)

Draghirapporten.

(VI)

Better Regulation Guidelines (SWD(2021) 0305 final) (foreligger ikke på dansk) og værktøj nr. 38 i værktøjskassen til bedre regulering.

(VII)

De strømlinede tilladelsesprocedurer er afgørende for at nå 2030-målene for vedvarende energi. Kommissionen støtter arbejdet ved at afholde strukturerede dialoger og bilaterale møder med medlemsstaterne for at drøfte gennemførelsesplaner, navnlig med hensyn til tilladelser. https://energy.ec.europa.eu/news/commission-adopts-guidance-eu-countries-implementing-revised-directiv es-renewable-energy-and-energy-2024-09-02_da .

(VIII)

Se det nylige projekt under instrumentet for teknisk støtte om opbygning af kapacitet til evidensbaseret politikudformning inden for regeringsførelse og offentlig forvaltning i et postpandemisk Europa.

(IX)

Europa-Kommissionen, Styrkelse af det europæiske administrative rum (ComPAct) (COM(2023) 667 final).

(X)

Programmet for samarbejde og udveksling mellem offentlige forvaltninger (PACE) letter udvekslinger om emner såsom professionalisering af den offentlige forvaltning, forbedring af de administrative resultater og grøn og digital offentlig forvaltning.

(XI)

F.eks. direktivet om gennemsigtighed i det indre marked og direktivet om proportionalitetstest med hensyn til at undgå, at der opstår nye hindringer og forhindringer, samt resultattavlen for det indre marked, det europæiske semesters landespecifikke rapporter, de nationale energi- og klimaplaner, statusrapporten om klimaindsatsen, revisionen af gennemførelsen af miljøreglerne og de nationale handlingsplaner på fiskeriområdet.

(XII)

F.eks. sætter værktøjer som SOLVIT ,  FIN-NET og Your Europe mennesker og virksomheder i stand til at udnytte deres rettigheder fuldt ud i det indre marked. De tilvejebringer klar information, bistand i forbindelse med specifikke problemer og problemløsning.

(XIII)

Den såkaldte EU Pilot-dialog, som havde en succesrate på 75 % i 2024. Denne form for dialog benyttes, når det er sandsynligt, at den hurtigere vil føre til overholdelse end en formel traktatbrudsprocedure.

(XIV)

F.eks. når EU-lovgivningen fastsætter fuldt ud harmoniserede regler. Desuden kan Kommissionen oftere foreslå fuld harmonisering på områder, hvor det er muligt, for at sikre lige vilkår på hele det indre marked (Europa-Kommissionen, Et konkurrenceevnekompas for EU (COM(2025) 30 final)).

(XV)

Europa-Kommissionen, EU-retten: Bedre resultater denne bedre anvendelse (C(2016) 8600) og Håndhævelse af EU-retten for at sikre et effektivt Europa (COM(2022) 0518 final).

(XVI)

Over 900 af disse sager vedrører ufuldstændig eller ukorrekt gennemførelse af direktiver.

(XVII)

Kommissionen anmoder systematisk Domstolen om at pålægge økonomiske sanktioner i form af et fast beløb og dagbøder, når en medlemsstat undlader at træffe de nødvendige foranstaltninger til opfyldelse af en tidligere dom fra Domstolen om tilsidesættelse af EU-retten (artikel 260, stk. 2, i TEUF), og når en medlemsstat undlader at give meddelelse om foranstaltninger til gennemførelse af et direktiv, der er vedtaget efter en lovgivningsprocedure (artikel 260, stk. 3, i TEUF). I 2023 og 2024 indbragte Kommissionen 134 traktatbrudssager for Domstolen, inklusive en anmodning om finansielle sanktioner i 55 af sagerne.

(XVIII)

Europa-Kommissionen, EU's konkurrenceevne på lang sigt efter 2030 (COM(2023) 168 final).

(XIX)

 Europa-Kommissionens arbejdsprogram for 2024 – Resultater i dag – forberedelser til i morgen, bilag II (COM(2023) 638 final).

