EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 5.10.2022

COM(2022) 522 final

2022/0323(NLE)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Euratoms vegne på det 33. møde i Energicharterkonferencen

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

Dette forslag vedrører en afgørelse om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på vegne af Det Europæiske Atomenergifællesskab (i det følgende benævnt "Euratom") for så vidt angår anliggender henhørende under Euratomtraktaten på Energicharterkonferencens 33. møde i forbindelse med den planlagte vedtagelse af foreslåede ændringer af energichartertraktaten (CC 760) og godkendelsen af i) foreslåede modifikationer og ændringer af bilagene til energichartertraktaten (CC 761), ii) foreslåede ændringer af forståelser, erklæringer og afgørelser (CC 762) og iii) en afgørelse om ikrafttræden og midlertidig anvendelse af ændringer af energichartertraktaten og ændringer/modifikationer af dens bilag (CC 763). Ændringerne af energichartertraktaten og de yderligere godkendelser skal vedtages samtidig af Energicharterkonferencen.

Energichartertraktaten

Energichartertraktaten er en multilateral handels- og investeringsaftale, der finder anvendelse på energisektoren, og som blev undertegnet i 1994 og trådte i kraft i 1998. Energichartertraktaten indeholder bestemmelser om investeringsbeskyttelse, handel med og transit af energimaterialer og -produkter samt tvistbilæggelsesmekanismer. Med energichartertraktaten fastlægges også en ramme for det internationale samarbejde på energiområdet mellem de 54 kontraherende parter. Den Europæiske Union er part i energichartertraktaten sammen med Euratom 1 , 26 EU-medlemsstater 2 samt Japan, Schweiz, Tyrkiet og de fleste lande på Vestbalkan og fra det tidligere Sovjetunionen med undtagelse af Rusland 3 og Belarus 4 .

Energicharterkonferencen

Energicharterkonferencen blev oprettet ved energichartertraktaten som det styrende og beslutningstagende organ for energicharterprocessen. Alle stater eller regionale organisationer for økonomisk integration (såsom EU og Euratom), som har undertegnet eller tiltrådt energichartertraktaten, er medlemmer af konferencen, som regelmæssigt holder møder for at drøfte spørgsmål vedrørende energisamarbejdet mellem energichartertraktatens signatarer, evaluere gennemførelsen af bestemmelserne i energichartertraktaten og protokollen om energieffektivitet og de hermed forbundne miljøaspekter samt overveje mulige nye instrumenter og fælles aktiviteter inden for rammerne af energichartret. Navnlig vedtager Energicharterkonferencen ændringer af energichartertraktatens ordlyd og godkender modifikationer og tekniske ændringer af bilagene til energichartertraktaten. Når Energicharterkonferencen stemmer om foreslåede ændringer af energichartertraktatens ordlyd, vedtages ændringerne med enstemmighed blandt de tilstedeværende og stemmeafgivende kontraherende parter. EU og Euratom har et antal stemmer svarende til det antal af deres medlemsstater, der er kontraherende parter i energichartertraktaten, forudsat at EU og Euratom ikke udøver denne stemmeret, hvis den pågældende medlemsstat udøver sin, og omvendt.

Afgørelser, der skal træffes på Energicharterkonferencen

På Energicharterkonferencens 33. møde den 22. november 2022 skal der træffes fire afgørelser vedrørende modernisering af energichartertraktaten. Disse afgørelser træffes samtidig, og deres formål er at:

–vedtage de foreslåede ændringer af energichartertraktatens ordlyd (CC 760)

–godkende de foreslåede modifikationer og ændringer af bilagene til energichartertraktaten (CC 761)

–godkende de foreslåede ændringer af forståelser, erklæringer og afgørelser (CC 762)

–godkende afgørelsen vedrørende ikrafttræden og midlertidig anvendelse af ændringerne af energichartertraktatens ordlyd og ændringerne af dens bilag (CC 763).

