Ordfører: Adam BANASZAK (PL/ECR). Medlem af en regional forsamling: regionalforsamlingen i Kujawsko-Pomorskie

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG (RU)

1.

glæder sig over, at formandskabstrioen for Rådet for Den Europæiske Union (Spanien, Belgien og Ungarn) — om end den primære kompetence på sundhedsområdet fortsat ligger hos medlemsstaterne — i løbet af sine 18 måneder ønsker at fokusere på at styrke EU's sundhedsunion og modstandsdygtigheden i de sundhedsvæsener, der er tilgængelige for alle, at opbygge et beredskab over for fremtidige sundhedskriser samt at fremme lighed på sundhedsområdet og en sund livsstil;

2.

står klar til at støtte Rådet i disse bestræbelser ved at udveksle lokale og regionale politikker og eksempler på praksis for sundhedsfremme i alle politiske tiltag. Udvalget gentager sit tilsagn om at opbygge modstandsdygtige samfund som en af sine flerårige prioriteter. Dette bidrager også til 2030-dagsordenen og opnåelsen af de globale mål for bæredygtig udvikling;

3.

støtter tilgangen »sundhed i alle politikker«, der første gang blev indført under det finske rådsformandskab i 2006, og som sætter sundhedsmæssige rettigheder og forpligtelser i centrum for den politiske beslutningstagning. Udvalget mener, at sundhed er afhængig af sociale, miljømæssige, økonomiske og kommercielle faktorer, og at dette derfor bør afspejles i en lang række beslægtede politikområder og på alle forvaltningsniveauer. For at opnå lighed på sundhedsområdet er det en forudsætning, at der systematisk tages hensyn til sundhedsrelaterede spørgsmål på alle politikområder;

4.

opfordrer alle folkevalgte repræsentanter til at medtage sundhedshensyn i deres politiske beslutningsprocesser og til at prioritere sundhedsfremme og en sund livsstil, når de træffer beslutninger om byplanlægning og det bebyggede miljø, parker og rekreative faciliteter, mobilitet og transport, førskoleundervisning og uddannelse, langtidspleje og mange andre spørgsmål. Et levemiljø, der giver et dårligt helbred, medfører betydelige omkostninger for samfundet, både hvad angår konsekvenserne for sundheden og sygdoms- og lidelsesbyrden samt tab af arbejdskraft. Omvendt kan et godt levemiljø skabe betingelser for lighed på sundhedsområdet og bidrage til samfundsmæssige gevinster og sociale værdier. Bedre sundhed i befolkningen kan være en strategi til håndtering af andre udfordringer såsom finansiering af velfærd, udbud af færdigheder og en aldrende befolkning;

5.

anbefaler, at man medtænker det nye europæiske Bauhaus' (NEB) dimensioner og strategier i udformningen af sundhedsfremmende byer, da NEB er et grundlæggende koncept, der sigter mod at skabe sunde og regenererende levesteder inden for rammerne af den grønne pagt;

6.

opfordrer Kommissionen til at bestille en ny udgave af den forældede rapport fra 2013 om sociale determinanter og uligheder på sundhedsområdet i EU. Vi har de seneste ti år været vidne til en alvorlig sundhedskrise kombineret med en energi-, bolig- og fødevarekrise og en igangværende krig, der hærger i det europæiske naboskabsområde. Alle disse faktorer kræver en ny analyse af de europæiske borgeres sundhedssituation;

7.

opfordrer Europa-Parlamentet til forud for europaparlamentsvalget i 2024 at optrappe indsatsen for at fremme social, fysisk og mental folkesundhed, forebyggelse og lige behandling og til at bevare sundhed som en af de vigtigste prioriteter for næste mandatperiode

8.

opfordrer medlemsstaterne og EU-institutionerne til at prioritere sundhedsfremme, -beskyttelse og -forebyggelse under drøftelserne om midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme og EU4Health-programmet;

9.

