Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1), senest tre måneder efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse.

ENHEDSDOKUMENT

»Lofotlam«

EU-nr.: PGI-NO-02899 — 25.1.2023

BOB ( ) BGB (X)

1.   Betegnelse

»Lofotlam«

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Norge

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1.   Produkttype

Kategori 1.1 Fersk kød (og indvolde)

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

»Lofotlam« er kød fra lam, der er født, opdrættet og har græsset i Lofoten. Betegnelsen dækker over ferske og frosne slagtekroppe, naturlige udskæringer og forskellige typer af kød.

Slagtekroppen skal have en slagtet vægt på mindst 16 kg og være mellem fire og ti måneder gammel. »Lofotlam« skal være klassificeret i hovedklasse O eller bedre og have et fedtindhold i klasse 3 eller derunder i henhold til EUROP-systemet. Alle lam er lam af bedste kvalitet (»stjernelam«).

Kødet har en høj andel af intramuskulært fedt, er saftigt og mørt med lav tyggemodstand. Det udskårne køds overflade har på grund af tynde lag intramuskulært fedt et marmoreret udseende. Der er intet fedtlag på ydersiden af slagtekroppen. Kød fra »Lofotlam« har en lyserød farve, frisk aroma, blød tekstur og en let vildtsmag. Kødet er naturligt saltet.

3.3.   Foder (kun for animalske produkter) og råvarer (kun for forarbejdede produkter).

»Lofotlam« græsser i mindst otte uger på åbne græsgange med nærende urter og græs, som strækker sig fra kysten til toppen af bjergene.

Lam, der slagtes om efteråret, og som hentes direkte fra græsgangene, må ikke fodres med nogen form for kommerciel foderblanding.

Lam, der ikke er klar til slagtning om efteråret, kan fodres med begrænsede mængder kommercielle foderblandinger, men må ikke have ubegrænset adgang til dette foder. Disse lam må ikke være ældre end et år, når de slagtes. De kommercielle foderblandinger må ikke indeholde lægemidler, konserveringsmidler eller bestå af genetisk modificerede organismer eller derivater heraf.

3.4.   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

»Lofotlam« er kød fra lam, der er født, opdrættet og har græsset i Lofoten.

Alle dyr skal behandles mod tarmparasitter, inden de frigives til græsning på åbne græsgange.

»Lofotlam« græsser i Lofoten på græsgange med nærende urter og græs, som strækker sig fra kysten til toppen af bjergene. »Lofotlam« skal græsse på åbne græsgange i mindst otte uger.

Lam, der registreres til slagtning som »Lofotlam«, skal holdes adskilt fra andre dyr fra det tidspunkt, hvor de hentes på bedriften, indtil de slagtes og nedkøles.

Lam, der ikke er klar til slagtning om efteråret, har fri adgang til groft foder i form af græs og foderplanter. De kan fodres med begrænsede mængder kommercielle foderblandinger, men må ikke have ubegrænset adgang til dette foder. Disse lam må ikke være ældre end et år, når de slagtes.

3.5.   Særlige regler for udskæring, rivning eller emballering osv. af det produkt, som betegnelsen henviser til

—

3.6.   Særlige regler for mærkning af det produkt, som betegnelsen henviser til

»Lofotlam« mærkes med et særligt »Lofotlam«-stempel seks steder på slagtekroppen: på begge lår, på siderne og på skulderen.

4.   Kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning

Det geografiske produktionsområde for »Lofotlam« er afgrænset til kommunerne Røst, Værøy, Moskenes, Flakstad, Vestvågøy og Vågan, Hadsel kommune beliggende på Austvågøy, Hadsel kommune beliggende på Hinnøya, mod øst afgrænset af kommunegrænsen til Lødingen kommune og mod nord i en linje fra Høgtinden til Svartskarvika i Ingelsfjorden samt øerne i Raftsundet og Bråttøya og Hanøya Ingelsfjorden.

5.   Tilknytning til det geografiske område

Tilknytningen er baseret på en specifik kvalitet/egenskab ved produktet, der kan tilskrives dets geografiske oprindelse.

Fåreavl har en lang historisk og traditionel forbindelse til Lofoten, som sandsynligvis går helt tilbage til Vikingetiden. Fårekød var det mest almindelige kød for folk i Lofoten. Derudover var fåret en vigtig kilde til uld til tøj.

