EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52023XC0804(01)

Meddelelse fra Kommissionen om det europæiske borgerinitiativ »Stop Finning — Stop the trade« (Stop finning — stop handelen) 2023/C 275/01

C/2023/4489

EUT C 275 af 4.8.2023, p. 1–12 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

4.8.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 275/1


MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

om det europæiske borgerinitiativ »Stop Finning — Stop the trade« (Stop finning — stop handelen)

(2023/C 275/01)

1.   INDLEDNING: BORGERINITIATIVET

Ved hjælp af et europæisk borgerinitiativ (ECI) i henhold til artikel 11, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union kan en million eller flere statsborgere fra mindst syv EU-medlemsstater opfordre Europa-Kommissionen til inden for rammerne af sine beføjelser at fremsætte et egnet forslag om spørgsmål, hvor en EU-retsakt efter borgernes opfattelse er nødvendig til gennemførelse af traktaterne.

»Stop Finning — Stop the trade (Stop finning — stop handelen)« (1) er det ottende borgerinitiativ, der har nået de grænser, som kræves i henhold til traktaten og forordning (EU) 2019/788 om det europæiske borgerinitiativ (forordningen om det europæiske borgerinitiativ) (2). Det opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at standse handelen med løse hajfinner i EU, herunder import, eksport og transit af finner, på følgende måde:

Selv om det er forbudt at fjerne finner om bord på EU-fartøjer og i EU-farvande, og hajer skal landes, uden at finnerne er skåret af, er EU blandt de største eksportører af finner og et stort transitknudepunkt for den globale handel med finner.

EU er en vigtig aktør i befiskningen af hajer, og da kontroller på havet kun finder sted i begrænset omfang, finder ulovlig medføring, omladning og landing af hajfinner fortsat sted i EU.

Det er vores mål at sætte en stopper for handelen med finner i EU, herunder import, eksport og forsendelse af finner, som ikke sidder naturligt på dyrets krop.

Da den effektive bevarelse af hajbestandene hindres af finning, anmoder vi om en udvidelse af anvendelsesområdet for forordning (EU) nr. 605/2013 til også at omfatte handelen med finner, og vi opfordrer derfor Kommissionen til at udarbejde en ny forordning, således at kravet om, at finnerne skal sidde »naturligt på kroppen«, udvides til al handel med hajer og rokker i EU.

Kommissionen registrerede borgerinitiativet den 17. december 2019 (3). Da initiativet indsamlede støttetilkendegivelser under covid-19-pandemien, kunne det drage fordel af en forlængelse på 12 måneder af den fastsatte indsamlingsperiode på 12 måneder (således at det var muligt at indsamle underskrifter fra den 31. januar 2020 til den 31. januar 2022) (4). Efter at medlemsstaternes myndigheder havde kontrolleret de indsamlede underskrifter, indgav initiativtagerne den 11. januar 2023 deres initiativ til Kommissionen.

Initiativtagerne redegjorde detaljeret for initiativets mål på et møde med det ansvarlige medlem af Kommissionen den 6. februar 2023 og under en offentlig høring i Europa-Parlamentet den 27. marts 2023.

Europa-Parlamentet afholdt en plenardebat om initiativet den 11. maj 2023. Under debatten bekræftede Kommissionen, at den deler borgernes bekymringer og både i og uden for EU arbejder meget aktivt for at beskytte hajer og sikre, at de fiskes bæredygtigt. Kommissionen mindede om den internationale kontekst — hvor EU aktivt arbejder for bevarelse og bæredygtig forvaltning af hajer i de relevante internationale fora — samt de EU-regler, der allerede er indført for at håndhæve en politik om, at finnerne skal være naturligt fastgjorte til kroppen.

I denne meddelelse redegøres der for Kommissionens juridiske og politiske vurdering af initiativet, de foranstaltninger, den agter at træffe, grundene hertil og den planlagte tidsplan i overensstemmelse med artikel 15, stk. 2, i forordningen om det europæiske borgerinitiativ.

2.   BAGGRUND

2.1.   Oversigt over den globale situation

Hajer omfatter ca. 500 forskellige arter med forskellige økologiske og biologiske karakteristika. De udgør en vigtig gruppe inden for havets biodiversitet, og som rovdyr øverst i fødekæden spiller de en afgørende rolle med hensyn til at opretholde balancen i de marine økosystemer, som er afgørende for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer. På grund af hajers generelt lange levetid og lave reproduktionsrate er de sårbare over for menneskelige aktiviteter, navnlig fiskeri og tab af levesteder.

De er også en kilde til mad i lighed med andre fisk, og mange mennesker er afhængige af hajer som livsgrundlag. Mennesker har fanget og spist hajer i mange hundrede år, men i de seneste årtier har stigende efterspørgsel og økonomisk globalisering skabt et ægte globalt marked for fiskeri og konsum af hajer. I dag forsyner industrielle og ikkeindustrielle flåder fra hele verden de traditionelle asiatiske markeder med hajfinner, mens kød fra de samme fangede hajer i stigende grad omdirigeres ad separate forsyningskanaler til vækstmarkeder som Brasilien.

På trods af de seneste års bestræbelser på at forbedre bevarelsen af hajer befinder mange hajbestande sig i en kritisk situation. Det er vanskeligt at foretage globale vurderinger i betragtning af det store antal hajarter, og fordi bestandene varierer fra region til region. Vurderingerne af hajbestandene i mange regioner bliver dog stadig mere solide. I den seneste globale udgave af IUCN Red List of Threatened Species™ (IUCN's rødliste over truede arter) anslås det, at over en tredjedel af hajarterne er udryddelsestruede (dvs. at de anses for at være kritisk udryddelsestruede, udryddelsestruede eller sårbare) (5).

Det europæiske borgerinitiativ påpeger derfor med rette, at det er vigtigt hurtigst muligt at tage fat på den bekymrende situation for hajer på verdensplan og den rolle, som efterspørgslen efter hajfinner spiller med hensyn til at øge fiskeritrykket og bringe bevaringsindsatsen for disse arter i fare.

2.2.   Fiskeri og handel med hajfinner

Ifølge data fra FAO (6) er de globale fangster af hajer tredoblet siden 1950, og de nåede et rekordhøjt niveau i 2000 med 868 000 ton. Siden da har der været en nedadgående tendens, idet fangsterne faldt til 665 622 ton i 2020. Ifølge de samme data nærmede værdien af den globale handel sig 1 mia. USD om året for hajprodukter og ca. 7 100 ton i 2021 for hajfinner.

