Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52024XG04274

Bekendtgørelse til de fysiske og juridiske personer, enheder og organer, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse (FUSP) 2024/385 som ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2024/1837 og Rådets forordning (EU) nr. 2024/386 som gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2024/1838 om restriktive foranstaltninger over for dem, der støtter, fremmer eller muliggør voldelige handlinger udført af Hamas og Palæstinensisk Islamisk Jihad

ST/11041/2024/INIT

EUT C, C/2024/4274, 1.7.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/4274/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/4274/oj

European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

C-udgaven


C/2024/4274

1.7.2024

Bekendtgørelse til de fysiske og juridiske personer, enheder og organer, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse (FUSP) 2024/385 som ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2024/1837 og Rådets forordning (EU) nr. 2024/386 som gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2024/1838 om restriktive foranstaltninger over for dem, der støtter, fremmer eller muliggør voldelige handlinger udført af Hamas og Palæstinensisk Islamisk Jihad

(C/2024/4274)

Følgende oplysninger bekendtgøres hermed for de personer, enheder og organer, der er opført i bilaget til Rådets afgørelse (FUSP) 2024/385 (1) som ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2024/1837 (2) og i bilag I til Rådets forordning (EU) nr. 2024/386 (3) som gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2024/1838 (4) om restriktive foranstaltninger over for dem, der støtter, fremmer eller muliggør voldelige handlinger udført af Hamas og Palæstinensisk Islamisk Jihad.

Rådet for Den Europæiske Union har besluttet, at disse personer, enheder og organer skal opføres på listen over fysiske eller juridiske personer, grupper, enheder og organer, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i afgørelse (FUSP) 2024/385 og i forordning (EU) 2024/386 om restriktive foranstaltninger over for dem, der støtter, fremmer eller muliggør voldelige handlinger udført af Hamas og Palæstinensisk Islamisk Jihad. Begrundelsen for opførelsen af disse personer, enheder og organer på listen gives i de relevante afsnit i disse bilag.

De pågældende personer, enheder og organer gøres opmærksom på, at det er muligt at indgive en anmodning til de kompetente myndigheder i den eller de relevante medlemsstater, jf. de websteder, der er nævnt i bilag II til forordning (EU) 2024/386, med henblik på at opnå tilladelse til at anvende indefrosne pengemidler til dækning af basale behov eller til specifikke betalinger (jf. forordningens artikel 4).

De berørte personer, enheder og organer kan inden den 30. august 2024 indgive en ansøgning med tilhørende dokumentation om, at afgørelsen om at opføre dem på ovennævnte liste tages op til fornyet overvejelse, til Rådet på følgende adresse:

Rådet for Den Europæiske Union

Generalsekretariatet

RELEX.1

Rue de la Loi/Wetstraat 175

1048 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

E-mail: sanctions@consilium.europa.eu

De berørte personer, grupper, enheder og organer gøres ligeledes opmærksom på, at de har mulighed for at indbringe Rådets afgørelse for Den Europæiske Unions Ret på de betingelser, der er fastsat i artikel 275, stk. 2, og artikel 263, stk. 4 og 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.


(1)   EUT L, 2024/385, 19.1.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/385/oj.

(2)   EUT L, 2024/1837, 28.6.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/1837/oj.

(3)   EUT L, 2024/386, 19.1.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/386/oj.

(4)   EUT L, 2024/1838, 28.6.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/1838/oj.


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/4274/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)


Top