52023AE2275

EUR-Lex

Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52023AE2275 - EN

Help

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

Document 52023AE2275

Help

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om effektiv samordning af de økonomiske politikker og multilateral budgetovervågning og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97« (COM(2023) 240 final — 2023/0138 (COD)), »forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud« (COM(2023) 241 final — 2023/0137 (CNS)), »forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2011/85/EU om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer« (COM(2023) 242 final — 2023/0136 (NLE))

EESC 2023/02275

EUT C, C/2023/880, 8.12.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2023/880/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2023/880/oj

HTML

PDF - authentic OJ

e-signature

How to verify the authenticity of the Official Journal

Tidende
Den Europæiske Unions

Serie C

C/2023/880

8.12.2023

(COM(2023) 240 final — 2023/0138 (COD))

»forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud«

(COM(2023) 241 final — 2023/0137 (CNS))

»forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2011/85/EU om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer«

(COM(2023) 242 final — 2023/0136 (NLE))

(C/2023/880)

Ordfører:	Javier DOZ ORRIT
Medordfører:	Luca JAHIER

Anmodning om udtalelse	Kommissionen, 2.6.2023
Retsgrundlag	Artikel 121, stk. 6, artikel 126, stk. 14, og artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
Vedtaget i sektionen	8.9.2023
Vedtaget på plenarforsamlingen	21.9.2023
Plenarforsamling nr.	581
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	175/3/2

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) glæder sig over flere positive aspekter af den foreslåede lovgivningspakke: den mere enkle og gennemskuelige ramme for økonomisk styring, den betydelige reduktion af den procykliske skævhed, forbedret nationalt ejerskab og styrket håndhævelse, differentiering og den mere målrettede finanspolitiske tilpasningskurs for den enkelte medlemsstat baseret på en fælles risikoramme.

1.2.

Udvalget opfordrer derfor til, at der hurtigt indledes forhandlinger mellem medlovgiverne, så der inden udgangen af indeværende år kan indgås en aftale om en reform af denne grundlæggende økonomiske og finanspolitiske styring, der kan gennemføres inden næste valg til Europa-Parlamentet. En robust, afbalanceret og gennemskuelig ramme på lang sigt, der kan håndhæves, har ligeledes stor betydning for gældsmarkedet.

1.3.

EØSU mener, at en forpligtelse for alle medlemsstater med et budgetunderskud på over 3 % til at nedbringe underskuddet med gennemsnitligt 0,5 % af BNP om året under alle, bortset fra ekstraordinære, omstændigheder sandsynligvis vil føre til en alt for restriktiv finanspolitik på et tidspunkt, hvor økonomierne kan opleve modvind. Udvalget foreslår derfor at erstatte dette krav med kriterier, der i højere grad kan tilpasses medlemsstaternes særlige forhold, og som kan sikre langsigtet gældsholdbarhed.

1.4.

EØSU opfordrer til, at offentlige investeringer (som minimum i grøn omstilling og forsvar) undtages, når det besluttes, om der bør indledes en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Det vil gøre det muligt for alle medlemsstater at foretage de offentlige investeringer, der er nødvendige for at opfylde de generelle prioriteter i den foreslåede lovgivningspakke.

1.5.

EØSU mener, at EU's medlemsstater rettidigt og senest i 2026 bør nå til enighed om at etablere en finanspolitisk kapacitet i EU, der som minimum kan opfylde nogle af investeringsbehovene vedrørende generelle prioriteter og give medlemsstaterne det finanspolitiske råderum til at dække de finanspolitiske omkostninger ved de mange omstillinger, der ikke kan betragtes som investeringer. Dette omfatter støtte til lavindkomsthusstande og mindre virksomheder, så de kan dække omkostningerne ved de nødvendige politikker til modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer, som f.eks. højere CO2-priser.

1.6.

EØSU opfordrer til, at der vedtages en definition af offentlige investeringer, som udvider de støtteberettigede langfristede offentlige udgifter ud over faste investeringer, så de omfatter etablering af naturkapital og social kapital, der giver mulighed for offentlige investeringer i grønne og sociale mål. Dette vil være i tråd med Kommissionens retningslinjer til medlemsstaterne vedrørende udarbejdelsen af deres nationale genopretnings- og resiliensplaner til gennemførelse af genopretnings- og resiliensfonden.