For sin del registrerede EU kun få indførsler af hajfinner mellem 2017 og 2021, mens eksporten fra EU var betydelig med en gennemsnitlig mængde på omkring 2 300 ton til en værdi af 170 mio. EUR om året (7). I 2021 var gennemsnitsprisen på eksporterede hajfinner 16 EUR pr. kg, mens den var 1,43 EUR pr. kg for hajkød (8). Spanien er langt den største aktør blandt EU's medlemsstater, både hvad angår import og eksport af finner, og tegner sig for mere end 99 % af den samlede eksport fra EU. Omkring 96 % af denne eksport er frosne hajfinner (9).

I samme periode var de vigtigste bestemmelseslande for EU's eksport af hajfinner (10) i årlige gennemsnit Singapore (985 ton, 13 mio. EUR), Kina (893 ton, 11 mio. EUR) og Hongkong (194 ton, 7 mio. EUR). Omkring 82 % af EU's eksport går til Singapore og Kina, mens andre relevante handelsstrømme finder sted med Hongkong og i den seneste tid Japan. Omkring 85 % af eksporten af frosne hajfinner går til Singapore og Kina.

Med hensyn til EU's fiskeri rapporterede EU-fartøjer mellem 2019 og 2021 en samlet fangst på 248 392 ton hajer (11), dvs. i gennemsnit 82 797 ton pr. år. Den vigtigste enkeltart var blåhaj (Prionace glauca), som udgjorde 56 % af fangsterne i denne periode. Den blev efterfulgt af småplettet rødhaj, sømrokke og makohaj (Isurus oxyrinchus), som udgjorde henholdsvis 7 %, 6 % og 3 % af de samlede fangster. For mange andre arter var de samlede fangster på under 100 kg i denne periode, hvilket tyder på, at der kun er tale om bifangster.

De fleste fangster stammer fra EU-langlinefartøjer i internationale farvande i alle have, navnlig det sydlige Atlanterhav og det sydlige Stillehav. Fangsterne i internationale farvande udgør 60 % af fangsterne. Blåhaj og makohaj fanges næsten udelukkende i internationale farvande under de regionale fiskeriforvaltningsorganisationers (RFFO'er) ansvarsområde med fangster på henholdsvis 87 % og 88 % (12).

Hajer, der fanges af EU-fartøjer eller i EU-farvande, skal landes med deres finner naturligt fastgjorte til deres kroppe (se afsnit 2.3). De forarbejdes på land, og som det fremgår af ovennævnte statistikker, afsendes finnerne og kroppene efterfølgende til forskellige markeder. Langt størstedelen af hajfinnerne er bestemt til konsum i lande i Øst- og Sydøstasien. I mellemtiden forbruges kødet og andre dele af kroppene i EU, mens en del heraf eksporteres til tredjelande, navnlig til latinamerikanske lande.

2.3.   Nuværende politiske og retlige rammer i EU og på internationalt plan

I det europæiske borgerinitiativ anmodes der specifikt om, at forordning (EU) nr. 605/2013 udvides til at omfatte handel med finner. Borgerinitiativet anmoder derfor Kommissionen om at udvide kravet om, at finnerne skal være naturligt fastgjorte til kroppen, til at omfatte al handel med hajer og rokker i EU. I det europæiske borgerinitiativ hævdes det, at finner er hoveddrivkraften bag hajfiskeriet på grund af deres værdi på det asiatiske marked. Det hævdes endvidere, at håndhævelses- og overholdelsessystemerne på verdensplan, herunder i EU, er for svage, fordi de anvendte kontrolværktøjer og -ressourcer samt uddannelsen af og koordineringen mellem de relevante myndigheder ikke er tilstrækkelige til at identificere arter udelukkende på grundlag af deres finner og til at sikre overholdelse af relevante bestemmelser i hele værdikæden. For at lette toldkontrollen og bidrage til at afskrække handelen med hajfinner anmoder forslagsstillerne derfor om, at der kun må handles med hele hajer, således at handel med løse dele af hajer (finner eller kroppe) de facto forbydes i EU.

EU gennemfører en omfattende politik og retlige rammer for handel med hajer og hajfiskeri.

Konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES) har til formål at beskytte vilde dyr og planter mod overudnyttelse som følge af international handel. EU er part i CITES og fremmer aktivt beskyttelsen af marine arter. På den sidste partskonference i november 2022 blev der tilføjet næsten 100 yderligere haj- og rokkearter til CITES-listerne. Blandt hajer var EU medsponsor for Panamas forslag om at opføre blinkhindehajfamilien på CITES-liste II, herunder blåhajer. Denne listeopførelse træder i kraft den 25. november 2023. I alt er der i øjeblikket 174 haj- og rokkearter opført under CITES, hvoraf de fleste er opført på liste II, hvilket betyder, at handelen skal kontrolleres for at undgå et udnyttelsesniveau, der er uforeneligt med deres overlevelse.

I EU reguleres handelen med beskyttede og udryddelsestruede arter, herunder marine arter, gennem en række forordninger, der gennemfører CITES. Ved forordning (EF) nr. 338/97 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed (13) er der fastsat en række bestemmelser for import, eksport og genudførsel af enheder af arter, herunder dele eller produkter fremstillet heraf, der er opført i dens fire bilag. Bilagene til forordningen omfatter alle arter, der er opført på CITES-listerne, samt arter, der ikke er.

Fjernelse af hajfinner (14) er en af de største trusler mod bevarelsen af hajer, og EU var den første til at betragte det som en uacceptabel fiskeripraksis. Siden 2003 har forordning (EF) nr. 1185/2003 (forordningen om fjernelse af hajfinner(15) forbudt fjernelse af hajfinner om bord på alle fiskerfartøjer i EU-farvande og overalt for fartøjer under en EU-medlemsstats flag. Denne forordning blev styrket ved hjælp af en streng politik om, at finnerne skal være naturligt fastgjorte til kroppen, gennem forordning (EU) nr. 605/2013 (16). Den forbyder at fjerne hajfinner om bord på fartøjer og at medføre, omlade eller lande hajfinner. Det betyder, at finnerne først kan fjernes ved landing.

