This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52023DC0323
REPORT FROM THE COMMISSION TO THE EUROPEAN PARLIAMENT, THE COUNCIL AND THE COURT OF AUDITORS Annual report to the Discharge Authority on internal audits carried out in 2022
BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG REVISIONSRETTEN Årsberetning til dechargemyndigheden om interne revisioner udført i 2022
BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG REVISIONSRETTEN Årsberetning til dechargemyndigheden om interne revisioner udført i 2022
COM/2023/323 final
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 20.6.2023
COM(2023) 323 final
BERETNING FRA KOMMISSIONEN
TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG REVISIONSRETTEN
Årsberetning til dechargemyndigheden om interne revisioner udført i 2022
{SWD(2023) 214 final}
Indholdsfortegnelse
1.Beretningens formål og omfang
2.Den Interne Revisionstjenestes mål: uafhængighed, objektivitet og ansvarlighed
3.Oversigt over revisionsarbejdet
3.1.Gennemførelsen af revisionsplanen for 2022
3.2.Statistiske data vedrørende Den Interne Revisionstjenestes henstillinger
4.Konklusioner baseret på revisionen i 2022
4.1.Konklusion om forvaltningsrevisioner
4.1.1.Resultatstyring
4.1.2.Gennemførelse af EU's politik
4.1.3.Interne kontrolsystemer: lovlighed og formel rigtighed
4.1.4.Beredskab og hurtig gennemførelse af EU-budgettet
4.1.5.Samarbejde med tredjeparter, der gennemfører politikker og programmer
4.1.6.Informations- og kommunikationsteknologi
4.1.7.Andre processer
4.2.Den Interne Revisionstjenestes begrænsede konklusioner
4.3.Generel udtalelse om Kommissionens finansielle forvaltning
5.Konsultationer med Kommissionens instans til behandling af økonomiske uregelmæssigheder
6.Risikobegrænsende foranstaltninger i forbindelse med potentielle interessekonflikter (internationale standarder for intern revision) — undersøgelse af Den Europæiske Ombudsmand
1.Beretningens formål og omfang
Med denne beretning informeres Europa-Parlamentet og Rådet som led i dechargeproceduren om de interne revisioner, som Kommissionens Interne Revisionstjeneste har foretaget i 2022 i Kommissionens generaldirektorater, tjenestegrene og forvaltningsorganer 1 . Den indeholder: i) en oversigt over antallet og arten af de interne revisioner, der er foretaget, ii) en sammenfatning af de fremsatte henstillinger og iii) opfølgningen på disse henstillinger. I overensstemmelse med finansforordningens 2 artikel 118, stk. 8, og artikel 247 sender Kommissionen beretningen til Europa-Parlamentet og Rådet. Den er baseret på den rapport, som er udfærdiget af Kommissionens interne revisor i overensstemmelse med finansforordningens artikel 118, stk. 4, på Den Interne Revisionstjenestes revisioner samt på konsulentrapporter udfærdiget i 2022 3 .
2.Den Interne Revisionstjenestes mål: uafhængighed, objektivitet og ansvarlighed
Den Interne Revisionstjenestes mål er at øge og beskytte den organisatoriske værdi ved at yde risikobaseret og objektiv revision, rådgivning og indsigt. Gennem systematisk og grundig vurdering af forretningsgangene bidrager Den Interne Revisionstjeneste til opfyldelsen af Kommissionens mål og til at få risikostyringen, kontrollen og ledelsesprocedurerne til at fungere mere effektivt. Dens opgaver omfatter vurdering og fremsættelse af passende anbefalinger til forbedring af risikostyrings-, kontrol- og forvaltningsprocesserne med henblik på at nå følgende tre mål: i) fremme passende etik og værdier i organisationen, ii) sikre en effektiv organisatorisk resultatstyring og ansvarlighed og iii) effektivt formidle risiko- og kontroloplysninger til relevante dele af organisationen. I den forbindelse sigter Den Interne Revisionstjeneste mod at fremme en virkningsfuld og effektiv ledelseskultur i Kommissionen og dens tjenestegrene.
Den Interne Revisionstjenestes uafhængighed er fastsat i finansforordningen og i beskrivelsen af dens opgaver 4 , som Kommissionen har vedtaget. I denne beskrivelse fastsættes det, at Den Interne Revisionstjenestes revisorer skal bevare deres uafhængighed i forhold til de aktiviteter og operationer, som de gennemgår, for at sikre objektivitet i deres vurderinger og undgå interessekonflikter. Hvis deres objektivitet faktisk eller tilsyneladende svækkes, skal de nærmere oplysninger om denne svækkelse oplyses. Hvis den interne revisor finder det nødvendigt, kan han henvende sig direkte til formanden for Kommissionen og/eller kollegiet.
Den Interne Revisionstjeneste udfører sit arbejde i henhold til finansforordningen, de internationale standarder for professionel udøvelse af intern revision og Foreningen af Interne Revisorers etiske kodeks.
Den Interne Revisionstjeneste rapporterer til revisionsopfølgningsudvalget, der er nedsat i henhold til finansforordningens artikel 123, og er funktionelt ansvarlig over for dette. Den Interne Revisionstjeneste: i) rapporterer væsentlige spørgsmål i forbindelse med dets revisioner og mulige forbedringer af de reviderede processer til revisionsopfølgningsudvalget, ii) afgiver en samlet årlig udtalelse om tilstanden af den økonomiske forvaltning i Kommissionen og iii) rapporterer (mindst en gang om året) om dets mission og resultater som fastsat i den årlige revisionsplan. Denne rapportering omfatter betydelige risikoeksponeringer, kontrolspørgsmål, corporate governance-spørgsmål og andre forhold.
Revisionsopfølgningsudvalget bistår kommissærkollegiet med at opfylde dets forpligtelser i henhold til traktaterne, finansforordningen og andre retsakter. Dette gør udvalget ved at: i) sikre Den Interne Revisionstjenestes uafhængighed, ii) overvåge kvaliteten af det interne revisionsarbejde, iii) sikre, at Kommissionens tjenestegrene tager behørigt hensyn til interne og eksterne revisionshenstillinger og iv) sikre, at der følges op på disse henstillinger på hensigtsmæssig vis. På denne måde hjælper revisionsopfølgningsudvalget Kommissionen med at forbedre sin effektivitet med hensyn til at nå sine mål. Revisionsopfølgningsudvalget letter også kollegiets tilsyn med Kommissionens praksis i forbindelse med forvaltning, risikostyring og intern kontrol 5 .
Den Interne Revisionstjeneste reviderer ikke medlemsstaternes systemer til kontrol med midler fra EU. Sådanne revisioner går helt ned til den enkelte støttemodtager og foretages af medlemsstaternes interne revisorer, de nationale revisionsmyndigheder, Kommissionens øvrige generaldirektorater og Den Europæiske Revisionsret. Den Interne Revisionstjeneste reviderer dog de foranstaltninger, som Kommissionens tjenestegrene træffer for at kontrollere og revidere: i) organer i medlemsstaterne og ii) andre organer, der er ansvarlige for udbetaling af EU-midler. I overensstemmelse med finansforordningens artikel 118, stk. 2, har Den Interne Revisionstjeneste fuld og ubegrænset adgang til alle oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af dens opgaver, om nødvendigt også adgang på stedet, herunder i medlemsstaterne og i tredjelande.