Da der ikke er foretaget nogen væsentlig ajourføring af energichartertraktaten siden 1990'erne, er traktaten blevet stadig mere forældet. Den er også blevet en af de mest retligt omstridte investeringsaftaler i verden med EU's medlemsstater som de primære mål for krav fra investorer, som for de flestes vedkommende er fra andre EU-lande. Som følge heraf blev der indledt en moderniseringsproces i november 2018. Energicharterkonferencen godkendte først en liste over emner til drøftelse, hovedsagelig vedrørende bestemmelserne om investeringsbeskyttelse. EU foreslog derefter at fjerne beskyttelsen for investeringer i fossile brændsler for at bringe energichartertraktaten i overensstemmelse med Parisaftalen.

Efter 15 multilaterale forhandlingsrunder, der fandt sted mellem juli 2019 og juni 2022, blev der opnået principiel enighed om at afslutte forhandlingerne på Energicharterkonferencens ekstraordinære møde den 24. juni 2022 i Bruxelles. Den reviderede ordlyd af energichartertraktaten og dens bilag blev derefter underkastet en juridisk revision indtil midten af august. Den 19. august 2022 blev de endelige udkast til afgørelser (CC 760, CC 761, CC 762 og CC 763), der indeholder de reviderede tekster, meddelt alle kontraherende parter, herunder EU, Euratom og alle EU-medlemsstater, der er kontraherende parter i energichartertraktaten.

På Energicharterkonferencens 33. møde den 22. november 2022 skal afgørelserne vedrørende moderniseringen af energichartertraktaten vedtages med enstemmighed. Hvis resultatet af afstemningen er positivt, dvs. hvis ingen kontraherende part gør indsigelse, vil afgørelserne om modernisering af energichartertraktaten blive betragtet som vedtaget af Energicharterkonferencen. Vedtagelsen vil udløse efterfølgende processer med henblik på ratifikation, midlertidig anvendelse og endelig ikrafttræden af de forskellige elementer i reformpakken.

Den midlertidige anvendelse af ændringerne af energichartertraktaten og de øvrige elementer i moderniseringen vil blive reguleret af afgørelsen om ikrafttræden og midlertidig anvendelse af ændringer af energichartertraktatens ordlyd og ændringer/modifikationer af dens bilag (CC 763). I overensstemmelse med denne afgørelse skal moderniseringen anvendes midlertidigt af alle kontraherende parter fra den 15. august 2023. Enhver kontraherende part kan dog inden den 23. februar 2023 indgive en erklæring til depositaren (Portugal) om, at den ikke kan acceptere den midlertidige anvendelse af ændringerne af energichartertraktaten, hvilket reelt giver hver kontraherende part mulighed for at fravælge den midlertidige anvendelse. Energichartertraktatens sekretariat offentliggør alle sådanne erklæringer. Selv om en kontraherende part i første omgang afgiver en sådan erklæring, kan den til enhver tid trække erklæringen tilbage igen, hvilket giver den mulighed for en senere midlertidig anvendelse af den moderniserede energichartertraktat.

Formålet med dette forslag til afgørelse i henhold til Euratomtraktatens artikel 101 er at fastlægge den holdning, der skal indtages på Euratoms vegne for så vidt angår anliggender henhørende under Euratomtraktaten på Energicharterkonferencens 33. møde om ovennævnte afgørelser (CC 760, CC 761, CC 762 og CC 763).

Samtidig foreslår Kommissionen, at der vedtages en efterfølgende aftale, som defineret i artikel 31, stk. 3, litra a), i Wienerkonventionen om traktatretten, mellem Den Europæiske Union, Euratom og medlemsstaterne om fortolkningen af energichartertraktaten. Denne aftale bør navnlig indeholde en præcisering af, at energichartertraktaten aldrig har fundet og aldrig vil finde anvendelse internt i EU, at energichartertraktaten ikke kan tjene som grundlag for voldgiftssager inden for EU, og at udløbsklausulen ikke finder anvendelse inden for EU. Aftalen bør også indeholde bestemmelser om medlemsstaternes forpligtelser i tilfælde af, at de er involveret i voldgiftssager i henhold til en anmodning baseret på energichartertraktatens artikel 26.