EU's medlemsstater gennemfører overvågnings- og kontrolaktiviteter for at sikre fuld gennemførelse af forordningen om fjernelse af hajfinner. Medlemsstaterne skal rapportere om overvågningen af deres overholdelse af forordningen i EU-farvande og ikke-EU-farvande. Rapporten skal indeholde information om i) antallet af hajlandinger, ii) antal, dato og sted for de gennemførte inspektioner, iii) antal og type af påviste tilfælde af manglende overholdelse, herunder fuldstændig identifikation af de(t) pågældende fartøj(er) og de sanktioner, der er anvendt i hvert enkelt tilfælde af manglende overholdelse, samt iv) de samlede landinger fordelt på art (vægt/antal) og på havn.

I 2016 aflagde Kommissionen rapport om gennemførelsen af forordningen om fjernelse af hajfinner (17). Kommissionen konkluderede, at der syntes at forekomme et meget begrænset antal overtrædelser, at gennemførelsen af politikken om, at finnerne skal være naturligt fastgjorte til kroppen, påførte de berørte fartøjer yderligere omkostninger, og at det var vigtigt at arbejde for at fremme politikken i internationale fora. Den seneste revision af forordningen om fjernelse af hajfinner og EU's handlingsplan for hajer blev på Kommissionens anmodning gennemført i 2019 af Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) (18). STECF konkluderede, at manglende overholdelse blandt rapporterende medlemsstater var lav, og at der er gjort fremskridt med gennemførelsen af bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger for hajer. Komitéen bemærkede dog, at der var behov for bedre oplysninger om EU-flådernes aktiviteter uden for EU-farvande.

EU fremmer aktivt politikken om, at finnerne skal være naturligt fastgjorte til kroppen, på internationalt plan og arbejder mere generelt for minimering af fiskeriets indvirkning på hajer. Gennem årene har de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er), som EU er medlem af, gennemført specifikke bindende foranstaltninger til bevarelse og forvaltning af hajarter.

Fjernelse af hajfinner blev oprindeligt reguleret ved indførelse af et forhold mellem finner og krop, som indebærer, at finner om bord indtil første landing ikke må udgøre mere end 5 % af hele den landede krop. I årenes løb er det videnskabelige grundlag for og effektiviteten af forholdet mellem finner og krop blevet udfordret, og EU har konsekvent presset på for at få vedtaget politikken om, at finnerne skal være naturligt fastgjorte til kroppen, i alle RFFO'er, som det er medlem af, som det mest effektive middel til at sætte en stopper for fjernelse af hajfinner. Disse bestræbelser har ført til, at nogle RFFO'er har vedtaget politikken om, at finnerne skal være naturligt fastgjorte til kroppen, som den eneste mulighed (19) eller en af mulighederne (20) for at håndhæve forbuddet mod fjernelse af hajfinner. EU fortsætter sine bestræbelser på at fjerne kravet om et bestemt forhold mellem finner og krop, hvor det stadig er i kraft (21), og erstatte det med politikken om, at finnerne skal være naturligt fastgjorte til kroppen, i alle RFFO'er.

Mange hajarter kræver streng beskyttelse, herunder gennem et forbud mod opbevaring, mens andre kan fiskes i overensstemmelse med internationalt vedtagne regler, navnlig regler vedtaget af RFFO'er. RFFO'er træffer forvaltningsforanstaltninger, f.eks. om samlede tilladte fangstmængder, på grundlag af bestandsvurderinger og videnskabelig rådgivning fra deres respektive videnskabelige organer, og fartøjer rapporterer deres fangster. Fiskeriaktiviteter, der involverer interaktion med hajer, skal også rapporteres i overensstemmelse med de relevante RFFO'ers dataindberetningsprocedurer (herunder skøn over mængden af døde fisk, der smides ud, og størrelseshyppigheder). Disse data er tilgængelige i de forskellige RFFO'ers databaser og understøtter den videnskabelige rådgivning, der ligger til grund for de forvaltningsbeslutninger, der træffes vedrørende de forskellige arter. Der er imidlertid forskellige krav blandt de forskellige RFFO'er, og der er svagheder i rapporteringen af data om bifangster af hajer, der ikke er målarter, navnlig artsspecifikke data.

For at styrke den videnskabelige rådgivning i RFFO'er støtter EU det videnskabelige arbejde gennem frivillige finansielle bidrag med henblik på at udvikle passende metoder til at vurdere de vigtigste hajarters bevaringsstatus og forbedre de lovgivningsmæssige rammer for bevarelse af hajer.

3.   EVALUERING AF FORSLAGET I INITIATIVET

3.1.   Svar på initiativet

Det europæiske borgerinitiativ rejser vigtige spørgsmål, der er relevante for EU's politik for beskyttelse af havmiljøet, beskyttelse og bevarelse af fiskeressourcerne og sikring af bæredygtigt fiskeri i EU og globalt. Hvis status quo opretholdes, vil det betyde, at de samme produkter fortsat handles, og at aktiviteterne opretholdes for EU's flåde og operatører. Det vil imidlertid ikke udgøre endnu et vigtigt skridt fremad med hensyn til at genoprette den globale hajbestand og mere specifikt med hensyn til at imødegå de negative virkninger, som handel med hajfinner har på situationen for hajbestandene.

Forbuddet mod handel med løse hajfinner i EU vil gælde for de arter, der fiskes af EU-flåden i overensstemmelse med internationalt vedtagne regler, navnlig med regler vedtaget af RFFO'er. Handelen med hajfinner er den vigtigste afsætningsmulighed for den del af EU-flåden, der fisker efter hajer i internationale farvande, og EU er en vigtig aktør på verdensplan. Et forbud mod handel med løse finner kan betyde, at den pågældende del af EU-flåden vil fiske færre hajer i internationale farvande, hvilket giver anledning til bekymring over de socioøkonomiske virkninger. På grund af karakteren af særskilte markeder for hajfinner og hajkød og logistiske spørgsmål, da disse arter hovedsagelig fanges af EU-flåden i internationale farvande, der reguleres under RFFO'ernes ansvarsområde, kan en sådan reduktion af aktiviteten desuden bane vejen for mindre bæredygtig praksis for fiskeri uden for EU. Derfor skal alle foranstaltninger, der træffes på EU-plan, suppleres med foranstaltninger på internationalt plan for at sikre lige vilkår og positive miljøvirkninger.

