(2)

I henhold til artikel 10, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union har enhver unionsborger ret til at deltage i Unionens demokratiske liv. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter "chartret") fastsætter bl.a. retten til respekt for privatliv og familieliv (artikel 7), beskyttelse af personoplysninger (artikel 8), ytrings- og informationsfrihed, hvilket omfatter respekt for mediefrihed og mediernes pluralisme (artikel 11), samt til adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol (artikel 47).

(2)

I henhold til artikel 10, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union har enhver unionsborger ret til at deltage i Unionens demokratiske liv. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter "chartret") fastsætter bl.a. retten til respekt for privatliv og familieliv (artikel 7), beskyttelse af personoplysninger (artikel 8), ytrings- og informationsfrihed, hvilket omfatter respekt for mediefrihed og mediernes pluralisme (artikel 11), forsamlings- og foreningsfrihed (artikel 12) samt til adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol (artikel 47).

(3a)

Retten til ytringsfrihed er en grundlæggende rettighed, som skal udøves med en følelse af forpligtelse og ansvar, idet der tages højde for personers grundlæggende ret til at modtage upartisk information samt for den grundlæggende ret til at beskytte ens omdømme, personoplysninger og privatlivets fred. I tilfælde, hvor der er en konflikt mellem disse rettigheder, skal alle parter have adgang til domstolene under behørig hensyntagen til princippet om en retfærdig rettergang.

(3b)

I sin beslutning af 11. november 2021 om styrkelse af demokrati og mediefrihed og -pluralisme i Unionen opfordrede Europa-Parlamentet Kommissionen til at foreslå en pakke af både blød og hård lovgivning med det formål at tage hånd om det stigende antal strategiske retssager mod offentligt engagement eller "SLAPP"-sager, som vedrører journalister, NGO'er, akademikere og civilsamfundet i Unionen. Parlamentet foreslog lovgivningsmæssige foranstaltninger på det civil- og strafferetlige område, såsom en mekanisme for tidlig afvisning i tilfælde af misbrug af civile retssager, retten til fuld tilkendelse af sagsøgtes omkostninger og retten til skadeserstatning. Derudover indeholder beslutningen af 11. november 2021 en opfordring til, at dommere og retlige aktører uddannes i tilstrækkelig grad, når det kommer til SLAPP-sager, og til, at der oprettes en særlig fond, der kan yde finansiel støtte til ofre for SLAPP-sager, samt et offentligt register over retsafgørelser i SLAPP-sager. Parlamentet opfordrede desuden til, at der foretages en revision af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012  (1a) ("Bruxelles I-forordningen") og af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 864/2007  (1b) ("Rom II-forordningen") med henblik på at forhindre "injurieturisme" eller "forumshopping".

(4)

Formålet med dette direktiv er at yde beskyttelse til fysiske og juridiske personer, der engagerer sig offentligt i spørgsmål af offentlig interesse, navnlig journalister og menneskerettighedsforkæmpere, mod retssager, der indledes mod dem for at afskrække dem fra offentligt engagement (almindeligvis benævnt strategiske retssager mod offentligt engagement eller "SLAPP").

(4)

Formålet med dette direktiv er at fastsætte minimumsregler på EU-plan for at yde beskyttelse til fysiske og juridiske personer, der engagerer sig offentligt i spørgsmål af offentlig interesse, herunder journalister , forlag, medieorganisationer, whistleblowere og menneskerettighedsforkæmpere, samt civilsamfundsorganisationer, NGO'er, fagforeninger, kunstnere, forskere og akademikere mod retssager, der indledes mod dem , samt trusler herom, for at afskrække dem fra offentligt engagement (almindeligvis benævnt strategiske retssager mod offentligt engagement eller "SLAPP").

(5)

Journalister spiller en vigtig rolle med hensyn til at fremme den offentlige debat og formidle og modtage oplysninger, holdninger og idéer. Det er afgørende, at de får det nødvendige råderum til at bidrage til en åben, fri og retfærdig debat og til at bekæmpe desinformation, informationsmanipulation og indblanding. Journalister bør være i stand til at udføre deres aktiviteter effektivt for at sikre, at borgerne har adgang til en mangfoldighed af synspunkter i de europæiske demokratier.

(5)

Journalister spiller en vigtig rolle med hensyn til at fremme den offentlige debat og formidle og modtage oplysninger, holdninger og idéer. Uafhængig, professionel og ansvarlig journalistik samt adgang til pluralistisk information er hjørnesten i demokratiet. Det er afgørende, at journalister får det nødvendige råderum til at bidrage til en åben, fri og retfærdig debat og til at bekæmpe desinformation, informationsmanipulation og indblanding. Journalister bør være i stand til at udføre deres aktiviteter effektivt og uden frygt for at sikre, at borgerne har adgang til en mangfoldighed af synspunkter i de europæiske demokratier.

(6)

Undersøgende journalister spiller i særdeleshed en central rolle i bekæmpelsen af organiseret kriminalitet, korruption og ekstremisme. Deres arbejde indebærer en særlig høj risiko, og de oplever et stigende antal angreb og chikane. Der er behov for et robust beskyttelsessystem for at sætte dem i stand til at udfylde deres afgørende rolle som vagthunde i spørgsmål af legitim offentlig interesse.

(6)

Undersøgende journalister og medieorganisationer spiller i særdeleshed en central rolle i afdækning og bekæmpelse af organiseret kriminalitet, magtmisbrug, korruption , krænkelser af de grundlæggende rettigheder og ekstremisme. Deres arbejde indebærer en særlig høj risiko, og de oplever et stigende antal angreb , drab, trusler, tilfælde af intimidering og chikane. Der er behov for et robust system af garantier og beskyttelse, herunder beskyttelse af deres fysiske sikkerhed, for at sætte undersøgende journalister i stand til at udfylde deres afgørende rolle som vagthunde i spørgsmål af offentlig interesse uden frygt for at blive straffet for at søge efter sandheden og informere offentligheden .

(7)

Menneskerettighedsforkæmpere spiller også en vigtig rolle i europæiske demokratier, navnlig med hensyn til at værne om grundlæggende rettigheder, demokratiske værdier, social inklusion, miljøbeskyttelse og retsstatsprincippet. De bør kunne deltage aktivt i det offentlige liv og komme til orde i politiske spørgsmål og i beslutningsprocesser uden frygt for intimidering. Menneskerettighedsforkæmpere henviser til enkeltpersoner eller organisationer, der engagerer sig i at forsvare grundlæggende rettigheder og en række andre rettigheder såsom miljø- og klimarettigheder, kvinders rettigheder, LGBTIQ-rettigheder , rettigheder for personer med racemæssig eller etnisk minoritetsbaggrund, arbejdstagerrettigheder eller religionsfrihed. Andre deltagere i den offentlige debat, såsom akademikere og forskere, fortjener også tilstrækkelig beskyttelse.