(XX)

I 2024 fremlagde Kommissionen et forslag til en forordning om oprettelse af en flersproget offentlig grænseflade til gennemførelse af en frivillig standardformular til erklæring af udstationerede arbejdstagere. Den gennemsnitlige reduktion af den tid, det tager at udfylde en udstationeringserklæring ved hjælp af standardformularen, er estimeret til ca. 73 % af den gennemsnitlige tid, det på nuværende tidspunkt tager i EU. Dette vil styrke arbejdstagernes beskyttelse ved at øge gennemsigtigheden af udstationeringer og hjælpe medlemsstaterne med at gennemføre effektive og målrettede inspektioner.

(XXI)

Dette omfatter tilbagevendende og årlige engangsomkostninger.

(XXII)

Europa-Kommissionen, Bedre regulering: sammen om bedre lovgivning (COM(2021) 219 final).

(XXIII)

Besparelserne er baseret på de initiativer, som Kommissionen har vedtaget, og anslås at beløbe sig til 7,3 mia. EUR i 2022, 6,3 mia. EUR i 2023 og 260 mio. EUR i 2024 (et overgangsår ved udgangen af Kommissionens foregående mandatperiode med et lavere niveau af lovgivningsmæssig aktivitet). Nogle af foranstaltningerne er imidlertid endnu ikke blevet vedtaget, eller potentialet til omkostningsbesparelser er blevet reduceret på grund af ændringer af den foreslåede lovgivning.

(XXIV)

Virksomheder, der støder på retlige eller administrative hindringer i en medlemsstat, kan indrapportere forhindringerne via https://fosmo.youreurope.europa.eu/ , og virksomhedssammenslutninger eller andre organisationer bestående af flere virksomheder kan kontakte grow-single-digital-gateway@ec.europa.eu for at indrapportere hindringer. Først kan de få personlig hjælp og rådgivning via https://asf.youreurope.europa.eu/ .

(XXV)

Platformen udarbejdede i løbet af sin fireårige mandatperiode 41 udtalelser og 260 specifikke forslag. Flere af Kommissionens flagskibsinitiativer trak på denne ekspertise, bl.a. pakken om moms i den digitale tidsalder, miljøvenligt design for bæredygtige produkter, forordningen om gigabitinfrastruktur, forordningen om et interoperabelt Europa, bankunionspakken og forordningen om børsnotering.

(XXVI)

Beregningerne følger en pragmatisk tilgang, er baseret på tidligere arbejde og tager hensyn til estimaterne fra Gruppen på Højt Plan vedrørende Administrative Byrder i 2012 og observerede tendenser i byrden i perioden 2012-2022 for visse medlemsstater, som der foreligger data for.

(XXVII)

Disse foranstaltninger omfatter de 41 initiativer, der blev vedtaget sideløbende med Kommissionens arbejdsprogram for 2024, samt efterfølgende forslag fra Kommissionen såsom forenklingspakken for landbruget. Besparelserne er anslået ved hjælp af EU's standardomkostningsmodel.

(XXVIII)

Via en indkaldelse af feedback om rationaliseringen af rapporteringskrav kunne interessenter give feedback indtil december 2023. Omkring 200 respondenter gav input, suppleret med målrettede drøftelser med sammenslutninger og andre interessenter såsom workshopper med industrien (herunder SMV'er).

(XXIX)

EU-retten på det digitale område omfatter bl.a. den generelle forordning om databeskyttelse, forordningen om datastyring, dataforordningen, forordningen om cybersikkerhed, forordningen om cyberrobusthed, forordningen om europæiske mikrochip og forordningen om kunstig intelligens.

(XXX)

Se også afsnit IV, litra c), nedenfor: "Intelligent og digital levering som en integreret del af udformningen af EU-lovgivningen".

(XXXI)

COM(2025) 46 final.