Et EU-forbud mod handel med løse hajfinner skal være foreneligt med EU's internationale forpligtelser, herunder Verdenshandelsorganisationens (WTO) regler. WTO sætter ikke spørgsmålstegn ved landenes ret til at træffe foranstaltninger med hensyn til spørgsmål som bevarelse af udtømmelige naturressourcer eller dyrevelfærd, forudsat at visse betingelser er opfyldt. Sådanne foranstaltninger skal navnlig a) reelt forfølge et af de mål, der er anført i artikel XX i GATT 1994, b) opfylde den såkaldte nødvendighedstest, hvilket vil sige, at der ikke findes mindre handelsbegrænsende foranstaltninger til at nå det nævnte mål, og c) sikre, at foranstaltningen udformes retfærdigt og ikke fører til uberettiget eller vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af den internationale handel.

I henhold til forordningen om det europæiske borgerinitiativ skal Kommissionen redegøre for sine juridiske og politiske konklusioner samt de foranstaltninger, som den agter at træffe, senest seks måneder efter modtagelsen af initiativet. Inden for denne tidsramme har Kommissionen ikke været i stand til at indsamle alle de nødvendige data og foretage alle relevante analyser for fuldt ud at vurdere relevansen af at iværksætte en foranstaltning som den, der er anmodet om i borgerinitiativet. Desuden skal der forud for ethvert lovgivningsforslag foretages en konsekvensanalyse af dets mulige miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger.

Kommissionen vil derfor inden udgangen af 2023 iværksætte en konsekvensanalyse af de miljømæssige, sociale og økonomiske konsekvenser af at anvende politikken om, at finnerne skal være naturligt fastgjorte til kroppen, på markedsføringen af hajer i EU, hvad enten den sker med henblik på forbrug i EU eller international handel (import og eksport). Konsekvensanalysen vil give mulighed for at iværksætte en velinformeret og faktabaseret mulig fremtidig foranstaltning (22). Den vil omfatte en analyse af de økonomiske, miljømæssige og sociale virkninger for de EU-interessenter og tredjelande, der kan blive berørt, potentielle ændringer i dynamikken på det globale marked, de miljømæssige og socioøkonomiske fordele ved bedre beskyttede hajbestande og en evaluering af mulige alternative midler til at nå det tilsigtede mål samt en detaljeret vurdering af det mest hensigtsmæssige retsgrundlag og instrument. Konsekvensanalysen bør udstikke rammerne for Kommissionens vej frem i overensstemmelse med dens prioriteter, navnlig med hensyn til den europæiske grønne pagt, en økonomi, der tjener alle, et stærkere Europa i verden og den europæiske levevis.

Kommissionen erkender, at sporing af kommercielle ruter og krydsninger er vanskelig på grund af den utilstrækkelige opdeling af data om landinger af og handel med hajkød og hajfinner på artsniveau. Denne mangel på standardisering af klassificeringssystemet gør det vanskeligt at analysere tendenserne i fangst- og handelsdynamikken på globalt plan. Kommissionen har konstateret, at der er plads til at supplere de oplysninger om eksport og import, som operatørerne indsender til de nationale toldsystemer. De oplysninger, der genereres af toldangivelser, vil bidrage til at analysere tendenser i fangst- og handelsdynamikken på et mere detaljeret niveau og undersøge den påståede høje grad af svig, som initiativtagerne til det europæiske borgerinitiativ har identificeret.

Kommissionen vil derfor inden udgangen af 2023 undersøge, hvilke retsmidler der bedst giver mulighed for at anmode om mere detaljerede oplysninger til identifikation af hajarter og deres respektive produkter ved import og eksport. Den vil træffe en afgørelse med henblik på ikrafttræden senest den 1. januar 2025.

3.2.   Ledsageforanstaltninger på både EU-plan og internationalt plan

EU iværksætter en lang række foranstaltninger, som direkte eller indirekte er rettet mod bevarelse og bæredygtig forvaltning af hajer. I den forbindelse har det europæiske borgerinitiativ fremhævet en række vigtige emner, der kan håndteres ved at gøre mere for at håndhæve EU-retten og ved at styrke indsatsen på internationalt plan.

3.2.1.   Håndhævelse af eksisterende EU-lovgivning

Den fælles fiskeripolitik indeholder værktøjer og rammer til vedtagelse af videnskabeligt baserede foranstaltninger for at minimere fiskeriets negative indvirkning på marine arter og levesteder (23). Den skal være i overensstemmelse (24) med havstrategirammedirektivets (25) mål om at sikre, at EU's have opnår god miljøtilstand, hvilket omfatter sikring af sunde bestandsniveauer og tilladt bifangst af alle marine arter (26), herunder ikkekommercielt udnyttede fisk såsom hajer og rokker. Kommissionen overvåger hajbestandenes tilstand og sikrer i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks mål en sammenhængende tilgang mellem den interne og den eksterne fiskeripolitik for hajer.

Siden 2009 har en EU-handlingsplan for bevarelse og forvaltning af hajer (27) inspireret af den internationale handlingsplan for bevarelse og forvaltning af hajer (se afsnit 3.2.2) haft til formål at udvide kendskabet til hajfiskeri og hajarter samt deres rolle i økosystemet, så det sikres, at hajfiskeriet er bæredygtigt, og at bifangster af hajer i forbindelse med andet fiskeri reguleres korrekt. Den ligger til grund for de foranstaltninger, der træffes både på EU-plan (fiskerimuligheder, tekniske foranstaltninger, indsats- og kapacitetsbegrænsninger, dataindsamling) og på internationalt plan (RFFO'er, CITES, konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr, regionale havkonventioner).

For flere hajarter kan selv et begrænset fiskeri udgøre en alvorlig risiko for deres bevarelse. Sådanne arter er beskyttet i henhold til EU-foranstaltninger. De på hinanden følgende årlige forordninger om fiskerimuligheder såsom forordning (EU) 2023/194 forbyder EU-fiskerfartøjer og fartøjer fra tredjelande, der fisker i EU-farvande, at fiske, opbevare om bord, omlade og lande arter, der er opført som forbudte, herunder hajarter (28). De fangede enheder skal straks genudsættes uskadte, hvilket yderligere forhindrer, at finner fra truede arter ender på markedet. De samme bestemmelser gælder for dybhavshajer.