(7)

Menneskerettighedsforkæmpere spiller også en vigtig rolle i europæiske demokratier, navnlig med hensyn til at værne om grundlæggende rettigheder, demokratiske værdier, social inklusion, miljøbeskyttelse , ligestilling mellem kønnene og retsstatsprincippet. I betragtning af Unionens miljø- og klimapolitikker bør der også lægges vægt på beskyttelse af miljørettighedsforkæmpere. Menneskerettighedsforkæmpere bør kunne deltage aktivt i det offentlige liv , fremme ansvarlighed og komme til orde i politiske spørgsmål og i beslutningsprocesser uden frygt for intimidering. Menneskerettighedsforkæmpere henviser til enkeltpersoner eller organisationer, der engagerer sig i at forsvare grundlæggende rettigheder og en række andre rettigheder såsom miljø- og klimarettigheder, kvinders rettigheder, LGBTIQ+-rettigheder , rettigheder for personer med racemæssig eller etnisk minoritetsbaggrund, arbejdstagerrettigheder eller religionsfrihed.

(7a)

Deltagere i den offentlige debat, som ikke er journalister, medieorganisationer eller menneskerettighedsforkæmpere, såsom akademikere, forskere eller kunstnere, fortjener også tilstrækkelig beskyttelse. I et demokratisk samfund bør de være i stand til at forske, undervise, lære, udføre og kommunikere uden frygt for repressalier. Akademikere og forskere bidrager grundlæggende til den offentlige debat og til udbredelse af viden og er med til at sikre, at den demokratiske debat kan finde sted på et informeret grundlag og modvirke desinformation.

(9)

For at fremme dette miljø er det vigtigt at beskytte journalister og menneskerettighedsforkæmpere mod retssager mod offentligt engagement. Sådanne retssager indledes ikke med henblik på adgang til domstolsprøvelse, men for at bringe den offentlige debat til tavshed, typisk ved hjælp af chikane og intimidering.

(9)

For at fremme dette miljø er det vigtigt at beskytte fysiske og juridiske personer mod retssager mod offentligt engagement. Sådanne retssager indledes ikke med henblik på adgang til domstolsprøvelse, men for at bringe den offentlige debat til tavshed og forhindre undersøgelse og rapportering om brud på EU-retten og national ret, herunder korruption eller andre former for misbrug , typisk ved hjælp af chikane og intimidering.

(10)

SLAPP-sager indledes typisk af magtfulde enheder, f.eks. enkeltpersoner, lobbygrupper, selskaber og statslige organer. Der er ofte tale om en ulige magtfordeling mellem parterne, idet sagsøgeren har en stærkere økonomisk eller politisk stilling end sagsøgte. Selv om en ubalance i magtfordelingen ikke er en uomgængelig del af sådanne sager, øger den i væsentlig grad de skadelige virkninger og de afskrækkende virkninger af retssager mod offentligt engagement.

(10)

SLAPP-sager indledes typisk af magtfulde enheder, f.eks. enkeltpersoner, lobbygrupper, selskaber , offentlige embedsmænd, offentligt kontrollerede enheder, politikere, retslige myndigheder og statslige organer i et forsøg på at bringe den offentlige debat til tavshed . Der er ofte tale om en ulige magtfordeling mellem parterne, idet sagsøgeren har en stærkere økonomisk eller politisk stilling end sagsøgte. Selv om en ubalance i magtfordelingen ikke er en uomgængelig del af sådanne sager, øger den i væsentlig grad de skadelige virkninger og de afskrækkende virkninger af retssager mod offentligt engagement.

(11)

Retssager mod offentligt engagement kan have en negativ indvirkning på journalisters og menneskerettighedsforkæmperes troværdighed og omdømme og udtømme deres finansielle og andre ressourcer. På grund af sådanne sager kan offentliggørelsen af oplysninger om et spørgsmål af offentlig interesse forsinkes eller helt undgås. Sagernes varighed og det økonomiske pres kan have en afskrækkende virkning på journalister og menneskerettighedsforkæmpere . Eksistensen af en sådan praksis kan derfor have en afskrækkende virkning på deres arbejde ved at bidrage til selvcensur i forventning om eventuelle fremtidige retssager, hvilket fører til en forarmelse af den offentlige debat til skade for samfundet som helhed.

(11)

Retssager mod offentligt engagement kan have en negativ indvirkning på troværdigheden og omdømmet hos fysiske og juridiske personer, der engagerer sig offentligt, og udtømme deres finansielle og andre ressourcer. På grund af sådanne sager kan offentliggørelsen af oplysninger om et spørgsmål af offentlig interesse forsinkes eller helt undgås. Sagernes varighed og det økonomiske pres kan have en afskrækkende virkning på fysiske og juridiske personer, der engagerer sig offentligt . Eksistensen af en sådan praksis kan derfor have en afskrækkende virkning på deres arbejde ved at bidrage til selvcensur i forventning om eventuelle fremtidige retssager, hvilket fører til en forarmelse af den offentlige debat til skade for samfundet som helhed.

(12)

De, der er genstand for retssager mod offentligt engagement, kan have flere sagsanlæg mod sig samtidigt, som undertiden er indledt i flere jurisdiktioner. Sager, der anlægges i en medlemsstats jurisdiktion mod en person, der har bopæl i en anden medlemsstat, er normalt mere komplekse og dyrere for sagsøgte. Sagsøgere i retssager mod offentligt engagement kan også anvende proceduremæssige redskaber til at øge varigheden af og omkostningerne ved retssagen og indbringe sager i en jurisdiktion, som de anser for at være gunstig for deres sag, snarere end for den ret, der er bedst egnet til at behandle sagen. En sådan praksis lægger også en unødvendig og skadelig byrde på de nationale retssystemer.

(12)

De, der er genstand for retssager mod offentligt engagement, kan have flere sagsanlæg mod sig samtidigt, som kan være civile, administrative eller strafferetlige eller en kombination heraf, som undertiden er indledt i flere jurisdiktioner. Sager, der anlægges i en medlemsstats jurisdiktion mod en person, der har bopæl i en anden medlemsstat, er normalt mere komplekse og dyrere for sagsøgte. Sagsøgere i retssager mod offentligt engagement kan også anvende proceduremæssige redskaber til at øge varigheden af og omkostningerne ved retssagen og indbringe sager i en jurisdiktion, som de anser for at være gunstig for deres sag (forumshopping) , snarere end for den ret, der er bedst egnet til at behandle sagen. Sagernes længde og varighed, det finansielle pres og truslen om sanktioner er effektive redskaber til at intimidere og lukke munden på kritiske røster. En sådan praksis lægger også en unødvendig og skadelig byrde på de nationale retssystemer og fører til misbrug af deres ressourcer, hvilket udgør misbrug af retssystemer.

(13)

De garantier, der er fastsat i dette direktiv, bør gælde for alle fysiske eller juridiske personer i forbindelse med deres offentlige engagement. De bør også beskytte fysiske eller juridiske personer, der enten erhvervsmæssigt eller personligt støtter, bistår eller leverer varer eller tjenesteydelser til en anden person til formål, der er direkte forbundet med offentligt engagement i et spørgsmål af offentlig interesse. Dette omfatter f.eks. internetudbydere, forlag eller trykkerier, som står over for eller trues af retssager for at levere tjenesteydelser til den person, der er genstand for en retssag.

