EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 25.8.2022

COM(2022) 418 final

2022/0245(NLE)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om godkendelse af ændringen af bilag I, II og III til aftalen mellem Den Europæiske Union og Japan om gensidig retshjælp i straffesager

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

1 Dette forslag vedrører en ændring af bilag I, II og III til aftalen mellem Den Europæiske Union og Japan om gensidig retshjælp i straffesager.

Aftalen har til formål at etablere et mere effektivt samarbejde mellem Den Europæiske Union og Japan om gensidig retshjælp i straffesager. I henhold til aftalen skal den anmodede stat efter anmodning fra den anmodende stat yde gensidig retshjælp i forbindelse med efterforskning, retsforfølgning og andre procedurer (herunder en retlig procedure) i straffesager.

2 Aftalen blev undertegnet den 30. november og den 15. december 2009 med forbehold af dens indgåelse. Den blev indgået ved Rådets afgørelse 2010/616/EU af 7. oktober 2010 og trådte i kraft den 2. januar 2011.

Bilagene til aftalen indeholder en liste over de kontraherende parters centrale myndigheder (bilag I), de myndigheder, der i henhold til staternes lovgivning er kompetente til at fremsætte anmodninger om gensidig retshjælp i henhold til aftalen (bilag II), og hvilke sprog der accepteres (bilag III).

Det fremgår af aftalens artikel 30, at bilagene til aftalen udgør en integreret del af denne.

Det er nu på tide at ajourføre bilagene til aftalen, da der skal tages hensyn til visse ændringer fra medlemsstaternes nationale myndigheders side. Medlemsstaterne har meddelt Generalsekretariatet for Rådet, at der er behov for sådanne ændringer. Denne afgørelse omfatter ændringer, som medlemsstaterne har foreslået.

3 Desuden trådte Rådets forordning (EU) 2017/1939 i kraft den 20. november 2017. Det fremgår af artikel 104, stk. 3, i nævnte forordning, at internationale aftaler med et eller flere tredjelande, der indgås af Unionen, eller som Unionen har tiltrådt i medfør af artikel 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på områder, der henhører under Den Europæiske Anklagemyndigheds (EPPO's) kompetenceområde, er bindende for EPPO. Set i lyset af denne bestemmelse er en ajourføring af bilagene til aftalen nødvendig for at sikre, at EPPO, når den udøver sine beføjelser i henhold til artikel 22, 23 og 25 i Rådets forordning (EU) 2017/1939, anerkendes som en myndighed, der har kompetence til at fremsætte, sende, modtage og besvare anmodninger om gensidig retshjælp inden for rammerne af aftalen.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Dette forslag har hjemmel i artikel 82, stk. 1, litra d), sammenholdt med artikel 218, stk. 6, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

•Proportionalitetsprincippet

•Valg af retsakt

En rådsafgørelse som omhandlet i artikel 218, stk. 6, i TEUF.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

•Høringer af interesserede parter

Denne afgørelse omfatter ændringer vedrørende de nationale myndigheder, der skal optages i bilagene til aftalen som foreslået af medlemsstaterne.

•Indhentning og brug af ekspertbistand

•Konsekvensanalyse

Der blev ikke foretaget nogen konsekvensanalyse, fordi forslaget vedrører den gældende aftale mellem EU og Japan om gensidig retshjælp i straffesager, hvis bilag nu ajourføres for at tage hensyn til faktuelle ændringer som foreslået af medlemsstaterne og Kommissionen (for så vidt angår EPPO) til bilag I, II og III til aftalen.

•Målrettet regulering og forenkling

•Grundlæggende rettigheder

Forslaget har ingen konsekvenser for beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

•Forklarende dokumenter (for direktiver)

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Dette forslag indeholder en ændret tekst til bilag I, II og III til aftalen indeholdende: listen over de kontraherende parters centrale myndigheder (bilag I), de myndigheder, der i henhold til staternes lovgivning er kompetente til at fremsætte anmodninger om gensidig retshjælp i henhold til aftalen (bilag II), og en angivelse af de sprog, der accepteres (bilag III). I bilagene nævnes også et nyt EU-organ, nemlig Den Europæiske Anklagemyndighed.