Nogle hajarter kræver streng beskyttelse, mens andre kan fiskes bæredygtigt, når dette er videnskabeligt understøttet. For disse bestande forvaltes landingerne ved hjælp af en række samlede tilladte fangstmængder (TAC'er) i henhold til forordningerne om de årlige fiskerimuligheder i EU-farvande og for EU-fartøjer i ikke-EU-farvande. TAC'er, der foreslås af Kommissionen og vedtages af Rådet, er baseret på videnskabelig rådgivning og forsigtighedsprincippet og tager hensyn til biologiske og socioøkonomiske aspekter.

Forordning (EU) 2019/1241 om bevarelse af fiskeressourcerne og beskyttelse af marine økosystemer ved hjælp af tekniske foranstaltninger (forordningen om tekniske foranstaltninger(29) indeholder et generelt forbud mod fiskeri efter visse sjældne/følsomme hajer og rokker (artikel 10, stk. 2, og bilag I) (30) og bestemmelser, der begrænser anvendelsen af faststående garn og drivgarn til fangst af flere hajarter eller -familier (artikel 9, stk. 4, og bilag III).

Initiativtagerne til det europæiske borgerinitiativ har fremhævet vanskeligheder ved at spore hajer og produkter heraf på artsniveau i hele handels- og markedskæden. Sporbarheden af hajprodukter og gennemsigtige forbrugeroplysninger spiller en central rolle i EU's hajpolitik. For at sikre sporbarhed blev der ved forordning (EF) nr. 1224/2009 (31) indført en EF-kontrolordning for fiskeri, hvorved EU-operatører blev pålagt sporbarhedsregler. Hvert parti fiskevarer, der landes af EU-fartøjer, skal som minimum ledsages af følgende sporbarhedsoplysninger: i) fiskerfartøjets identifikationsnummer, havnekendingsnummer og navn, ii) FAO alpha-3-koden for hver art, iii) artens handelsbetegnelse og latinske navn og iv) det relevante geografiske område, produktionsmetoden, fangstdatoen og mængderne for hver art. Sådanne oplysninger skal være tilgængelige på alle trin i værdikæden for de myndigheder, der er ansvarlige for kontrol og håndhævelse, og for virksomhedslederne. En igangværende revision af EU's fiskerikontrolordning (32), som Europa-Parlamentet og Rådet nåede til politisk enighed om i maj 2023, omfatter yderligere bestemmelser om sporbarhedsoplysninger. Den fastsætter forbedringer i rapporteringen af fangster, fiskeriaktiviteter og kontrol af forsyningskæden, herunder af konserverede og tilberedte produkter samt importerede produkter, nærmere bestemt elektronisk registrering af fangstdata, herunder indberetning af udsmid af følsomme arter, og overvågning af fiskeriaktiviteter ved hjælp af elektroniske fjernkommunikationsmidler, herunder TV-overvågning.

Med hensyn til forbrugeroplysning fastsættes det i forordning (EF) nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne (33), at fødevareinformation ikke må være vildledende. Desuden sikrer specifikke bestemmelser i fiskerisektoren en høj grad af forbrugeroplysning. Forordning (EU) nr. 1379/2013 om den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter (34) fastsætter, at hajprodukter, der ikke er tilberedt eller konserveret, herunder fileter og finner, kun må markedsføres med handelsbetegnelsen for arten og dens videnskabelige navn. Der er tegn på uensartet gennemførelse af de obligatoriske oplysningskrav i henhold til artikel 35 i forordningen om den fælles markedsordning som rapporteret af Kommissionen efter en åben offentlig høring om gennemførelsen af forordningen om den fælles markedsordning (35). Det drejer sig om identifikation af en arts videnskabelige navn og handelsbetegnelse. Dette potentielle problem er som sådan ikke direkte relevant i forbindelse med fjernelse af hajfinner, men forbedringer i gennemførelsen af mærkningskravene kan bidrage til en bedre identifikation af hajprodukter mere generelt.

Det europæiske borgerinitiativ pegede på forekomsten af ulovlig handel. Bortset fra begrænsede data om beslaglæggelser af arter, der er opført på CITES-listerne (36), indsamlede Kommissionen ikke dokumentation for, i hvilket omfang den påståede ulovlige handel med truede arter finder sted i EU. Ikke desto mindre anerkender den, at ulovlig handel med vilde dyr og planter er et vigtigt spørgsmål, og den har fremlagt en ny EU-handlingsplan mod ulovlig handel med vilde dyr og planter (37) for at styrke EU's indsats mod dette udbredte fænomen.

Mere generelt peger det europæiske borgerinitiativ på, at en forbedring af sporbarheden af fangster, landinger, import og eksport af hajer og finner på EU-plan og internationalt plan i hele værdikæden kræver:

1)

styrkelse af håndhævelsen af EU-lovgivningen om i) overvågning af fiskeri- og markedsaktiviteter, ii) kontrolforanstaltninger vedrørende forarbejdning, afsætning, transport og oplagring, iii) import og eksport af hajprodukter, herunder navnlig finner, for de pågældende hajarter og iv) gældende sporbarheds- og mærkningsregler i medlemsstaterne

2)

sikring af, at der indsamles fuldstændige og pålidelige oplysninger om fiskeri og handel.

Derfor vil Kommissionen:

opfordre medlemsstaterne til at sikre, at der sker passende kontrol med CITES-tilladelser og -certifikater, og at kapaciteten er tilstrækkelig med hensyn til kontrol og sporbarhed af beskyttede hajer og produkter heraf, såsom i) uddannelse i identifikation af relevante hajarter og produkter heraf, ii) udvikling og anvendelse af teknologier, værktøjer (herunder digitale) og DNA-analyseprotokoller til identifikation af hajarter, iii) passende sporbarhedssystemer og iv) udveksling af god praksis (38)

inden udgangen af 2023 sende en anmodning om gensidig bistand til medlemsstaterne i henhold til forordning (EF) nr. 1005/2008 om bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (39) for at henlede deres opmærksomhed på hajprodukter

inden udgangen af 2023 kontakte Europol med henblik på at undersøge omfanget af ulovlig handel med hajfinner til og fra EU