3.Oversigt over revisionsarbejdet
3.1.Gennemførelsen af revisionsplanen for 2022
Den Interne Revisionstjeneste gennemførte revisionsplanen for 2022 på baggrund af et større pres på ressourcerne i nogle af Kommissionens generaldirektorater og tjenestegrene på grund af krisestyringstilstanden som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine. Desuden havde forsinkelser i forbindelse med vedtagelsen af lovgivning og påbegyndelsen af gennemførelsen af programmerne en indvirkning på den oprindelige revisionsplan. På trods af de udfordringer, der opstod som følge af disse omstændigheder, gennemførte Den Interne Revisionstjeneste 89 revisionsopgaver (revisioner, gennemgange og opfølgningsopgaver) og udgav 101 rapporter (herunder endelige revisionsberetninger og gennemgangsrapporter, opfølgnings- og afslutningsnotater samt revisionsskrivelser) 6 .
Det samlede antal og opdelingen efter opgavetype og rapporter, der var afsluttet inden skæringsdatoen den 31. januar 2023, fremgår af nedenstående diagrammer.
Kilde: Europa-Kommissionen, Den Interne Revisionstjeneste
Antallet af beretninger er højere end antallet af opgaver, fordi Den Interne Revisionstjeneste for nogle horisontale revisioner eller revisioner med flere enheder udarbejder flere beretninger til de forskellige reviderede enheder inden for rammerne af revisionsopgaven. I 2022 gennemførte Den Interne Revisionstjeneste 14 horisontale revisionsopgaver med flere enheder (og udsendte 22 endelige rapporter vedrørende disse revisioner).
Den oprindelige revisionsplan for 2022 omfattede 37 revisionsopgaver (ekskl. opfølgningsopgaver), som efter planen skulle være afsluttet inden skæringsdatoen den 31. januar 2023. Desuden omfattede den 35 opgaver, der efter planen skulle påbegyndes i rapporteringsperioden og afsluttes efter rapporteringsperioden.
Den Interne Revisionstjeneste planlægger i overensstemmelse med sit charter og internationale revisionsstandarder sit revisionsarbejde på grundlag af en risikovurdering og en kapacitetsanalyse. Formålet hermed er at fastlægge en revisionsplan, der dækker de områder, hvor risikoen er størst, og dermed maksimere den interne revisionstjenestes merværdi og bidrage til at sikre den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne og en effektiv gennemførelse af revisionsplanen. Den Interne Revisionstjeneste overvåger regelmæssigt gennemførelsen af revisionsplanen og tilpasser den efter behov.
Den Interne Revisionstjenestes oprindelige revisionsplan for 2022 blev ajourført i august 2022 for at tage hensyn til udviklingen i risiciene. I denne opdatering planlagde Den Interne Revisionstjeneste at afslutte 29 revisionsopgaver inden den 31. januar 2023. Revisionsopfølgningsudvalget tog hensyn til både de oprindelige og de ajourførte planer.
På skæringsdatoen den 31. januar 2023 havde Den Interne Revisionstjeneste afsluttet 30 revisionsopgaver. Dette svarer til 100 % af revisionsplanen for 2022, som ajourført midt på året, samt en yderligere opgave, der efter planen skulle afsluttes efter rapporteringsperioden.
Denne beretning henviser til det revisionsarbejde, som Den Interne Revisionstjeneste afsluttede i rapporteringsperioden fra den 1. februar 2022 til den 31. januar 2023. Yderligere arbejde, der stadig var i gang den 31. januar 2023 (uden for rapporteringsperioden), og som bidrog til Den Interne Revisionstjenestes samlede udtalelse for 2022 om Kommissionens økonomiske forvaltning, er derfor ikke sammenfattet i bilaget til denne beretning. Dette vedrører navnlig opgaver vedrørende udformningen og gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten og Kommissionens risiko ved betaling. Der er taget hensyn til relevante oplysninger fra disse opgaver i den samlede udtalelse for 2022 (se afsnit 4.3).
3.2.Statistiske data vedrørende Den Interne Revisionstjenestes henstillinger
Den Interne Revisionstjeneste fremsatte 172 henstillinger på baggrund af sit revisionsarbejde i 2022. Som illustreret nedenfor blev de fleste af disse henstillinger (71 %) vurderet som vigtige, og to henstillinger blev bedømt som kritiske.
Kilde: Europa-Kommissionen, Den Interne Revisionstjeneste
I 2022 accepterede de reviderede enheder 167 af de 172 henstillinger fra Den Interne Revisionstjeneste. To henstillinger blev delvist accepteret 7 , og tre henstillinger blev afvist 8 . For alle (delvist) accepterede henstillinger udarbejdede de reviderede enheder handlingsplaner. Disse handlingsplaner blev forelagt Den Interne Revisionstjeneste, som efterfølgende vurderede, at de var tilfredsstillende, eller anmodede om en revideret handlingsplan.
HENSTILLINGER UDSTEDT MELLEM 2018 OG 2022
Den Interne Revisionstjeneste rettede en omfattende oversigt over opfølgningen på henstillinger, som var forsinket med mere end seks måneder, til revisionsopfølgningsudvalget. Desuden udarbejdede Den Interne Revisionstjeneste kvartalsrapporter om gennemførelsen af henstillinger, der var forsinket med mere end seks måneder, og som blev drøftet på møder i de forberedende grupper i revisionsopfølgningsudvalget.
Som illustreret nedenfor vurderede de reviderede enheder på skæringsdatoen den 31. januar 2023, at 635 (74 %) ud af i alt 854 (delvist) accepterede henstillinger 9 fra Den Interne Revisionstjeneste i perioden 2018-2022 var gennemført 10 . Dette betyder, at der er i alt 219 henstillinger (26 %), der stadig ikke er gennemført.
Kilde: Europa-Kommissionen, Den Interne Revisionstjeneste
Af de 219 udestående henstillinger, der stadig ikke var gennemført på skæringsdatoen, vurderes to som kritiske, 62 vurderes som meget vigtige, og 155 vurderes som vigtige.
Af de udestående henstillinger var 46 forsinkede (ikke gennemført inden den oprindeligt aftalte dato). Disse forsinkede henstillinger udgør 5,4 % af de (delvist) accepterede henstillinger. Af de forsinkede henstillinger er tre meget vigtige klassificeret som meget forsinkede (en henstilling er meget forsinket, når den stadig ikke er gennemført mere end seks måneder efter den oprindelige gennemførelsesdato). Dette er et betydeligt fald i forhold til tidligere år, hvilket vidner om Den Interne Revisionstjenestes strenge opfølgningspolitik i forbindelse med vurderingen af gennemførelsen af dens henstillinger. Disse meget vigtige forsinkede henstillinger udgør 0,4 % af det samlede antal (delvist) accepterede henstillinger i perioden 2018-2022 (sammenlignet med 0,8 % i den foregående rapporteringsperiode). Der er ikke nogen meget vigtige, meget forsinkede henstillinger, der blev udstedt før 2018.