Den ældste registrering af fåreavl i Lofoten findes i sagnet om kong Mår på Værøy (sandsynligvis fra Vikingetiden): Han siges at have haft en fåreflok så stor, at når det første får havde nået indgangen til markerne, havde det sidste får endnu ikke krydset bjergkanten.

Som følge af den lange vedvarende tradition for fåreavl er der blevet akkumuleret en høj grad af faglig ekspertise i Lofoten inden for opdræt af lam med den ønskede kvalitet. Viden om avl, fodring, manøvrering, flytning af og tilsyn med dyr i græsningssæsonen er vigtige faktorer for den endelige kvalitet.

»Lofotlam« har i gennemsnit en høj slagtet vægt og klassificeres som »stjernelam«, hvilket kan tilskrives de åbne græsgange fulde af næringsstoffer. Græsningsarealerne i Lofoten er unikke. Samspillet mellem de naturlige forhold og den langvarige udnyttelse af naturressourcerne har skabt gode græsningsforhold. Landskabet har i mere end 1 000 år været dyrket med udgangspunkt i menneskelige aktiviteter, idet der har foregået udvinding af træ og græsning. Landskabet i Lofoten er således et dyrket landskab skabt af mennesker og græssende dyr.

Lofoten har stejle bjergsider dækket af grønt græs hele vejen op til toppen. Lammene har således adgang til store åbne græsgange, der strækker sig fra kysten og op til toppen af bjergene. Ved kysten har lammene adgang til frisk tang fra Det Nordlige Ishav, som udgør et værdifuldt kosttilskud.

De grønne bjergsider i Lofoten har en vegetation bestående af græs og urter, som sikrer de græssende dyr meget gode vækstbetingelser. Dyrene spiser også blade fra spirende træer og forhindrer genetablering af nye tætte skove. Det åbne landskab giver masser af lys og varme til planternes rødder, så planternes udbytte er højere end det, man ellers kunne forvente så nordligt et sted. De arter, der vokser her, er arter, der kan overleve nedtrampning, husdyrgødning og græsning fra græssende dyr. Der er samtidig tale om proteinrige arter. Den stabile indvirkning fra græsning i hele græsningssæsonen betyder, at der løbende også vokser nye planter frem (unge planter). Unge planter har det højeste proteinindhold og er de mest velsmagende for dyrene, og dyrene indtager derfor en masse foder.

Vintrene er milde, og vækstsæsonen er lang. Lammene kan derfor sættes tidligt ud på store åbne græsgange med adgang til nærende urter og saftigt græs. Nogle af de højereliggende områder er først fri for sne i august. Det betyder, at »Lofotlam« i hele græsningssæsonen indtager helt friske unge foderplanter med et højt proteinindhold.

En gennemsnitlig høj slagtevægt og klassificering, en meget udviklet muskelmasse og en stor procentdel intramuskulært kød er typiske kendetegn for »Lofotlam«. Dette er resultatet af de store græsningsarealer fulde af næringsstoffer med tang, urter og græs, der strækker sig fra kysten til toppen af de stejle bjerge, når sneen smelter.

Vækstkurven er jævn, muskelmassen udvikles i hele dyret, og der forekommer ingen perioder med nedsat vækst. Når dette kombineres med græsning på stejlt terræn, bidrager det til veludviklede muskler, hvor fedtet bliver intramuskulært. Dette resulterer i mørt, lyst og velsmagende kød med en frisk aroma, blød tekstur og en let vildtsmag.

I Lofoten har man traditionelt ikke placeret mineralslikkesten på græsgangene, fordi får og lam indtager tilstrækkeligt salt gennem foderet. Havsprøjt og vind fra havet »krydrer« vegetationen med salt og andre mineraler, hvilket øger de græssende dyrs appetit yderligere. »Lofotlam« er forsaltede (naturligt saltede).

Kombineret med producenternes ekspertise inden for fåreavl, der er blevet opbygget over flere hundrede år, sikrer dette lam af høj kvalitet.

»Lofotlam« har et omdømme på markedet som meget velsmagende kød. »Lofotlam« er blevet betegnet som Norges bedste, og mange restauranter og hoteller har i øjeblikket »Lofotlam« på menuen.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

—

---

(1)   EUT L 343 af 14.12 2012, s. 1.