(13)

De garantier, der er fastsat i dette direktiv, bør gælde for alle fysiske eller juridiske personer i forbindelse med deres direkte eller indirekte offentlige engagement. De bør også beskytte fysiske eller juridiske personer, der enten erhvervsmæssigt eller personligt støtter, bistår eller leverer varer eller tjenesteydelser til en anden person til formål, der er direkte forbundet med offentligt engagement i et spørgsmål af offentlig interesse. Dette omfatter f.eks. advokater, familiemedlemmer, internetudbydere, forlag eller trykkerier, som står over for eller trues af retssager for at bistå, yde støtte eller levere tjenesteydelser til den person, der er genstand for en retssag.

(15)

Direktivet finder ikke anvendelse på krav, der udspringer af statens ansvar for handlinger eller undladelser under udøvelse af statsmagt (acta jure imperii), og krav mod embedsmænd, der handler på statens vegne, og ansvar for offentlige myndigheders handlinger, herunder det ansvar der påhviler personer, der bestrider et offentligt embede.

(15)

Direktivet finder ikke anvendelse på krav, der udspringer af statens ansvar for handlinger eller undladelser under udøvelse af statsmagt (acta jure imperii), og krav mod embedsmænd, der handler på statens vegne, og ansvar for offentlige myndigheders handlinger, herunder det ansvar der påhviler personer, der bestrider et offentligt embede , medmindre det fremgår af national ret. I overensstemmelse med EU-Domstolens retspraksis kan retssager stadig henhøre under "det civil- og handelsretlige område" som omhandlet i dette direktiv, når en statslig eller offentlig myndighed er part, hvis handlingerne eller undladelserne ikke sker under udøvelse af statsmagt.

(15a)

Dette direktiv fastsætter minimumsregler, der gør det muligt for medlemsstaterne at vedtage eller opretholde bestemmelser, som er mere gunstige for personer, der engagerer sig offentligt, herunder national ret, der fastsætter mere effektive retssikkerhedsgarantier, såsom dobbelte sanktioner, hvorved retten med fuld respekt for retten til en retfærdig rettergang ikke blot kan tilkende sagsøgte sagsomkostningerne eller erstatning, men også pålægge sagsøger en bøde, som denne skal betale staten, hvis det er klart, at den sag, vedkommende har anlagt, var unødvendig, useriøs eller i ond tro. Gennemførelsen af dette direktiv bør ikke tjene som begrundelse for en forringelse af det beskyttelsesniveau, der allerede findes i de enkelte medlemsstater.

(16)

Offentligt engagement bør forstås som enhver udtalelse eller aktivitet, der udtrykkes eller udføres af en fysisk eller juridisk person som led i udøvelsen af retten til ytrings- og informationsfrihed om et spørgsmål af offentlig interesse, såsom skabelse, udstilling, annoncering eller anden fremme af journalistisk, politisk, videnskabelig, akademisk, kunstnerisk, kommenterende eller satirisk kommunikation, publikationer eller værker, og alle forberedende aktiviteter i direkte tilknytning hertil. Det kan også omfatte aktiviteter i forbindelse med udøvelsen af retten til foreningsfrihed og retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger, såsom tilrettelæggelse af eller deltagelse i lobbyvirksomhed, demonstrationer og protester eller aktiviteter som følge af udøvelsen af retten til god forvaltning og retten til effektive retsmidler, såsom indgivelse af klager, andragender, administrative og retslige krav og deltagelse i offentlige høringer. Offentligt engagement bør også omfatte forberedende aktiviteter, støttende eller bistandsydende aktiviteter, der har en direkte og iboende forbindelse til den pågældende udtalelse eller aktivitet, og som er rettet mod at undertrykke offentlighedens deltagelse. Det kan desuden omfatte andre aktiviteter, der har til formål at informere eller påvirke den offentlige mening eller at fremme offentlig aktion, herunder en privat eller offentlig enheds indsats i forbindelse med et spørgsmål af offentlig interesse, såsom tilrettelæggelse af eller deltagelse i forskning, undersøgelser, kampagner eller andre kollektive aktioner.

(16)

Offentligt engagement bør forstås som enhver udtalelse eller aktivitet samt forberedende, understøttende eller bistandsydende tiltag, der er direkte forbundet hermed , der udtrykkes eller udføres af en fysisk eller juridisk person som led i udøvelsen af grundlæggende rettigheder og menneskerettigheder og friheder såsom retten til ytrings- og informationsfrihed om et spørgsmål af offentlig interesse, såsom skabelse, udstilling, annoncering eller anden fremme af journalistisk, politisk, videnskabelig, akademisk, kunstnerisk, kommenterende eller satirisk kommunikation, publikationer eller værker, og alle forberedende aktiviteter i direkte tilknytning hertil. Det kan også omfatte aktiviteter i forbindelse med udøvelsen af akademisk og kunstnerisk frihed, retten til foreningsfrihed og retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger, såsom tilrettelæggelse af eller deltagelse i lobbyvirksomhed, demonstrationer og protester eller aktiviteter som følge af udøvelsen af retten til god forvaltning og retten til effektive retsmidler, såsom indgivelse af klager, andragender, administrative og retslige krav og deltagelse i offentlige høringer. Offentligt engagement bør også omfatte forberedende aktiviteter, støttende eller bistandsydende aktiviteter, der har en direkte og iboende forbindelse til den pågældende udtalelse eller aktivitet, og som er rettet mod at undertrykke offentlighedens deltagelse. Det kan desuden omfatte andre aktiviteter, der har til formål at informere eller påvirke den offentlige mening eller at fremme offentlig aktion, herunder en privat eller offentlig enheds indsats i forbindelse med et spørgsmål af offentlig interesse, såsom tilrettelæggelse af eller deltagelse i forskning, undersøgelser, kampagner eller andre kollektive aktioner.

(18)

Begrebet spørgsmål af offentlig interesse bør også omfatte kvalitet, sikkerhed eller andre relevante aspekter af varer, produkter eller tjenesteydelser, hvor sådanne spørgsmål er relevante for folkesundheden, sikkerheden, miljøet, klimaet eller udøvelsen af grundlæggende rettigheder . En rent individuel tvist mellem en forbruger og en producent eller en tjenesteyder vedrørende en vare, et produkt eller en tjenesteydelse bør kun være omfattet, når sagen indeholder et element af offentlig interesse, f.eks. vedrørende et produkt eller en tjenesteydelse, der ikke overholder miljø- eller sikkerhedsstandarder.

(18)

Begrebet spørgsmål af offentlig interesse bør omfatte spørgsmål, der er relevante for udøvelsen af grundlæggende rettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene, beskyttelse mod kønsbaseret vold, ikkeforskelsbehandling og beskyttelse af retsstatsprincippet, mediefrihed og -pluralisme samt miljøet. Det bør også omfatte kvalitet, sikkerhed eller andre relevante aspekter af varer, produkter eller tjenesteydelser, hvor sådanne spørgsmål er relevante for folkesundheden, sikkerheden, miljøet, klimaet og forbruger- og arbejdstagerrettigheder . En rent individuel tvist mellem en forbruger og en producent eller en tjenesteyder vedrørende en vare, et produkt eller en tjenesteydelse bør kun være omfattet, når sagen indeholder et element af offentlig interesse, f.eks. vedrørende et produkt eller en tjenesteydelse, der ikke overholder miljø- eller sikkerhedsstandarder.

