EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52022PC0057

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af EU-programmet for sikker konnektivitet for perioden 2023-2027

COM/2022/57 final

  The document is unavailable in your User interface language.

Strasbourg, den 15.2.2022

COM(2022) 57 final

2022/0039(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om oprettelse af EU-programmet for sikker konnektivitet for perioden 2023-2027

{SEC(2022) 77 final} - {SWD(2022) 30 final} - {SWD(2022) 31 final}


BEGRUNDELSE

1.    BAGGRUND FOR FORSLAGET

Forslagets begrundelse og formål

Det overordnede mål med dette forslag er at oprette et sikkert EU-satellitkommunikationssystem (i det følgende benævnt "programmet"), som sikrer global levering af sikre, fleksible og modstandsdygtige satellitkommunikationstjenester til myndighederne i Unionen og medlemsstaterne.

Satellitkommunikation giver fuld dækning, som supplerer jordbaserede net (fastnet i form af kabelforbindelser såsom fiberbredbånd eller trådløse forbindelser). Satellitkommunikation kan skabe forudsætninger for uafbrudt digital konnektivitet i zoner, hvor jordbaserede net er enten ikkeeksisterende (f.eks. i havområder, i luftrummet under flyvninger eller i fjerntliggende egne/øer uden mobil- eller bredbåndsdækning) eller er blevet ødelagt (f.eks. under oversvømmelser eller skovbrande), eller hvor de lokale netværk kan være sikkerhedsmæssigt kompromitteret (i krisesituationer, i gesandtskaber i tredjelande eller under følsomme statslige operationer).

GOVSATCOM er et strategisk aktiv, som anvendes af de fleste af medlemsstaterne og er tæt forbundet med national sikkerhed. Offentlige brugere foretrækker ofte enten offentligt ejede 1 eller offentlig-private 2 løsninger eller vælger at gøre brug af særligt akkrediterede private udbydere. Anvendelsesscenarierne omfatter overvågningsoperationer, krisestyring, herunder civilbeskyttelse og humanitære operationer i forbindelse med naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer, samt sammenkobling og beskyttelse af vigtig infrastruktur.

På grund af omfanget og kompleksiteten af de nødvendige investeringer og de synergier, som en fælles kapacitet kan skabe, blev GOVSATCOM allerede i 2013 3 fremhævet som et lovende område for EU-initiativer med mulighed for at yde konkrete bidrag til målene om en stærk, sikker og modstandsdygtig Europæisk Union. Govsatcom er nu en integreret del af rumstrategien for Europa 4 , den europæiske forsvarshandlingsplan 5 og Den Europæiske Unions globale strategi. Idéen om en statslig satellitkommunikationsinfrastruktur i Unionen er konsekvent blevet bifaldet i efterfølgende rådskonklusioner 6 .

Vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse af 28. april 2021 om oprettelse af Unionens rumprogram og Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet og om ophævelse af forordning (EU) nr. 912/2010, (EU) nr. 1285/2013 og (EU) nr. 377/2014 og afgørelse 541/2014/EU (i det følgende benævnt "rumforordningen") udgjorde et første skridt hen imod dette mål om modstandsdygtighed gennem etableringen af en særlig GOVSATCOM-komponent i Unionens rumprogram. Formålet er at optimere udnyttelsen af den eksisterende satellitkommunikationskapacitet for statslige brugere gennem sammenlægning og fælles udnyttelse af de tilgængelige nationale og private ressourcer til satellitkommunikation i EU. På grund af en satellits begrænsede levetid — ca. 15 år for satellitter i geostationære kredsløbsbaner (GEO-baner) — vil flere af de offentligt ejede infrastrukturer til sammenlægning og fælles udnyttelse af GOVSATCOM skulle udskiftes i løbet af de næste 10 år 7 . Derfor blev der i forordning (EU) 2021/696 taget højde for behovet for at vurdere udviklingen i behovet for satellitkommunikation. I forordningen hedder det, at hvis det "viser sig, at denne tilgang ikke er tilstrækkelig til at dække udviklingen i efterspørgslen, bør der kunne træffes beslutning om at overgå til anden fase og udvikle yderligere skræddersyede ruminfrastrukturer eller ‑kapaciteter via en eller flere offentlig-private partnerskaber, f.eks. med Unionens satellitoperatører".

En række undersøgelser 8 har underbygget denne udvikling i behovene: Satellitkommunikation har hidtil typisk været brugt til talekommunikation og dataoverførsel i fjerntliggende områder (f.eks. til søs), men andre anvendelsesscenarier er i hastig udvikling og kræver lav latenstid 9 og global dækning. Selv om satellitkommunikation primært har været baseret på geosynkrone rumfartøjer (GEO-rumfartøjer), har den tekniske udvikling gjort det muligt at udvikle ikke-geostationære (NGSO) kommunikationskonstellationer — hvilket indbefatter satellitter i jordnær kredsløbsbane (LEO-satellitter) og satellitter i mellemhøj kredsløbsbane (MEO-satellitter) — og tilbyde ydeevne, der opfylder disse nye brugerbehov.

De stigende hybrid- og cybertrusselsniveauer og risikoen for naturkatastrofer har foranlediget de statslige aktørers skiftende behov i retning af større sikkerhed, pålidelighed og tilgængelighed af passende satellitkommunikationsløsninger. Stigningen i kvantecomputere udgør yderligere en trussel. Med deres markant forbedrede kapacitet forventes kvantecomputere at ville kunne dekryptere krypteret indhold. Initiativet vedrørende europæisk kvantekommunikationsinfrastruktur (EuroQCI) 10 har til formål at udvikle fremtidssikrede kryptografisystemer, som kan tilbyde det hidtil højeste niveau af sikker kommunikation ved at afværge fremtidige kvantecomputerangreb. EuroQCI finansieres i øjeblikket gennem Horisont Europa, programmet for et digitalt Europa samt Connecting Europe-facilitetens digitale område. Endvidere konstateres det i Kommissionens strategiske fremsynsrapport 11 , at digital hyperkonnektivitet og teknologisk omstilling som to af de fremherskende langtidstendenser i det næste halve århundrede understøttet af rekordhøj efterspørgsel efter tjenester inden for bl.a. dataøkonomi og ‑finansiering.

Disse fremskridt har ført til, at globale satellitkommunikationsforbindelser i stigende grad håndteres som et strategisk aktiv. I dette øjemed er der en række større projekter under udvikling, som støttes af regeringer uden for EU, og som har en række forskellige strategiske mål for konnektivitet 12 . Disse strategiske infrastrukturer, der er iværksat af alle større rummagter, understreger det voksende globale behov for statslige tjenester til at sikre en modstandsdygtig konnektivitet for ikke blot at støtte deres sikkerhedsoperationer, men også for at forbinde kritiske infrastrukturer, håndtere kriser og støtte grænse- og havovervågning.

Til dato er der ingen EU-aktiver i jordnær kredsløbsbane (LEO) eller mellemhøj kredsløbsbane (MEO) hverken i drift eller planlagt, som kan opfylde de skiftende statslige brugerbehov. De nuværende satellitkommunikationskapaciteter, der leverer statslige tjenester til medlemsstaterne, er alle baseret på et begrænset antal GEO-aktiver, der hovedsagelig dækker Europa. Hovedparten af kapaciteten er afsat til militære missioner med skærpet statslig kontrol (fra statsejet infrastruktur til stringent kontrollerede offentlig-private partnerskaber). Eftersom de tjenester, der leveres af disse MILSATCOM-kapaciteter, er skræddersyet til at opfylde bestemte militære behov, navnlig med hensyn til frekvens, kryptering, signalkarakteristika, brugerterminal og klassifikationsgrad, kan de desuden ikke anvendes til de fleste civile statslige anvendelsesformål.

Som følge af de teknologiske fremskridt med lav latenstid er der frembragt forskellige offentligt støttede eller subsidierede megakonstellationer uden for EU, nemlig i USA, Kina og Rusland. Samtidig er der mangel på ledige frekvenser og kredsløbsbaner på grund af den dramatiske stigning i antallet af disse megakonstellationer. Dette kombineret med GOVSATCOM-kapacitetens begrænsede levetid skaber et akut behov for et rumbaseret system for sikker konnektivitet i EU. Programmet vil afhjælpe kapacitetsmangler med hensyn til statslige satellitkommunikationstjenester.

Programmet bør også gøre det muligt for den private sektor at levere kommercielle satellitkommunikationstjenester. Sådanne kommercielle tjenester vil navnlig muliggøre højhastighedsbredbånd og uafbrudt konnektivitet i hele Europa, eliminere zoner uden dækning og øge kontinuitetsgraden på tværs af medlemsstaternes områder, herunder landdistrikter, perifere, fjerntliggende og isolerede områder og øer, og udbrede konnektiviteten over geografiske områder af strategisk interesse uden for Unionen.