Kilde: Europa-Kommissionen, Den Interne Revisionstjeneste
Alt i alt mener Den Interne Revisionstjeneste, at gennemførelsen af dens henstillinger er tilfredsstillende og kan sammenlignes med tidligere rapporteringsperioder. Denne status viser, at Kommissionens tjenestegrene er omhyggelige med at gennemføre de kritiske og meget vigtige henstillinger, og at de dermed afbøder de risici, som Den Interne Revisionstjeneste har udpeget. Ikke desto mindre bør man være opmærksom på de meget forsinkede individuelle henstillinger, der vurderes at være meget vigtige.
Et sammendrag af disse meget vigtige og meget forsinkede henstillinger, findes i afsnit 3 i bilaget til denne beretning.
4.Konklusioner baseret på revisionen i 2022
4.1.Konklusion om forvaltningsrevisioner
Som led i Kommissionens resultatbaserede kultur og større fokus på valuta for pengene gennemførte Den Interne Revisionstjeneste resultatrevisioner og omfattende revisioner 11 i 2022 som led i sin strategiske revisionsplan.
De deraf følgende revisionskonklusioner vedrørte: 1) gennemførelsen af EU's politik, 2) interne kontrolsystemer vedrørende lovlighed og formel rigtighed, 3) beredskab og hurtig gennemførelse af EU-budgettet, 4) resultatstyring, 5) samarbejde med tredjeparter, der gennemfører politikker og programmer, 6) informationsteknologi og 7) andre processer.
I overensstemmelse med sin metode og bedste praksis har Den Interne Revisionstjeneste en indirekte tilgang til resultaterne ved at vurdere afdelingernes resultater i forbindelse med gennemførelsen af politikker, programmer og foranstaltninger i forhold til de risici, der er forbundet med dem. Med denne tilgang har den til formål at sikre, at
generaldirektoraterne og tjenestegrenene har udviklet passende resultatrammer, værktøjer til resultatmåling og overvågningssystemer.
I de følgende afsnit redegøres der for Den Interne Revisionstjenestes konklusioner om de forskellige resultataspekter, som den fokuserede på i sine revisioner i 2022.
Resultatstyring
Et robust resultatstyringssystem er afgørende for at sikre, at mål og resultatindikatorer fastsættes effektivt og i overensstemmelse med Kommissionens prioriteter, at de regelmæssigt overvåges og rapporteres, og at Kommissionens aktiviteter giver de bedst mulige resultater og den bedst mulige merværdi. Politiske interessenter og offentligheden kræver i stigende grad klare beviser for Kommissionens opfyldelse af politiske og operationelle mål.
Kommissionen er derfor fast besluttet på at anvende en stærk resultatramme. Meddelelsen om resultatrammen for EU-budgettet under den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 indeholder de nødvendige værktøjer og procedurer til at fastsætte mål og måle og overvåge fremskridtene hen imod dem. Det er inden for disse rammer, at Den Interne Revisionstjeneste gennemførte fire revisioner inden for området resultatstyring.
1)For at kunne overvåge sine resultater og rapportere tilstrækkeligt til offentligheden og andre interessenter skal Kommissionen have rimelig sikkerhed for, at dens resultatoplysninger om EU's finansielle programmer er pålidelige. Den Interne Revisionstjeneste gennemførte en revision i Generaldirektoratet for Budget og Kommissionens generalsekretariat. Den vurderede, om det kontrolsystem, der var indført til støtte for Kommissionens bestræbelser på at opnå sikkerhed for pålideligheden af resultatoplysningerne om dens finansielle programmer, var tilstrækkeligt. Den Interne Revisionstjeneste anerkendte, at den overordnede kontrolmetode med hensyn til pålideligheden af resultatoplysninger ikke kan anvendes på samme måde som i forbindelse med aspekter vedrørende lovlighed og formel rigtighed, hvilket delvis kan forklares ved den udfordrende proces, hvorigennem resultatoplysninger indsamles, behandles og rapporteres, sådanne oplysningers store mængde og mangfoldighed samt antallet af aktører, der er involveret i forvaltningen af sådanne oplysninger, navnlig under delt og indirekte forvaltning. I lyset af denne meget udfordrende kontekst konkluderede Den Interne Revisionstjeneste, at selv om Kommissionen har gjort fremskridt med hensyn til at forbedre EU-budgettets resultatramme og gennemføre det kontrolsystem, der er nødvendigt for at opnå sikkerhed for pålideligheden af rapporteringen af resultatoplysninger om sine finansielle programmer, er der behov for en række vigtige forbedringer for yderligere at styrke dette system. Der blev navnlig konstateret en meget vigtig svaghed i forbindelse med kontrolaktiviteterne, herunder mangler eller uoverensstemmelser i virksomhedsvejledningen i forbindelse med vurdering af pålideligheden af resultatoplysninger (som afspejles i den måde, hvorpå relaterede kontroller rapporteres) og kvalitetskontroller på centralt plan, der ikke altid gennemføres efter hensigten, navnlig kvalitetskontroller og overensstemmelseskontroller vedrørende de årlige aktivitetsrapporter.
2)På grundlag af status for EU's rammeprogrammer for forskning og innovation for perioderne 2014-2020 og 2021-2027 vurderede Den Interne Revisionstjeneste specifikke træk ved resultatrammen for Horisont 2020 (den effektive gennemførelse af overvågnings- og rapporteringssystemet) og Horisont Europa (udformningen af resultatrammen). Revisionen omfattede Generaldirektoratet for Forskning og Innovation, Generaldirektoratet for Klima, Generaldirektoratet for Energi, Generaldirektoratet for Mobilitet og Transport, Det Europæiske Forvaltningsorgan for Klima, Infrastruktur og Miljø og Det Fælles Forskningscenter 12 . Udformningen af resultatrammen og af overvågnings- og rapporteringssystemet for Horisont Europa og dets operationaliseringsstatus er generelt passende og i overensstemmelse med fasen i programmets livscyklus. Den Interne Revisionstjeneste bemærkede imidlertid en meget vigtig svaghed i forbindelse med effektiviteten af rapporteringssystemet for Horisont 2020.
Endelig blev der gennemført to revisioner af resultatstyringen i følgende generaldirektorater:
3)Eurostat og
4)Beskatning og Toldunion.
I begge tilfælde (3) og (4) var resultatstyringssystemerne udformet hensigtsmæssigt og effektivt gennemført, hvilket gjorde det muligt at planlægge, overvåge og rapportere om opfyldelsen af de centrale politiske mål.
Gennemførelse af EU's politik
I 2019 fastlagde Kommissionens formand de politiske prioriteter for en femårig periode. Et centralt ansvar for Kommissionen er at omsætte disse prioriteter til konkrete tiltag. De forskellige generaldirektorater og tjenestegrene spiller en aktiv rolle i udformningen og gennemførelsen af EU's politikker. De gør dette ved bl.a. at foreslå EU-lovgivning, bistå medlemsstaterne med gennemførelsen heraf, sikre, at EU-retten overholdes, og sikre Unionens repræsentation udadtil på andre områder end udenrigs- og sikkerhedspolitik. Fem revisioner udført af Den Interne Revisionstjeneste vurderede de respektive generaldirektoraters resultater på nogle af disse områder. Fire af de fem revisioner viste, at der er behov for betydelige forbedringer, og Den Interne Revisionstjeneste fremsatte flere meget vigtige henstillinger til de reviderede generaldirektorater i 2022 13 .