(19a)

Påstande om korruption, svig, underslæb, hvidvask af penge, afpresning, tvang, seksuel chikane og kønsbaseret vold eller andre former for intimidering og kriminalitet eller andre strafferetlige eller administrative forseelser, herunder økonomisk kriminalitet og miljøkriminalitet, betragtes som spørgsmål af offentlig interesse. Aktiviteter, der har til formål at beskytte de værdier, der er nedfældet i artikel 2 i TEU, og princippet om ikkeindblanding i demokratiske processer og at give eller lette offentlig adgang til oplysninger med henblik på at bekæmpe desinformation, betragtes også som spørgsmål af offentlig interesse.

(20)

Urimelige retssager omfatter typisk retssager, der anvendes i ond tro, såsom til at forsinke sagsbehandlingen, hvilket påfører sagsøgte uforholdsmæssigt store omkostninger i forbindelse med sagen, eller forumshopping. Denne taktik anvendes af sagsøgeren til andre formål end at opnå adgang til domstolsprøvelse. Sådanne taktikker kombineres ofte, men ikke altid, med forskellige former for intimidering, chikane eller trusler.

(20)

Den ubalance i magtfordelingen mellem parterne, som er karakteristisk for SLAPP-sager, skyldes typisk sagsøgers misbrug af økonomisk fordel eller politisk indflydelse over for sagsøgte sammen med det manglende retsgrundlag. Andre tegn på urimelige retssager omfatter typisk retssager, der anvendes i ond tro, såsom at basere sig på ét eller flere helt eller delvist grundløse krav, at stille uforholdsmæssigt store krav, at forsinke sagsbehandlingen eller afbryde sagen på et senere tidspunkt i sagsbehandlingen, at indlede flere sager om lignende spørgsmål , hvilket påfører sagsøgte uforholdsmæssigt store omkostninger i forbindelse med sagen, eller forumshopping. Sagsøgers tidligere adfærd og i særdeleshed en eventuel fortid med juridisk intimidering bør også tages i betragtning ved afgørelsen af, hvorvidt retssagen er urimelig. Denne taktik anvendes af sagsøgeren til andre formål end at opnå adgang til domstolsprøvelse eller reelt at udøve en ret . Sådanne taktikker kombineres ofte, men ikke altid, med forskellige former for intimidering, chikane eller trusler.

(20a)

Åbenbart grundløse eller urimelige retssager mod offentligt engagement bliver stadig mere avancerede og effektive, idet en af de anvendte metoder er en række sagsanlæg mod den samme person vedrørende samme genstand, så de alle skal forsvares og håndteres samtidigt og sideløbende af den samme person, hvilket øger omkostningerne uforholdsmæssigt.

(20b)

SLAPP-sager er konsekvent kendetegnet ved en ubalance i magtfordelingen mellem sagsøger og sagsøgte med hensyn til finansielle og juridiske ressourcer. Denne ubalance i magtfordelingen giver især anledning til bekymring, hvis urimelige retssager finansieres direkte eller indirekte af statsbudgetter og kombineres med andre indirekte og direkte statslige foranstaltninger mod uafhængige medieforetagender, uafhængig journalistik og civilsamfundet.

(20c)

Urimelige retssager mod offentligt engagement krænker ofte sagsøgtes ret til forsvar, der er anerkendt i chartret, og kan også påvirke deres ret til en retfærdig rettergang og uskyldsformodningen.

(22)

En sag bør anses for at have grænseoverskridende virkninger, medmindre begge parter har bopæl i samme medlemsstat som den ret, ved hvilken sagen er anlagt. Selv når begge parter har bopæl i samme medlemsstat som den ret, ved hvilken sagen er anlagt, bør en sag anses for at have grænseoverskridende virkninger i to andre typer situationer. Den første situation er, når det specifikke offentlige engagement i et spørgsmål af offentlig interesse er relevant for mere end én medlemsstat . Dette omfatter f.eks. offentligt engagement i arrangementer tilrettelagt af EU-institutioner, såsom fremmøde i offentlige høringer , eller udtalelser eller aktiviteter vedrørende spørgsmål , der er af særlig relevans for mere end én medlemsstat, såsom grænseoverskridende forurening eller påstande om hvidvaskning af penge med potentielt grænseoverskridende engagement . Den anden situation, hvor et spørgsmål bør anses for at have grænseoverskridende virkninger, er, når sagsøger eller tilknyttede enheder har anlagt sideløbende eller tidligere retssager mod de samme eller tilknyttede sagsøgte i en anden medlemsstat. Disse to typer situationer tager hensyn til den særlige kontekst, som SLAPP-sager indgår i.

(22)

En sag bør anses for at have grænseoverskridende virkninger, medmindre begge parter har bopæl i samme medlemsstat som den ret, ved hvilken sagen er anlagt. Selv når begge parter har bopæl i samme medlemsstat som den ret, ved hvilken sagen er anlagt, bør en sag anses for at have grænseoverskridende virkninger i to andre typer situationer. Den første situation er, når det specifikke offentlige engagement er relevant for mere end én medlemsstat som følge af selve engagementets grænseoverskridende dimension eller på grund af en legitim interesse , som offentligheden måtte have i den sag, der er berørt af engagement, herunder hvis engagementet er tilgængeligt via elektroniske midler . Sådanne situationer omfatter f.eks. offentligt engagerende handlinger, såsom arrangementer tilrettelagt af EU-institutioner, fremmøde i offentlige høringer eller bredt udbredte publikationer. De kan også omfatte udtalelser eller aktiviteter vedrørende spørgsmål såsom grænseoverskridende forurening eller påstande om hvidvask af penge med potentielt grænseoverskridende engagement. Et offentligt engagement bør anses for at være tilgængeligt i mere end én medlemsstat, navnlig hvis det finder sted på internettet, f.eks. i tilfælde af kampagner på sociale medier eller mediedækning online. Internettets allestedsnærværende karakter gør det berettiget at betragte offentlige engagementer, der er tilgængelige i mere end én medlemsstat, som spørgsmål med grænseoverskridende implikationer. Virkningerne af digitale kommunikationsmidler på begrebet grænseoverskridende elementer er allerede blevet anerkendt i EU-Domstolens retspraksis . Den anden situation, hvor et spørgsmål bør anses for at have grænseoverskridende virkninger, er, når sagsøger eller tilknyttede enheder har anlagt sideløbende eller tidligere retssager mod de samme eller tilknyttede sagsøgte i en anden medlemsstat. Disse to typer situationer tager hensyn til den særlige kontekst, som SLAPP-sager indgår i.

(22a)

Der bør være støtte til rådighed for personer, der er genstand for retssager mod offentligt engagement, fra det tidspunkt, hvor de kompetente myndigheder bliver bekendt med disse personer, og under hele sagen i overensstemmelse med de rettigheder, der er fastsat i dette direktiv. Der bør stilles støtte til rådighed på en række forskellige måder, herunder ved på en måde, der er let tilgængelig for offentligheden og gratis, at tilvejebringe omfattende og uafhængig information og rådgivning, om de procedurer og retsmidler, der er til rådighed, om beskyttelse mod intimidering, chikane eller trusler om sagsanlæg og om den berørte persons rettigheder, samt ved at yde retshjælp i forbindelse med grænseoverskridende civile retssager og yderligere sager såvel som juridisk rådgivning eller anden juridisk bistand, som det skønnes hensigtsmæssigt. Medlemsstaterne bør yde finansiel bistand og træffe støtteforanstaltninger, herunder yde psykologisk støtte til de personer, der er genstand for retssager mod offentligt engagement.