Et offentlig-privat partnerskab blev i konsekvensanalysen vurderet til at være den mest hensigtsmæssige gennemførelsesmodel til at opnå programmets mål. Herigennem vil der kunne bygges videre på EU's eksisterende teknologiske og infrastrukturelle grundlag for satellitkommunikation og levere robuste og innovative statslige tjenester. Samtidig vil det give de private partnere mulighed for at tilføre programmets infrastruktur yderligere kapacitet til at tilbyde kommercielle tjenester. Dette vil desuden optimere udnyttelsen af implementerings- og driftsomkostningerne ved at fordele udviklings- og implementeringsomkostninger på de komponenter, der er fælles for både statslige og kommercielle infrastrukturer, og driftsomkostningerne ved at muliggøre en høj grad af gensidiggørelse med hensyn til kapacitetsudnyttelse. Det vil stimulere til innovation, navnlig for små og mellemstore virksomheder og nystartede virksomheder, der lancerer nye rumteknologier og ‑anvendelsesformål ("New Space"), ved at muliggøre deling af forsknings- og udviklingsrisici mellem offentlige og private partnere.

Sideløbende med dette program vil følgende blive iværksat:

·Horisont Europa-programmet vil afsætte en vis andel af sine klynge 4-komponenter til FoI-aktiviteter, hvorved det bliver muligt at fordele forsknings- og udviklingsrisiciene mellem offentlige og private partnere, herunder for de potentielle teknologier, der vil blive udviklet under New Space

·instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI) vil afsætte en vis andel af aktiviteterne under "Et globalt Europa", hvorved det bliver muligt at fordele forsknings- og udviklingsrisiciene mellem offentlige og private partnere, således at konnektivitetssystemet kan tilbyde en række tjenester med deraf afledte fordele til internationale partnere

·Unionens rumprogram vil afsætte en vis andel af sin GOVSATCOM-komponent til aktiviteter i forbindelse med udviklingen af GOVSATCOM-centret, som vil udgøre en del af den jordbaserede infrastruktur i det sikre konnektivitetssystem.

Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Det foreslåede program er i overensstemmelse med EU's eksisterende rumpolitik. Programmet vil navnlig styrke EU's rumkapacitet, der i øjeblikket består af EU's satellitnavigations- og jordobservationssystemer, henholdsvis Galileo og Copernicus, samt kapaciteten til at øge kendskabet til situationen i rummet. Programmet bygger på EU GOVSATCOM-komponenten i Unionens rumprogram.

Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Forslaget er i overensstemmelse med Unionens politik på adskillige andre områder. Navnlig vil leveringen af statslige tjenester sikre yderligere samhørighed i overensstemmelse med Unionens digitale strategi og strategien for cybersikkerhed ved at sikre integriteten og modstandsdygtigheden af Europas infrastruktur, net og kommunikation. Programmet vil blive forvaltet på EU-plan og give et meget højt sikkerhedsniveau og dermed styrke evnen til at opbyde en integreret EU-reaktion på sikkerhedstrusler som krævet i strategien for EU's sikkerhedsunion og i den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik. Tjenesterne vil forbinde flere strategiske områder såsom Arktis og Afrika i overensstemmelse med de politiske mål for disse regioner og Global Gateway-strategien.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

Retsgrundlag

Forslaget er baseret på artikel 189, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), som danner retsgrundlaget for vedtagelse af EU-foranstaltninger, som vedrører den europæiske rumpolitik.

Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

På grund af den globale skala og karakter af konnektiviteten kan spørgsmålet ikke behandles hverken på lokalt eller regionalt plan.

Programmet vil supplere de eksisterende EU GOVSATCOM-ordninger om sammenlægning og fælles udnyttelse af den eksisterende statslige satellitkommunikationskapacitet. Der er imidlertid ingen EU-medlemsstat, som alene har kapacitet til at opfylde alle de skiftende brugerbehov og afholde de dermed forbundne omkostninger.

En EU-løsning skaber merværdi, fordi tiltag og koordinering på EU-plan vil forhindre dobbeltarbejde i Unionen og i medlemsstaterne. Det vil føre til en bedre udnyttelse af eksisterende aktiver, større sikkerhed og modstandsdygtighed, navnlig gennem kvantekryptografi, bredere dækning samt levering af et større udbud af tjenester. Det vil også gavne andre af EU's og medlemsstaternes tematiske politikker.

En indsats på EU-plan medfører stordriftsfordele. De forskellige brugerbehov på tværs af medlemsstaterne er generelt set forskelligartede og ofte uforudsigelige med hensyn til omfang, kapacitet, tidsplan og placering. En fællesnævner for alle anvendelsesscenarier er behovet for fleksibilitet på grund af det ofte uforudsigelige og svingende behov for satellitkommunikationskapacitet. Det kræver anselige investeringer at opnå en sådan fleksibel adgang til kapacitet.

Proportionalitetsprincippet

Forslaget indebærer ikke nogen foranstaltninger ud over, hvad der er nødvendigt for at nå programmets hovedmål. Forslaget fastlægger navnlig minimumskravene for etablering af et europæisk sikkert konnektivitetssystem og for levering af egnede statslige satellitkommunikationstjenester. I den forbindelse vil systemets kapacitet blive udformet med henblik på bl.a. at supplere medlemsstaternes eksisterende satellitkommunikationskapacitet og dække planlagte yderligere kapacitetsbehov. Forslaget indebærer ingen indskrænkning af medlemsstaternes statslige aktørers mulighed for at vælge de kapaciteter, de beslutter at benytte.

Forslaget forventes at få en positiv afsmittende virkning på Unionens rumsektor, bl.a. New Space. Desuden vil borgerne drage fordel af en forbedret driftsmæssig ydeevne inden for civilbeskyttelse.

Og endelig er det budget, der er afsat til programmet, egnet til at nå de fastsatte mål og går ikke ud over, hvad der er nødvendigt. De midler, der er nødvendige for at gennemføre programmet, er blevet fastlagt på baggrund af en række grundige analyser og skøn foretaget som led i konsekvensanalysen og er beskrevet nedenfor.

Valg af retsakt

En forordning vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet er det foretrukne instrument. Herved sikres den krævede ensartethed og umiddelbare anvendelse med henblik på en effektiv gennemførelse af programmet, samtidig med at det synliggøres og tildeles de finansielle midler, der er nødvendige for gennemførelsen.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

Ikke relevant

Høringer af interesserede parter

Dette program understøttes af input fra ekspertgruppemøder, offentlige høringer og workshopper, hvor der blev indhentet synspunkter fra alle relevante interessenter (medlemsstaterne og erhvervslivet), nærmere bestemt:

·Siden 2016 er der blevet afholdt adskillige ekspertgruppemøder med medlemsstaterne inden for rammerne af EU GOVSATCOM-initiativ, hvor man drøftede statslige satellitkommunikationsbehov, indledning af sammenlægning og fælles udnyttelse, gennemførelsesaspekter og udvikling hen imod det nuværende program.

·I 2021 blev der afholdt adskillige bilaterale møder med medlemsstaterne med sigte på at skabe overblik over deres individuelle behov for statslig satellitkommunikation og potentielle problemer i forbindelse med programmet. De fleste af medlemsstaterne anførte, at de klart støtter programmet og dets overordnede mål.

·I maj og november 2021 afholdt Kommissionen to workshopper med medlemsstaterne om den aktuelle status for sikker konnektivitet. Under disse workshopper blev der gjort status over de fremskridt, der er gjort med den tekniske undersøgelse af sikker konnektivitet, og med mulige modeller for udnyttelse af systemet. Workshopperne gav medlemsstaterne mulighed for at deltage aktivt, stille spørgsmål og fremsætte bemærkninger, og disse er der taget hensyn til ved udarbejdelsen af dette forslag.

·I juni 2021 afholdt Kommissionen en workshop om sikker konnektivitet for det europæiske New Space-økosystem. 458 deltagere (herunder 196 SMV'er og nystartede virksomheder) drøftede innovative idéer til programmet for sikker konnektivitet og den potentielle rolle for New Space.

·Som led i den offentlige feedback til den indledende konsekvensanalyse modtog Kommissionen feedback fra 13 interessenter, bestående af 1 gruppe af tyndt befolkede egne i EU, 8 private virksomheder, 2 erhvervssammenslutninger, 1 ikke-statslig organisation og 1 privatperson. Erhvervslivet bakkede op om programmet, og flertallet gik ind for en tilgang baseret på offentlig-private partnerskaber (OPP).

Der er bred enighed blandt medlemsstaterne om nødvendigheden af at skride til handling. Flere medlemsstater understregede, at nationale kapaciteter alene muligvis vil kunne opfylde kortsigtede behov, men ikke er tilstrækkelige på længere sigt. Nogle af manglerne (f.eks. i Arktis) er allerede dokumenteret. Derudover bekræftede flere medlemsstater deres stigende statslige behov for garanteret adgang til sikker satellitkommunikation.

Medlemsstaterne understregede også behovet for at inddrage New Space, idet nystartede virksomheder har vist, at de er teknologisk avancerede og gerne vil bidrage med innovative løsninger.

Repræsentanter for EU's rumindustri bekræftede i videnopbygningsfasen, at det ikke er planen, at EU's private virksomheder selv skal skabe en satellitkommunikationskonstellation for at opfylde de skiftende og stigende statslige behov for lav latenstid. De glædede sig imidlertid over muligheden for at indgå partnerskaber med EU med henblik på udvikling af et sådant system.