Det har været EU's konsekvente fortolkning, at energichartertraktaten ikke finder anvendelse på tvister mellem en medlemsstat og en investor fra en anden medlemsstat, der vedrører en investering foretaget af sidstnævnte i den første medlemsstat. Denne fortolkning blev specifikt bekræftet af Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) i Komstroy-dommen 5 . Voldgiftsretterne fastholder imidlertid stadig, at de ikke er bundet af EU-Domstolens domme. For at undgå, at retterne fortsat påtager sig jurisdiktion i sådanne tvister, er det nødvendigt udtrykkeligt og utvetydigt at fastslå den korrekte fortolkning af energichartertraktaten. Den mest hensigtsmæssige måde at gøre dette på er gennem en aftale som defineret i Wienerkonventionens artikel 31, stk. 3, litra a).

Selv om EU's og dets medlemsstaters fortolkning således kodificeres i en særskilt traktat (hvilket er muligt på grund af forpligtelsernes bilaterale karakter), vil det også fremgå af den moderniserede energichartertraktat, både i selve teksten og via en klausul om "større klarhed", at dens artikel 26 ikke finder anvendelse inden for EU. Begge elementer vil bidrage til at fjerne enhver tvetydighed og med den nødvendige grad af retssikkerhed fjerne nuværende og fremtidige risici for voldgiftsager inden for EU under påberåbelse af energichartertraktaten.

Den holdning, der skal indtages på vegne af Euratom

Kommissionen foreslår, at der på Euratoms vegne for så vidt angår anliggender henhørende under Euratomtraktaten på Energicharterkonferencens 33. møde den 22. november 2022 indtages de holdninger, der er beskrevet i punkt 1-4 nedenfor.

Om vedtagelsen af de foreslåede ændringer af energichartertraktatens ordlyd (CC 760)

De foreslåede ændringer af energichartertraktatens ordlyd (CC 760) består af væsentlige forbedringer, der effektivt vil bringe energichartertraktaten i overensstemmelse med moderne standarder for investeringsbeskyttelse og med EU's holdninger i andre fora (f.eks. UNCITRAL 6 ). Ændringerne vil også bringe energichartertraktaten i overensstemmelse med EU's tilgang til investeringsbeskyttelse i de nyligt indgåede frihandels- og investeringsaftaler samt med EU's energi- og klimamål, herunder Parisaftalen.

Ændringerne af energichartertraktaten omfatter navnlig:

–nye bestemmelser om investeringsbeskyttelse i overensstemmelse med moderne standarder og EU's holdninger, der bekræfter de kontraherende parters ret til at træffe foranstaltninger for at nå legitime politiske mål ("retten til at regulere"), herunder med hensyn til bekæmpelse af klimaændringer, hvor beskyttelsen udelukkende omfatter investorer med en reel økonomisk interesse og ikke ydes til postkasseselskaber 7

–nye bestemmelser om tvistbilæggelse, beskyttelse af de kontraherende parter mod ubegrundede krav, sikkerhed for omkostninger og indførelse af en høj grad af gennemsigtighed i procedurerne

–nye bestemmelser om bæredygtig udvikling, navnlig om klimaændringer, omstillingen til ren energi og Parisaftalen, som effektivt indarbejder Parisaftalens forpligtelser i energichartertraktaten og omfatter en mekanisme, der kan anvendes i tilfælde af manglende overensstemmelse, på en måde, der aldrig tidligere er opnået i en multilateral investeringstraktat

–desuden har EU sørget for, at der er bestemmelser, der gælder for regionale organisationer for økonomisk integration (såsom EU), som udtrykkeligt bekræfter, at det ikke er muligt at anvende EU-intern investeringsvoldgift inden for rammerne af energichartertraktaten 8 i overensstemmelse med EU-Domstolens retspraksis 9  

–væsentlige præciseringer med hensyn til transitrelaterede bestemmelser for at tage hensyn til kravene på integrerede energimarkeder, hvor tredjeparter har adgangsrettigheder, f.eks. i EU, uden at skabe nye forpligtelser for EU 10

–en ajourført definition af økonomisk aktivitet i energisektoren, som sammen med bilag EM/EM I, EQ/EQ I og NI (se punkt 2 nedenfor) giver EU mulighed for at tilpasse investeringsbeskyttelsen i EU til EU's energi- og klimamål.