1)Én revision vurderede tilstrækkeligheden og effektiviteten af garantiordningen under Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling. Den Interne Revisionstjeneste anerkendte den indsats, som Generaldirektoratet for Internationale Partnerskaber og Generaldirektoratet for Naboskabspolitik og Udvidelsesforhandlinger har gjort for at forvalte denne garantiordning, som er et nyt og enestående instrument. På trods af betydelige udfordringer i forbindelse med indførelsen af den nye gennemførelsesmetode, behovet for at forhandle flere horisontale klausuler og omlægningen for at tackle udfordringerne i forbindelse med covid-19-pandemien blev der undertegnet aftaler for hele instrumentets beløb inden for den frist, der er fastsat i fondens forordning. Ordningerne for styring, sikkerhedsopbygning, kontrakt- og resultatovervågning skal imidlertid forbedres betydeligt for at styrke styrings-, gennemførelses- og rapporteringsprocesserne.
2)En anden revision, der blev gennemført i Generaldirektoratet for Handel, Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Generaldirektoratet for Miljø, fokuserede på de processer, der er indført for at sikre en effektiv og virkningsfuld gennemførelse af bilaterale handelsaftaler. Den afslørede, at Generaldirektoratet for Handel traf foranstaltninger til at styrke gennemførelsen og håndhævelsen af bilaterale handelsaftaler med fokus på koordinering med eksterne interessenter og samarbejdet med Kommissionens øvrige tjenestegrene. Der er imidlertid behov for yderligere forbedringer i Generaldirektoratet for Handel i forbindelse med bidraget fra efterfølgende evalueringer og undersøgelser til gennemførelsen af handelsaftaler og med hensyn til dokumentationen af oplysninger om status for eksisterende handelshindringer.
3)En tredje revision havde til formål at vurdere de processer, der er indført af Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Generaldirektoratet for Sundhed og Fødevaresikkerhed og af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig 14 for at forebygge og afsløre fødevaresvig. Fødevaresvig kan ikke blot hindre det indre markeds funktion, men også udgøre en risiko for menneskers, dyrs og planters sundhed, for dyrevelfærden og for miljøet i EU. Selv om de processer, som de to generaldirektorater har indført, generelt er tilstrækkelige, er der fortsat meget vigtige svagheder, der påvirker deres effektivitet. Disse vedrører fordelingen af opgaver i forbindelse med økologiske fødevarer, screening af anmeldelser med henblik på at identificere potentielle tilfælde af svig, overvågning af potentielle problemer i medlemsstaternes kontrolsystemer og funktionaliteterne i de tilhørende informationsteknologisystemer.
4)En fjerde revision vurderede det interne kontrolsystem i Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter med henblik på gennemførelsen af de nationale støtteprogrammer i vinsektoren. Selv om generaldirektoratet generelt har tilstrækkelig kontrol med henblik på en effektiv og virkningsfuld gennemførelse af de nationale støtteprogrammer i vinsektoren, er der stadig en betydelig svaghed. Den vedrører resultatovervågningen af disse programmer (dvs. vejledningen til medlemsstaterne om de resultatdata, de skal indberette til Kommissionen, og Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikters vurdering af disse data).
5)Undersøgelser er et vigtigt bidrag i den politiske beslutningsproces. Den Interne Revisionstjeneste konkluderede, at det interne kontrolsystem i Generaldirektoratet for Mobilitet og Transport sikrer, at de forskellige faser af undersøgelsernes livscyklus forvaltes effektivt og i overensstemmelse med gældende lovgivning og virksomhedsvejledning.
Interne kontrolsystemer: lovlighed og formel rigtighed
Det er fortsat en af Den Interne Revisionstjenestes prioriteter at give kollegiet samt generaldirektoraterne og tjenestegrenene sikkerhed for, at den interne kontrol af den finansielle forvaltning gennemføres effektivt. På grundlag af en tilbundsgående risikovurdering og den deraf følgende strategiske revisionsplan for 2021-2023 udførte Den Interne Revisionstjeneste i 2022 syv revisionsopgaver på dette område. Gennem disse revisioner viste det sig, at der er behov for betydelige forbedringer, og der blev fremsat en række henstillinger 15 .
1)Indførelsen i 2016 af det "anslåede samlede risikobeløb ved afslutningen" var et vigtigt skridt i retning af at forbedre Kommissionens rapportering om finansiel forvaltning, da den supplerer rapporteringen om programmer med flerårige kontrolsystemer ved at give yderligere oplysninger om de anslåede risikobeløb, som Kommissionen forventer resterer, når alle de anslåede korrigerende foranstaltninger er blevet gennemført. I denne forbindelse foretog Den Interne Revisionstjeneste en begrænset gennemgang af rapporteringen om Kommissionens forebyggende og korrigerende foranstaltninger ("korrigerende effekt") i Generaldirektoratet for Budget, Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion, Generaldirektoratet for Internationale Partnerskaber, Regionalpolitikken og Bypolitikken, Generaldirektoratet for Forskning og Innovation og Det Europæiske Forvaltningsorgan for Forskning. Den Interne Revisionstjeneste anerkendte den igangværende indsats fra Generaldirektoratet for Budget for at forbedre kvaliteten og klarheden af rapporteringen om de forebyggende og korrigerende foranstaltninger i den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport for 2021. Den konkluderede, at de interne instrukser for rapporteringen om de forebyggende og korrigerende foranstaltninger generelt er veludformet og effektivt gennemført af de generaldirektorater og tjenestegrene, der indgik i stikprøven. Der er dog fortsat meget store svagheder i den interne kontrol (både på virksomhedsniveau og lokalt plan) med hensyn til at sikre, at generaldirektoraterne rapporterer enkle, klare og pålidelige oplysninger i deres årlige aktivitetsrapporter, og at Generaldirektoratet for Budget gør det i Kommissionens årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport. Disse vedrører tilgængeligheden af kvantitative data og kvalitative oplysninger til effektivt at underbygge Kommissionens samlede korrigerende effekt og klarheden og konsekvensen i rapporteringen om korrektioner i de årlige aktivitetsrapporter og den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport.
2)Genopretnings- og resiliensfaciliteten er et midlertidigt instrument, hvorigennem Kommissionen rejser midler til at hjælpe medlemsstaterne med at gennemføre reformer og investeringer i overensstemmelse med EU's prioriteter. Den Interne Revisionstjeneste vurderede kontrol- og revisionsstrategierne for genopretnings- og resiliensfaciliteten fra Generaldirektoratet for Økonomiske og Finansielle Anliggender. Den anerkendte, at fremskridtene med at fastlægge kontrol- og revisionsstrategier har været en udfordrende opgave på grund af kompleksiteten af det operationelle miljø og instrumentets retlige ramme samt presset på ressourcerne til at godkende de nationale genopretnings- og resiliensplaner og foretage de første betalinger. Der er dog fortsat meget store svagheder i udformningen af disse kontroller, som kan hæmme sikkerheden for lovligheden og den formelle rigtighed af betalingerne og for kontrolsystemernes effektivitet i medlemsstaterne med hensyn til at beskytte Unionens finansielle interesser. Disse svagheder vedrørte metoden til suspendering af betalinger i tilfælde af manglende opfyldelse af delmål og mål, anvendelsen af korrektioner som følge af efterfølgende revisioner, definitionen af kriterier for konklusioner om overholdelse af medlemsstaternes kontrolsystemer og metoden til fastlæggelse af omfanget af systemrevisioner.