Indhentning og brug af ekspertbistand

Forslaget understøttes ligeledes af indsamlede data og resultater fra undersøgelsen "Building Blocks Towards a Secure Space Connectivity System" 13 .

Kommissionen indgik også kontrakt med en uafhængig konsulent om at yde den relevante økonometriske støtte og analyse til at understøtte analysen af de indirekte fordele ved programmet.

Og endelig blev der indsamlet kvantitative og kvalitative data fra medlemsstaterne og relevante interessenter fra erhvervslivet til støtte for dette forslag. Dette forslag bygger også på Kommissionens arbejde med GOVSATCOM-komponenten i EU's rumprogram og EuroQCI-initiativet samt på de forskningsaktiviteter, der er gennemført inden for rammerne af ENTRUSTED-projektet 14 .

Konsekvensanalyse

I overensstemmelse med sin politik om bedre lovgivning har Kommissionen foretaget en konsekvensanalyse med henblik på oprettelsen af programmet.

De problemer, der blev analyseret i konsekvensanalysen, førte, som også nævnt ovenfor, til, at der blev formuleret tre specifikke politiske mål:

·at sikre, at der stilles sikker satellitkommunikation til rådighed for at tilgodese de skiftende offentlige behov

·at styrke modstandsdygtigheden i medlemsstaternes og EU's operationer ved at garantere adgang til sikker satellitkommunikation

·at sikre, at regeringens kommunikationsbehov ikke er kritisk afhængige af infrastruktur uden for EU.

For at afhjælpe kapacitetsmanglerne i levering af sikre statslige tjenester blev følgende politiske løsningsmodeller overvejet med henblik på at nå målene på den mest effektive og virkningsfulde måde:

I "referencescenariet" vil der ikke blive truffet nogen EU-foranstaltninger ud over, hvad der i øjeblikket gennemføres gennem EU GOVSATCOM. Ved referencescenariet forstås videreførelsen af EU GOVSATCOM's fase 1, dvs. begrænset til den nuværende sammenlægning og fælles udnyttelse af medlemsstaternes og private satellitkommunikationssystemer. I et sådant scenario kan individuelle medlemsstater eller EU-virksomheder beslutte at udvikle nye satellitkommunikationstjenester, hvoraf en del af kapaciteten kan sælges til EU GOVSATCOM-puljen. Overgangen til EU GOVSATCOM's fase 2 inden for den oprindeligt planlagte tidsramme vil under alle omstændigheder kræve en retsakt, budgetforhøjelse og registrering af tilgængelige frekvenser.

Som led i vurderingen blev det også overvejet, om EU kunne købe sikre akkrediterede tjenester fra etablerede løsninger fra den offentlige eller private sektor, som i øjeblikket er begrænset til udenlandske markedsudbydere (løsningsmodel 3 — konstellation uden for EU). Selv om EU's marked for satellitkommunikation allerede er veludviklet, er der i øjeblikket ingen EU-udbydere, der kan opfylde alle de stigende og skiftende statslige behov. Men køb af tjenester fra private kilder uden for EU er ikke den foretrukne løsning ud fra et sikkerhedsperspektiv og af hensyn til en åben strategisk autonomi, idet medlemsstaterne og EU-institutionerne for at dække deres offentlige behov kræver garanteret og uindskrænket adgang til sikre konnektivitetstjenester uden først at skulle indhente samtykke fra en tredjepart. Denne løsningsmodel 3 ville således ikke opfylde de specifikke mål.

EU er derfor nødt til at skride til handling for at sikre leveringen af disse tjenester ved enten fuldt ud at finansiere og indkøbe sit eget system (løsningsmodel 1 — fuldt ud offentligt) eller ved at inddrage private ressourcer (løsningsmodel 2 — i form af en koncessionskontrakt med ret til kommerciel udnyttelse). Løsningsmodel 1 og 2 vil nå de specifikke mål i samme omfang, men løsningsmodel 2 rangerer højere med hensyn til de økonomiske fordele, den kan generere.

De fælles økonomiske fordele ved løsningsmodel 1 og 2 vedrører ibrugtagning af en ny infrastruktur, der vil give en bruttoværditilvækst (BVT) på 17-24 mia. EUR og skabe yderligere arbejdspladser i EU's rumindustri. Investeringer i infrastruktur i forudgående led skønnes at generere en seksdobbelt virkning i sektorerne i aftagerleddet 15 . Sektorerne i aftagerleddet skaber afsmittende virkninger ved at anvende de tjenester, teknologier og data, der leveres af rumsektoren, til at styrke deres erhvervsaktiviteter. Disse anslås at have en BVT på 10-19 mia. EUR.

Den yderligere mulighed, som løsningsmodel 2 giver den private sektor for at foretage yderligere investeringer i udvikling af kommercielle tjenester, burde medføre yderligere økonomiske fordele for sektoren i aftagerleddet, idet den kan udnytte betydelige kommercielle markedsmuligheder. Hvis de private partnere vælger at udvikle yderligere infrastruktur til kommercielle tjenester, kan dette skabe yderligere bruttoværditilvækst og en yderligere forøgelse af beskæftigelsen i EU's rumindustri både i leverandør- og aftagerleddet.

Med hensyn til de sociale virkninger øger statslig satellitkommunikation modstandsdygtigheden i EU's infrastruktur og offentlige tjenester og dermed det sociale aftryk fra deres driftsmæssige ydeevne. Merværdien ved at kunne kommunikere i nødsituationer og katastrofer er ekstremt stor for borgerne og for personer, der er ansvarlige for kritiske infrastrukturanlæg. Også her vil en yderligere investering i kommerciel infrastruktur øge de sociale virkninger yderligere.

Med hensyn til programmets indvirkning på miljøet vil løsningsmodel 2, der indebærer udvikling af en yderligere infrastruktur, have en indvirkning på miljøet som følge af fremstilling og opsendelse af systemet. Sammenlignet med andre industrier udleder rumfartøjer imidlertid ikke væsentlige mængder drivhusgasser. Ydermere vil udviklingen være i overensstemmelse med de internationale standarder for beskyttelse af rummiljøet (f.eks. retningslinjerne for nedbringelse af mængden af rumaffald 16 fra De Forenede Nationers Komité for Fredelig Udnyttelse af det Ydre Rum (COPUOS) og det tværinstitutionelle koordinationsudvalg for rumaffald (IADC)) og med eksisterende national lovgivning 17 . Desuden forventes programmet at ville yde positive bidrag til miljøet svarende til Galileo og Copernicus, hvor det vurderes, at miljøfordelene ved anvendelse af komponenterne er ca. dobbelt så store som det miljøaftryk, der skabes. Miljøfordelene omfatter bl.a. satellitkommunikationstjenester til havovervågning, der understøtter sporing af forurening og miljøovervågning, og evnen til at levere uafbrudt kommunikationskapacitet, når infrastrukturen afbrydes, navnlig på grund af oversvømmelser, orkaner eller andre ekstreme vejrfænomener som følge af klimaforandringerne.

Og endelig har løsningsmodel 2 yderligere fordele, for så vidt som den:

·forbedrer leveringen af statslige tjenester (lav latenstid, modstandsdygtighed, sikkerhed, garanteret adgang, autonom brug)

·giver mulighed for levering af yderligere kommercielle tjenester (økonomisk vækst, sociale fordele)

·optimerer udnyttelsen af omkostningerne i Unionens budget til:

udvikling og ibrugtagning med stordriftsfordele

operationer med gensidiggørelse med hensyn til kapacitetsudnyttelse

·stimulerer til implementering af innovative teknologier, navnlig med inddragelse af New Space (fordeling af den teknologiske risiko mellem offentlige og private).

Med hensyn til omkostningerne anslås omkostningerne til den satellitkommunikationskapacitet, der er beregnet til at dække den offentlige efterspørgsel, at beløbe sig til ca. 6 mia. EUR i forbindelse med implementering af den infrastruktur, der er nødvendig for at levere de statslige tjenester. Under løsningsmodel 2 er omkostningerne fordelt på bidraget fra EU-budgettet, medlemsstaternes bidrag og bidrag fra den private sektor.

Udkastet til konsekvensanalysen blev forelagt for Udvalget for Forskriftskontrol den 11. oktober 2021. Efter udvalgets negative udtalelse om det første udkast til konsekvensanalyserapporten blev et revideret udkast til konsekvensanalyse forelagt udvalget med henblik på en anden udtalelse den 21. december 2021. Udvalget noterede sig forbedringerne som reaktion på dets tidligere bemærkninger, men fastholdt ikke desto mindre sin negative udtalelse den 12. januar 2022, fordi konsekvensanalysen stadig indeholdt væsentlige mangler med hensyn til 1) den analytiske sammenhæng mellem problemformuleringen, målene, mulighederne, kriterierne for sammenligning af muligheder og definitionen af fremtidige overvågningsindikatorer, 2) den manglende redegørelse for valget af politiske løsningsmodeller med hensyn til tekniske løsninger, 3) den manglende tidsplan og angivelse af finansieringskilder, 4) klarhed over metodologiske antagelser og gyldigheden af de anvendte sekundære data og 5) den manglende redegørelse for programmets forenelighed med målene i klimaloven.