hurtigt påbegynde arbejdet med gennemførelsen af den reviderede kontrolforordning, så snart den er vedtaget, for at sikre, at de forbedringer, den omfatter, træder i kraft så hurtigt som muligt

opfordre medlemsstaterne til at styrke overvågningen og håndhævelsen af EU's forordninger om kontrol og fjernelse af hajfinner og RFFO'ernes regler, idet et vigtigt skridt er at forbedre registreringen og rapporteringen af fangster og bifangster af hajer — dette gælder i lige høj grad for EU-fartøjer, der fisker i EU-farvande, og for sådanne fartøjer, der fisker i internationale farvande

opfordre medlemsstaterne (40) til inden udgangen af 2023 at fastsætte tærskelværdier for den maksimale bifangst af ikkekommercielt udnyttede fisk såsom hajer og rokker i EU-farvande i henhold til havstrategirammedirektivet og vedtage passende fiskeriforvaltningsforanstaltninger for at overholde disse tærskler

fra 2024 indføre foranstaltninger til datakvalitetskontrol og krydskontrol mellem på den ene side de månedlige fangstrapporter, som medlemsstaterne indsender i henhold til kontrolforordningen, og på den anden side de årligt indberettede data om landing af hajer og de oplysninger, der kræves i henhold til forordningen om fjernelse af hajfinner

inden udgangen af 2023 analysere medlemsstaternes svar på en nyligt iværksat undersøgelse af gennemførelsen af mærkningskravene i henhold til forordningen om den fælles markedsordning, idet der lægges særlig vægt på det specifikke spørgsmål om fejlmærkning af en arts handelsnavn.

Andre igangværende initiativer og tiltag er vigtige støttende rammer for en forbedret EU-hajpolitik.

»Havhandlingsplanen« under EU's biodiversitetsstrategi for 2030 (41), som Kommissionen vedtog den 21. februar 2023, indeholder opfordringer til handling rettet til medlemsstaterne for at forbedre beskyttelsen af følsomme arter, herunder visse sårbare hajarter, ved at sigte mod at reducere bifangster i fiskeriet, beskytte deres foder- og ynglesteder og forbedre overvågningssystemerne for at identificere omfanget og fordelingen af bifangster.

Kommissionens forslag til en forordning om naturgenopretning (42), der blev vedtaget i juni 2022, har bl.a. til formål at genoprette forringede marine levesteder og levesteder for ikoniske marine arter såsom delfiner og marsvin, hajer og havfugle. Listen over de pågældende hajarter findes i bilag III til forslaget og er baseret på bilag I (Forbudte arter) til forordning (EU) nr. 2019/1241 om tekniske foranstaltninger.

EU's mission »Genopretning af vores oceaner og farvande« (43) har til formål at beskytte og genoprette vores haves og farvandes sundhed senest i 2030. Som led i missionens første søjle, beskyttelse og genopretning, vil der blive set på genopretning af levesteder og grupper af arter, herunder rovdyr, der støtter dem, såsom hajer. Specifik forskning med henblik på hurtigere og billigere DNA-baseret identifikation af arter ud fra hajfinner er nødvendig for at håndhæve kontrollen, og et Horisont Europa-projekt (44) om bekæmpelse af ulovligt fiskeri og udsmid omfatter allerede hurtig DNA-baseret analyse i forbindelse med fiskerikontrol.

I fra jord til bord-strategien under den europæiske grønne pagt anerkendes den stærke indbyrdes forbindelse mellem sunde mennesker, sunde samfund og en sund klode, ligesom det anerkendes, at det er nødvendigt at sikre primærproducenternes eksistensgrundlag for at opnå en vellykket overgang til et bæredygtigt EU-fødevaresystem.

3.2.2.   Optrapning af indsatsen på globalt plan

Handelen med hajfinner er global, og det samme gælder hajfiskeri og det dramatiske fald i hajbestandene. Derfor blev den internationale handlingsplan for bevarelse og forvaltning af hajer (45) vedtaget i 1999 i FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisations (FAO) regi. Dens hovedformål er bæredygtig bevarelse og forvaltning af hajer. Den internationale handlingsplan udgør en ramme, der bidrager til at udvikle nationale, subregionale og regionale handlingsplaner for bevarelse og forvaltning af hajer. Den forbød for første gang fjernelse af hajfinner og fungerede som model for andre internationale handlingsplaner, f.eks. den europæiske.

Konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr er en FN-miljøtraktat. Den indeholder bestemmelser om bevarelse og forvaltning af migrerende arter, deres levesteder og deres trækruter. De kontraherende parter i konventionen forpligter sig til at overholde konventionens principper (dvs. anerkende betydningen af migrerende arter og arbejde på at bevare disse arter og deres levesteder) og træffe øjeblikkelige foranstaltninger for at beskytte arter ved at undertegne internationale aftaler eller aftalememoranda. EU har undertegnet aftalememorandummet om beskyttelse af migrerende hajer og er fortaler for forskning, bæredygtigt fiskeri, beskyttelse af levesteder og internationalt samarbejde i denne forbindelse.

Mens EU eksporterer hajfinner fra forvaltet hajfiskeri, er dette ofte ikke tilfældet for mange af de finner, der eksporteres af andre lande til de største forbrugermarkeder. Selv om de fleste RFFO'er og mange lande har vedtaget og gennemført bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger for hajer, er der behov for store forbedringer for at sikre, at handelspraksis ikke underminerer den indsats og de fremskridt, der er gjort med hensyn til bevarelse af flere hajarter. Det er derfor nødvendigt yderligere at fremme et effektivt forbud mod fjernelse af hajfinner på verdensplan, sikre effektiv kontrol med handelsstrømmene af hajprodukter i hele verden og forsøge at begrænse efterspørgslen efter disse produkter.