(XXXII)

  https://commission.europa.eu/law/law-making-process/planning-and-proposing-law/better-regulation/better-regulation-guidelines-and-toolbox_da . 

(XXXIII)

På grundlag af OECD Regulatory Policy Outlook 2021 | OECD . Høringsprocessen vil også blive forbedret som følge af ændringen med henblik på at indføre gennemførelsesdialoger og realitetstjek som nævnt tidligere.

(XXXIV)

 Final opinion SME_test.pdf (europa.eu). Den aktuelle SMV-test er beskrevet i værktøj nr. 23. Eventuelle virkninger for små midcapselskaber bør også tages i betragtning, for så vidt disse kan udskilles.

(XXXV)

I henhold til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) kan delegerede retsakter supplere eller ændre visse ikkevæsentlige bestemmelser i en lovgivningsmæssig retsakt, hvis sidstnævnte retsakt delegerer en sådan beføjelse.

(XXXVI)

Når ensartede betingelser for gennemførelse af Unionens juridisk bindende retsakter er nødvendige, tildeler disse retsakter Kommissionen gennemførelsesbeføjelser i henhold til artikel 291 i TEUF.

(XXXVII)

Jf. værktøj nr. 42 i værktøjskassen til bedre regulering .

(XXXVIII)

Som led i den digitaliseringsgearede ramme for politisk beslutningstagning har Kommissionen udarbejdet en ny oversigt over finansielle og digitale virkninger, der skal ledsage dens forslag. Kapitlet om den digitale dimension omfatter væsentlige oplysninger om forslagenes digitale aspekter og fungerer som Kommissionens vurdering af interoperabiliteten som foreskrevet i forordningen om et interoperabelt Europa. Det sikrer, at Kommissionen grundigt vurderer de digitale virkninger, når den udarbejder forslag, så de er klar til den digitale tidsalder.

(XXXIX)

Som fastsat i f.eks. forordningen om kunstig intelligens.

(XL)

Løsninger for et interoperabelt Europa (findes på portalen for et interoperabelt Europa) vil gøre det muligt for offentlige forvaltninger at udvikle indbyrdes forbundne digitale offentlige tjenester og dermed lette frie datastrømme på tværs af grænserne.

(XLI)

Den fælles digitale portal faciliterer onlineadgang til oplysninger, administrative procedurer og bistandstjenester, som EU-borgere og -virksomheder kan have brug for i en anden medlemsstat.

(XLII)

Dette kan f.eks. omfatte udnyttelse af tilgængelige data fra satellitter. EU-satellitter kan på afstand give pålidelige og sammenlignelige rapporteringsdata i næsten realtid og prognoser på en omkostningseffektiv måde.

(XLIII)

Se punkt 15 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning : Europa-Parlamentet og Rådet vil foretage konsekvensanalyser i forbindelse med deres væsentlige ændringer af Kommissionens forslag, når de mener, at dette er hensigtsmæssigt og nødvendigt for lovgivningsprocessen. Europa-Parlamentet og Rådet vil som hovedregel tage udgangspunkt i Kommissionens konsekvensanalyse i deres videre arbejde. Det er op til den respektive institution at afgøre, hvad der er definitionen på en "væsentlig" ændring.

(XLIV)

Domstolen har anført, at selv om der ikke er noget retligt krav om at foretage konsekvensanalyser, hvis indhold da heller ikke er bindende, skal EU-lovgiver være i stand til klart at godtgøre de tilgrundliggende faktiske forhold, der er taget i betragtning, når den træffer sine valg, navnlig når der pålægges en byrde. Domstolen fastslog i sin dom i sag C-541/20 – C-555/20 ( Annullationssøgsmål – mobilitetspakke I ("mobilitetspakken") – 4. oktober 2024 ), at indgribende krav, der er indført i lovgivningsprocessen, og for hvilke fælleslovgiverne ikke kan godtgøre de tilgrundliggende faktiske forhold, kan anfægtes og annulleres af Domstolen.

Top