Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52024XG07191

Bekendtgørelse til de personer, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse 2013/255/FUSP som gennemført ved Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2024/2933 og i Rådets forordning (EU) nr. 36/2012 som gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2024/2934 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien

ST/10997/2024/INIT

EUT C, C/2024/7191, 26.11.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/7191/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/7191/oj

European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

C-udgaven


C/2024/7191

26.11.2024

Bekendtgørelse til de personer, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse 2013/255/FUSP som gennemført ved Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2024/2933 og i Rådets forordning (EU) nr. 36/2012 som gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2024/2934 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien

(C/2024/7191)

Følgende oplysninger bekendtgøres hermed for de personer, der er opført i bilag I til Rådets afgørelse 2013/255/FUSP (1) som gennemført ved Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2024/2933 (2) og i bilag II til Rådets forordning (EU) nr. 36/2012 (3) som gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2024/2934 (4) om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien.

Rådet for Den Europæiske Union har besluttet, at disse personer bør opføres på listen over fysiske og juridiske personer, enheder eller organer, som er omfattet af restriktive foranstaltninger, i bilag I til afgørelse 2013/255/FUSP og bilag II til forordning (EU) nr. 36/2012. Begrundelsen for opførelsen af disse personer på listen gives i de relevante afsnit i disse bilag.

De berørte personer gøres opmærksom på muligheden for at indgive en anmodning til de kompetente myndigheder i den eller de relevante medlemsstater, jf. de websteder, der er anført i bilag III til forordning (EU) nr. 36/2012, med henblik på at opnå tilladelse til at anvende indefrosne pengemidler i forbindelse med basale behov eller specifikke betalinger (jf. artikel 16 i forordningen).

De berørte personer kan inden den 1. februar 2025 indgive en anmodning med tilhørende dokumentation til Rådet om, at afgørelsen om at opføre dem på ovennævnte liste tages op til fornyet overvejelse. Sådanne anmodninger stiles til følgende adresse:

Rådet for Den Europæiske Unions

Generalsekretariat

RELEX.1

Rue de la Loi/Wetstraat 175

1048 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

E-mail: sanctions@consilium.europa.eu

I overensstemmelse med artikel 34 i afgørelse 2013/255/FUSP og artikel 32, stk. 4, i forordning (EU) nr. 36/2012 tages eventuelle modtagne bemærkninger i betragtning i forbindelse med Rådets næste fornyede overvejelse af listen over personer og enheder.

Der gøres tillige opmærksom på, at de berørte personer har mulighed for at indbringe Rådets afgørelse for Den Europæiske Unions Ret på de betingelser, der er fastsat i artikel 275, stk. 2, og artikel 263, stk. 4 og 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.


(1)   EUT L 147 af 1.6.2013, s. 14.

(2)   EUT L, 2024/2933, 25.11.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2024/2933/oj.

(3)   EUT L 16 af 19.1.2012, s. 1.

(4)   EUT L, 2024/2934, 25.11.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/2934/oj.


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/7191/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)


Top