Med henblik herpå vil Kommissionen i hele 2023 og derefter:

tilskynde relevante tredjelande til effektivt at gennemføre listeopførelserne af hajer efter de beslutninger, der blev truffet for nyligt på CITES CoP19, om at medtage næsten 100 yderligere haj- og rokkearter (og produkter heraf) på CITES-liste II

støtte CITES-sekretariatet i at opbygge forekomststaternes (46) kapacitet til at gennemføre CITES-listeopførelserne af hajer og andre marine arter

øge EU's indsats i de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer for at vedtage nye og/eller styrke og effektivt gennemføre eksisterende bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger for hajarter samt vurdere effektiviteten af de vedtagne foranstaltninger og styrke kontrolforanstaltningerne for at sikre, at de nuværende regler anvendes og håndhæves korrekt — dette omfatter vedtagelse af en politik om, at finnerne skal være naturligt fastgjorte til kroppen, som det mest effektive middel til at sætte en stopper for fjernelse af hajfinner

i alle andre relevante internationale organer og organisationer foreslå medlemsstaterne at indlede drøftelser om nye og/eller styrkelse af nuværende bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger for hajarter samt en effektiv gennemførelse heraf ved at styrke kontrollen — Kommissionen vil foreslå medlemsstaterne at tage spørgsmålet op på det 19. møde i FAO's Underkomité for Handel med Fiskevarer, der finder sted i september 2023 i Norge

samarbejde med lande uden for EU for bl.a. ved hjælp af finansieringsprojekter at tilskynde til en reduktion af efterspørgslen efter hajfinner af ulovlig oprindelse og støtte vigtige tredjelande i at opbygge kapacitet til at bekæmpe ulovlig handel med vilde dyr og planter.

4.   KONKLUSIONER OG FREMTIDSUDSIGTER

Det europæiske borgerinitiativ »Stop Finning — Stop the trade (Stop finning — stop handelen)« afspejler samfunds- og miljømæssige bekymringer over den foruroligende situation for hajer på verdensplan og den rolle, som efterspørgslen efter hajfinner spiller. Kommissionen finder det relevant for EU's politik for beskyttelse af havmiljøet, beskyttelse og bevarelse af fiskeressourcerne og sikring af et bæredygtigt fiskeri i EU og globalt. Dette initiativ er i overensstemmelse med EU's grønne pagt og EU's tilsagn om at beskytte marine økosystemer og truede arter globalt og fremme international havforvaltning.

EU var den første til at betragte fjernelse af hajfinner som en uacceptabel fiskeripraksis. I henhold til EU-lovgivningen skal hajer, der fanges af EU-fartøjer eller i EU-farvande, landes med deres finner naturligt fastgjorte til deres kroppe.

Et forbud mod handel med løse finner kan betyde, at den pågældende del af EU-flåden vil fiske færre hajer i internationale farvande, hvilket giver anledning til bekymring over de socioøkonomiske virkninger. Da de pågældende arter desuden hovedsagelig fanges af EU-flåden i internationale farvande, som reguleres under RFFO'ernes ansvarsområde, kan en sådan reduktion af aktiviteten desuden bane vejen for mindre bæredygtig praksis for fiskeri uden for EU. Der er imidlertid behov for en yderligere vurdering af de bredere økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger for EU's interessenter og tredjelande, der kan blive berørt. For at kunne træffe beslutninger på et velinformeret grundlag har Kommissionen brug for et sæt mere fuldstændige og mere detaljerede data og statistikker for at kunne analysere tendenserne i fangst- og handelsdynamikken.

Derfor vil Kommissionen:

straks påbegynde det forberedende arbejde med henblik på inden udgangen af 2023 at iværksætte en konsekvensanalyse af de miljømæssige, sociale og økonomiske konsekvenser af at anvende politikken om, at finnerne skal være naturligt fastgjorte til kroppen, på markedsføringen af hajer i EU, hvad enten den sker med henblik på forbrug i EU eller international handel (import og eksport)

inden udgangen af 2023 undersøge, hvilke retsmidler der bedst giver mulighed for at anmode om mere detaljerede oplysninger til identifikation af hajarter og deres respektive produkter ved import og eksport, og træffe afgørelse med henblik på ikrafttræden senest den 1. januar 2025.

Det europæiske borgerinitiativ fremhævede også en række vigtige emner, der kan håndteres ved at gøre mere for at håndhæve EU-retten og ved at styrke indsatsen på internationalt plan. Kommissionen vil derfor sideløbende hermed:

styrke den måde, hvorpå EU-lovgivningen håndhæves med hensyn til overvågning af fiskeri- og markedsaktiviteter, kontrolforanstaltninger vedrørende forarbejdning og afsætning samt import og eksport af hajprodukter samt sporbarheds- og mærkningsregler

træffe yderligere foranstaltninger på internationalt plan og slå til lyd for en øget indsats for at beskytte truede hajer og sikre, at de kommercielle hajbestande forbliver sunde, samt sigte mod et effektivt forbud mod fjernelse af hajfinner på verdensplan, mod at sikre effektiv kontrol med handelsstrømmene af hajprodukter på verdensplan og mod at begrænse efterspørgslen efter hajprodukter, der stammer fra ikkebæredygtigt fiskeri.


(1)  Registreringsnummer hos Kommissionen: ECI(2020)000001 (https://europa.eu/citizens-initiative/initiatives/details/2020/000001_da).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/788 af 17. april 2019 om det europæiske borgerinitiativ (EUT L 130 af 17.5.2019, s. 55).

(3)  Kommissionens afgørelse (EU) 2019/2252 af 17. december 2019 om forslaget til borgerinitiativ Stop Finning — Stop the trade (Stop finning — stop handelen) (meddelt under nummer C(2019) 9203) (EUT L 336 af 30.12.2019, s. 312).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1042 af 15. juli 2020 om midlertidige foranstaltninger med hensyn til de frister for indsamlings-, kontrol- og undersøgelsesfaserne, der er fastsat i forordning (EU) 2019/788 om det europæiske borgerinitiativ, i lyset af covid-19-udbruddet (EUT L 231 af 17.7.2020, s. 7), Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/2200 af 17. december 2020 om forlængelse af perioderne for indsamling af støttetilkendegivelser til visse europæiske borgerinitiativer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1042 (EUT L 434 af 23.12.2020, s. 56) og Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/360 af 19. februar 2021 om forlængelse af perioden for indsamling af støttetilkendegivelser til visse europæiske borgerinitiativer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1042 (meddelt under nummer C(2021) 1121) (EUT L 69 af 26.2.2021, s. 9).

(5)  IUCN's rødliste over truede arter.

(6)  Sharks | International Plan of Action for Conservation and Management of Sharks | De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO).

(7)  Jf. bilag.

(8)  Kilde: Det europæiske markedsobservatorium for fiskevarer og akvakulturprodukter (EUMOFA).