1.7.

For at undgå utilsigtede automatiske konsekvenser af nye sparepolitikker opfordrer EØSU til, at medlovgiverne gennemfører yderligere og tilbundsgående undersøgelser af metoden for gældsholdbarhedsanalyse, inden de vedtager den nye forordning, navnlig i betragtning af de sociale følgevirkninger af de foranstaltninger, der kan forventes at blive truffet.

1.8.

EØSU mener, at sanktioner indført efter proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud ikke bør anvendes automatisk på grundlag af en opdeling af lande i kategorier baseret på offentlige gældskvoter.

1.9.

EØSU er overbevist om, at den »tekniske kurs« indledningsvist bør være de nationale regeringers ansvar og underlagt en høring af uafhængige nationale finanspolitiske organer og i næste fase være resultatet af en teknisk dialog med Kommissionen med det formål at styrke det nationale ejerskab til processen.

1.10.

EØSU gentager sin opfordring til, at arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer inddrages i den foreslåede forordning i form af en forpligtelse til permanente og strukturerede høringsprocedurer i de forskellige faser af den nye ramme for økonomisk styring. EØSU og Regionsudvalget bør også inddrages i »semesterdialogen«.

1.11.

De nationale parlamenter og Europa-Parlamentet har hver især en rolle at spille i rammen for økonomisk styring i EU, så den demokratiske ansvarlighed styrkes.

2. Baggrund

2.1.

Den 26. april 2023 fremlagde Kommissionen lovgivningsforslag i form af to forordninger og et direktiv med henblik på at reformere EU's regler for økonomisk styring. Det erklærede centrale mål er at styrke gældsholdbarheden og fremme bæredygtig og inklusiv vækst ved hjælp af reformer og investeringer. Med henblik herpå sigter forslagene mod at gøre rammen for økonomisk styring mere enkel og mere gennemskuelig, forbedre det nationale ejerskab og styrke håndhævelsen.

2.2.

De foreslåede regler for økonomisk styring vil blive indarbejdet i det europæiske semester. I forbindelse med samordningen af finanspolitik, økonomisk politik og beskæftigelsespolitik skal den enkelte medlemsstat forelægge en national mellemfristet plan for finans- og strukturpolitiske tiltag, som indeholder en beskrivelse af dens finanspolitiske plan og investerings- og reformplan for mindst de næste fire år begyndende med Rådets godkendelse efter en henstilling fra Kommissionen og på visse betingelser i op til yderligere tre år, hvis medlemsstaten anmoder om en forlængelse af programmet.

2.3.

Medlemsstatens finanspolitik vil være sammenfattet i planen for finans- og strukturpolitiske tiltag, der beskriver udviklingen i de nationalt finansierede primære offentlige nettoudgifter i programmets løbetid. Medlemsstaterne skal i deres plan for finans- og strukturpolitiske tiltag oplyse, hvordan deres primære offentlige nettoudgifter vil udvikle sig i planens løbetid, og denne udvikling vil danne grundlaget for deres tilpasningskurs i finanspolitikken med henblik på at opfylde kravet om at opretholde sunde offentlige finanser.

2.4.

Medlemsstater med en gældskvote på under 60 % af BNP og et budgetunderskud på under 3 % af BNP skal fastlægge en kurs for de offentlige nettoudgifter, der opfylder to krav: for det første, at den ved udløbet af tilpasningsperioden under deres plan for finans- og strukturpolitiske tiltag resulterer i den strukturelle primære saldo, som Kommissionen har specificeret for dem på grundlag af sin ramme for gældsholdbarhedsanalyse (Debt Sustainability Analysis Framework — DSA). For det andet, at deres generelle budgetunderskud er under referenceværdien på 3 % af BNP, og at det ifølge Kommissionens prognoser forventes at forblive sådan i de 10 år, der følger efter udløbet af tilpasningsperioden under planen for finans- og strukturpolitiske tiltag, uden at der iværksættes yderligere politiske foranstaltninger.

2.5.

For medlemsstater med en offentlig gæld over 60 % af BNP eller et offentligt budgetunderskud over 3 % af BNP vil Kommissionen på forhånd foreslå en såkaldt »teknisk kurs«, dvs. en kurs for medlemsstatens primære offentlige nettoudgifter, der gælder i tilpasningsperioden under planen for finans- og strukturpolitiske tiltag. Denne tekniske kurs skal opfylde bestemte krav for at bringe den offentlige gældskvote på en »troværdigt nedadgående« kurs (vurderet i forbindelse med Kommissionens gældsholdbarhedsanalyse), budgetunderskuddet under 3 % og væksten i primære offentlige nettoudgifter under den forventede outputvækst på mellemlang sigt.

2.6.

Den enkelte medlemsstat skal, uanset sin gældskvote og budgetsaldo for offentlige udgifter, også foreslå en række reformer og investeringer i sin plan for finans- og strukturpolitiske tiltag og påvise, hvordan den vil følge op på de landespecifikke henstillinger, som Rådet har udstedt til den enkelte medlemsstat i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik og beskæftigelsesretningslinjerne samt eventuelle henstillinger udstedt i henhold til den forebyggende eller korrigerende del af proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer. De foreslåede reformer og investeringer bør også tage højde for EU's »generelle prioriteter« og tilpasses dem, der indgår i medlemsstaternes nationale genopretnings- og resiliensplaner.

2.7.

En medlemsstat kan anmode om, at tilpasningsperioden under planen for finans- og strukturpolitiske tiltag forlænges med op til tre år ved at foreslå reformer og offentlige investeringer, hvor den kan argumentere for, at de ud over at opfylde ovennævnte formål også vil øge væksten, støtte den finanspolitiske holdbarhed og resultere i højere nationalt finansierede offentlige investeringer.

2.8.

Lovforslagene omfatter desuden en reform af den såkaldte »korrigerende del« af de finanspolitiske regler. I henhold til forslagene vil en offentlig gældskvote over 60 % kun blive betragtet som »uforholdsmæssigt stor«, hvis de offentlige nettoudgifter afviger fra den kurs, der er fastlagt i medlemsstatens godkendte plan for finans- og strukturpolitiske tiltag. I praksis foreslås det at koble en medlemsstats overholdelse af den finanspolitiske regel vedrørende offentlig gæld sammen med Kommissionens ramme for gældsholdbarhedsanalyse. Et budgetunderskud over 3 % af BNP vil kræve en korrektion på 0,5 % af BNP om året, medmindre der er medlemsstatsspecifikke eller EU-specifikke omstændigheder, som berettiger aktiveringen af undtagelsesklausuler.

2.9.

Medlemsstaterne bør hvert år senest medio april forelægge deres årlige statusrapport om gennemførelsen af deres plan for finans- og strukturpolitiske tiltag i stedet for de årlige nationale stabilitets-, konvergens- og reformplaner.

2.10.

Lovgivningspakken indeholder ikke nogen ændringer, som i væsentlig grad øger Europa-Parlamentets eller de nationale parlamenters rolle, for slet ikke at tale om arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationerne, i stabilitets- og vækstpagtens forebyggende eller korrigerende del. Derimod tildeles de nationale uafhængige finanspolitiske institutioner (»finanspolitiske råd«) en større rolle. Disse institutioner vil afgive deres uafhængige mening om, hvorvidt en medlemsstat har overholdt den kurs for offentlige nettoudgifter, der er fastsat i dens plan for finans- og strukturpolitiske tiltag, og i benægtende fald hvorfor.

3. Generelle bemærkninger

3.1.

Den foreslåede finanspolitiske reform kommer på et kritisk tidspunkt, hvor EU forholder sig til virkningerne af flere på hinanden følgende og betydelige kriser. Den robuste økonomiske reaktion på covid-19-pandemien, som der blev banet vej for med aktiveringen af stabilitets- og vækstpagtens »generelle undtagelsesklausul«, resulterede i stigende offentlige gældskvoter i næsten alle medlemsstater. Denne reaktion har imidlertid i vid udstrækning fået æren for et langt hurtigere og mere robust økonomisk opsving. Den har desuden påvist en af begrænsningerne i de nuværende regler, nemlig håndteringen af store chok. I betragtning af de udfordringer, der venter forude, vil sådanne chok sandsynligvis blive den nye normalitet.

3.2.

Ruslands invasion af Ukraine resulterede i energikrisen og bragte inflationstakter tilbage, som vi ikke har set i årtier. Den giver samtidig anledning til bekymringer om, hvordan EU bør styrke sin forsvarskapacitet. Pengepolitikken har i hele verden bevæget sig væk fra den lempelige kurs igennem flere år. Krigen og energikrisen har desuden klart understreget Europas behov for at genoverveje, hvordan der kan opnås energisikkerhed på kort til mellemlang sigt, og hvordan man kan fremskynde overgangen fra fossile brændstoffer til andre energikilder på mellemlang til lang sigt, hvilket vil kræve store offentlige investeringer, der kan tiltrække private investeringer.

3.3.

Pandemien, krigen og EU's klimaambitioner, men også politiske initiativer såsom den amerikanske Inflation Reduction Act, har samtidig resulteret i et nyt syn på de globale forsyningskæder, som EU's økonomiske model har været afhængig af, samt på EU's industripolitik, som nu bør tage udgangspunkt i begrebet »åben strategisk autonomi«. Kommissionen har fremlagt sin industriplan for den grønne pagt til den CO2-neutrale tidsalder. Alene inden for klima og forsvar anslås det, at det yderligere offentlige finansieringsbehov vil udgøre 1 % af BNP om året (1). EØSU mener, at energi, sundhed, fødevarer samt geopolitisk og forsvarsmæssig sikkerhed er fælles europæiske aktiver, og at den økonomiske styring og EU's finanspolitiske regler bør tage højde for disse grundlæggende udfordringer og dermed forbundne omstillinger.

3.4.

Alle disse omstillinger nævnes i den foreslåede reform af den økonomiske styring som »generelle prioriteter«. Det er et relevant spørgsmål, hvordan de forskellige omstillinger kan og bør finansieres med henblik på at bevare grundlaget for det indre marked og støtte bæredygtig vækst. De generelle prioriteter bør som minimum delvist finansieres af fælles midler og ikke baseres på øget anvendelse af statsstøtte og de enkelte medlemsstaters finanspolitiske råderum, hvilket ville undergrave det indre marked og EU's samhørighed og konvergens.

3.5.

EØSU ser positivt på, at den foreslåede ramme for økonomisk styring giver mulighed for differentiering og målretning af den finanspolitiske tilpasningskurs for de enkelte medlemsstater på grundlag af en fælles risikobaseret ramme for vurdering af holdbarheden af deres offentlige gæld. I flere tilfælde bør dette kunne forebygge en situation, hvor finanspolitikken sigter mod at nedbringe offentlig gæld for hurtigt og for længe, navnlig i betragtning af de store forskelle i de offentlige gældskvoter som følge af de seneste kriser.

3.6.

EØSU bifalder også, at de offentlige nettoudgifter foreslås som den primære indikator for kursen i den nationale finanspolitik. Dette er en variabel, som i modsætning til den tidligere strukturelle budgetsaldo er underlagt regeringernes direkte kontrol, og som bør forenkle og gøre EU's multilaterale budgetovervågning mere gennemsigtig.

3.7.

De foreslåede regler tager sigte på en tættere samordning af de multilaterale procedurer for budgetovervågning og makroøkonomiske ubalancer ved at indarbejde og tilpasse de politiske foranstaltninger, der er nødvendige for at efterkomme de henstillinger, som medlemsstaterne modtager vedrørende hver enkelt procedure i én national plan, nemlig planen for finans- og strukturpolitiske tiltag. Dette bør i princippet maksimere synergierne mellem forebyggelse og korrektion af finanspolitiske og andre makroøkonomiske ubalancer.

3.8.

Hvis medlemsstaterne får mulighed for at udarbejde deres egne planer for finans- og strukturpolitiske tiltag, som kombinerer flere års finans-, økonomi- og strukturpolitik i overordnede planer, vil det forbedre det nationale ejerskab og forhåbentlig sikre bedre overholdelse af disse planer.

3.9.

Der er dog stadig en risiko for, at nogle medlemsstater vil blive tvunget til finanspolitiske stramninger, dvs. budgetbesparelser, når deres økonomier bremser op eller befinder sig i recession. Det skyldes kravet om, at de skal holde deres generelle budgetunderskud under 3 % af BNP under alle, bortset fra »ekstraordinære«, omstændigheder, og at de skal reducere deres budgetunderskud med 0,5 % af BNP om året, når denne referenceværdi overskrides, selv i tilpasningsperioden under en plan for finans- og strukturpolitiske tiltag. Det er heller ikke rimeligt, at lande med en offentlig gæld under 60 % af BNP, og som har et offentligt underskud over 3 % af konjunkturmæssige årsager, er forpligtet til at nedbringe underskuddet med en sådan sats. Der er den samme risiko på grund af kravet om, at gældskvoten allerede skal være faldet ved udløbet af planen for finans- og strukturpolitiske tiltag for medlemsstater med en offentlig gældskvote over 60 %.