3)I en revision i Generaldirektoratet for Civilbeskyttelse og Humanitære Bistandsforanstaltninger på Europæisk Plan vurderedes udformningen og gennemførelsen af kontroller i forbindelse med forvaltningen af tilskud, fra tildeling til endelig betaling og efterfølgende revisioner i forbindelse med EU-civilbeskyttelsesmekanismen. Selv om kontrolstrategien for forvaltningen af tilskud er udformet hensigtsmæssigt, er der en meget stor svaghed i dens gennemførelse i relation til manglende offentliggørelse af kriterierne for udvælgelse af støttemodtagere i procedurer for direkte tildeling og begrundelsen for anvendelsen af sådanne procedurer.
4)Der kan ydes EU-støtte under naboskabs- og verdensbudgetposten til modtagere på alle kontinenter. EU-delegationernes kapacitet er imidlertid begrænset, og det er ikke muligt for generaldirektoraterne for foranstaltninger udadtil at undersøge hver enkelt udgiftspost i de endelige betalingsanmodninger. Modtagere og kontrahenter er derfor kontraktligt forpligtet til at få foretaget udgiftskontrol af en ekstern revisor. Med disse kontraktmæssige udgiftskontroller er det muligt at forhindre, at der opstår et stort antal fejl vedrørende lovlighed og formel rigtighed, før Kommissionen foretager en betaling, og har derfor en fremtrædende plads i den interne kontrolkæde. Tidligere revisioner af Den Interne Revisionstjeneste har vist, at kontraktmæssige udgiftskontroller ikke altid er en tilstrækkelig pålidelig kontrol, da de ikke altid var i stand til at opdage ikke-støtteberettigede udgifter før den endelige betaling. I 2022 vurderede Den Interne Revisionstjeneste udformningen og gennemførelsen af kontrollen af de kontraktmæssige udgifter i Generaldirektoratet for Internationale Partnerskaber, Generaldirektoratet for Naboskabspolitik og Udvidelsesforhandlinger og Generaldirektoratet for Udenrigspolitiske Instrumenter. Den Interne Revisionstjeneste bemærkede, at Generaldirektoratet for Internationale Partnerskaber gjorde en betydelig indsats for at gennemføre den kontraktlige procedure for udgiftskontrol, som også anvendes af Generaldirektoratet for Naboskabspolitik og Udvidelsesforhandlinger og Tjenesten for Udenrigspolitiske Instrumenter. Udformningen af denne procedure er imidlertid ikke helt hensigtsmæssig, og den er derfor kun delvis effektiv som en pålidelig kilde til sikkerhed for betalingernes lovlighed og formelle rigtighed. I den forbindelse konstaterede Den Interne Revisionstjeneste to meget vigtige svagheder i forbindelse med formålet med og udformningen af processen og overvågningen af tilbagemeldingerne i forbindelse med den kontraktlige udgiftskontrol.
5)Generaldirektoratet for Informationsteknologi spiller en ledende rolle i udbudsprocedurerne vedrørende informations- og kommunikationsteknologi, som ikke kun dækker Kommissionen, men også andre EU-institutioner og -organer. Den Interne Revisionstjeneste gennemførte en revision af offentlige indkøb i Generaldirektoratet for Informationsteknologi. I betragtning af denne udfordrende rolle konkluderede Den Interne Revisionstjeneste, at generaldirektoratet udformede og gennemførte en passende og effektiv ramme for styring, risikostyring og intern kontrol af sine indkøbsaktiviteter. Der er dog stadig en betydelig svaghed med hensyn til effektivitet, navnlig når det drejer sig om at styre procedurerne for indkøb af informations- og kommunikationsteknologi i retning af mere konkurrencedygtige og økonomiske metoder.
6)Den generelle forordning om databeskyttelse 16 satte overholdelse af databeskyttelsesreglerne i centrum for organisationernes forvaltning og indførte en risikobaseret tilgang til vurdering af databehandlingsaktiviteter med henblik på at styrke enhver persons grundlæggende ret til beskyttelse af sine data. For at sikre en sammenhængende og harmoniseret tilgang til beskyttelse af personoplysninger i alle EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer blev der i 2018 vedtaget en intern databeskyttelsesforordning, der er i overensstemmelse med principperne og reglerne i den generelle forordning om databeskyttelse 17 . Hovedformålet er at sikre, at EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer behandler personoplysninger på en retfærdig og gennemsigtig måde. Forvaltningsorganerne behandler store mængder personoplysninger. I betragtning af Kommissionens centrale rolle i vedtagelsen af databeskyttelsesforordninger på EU-plan er det vigtigt, at forvaltningsorganerne også går foran med et godt eksempel i forbindelse med anvendelsen af EU's nye databeskyttelsesregler. Den Interne Revisionstjeneste gennemførte en revision i fem forvaltningsorganer 18 og i Generaldirektoratet for Forskning og Innovation for at vurdere, om de havde indført et effektivt internt kontrolsystem til beskyttelse af personoplysninger i overensstemmelse med de centrale bestemmelser i den interne databeskyttelsesforordning. Den Interne Revisionstjeneste konkluderede, at forvaltningsorganerne med støtte fra Generaldirektoratet for Forskning og Innovation har indført et kontrolsystem til beskyttelse af personoplysninger, som har til formål at overholde de centrale bestemmelser i den gældende forordning. Selv om det anerkendes, at Generaldirektoratet for Forskning og Innovation har etableret en solid forvaltningsstruktur, der skal bidrage til at løse fælles spørgsmål om forvaltningen af personoplysninger, og generelt har gjort fremskridt med hensyn til at gennemføre et kontrolsystem til beskyttelse af personoplysninger, er der stadig betydelige svagheder, der påvirker dets effektivitet. Disse svagheder vedrører formaliseringen af aftalen om fælles dataansvar for behandling af personoplysninger og overførsel af personoplysninger til tredjelande via finansierings- og udbudsportalen.
7)Endelig foretog Den Interne Revisionstjeneste en gennemgang af rammerne for intern kontrol i Generaldirektoratet for Beskatning og Toldunion og konkluderede, at generaldirektoratet foretog en passende vurdering af tilstedeværelsen og funktionen af dets interne kontrolprincipper og -komponenter.
Beredskab og hurtig gennemførelse af EU-budgettet
Den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 kombineret med genopretningsinstrumentet NextGenerationEU udgør et hidtil uset beløb, der skal hjælpe med at udbedre de økonomiske og sociale virkninger af covid-19-pandemien og støtte omstillingen til et moderne og mere bæredygtigt Europa. Risiciene i forbindelse med forvaltningen af dette budget og opfyldelsen af dets mål er i sagens natur høje. Dette førte til, at Den Interne Revisionstjeneste i sin revisionsplan for 2022 medtog fire revisioner, der dækkede de indledende skridt i planlægningen og gennemførelsen af EU-budgettet. Den Interne Revisionstjeneste fremsatte en række henstillinger, hvoraf to blev klassificeret som kritiske, og som skyldtes de konstaterede svagheder.