For at besvare bemærkningerne i udvalgets anden negative udtalelse er konsekvensanalysen derfor vedhæftet et bilag med nærmere præciseringer og yderligere dokumentation på de områder, hvor udvalget i sin udtalelse havde fremsat konkrete forbedringsforslag.

Kommissionens arbejdsmetoder giver næstformanden med ansvar for interinstitutionelle forbindelser og fremsyn beføjelse til at godkende fortsættelsen af et initiativ, der har været genstand for en anden negativ udtalelse fra Udvalget for Forskriftskontrol. Det skal bemærkes, at udtalelserne fra Udvalget for Forskriftskontrol er en vurdering af kvaliteten af konsekvensanalysen og ikke en vurdering af det dertil knyttede lovgivningsforslag.

På grund af dette programs politiske betydning, det akutte behov for handling og de nærmere præciseringer og den yderligere dokumentation, der anses for på tilfredsstillende vis at afhjælpe de konstaterede mangler og foreslåede specifikationer fra Udvalget for Forskriftskontrol, har Kommissionen — også i lyset af aftalen med næstformanden med ansvar for interinstitutionelle forbindelser og fremsyn — fundet det hensigtsmæssigt at gå videre med programmet.

 

Målrettet regulering og forenkling

Ikke relevant

Grundlæggende rettigheder

Programmet er i overensstemmelse med chartret om grundlæggende rettigheder ("chartret"). Det stiller et fælles redskab i form af sikker satellitkommunikation til rådighed for medlemsstaternes regeringer og EU-aktører. Ved at øge sikkerhedsaktørernes driftsmæssige effektivitet kan programmet bidrage til at beskytte og styrke borgernes ret til sikkerhed (chartrets artikel 6) og til diplomatisk eller konsulær beskyttelse, når de opholder sig i et tredjeland (chartrets artikel 46). Programmet kan også føre til en bedre beskyttelse af personoplysninger (chartrets artikel 8), fordi den øgede sikkerhed i forbindelse med satellitkommunikation vil højne niveauet af informationssikring over for tredjeparter, navnlig imod aflytning eller spoofing.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Unionens bidrag fra 2021 til 2027 er på 2 400 mio. EUR i løbende priser, hvoraf 1 600 mio. EUR vil blive gennemført under det nye EU-program for sikker konnektivitet fra 2023 til 2027 og 800 mio. EUR under følgende tre programmer: 430 mio. EUR under Horisont Europa, 220 mio. EUR under Unionens rumprogram og 150 mio. EUR under instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI).

Den detaljerede budgetmæssige og finansielle struktur i forslaget om Unionens budget fremgår af den finansieringsoversigt, der ledsager forslaget, og vil blive dækket af de disponible midler i den flerårige finansielle ramme for 2021-2027.

Der er afsat 1 600 mio. EUR til Unionens program for sikker konnektivitet gennem en nedskæring på 260 mio. EUR fra Unionens rumprogram, 150 mio. EUR fra "stødpuden til nye udfordringer og prioriteter" under instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI), 400 mio. EUR fra Den Europæiske Forsvarsfond (EUF), 440 mio. EUR under programmet for et digitalt Europa (DEP) og 200 mio. EUR under den digitale del af Connecting Europe-faciliteten (CEF), 50 mio. EUR fra den uudnyttede margen under udgiftsområde 1 og 100 mio. EUR fra den uudnyttede margen under udgiftsområde 5 i FFR.

Kommissionen foreslår at håndtere nedskæringerne i finansieringsrammen for det europæiske rumprogram, CEF, EUF, DEP og NDICI inden for den tilladte afvigelse på 15 %, jf. punkt 18 i den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter.

I forslagets artikel 14 hedder det, at programmet skal gennemføres ved direkte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen eller ved indirekte forvaltning med de i finansforordningens artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c), omhandlede organer.

De anslåede omkostninger til programmet er resultatet af omfattende analyser, der understøttes af de erfaringer, Kommissionen har opnået i forbindelse med forvaltningen af EU's rumprogram, og gennem forberedende undersøgelser og høringer af interesserede parter. De anslåede behov for menneskelige ressourcer, som anført i finansieringsoversigten til denne forordning, afspejler det grundlæggende behov for løbende ekspertbistand.

5.ANDRE FORHOLD

Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

I forslagets artikel 6, stk. 1, præciseres det, at programmet skal gennemføres ved hjælp af kontrakter, herunder, men ikke begrænset til, koncessionskontrakter som defineret i finansforordningens artikel 2, stk. 14, eller blandede kontrakter.

Programmet vil blive evalueret tre år efter forordningens ikrafttræden og derefter hvert fjerde år. Evalueringen af programmet vil i overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer for bedre regulering vurdere programmets effektivitet, virkningsfuldhed, sammenhæng og merværdi for EU. I overensstemmelse med forslagets artikel 37 vil der navnlig blive lagt vægt på udførelsen af de tjenester, der leveres af programmet, og på udviklingen i brugernes behov. Der vil desuden blive foretaget en vurdering af kritiske komponenter og modenhed i EU's forsyningskæde for at sikre, at regeringens kommunikationsbehov ikke er kritisk afhængige af infrastruktur uden for EU. De EU-institutioner og ‑agenturer, der er slutbrugerne, vil sammen med koncessionshaveren, Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet (EUSPA) og Kommissionen foretage evalueringen.

Forklarende dokumenter (for direktiver)

Ikke relevant

Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Forslaget består af 11 afsnit, som er struktureret som følger:

Kapitel I indeholder de generelle bestemmelser om forslagets genstand, som er at oprette Unionens sikre kommunikationssystem for konnektivitet i perioden for Unionens flerårige finansielle ramme for 2021-2027. I kapitlet fastsættes også både programmets generelle og specifikke mål samt dets anvendelsesområde. Desuden defineres programmets infrastruktur i dette kapitel. Og endelig indeholder kapitlet en bestemmelse, der præciserer, at programmet skal støtte en innovativ og konkurrencedygtig rumsektor i Unionen og stimulere New Space-økosystemet i Unionen, herunder deltagelse af SMV'er, nystartede virksomheder og innovatorer fra alle Unionens medlemsstater.

I kapitel II fastlægges og defineres de tjenester, der skal leveres af programmet. Desuden fastsætter kapitlet reglerne for levering af statslige tjenester og definerer deltagerne og brugerne af de statslige tjenester.

I kapitel III fastsættes programmets finansieringsmekanisme. Den fastlægger finansieringsstrømmene og finansieringsrammen for bidraget fra EU-budgettet.

I kapitel IV fastsættes reglerne for gennemførelsen af programmet, som gennemføres ved hjælp af kontrakter, som Kommissionen indgår med en kontrahent. En sådan kontrakt tildeles i overensstemmelse med de udbudsprincipper, der er fastsat i artikel 17, samt de relevante bestemmelser i finansforordningen og kan have form af en koncessionskontrakt eller en blandet kontrakt. Hvis indgåelsen af koncessionskontrakten eller den blandede kontrakt viser sig ikke at være levedygtig, har Kommissionen i henhold til stk. 3 beføjelse til at gennemføre programmet ved hjælp af en vareindkøbs- eller tjenesteydelseskontrakt eller en bygge- og anlægskontrakt. Kapitlet fastsætter ligeledes reglerne for ejerskab over og anvendelse af de aktiver, der indgår i denne infrastruktur.

Kapitel V vedrører forvaltningen af programmet. Det beskriver den rolle, som spilles af dette programs fire hovedaktører — nemlig Kommissionen, Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet, medlemsstaterne og Den Europæiske Rumorganisation — samt forbindelserne mellem disse fire aktører.

Afsnit VI omhandler sikkerhed, hvilket er særlig vigtigt i lyset af den programmets strategiske karakter og sammenhængen mellem rum- og sikkerhedsområdet. En høj grad af sikkerhed skal sikres og opretholdes ved at indføre effektive forvaltningsordninger, der i vid udstrækning er baseret på medlemsstaternes erfaringer og på de erfaringer, som Kommissionen har gjort i de seneste år. I lighed med alle andre programmer med en strategisk dimension skal rumprogrammet endvidere gennemgå en uafhængig sikkerhedsgodkendelse i henhold til passende standarder i denne henseende.

I kapitel VII fastsættes kriterierne for tredjelandes og internationale organisationers deltagelse i programmet og for tredjelandes og internationale organisationers adgang til programmets statslige tjenester.

Kapitel VIII og IX indeholder bestemmelser om henholdsvis programmering og evaluering af programmet og om delegering og gennemførelsesforanstaltninger.

2022/0039 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om oprettelse af EU-programmet for sikker konnektivitet for perioden 2023-2027

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 189, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Blandt EU's statslige aktører er der stigende efterspørgsel efter sikre og pålidelige satellitkommunikationstjenester, primært fordi det er den eneste mulige løsning i situationer, hvor jordbaserede kommunikationssystemer enten er ikkeeksisterende, funktionsudygtige eller upålidelige. Økonomisk overkommelig og omkostningseffektiv adgang til satellitbaseret kommunikation er også uundværlig i afsidesliggende regioner, på åbent hav og i luftrummet. Eksempelvis begrænser manglen på kommunikation med høj båndbredde i øjeblikket muligheden for fuldt ud at kunne udnytte nye sensorer og platforme, som observerer de 71 % af vores planet, som havene udgør, hvorimod satellitkommunikation sikrer uafbrudt adgang over hele verden på længere sigt.