(22b)

Deltagelse i retssager mod offentligt engagement udsætter de berørte for særlig psykisk stress. Forberedelsen af en sådan sag og deltagelsen i den binder desuden værdifulde ressourcer for de sagsøgte, som de ofte ikke råder over, eller som ellers kunne være blevet investeret i offentligt engagement. Foreninger, organisationer og andre kollektive organer såsom fagforeninger og andre juridiske enheder, der i overensstemmelse med kriterierne i deres nationale ret har en legitim interesse i at beskytte sagsøgtes rettigheder, bør derfor have mulighed for at deltage i sagen, enten på vegne af eller til støtte for sagsøgte, med dennes godkendelse eller for at give oplysninger i forbindelse med de retslige procedurer med henblik på håndhævelse af forpligtelserne i henhold til dette direktiv. En sådan mulighed for juridisk repræsentation bør ikke berøre fagforeningernes og arbejdstagerrepræsentanternes ret og beføjelser til at engagere sig på vegne af eller til støtte for arbejdstagere i retssager i overensstemmelse med andre EU-regler og nationale regler.

(23)

Sagsøgte bør kunne anmode om følgende retssikkerhedsgarantier: en anmodning om sikkerhedsstillelse til dækning af sagsomkostninger eller sagsomkostninger og skadeserstatning, en anmodning om tidlig afvisning af åbenbart grundløse retssager, en anmodning om retsmidler mod urimelige retssager (tilkendelse af omkostninger, skadeserstatning og sanktioner) eller alle disse på samme tid.

(23)

Sagsøgte bør kunne anmode om følgende retssikkerhedsgarantier: en anmodning om sikkerhedsstillelse til dækning af sagsomkostninger eller sagsomkostninger og skadeserstatning, en anmodning om tidlig afvisning af åbenbart grundløse retssager, en anmodning om retsmidler mod urimelige retssager (tilkendelse af omkostninger, skadeserstatning og sanktioner) eller alle disse på samme tid. Retssager mod fysiske eller juridiske personer på grund af deres offentlige engagement bør behandles hurtigt og effektivt under hensyntagen til sagens omstændigheder, retten til effektive retsmidler og retten til en retfærdig rettergang.

(26)

For at give sagsøgte en yderligere garanti bør der være mulighed for at yde vedkommende sikkerhed til dækning af sagsomkostninger og/eller skadeserstatning, når retten finder, at der, selv om kravet ikke er åbenbart grundløst, er elementer, der tyder på procedurefordrejning, og at udsigterne til at få medhold i hovedsagen er ringe. En sikkerhedsstillelse indebærer ikke en realitetsafgørelse, men tjener som en sikkerhedsforanstaltning, der sikrer virkningerne af en endelig afgørelse, hvorved det fastslås, at der foreligger procedurefordrejning. Det bør være op til medlemsstaterne at beslutte, om retten af egen drift eller efter anmodning fra sagsøgte skal kræve sikkerhedsstillelse.

(26)

For at give sagsøgte en yderligere garanti bør der være mulighed for at yde vedkommende sikkerhed til dækning af sagsomkostninger og/eller skadeserstatning, når retten finder, at der, selv om kravet ikke er åbenbart grundløst, er elementer, der tyder på procedurefordrejning, og at udsigterne til at få medhold i hovedsagen er ringe. Hvor det er fastsat i national ret, bør det være muligt at stille sikkerhed til sagsøgte på et hvilket som helst tidspunkt i retssagen, og dommeren bør kunne pålægge sagsøger at betale retsafgifter, der pålægges sagsøgte, hvor det er relevant under hensyntagen til parternes økonomiske situation og de forventede sagsomkostninger. En sikkerhedsstillelse indebærer ikke en realitetsafgørelse, men tjener som en sikkerhedsforanstaltning, der sikrer virkningerne af en endelig afgørelse, hvorved det fastslås, at der foreligger procedurefordrejning , og dækker de omkostninger og skader, som sagsøgte har lidt . Det bør være op til medlemsstaterne at beslutte, om retten af egen drift eller efter anmodning fra sagsøgte skal kræve sikkerhedsstillelse.

(29)

For at sikre en hurtig sagsbehandling i den fremskyndede procedure i forbindelse med en ansøgning om tidlig afvisning kan medlemsstaterne fastsætte frister for afholdelse af retsmøder eller for, hvornår retten skal træffe en afgørelse. De kan også vedtage ordninger svarende til procedurer i forbindelse med midlertidige foranstaltninger. Medlemsstaterne bør bestræbe sig på at sikre, at afgørelsen også træffes hurtigt, når sagsøgte har anmodet om andre retssikkerhedsgarantier. Med henblik på hurtig behandling, kunne medlemsstaterne bl.a. se på, om sagsøger har indledt flere eller samordnede sager i lignende sager, og om der er forsøg på at intimidere, chikanere eller true sagsøgte.

(29)

Retter, der behandler en anmodning om retssikkerhedsgarantier, bør handle hurtigt i forbindelse med denne anmodning ved hjælp af de mest effektive procedurer, der er til rådighed i henhold til national ret. For at sikre en hurtig sagsbehandling i den fremskyndede procedure i forbindelse med en ansøgning om tidlig afvisning kan medlemsstaterne fastsætte frister for afholdelse af retsmøder eller for, hvornår retten skal træffe en afgørelse. De kan også vedtage ordninger svarende til procedurer i forbindelse med midlertidige foranstaltninger. Medlemsstaterne bør bestræbe sig på at sikre, at afgørelsen også træffes hurtigt, når sagsøgte har anmodet om andre retssikkerhedsgarantier. Med henblik på hurtig behandling, kunne medlemsstaterne bl.a. se på, om sagsøger har indledt flere eller samordnede sager i lignende sager, og om der er forsøg på at intimidere, chikanere eller true sagsøgte.

(30)

Hvis en sagsøgt har anmodet om tidlig afvisning, påhviler det sagsøgeren i hovedsagen under den fremskyndede procedure at bevise, at kravet ikke er åbenbart ubegrundet. Dette udgør ikke en begrænsning af adgangen til domstolsprøvelse i betragtning af, at sagsøger bærer bevisbyrden i forbindelse med dette krav i hovedsagen og kun skal opfylde den meget lavere tærskel for at påvise, at kravet ikke er åbenbart grundløst for at undgå en tidlig afvisning.

(30)

Hvis en sagsøgt har anmodet om tidlig afvisning, påhviler det sagsøgeren i hovedsagen under den fremskyndede procedure at bevise, at kravet ikke er åbenbart ubegrundet. Dette udgør ikke en begrænsning af adgangen til domstolsprøvelse i betragtning af, at sagsøger bærer bevisbyrden i forbindelse med dette krav i hovedsagen og kun skal opfylde den meget lavere tærskel for at påvise, at kravet ikke er åbenbart grundløst for at undgå en tidlig afvisning. Desuden bør afgørelser om tidlig afvisning altid træffes af en dommer fra sag til sag, og sagsøgerne bør altid have ret til at klage over afgørelsen om tidlig afvisning.