1)Revisionen i Forvaltningsorganet for Det Europæiske Innovationsråd og Små og Mellemstore Virksomheder og Generaldirektoratet for Forskning og Innovation samt Generaldirektoratet for Kommunikation, Netværk, Indhold og Teknologi fokuserede på Det Europæiske Innovationsråd. Det Europæiske Innovationsråd blev lanceret som et pilotprojekt under det ottende rammeprogram for forskning og innovation, Horisont 2020, som omfattede oprettelsen af en særlig enhed for investeringer, Det Europæiske Innovationsråds fond. Det Europæiske Innovationsråd blev et fuldt udbygget program under Horisont Europa (perioden 2021-2027), der omfatter tre ordninger: Pathfinder (tilskud), Transition (tilskud) og Accelerator (kun tilskud, kun egenkapitalstøtte og blandet finansieringsstøtte). Selv om den interne kontrol af Det Europæiske Innovationsråds tilskudskomponent (Pathfinder- og Transition-ordningerne) var blevet udformet og gennemført korrekt, fandt Den Interne Revisionstjeneste kritiske og meget vigtige svagheder i forvaltningen og de interne kontrolsystemer for dets Accelerator-ordning. Svaghederne vedrører forvaltningen af programmet, forvaltningsorganets interne kontrolmiljø i relation til Det Europæiske Innovationsråd, overgangen til indirekte forvaltning, rapporteringen fra Det Europæiske Innovationsråd til forvaltningsorganet og Generaldirektoratet for Forskning og Innovation, uoverensstemmelser i kontrollen af interessekonflikter under evalueringsprocessen og informations- og teknologitjenester og -værktøjer i forbindelse med Accelerator-ordningen.
2)En anden revision fokuserede på vurderingen af den kontrolstrategi, som Generaldirektoratet for Forsvarsindustri og Rummet har gennemført i forvaltningen af de tidlige faser af Den Europæiske Forsvarsfond. Trods tilstrækkeligt udformede kontroller var der en betydelig svaghed i relation til gennemførelsen af valideringen af status for små og mellemstore virksomheder og selskaber med mellemstor markedsværdi.
Endelig fokuserede to revisioner på de tidlige faser af gennemførelsen af den flerårige finansielle ramme for 2021-2027:
3)tidlig gennemførelse af programmet for Connecting Europe-faciliteten 2021-2027 ved Det Europæiske Forvaltningsorgan for Klima, Infrastruktur og Miljø og Generaldirektoraterne for Energi og Mobilitet og Transport
4)paratheden hos Generaldirektoratet for Uddannelse, Ungdom, Idræt og Kultur til at gennemføre Erasmus+-programmet 2021-2027.
Resultaterne (3) og (4) var tilfredsstillende, uden at der blev konstateret høje restrisici eller væsentlige svagheder i de reviderede generaldirektorater og tjenestegrene i Kommissionen.
Samarbejde med tredjeparter, der gennemfører politikker og programmer
Budgetgennemførelsesopgaver kan overdrages til de EU-organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71. I øjeblikket er landskabet af EU's decentrale agenturer varieret med hensyn til deres forvaltningsstrukturer, mandater og opgaver. I betragtning af de risici, som Den Interne Revisionstjeneste har identificeret i forbindelse med Kommissionens ansvar for at samarbejde med, overvåge og føre tilsyn med disse organer, samt sidste års første revisioner, der omfatter både Kommissionens partnergeneraldirektorater og EU's decentrale agenturer eller andre autonome organer, gennemførte Den Interne Revisionstjeneste i 2022 to revisioner af lignende art.
1)Den første revision omfattede samarbejdsmekanismerne mellem Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut og Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion, Generaldirektoratet for Internationale Partnerskaber, Generaldirektoratet for Naboskabspolitik og Udvidelsesforhandlinger og Generaldirektoratet for Uddannelse, Ungdom, Idræt og Kultur. Generaldirektoraterne har indført passende procedurer til at understøtte deres forbindelser med Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut. Det blev imidlertid konstateret, at deres effektivitet blev svækket af den manglende præcision i instituttets geografiske mandat, som primært henhører under Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion.
2)Den anden revision omfattede samarbejdet mellem Generaldirektoratet for Maritime Anliggender og Fiskeri og Det Europæiske Fiskerikontrolagentur, og den konstaterede, at generaldirektoratet udformede passende, virkningsfulde og effektive samarbejdsprocesser om aktiviteter vedrørende overholdelse af internationale bestemmelser i henhold til artikel 30 i forordningen om den fælles fiskeripolitik.
Informations- og kommunikationsteknologi
I betragtning af de øgede sikkerhedsproblemer, retlige forpligtelser, medlemsstaternes forventninger, nye brugerkrav og en samlet tilgang til informationsstyring vedtog Kommissionen i 2018 en digital strategi med det formål at indføre nye innovative digitale løsninger til støtte for sine politikker og aktiviteter. I den forbindelse gennemførte Den Interne Revisionstjeneste i 2022 fire revisioner af informationsteknologi.
1)Generaldirektoratet for Informationsteknologi spiller en central rolle med hensyn til at støtte og koordinere gennemførelsen af Kommissionens digitale strategi ud over, i samarbejde med de øvrige tjenestegrene i Kommissionen, at levere flere tekniske elementer, som er afgørende for at fremme digitaliseringen af Kommissionen. Revisionen af fremskridtene med gennemførelsen af Kommissionens digitale strategi viste, at selv om Kommissionen udformede og gennemførte passende kontrolsystemer til at føre tilsyn med, forvalte og overvåge gennemførelsen af Kommissionens digitale strategi, er der stadig én væsentlig svaghed, der påvirker den effektive gennemførelse heraf. Den vedrører den vejledning og støtte, som Generaldirektoratet for Informationsteknologi yder Kommissionens tjenestegrene med henblik på at forberede og overvåge fremskridtene med gennemførelsen af procesdigitalisering, de relaterede tiltag i planen for modernisering af digitale løsninger og en digital gennemførelsesmodel.
I fire generaldirektorater og tjenestegrene blev der foretaget tre revisioner med vurdering af udformningen og gennemførelsen af styrings- og forvaltningsordninger for informationsteknologi:
2)Migration og Indre anliggender samt Retlige anliggender og Forbrugere
3)Beskatning og Toldunion
4)Generalsekretariatet.
Den Interne Revisionstjeneste identificerede ikke væsentlige sårbarheder gennem disse revisioner.
Andre processer
To revisioner vurderede resultataspekterne i andre processer, nemlig fysisk sikkerhed og forvaltning af menneskelige ressourcer.
1)Revisionen af forvaltningen af menneskelige ressourcer i Generaldirektoratet for Økonomiske og Finansielle Anliggender afslørede ingen væsentlige svagheder i kontrolsystemet.
2)I forbindelse med revisionen af den fysiske sikkerhed blev der konstateret adskillige problemer, som resulterede i fem meget vigtige henstillinger.