(2)I Det Europæiske Råds konklusioner af 19.-20. december 2013 udtryktes tilfredshed med forberedelserne til næste generation af statslig satellitkommunikation gennem et snævert samarbejde mellem medlemsstaterne, Kommissionen og Den Europæiske Rumorganisation (ESA). Statslig satellitkommunikation er også blevet fremhævet som ét af elementerne i den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik i juni 2016. Statslig satellitkommunikation skal efter planen bidrage til Unionens respons over for hybridtrusler og yde støtte til Unionens strategi for maritim sikkerhed og Unionens politik for Arktis.

(3)Den 22. marts 2017 godkendte Rådets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité civile militære brugerbehov for statslig satellitkommunikation på højt plan 18 , som blev udarbejdet af EU-Udenrigstjenesten på grundlag af de militære brugerbehov, som Det Europæiske Forsvarsagentur har påpeget i sit fælles mål for personalet, som blev vedtaget i 2014, og de civile brugerbehov, som Kommissionen har indsamlet, er blevet lagt sammen for tilsammen at udgøre de civile militære brugerbehov på højt plan til statslig satellitkommunikation.

(4)EU vedtog den 28. april 2021 GOVSATCOM-komponenten i forordning (EU) 2021/696 for at sikre, at brugerne af GOVSATCOM har adgang til pålidelige, sikre og omkostningseffektive satellitkommunikationstjenester på længere sigt. I henhold til forordning (EU) 2021/696 er det planen at udnytte den eksisterende kapacitet i første fase af GOVSATCOM-komponenten frem til omkring 2025. I den forbindelse skal Kommissionen indhandle GOVSATCOM-kapaciteter fra medlemsstater med nationale systemer og rumkapaciteter og fra kommercielle satellitkommunikationstjenester eller tjenesteudbydere under hensyntagen til Unionens væsentlige sikkerhedsinteresser. I denne første fase vil GOVSATCOM-tjenesterne blive indført trinvis. Der tages endvidere udgangspunkt i den antagelse, at hvis det i løbet af første fase efter en nærmere analyse af det fremtidige udbud og den fremtidige efterspørgsel skulle vise sig, at denne tilgang ikke er tilstrækkelig til at dække udviklingen i efterspørgslen, kan det blive nødvendigt at overgå til anden fase og udvikle yderligere skræddersyede ruminfrastrukturer eller kapaciteter ved at samarbejde med den private sektor, f.eks. med Unionens satellitoperatører.

(5)Det står nu klart, at Unionens nuværende satellitkommunikationsaktiver ikke kan dække nye behov blandt de statslige brugere, som tenderer hen imod løsninger med højere sikkerhed, lav latenstid og global dækning. Det til trods for, at den seneste tekniske udvikling har gjort det muligt at udvikle ikke-geostationære kommunikationskonstellationer (NGSO) og gradvist tilbyde konnektivitetstjenester med høj hastighed og lav latenstid. Der er nu mulighed for at tilgodese de statslige brugeres skiftende behov ved at udvikle og implementere yderligere infrastruktur, da der i øjeblikket er adgang til at registrere tilgængelige frekvenser, som er nødvendige for at levere de nødvendige tjenester i Den Europæiske Union. Hvis disse registreringer ikke udnyttes, bliver de forældede og tildeles andre aktører. Da frekvenser efterhånden er blevet en mangelvare, får EU måske ikke denne mulighed igen.

(6)I konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 21.-22. marts 2019 blev det understreget, at Unionen er nødt til at skride fremad med udviklingen af en konkurrencedygtig, sikker, inklusiv og etisk digital økonomi med konnektivitet i verdensklasse.

(7)Kommissionen anfører i sin handlingsplan for synergier mellem civil-, forsvars- og rumindustrierne 19 af 22. februar 2021 anføres det, at den har til formål at "gøre det muligt for alle i Europa at få adgang til højhastighedsforbindelser og tilvejebringe et modstandsdygtigt konnektivitetssystem, der gør det muligt for Europa fortsat at være forbundet, uanset hvad der sker".

(8)Unionen bør sikre tilvejebringelse af robuste, globale, garanterede og fleksible løsninger for nye statslige behov inden for satellitkommunikation, som hviler på et teknologisk og industrielt grundlag i EU, med henblik på at øge modstandsdygtigheden i medlemsstaternes og EU-institutionernes operationer gennem garanteret og uafbrudt adgang til satellitkommunikation.

(9)Satellitkommunikation kan styrke kommunikationsnettenes samlede modstandsdygtighed. Et rumbaseret kommunikationssystem er den eneste mulige løsning i situationer, hvor jordbaserede systemer enten er ikkeeksisterende, funktionsudygtige eller upålidelige. Det kan eksempelvis skabe muligheder for digital kommunikation i områder, hvor der ikke findes jordbaserede net, bl.a. i havområder, i luftrummet under flyvninger eller i fjerntliggende egne, eller hvor lokale netværk er blevet ødelagt som følge af naturkatastrofer eller være sikkerhedsmæssigt kompromitteret i krisesituationer. 

(10)Det er derfor vigtigt at oprette et nyt EU-program for sikker konnektivitet ("programmet") for at tilvejebringe Unionens satellitbaserede kommunikationsinfrastruktur, som bør bygge på GOVSATCOM-komponenten i Unionens rumprogram, og som også bør udnytte yderligere nationale og europæiske kapaciteter, der eksisterer på det tidspunkt, hvor foranstaltningen gennemføres, og videreudvikle initiativet vedrørende europæisk kvantekommunikationsinfrastruktur (EuroQCI).

(11)Programmet bør sikre leveringen af statslige tjenester og give mulighed for levering af kommercielle tjenester gennem en særlig statslig og kommerciel infrastruktur. Programmet bør derfor omfatte udviklings- og valideringsforanstaltninger til opførelse af den indledende rum- og jordbaserede infrastruktur og til opsendelse af den første del af ruminfrastrukturen. Programmet bør derefter omfatte implementeringsaktiviteter med sigte på at færdigbygge den rum- og jordbaserede infrastruktur, der er nødvendig for at levere statslige tjenester. Levering af statslige tjenester, drift, vedligeholdelse og løbende forbedring af infrastrukturen efter ibrugtagning samt udvikling af kommende generationer af statslige tjenester bør være en del af udnyttelsesaktiviteterne. Udnyttelsesaktiviteterne bør påbegyndes hurtigst muligt med leveringen af det oprindelige sæt tjenester, der senest i 2024 skal opfylde de statslige brugeres skiftende behov hurtigst muligt.

(12)Siden juni 2019 har medlemsstaterne undertegnet erklæringen om en europæisk kvantekommunikationsinfrastruktur (EuroQCI), hvorved de er enedes om at arbejde sammen med Kommissionen og med støtte fra ESA om at udvikle en kvantekommunikationsinfrastruktur, der dækker hele EU. Ifølge denne erklæring sigter EuroQCI mod at implementere en certificeret sikker helhedsløsning for kvantekommunikationsinfrastruktur, som gør det muligt at overføre og lagre oplysninger og data på ultrasikker vis og i stand til at sammenkoble kritiske offentlige kommunikationsaktiver i hele Unionen. Til dette formål bør der opbygges en sammenkoblet ruminfrastruktur og jordbaseret infrastruktur for at muliggøre generering og distribution af kryptografinøgler baseret på kvanteinformationsteori. Programmet vil bidrage til at opfylde målene i EuroQCI-erklæringen ved at udvikle en EuroQCI's ruminfrastruktur, der er integreret i programmets rum- og jordbaserede infrastruktur. EuroQCI's ruminfrastruktur bør udvikles i programmet i to hovedfaser, en indledende valideringsfase og en ibrugtagningsfase, som bør sikre fuldstændig integrering med programmet, herunder passende løsninger til intersatellitkonnektivitet og dataoverførsel mellem satellitter og jorden. Programmet bør integrere EuroQCI i sin statslige infrastruktur, da det vil tilvejebringe fremtidssikrede kryptografisystemer, som kan tilbyde det hidtil højeste niveau af sikker kommunikation ved at afværge fremtidige kvantecomputerangreb.

(13)For at optimere udnyttelsen af de tilgængelige satellitkommunikationsressourcer, garantere adgangen i uforudsigelige situationer, såsom naturkatastrofer, og sikre driftsmæssig effektivitet og korte ekspeditionstider kræves der et jordsegment. Det bør udformes på grundlag af operationelle og sikkerhedsmæssige krav.

(14)For at udbygge Unionens satellitkommunikationskapaciteter bør programmets infrastruktur integrere den infrastruktur, der er udviklet med henblik på GOVSATCOM-komponenten i Unionens rumprogram. Navnlig bør programmets jordbaserede infrastruktur omfatte GOVSATCOM-centre og andre jordsegmentaktiver.