(9)  Kilde: Det europæiske markedsobservatorium for fiskevarer og akvakulturprodukter (EUMOFA).

(10)  Kilde: Det europæiske markedsobservatorium for fiskevarer og akvakulturprodukter (EUMOFA).

(11)  Kilde: Eurostats fiskeristatistik.

(12)  Kilde: Medlemsstaternes indberetninger til Kommissionen. Rokkearter falder ikke ind under forordningen om fjernelse af hajfinner, men fanges næsten udelukkende i EU-farvande.

(13)  Rådets forordning (EF) nr. 338/97 af 9. december 1996 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed (EFT L 61 af 3.3.1997, s. 1).

(14)  »Fjernelse af hajfinner« er den praksis, hvor finnerne fjernes fra hajer om bord på fiskerfartøjer, og resten af hajen udsmides på havet.

(15)  Rådets forordning (EF) nr. 1185/2003 af 26. juni 2003 om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer (EUT L 167 af 4.7.2003, s. 1).

(16)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 605/2013 af 12. juni 2013 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1185/2003 om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer (EUT L 181 af 29.6.2013, s. 1).

(17)  Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af forordningen om fjernelse af hajfinner (COM(2016) 207 final).

(18)  DEN VIDENSKABELIGE, TEKNISKE OG ØKONOMISKE KOMITÉ (STECF), Review of the implementation of the shark finning regulation and assessment of the impact of the 2009 European Community Action Plan for the Conservation and Management of Sharks (CPOA) (STECF-19-17).

(19)  Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav (NEAFC), Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM), Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav (NAFO).

(20)  Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT), Kommissionen for Tunfisk i Det Indiske Ocean (IOTC), Den Interamerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk (IATTC), Organisationen for Fiskeriet i det Sydøstlige Atlanterhav (SEAFO), Kommissionen for Bevarelse af Sydlig Tun (CCSBT), Fiskerikommissionen for det Vestlige og Centrale Stillehav (WCPFC) og Fiskerikommissionen for det Nordlige Stillehav (NPFC).

(21)  Den Regionale Fiskeriforvaltningsorganisation for det Sydlige Stillehav (SPRFMO), fiskeriaftalen for det sydlige Indiske Ocean (SIOFA) og konventionen om bevarelse af de marine levende ressourcer i Antarktis (CCAMLR).

(22)  Se arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene: Retningslinjer for bedre regulering (Better Regulation Guidelines), SWD(2021) 305 final.

(23)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22). Formålet med den fælles fiskeripolitik er at sikre, at fiskeriaktiviteter foregår miljømæssigt bæredygtigt og forvaltes i overensstemmelse med økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige mål (artikel 2, stk. 1). Den anvender forsigtigheds- og økosystembaserede tilgange til fiskeriforvaltning (artikel 2, stk. 2 og 3).

(24)  Artikel 2, stk. 5, litra j, i forordningen om den fælles fiskeripolitik.

(25)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) (EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19).

(26)  Havstrategirammedirektivets deskriptor D1C1 fra Kommissionens afgørelse 2017/848 om dødelighed ved bifangst af marine arter.

(27)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om en EF-handlingsplan for bevarelse og forvaltning af hajer (COM/2009/0040 final).

(28)  Betragtning 19 og 20 i Rådets forordning (EU) 2023/194 af 30. januar 2023 om fastsættelse for 2023 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande og om fastsættelse af sådanne fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande for 2023 og 2024 (EUT L 28 af 31.1.2023, s. 1).

(29)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1241 af 20. juni 2019 om bevarelse af fiskeressourcerne og beskyttelse af marine økosystemer ved hjælp af tekniske foranstaltninger, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 og (EF) nr. 1224/2009 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013, (EU) 2016/1139, (EU) 2018/973, (EU) 2019/472 og (EU) 2019/1022 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 894/97, (EF) nr. 850/98, (EF) nr. 2549/2000, (EF) nr. 254/2002, (EF) nr. 812/2004 og (EF) nr. 2187/2005 (EUT L 198 af 25.7.2019, s. 105).

(30)  Arter, for hvilke der er forbud mod at fiske efter, opbevare om bord, omlade, lande, opbevare, frembyde eller udbyde til salg.

(31)  Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en kontrolordning for Unionen med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006 (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1).

(32)  Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 og om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 1967/2006 og (EF) nr. 1005/2008 og ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1139 for så vidt angår fiskerikontrol (COM(2018) 368 final).

(33)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 og (EF) nr. 1925/2006 og om ophævelse af Kommissionens direktiv 87/250/EØF, Rådets direktiv 90/496/EØF, Kommissionens direktiv 1999/10/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF, Kommissionens direktiv 2002/67/EF og 2008/5/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2004 (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 18).

(34)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 af 11. december 2013 om den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1184/2006 og (EF) nr. 1224/2009 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 1).

(35)  Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af forordning (EU) nr. 1379/2013 om den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter (COM(2023) 101 final), Revision af EU's handlingsplan mod ulovlig handel med vilde dyr og planter (COM(2022) 581 final).

(36)  I 2021 indberettede EU-medlemsstaterne 3 beslaglæggelser af i alt 8 finner eller dele heraf.

(37)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Revision af EU's handlingsplan mod ulovlig handel med vilde dyr og planter (COM(2022) 581 final).

(38)  Se Identification materials on sharks | CITES.

(39)  Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 af 29. september 2008 om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1936/2001 og (EF) nr. 601/2004 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1093/94 og (EF) nr. 1447/1999 (EUT L 286 af 29.10.2008, s. 1).

(40)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En EU-handlingsplan: Beskyttelse og genopretning af marine økosystemer med henblik på et bæredygtigt og modstandsdygtigt fiskeri (COM/2023/102 final).

(41)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En EU-handlingsplan: Beskyttelse og genopretning af marine økosystemer med henblik på et bæredygtigt og modstandsdygtigt fiskeri (COM/2023/102 final).

(42)  Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om naturgenopretning (COM(2022) 304 final).

(43)  Restore our Ocean and Waters (europa.eu).

(44)  CL6-2023-FARM2FORK-01-8.

(45)  1. INTERNATIONAL PLANS OF ACTION — SHARKS (fao.org).

(46)  En stat, hvis territorium ligger inden for en arts naturlige udbredelsesområde.


BILAG

Image 1


Top