Som EU-institution, arbejdsgiver og opsynsmand har Kommissionen ansvaret for at træffe fysiske sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte sine ansatte og sikre sine aktiver. Generaldirektoratet for Menneskelige Ressourcer og Sikkerhed har det overordnede ansvar for beskyttelsen af aktiver og personer i alle Kommissionens lokaliteter og blandt alle Kommissionens medarbejdere. Den Interne Revisionstjeneste erkendte, at sikkerhedsområdet er udfordrende og komplekst. Efterhånden som der opstår nye risici, ændres sikkerhedslandskabet, og Kommissionens tjenestegrene (navnlig Generaldirektoratet for Menneskelige Ressourcer og Sikkerhed) skal reagere i overensstemmelse hermed uden yderligere ressourcer. Selv om Kommissionen har gjort fremskridt med hensyn til at gennemføre passende rammer for forvaltning, risikostyring og intern kontrol af den fysiske sikkerhed for at beskytte sine ansatte og sine aktiver, er der stadig behov for en række væsentlige foranstaltninger for at nå det nødvendige modenhedsniveau. Disse vedrører forvaltningsrammen, risikostyringsrammen og de interne kontrolforanstaltninger.
4.2.Den Interne Revisionstjenestes begrænsede konklusioner
Den Interne Revisionstjeneste udsendte i februar 2023 begrænsede konklusioner om status for den interne kontrol til alle Kommissionens generaldirektorater og tjenestegrene 19 . Disse begrænsede konklusioner bidrog til de pågældende generaldirektoraters og tjenestegrenes årlige aktivitetsrapporter for 2022. De dækker alle udestående henstillinger fra det revisionsarbejde, der er udført i de seneste fem år. Den Interne Revisionstjenestes konklusioner om situationen med den interne kontrol begrænser sig til de forvaltnings- og kontrolsystemer, der er revideret. Den omfatter ikke systemer, der ikke er revideret af Den Interne Revisionstjeneste i de seneste fem år.
4.3.Generel udtalelse om Kommissionens finansielle forvaltning
Som krævet i opgavebeskrivelsen afgiver Den Interne Revisionstjeneste en årlig generel udtalelse om Kommissionens finansielle forvaltning. Denne er baseret på revisionen af Kommissionens finansielle forvaltning, som Den Interne Revisionstjeneste har udført i de seneste tre år (2020-2022). Den omfatter også oplysninger fra andre kilder, herunder rapporter fra Revisionsretten. Den generelle udtalelse afgives samtidig med denne beretning og dækker samme år.
På grundlag af disse revisionsoplysninger mente den interne revisor, at Kommissionen i 2022 havde indført procedurer for forvaltning, risikostyring og intern kontrol, der som helhed betragtet er tilstrækkelige til at give rimelig sikkerhed for, at dens finansielle mål er nået. Den generelle udtalelse omfatter dog de forbehold, som de ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede har taget i deres revisionserklæringer i deres respektive årlige aktivitetsrapporter.
Ved udarbejdelsen af den samlede udtalelse tog Den Interne Revisionstjeneste også hensyn til den kombinerede virkning af alle beløb, der vurderes at bidrage til risiko ved betaling, idet disse overstiger de beløb, der er omfattet af forbehold. De samlede risikobeløb ved betaling er de ved delegation bemyndigede anvisningsberettigedes bedste skøn over de godkendte udgifter, som ikke var i overensstemmelse med de gældende kontraktmæssige og lovgivningsmæssige bestemmelser på tidspunktet for betalingen i 2022. Generaldirektoraterne og tjenestegrenene anslår i deres årlige aktivitetsrapporter, at risikobeløbet ved betaling beløber sig til et sted mellem 2 722 mio. EUR og 3 294 mio. EUR. Dette svarer til mellem 1,6 % og 1,9 % af de samlede relevante udgifter 20 fra Kommissionens budget, Den Europæiske Udviklingsfond og EU's trustfonde i 2022 og er dermed under væsentlighedstærsklen på 2 % som defineret i instrukserne for udarbejdelsen af de årlige aktivitetsrapporter for 2022.
Beløbene for risiko ved betaling i 2022 omfatter endnu ikke finansielle korrektioner og inddrivelser i forbindelse med mangler og fejl, som generaldirektoraterne og tjenestegrenene vil opdage og korrigere i fremtiden på grund af de flerårige korrektionsmekanismer, der er indbygget i Kommissionens interne kontrolsystemer.
På baggrund af disse oplysninger mener Den Interne Revisionstjeneste, at EU-budgettet er tilstrækkeligt beskyttet som helhed og over tid.
Den Interne Revisionstjeneste fremhævede følgende forhold uden at tage yderligere forbehold i den samlede udtalelse.
1. Gennemførelse af EU-budgettet i forbindelse med uforudsigelige og gentagne kriser
Den sundhedsmæssige, sociale, økonomiske og finansielle situation, der er skabt af covid-19-pandemien og de efterfølgende kriser (Ruslands angrebskrig i Ukraine, energikrisen, inflationen, migration), indebærer potentielt store tværgående risici for institutionen for så vidt angår gennemførelsen af EU-budgettet og opfyldelsen af dens politiske prioriteter.
Dette omfatter de operationer, der er en del af den flerårige finansielle ramme for 2014-2020, for hvilke der stadig er behov for passende kontrol (navnlig efterfølgende kontrol), og operationer under den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 og genopretningspakken under NextGenerationEU vedrørende sikkerheds-, overholdelses- og resultataspekter.
For at sikre, at budgettet beskyttes behørigt over tid i lyset af de eksisterende hidtil usete udfordringer, understreger Den Interne Revisionstjeneste, at Kommissionens generaldirektorater og tjenestegrene fortsat bør i) foretage en behørig vurdering af de risici, der er forårsaget af gentagne kriser i forbindelse med finansiel forvaltning med hensyn til sikkerhed, resultater, overholdelse af de retlige rammer og den potentielle indvirkning på effektiviteten af Kommissionens evne til at gennemføre korrigerende foranstaltninger på grund af eventuelle logistiske begrænsninger i forbindelse med kontrol på stedet og den meget udfordrende økonomiske situation på EU-plan og nationalt plan (herunder de endelige støttemodtageres mulige konkurser, som kan gøre det vanskeligt at inddrive uberettigede beløb) og ii) definere og gennemføre passende afhjælpende foranstaltninger, såsom tilpasning eller omdefinering af deres kontrolstrategier.
2. Gennemførelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten
Foranstaltningerne til beskyttelse af EU-budgettet skal også styrkes yderligere i forbindelse med gennemførelsen af den resultatbaserede genopretnings- og resiliensfacilitet.
Kommissionens generaldirektorater bør:
a) fortsætte med at gennemgå og om nødvendigt yderligere forbedre udformningen og gennemførelsen af de finansielle forvaltningssystemer og revisions- og kontrolstrategierne for at sikre, at de er tilstrækkelige
b) effektivt anvende rammen for vurdering af delmål og mål og Kommissionens metode til fastsættelse af suspenderinger af betalinger i henhold til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, der blev vedtaget den 21. februar 2023. Disse centrale elementer i kontrolstrategien skaber klarhed om, hvordan Kommissionen i praksis vil fortolke og anvende begrebet "tilfredsstillende opfyldelse" som fastsat i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten i tilfælde, hvor visse milepæle og mål for en bestemt betalingsanmodning ikke er blevet opfyldt, hverken helt eller delvist. Da de tilhørende rammer og metoder er nye og på den ene side har til formål at give mulighed for en vis grad af fleksibilitet og på den anden side sikre ligebehandling af meget komplekse og forskelligartede situationer, bør Kommissionen revidere og ændre dem, efterhånden som den får erfaring med at bruge dem.