(31)

Omkostningerne bør omfatte alle sagsomkostninger, herunder de fulde omkostninger til advokatbistand, som sagsøgte har afholdt, medmindre sådanne omkostninger er uforholdsmæssigt store. Omkostninger til advokatbistand, der overstiger de beløb, som er fastsat i tabellerne over lovbestemte gebyrer, bør ikke i sig selv betragtes som uforholdsmæssigt store. Fuld erstatning for skader bør omfatte både materielle og immaterielle skader såsom fysisk og psykisk skade .

(31)

Omkostningerne bør omfatte alle sagsomkostninger, herunder de fulde omkostninger til advokatbistand, herunder omkostninger forud for retssagen, som sagsøgte har afholdt, medmindre sådanne omkostninger er uforholdsmæssigt store. Omkostninger til advokatbistand, der overstiger de beløb, som er fastsat i tabellerne over lovbestemte gebyrer, bør ikke i sig selv betragtes som uforholdsmæssigt store , men bør gøre det muligt at tilkende sagsomkostninger fuldt ud . Såfremt national ret ikke giver mulighed for fuld tilkendelse af sagsomkostninger ud over lovbestemte gebyrer, bør retten kunne tilkende de fulde omkostninger på en hvilken som helst anden måde, der er til rådighed, herunder gennem skadeserstatning, i overensstemmelse med national ret .

(31a)

Fuld erstatning for skader bør omfatte både materiel og ikkemateriel skade såsom fysisk, omdømmemæssig og psykisk skade. For at sagsøgte let og rettidigt kan kræve erstatning, bør det være muligt at søge erstatning i forbindelse med de samme sager som dem, der er anlagt mod sagsøgte, eventuelt gennem et modkrav. Materiel skade bør navnlig omfatte advokatsalærer, når de ikke godtgøres som udgifter, rejseudgifter og lægeudgifter, navnlig til psykologhjælp. Materiel skade bør omfatte omkostninger forud for retssagen, hvis de ikke indgår i omkostningerne i henhold til national ret eller dette direktiv. Omkostninger forud for retssagen bør også omfatte nødvendige udgifter i forbindelse med forsvaret for personens rettigheder mod urimelige krav, herunder advokatsalærer. Ikkemateriel skade bør navnlig omfatte forskellige former for fysisk og/eller psykisk skade, smerte og lidelse eller følelsesmæssig belastning i forbindelse med retssagen, skade på omdømme og generelt enhver form for immateriel skade.

(32)

Hovedformålet med at give domstole mulighed for at pålægge sanktioner er at afskrække potentielle sagsøgere fra at indlede urimelige retssager mod offentligt engagement. Sådanne sanktioner bør stå i et rimeligt forhold til de konstaterede elementer af misbrug. Ved fastsættelsen af sanktionsbeløb kan domstolene tage hensyn til muligheden for en skadelig eller afskrækkende virkning af sagen på offentligt engagement, herunder i forbindelse med kravets art, om sagsøger har indledt flere eller samordnede sager i lignende sager, og om der er forsøg på at intimidere, chikanere eller true sagsøgte.

(32)

Hovedformålet med at give domstole mulighed for at pålægge sanktioner er at afskrække potentielle sagsøgere fra at indlede urimelige retssager mod offentligt engagement. Sådanne sanktioner bør fastsættes fra sag til sag og bør stå i et rimeligt forhold til de konstaterede elementer af misbrug. Ved fastsættelsen af sanktionsbeløb kan domstolene tage hensyn til muligheden for en skadelig eller afskrækkende virkning af sagen på offentligt engagement, herunder i forbindelse med kravets art, om sagsøger har indledt flere eller samordnede sager i lignende sager, og om der er forsøg på at intimidere, chikanere eller true sagsøgte.

(32a)

For at sikre, at offentligheden kan få kendskab til retsafgørelser, bør medlemsstaterne oprette et offentligt tilgængeligt nationalt register over relevante retsafgørelser, der falder ind under dette direktivs anvendelsesområde, og som er i overensstemmelse med EU-regler og nationale regler om beskyttelse af personoplysninger. Kommissionen bør i overensstemmelse med EU-reglerne om beskyttelse af personoplysninger oprette et offentligt tilgængeligt EU-register på grundlag af oplysninger fra medlemsstaternes registre vedrørende relevante retsafgørelser, der falder ind under dette direktivs anvendelsesområde

(33)

I en grænseoverskridende sammenhæng er det også vigtigt at anerkende truslen fra SLAPP-sager fra tredjelande rettet mod journalister, menneskerettighedsforkæmpere og andre personer, der engagerer sig offentligt, og som har bopæl i Den Europæiske Union. De kan omfatte urimeligt høje erstatninger mod journalister , menneskerettighedsforkæmpere og andre i EU . Retssager i tredjelande er mere komplekse og dyrere for målene for SLAPP-sager. For at beskytte demokratiet og ytrings- og informationsfriheden i Den Europæiske Union og for at undgå, at de garantier, der er fastsat i dette direktiv, undergraves ved at der indledes retssager i andre jurisdiktioner, er det vigtigt også at yde beskyttelse mod åbenbart grundløse og urimelige retssager i tredjelande.

(33)

I en grænseoverskridende sammenhæng er det også vigtigt at anerkende truslen fra SLAPP-sager fra tredjelande rettet mod journalister, menneskerettighedsforkæmpere og andre personer, der engagerer sig offentligt, og som har bopæl i Den Europæiske Union. De kan omfatte urimeligt høje erstatninger mod personer , der engagerer sig offentligt . Retssager i tredjelande er mere komplekse og dyrere for målene for SLAPP-sager. For at beskytte demokratiet og ytrings- og informationsfriheden i Den Europæiske Union og for at undgå, at de garantier, der er fastsat i dette direktiv, undergraves ved at der indledes retssager i andre jurisdiktioner, er det vigtigt også at yde beskyttelse mod åbenbart grundløse og urimelige retssager i tredjelande.

(33a)

For så vidt angår kompetence i forbindelse med injuriesager eller andre sager på det civilretlige eller handelsretlige område, som kan føre til en urimelig retssag mod offentligt engagement, bør den medlemsstat, hvor sagsøgte har bopæl, betragtes som det eneste forum, under behørig hensyntagen til sager, hvor sagsøgte i injuriesager er fysiske personer. Med undtagelse af denne regel vedrørende sager, der er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde, bør dette direktiv ikke berøre anvendelsen af Bruxelles I-forordningen.

(33b)

I dette direktiv fastsættes et særligt grundlag for lovvalgsreglerne for publikationer som et offentligt engagement. For så vidt angår krav, der vedrører en publikation som et offentligt engagement, bør loven på det sted, hvortil publikationen er rettet, anses for at være lovvalget. Hvis det ikke er muligt at identificere dette sted, bør lovvalget være loven på det sted, hvor den redaktionelle kontrol eller den relevante aktivitet med hensyn til det offentlige engagement finder sted. I andre tilfælde end dem, der er omfattet af denne undtagelse, bør dette direktiv ikke berøre anvendelsen af Rom II-forordningen.