Vedtagelse af ændringerne af energichartertraktatens ordlyd har i princippet ingen retsvirkninger. I henhold til folkeretten svarer det ikke til en underskrift, men til parafering af den forhandlede tekst.

Som følge heraf foreslår Kommissionen, at der på Euratoms vegne for så vidt angår anliggender henhørende under Euratomtraktaten, på Energicharterkonferencen indtages en holdning, der støtter vedtagelsen af de foreslåede ændringer til energichartertraktaten (CC 760).

Om godkendelse af de foreslåede modifikationer og ændringer af bilagene (CC 761)

Ved energichartertraktatens artikel 34, stk. 3, litra m), fastsættes en forenklet procedure, der giver konferencen beføjelse til at vedtage ændringer af bilagene til energichartertraktaten. De foreslåede ændringer af bilagene til energichartertraktaten (CC 761) medfører en væsentlig ændring af den nuværende traktat gennem bilag NI, der udelukker visse energimaterialer og -produkter og visse aktiviteter fra anvendelsesområdet for investeringsbeskyttelse under del III i energichartertraktaten. Som følge heraf fik EU ret til at definere følgende undtagelser vedrørende investeringsbeskyttelse i EU:

udelukkelse af beskyttelse for alle nye investeringer i fossile brændsler i EU fra den 15. august 2023, dog med en overgangsperiode for gaskraftværker og infrastruktur, der er klar til brint eller er lavemissionsanlæg, og som udleder mindre end 380 gCO2/kWh, indtil den 31. december 2030 som standard eller indtil den 15. august 2033, hvis de erstatter et kul-, tørve- eller oliefyret anlæg

udelukkelse af beskyttelse for alle eksisterende investeringer i fossile brændsler i EU fra 10 år efter ikrafttrædelsen af ændringerne af energichartertraktaten (eller ikrafttrædelsen af den midlertidige anvendelse) og senest den 31. december 2040

beskyttelse gives kun for vedvarende energi, kulstoffattig brint og syntetiske brændsler 

udelukkelse af beskyttelse for aktiviteter inden for CO2-opsamling, -anvendelse og -lagring.

De foreslåede ændringer bringer også energichartertraktatens anvendelsesområde i overensstemmelse med det nye fokus på vedvarende energi og lav-CO2-teknologier, der er nødvendige for omstillingen til grøn energi. Dette opnås gennem ændringer til bilag EM/EMI (tilføjelse af nye energimaterialer og -produkter, f.eks. brint og afledte brændsler såsom ammoniak og methanol, biomasse, biogas og syntetiske brændsler) og bilag EQ/EQ I (tilføjelse af nyt energiudstyr, f.eks. forskellige isoleringsmaterialer samt flervæggede isolationsruder).

Desuden er der udarbejdet nye bilag for at gennemføre reciprocitetsprincippet, ifølge hvilket de kontraherende parter ikke kan tvinges til at beskytte investeringer fra andre kontraherende parter, hvis sidstnævnte har undtaget sådanne investeringer i bilag NI, ved ikke at anvende enten tvistbilæggelsesmekanismen mellem investorer og stater, jf. energichartertraktatens artikel 26 (nyt bilag IA-NI), eller hele del III om investeringsbeskyttelse (nyt bilag NPT). For kernekraft, som er omfattet af traktatens nuværende anvendelsesområde, forbliver bestemmelserne uændret efter ændringer af bilagene, navnlig bilag NI, uden modifikationer eller ændringer.

Som følge heraf foreslår Kommissionen, at der på Euratoms vegne på Energicharterkonferencen indtages en holdning, der godkender vedtagelsen af de foreslåede modifikationer og ændringer af bilagene til energichartertraktaten (CC 761).

Om godkendelse af de foreslåede ændringer af forståelser, erklæringer og afgørelser (CC 762)

Ændringerne af forståelser, erklæringer og afgørelser (CC 762) vedrører rettelser af forældede bestemmelser (f.eks. erstatning af "De Europæiske Fællesskaber" med "Den Europæiske Union, Det Europæiske Atomenergifællesskab") samt yderligere præciseringer af energichartertraktatens ordlyd (f.eks. præcisering af, at "tilskud" omfatter "statsstøtte" som defineret i EU-retten). Godkendelsen af sådanne ændringer af forståelser, erklæringer og afgørelser vil gøre energichartertraktatens ordlyd mere klar og præcis.

Som følge heraf foreslår Kommissionen, at der på Euratoms vegne på Energicharterkonferencen i forbindelse med dette spørgsmål indtages den holdning, at de foreslåede ændringer af forståelser, erklæringer og afgørelser (CC 762) godkendes.

Om godkendelse af afgørelsen vedrørende ikrafttræden og midlertidig anvendelse af ændringerne af energichartertraktatens ordlyd og ændringerne af dens bilag (CC 763)

Konferencen vil godkende en afgørelse, der fastsætter nedenstående betingelser for ikrafttræden og midlertidig anvendelse af de foreslåede ændringer af energichartertraktaten og dens bilag (CC 763):

–Ændringerne af energichartertraktatens ordlyd træder i kraft i overensstemmelse med energichartertraktatens artikel 42, stk. 4. Dette betyder, at ændringerne træder i kraft, når tre fjerdedele af de kontraherende parter har ratificeret dem. Desuden fastsættes det i afgørelsen, at ændringerne som standard vil finde midlertidig anvendelse for alle kontraherende parter fra den 15. august 2023, medmindre de inden den 23. februar 2023 indgiver en erklæring om, at det ikke er muligt for dem.

–Ændringer af afsnit C i bilag NI, som navnlig indeholder regler om en overgangsperiode på 10 år til udfasning af beskyttelsen af eksisterende investeringer i fossile brændsler i EU, og ændringer af andre bilag træder i kraft, når ændringerne af energichartertraktaten træder i kraft (se ovenfor). Afsnit C i bilag NI og ændringer af andre bilag vil automatisk finde midlertidig anvendelse for alle kontraherende parter, medmindre de fremsætter en erklæring om det modsatte senest den 23. februar 2023 (se ovenfor).

–Ændringer af afsnit B i bilag NI, som navnlig indeholder regler om udelukkelse af beskyttelse for nye investeringer i fossile brændsler i EU, træder automatisk i kraft den 15. august 2023 uden yderligere ratificering.

–Ændringer af forståelser, erklæringer og afgørelser træder i kraft den 22. november 2022, for så vidt som de vedrører rettelser af forældede henvisninger. De øvrige ændringer træder i kraft, når ændringerne af energichartertraktaten træder i kraft. I mellemtiden vil de finde midlertidig anvendelse på samme måde som ændringerne af energichartertraktaten.

De nærmere bestemmelser om ikrafttræden og midlertidig anvendelse af ændringerne af energichartertraktaten og af afsnit C i bilag NI samt ændringerne af andre bilag er i overensstemmelse med bestemmelserne i den oprindelige energichartertraktat for så vidt angår ikrafttræden og midlertidig anvendelse. Desuden har EU opnået, at afsnit B i bilag NI automatisk træder i kraft den 15. august 2023, hvilket yderligere sikrer datoen for ikrafttrædelsen af EU's undtagelse for nye investeringer i fossile brændsler.

Som følge heraf foreslår Kommissionen, at der på Euratoms vegne for så vidt angår anliggender henhørende under Euratomtraktaten på Energicharterkonferencen indtages den holdning, at afgørelsen vedrørende ikrafttræden og midlertidig anvendelse af ændringerne af energichartertraktatens ordlyd og ændringerne af dens bilag (CC 763) godkendes.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Principper

Euratomtraktaten indeholder ingen bestemmelse svarende til artikel 218, stk. 9, i TEUF for Rådets afgørelser om fastlæggelse af, hvilke holdninger der skal indtages på Unionens vegne i et organ, der er nedsat ved en aftale, når dette organ skal vedtage retsakter, der har retsvirkninger. Når et organ, der er nedsat ved en aftale indgået af Euratom, såsom energichartertraktaten, vedtager retsakter, der har retsvirkninger, finder procedurerne i Euratomtraktatens artikel 101 anvendelse.

I Euratomtraktatens artikel 101, stk. 1, hedder det: "Inden for rammerne af sin kompetence kan Fællesskabet indgå aftaler eller overenskomster med et tredjeland, en international organisation eller en statsborger fra et tredjeland."

I Euratomtraktatens artikel 101, stk. 2, hedder det: "Forhandlingerne om disse aftaler eller overenskomster føres af Kommissionen i overensstemmelse med Rådets direktiver; de indgås af Kommissionen med Rådets godkendelse, der gives med kvalificeret flertal."

Princippernes anvendelse på det foreliggende tilfælde

Energichartertraktaten er en international aftale, som bl.a. Euratom er part i.

Den 22. november 2022 skal Energicharterkonferencen vedtage retsakter, der har retsvirkninger. Disse retsakter får bindende virkning i henhold til folkeretten. Som følge heraf skal de godkendes af Rådet med kvalificeret flertal, jf. Euratomtraktatens artikel 101, stk. 2.

De afgørelser, der skal vedtages af Energicharterkonferencen om at godkende de foreslåede modifikationer og ændringer af bilagene til energichartertraktaten (CC 761) og om at godkende de foreslåede ændringer af forståelser, erklæringer og afgørelser (CC 762), udgør retsakter, der har bindende retsvirkninger i henhold til folkeretten. Det skyldes, at energichartertraktaten giver Energicharterkonferencen beføjelse til at ændre energichartertraktatens bilag, forståelser, erklæringer og afgørelser, uden at de kontraherende parter efterfølgende skal ratificere ændringerne. Bilagene og afgørelserne udgør en integrerende del af traktaten, jf. energichartertraktatens artikel 48.

Den afgørelse, der skal vedtages af Energicharterkonferencen om at godkende afgørelsen om ikrafttræden og midlertidig anvendelse af ændringerne af energichartertraktatens ordlyd og ændringerne af dens bilag (CC 763), udgør en retsakt, der har bindende retsvirkninger i henhold til folkeretten, fordi den forpligter de kontraherende parter til midlertidigt at anvende ændringerne af energichartertraktatens ordlyd og ændringerne af visse afsnit i dens bilag fra den 15. august 2023, hvis der ikke er indgivet en erklæring om det modsatte inden den 23. februar 2023.

Den afgørelse, der skal vedtages af Energicharterkonferencen om at vedtage de foreslåede ændringer af energichartertraktatens ordlyd (CC 760), udgør under sagens særlige omstændigheder en retsakt, der har bindende retsvirkninger i henhold til folkeretten, fordi den skal vedtages samtidig med afgørelsen om ikrafttræden og midlertidig anvendelse af ændringerne af energichartertraktatens ordlyd (CC 763 — se ovenfor), som forpligter de kontraherende parter til midlertidigt at anvende disse ændringer fra den 15. august 2023, hvis der ikke er indgivet en erklæring om det modsatte inden den 23. februar 2023.

Det proceduremæssige retsgrundlag for den foreslåede afgørelse er derfor Euratomtraktatens artikel 101, stk. 2, da Euratomtraktaten ikke indeholder bestemmelser svarende til artikel 218, stk. 9, i TEUF for Rådets afgørelser om fastlæggelse af, hvilke holdninger der skal indtages på Unionens vegne i et organ, der er nedsat ved en aftale.

Offentliggørelse af de påtænkte retsakter

Da de afgørelser, der skal vedtages af Energicharterkonferencen, ændrer energichartertraktatens bilag, bør de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende efter vedtagelsen.

2022/0323 (NLE)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Euratoms vegne på det 33. møde i Energicharterkonferencen

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 101, andet afsnit,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Energichartertraktaten ("aftalen") blev indgået af Det Europæiske Atomenergifællesskab ("Euratom") ved Rådets og Kommissionens afgørelse 98/181/EF, EKSF, Euratom af 23. september 1997 om De Europæiske Fællesskabers indgåelse af energichartertraktaten og energicharterprotokollen om energieffektivitet og de hermed forbundne miljøaspekter (EFT L 69 af 9.3.1998, s. 1) og trådte i kraft den 16. april 1998.

(2)I henhold til aftalens artikel 34 vedtager Energicharterkonferencen ændringer af aftalens ordlyd og godkender modifikationer og tekniske ændringer af bilagene til aftalen.

(3)Energicharterkonferencen skal på sit 33. møde den 22. november 2022 vedtage foreslåede ændringer af energichartertraktaten (CC 760) og godkende i) foreslåede modifikationer og ændringer af bilagene til energichartertraktaten (CC 761), ii) foreslåede ændringer af forståelser, erklæringer og afgørelser (CC 762) og iii) en afgørelse om ikrafttræden og midlertidig anvendelse af ændringer af energichartertraktaten og ændringer af dens bilag (CC 763).

(4)Den holdning, der skal indtages på Euratoms vegne på Energicharterkonferencen, bør fastlægges, da ovennævnte retsakter vil være bindende for Euratom for så vidt angår anliggender henhørende under Euratomtraktaten.

(5)Da der ikke er foretaget nogen væsentlig ajourføring af aftalen siden 1990'erne, er aftalen blevet stadig mere forældet. Det er hensigtsmæssigt at ændre aftalen for at bringe den i overensstemmelse med principperne i Parisaftalen, kravene om bæredygtig udvikling og bekæmpelse af klimaændringer samt med tidssvarende standarder for investeringsbeskyttelse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den holdning, der skal indtages på Euratoms vegne for så vidt angår anliggender henhørende under Euratomtraktaten på Energicharterkonferencens 33. møde, er:

(a)at støtte vedtagelsen af de foreslåede ændringer af energichartertraktaten (CC 760)

(b)at godkende de foreslåede modifikationer og ændringer af bilagene til energichartertraktaten (CC 761)

(c)at godkende de foreslåede ændringer af forståelser, erklæringer og afgørelser (CC 762)

(d)at godkende afgørelsen vedrørende ikrafttræden og midlertidig anvendelse af ændringerne af energichartertraktaten og ændringerne af dens bilag (CC 763).

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til Europa-Kommissionen.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

(1)    Rådets og Kommissionens afgørelse 98/181/EF, EKSF, Euratom af 23. september 1997 om De Europæiske Fællesskabers indgåelse af energichartertraktaten og energicharterprotokollen om energieffektivitet og de hermed forbundne miljøaspekter (EFT L 69 af 9.3.1998, s. 1).

(2)    Alle med undtagelse af Italien, som ensidigt trak sig ud i 2015.

(3)    På Energicharterkonferencens ekstraordinære møde den 24. juni 2022 blev Den Russiske Føderations observatørstatus ophævet.

(4)    På Energicharterkonferencens ekstraordinære møde den 24. juni 2022 blev Belarus' observatørstatus og Belarus' midlertidige anvendelse af energichartertraktaten suspenderet.

(5)    Sag C-741/19, Republikken Moldova mod Komstroy LLC, 2. september 2021.

(6)    De Forenede Nationers Kommission for International Handelsret.

(7)    Postkasseselskaber er virksomheder, der har en forretningsadresse i et land, der er kontraherende part i energichartertraktaten, uden at have nogen reel økonomisk aktivitet i landet, og som kun søger beskyttelse inden for rammerne af energichartertraktaten.

(8)    Sådanne krav har udgjort langt størstedelen af kravene mod EU-landene i det seneste årti på trods af Kommissionens holdning, som blev bekræftet af EU-Domstolen, nemlig at EU-retten udelukker investeringsvoldgift inden for EU.

(9)    Sag C-284/16, Den Slovakiske Republik mod Achmea BV, 6. marts 2018, og sag C-741/19, Republikken Moldova mod Komstroy LLC, 2. september 2021.

(10)    Det er vigtigt at bemærke, at de nye forpligtelser vedrørende tredjepartsadgang, kapacitetstildelingsmekanismer og tariffer er "tilstræbte" forpligtelser, som er "underlagt" EU's love og bestemmelser, og som derfor kun skal overholdes, hvis de ikke strider mod EU's retlige rammer og EU's internationale forpligtelser.