opfordrer til, at man yder støtte til omstillingen til bedre luftkvalitet ved, at man skaber nye mere målrettede EU-finansieringsmuligheder, samtidig med at man forenkler og øger adgangen til eksisterende finansieringsmuligheder, navnlig under den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), det Finansielle Instrument for Miljøet (LIFE) og den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL);

10.

glæder sig over anmodningen fra det spanske rådsformandskab og er enig med dette i, at de lokale myndigheder i hele EU spiller en vigtig rolle med hensyn til at mindske sundhedsforskelle mellem forskellige grupper af kvinder og mænd og fremme medborgernes forudsætninger og muligheder for sundhed, forebygge dårligt helbred og fremme en sund livsstil samt beskytte menneskers sundhed;

11.

bemærker, at flere mennesker på verdensplan siden 2007 har boet i byer end på landet. I EU bor 75 % af befolkningen i byer, og tallet er særligt højt i Spanien (83,3 %), Nederlandene (86,5 %) og Malta (96,8 %). Udvalget gør dog opmærksom på, at byernes funktionelle områder normalt omfatter forstæder og landbrugsområder;

12.

opfordrer Kommissionen og Rådet til at fremme brugen af sociale medier i medlemsstaternes sundhedssystemer som et middel til at fremme sundhed, bekæmpe falske nyheder og desinformation, fremme inddragelse af brugerne i sundhedsområdet og fremme forebyggende og andre sundhedsrelaterede programmer;

13.

henviser til undersøgelser, ifølge hvilke ca. 75 % af vores sundhed afhænger af det miljø, vi lever i (1). Det bebyggede miljø kan tilskynde til eller modvirke en aktiv livsstil, afhængighed af biler, social samhørighed og meget mere, hvilket alt sammen påvirker vores sundhed. Offentlige rum, bygninger, kvarterer og byer påvirker den fysiske, mentale, sociale og miljømæssige sundhed. Dette betyder, at folkesundheden i vid udstrækning bestemmes af politikker uden for sundhedssektoren. Samtidig bidrager sundhed til, at andre mål kan opfyldes. Det kan eksempelvis handle om mere aktiv transport, når gang- og cykelstier er indbyrdes forbundet, hvilket fremmer målet om bedre luftkvalitet og reducerer trafikstøj. Fremme af den offentlige sundhed gavner såvel medborgere, som medarbejdere, organisation og samfund. Borgernes evne til at påvirke deres eget levemiljø bidrager til inddragelse og aktiviteter i lokalsamfundet;

14.

tilslutter sig Verdenssundhedsorganisationens (WHO's) definition fra 1991, ifølge hvilken en sund by ikke er en by, der har opnået en særlig sundhedsstatus, men derimod er en by, som er bevidst om sundhed og bestræber sig på at forbedre den. En sund by skaber og forbedrer løbende sine fysiske og sociale miljøer og øger de samfundsressourcer, der sætter folk i stand til gensidigt at støtte hinanden under udførelsen af alle funktioner i livet og udviklingen af deres maksimale potentiale;

15.

påpeger, at RU og FN's WHO-kontor for Europa i 2016 indgik et aftalememorandum, hvori begge parter forpligter sig til at tage fat på sociale, økonomiske og miljømæssige sundhedsdeterminanter og fremme sundhed og trivsel;

16.

er tilfreds med det hidtidige samarbejde og forventer, at begge parter, herunder WHO's specialiserede netværk såsom netværket af regioner for sundhed og sunde byer, yderligere intensiverer deres politiske og tekniske kontakter og udveksler ekspertise om politikker og praksis;

17.

gør opmærksom på WHO's sundheds- og miljøproces og dens ministerkonferencer, der udstikker kursen for indsatsen hvert fjerde år. Udvalget støtter Budapesterklæringen, der blev undertegnet af de europæiske sundheds- og miljøministre i juli 2023 under den 7. udgave af konferencen.

Bymiljøets virkninger på sundheden

Luft- og vandkvalitet

18.