(34)

Dette direktiv skaber en ny særlig kompetenceregel for at sikre, at mål for SLAPP-sager, der har bopæl i Den Europæiske Union, har adgang til effektive retsmidler i Unionen mod urimelige retssager anlagt ved en ret i et tredjeland. Denne specielle kompetenceregel gør det muligt for de mål, der har bopæl i Den Europæiske Union, ved retterne på det sted, hvor de har bopæl, at nedlægge påstand om erstatning for skader og omkostninger, der er afholdt i forbindelse med sagen for retten i tredjelandet. Denne ret gælder uanset sagsøgerens bopæl i retssagen i tredjelandet.

(34)

Dette direktiv skaber en ny særlig kompetenceregel for at sikre, at mål for SLAPP-sager, der har bopæl i Den Europæiske Union, har adgang til effektive retsmidler i Unionen mod urimelige retssager anlagt ved en ret i et tredjeland. Denne specielle kompetenceregel gør det muligt for de mål, der har bopæl i Den Europæiske Union, ved retterne på det sted, hvor de har bopæl, at nedlægge påstand om erstatning for skader og omkostninger, der er afholdt , eller som med rimelighed kan forventes at skulle afholdes, i forbindelse med sagen for retten i tredjelandet. Denne ret gælder uanset sagsøgerens bopæl i retssagen i tredjelandet.

(34a)

Medlemsstaterne bør tilskynde til og samarbejde tæt med civilsamfundsorganisationer, herunder anerkendte og aktive ikkestatslige organisationer, der arbejder med personer, der er genstand for retssager mod offentligt engagement, navnlig med hensyn til politiske initiativer, oplysnings- og bevidstgørelseskampagner, forsknings- og uddannelsesprogrammer og om uddannelse, samt i forbindelse med overvågning og evaluering af virkningen af sådanne foranstaltninger.

(34b)

Bestemmelserne og garantierne i dette direktiv bør finde anvendelse på alle verserende urimelige retssager mod offentligt engagement ved en national domstol på tidspunktet for ikrafttrædelsen af de nationale regler til gennemførelse af dette direktiv og derefter.

(34c)

Medlemsstaterne bør tilskyndes til at træffe passende foranstaltninger, der kan lette deres samarbejde for at forbedre adgangen til oplysninger om de retssikkerhedsgarantier, der er fastsat i dette direktiv og i national ret, for de personer, der er genstand for retssager mod offentligt engagement. Et sådant samarbejde bør omfatte udveksling af oplysninger om nuværende praksis i medlemsstaterne i forbindelse med grænseoverskridende sager og ydelse af bistand, hvor det er relevant, til europæiske netværk og organer såsom Agenturet for Grundlæggende Rettigheder, der arbejder med spørgsmål, som er direkte relevante for de personer, der er genstand for retssager mod offentligt engagement.

(34d)

Under behørig hensyntagen til advokaterhvervets uafhængighed bør medlemsstaterne tilskynde faglige sammenslutninger til at indføre fagetiske regler for jurister, der kan afskrække dem fra at anlægge urimelige retssager mod offentligt engagement, herunder, hvor det er relevant, pålægge dem disciplinære sanktioner for overtrædelse af disse regler. Sådanne foranstaltninger bør udarbejdes i tæt samarbejde med relevante interessenter, herunder faglige organisationer, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer.

(34e)

Indsamlingen af data er afgørende for at dokumentere tilfælde af urimelige retssager og finde løsninger på, hvordan de kan forhindres. Dette direktiv bør fastsætte fælles kriterier for standardiseringen af medlemsstaternes dataindsamlingsprocedurer og sikre, at der indsamles sammenlignelige data. Medlemsstaterne bør regelmæssigt forelægge Kommissionen tilgængelige data, der viser, hvordan de personer, der er genstand for retssager mod offentligt engagement, har fået adgang til de garantier, der er fastsat i dette direktiv. På grundlag af data fra medlemsstaterne bør Kommissionen hvert femte år forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om evalueringen og gennemgangen af dette direktiv. Disse årlige rapporter bør offentliggøres.

(36)

Dette direktiv supplerer Kommissionens henstilling om beskyttelse af journalister og menneskerettighedsforkæmpere, der engagerer sig offentligt, mod åbenbart grundløse eller urimelige retssager ("strategiske retssager mod offentligt engagement"). Denne henstilling er rettet til medlemsstaterne og indeholder en omfattende værktøjskasse med foranstaltninger, herunder uddannelse, bevidstgørelse, støtte til mål for urimelige retssager samt dataindsamling, rapportering og overvågning af retssager mod offentligt engagement.

(36)

Dette direktiv supplerer Kommissionens henstilling om beskyttelse af journalister og menneskerettighedsforkæmpere, der engagerer sig offentligt, mod åbenbart grundløse eller urimelige retssager ("strategiske retssager mod offentligt engagement"). Denne henstilling er rettet til medlemsstaterne og indeholder en omfattende værktøjskasse med foranstaltninger, herunder uddannelse, bevidstgørelse, støtte til mål for urimelige retssager samt dataindsamling, rapportering og overvågning af retssager mod offentligt engagement. Ved gennemførelsen af dette direktiv bør medlemsstaterne være særligt opmærksomme på gennemførelsen af Kommissionens henstillinger, især for så vidt angår medtagelse af garantier svarende til dem, der er fastsat i dette direktiv, vedrørende nationale sager, der ikke er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde, og ydelse af juridisk bistand til sagsøgte på en overkommelig og let tilgængelig måde, og overveje at medtage målrettede bestemmelser herom i deres nationale gennemførelseslovgivning. Medlemsstaterne bør også tilskyndes til at overveje at oprette en fond til støtte for ofre for SLAPP-sager, som bør anvendes direkte til advokatbistand eller ydelse af retshjælp og psykologisk støtte.

(36a)

Dette direktiv fastsætter regler om omfattende støtteforanstaltninger og forebyggende foranstaltninger, ikkefinansielle støttemekanismer såsom tilvejebringelse af retshjælp og psykologisk bistand samt uddannelses-, bevidstgørelses- og dataindsamlingsforanstaltninger. Det har også til formål at sikre, at der indsamles data ved at fastsætte fælles kriterier på EU-plan. Der bør oprettes et nationalt kontaktpunkt med henblik på at indsamle og dele oplysninger om alle organisationer, der yder vejledning og støtte til mål for urimelige retssager mod offentligt engagement. Sådanne organisationer vil kunne omfatte sammenslutninger af retlige aktører, medie- og presseråd, paraplyorganisationer for menneskerettighedsforkæmpere, foreninger på EU-plan og nationalt plan, advokatfirmaer, der uden beregning forsvarer mål for åbenbart grundløse eller urimelige retssager mod offentligt engagement, universiteters retshjælpsklinikker og andre ikkestatslige organisationer.

(36b)

For at bidrage til at forhindre, at der indledes SLAPP-sager, og for at beskytte fysiske eller juridiske personer, som de er rettet mod, er det afgørende at fremme relevante oplysninger, bevidstgørelse, kampagner og uddannelse , herunder om deres rettigheder og om beskyttelsesmekanismer.

(36c)

Uddannelsen af journalister, andre mediefolk og menneskerettighedsforkæmpere bør styrke disse personers kapacitet til at håndtere urimelige retssager mod offentligt engagement. Denne uddannelse bør sætte fokus på at identificere sådanne retssager og på, hvordan man som offer herfor håndterer dem, samt at informere om ofrenes rettigheder og forpligtelser, således at de sættes i stand til at tage de nødvendige skridt til at beskytte sig selv mod sådanne retssager. Retlige aktører bør også tilbydes uddannelse, der kan øge deres kendskab til urimelige retssager og sætte dem i stand til at identificere dem på et meget tidligt tidspunkt.

1.

offentligt engagement": enhver udtalelse eller aktivitet, der udtrykkes eller udføres af en fysisk eller juridisk person som led i udøvelsen af retten til ytrings- og informationsfrihed vedrørende et spørgsmål af offentlig interesse, og forberedende, understøttende eller bistandsydende foranstaltninger, der er direkte forbundet hermed. Dette omfatter klager, andragender, administrative eller retslige krav og deltagelse i offentlige høringer

1.

offentligt engagement": enhver udtalelse eller aktivitet, der udtrykkes eller udføres af en fysisk eller juridisk person som led i udøvelsen af retten til ytrings- og informationsfrihed , akademisk frihed, eller forsamlings- og foreningsfrihed og forberedende, understøttende eller bistandsydende foranstaltninger, der er direkte forbundet hermed , i et spørgsmål af offentlig interesse . Dette omfatter klager, andragender, administrative eller retslige krav, deltagelse i offentlige høringer og skabelse, udstilling, reklame eller anden fremme af kommunikation, publikationer eller værker af journalistisk, politisk, videnskabelig, akademisk, kunstnerisk eller satirisk art

a)

folkesundhed, sikkerhed, miljø, klima eller udøvelse af grundlæggende rettigheder

a)

grundlæggende rettigheder , herunder ligestilling mellem kønnene , mediefrihed og forbruger- og arbejdstagerrettigheder samt folkesundhed, sikkerhed, miljøet eller klimaet

b)

aktiviteter, der udføres af en person eller enhed i offentlighedens søgelys eller i offentlighedens interesse

b)

aktiviteter, der udføres af en person eller enhed i offentlighedens søgelys eller i offentlighedens interesse , herunder regeringsembedsmænd og private enheder

d)

påstande om korruption, svig eller kriminalitet

d)

påstande om korruption, svig , underslæb, hvidvask af penge, afpresning, tvang, seksuel chikane og kønsbaseret vold eller andre former for intimidering eller andre strafferetlige eller administrative forseelser, herunder miljøkriminalitet

e)

aktiviteter, der har til formål at bekæmpe desinformation

e)

aktiviteter, der har til formål at beskytte de værdier, der er nedfældet i artikel 2 i TEU, og princippet om ikkeindblanding i demokratiske processer og at give eller lette offentlig adgang til oplysninger med henblik på at bekæmpe desinformation

ea)

akademiske, videnskabelige, forskningsmæssige og kunstneriske aktiviteter

"urimelige retssager mod offentligt engagement": retssager anlagt i forbindelse med offentligt engagement, som er helt eller delvist grundløse, og hvis hovedformål er at forhindre, begrænse eller straffe offentligt engagement. Indikationer af et sådant formål kan være:

"urimelige retssager mod offentligt engagement": retssager anlagt i forbindelse med offentligt engagement, som er helt eller delvist grundløse, kendetegnet ved elementer, der tyder på et misbrug af retslige procedurer til andre formål end reelt at hævde, opretholde eller udøve en ret, og hvis hovedformål er på urimelig vis at forhindre, begrænse eller straffe offentligt engagement. Indikationer af et sådant formål kan være:

-a)

sagsøgers misbrug af økonomiske fordele eller politisk indflydelse over for sagsøgte, hvilket fører til ubalance i magtfordelingen mellem de to parter

c)

intimidering, chikane eller trusler fra sagsøgerens eller dennes repræsentanters side.

c)

intimidering, chikane eller trusler fra sagsøgerens eller dennes repræsentanters side før eller under retssagerne samt alle fortilfælde af juridisk intimidering fra sagsøgers side .

ca)

anvendelse i ond tro af proceduremæssige taktikker, såsom at forsinke sagsbehandlingen, og at vælge at forfølge et krav inden for jurisdiktionen for den ret, der vil behandle kravet mest fordelagtigt, eller afbrydelse af sagerne på et senere tidspunkt i proceduren.

a)

det offentlige engagement i et spørgsmål af offentlig interesse, mod hvilken der er indledt en retssag , er relevant for mere end én medlemsstat , eller

a)

det offentlige engagement er relevant for mere end én medlemsstat, enten som følge af selve engagementets grænseoverskridende dimension eller på grund af den legitime interesse, som offentligheden måtte have i den sag, der er berørt af engagementet , herunder hvis engagementet er tilgængeligt via elektroniske midler , eller

a)

omfattende og uafhængig information og rådgivning, som er lettilgængelig for offentligheden og gratis, om tilgængelige procedurer og retsmidler, om beskyttelse mod intimidering, chikane eller trusler om sagsanlæg og om deres rettigheder og

b)

retshjælp i overensstemmelse med Rådets direktiv 2003/8/EF og, i overensstemmelse med national ret, retshjælp i forbindelse med yderligere procedurer samt juridisk rådgivning eller anden juridisk bistand

c)

finansiel bistand og støtteforanstaltninger, herunder psykologisk støtte, til dem, der er genstand for urimelige retssager mod offentligt engagement.

i)

sagsøgerens økonomiske situation

ii)

art og antal af identificerede elementer, der tyder på misbrug.

a)

udveksle nuværende praksis og

b)

tilvejebringe bistand til europæiske netværk, der arbejder med spørgsmål, som er direkte relevante for dem, der er genstand for åbenbart grundløse eller urimelige retssager mod offentligt engagement.

a)

antallet af urimelige retssager mod offentligt engagement, der er indledt det relevante år

b)

antallet af urimelige retssager mod sager om offentligt engagement, der blev afvist tidligt på grund af helt eller delvist ubegrundede krav

c)

antallet af retssager opdelt efter type sagsøgt (f.eks. journalist, menneskerettighedsforkæmper, medieorganisation)

d)

antallet af retssager opdelt efter type sagsøger (f.eks. politiker, privatperson, virksomhed, om sagsøger er en udenlandsk enhed)

e)

tal for handlinger inden for offentligt engagement, på grundlag af hvilke der blev indledt en retssag

f)

tal for de anslåede oprindelige erstatninger, som sagsøgerne har krævet

g)

en beskrivelse af de forskellige retsgrundlag, der fremføres af sagsøgerne, og tilhørende tal

h)

tal for sagsbehandlingstiden, som omfatter alle instanser

i)

tal for grænseoverskridende elementer

j)

hvor de forefindes, andre data, herunder om sagsomkostninger og, hvis det er relevant og passende, relevante tal baseret på sagers historiske baggrund

k)

type krav udstedt i henhold til dette direktiv og, hvor det er relevant, Kommissionens henstilling som supplerer det.