(15)De tjenester, der muliggøres af programmet, bør forbinde strategiske områder såsom Arktis og Afrika og bidrage til geopolitisk modstandsdygtighed ved at tilbyde yderligere konnektivitet i overensstemmelse med de politiske mål i disse regioner og Global Gateway-strategien 20 .

(16)Det er hensigtsmæssigt, at de satellitter, der bygges med henblik på programmet, udstyres med nyttelast, der kan gøre det muligt at øge kapaciteten og tjenesterne i komponenterne i Unionens rumprogram og dermed muliggøre udvikling af yderligere missioner på de betingelser, der er fastsat i forordning (EU) 2021/696. Det kan tilbyde alternative positionsbestemmelses-, navigations- og tidsbestemmelsestjenester, som supplerer Galileo, sikre transmission af EGNOS-/SBAS-meddelelser med en lavere latenstid, stille rumbaserede sensorer til rådighed til rumovervågning og støtte forbedringen af den nuværende Copernicus-kapacitet, navnlig til beredskabstjenester og civile sikkerhedstjenester.

(17)Det er afgørende for Unionens og medlemsstaternes sikkerhed og for at sikre de statslige tjenesters sikkerhed og integritet, at programmets rumaktiver så vidt muligt opsendes fra medlemsstaternes område. Endvidere er mikroløfteraketter i stand til at give yderligere fleksibilitet, hvilket muliggør en hurtig ibrugtagning af rumaktiverne.

(18)Det er vigtigt, at Unionen ejer alle materielle og immaterielle aktiver i forbindelse med statslig infrastruktur, samtidig med at det sikres, at Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, herunder artikel 17, overholdes. Uanset Unionens ejerskab over disse aktiver bør Unionen dog have mulighed for at stille disse aktiver til rådighed for tredjeparter eller råder over dem i overensstemmelse med denne forordning, og hvor det skønnes hensigtsmæssigt på grundlag af en konkret vurdering.

(19)Programmet bør levere tjenester, der tager sigte på at opfylde de statslige brugeres behov. I de civile militære brugerbehov på højt plan for statslig satellitkommunikation 21 , som blev godkendt af Rådets Sikkerhedsudvalg i marts 2017, blev der opstillet tre søjler for statslige tjenesters anvendelsesscenarier: overvågning, krisestyring samt sammenkobling og beskyttelse af vigtige infrastrukturer.

(20)De operationelle krav til statslige tjenester bør være baseret på analysen af anvendelsesscenarier. Ud fra disse operationelle krav bør porteføljen af statslige tjenester udvikles i kombination med sikkerhedskrav og den stigende efterspørgsel efter statslige tjenester. Tjenesteporteføljen bør fastsætte referencescenariet for de statslige tjenester. Tjenesteporteføljen for statslige tjenester bør tage hensyn til tjenesteporteføljen for de GOVSATCOM-tjenester, der er etableret inden for rammerne af forordning (EU) 2021/696. For at sikre den bedst mulige overensstemmelse mellem efterspørgslen og de leverede tjenester bør tjenesteporteføljen for statslige tjenester opdateres regelmæssigt.

(21)Satellitkommunikation er en begrænset ressource, som begrænses af satellitkapacitet, frekvenser og geografisk dækning. For at være omkostningseffektivt og udnytte stordriftsfordele bør programmet optimere matchningen mellem udbud af og efterspørgsel efter offentlige tjenester. Eftersom både efterspørgslen og det potentielle udbud ændrer sig over tid, bør Kommissionen overvåge behovet for at tilpasse porteføljen for de statslige tjenester, når dette forekommer nødvendigt.

(22)Programmet bør også gøre det muligt for den private sektor at levere kommercielle tjenester. Sådanne kommercielle tjenester kan navnlig bidrage til tilgængeligheden af højhastighedsbredbånd og uafbrudt konnektivitet i hele Europa, eliminere zoner uden dækning og øge kontinuitetsgraden på tværs af medlemsstaternes områder, herunder landdistrikter, randområder, fjerntliggende og isolerede områder og øer, og udbrede konnektiviteten over geografiske områder af strategisk interesse.

(23)Medlemsstaterne, Rådet, Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil ("EU-Udenrigstjenesten") samt EU-agenturer og -organer bør kunne blive programdeltagere, for så vidt som de vælger at tillade brugere af statslige tjenester eller at stille kapaciteter, steder eller faciliteter til rådighed. I betragtning af at den enkelte medlemsstat selv kan bestemme, om den ønsker at godkende nationale brugere af statslige tjenester, bør en medlemsstat ikke være forpligtet til at blive programdeltager eller at huse programmets infrastrukturer.

(24)Hver programdeltager bør udpege en kompetent myndighed for sikker konnektivitet til at overvåge, om brugere og andre nationale enheder, der spiller en rolle i programmet, følger de gældende regler og sikkerhedsprocedurer i overensstemmelse med sikkerhedskravene.

(25)Denne forordning fastlægger en finansieringsramme, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt 18 i den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan for indførelse af nye egne indtægter 22 , for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

(26)Programmets mål hænger sammen med og supplerer målene for andre EU-programmer, navnlig Horisont Europa, som blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 23 , programmet for et digitalt Europa, som blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/694 24 , instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa, som blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 25 , Connecting Europe-faciliteten, som blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1153 26 , samt i særdeleshed Unionens rumprogram, som blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/696 27 .

(27)Horisont Europa-programmet vil afsætte en vis andel af sine klynge 4-komponenter til FoI-aktiviteter i forbindelse med udvikling og validering af det sikre konnektivitetssystem, herunder til de potentielle teknologier, der vil blive udviklet under New Space. Instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI) vil afsætte en vis andel af sine midler til et globalt Europa til aktiviteter i forbindelse med driften af systemet og levering af tjenester på verdensplan, som vil gøre det muligt at tilbyde en bred vifte af tjenester til internationale partnere. Unionens rumprogram vil afsætte en vis andel af sin GOVSATCOM-komponent til aktiviteter i forbindelse med udviklingen af GOVSATCOM-centret, som vil udgøre en del af den jordbaserede infrastruktur i det sikre konnektivitetssystem. Finansieringen fra disse programmer bør gennemføres i overensstemmelse med reglerne for disse programmer. Da disse regler kan afvige betydeligt fra reglerne i denne forordning, bør der tages hensyn til behovet for effektivt at nå de tilsigtede politiske mål, når der træffes beslutning om at finansiere aktioner fra både de tildelte midler fra Horisont Europa og NDICI og fra EU-programmet for sikker konnektivitet.

(28)På grund af programmets iboende konsekvenser for Unionens og medlemsstaternes sikkerhed deler programmet tillige mål og principper med Den Europæiske Forsvarsfond, som blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/697 28 . En del af finansieringen fra dette program bør derfor stilles til rådighed til finansiering af aktiviteterne under dette program, navnlig de foranstaltninger, der vedrører ibrugtagning af dets infrastruktur.

(29)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 29 ("finansforordningen") finder anvendelse på programmet. Finansforordningen fastsætter regler for gennemførelsen af Unionens budget, herunder for tilskud, priser, udbud, indirekte forvaltning, finansielle instrumenter, budgetgarantier, finansiel bistand og godtgørelse af eksterne eksperter.

(30)I overensstemmelse med finansforordningens artikel 191, stk. 3, kan de samme omkostninger under ingen omstændigheder finansieres to gange over Unionens budget.

(31)Kommissionen bør ved varetagelsen af visse ikkelovgivningsmæssige opgaver i givet fald kunne gøre brug af teknisk bistand fra eksterne parter i det omfang, det er nødvendigt. Andre enheder, som er involveret i den offentlige forvaltning af programmet, bør kunne gøre brug af samme tekniske bistand i forbindelse med varetagelsen af opgaver, de har fået overdraget i henhold til denne forordning.

(32)Horisontale finansielle regler, der er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastsat i finansforordningen og fastlægger navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse og fastsætter kontrol med finansielle aktørers ansvar. Regler, der er vedtaget på grundlag af artikel 322 i TEUF, omfatter også en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget.

(33)Udbudskontrakter, der indgås under programmet, for aktiviteter, der finansieres af programmet, bør være i overensstemmelse med EU-reglerne. I den forbindelse bør Unionen også være ansvarlig for at definere de mål, der bør forfølges med hensyn til offentlige udbud.

(34)Finansforordningens artikel 154 fastsætter, at Kommissionen på grundlag af resultaterne af en forudgående vurdering skal kunne sætte sin lid til de systemer og procedurer, der anvendes af personer eller enheder, som gennemfører EU-midler. Om nødvendigt bør der fastsættes konkrete tilpasninger af disse systemer og procedurer ("tilsynsforanstaltninger") samt ordningerne for eksisterende kontrakter i den tilsvarende bidragsaftale.

(35)For at opfylde programmets mål er det vigtigt, hvor det er relevant, at kunne trække på de kapaciteter, der tilbydes af offentlige og private enheder i Unionen, som er aktive på rumområdet, og være i stand til at arbejde på internationalt plan med tredjelande eller internationale organisationer. Det er således nødvendigt at give mulighed for at anvende alle de relevante værktøjer og forvaltningsmetoder i TEUF og finansforordningen og fælles udbudsprocedurer.