2022/0245 (NLE)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om godkendelse af ændringen af bilag I, II og III til aftalen mellem Den Europæiske Union og Japan om gensidig retshjælp i straffesager

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR,

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 82, stk. 1, litra d), sammenholdt med artikel 218, stk. 6, litra a),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet 4 ,

ud fra følgende betragtninger:

(1)Aftalen mellem Den Europæiske Union og Japan om gensidig retshjælp i straffesager 5 ("aftalen") blev indgået ved Rådets afgørelse 2010/616/EU 6 og trådte i kraft den 2. januar 2011.

(2)Bilagene til aftalen indeholder en liste over de kontraherende parters centrale myndigheder (bilag I), en opregning af de myndigheder, der er kompetente til at fremsætte anmodninger om gensidig retshjælp i henhold til aftalen (bilag II), en angivelse af de sprog, der accepteres (bilag III). Ifølge aftalens artikel 30 kan de kontraherende parter ændre bilagene ved fælles overenskomst uden at ændre aftalen.

(3)Da der skal tages hensyn til visse ændringer fra medlemsstaternes nationale myndigheders side, og for at sikre, at Den Europæiske Anklagemyndighed anerkendes som en myndighed, der har kompetence til at fremsætte, sende, modtage og besvare anmodninger om gensidig retshjælp inden for rammerne af aftalen, er det nødvendigt at ajourføre disse bilag til aftalen.

(4)[I medfør af artikel 3 og artikel 4a, stk. 1, i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, har Irland [ved skrivelse af ...] meddelt, at det ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne afgørelse.] ELLER [I medfør af artikel 1 og 2 [og artikel 4a, stk. 1,] i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol, deltager Irland ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.]

(5)I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Ændringen af bilag I, II og III til aftalen godkendes herved på Unionens vegne.

Teksten til de ændrede bilag I, II og III til aftalen er knyttet til denne afgørelse. 

Artikel 2

Kommissionen giver på Den Europæiske Unions vegne den meddelelse, der er omhandlet i aftalens artikel 30, med henblik på at udtrykke Unionens samtykke til ændringen af bilag I, II og III til aftalen.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

(1)    EUT L 39 af 12.2.2010, s. 20.

(2)    EUT L 271 af 15.10.2010, s. 3.

(3)    Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO"), EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1.

(4)    EUT C , , p. .

(5)    EUT L 39 af 12.2.2010, s. 20.

(6)    EUT L 271 af 15.10.2010, s. 3.

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 25.8.2022

COM(2022) 418 final

BILAG

til

Forslag til Rådets afgørelse

om godkendelse af ændringen af bilag I, II og III til aftalen mellem Den Europæiske Union og Japan om gensidig retshjælp i straffesager

BILAG I

DE CENTRALE MYNDIGHEDER

De kontraherende parters centrale myndigheder er følgende myndigheder:

–Kongeriget Belgien: Den Føderale Offentlige Justitsmyndighed, Afdelingen for Internationalt Strafferetligt Samarbejde.

–Republikken Bulgarien: Justitsministeriet.

–Den Tjekkiske Republik:

–før sagen indbringes for en domstol (f.eks. i forundersøgelsesstadiet): Den Tjekkiske Republiks øverste offentlige anklager, og

–efter at sagen er indbragt for en domstol (f.eks. under selve retssagen i en straffesag): Den Tjekkiske Republiks Justitsministerium.

–Forbundsrepublikken Tyskland: Forbundsjustitskontoret

–Republikken Estland: Justitsministeriet.

–Irland: Justitsministeren og ministeren for ligestilling eller en person udpeget af ministeren.

–Den Hellenske Republik: Justitsministeriet og Ministeriet for Åbenhed og Menneskerettigheder.

–Kongeriget Spanien: Justitsministeriet, Vicegeneraldirektoratet for internationalt retsligt samarbejde.

–Den Franske Republik: Justitsministeriet, Kontoret for International Gensidig Bistand i Straffesager, Direktoratet for Straffesager og Benådninger.

–Republikken Kroatien Justitsministeriet.

–Den Italienske Republik: Justitsministeriet, Afdelingen for Juridiske Anliggender — Generaldirektoratet for Straffesager.

–Republikken Cypern: Justitsministeriet og Ministeriet for Offentlig Orden.

–Republikken Letland:

–i forundersøgelsesstadiet indtil der rejses tiltale: Det statslige politi

–i forundersøgelsesstadiet indtil sagen forelægges for retten: Anklagemyndigheden, og

–under selve retssagen: Justitsministeriet.

–Republikken Litauen:

–Republikken Litauens Justitsministerium, og

–Republikken Litauens anklagemyndighed.

–Storhertugdømmet Luxembourg: Anklagemyndigheden.

–Ungarn

–Justitsministeriet og

–Anklagemyndigheden.

–Republikken Malta: Statsadvokaten.

–Kongeriget Nederlandene: Justits- og sikkerhedsministeriet.

–Republikken Østrig: Justitsministeriet.

–Republikken Polen:

–i forundersøgelsesstadiet: anklagemyndighedens kontor

–under selve retssagen: Justitsministeriet.

–Den Portugisiske Republik: Anklagemyndigheden.

–Rumænien: Justitsministeriet, Direktoratet for International Ret og Retsligt Samarbejde, Afdelingen for Internationalt Retsligt Samarbejde i Straffesager.

–Republikken Slovenien: Justitsministeriet, Afdelingen for International Retshjælp.

–Den Slovakiske Republik:

–i forundersøgelsesfasen: Anklagemyndigheden

–under selve retssagen: Justitsministeriet og

–for så vidt angår modtagelse: Justitsministeriet.

–Republikken Finland: Justitsministeriet.

–Kongeriget Sverige:

–Justitsministeriet og

–for anmodninger om forkyndelse af dokumenter: Hovedstadsregionen Stockholms regionalråd.

–Den Europæiske Union (for så vidt angår forordning (EU) 2017/1939): Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO).

–Japan: Justitsministeren og Den Nationale Kommission for Offentlig Sikkerhed eller personer udpeget af disse.

BILAG II

DE KOMPETENTE MYNDIGHEDER

Med hensyn til artikel 6 i aftalen er de myndigheder, der i henhold til staternes lovgivning er kompetente til at fremsætte anmodninger om retshjælp i henhold til denne aftale, angivet nedenfor:

–Kongeriget Belgien: retsmyndighederne: forstået som de medlemmer af den dømmende magt, der er ansvarlige for at administrere loven, undersøgelsesdommere og medlemmer af den offentlige anklagemyndighed.

–Republikken Bulgarien: Republikken Bulgariens øverste anklagers kassationskontor for forundersøgelse af straffesager og Republikken Bulgariens domstole for verserende straffesager.

–Den Tjekkiske Republik: de offentlige anklagere og domstolene i Den Tjekkiske Republik.

–Forbundsrepublikken Tyskland:

–Forbundsministeriet for Retlige anliggender og Forbrugerbeskyttelse

–Forbundsdomstolen, Karlsruhe

–Generaladvokaten ved Forbundsdomstolen, Karlsruhe

–Forbundsjustitskontoret

–Baden–Württembergs Justits- og Integrationsministerium, Stuttgart

–Bayerns Justitsministerium, München

–Delstaten Berlins Justits-, Forbrugerbeskyttelses- og Antidiskriminationsministerium, Berlin

–Delstaten Brandenburgs Justitsministerium, Potsdam

–Senatoren for justits- og forfatningsspørgsmål, Bremen

–Den frie Hansestad Hamborgs Justits- og Forbrugerbeskyttelseskontor, Hamborg

–Hessens Justitsministerium, Wiesbaden

–Mecklenburg-Vorpommerns Justits-, Ligestillings- og Forbrugerbeskyttelsesministerium, Schwerin

–Niedersachens Justitsministerium, Hannover

–Nordrhein–Westfalens Justitsministerium, Düsseldorf

–Delstaten Rheinland-Pfalz Justitsministerium, Mainz

–Saarlands Justitsministerium, Saarbrücken

–Sachsens statsministerium for retlige anliggender, demokrati, europæiske anliggender og ligestilling, Dresden

–Sachsen–Anhalts Justitsministerium, Magdeburg

–Slesvig–Holstens Justits–, Ligestillings- og Integrationsministerium, Kiel

–Thüringens Integrations-, Justits- og Forbrugerbeskyttelsesministerium, Erfurt

–Delstaternes højesteretter

–Delstaternes landsretter

–De lokale amtsretter

–Generalstatsadvokaterne ved delstaternes højesteretter

–Statsadvokaterne ved delstaternes landsretter

–Det centrale kontor for delstatsmyndighedernes efterforskning af nazistiske forbrydelser, Ludwigsburg

–Forbundskriminalpolitiet

–Det centrale kontor for Tysklands toldefterforskningstjeneste.

–Republikken Estland: Dommere og anklagere.

–Irland: Lederen af Den Offentlige Anklagemyndighed.

–Den Hellenske Republik: Den offentlige anklager ved Appeldomstolen.

–Kongeriget Spanien: Dommere ved straffedomstole samt offentlige anklagere.

–Den Franske Republik:

–Første retsformænd, retsformænd, rådgivere og dommere ved straffedomstole

–undersøgelsesdommere ved sådanne domstole

–medlemmer af anklagemyndigheden ved sådanne domstole, nemlig:

–generalanklagere

–generaladvokater

–vicegeneralanklagere

–offentlige anklagere, stedfortrædende anklagere og assisterende offentlige anklagere

–den finansielle offentlige anklager ved den nationale finansielle anklagemyndighed, stedfortrædende finansielle offentlige anklagere og assisterende finansielle offentlige anklagere

–anklagerne ved politiretterne, og

–den offentlige anklager i terrorsager ved den nationale anklagemyndighed for terrorsager, stedfortrædende offentlige anklagere i terrorsager og assisterende offentlige anklagere i terrorsager.

–Republikken Kroatien Domstole og statsadvokaturens kontorer, der i speciallovgivningen er udpeget til at yde international retshjælp, administrative myndigheder, der gennemfører forseelsesprocedurer i forbindelse med overtrædelser, som efter kroatisk ret kan straffes med bøde.

–Den Italienske Republik:

–Anklagere:

–Ledende offentlig anklager

–Assisterende offentlig anklager

–Ledende offentlig anklager ved militære domstole

–Assisterende offentlig anklager ved militære domstole

–Generaladvokat

–Assisterende generaladvokat

–Generaladvokat ved militære domstole

–Assisterende generaladvokat ved militære domstole.

–Dommere:

–Fredsdommer

–Undersøgelsesdommer

–Forundersøgelsesdommer

–Almindelig domstol

–Militærdomstol

–Nævningedomstol

–Appeldomstol

–Appeldomstol for nævningesager

–Appeldomstol for militære sager

–Kassationsdomstol.

–Republikken Cypern:

–Republikkens statsadvokat

–Politichefen

–Direktøren for told og afgifter

–medlemmer af enheden for bekæmpelse af hvidvask af penge (MOKAS), og

–alle andre myndigheder eller personer, der har ret til at foranstalte undersøgelser og retsforfølgning i Republikken Cypern.

–Republikken Letland: Undersøgelsesmyndigheder, anklagere og dommere.

–Republikken Litauen: Dommere og anklagere.

–Storhertugdømmet Luxembourg: De retslige myndigheder forstået som de medlemmer af den dømmende magt, der er ansvarlige for at administrere loven, undersøgelsesdommere og medlemmer af den offentlige anklagemyndighed.

–Ungarn: Anklagemyndigheden og domstolene.

–Republikken Malta:

–Magistratsdomstolen

–Ungdomsdomstolen

–Straffedomstolen og Appelretten for straffesager

–Statsadvokaten

–Vicestatsadvokaten

–Retsembedsmændene i statsadvokatens kontor, og

–Magistratsdommerne.

–Kongeriget Nederlandene: Medlemmer af dommerstanden, som har ansvar for at forvalte retten, undersøgelsesdommere og medlemmer af anklagemyndigheden

–Republikken Østrig: Domstole og anklagere.

–Republikken Polen: Anklagere og domstole.

–Den Portugisiske Republik: Anklagemyndigheder i undersøgelsesfasen, undersøgelsesdommere og dommere ved selve retssagerne.

–Rumænien: Domstole og anklagere ved domstolene.

–Republikken Slovenien:

–lokale dommere

–undersøgelsesdommere

–distriktsdommere

–dommere ved de højere domstole

–højesteretsdommere

–dommere ved forfatningsdomstolen

–distriktsanklagere

–anklagere ved de højere domstole

–anklagere ved højesteret

–Den Slovakiske Republik: Dommere og anklagere.

–Republikken Finland:

–Justitsministeriet

–Underretterne, Appelretterne og Højesteret

–de offentlige anklagere

–politimyndighederne, toldmyndighederne, grænsebetjentene i deres egenskab af strafferetlige forundersøgelsesmyndigheder i straffesager under loven om forundersøgelser i straffesager.

–Kongeriget Sverige:

–Domstole, anklagere og fuldbyrdelsesmyndigheden samt

–for anmodninger om forkyndelse af dokumenter: Hovedstadsregionen Stockholms regionalråd.

–Den Europæiske Union (for så vidt angår forordning (EU) 2017/1939): Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO).

–Japan: Domstole, retsformænd, dommere, offentlige anklagere, assisterende offentlige anklagere, og embedsmænd ved kriminalpolitiet.

BILAG III

SPROG

Med hensyn til artikel 9 i denne aftale accepterer medlemsstaterne og Japan følgende sprog:

–Kongeriget Belgien: Nederlandsk, fransk og tysk i alle tilfælde og engelsk i hastende tilfælde.

–Republikken Bulgarien: Bulgarsk i alle tilfælde og engelsk i hastende tilfælde.

–Den Tjekkiske Republik: Tjekkisk i alle tilfælde og engelsk i hastende tilfælde.

–Forbundsrepublikken Tyskland: Tysk i alle tilfælde og engelsk i hastende tilfælde.

–Republikken Estland: Estisk og engelsk i alle tilfælde.

–Irland: Engelsk og irsk i alle tilfælde.

–Den Hellenske Republik: Græsk i alle tilfælde og engelsk i hastende tilfælde.

–Kongeriget Spanien: Spansk i alle tilfælde.

–Den Franske Republik: Fransk i alle tilfælde.

–Republikken Kroatien Kroatisk i alle tilfælde og engelsk i hastende tilfælde.

–Den Italienske Republik: Italiensk i alle tilfælde og engelsk i hastende tilfælde.

–Republikken Cypern: Græsk og engelsk i alle tilfælde.

–Republikken Letland: Lettisk i alle tilfælde og engelsk i hastende tilfælde.

–Republikken Litauen: Litauisk i alle tilfælde og engelsk i hastende tilfælde.

–Storhertugdømmet Luxembourg: Fransk og tysk i alle tilfælde og engelsk i hastende tilfælde.

–Ungarn: Ungarsk alle tilfælde og engelsk i hastende tilfælde.

–Republikken Malta: Maltesisk i alle tilfælde.

–Kongeriget Nederlandene: Nederlandsk i alle tilfælde og engelsk i hastende tilfælde.

–Republikken Østrig: Tysk i alle tilfælde og engelsk i hastende tilfælde.

–Republikken Polen: Polsk i alle tilfælde.

–Den Portugisiske Republik: Portugisisk i alle tilfælde og engelsk og fransk i hastende tilfælde.

–Rumænien: Rumænsk, engelsk og fransk i alle tilfælde. Med hensyn til længere dokumenter forbeholder Rumænien sig ret til i alle specifikke tilfælde at kræve en rumænsk oversættelse eller at få en sådan udarbejdet på den anmodende stats regning.

–Republikken Slovenien: Slovensk i alle tilfælde og engelsk i hastende tilfælde.

–Den Slovakiske Republik: Slovakisk i alle tilfælde.

–Republikken Finland: Finsk, svensk og engelsk i alle tilfælde.

–Kongeriget Sverige: Svensk, dansk eller norsk i alle tilfælde, medmindre den myndighed, der behandler ansøgningen, tillader andet i den konkrete sag.

–Den Europæiske Union (for så vidt angår forordning (EU) 2017/1939): Engelsk og alle de officielle sprog i de medlemsstater, der deltager i det forstærkede samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO).

–Japan: Japansk i alle tilfælde og engelsk i hastende tilfælde. Japan forbeholder sig dog retten til i alle specifikke hastende tilfælde at kræve oversættelse til japansk for så vidt angår anmodninger fra en anmodende stat, der ikke accepterer oversættelse til engelsk i forbindelse med dette bilag.