Det Europæiske Regionsudvalg advarer om, at 97 % af bybefolkningen i Europa eksponeres for usikre niveauer af luftforurening, og beklager, at 327 000 mennesker hvert år dør for tidligt i Europa som følge af luftforurening. Udvalget bifalder ambitionen om at forbedre luftkvaliteten i EU og bevæge sig tættere på at nå 2050-målet om nulforurening, samtidig med at der indføres fleksibilitet for medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af direktivet om luftkvalitet;

19.

fremhæver, at eksponering for luftforurening kan føre til en lang række sygdomme, herunder slagtilfælde, kronisk obstruktiv lungesygdom, luftrørssygdomme, bronkitis og lungekræft, svær astma og infektioner i de nedre luftveje. Der er ligeledes blevet påvist en sammenhæng mellem eksponering for luftforurening og type 2-diabetes, fedme, systemisk inflammation, Alzheimers sygdom og demens;

20.

gentager sin opfordring til at støtte en forbedring af luftkvaliteten ved, at skabe nye, mere målrettede EU-finansieringsmuligheder og samtidig forenkle og øge adgangen til eksisterende finansieringsmuligheder, navnlig under EFRU, LIFE og ELFUL. Udvalget efterlyser desuden teknisk bistand og en flersproget skræddersyet vejledning om finansiering, der specifikt henvender sig til de lokale og regionale myndigheder;

21.

glæder sig over det omarbejdede drikkevandsdirektiv og dets mål om yderligere at beskytte menneskers sundhed ved hjælp af ajourførte vandkvalitetsstandarder, tackle problemet med hormonforstyrrende stoffer og mikroplast og sikre endnu renere drikkevand for alle. Udvalget opfordrer medlemsstaterne til at oprette datasæt om vandkvalitet og til at støtte byerne og regionerne i deres bestræbelser på at forbedre distributionssystemerne.

Støj- og lysforurening

22.

Det Europæiske Regionsudvalg advarer om, at 20 % af EU's befolkning bor i områder, hvor støjniveauet er sundhedsskadeligt;

23.

påpeger, at langvarig eksponering for miljøstøj kan forstyrre hjertefrekvensen og stofskifteintensiteten, reducere børns kognitive ydeevne og give søvnproblemer. Støj- og lysforurening skønnes at forårsage 12 000 for tidlige dødsfald og 48 000 nye tilfælde af iskæmisk hjertesygdom om året i Europa (2);

24.

opfordrer til, at man støtter bestræbelserne på lokalt og regionalt niveau på at reducere støjforureningen fra især veje;

25.

gør opmærksom på lysforurening, idet for meget kunstig belysning har indvirkning på menneskers funktion, herunder søvnkvaliteten. I den henseende falder bekæmpelse af lysforurening sammen med målet om at reducere energiforbruget.

Klimaforandringer og sundhed

26.

Det Europæiske Regionsudvalg gør opmærksom på, at ekstreme vejrforhold, herunder tørke, oversvømmelser og hedebølger, ifølge det Europæiske Miljøagentur kan påvirke den enkeltes mentale sundhed, og finder det bekymrende, at antallet af psykiske traumer som følge af klimarelaterede katastrofer risikerer at overstige antallet af fysiske skader med 40 til 1. Udvalget efterlyser en hurtig indsats for at øge det forebyggende arbejde og gøre det nemmere at få adgang til mentale sundhedstjenester på lokalt plan. Generelt forstærker klimaændringerne allerede eksisterende sundhedsproblemer med størst indvirkning på sårbare grupper og samfund;

27.

noterer sig oprettelsen af Det Europæiske Klima- og Sundhedsobservatorium som et fælles initiativ fra Kommissionen, Det Europæiske Miljøagentur og andre organisationer, og ser gerne, at regionale data kommer til at indgå heri.

Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse

28.

Det Europæiske Regionsudvalg minder på ny om, at det i artikel 35 i EU's charter om grundlæggende rettigheder fastslås, at »enhver har ret til at få adgang til forebyggende sundhedsydelser og til at modtage lægehjælp på de betingelser, der er fastsat ved medlemsstaternes lovgivning og praksis. Der skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter«;

29.

definerer sundhedsfremme som en proces, hvor mennesker sættes i stand til at øge kontrollen med og forbedre deres sundhed, og påpeger, at ca. 3 % af sundhedsvæsenets udgifter i hele Europa går til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Til sammenligning bruges ca. to tredjedele på helbredende og rehabiliterende pleje, mens resten bruges på medicinske artikler og forvaltning;

30.

henviser til Eurostats seneste publikation om statistikker over udgifter til forebyggende sundhedspleje, som viser, at medlemsstaterne i pandemiens første år i gennemsnit brugte ca. 100 EUR pr. person på forebyggelse. Udvalget opfordrer medlemsstaterne til at øge deres indsats for sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse og til klart at oplyse om de sociale og økonomiske fordele ved udgifter til forebyggende sundhedspleje;

31.

påpeger, at sundhedsfremme typisk omfatter, men ikke er begrænset til politiske og praktiske tiltag vedrørende tobaks- og alkoholforbrug, kost og fysisk aktivitet, sund aldring, følelsesmæssig trivsel, forebyggelse af vold og personskade, bekæmpelse af narkotikamisbrug samt sundhedsadfærd i forbindelse med seksuelt overførte sygdomme og seksuel sundhed. Det er derfor vigtigt at øge indsatsen og benytte sig af det brede område inden for sundhedsfremme med udgangspunkt i de sundhedsmæssige og socialt afgørende faktorer såsom uddannelse og arbejde;

32.

opfordrer byer og kommuner samt aktører på regionalt plan med ansvar for lokale social- og sundhedstjenester til at oprette faciliteter til støtte for lokalbefolkningen i forbindelse med sundhedsspørgsmål, såsom narkotikaforebyggelse, familieplanlægning, mental sundhed og støttecentre for ofre for vold.

De offentlige myndigheders rolle i forbindelse med sundhedsfremme

33.

Det Europæiske Regionsudvalg påpeger endnu engang, at sundhedsvæsenet i de fleste EU-medlemsstater forvaltes decentralt. Selvom graden af decentralisering kan variere, spiller regioner og byer i de fleste lande en afgørende rolle i udformningen, tilvejebringelsen og finansieringen af sundhedsydelser;

34.

er enig med OECD i, at fremmende og forebyggende sundhedspleje er en af hjørnestenene i et effektivt sundhedsvæsen. Effektive politikker for fremmende og forebyggende sundhedspleje begrænser forekomsten af nye sygdomme og mindsker forekomsten af eksisterende overførbare og ikkeoverførbare sygdomme. Lokale og regionale strategier for sundhedsfremme og -forebyggelse danner således grundlaget for EU's sundhedsunion;

35.

er overbevist om, at folkevalgte borgmestre og andre lokale ledere har bløde beføjelser ud over deres formelle ansvarsområder, som de kan bruge til at fremme sundhedspolitikker;

36.

mener, at fremme af grundlæggende telesundhedstjenester til behandling og overvågning af patienter i hjemmet er en prioritet. Telemedicin kan give økonomiske og sociale besparelser ved hjælp af effektiv behandling i hjemmet (3);

37.

henviser til videnskabelig dokumentation for, at bymiljøet påvirker sundhedsresultaterne, hvilket både giver sundhedsmæssige fordele og sundhedsmæssige ulemper i byerne. Disse fordele og ulemper er ujævnt fordelt på socioøkonomiske grupper og kvarterer. Udvalget efterlyser mere forskning i disse fænomener, så lokale politiske løsninger bedre kan målrettes til at øge fordelene og afbøde ulemperne;

38.

understreger, at de regionale og lokale myndigheder sammen med andre aktører bedst er i stand til at fremme idrætsudøvelse (både indendørs- og udendørsidræt), som har afgørende betydning for sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Udvalget opfordrer Den Europæiske Union til at støtte dette tiltag inden for rammerne af alle sine politikker.

Byplanlægning og mobilitet på sundhedsområdet

39.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer kommunalbestyrelser til at fremme og lette byplanlægningsstrategier, der kan skabe fodgængervenlige og cyklistvenlige lokalsamfund med tilgængelige, trygge og attraktive åbne offentlige områder, hvor der er mindre risiko for ikkeoverførbare sygdomme, og som en investering i folkesundheden;

40.

understreger, at nem adgang til hyppig og effektiv offentlig transport er altafgørende for en sund og bæredygtig tilværelse, og efterlyser støtteprogrammer for gratis eller billigere offentlig transport, som kan reducere biltrafikken, støjniveauet og miljøforureningen;

41.

fremhæver betydningen af at fremme ældrevenlige byer for at skabe passende omgivelser og tjenester, der muliggør aktiv aldring, og dermed bidrage til at forbedre forholdet mellem miljøet og de mennesker, som bor der, uanset deres alder;

42.

opfordrer EU's borgmestre til at gøre opmærksom på konceptet »15-minuttersbyer« (4), hvis primære mål er at give borgerne adgang til basale tjenester og faciliteter (f.eks. skoler, butikker, sportsfaciliteter osv.) inden for en gå- eller cykelafstand på 15 minutter. Udvalget anbefaler i den forbindelse, at man tager ved lære af foregangsbyer og gør brug af aktørernes køreplan for gennemførelsen.

Grønne områder i byerne og sundhed

43.

Det Europæiske Regionsudvalg henviser til WHO's rapport fra 2016, hvori fordelene ved grønne byområder såsom parker, legepladser og grønne tage og bygninger evalueres, og deres betydning for både den mentale og fysiske sundhed fremhæves. Sådanne områder mindsker sygeligheden og dødeligheden blandt byboerne, idet de har en psykologisk afslappende effekt og afhjælper stress, fremmer social samhørighed og fysisk aktivitet samt mindsker eksponeringen for luftforurenende stoffer, støj og overdreven varme. En bæredygtig byplanlægning skal støtte god adgang til grønne områder, som skal være tilgængelige og til rådighed for alle;

44.

ønsker derfor et samarbejde mellem lokale myndigheder i byer og landdistrikter om gensidig adgang til kultur- og sportsfaciliteter og grønne områder og større integration af by- og landboerne;

45.

påpeger, at bedre adgang til grønne områder i byerne er en del af FN's verdensmål nr. 11.7. Udvalget fremhæver i den forbindelse WHO's rapport fra 2021 (5), hvori det fastslås, at de fleste former for grønne områder har positiv indvirkning på resultaterne med hensyn til mental sundhed på både kort og lang sigt.

Alkohol, tobak og narkotika

46.

Det Europæiske Regionsudvalg påpeger, at alkoholrelaterede skader udgør et folkesundhedsproblem i Den Europæiske Union, og gentager betydningen af oplysningskampagner om følgerne af spirituskørsel;

47.

understreger, at politikker, der regulerer alkoholforbruget, fortsat er en national kompetence. Ikke desto mindre kan de lokale myndigheder spille en rolle med hensyn til at begrænse især de unges adgang til alkohol;

48.

opfordrer de lokale og regionale myndigheder til at overveje andre specifikke foranstaltninger, som kan fremme et sikkert og ansvarligt alkoholforbrug gennem oplysningskampagner på skoler;

49.

fremhæver, at de lokale og regionale myndigheder spiller en afgørende rolle, når det gælder om at bekæmpe narkotikahandel gennem politikker for forebyggelse, skadesbegrænsning og behandling. Udvalget bifalder Kommissionens meddelelse om EU-køreplanen for bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminalitet (6) og navnlig tiltag 13 om den offentlige sikkerhed og folkesundheden på områder, der er berørt af brug og salg af narkotika og narkotikarelateret kriminalitet. Udvalget vil gerne deltage i konferencen på højt plan i 2024 for at drøfte eksempler på bedste praksis fra det lokale og regionale niveau;

50.

gør opmærksom på European Drug report 2023 (7) og dens konklusioner om, at ulovlige stoffer har en betydelig indvirkning på den europæiske sundhed og sikkerhed. Udvalget efterlyser mere finansiering af lokale og regionale programmer for forebyggelse af brug af stoffer og skadesbegrænsning;

51.

opfordrer til, at de lokale myndigheder spiller en aktiv rolle med hensyn til at oplyse de unge om de negative følger, som tobaksvarer, både traditionelle og nye, samt produkter, der frigiver nikotin, har for sundheden. Udvalget gør opmærksom på WHO's rammekonvention om tobakskontrol og på, at tobaksforbrug er en stor risikofaktor for hjertekarsygdomme og luftvejssygdomme, over tyve forskellige former for kræft og mange andre invaliderende sygdomme.

Fedme

52.

Det Europæiske Regionsudvalg finder det bekymrende, at over halvdelen af EU's voksne befolkning er overvægtig eller fed (med en body mass index (BMI) over 25), og advarer om, at tallene blandt børn ligeledes er stigende. I dag lider hvert tredje barn af overvægt eller fedme. Udvalget fremhæver, at disse børn har større risiko for dårligt helbred i ungdommen og i voksenalderen, og præciserer, at fedme blandt børn også ofte er forbundet med psykosociale problemer;

53.

opfordrer de lokale og regionale myndigheder til at støtte en sund start på livet og til at fremme sundere miljøer og nærende og bæredygtige måltider, navnlig på skoler og i førskoleinstitutioner (f.eks. med politikker for begrænsning af adgangen til sødede drikkevarer, stærkt forarbejdede fødevarer, især fastfood, og for bedre adgang til gratis drikkevand samt fremme af forbruget af lokale fødevarer);

54.

opfordrer Kommissionen til at forberede efterfølgeren til EU's handlingsplan om fedme blandt børn 2014-2020 og til at inddrage Regionsudvalget i udarbejdelsen og gennemførelsen af denne plan. Udvalget opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til fremme af fysisk aktivitet og sunde kostvaner blandt børn og unge.

Vaccination

55.

Det Europæiske Regionsudvalg fremhæver, at vacciner har vist sig at være et af vor tids mest vellykkede sundhedstiltag, idet de redder utallige liv, begrænser antimikrobiel resistens, beskytter mod sygdomme og sekundære indgreb og holder sundhedsbudgetterne under kontrol;

56.

påpeger, at selv om vaccinationskalendere typisk udarbejdes på nationalt plan, kan de lokale og regionale myndigheder bidrage til udrulningen af vacciner gennem deres førskole- og uddannelsestjenester, sociale plejetjenester og specifikke oplysningskampagner rettet mod udvalgte befolkningsgrupper;

57.

gør opmærksom på RU's rapport om EU's regionale barometer for 2020 og eksemplerne heri på, hvordan de enkelte regioner og byer har mobiliseret sig for at sikre den bredest mulige dækning mod covid-19. Disse casestudier vidner om, at lokal viden og en lokal indsats er nøglen til succes.

---

(1)  https://urbact.eu/articles/healthy-cities-embedding-health-urban-planning-policies.

(2)  https://www.eea.europa.eu/themes/human/noise/noise-2.

(3)  Udtalelse fra Regionsudvalget — En europæisk sundhedsunion: Styrkelse af EU's modstandsdygtighed (EUT C 300 af 27.7.2021, s. 53).

(4)  https://www.eiturbanmobility.eu/%C2%B115-minute-city-human-centred-planning-in-action/.

(5)  https://apps.who.int/iris/bitstream/handle/10665/342931/9789289055666-eng.pdf.

(6)  Meddelelse fra Kommissionen om EU-køreplanen for bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminalitet (COM(2023) 641 final).

(7)  https://www.emcdda.europa.eu/index_en.