Desuden bør der fortsat lægges behørig vægt på at sikre, at der er indført effektive kontrolsystemer for så vidt angår medlemsstaternes primære ansvar og Kommissionens specifikke ansvar i forbindelse med andre overholdelseselementer (dvs. beskyttelse af Unionens finansielle interesser i tilfælde af manglende overholdelse af EU-regler og nationale regler, navnlig vedrørende forebyggelse, afsløring og korrektion af svig, korruption, dobbeltfinansiering og interessekonflikter eller alvorlig misligholdelse af en forpligtelse, der følger af låne- eller finansieringsaftalen). I denne forbindelse er tilgængeligheden af oplysninger om anvendelsen af midler vedrørende foranstaltninger til gennemførelse af reformer og investeringsprojekter under genopretnings- og resiliensplanerne meget vigtig på nationalt plan og EU-plan med henblik på revision, kontrol og bekæmpelse af svig samt for politiske interessenter. Kommissionen skal derfor fortsætte sine foranstaltninger for at sikre, at medlemsstaterne indsamler og giver adgang til standardiserede kategorier af data, navnlig vedrørende endelige modtagere af midler, kontrahenter og underleverandører, hvor de endelige modtagere af midler er ordregivende myndigheder og reelle ejere af modtagere af midler eller kontrahenter (se de detaljerede krav i artikel 22, stk. 3, litra d) og e), i forordning (EU) 2021/241). I denne forbindelse bør Kommissionen træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at medlemsstaterne indsamler og offentliggør oplysninger om de 100 største endelige modtagere af midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten som krævet i den reviderede forordning om genopretnings- og resiliensfaciliteten.
3. Tilsynsstrategier til sikring af forsvarlig økonomisk forvaltning i forbindelse med tredjeparters gennemførelse af politikker og programmer
I de seneste år har Kommissionen indført nye innovative finansielle ordninger og instrumenter, som supplerer de traditionelle forvaltningsmetoder. Gennemførelsen af disse forudsætter deltagelse af tredjeparter f.eks. i tilfælde af delt og indirekte forvaltning. Disse parter omfatter finansielle institutioner, internationale organisationer, nationale myndigheder og nationale agenturer i medlemsstaterne, tredjelande, fællesforetagender og EU's decentrale agenturer. Kommissionen overdrager eller uddelegerer opgaver til disse tredjeparter, hvoraf nogle indebærer beslutningsansvar. Dette medfører særlige udfordringer og risici for Kommissionen, hvilket også fremhæves af Den Europæiske Revisionsret.
Uanset hvilket instrument og hvilken forvaltningsmetode der anvendes til at gennemføre EU's politikker, er Kommissionen fortsat fuldt ansvarlig for at sikre udgifternes lovlighed og formelle rigtighed samt forsvarlig økonomisk forvaltning og opfyldelsen af de politiske mål.
For at kunne opfylde deres overordnede ansvar skal generaldirektoraterne fastlægge og gennemføre passende, effektive og virkningsfulde mekanismer for tilsyn, overvågning og rapportering. De har til formål at sikre, at de delegerede enheder og andre partnere gennemfører programmerne effektivt, i tilstrækkelig grad beskytter EU's finansielle interesser, overholder bidragsaftalerne, når det er relevant, og at eventuelle potentielle problemer identificeres og løses så hurtigt som muligt. Der er i de senere år truffet foranstaltninger til at afbøde de risici, der er identificeret som følge af revisionsarbejdet, navnlig på området for indirekte forvaltning, men der er stadig behov for yderligere forbedringer med hensyn til tilsyn med og overvågning af nye, innovative finansielle ordninger og instrumenter. Dette er ikke kun relevant i forbindelse med afslutningen af de aktiviteter, der er uddelegeret under den flerårige finansielle ramme for 2014-2020, men i endnu højere grad set i lyset af den øgede anvendelse af egenkapital-, garanti- og risikodelingsinstrumenter i den flerårige finansielle ramme for 2021-2027.
5.Konsultationer med Kommissionens instans til behandling af økonomiske uregelmæssigheder 21
Det panel, der er oprettet i henhold til finansforordningens artikel 143, har i 2022 ikke indberettet nogen systemiske problemer, hvor det afgiver den udtalelse, der er omhandlet i finansforordningens artikel 93.
6.Risikobegrænsende foranstaltninger i forbindelse med potentielle interessekonflikter (internationale standarder for intern revision) — undersøgelse af Den Europæiske Ombudsmand
Den nuværende generaldirektør for Den Interne Revisionstjeneste, Kommissionens interne revisor, Manfred Kraff, tiltrådte den 1. marts 2017. Manfred Kraff har tidligere været vicegeneraldirektør og Kommissionens regnskabsfører i Kommissionens Generaldirektorat for Budget.
I overensstemmelse med internationale revisionsstandarder 22 udstedte Manfred Kraff den 7. marts 2017, efter at han var blevet udnævnt til generaldirektør og intern revisor, instrukser om de ordninger, der skulle indføres for at afbøde og/eller undgå potentielle eller formodede interessekonflikter i den interne revisionstjenestes revisionsarbejde i relation til hans tidligere ansvarsområder. Disse ordninger blev forlænget i 2018, 2019, 2020, 2021, 2022 og i 2023 ved hjælp af instrukser udstedt af Manfred Kraff til alle ansatte i Den Interne Revisionstjeneste. I henhold til bestemmelserne inddrages Manfred Kraff ikke i tilsynet med revisionsarbejdet i forbindelse med de transaktioner, som han var ansvarlig for, inden han blev ansat i Den Interne Revisionstjeneste. I sådanne tilfælde henhører tilsynet med revisionsarbejdet i sidste ende under Jeff Mason, direktør for Den Interne Revisionstjeneste (direktorat B, revision i Kommissionen, forvaltningsorganerne, EU-agenturer og andre selvstændige organer II).
Det fremgår også af ordningerne, at revisionsopfølgningsudvalget underrettes om disse instrukser og om deres gennemførelse, og at Jeff Mason henviser til revisionsopfølgningsudvalget med henblik på vurdering af enhver situation, der kan fortolkes som værende til skade for Manfred Kraffs uafhængighed eller objektivitet. I disse tilfælde ville Manfred Kraff afholde sig fra tilsynet med det pågældende revisionsarbejde.
Revisionsopfølgningsudvalget noterede sig videreførelsen af disse ordninger på sit møde i den forberedende gruppe i januar 2023.
I overensstemmelse med de administrative ordninger mellem Kommissionen og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig omfattede revisionen ikke spørgsmål, der falder ind under Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svigs generaldirektørs uafhængighed med hensyn til undersøgelser. Revisionsarbejdet vedrørende Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig bestod af en gennemgang af dokumenter uden at gå ind i undersøgelsesaktiviteter og samtaler med relevante medarbejdere. Det resulterede ikke i nogen resultater eller henstillinger til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig.