52022XR5216

EUR-Lex

Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52022XR5216 - EN

Help

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

Document 52022XR5216

Det Europæiske Regionsudvalgs resolution om det europæiske år for færdigheder 2023

COR 2022/05216

EUT C 79 af 2.3.2023, p. 8–11 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

HTML

PDF

Official Journal

2.3.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 79/8

Det Europæiske Regionsudvalgs resolution om det europæiske år for færdigheder 2023

(2023/C 79/02)

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG (RU),

der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et europæisk år for færdigheder 2023 (1);

glæder sig over Kommissionens forslag om at udpege 2023 til det europæiske år for færdigheder og støtter forslagets overordnede mål som et rettidigt og værdifuldt input til at styrke den sociale, økonomiske og territoriale modstandsdygtighed, bl.a. i kølvandet på covid-19-krisen og på baggrund af krigen i Ukraine, og til at opfylde de nye kvalifikationskrav, navnlig dem, der vedrører den grønne og den digitale omstilling;

anbefaler en tæt inddragelse af unge og ungdomsorganisationer i planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af det europæiske år for færdigheder som en opfølgning på det europæiske ungdomsår og for at integrere ungdomsperspektivet;

fremhæver, at en gennemgribende ændring af alle interessenters tænkemåde og adfærd har afgørende betydning, fordi det er vanskeligt at forudsige fremtidige tendenser på arbejdsmarkedet og det efterfølgende tempo i de nødvendige ændringer inden for uddannelse og erhvervsuddannelse. Udvalget forventer i den forbindelse, at det europæiske år for færdigheder med udgangspunkt i et samarbejde med alle forvaltningsniveauer vil skabe et dynamisk og kreativt økosystem, hvor mennesker, og navnlig unge, kan drøfte og være fælles om at udforme uddannelsestiltag, der har til formål at bidrage til denne omstilling;

understreger, at det europæiske år for færdigheder bør være en lejlighed til at investere i en fremtidssikring af politikken for færdigheder. Dette vil i kombination med det stadig mere digitaliserede arbejdsliv kræve et paradigmeskift med hensyn til færdigheder. Udvalget fremhæver i den forbindelse behovet for at skabe incitamenter til og fremme de færdigheder, der skal bruges i forbindelse med den grønne og den digitale omstilling, samtidig med at traditionelle færdigheder og knowhow bevares;

forventer, at det europæiske år for færdigheder vil sætte skub i gennemførelsen af den europæiske dagsorden for færdigheder fra 2021 og blive en milepæl for opfyldelsen af de overordnede mål for EU, der er fastsat i handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder. Dvs. at mindst 60 % af alle voksne deltager i uddannelse hvert år, en beskæftigelsesfrekvens på mindst 78 % senest i 2030 og støtte til at kvinder og unge kan komme ind (eller tilbage) på arbejdsmarkedet. Når det europæiske år for færdigheder giver den enkelte et incitament til at forbedre sine færdigheder og dermed sin beskæftigelsesegnethed håber udvalget også, at dette vil bidrage til at nå det tredje overordnede mål i handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder, dvs. en reduktion på mindst 15 millioner i antallet af personer i risiko for fattigdom eller social udstødelse;

forventer, at gennemførelsen af det europæiske år for færdigheder vil bidrage til at opfylde FN's 2030-dagsorden og dens 17 mål for bæredygtig udvikling (verdensmålene);

forventer, at det europæiske år for færdigheder vil være en lejlighed til at vurdere de fremskridt, der er gjort i de forskellige områder i EU med hensyn til de specifikke bestemmelser i NextGenerationEU under flagskibsinitiativet »omskoling og opkvalificering«, samt tilpasning af uddannelsessystemerne med henblik på digitale færdigheder og erhvervsuddannelse i alle aldre;

påpeger, at covid-19-krisen og konsekvenserne af den igangværende krig i Ukraine har forårsaget betydelige tilbageslag inden for uddannelse, beskæftigelse, mental sundhed og disponibel indkomst. Derfor opfordrer udvalget til, at det europæiske år for færdigheder fremmer foranstaltninger til bekæmpelse af arbejdsløshed, herunder langtidsledighed og underbeskæftigelse, og tager fat på de afgørende udfordringer vedrørende unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET), samt fremtidssikringen af færdigheder;

påpeger, at mentorordninger kan være et uvurderligt værktøj til at mindske uddannelses- og kvalifikationskløfter samt arbejdsløshedsprocenter og i sidste ende sociale uligheder, samtidig med at solidariteten mellem generationerne fremmes. Udvalget opfordrer derfor til, at der udvikles en europæisk ramme for mentorordninger;

10.

fremhæver, at problemet med mangel på kvalificeret arbejdskraft, herunder i fjerntliggende eller tyndt befolkede samfund, bør løses gennem opkvalificering og omskoling, livslang læring, digital uddannelse og investering i nye teknologier. Udvalget mener, at inddragelsen af grundlæggende færdigheder, som er tværgående og supplerer grønne og andre livsfærdigheder, i alle programmer for uddannelse og erhvervsuddannelse vil føre til større social modstandsdygtighed og livslang beskæftigelsesegnethed samt en stærk arbejdsstyrke, der har følelsen af at yde et meningsfuldt bidrag til den grønne omstilling;

11.

understreger også, at investeringer i kapacitetsopbygning hos personer, der er beskæftiget i den offentlige sektor, er en nødvendighed for at kunne gennemføre den grønne og den digitale omstilling;

12.

minder om, at de lokale og regionale myndigheder i overensstemmelse med nærhedsprincippet og set i et flerniveaustyringsperspektiv har hovedansvaret for uddannelses- og erhvervsuddannelsespolitikker i de fleste medlemsstater, og at de spiller en strategisk rolle i beskæftigelsespolitikken. Udvalget fremhæver derfor, at byer og regioner repræsenterer det forvaltningsniveau, hvor de operationelle forbindelser mellem uddannelses- og erhvervsuddannelsesinstitutionerne og arbejdsmarkedet er stærkest. Tiltagene bør dermed finansieres, gennemføres og følges op på dette niveau;

13.

fremhæver, at de lokale og regionale myndigheder spiller en nøglerolle, men at andre aktører, herunder den private sektor og interessenter i den tredje sektor, parallelt hermed bør inddrages i gennemførelsen af foranstaltninger til sikring af (re)integration på arbejdsmarkedet. Udvalget mener, at indsatsen for at styrke færdigheder og uddannelsessystemer i højere grad bør matche alle generationers kompetencer med arbejdsmarkedets hastigt skiftende behov;

14.

efterlyser passende foranstaltninger til yderligere at anerkende de kompetencer, der er erhvervet gennem ikkeformel uddannelse og uformel læring, og til at sikre, at disse kompetencer kan godkendes, når de unge starter på eller vender tilbage til formelle uddannelsesforløb eller beskæftigelse. Udvalget efterlyser desuden foranstaltninger, der tilskynder til tværfaglige færdigheder, der passer til beskæftigelsens skiftende karakter, og som fremmer sprogfærdigheder;

15.

bemærker, at borgernes udnyttelse af mulighederne for at tilegne sig færdigheder og omskoling varierer meget i Unionen, hvilket fører til kvalifikationskløfter og et misforhold mellem udbudte og efterspurgte færdigheder på tværs af de europæiske regioner. Udvalget anmoder i den forbindelse Kommissionen om i højere grad at inddrage de lokale og regionale myndigheder og alle relevante aktører, da en universalløsning ikke vil være effektiv;

16.

fremhæver behovet for en permanent dialog mellem europæiske, nationale, regionale og lokale partnere med henblik på at kortlægge specifikke lokale og regionale behov for færdigheder. Udvalget gentager sin opfordring til et mere territorialt fokus i forbindelse med overvågning og evaluering af fremskridtene med gennemførelsen af det europæiske år for færdigheder;

17.

anerkender den store indvirkning, som EU's samhørighedspolitik kan have på færdigheder, navnlig gennem Den Europæiske Socialfond (ESF) og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), som bidrager til at kortlægge og styrke strategiske indsatsområder, fremme social samhørighed, hjælpe alle borgere med at udnytte deres potentiale og opfylde deres faglige forventninger og generelt sikre en langsigtet positiv indvirkning på EU's konkurrenceevne;

18.

mener, at det for at sikre en langvarig effekt af det europæiske år for færdigheder og i erkendelse af færdighedspolitikkens tværsektorielle karakter bør være et yderligere mål for det europæiske år for færdigheder at minimere hjerneflugt og optimere hjernetilgangen og dermed bidrage til større territorial samhørighed. Udvalget minder samtidig om behovet for at skabe yderligere måder at tiltrække arbejdskraft fra tredjelande på og besætte ledige stillinger i sektorer, der har behov for det, såsom pleje- og sundhedssektoren, samt tiltrække personer med talent og hårdt tiltrængte færdigheder, hvilket er nødvendigt for, at Europa kan forblive konkurrencedygtig;

19.

bifalder den betydning, der tillægges inklusivitet, og anerkender, at målene for det europæiske år for færdigheder kun kan opfyldes, hvis der tages hensyn til alle borgeres behov og ønsker i al deres mangfoldighed. Dette gælder også for landdistrikter, perifere og mindre udviklede regioner, så det sikres, at ingen lades i stikken;

20.

glæder sig over forslaget om at arrangere møder mellem de nationale koordinatorer for at tilrettelægge afviklingen af det europæiske år for færdigheder, samtidig med at det bør sikres, at de lokale og regionale myndigheder får indflydelse på udformningen, gennemførelsen og evalueringen af året. Udvalget foreslår, at RU deltager som observatør på de nationale koordinatorers møder;

21.

fremhæver, at de lokale og regionale myndigheder bør have adgang til EU-finansiering, der har til formål at støtte lokale og regionale initiativer til fremme af færdigheder i løbet af 2023 og derefter;

22.

opfordrer til, at iværksættere og selvstændige inddrages i opkvalificerings- og omskolingsinitiativer, da de spiller en væsentlig rolle i bestræbelserne på at fremme innovation, skabe arbejdspladser og bidrage til bæredygtig vækst;

23.

opfordrer de lokale og regionale myndigheder til at arbejde tæt sammen med uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet om at kortlægge lokale og regionale arbejdsmarkedsbehov og bidrage til at afhjælpe dem og dermed forbedre unges muligheder for at erhverve færdigheder, der fører til anstændige, fremtidssikrede job;

24.

fremhæver, at de ændrede rammevilkår på arbejdsmarkedet som følge af pandemien og den digitale og den grønne omstilling navnlig har påvirket kvinder. Derfor bør inddragelsen af en ligestillingsdimension i den dobbelte omstilling, fremme af fremtidssikrede færdigheder og adgang til digitale færdigheder være en integreret del af alle bestræbelser møntet på livslang læring. Derudover bør der tages hensyn til kønsaspektet og hånd om kønsskævheder, når det kommer til udformningen og gennemførelsen af uddannelsesprogrammer;

25.

forventer, at det europæiske år for færdigheder vil bidrage til at fremskynde gennemførelsen af et europæisk uddannelsesområde, der kan garantere uddannelse af høj kvalitet for alle. EU bør øge koordineringen mellem uddannelsessystemerne og de forskellige læseplaner baseret på borgernes behov og arbejdsmarkedets behov;

26.

opfordrer til, at der i det europæiske år for færdigheder tages behørigt hensyn til færdigheder i medborgerskab gennem passende undervisning i medborgerkundskab, så mennesker i alle aldre får mulighed for at være eller blive aktive borgere, deltage fuldt ud i det demokratiske liv og være modstandsdygtige over for manipulation af medier, desinformation og hadefuld tale, herunder online;

27.

understreger, at det haster med reformtiltag for at gøre erhvervsuddannelser og lærlingeuddannelser klar til fremtidige udfordringer som nævnt i forslaget om det europæiske år for færdigheder. Regionale økosystemer og eksisterende kvikskranker skal styrkes for at forbedre adgangen til erhvervsuddannelse af høj kvalitet. Forbedring af disse økosystemer kan sikre den nødvendige kontinuitet i vellykkede politiske initiativer og skabe et bedre samspil med den tilgængelige finansielle støtte gennem EFS+-programmet;

28.

fremhæver, at uddannelser og erhvervsuddannelser løbende bør ajourføres og tilrettelægges ud fra et fremtidsorienteret færdighedsperspektiv. De lokale og regionale myndigheder kan bidrage til at etablere overvågningssystemer samt mekanismer til at forudsige og imødekomme fremtidige behov for færdigheder på lokalt og regionalt niveau. Udvalget mener i den henseende, at efter- og videreuddannelser og erhvervsuddannelser gøres robuste ved at blive integreret i de økonomiske, industrielle og innovationsrelaterede strategier, herunder dem, der er knyttet til bæredygtig genopretning, den grønne og den digitale omstilling samt intelligent specialisering;

29.

understreger, at der i betragtning af det presserende behov for at forbedre bygningers energimæssige ydeevne inden for rammerne af den grønne omstilling og den fortsatte energikrise er et akut behov for at fokusere på omskoling og opkvalificering af den eksisterende arbejdsstyrke i byggesektoren;

30.

påpeger, at omstillingen til nulemissionskøretøjer og digitaliserede køretøjer vil få stor indvirkning på de regionale økosystemer og socioøkonomiske strukturer i bilindustrien. Udvalget understreger ligeledes, at dekarboniseringen af vejtransport vil have en voldsom indvirkning på den specialiserede arbejdsstyrke i bil- og forsyningsindustrien, hvilket kræver hurtig opkvalificering og omskoling af 2,4 mio. arbejdstagere inden 2030. Udvalget efterlyser derfor i høj grad en europæisk ramme, der skal foregribe og forvalte ændringerne i denne sektor med henblik på at sikre en retfærdig og rimelig omstilling for de regioner, der har bil- og forsyningsindustrier. De regionale omstillingsplaner skal udarbejdes i et tæt samarbejde mellem de lokale og regionale myndigheder;

31.

bemærker, at selv om øget digitalisering og automatisering af jernbanesektoren vil resultere i en stigende efterspørgsel efter fagfolk inden for IKT og cybersikkerhed, skal den eksisterende mangel på færdigheder og ændrede kvalifikationskrav håndteres effektivt gennem bl.a. strukturerede praktikantordninger i jernbanesektoren og fremme af uddannelse i jernbaneerhverv;

32.

minder om, at erhvervsekspertisecentre fungerer som katalysatorer for det lokale erhvervslivs investeringer ved at skabe økosystemer for færdigheder. De støtter bæredygtig genopretning, grøn og digital omstilling, regional innovation og teknologisk innovation i SMV'er. Udvalget fremhæver i den forbindelse, at det er vigtigt at inddrage de lokale og regionale myndigheder i erhvervsekspertisecentrene som aktører, der kan forstærke effekten af de førnævnte økosystemer;

33.

fremhæver behovet for mere fleksible erhvervsuddannelser som svar på de hurtige forandringer i samfundet og arbejdslivet. Derudover opfordrer udvalget til, at digitaliseringen af erhvervsuddannelserne fremskyndes, til moderne og innovative læringstilgange og til flere investeringer i lærernes og undervisernes færdigheder og kompetencer. Udvalget understreger betydningen af flere investeringer i opkvalificering og omskoling og erhvervsuddannelse, navnlig efter covid-19-krisen, som eksponentielt fremskyndede den digitale omstilling inden for uddannelse, men også nye arbejdsmønstre, og i lyset af den overordnede færdighedspolitik på europæisk plan;

34.

håber, at afgørelsen om det europæiske år for færdigheder 2023 vedtages hurtigt, så det bliver muligt at gennemføre aktiviteterne allerede fra begyndelsen af 2023;

35.

forpligter sig i lyset af ovenstående til at bidrage til at nå målene for det europæiske år for færdigheder, bl.a. ved at gennemføre udvalgets handlingsplan for året;

36.

pålægger sin formand at sende denne resolution til Kommissionen, Europa-Parlamentet, de svenske og spanske rådsformandskaber samt formanden for Det Europæiske Råd.

Bruxelles, den 1. december 2022.

Vasco ALVES CORDEIRO

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) COM(2022) 526 final.

Top

Choose the experimental features you want to try