3.10.

Derfor er EØSU ikke enig i den automatiske anvendelse — uanset gældsindikatoren og eventuelle specifikke nationale forhold såsom fremskridt med hensyn til at opfylde generelle grønne og sociale prioriteter — af benchmarket for underskudsjustering på 0,5 % af BNP om året. Dette er en »universalløsning«, der strider mod logikken i den reformerede ramme. Udvalget foretrækker et større råderum til specifikke forhandlinger med hver enkelt berørt regering for at sikre en mere solid og langsigtet gældsholdbarhed.

3.11.

Den nye pagt om EU's finanspolitiske regler skal skabe balance mellem bæredygtig vækst og stabilitet. Eftersom de strukturelle forhold i økonomien sætter grænser for væksten, og stabiliteten afhænger heraf, mener EØSU, at faktorerne for bæredygtig vækst skal prioriteres for at sikre de offentlige finansers holdbarhed på mellemlang og lang sigt.

3.12.

Selv om rammen anerkender betydningen af offentlige investeringer, beklager EØSU, at den foreslåede ramme for finanspolitisk overvågning via to sikkerhedsforanstaltninger fastholder et betydeligt pres på medlemsstaterne for at akkumulere finanspolitiske besparelser, når de gennemfører deres planer for finans- og strukturpolitiske tiltag, navnlig i den diskretionære del af deres budget, som omfatter offentlige investeringer. Alle medlemsstater skal styre deres offentlige nettoudgifter, så den generelle (samlede) budgetsaldo ved udgangen af tilpasningsperioden forventes at forblive under 3 % af BNP i den efterfølgende 10-årige periode selv uden yderligere politiske foranstaltninger. For medlemsstater med en offentlig gældskvote over 60 % eller et budgetunderskud over 3 % af BNP skal de offentlige nettoudgifter desuden stige med mindre end den (forventede) outputvækst på mellemlang sigt.

3.13.

Det eneste krav vedrørende offentlige investeringsniveauer i den foreslåede ramme er, at medlemsstater, der ønsker en forlængelse af tilpasningsperioden under deres planer for finans- og strukturpolitiske tiltag, kan få deres anmodning godkendt, hvis de bl.a. godtgør, at det samlede niveau for nationalt finansierede offentlige investeringer i planens løbetid vil være højere end niveauet på mellemlang sigt i perioden forud for denne plan. Da offentlige investeringer i henhold til kriteriet ikke måles som en andel af BNP, vil dette krav end ikke sikre, at størrelsen af offentlige investeringer vil vokse i takt med økonomien, navnlig i perioder med lav vækst.

3.14.

Disse overvejelser efterlader uafklarede spørgsmål om, hvorvidt regeringerne vil have kapacitet og incitamenter til at opretholde den grad af supplerende investeringer, der er nødvendig for at opfylde andre politiske prioriteter såsom den retfærdige omstilling til en klimaneutral økonomisk model og opadgående social konvergens samt prioriteter på forsvarsområdet. EØSU foreslår derfor forskellige metoder til at styrke de offentlige investeringer: a) den tekniske kurs skal præcisere, at det offentlige underskud nedbringes eller forbliver på en troværdig nedadgående kurs i retning af referenceværdien på 3 % af BNP og forbliver på et forsvarligt niveau på mellemlang sigt, samtidig med at de offentlige investeringer som en andel af BNP fortsat er højere i tilpasningsperioden sammenlignet med perioden ved starten af planen for finans- og strukturpolitiske tiltag, b) de medlemsstater, der er omfattet af benchmarket for underskudsjustering på 0,5 % af BNP, bør, hvis dette krav fastholdes, have mulighed for at udelukke vækst- eller resiliensfremmende offentlige investeringer fra beregningen, c) hvis medlemsstaterne foreslår investeringsplaner, der øger væksten eller robustheden, bør tilpasningsperioden forlænges.

3.15.

I betragtning af det hul i de offentlige investeringer, som flere medlemsstater oplevede i 2010'erne, og for så vidt som offentlige investeringer er vigtige for opbygningen af produktiv kapital, som påvirker outputvæksten på mellemlang sigt, kan nogle medlemsstater blive fanget i en ond cirkel, hvor deres offentlige nettoudgifter, som omfatter investeringer, stiger langsommere på grund af det investeringsunderskud, de tidligere har oplevet. Dette vil blive et endnu større problem, når NextGenerationEU udløber.

3.16.

Der vil være behov for yderligere offentlige investeringer i EU for også at bygge bro over investeringskløften i den sociale infrastruktur, som er afgørende for at opbygge livslang menneskelig kapital. Investeringerne på disse områder vil skulle opretholdes i årtier i betragtning af EU's ambitioner med hensyn til klimaforandringer og udfordringer såsom befolkningsaldring, som endda ikke er de eneste områder, der nævnes i EU's generelle prioriteter.

3.17.

I lyset af ovenstående mener EØSU, at det er nødvendigt, at EU-institutionerne hurtigst muligt tager fat på debatten om at skabe deres egen finanspolitiske kapacitet og øge deres budgetmidler ud over de nuværende 1,1 % af BNP med henblik på at finansiere EU's fælles goder med bæredygtige investeringer. Dette omfatter de finansielle forpligtelser, der følger af udviklingen og gennemførelsen af »åben strategisk autonomi«, fremme af europæiske virksomheders produktivitet og konkurrenceevne, retfærdig grøn og digital omstilling, integration og uddannelse af nye arbejdstagere, gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder osv. (2) Efter 2026 — hvor genopretnings- og resiliensfaciliteten udløber — skal EU have stærke og permanente fælles investeringsinstrumenter klar. Det bør også tages i betragtning, at konsolideringen af et eurogældsmarked styrker vores fælles valutas internationale rolle og sænker renten på gæld i Europa. EØSU henviser til ECB's nylige udtalelse (3), der minder om behovet for en permanent central finanspolitisk kapacitet af tilstrækkelig størrelse på længere sigt.

3.18.

EØSU mener, at der på trods af logikken bag langsigtet gældsholdbarhed er behov for en bedre balance mellem dette aspekt og bæredygtige investeringer, end det fremgår af lovgivningspakken. Hvis der i dag ikke er politisk råderum til »gyldne regler« for investeringer, skal der findes alternativer i form af en anden vurdering af gæld i tilknytning til investeringer i strukturændringer og retfærdig omstilling samt sikkerhed og forsvar (kort sagt i EU's prioriteter) end gæld i tilknytning til andre offentlige udgifter. Formålet med og kvaliteten af gælden skal tages i betragtning, når der aftales nationale gældsreduktionsforløb.

3.19.

Selv om opbygning af stødpuder, der giver plads til robust finanspolitisk støtte, hvis økonomien rammes af chok, i princippet er god praksis, er det ikke klart, hvordan den optimale afvejning af dette behov set i forhold til andre presserende politiske udfordringer kan foretages. Dette er særlig bekymrende, da referenceværdien på 3 % af BNP for budgetunderskuddet, som tilskynder til finanspolitiske besparelser, ikke er baseret på noget teoretisk grundlag med hensyn til at definere offentlige finansers holdbarhed.

3.20.

Et lands finansielle stabilitet afhænger ikke kun af kursen for dets offentlige udgifter samt kvaliteten heraf, der bør fremme vækst, men afhænger i høj grad af, om dets skatteindtægter er tilstrækkelige, og om der er skattemæssig retfærdighed. EU-institutionerne og de nationale regeringer er nødt til hurtigst muligt at fremme skattemæssig retfærdighed i hele Unionen og kan begynde med at indarbejde dette aspekt i kriterierne for makroøkonomisk konditionalitet, fremme en effektiv politisk indsats mod illoyal skattekonkurrence og tilskynde til effektiv gennemførelse af alle nødvendige instrumenter til bekæmpelse af skattesvig og skatteundgåelse, hvidvask af penge og korrupt brug af offentlige ressourcer.

4. Særlige bemærkninger

4.1.

Da det indre marked og EU's sociale markedsøkonomi er EU's største aktiver, erkender EØSU, at planerne for finans- og strukturpolitiske tiltag bør inddrage kontrol af virksomhedernes konkurrenceevne i beslutningstagningen, jobskabelse og bedre arbejdsvilkår samt bæredygtig økonomisk vækst og social samhørighed. De lovgivningsmæssige og finanspolitiske rammer skal støtte EU-industriens internationale konkurrenceevne og dens evne til effektivt at fremme den digitale og den grønne omstilling. EØSU støtter en model for konkurrenceevne baseret på øget produktivitet, som understøttes af teknologisk innovation, uddannelse og opkvalificering til arbejdstagerne, gode arbejdsvilkår samt respekt for miljømæssig bæredygtighed (4).

4.2.

EØSU anerkender den udtrykkelige omtale af sociale prioriteter såsom gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder på listen over generelle prioriteter, der skal lægges til grund for planerne for finans- og strukturpolitiske tiltag. Eftersom de seneste tilpasningsprogrammer har haft en meget negativ indvirkning på den sociale samhørighed, mener EØSU, at planerne for finans- og strukturpolitiske tiltag bør tage højde for de sociale følgevirkninger og den sociale dimension af foranstaltningerne i disse programmer i forbindelse med overvejelserne om gældsreduktion og finanspolitisk tilpasning. I den forbindelse anbefaler EØSU, at proceduren i forbindelse med sociale ubalancer gennemføres som led i det reformerede politikkoordineringssystem inden for rammerne af det europæiske semester, hvilket bør supplere de eksisterende overvågningsprocesser og -værktøjer og derved fremme opadgående social konvergens (5).

4.3.

EØSU beklager, at Kommissionen har overladt det til medlemsstaterne at bestemme, i hvilket omfang arbejdsmarkedets parter vil blive inddraget i udformningen og gennemførelsen af den økonomiske, beskæftigelsesmæssige og sociale politik, der skal indgå i planerne for finans- og strukturpolitiske tiltag, selv om Kommissionen har anført det som et af målene for den foreslåede reform at styrke det nationale ejerskab. Efter EØSU's mening bør der i planerne for finans- og strukturpolitiske tiltag rapporteres om, hvordan der er foretaget løbende og strukturerede høringer af arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og interessenter, og hvilke resultater fra disse høringer der er taget i betragtning i planen samt i revisionen og evalueringen heraf. De nye regler bør juridisk set afspejle Økofinrådets konklusioner af 14. marts 2023, hvori det understreges, at »medlemsstaterne bør systematisk inddrage arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og andre relevante interessenter på en rettidig og meningsfuld måde i alle faser af det europæiske semester og den politiske beslutningsproces, da dette er afgørende for en vellykket samordning og gennemførelse af økonomi-, beskæftigelses- og socialpolitikken«.

4.4.

EØSU gentager sin opfordring til, at inddragelsen af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer i de forskellige faser af det europæiske semester reguleres af en EU-forordning (6), som fastsætter de rettigheder, principper og primære karakteristika, som denne inddragelse bør baseres på, hvilket vil være i tråd med forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten (7). Denne forpligtelse bør indføjes i forslaget til forordning (COM(2023) 240 final), som det første i artikel 26 med en ændring af den generelle henvisning til inddragelse af arbejdsmarkedets parter. Der bør også tilføjes præcise regler i artikel 11 og 12 (indhold og krav i den nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag), artikel 14 (revision af den nationale plan) og artikel 15 (Kommissionens vurdering af planerne).

4.5.

EØSU og Regionsudvalget bør også inddrages i dialogen inden for rammerne af det europæiske semester på EU-plan (artikel 26). Deres fravær kan ikke retfærdiggøres, når lovgivningspakken nævner andre tekniske udvalg, der er mindre relevante i traktaten.

4.6.

For at styrke det nationale ejerskab bag tilsagnene i planerne for finans- og strukturpolitiske tiltag har både de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet, hver især inden for deres egne indsatsområder, en fremtrædende rolle at spille i EU's ramme for økonomisk styring med henblik på at styrke den demokratiske ansvarlighed. En høring af de lokale og regionale myndigheder om udarbejdelsen og overvågningen af planerne for finans- og strukturpolitiske tiltag vil også bidrage hertil.

4.7.

Selv om der bør lægges særlig vægt på offentlige investeringer i forbindelse med reformen af den nuværende ramme for økonomisk styring, vil EØSU også gerne understrege, at rammen for økonomisk styring bør give medlemsstaterne det finanspolitiske råderum i tilknytning til de løbende udgifter, som er nødvendigt for kunne udnytte den offentlige kapital, der er opbygget gennem offentlige investeringer.

4.8.

Metoden for gældsholdbarhedsanalyse bør gennemgås nøje af medlovgiveren, inden den nye forordning godkendes, for at undgå utilsigtede automatiske konsekvenser som følge af nye sparepolitikker. I betragtning af de mulige ekstraomkostninger (f.eks. til en aldrende befolkning) ved udløbet af planerne for finans- og strukturpolitiske tiltag bør en finanspolitisk konsolidering ikke gennemføres på bekostning af sociale udgifter (til f.eks. sundhed, uddannelse, langtidspleje eller pensioner) som den »letteste løsning«. Det er afgørende, at disse udgifter beskyttes og garanteres på en holdbar måde på lang sigt. EØSU er enig i ECB's udtalelse om, at gældsholdbarhedsanalysen bør sikre replikerbarhed, forudsigelighed og gennemsigtighed. Den bør præciseres i samråd med og støttes af medlemsstaterne.

4.9.

Indførelsen af sanktioner efter proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud bør ikke være automatisk på grundlag af en opdeling af lande i kategorier, der udelukkende er baseret på offentlige gældskvoter. Denne opdeling og anvendelsen af finansielle eller omdømmemæssige sanktioner øger gældsomkostningerne og forværrer det problem, som proceduren skal løse. EØSU foreslår, at efterlevelse af gældsreduktionsmål og -reformer bør fremmes ved hjælp af incitamenter i overensstemmelse med genopretnings- og resiliensfacilitetens model, så modtagelse af en del af EU-midlerne gøres afhængig af, at den pågældende medlemsstat opfylder de mål, der er fastsat i planen for finans- og strukturpolitiske tiltag.

4.10.

Med hensyn til den »tekniske kurs« har udvalget forståelse for det komplekse rationale i Kommissionens forslag, der går på at finde et kompromis mellem medlemsstaternes meget forskellige holdninger til processen med at vurdere deres overholdelse af forordningens centrale krav. EØSU stiller imidlertid spørgsmålstegn ved denne yderligere mangel på fleksibilitet og mener under hensyntagen til behovet for at styrke ejerskabet, at ansvaret for denne kurs i første omgang bør ligge hos de nationale regeringer og være underlagt en høring af uafhængige nationale finanspolitiske organer og i næste fase være resultatet af en teknisk dialog med Kommissionen med henblik på fremlæggelsen af nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag.

Bruxelles, den 21. september 2023.

Oliver RÖPKE

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) Bruegel Policy Brief 10/23 (april 2023), Jeromin Zettelmeyer m.fl.: The longer-term fiscal challenges facing the European Union.

(2) I den nylige artikel European public goods (Buti, Coloccia y Messori (CEPR, 9.6.2023)) udpeges seks politikområder (digital omstilling, grøn omstilling og energi, social omstilling, råstoffer, sikkerhed og forsvar samt sundhed), der udgør de største udfordringer, som EU står over for, og hvor fælles europæiske goder bør udvælges og finansieres.

(3) Den Europæiske Centralbanks udtalelse af 5. juli 2023 — ECB's udtalelse om et forslag til en reform af rammen for økonomisk styring i EU (CON/2023/20) (EUT C 290 af 18.8.2023, s. 17).

(4) Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »status over konkurrenceevnen med henblik på at opbygge en stærkere og mere modstandsdygtig EU-økonomi« (sonderende udtalelse) (EUT C 100 af 16.3.2023, s. 76).

(5) Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om procedure i forbindelse med sociale ubalancer (sonderende udtalelse på anmodning af det spanske rådsformandskab) (EUT C 228 af 29.6.2023, s. 58).

(6) Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs resolution om inddragelse af det organiserede civilsamfund i de nationale genopretnings- og resiliensplaner — Hvordan kan det forbedres? (EUT C 323 af 26.8.2022, s. 1) og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om EØSU's anbefalinger til en gennemgribende reform af det europæiske semester (Initiativudtalelse) (EUT C 228 af 29.6.20123, s. 1).

(7) Artikel 18, stk. 4, litra q), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17).

ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2023/880/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)

Top

Choose the experimental features you want to try