(36)I overensstemmelse med finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 30 , Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95 31 , Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 32 og Rådets forordning (EU) 2017/1939 33 skal Unionens finansielle interesser beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger, herunder foranstaltninger vedrørende forebyggelse, opdagelse, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder, herunder svig, vedrørende tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler, og, om relevant, vedrørende pålæggelse af administrative sanktioner. Navnlig har Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) i overensstemmelse med forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 og (EU, Euratom) nr. 883/2013 beføjelse til at foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, med henblik på at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) er i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1939 beføjelse til at efterforske og retsforfølge strafbare handlinger til skade for Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 34 . I overensstemmelse med finansforordningen skal enhver person eller enhed, som modtager EU-midler, stamarbejde fuldt ud om beskyttelse af Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, Revisionsretten og, for så vidt angår de medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde i henhold til forordning (EU) 2017/1939, EPPO de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at eventuelle tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, tildeler tilsvarende rettigheder.

(37)For at sikre, at Unionens finansielle interesser beskyttes, er det nødvendigt at kræve, at tredjelande giver den ansvarlige anvisningsberettigede, OLAF og Revisionsretten de fornødne rettigheder og den fornødne adgang, således at de fuldt ud kan udøve deres respektive beføjelser.

(38)Et offentlig-privat partnerskab er den mest hensigtsmæssige model til at opnå programmets mål. Herigennem vil der kunne bygges videre på EU's eksisterende teknologiske og infrastrukturelle grundlag for satellitkommunikation og levere robuste og innovative statslige tjenester, samtidig med at den private partner får mulighed for at tilføre programmets infrastruktur yderligere kapacitet til at tilbyde kommercielle tjenester gennem yderligere egne investeringer. En sådan ordning vil optimere etablerings- og driftsomkostningerne ved at fordele udviklings- og etableringsomkostninger på de komponenter, der er fælles for både statslige og kommercielle infrastrukturer, og driftsomkostningerne ved at muliggøre en høj grad af gensidiggørelse med hensyn til kapacitetsudnyttelse. Det vil stimulere til innovation, navnlig inden for New Space, ved at skabe mulighed for at fordele forsknings- og udviklingsrisiciene mellem offentlige og private partnere.

(39)Gennemførelsesmodellen kan tage form af en koncessionskontrakt eller andre aftaleordninger. Uanset gennemførelsesmodellen bør der indføres et antal nøgleprincipper. Kontrakten bør fastlægge en klar fordeling af opgaver og ansvarsområder mellem de offentlige og private partnere. Den bør således undgå at overkompensere den private partner for levering af statslige tjenester, gøre det muligt for den private sektor at levere kommercielle tjenester og sikre en passende prioritering af de offentlige brugeres behov. Kommissionen bør være i stand til at vurdere og godkende sådanne tjenester for at sikre, at Unionens væsentlige interesser og programmets mål bevares, og at der træffes tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger for at forhindre potentielle konkurrenceforvridninger som følge af levering af kommercielle tjenester. Sådanne sikkerhedsforanstaltninger kan omfatte separate regnskaber for statslige og kommercielle tjenester samt åben, retfærdig og ikkediskriminerende adgang til den infrastruktur, der er nødvendig for levering af kommercielle tjenester. Det offentlig-private partnerskab bør fremme nystartede virksomheders og SMV'ers deltagelse igennem hele koncessionens værdikæde og på tværs af medlemsstaterne og derved tilskynde til udvikling af innovative og disruptive teknologier.

(40)En forsvarlig offentlig forvaltning af programmet kræver en klar fordeling af ansvarsområder og opgaver mellem de forskellige involverede parter for at undgå unødvendig overlapning og reducere omkostningsoverskridelser og forsinkelser. Alle de forskellige aktører i forvaltningen bør inden for deres kompetenceområde og i overensstemmelse med deres ansvarsområder støtte opnåelsen af programmets mål.

(41)Medlemsstaterne har længe været aktive på rumområdet. De har systemer, infrastruktur, nationale agenturer og organer med tilknytning til rummet. De kan således yde et stort bidrag til programmet, navnlig dets gennemførelse. De kan samarbejde med Unionen om at fremme programmets tjenester og anvendelsesformål og sikre sammenhæng mellem de relevante nationale initiativer og programmet. Kommissionen kan eventuelt mobilisere de midler, som medlemsstaterne råder over, få gavn af deres bistand og, betinget af gensidigt aftalte vilkår, overdrage ikkelovgivningsmæssige opgaver i forbindelse med gennemførelsen af programmet. Derudover bør de pågældende medlemsstater træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre beskyttelsen af jordbaseret infrastruktur placeret på deres områder. Medlemsstaterne og Kommissionen bør desuden samarbejde indbyrdes og med relevante internationale organer og lovgivningsmyndigheder for at sikre, at de frekvenser, der er nødvendige for programmet, er tilgængelige og tilstrækkeligt beskyttede, for at muliggøre den fulde udvikling og gennemførelse af anvendelsesformål, der er baseret på de tjenester, der tilbydes, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 243/2012/EU 35 .

(42)I overensstemmelse med artikel 17 i traktaten om Den Europæiske Union ("TEU") og som forkæmper for Unionens almene interesser er det Kommissionens ansvar at gennemføre programmet, påtage sig det overordnede ansvar og udbrede dets anvendelse Med henblik på at optimere udnyttelsen af de forskellige interessenters ressourcer og kompetencer bør Kommissionen i begrundede tilfælde kunne overdrage visse opgaver til andre enheder. Da Kommissionen har det overordnede ansvar for programmet, bør den fastlægge de vigtigste tekniske og operationelle krav, der er nødvendige for at kunne gennemføre udviklingen af systemer og tjenester. Det bør den gøre efter at have hørt medlemsstaternes eksperter, brugere og andre relevante interessenter. Og endelig er Unionens udøvelse af kompetencer i henhold til artikel 4, stk. 3, i TEUF ikke til hinder for, at medlemsstaterne udøver deres kompetencer. For at gøre god brug af EU-midlerne er det imidlertid hensigtsmæssigt, at Kommissionen så vidt muligt sikrer sammenhæng mellem de aktiviteter, der udføres i forbindelse med programmet, og medlemsstaternes aktiviteter.

(43)Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet ("agenturet") har til opgave at bidrage til programmet, navnlig hvad angår sikkerhedsgodkendelse. Visse af de opgaver, som er knyttet til disse områder, bør derfor overdraget til agenturet. Med hensyn til sikkerhed i særdeleshed bør agenturet i kraft af sin erfaring på dette område være ansvarligt for sikkerhedsgodkendelse af statslige tjenester og statslig infrastruktur. Endvidere bør agenturet varetage de opgaver, som Kommissionen overdrager det. Ved overdragelsen af opgaver til agenturet bør der stilles tilstrækkelige menneskelige, administrative og finansielle ressourcer til rådighed.

(44)På grundlag af den fagkundskab, der er oparbejdet i de seneste år inden for forvaltning, drift og levering af tjenester i forbindelse med Galileo- og EGNOS-komponenterne i Unionens rumprogram, er agenturet det mest hensigtsmæssige organ til under Kommissionens tilsyn at varetage alle opgaver i forbindelse med driften af den statslige infrastruktur og leveringen af statslige tjenester. Agenturet bør derfor overdrages driften af den statslige infrastruktur og leveringen af statslige tjenester.

(45)For at sikre driften af den statslige infrastruktur og facilitere leveringen af statslige tjenester bør agenturet have mulighed for gennem bidragsaftaler at overdrage bestemte aktiviteter til andre enheder inden for deres respektive kompetenceområder på de betingelser for indirekte forvaltning, der gælder for Kommissionen.

(46)ESA er en international organisation med omfattende fagkundskab på rumområdet, herunder inden for satellitkommunikation, og er derfor en vigtig partner i gennemførelsen af de forskellige aspekter af Unionens rumpolitik. I den forbindelse bør ESA kunne stille teknisk ekspertise til rådighed for Kommissionen, bl.a. til forberedelse af programmets tekniske aspekter. Til dette formål kan ESA få til opgave at forestå programmets udviklings- og valideringsaktiviteter og støtte evalueringen af de kontrakter, der indgås i forbindelse med gennemførelsen af programmet.

(47)På grund af vigtigheden af rumrelaterede aktiviteter for Unionens økonomi og europæernes hverdag, bør det være en hovedprioritet for programmet at opnå og fastholde en høj grad af sikkerhed, navnlig for at beskytte Unionens og medlemsstaternes interesser bl.a. i forbindelse med klassificerede og følsomme ikkeklassificerede informationer.

(48)I henhold til artikel 17 i TEU er Kommissionen ansvarlig for forvaltningen af programmer, som i overensstemmelse med reglerne i finansforordningen kan uddelegeres til tredjeparter ved indirekte forvaltning. I den forbindelse skal Kommissionen sikre, at de opgaver, der varetages af tredjeparter i forbindelse med gennemførelsen af programmet ved indirekte forvaltning, ikke kompromitterer programmets sikkerhed, navnlig med hensyn til kontrol med klassificerede informationer. Det bør derfor præciseres, at når Kommissionen overdrager opgaver til ESA i henhold til programmet, skal de tilsvarende bidragsaftaler sikre, at klassificerede informationer, der genereres af ESA, betragtes som EU-klassificerede informationer ("EUCI") i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 36 og Rådets afgørelse 2013/488/EU 37 , som er udarbejdet under Kommissionens myndighed.

(49)Uden at det berører medlemsstaternes beføjelser på området national sikkerhed bør Kommissionen og den højtstående repræsentant i overensstemmelse med deres respektive beføjelser garantere programmets sikkerhed i overensstemmelse med denne forordning og, hvor det er relevant, Rådets afgørelse (FUSP) 2021/698 38 .

(50)I lyset af den særlige fagkundskab, som EU-Udenrigstjenesten råder over, og dens regelmæssige kontakt med myndigheder i tredjelande og internationale organisationer, burde EU-Udenrigstjenesten have mulighed for bistå Kommissionen i varetagelsen af en række opgaver med tilknytning til programmets sikkerhed på området for eksterne forbindelser i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2010/427/EU 39 .

(51)Uden at det berører medlemsstaternes eneansvar på området national sikkerhed som omhandlet i artikel 4, stk. 2, i TEU og medlemsstaternes ret til at beskytte deres væsentlige sikkerhedsinteresser i overensstemmelse med artikel 346 i TEUF, bør der indføres en særlig sikkerhedsforvaltning med henblik på at sikre en gnidningsløs gennemførelse af programmet. Denne forvaltning bør bygge på tre centrale principper. For det første er det bydende nødvendigt, at medlemsstaternes omfattende og enestående erfaring i sikkerhedsspørgsmål tages i betragtning i videst muligt omfang. For det andet bør de operationelle funktioner være adskilt fra sikkerhedsgodkendelsesfunktionerne for at forhindre interessekonflikter og eventuelle mangler ved anvendelsen af sikkerhedsreglerne. For det tredje er den enhed, som er ansvarlig for at forvalte alle eller nogle af programmets infrastruktur, også bedst rustet til at forvalte sikkerheden i forbindelse med de opgaver, den har fået overdraget. Programmets sikkerhed vil bygge på de erfaringer, der er indhøstet i forbindelse med gennemførelsen af Unionens rumprogram i de seneste år. En forsvarlig sikkerhedsforvaltning kræver også, at rollerne er fordelt hensigtsmæssigt mellem de forskellige aktører. Som ansvarlig for programmet bør Kommissionen — uden at det berører medlemsstaternes beføjelser på området for national sikkerhed — fastlægge de generelle sikkerhedskrav, som er gældende for programmet.

(52)Cybersikkerheden i programmets infrastrukturer, både på jorden og i rummet, er afgørende for at sikre kontinuitet i systemets tjenester og drift. Nødvendigheden af at beskytte systemet og dets tjenester mod cyberangreb, herunder ved at gøre brug af nye teknologier, bør derfor tages behørigt i betragtning ved fastsættelsen af sikkerhedskrav.

(53)Hvis det efter risiko- og trusselsanalysen skønnes hensigtsmæssigt bør Kommissionen udpege en sikkerhedsovervågningsstruktur. Dette sikkerhedsovervågningsorgan bør være den enhed, der reagerer på de instrukser, der er udarbejdet i henhold til anvendelsesområdet for afgørelse (FUSP) 2021/698.

(54)De statslige tjenester, der leveres gennem programmet, vil blive anvendt af Unionens statslige aktører i forbindelse med sikkerhedskritiske missioner. Sådanne tjenester og infrastrukturer bør derfor være underlagt sikkerhedsgodkendelse.

(55)Det er absolut nødvendigt, at sikkerhedsgodkendelsesaktiviteterne gennemføres med kollektivt ansvar for sikkerheden i Unionen og dens medlemsstater, idet man forsøger at skabe konsensus og inddrage alle aktører i forbindelse med sikkerhedsspørgsmål, og at der indføres en procedure for permanent risikoovervågning. Det er ligeledes nødvendigt, at de tekniske sikkerhedsgodkendelsesaktiviteter udføres af fagfolk, som er behørigt kvalificerede med hensyn til godkendelse af komplekse systemer, og som har adækvat sikkerhedsgodkendelse.

(56)Et af programmets vigtigste mål er at garantere Unionens og medlemsstaternes sikkerhed og styrke modstandsdygtigheden på tværs af centrale teknologier og værdikæder. Dette mål kræver i specifikke tilfælde, at der fastsættes de betingelser for støtteberettigelse og deltagelse, som kræves opfyldt for at sikre beskyttelsen af de operationelle EU-systemers integritet, sikkerhed og modstandsdygtighed. Dette bør ikke undergrave behovet for konkurrenceevne og omkostningseffektivitet.

(57)I betragtning af betydningen for programmet af en jordbaseret infrastruktur og dennes indvirkning på dets sikkerhed bør placeringen af denne infrastruktur bestemmes af Kommissionen. Ibrugtagningen af programmets jordbaserede statslige infrastruktur bør fortsat følge en åben og gennemsigtig proces, hvilket kunne involvere agenturet, når dette er relevant i forhold til dets kompetenceområder.

(58)Programmets statslige tjenester skal anvendes af EU- og medlemsstatsaktører i forbindelse med sikkerhedskritiske missioner og operationer. For at beskytte Unionens og medlemsstaternes væsentlige sikkerhedsinteresser er der således behov for foranstaltninger til at sikre den fornødne uafhængighed af tredjeparter (tredjelande og enheder fra tredjelande), som skal omfatte alle programmets elementer. Dette gælder for rum- og jordbaserede teknologier på komponent-, delsystem- og systemniveau, fremstillingsindustrier, ejere og operatører af rumsystemer og fysisk placering af jordbaserede komponenter.

(59)For at sikre den europæiske rumindustris konkurrenceevne i fremtiden bør programmet bidrage til at udvikle avancerede kompetencer på rumrelaterede områder, støtte uddannelsesaktiviteter og fremme lige muligheder, herunder ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status, med henblik på at udnytte EU-borgernes fulde potentiale på dette område.

(60)I betragtning af programmets verdensomspændende dækning har det en klar international dimension. Internationale partnere, deres regeringer og borgere vil modtage programmets vifte af tjenester med påløbne fordele for Unionens og medlemsstaternes internationale samarbejde med disse partnere. For så vidt angår spørgsmål vedrørende programmet kan Kommissionen på Unionens vegne og inden for sit kompetenceområde koordinere aktiviteterne på den internationale arena. Kommissionen vil navnlig, for så vidt angår programmet, forsvare Unionens og medlemsstaternes interesser i internationale fora, herunder på frekvensområdet, uden at dette dog berører medlemsstaternes kompetence på dette område.

(61)Medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), som er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande, lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, og andre tredjelande kan kun deltage i programmet på grundlag af en aftale, der er indgået i overensstemmelse med artikel 218 i TEUF.

(62)I henhold til Rådets afgørelse 2013/755/EU 40 kan personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande eller territorier, modtage finansiering under overholdelse af de regler og mål, der gælder for programmet, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under.

(63)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser vedrørende beslutning om placering af anlæg, der tilhører den jordbaserede statslige infrastruktur, de operationelle krav til statslige tjenester, tjenesteporteføljen for statslige tjenester samt fastlæggelse af yderligere krav til tredjelandes og internationale organisationers deltagelse i programmet. Sådanne beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 41 .

(64)De statslige tjenester bør som udgangspunkt leveres gratis til brugerne af de statslige tjenester. Hvis Kommissionen efter en analyse konkluderer, at der er mangel på kapacitet, bør den have mulighed for at udvikle en prispolitik som led i disse detaljerede regler for levering af tjenester for at undgå markedsforvridning. Kommissionen bør tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage en sådan prispolitik. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

(65)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår jordsegmentets beliggenhed inden for rammerne af den statslige infrastruktur. Ved udvælgelsen af sådan beliggenhed bør Kommissionen kunne tage hensyn til operationelle krav og sikkerhedskrav såvel som til eksisterende infrastruktur. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

(66)Af hensyn til en forsvarlig offentlig forvaltning og i betragtning af synergierne mellem dette program og Unionens rumprogram og navnlig for at sikre hensigtsmæssige synergier med GOVSATCOM-komponenten bør det programudvalg, der er nedsat inden for rammerne af forordning (EU) 2021/696 i GOVSATCOM-konfigurationen, tillige fungere som udvalg i forbindelse med dette program. Ved behandling af spørgsmål vedrørende programmets sikkerhed bør programudvalget mødes i en særlig sikkerhedskonfiguration.

(67)Eftersom god embedsførelse kræver en ensartet forvaltning af programmet, en hurtigere beslutningsproces og lige adgang til oplysninger, kan repræsentanter for enheder, der har fået overdraget opgaver i tilknytning til programmet, eventuelt deltage som observatører i arbejdet i det programudvalg, der er nedsat i medfør af forordning (EU) nr. 182/2011. Af samme årsager kan repræsentanter for tredjelande og internationale organisationer, der har indgået en international aftale med Unionen i relation til programmet, eventuelt deltage i programudvalgets arbejde med forbehold af sikkerhedsbegrænsninger og som foreskrevet i en sådan aftale. Repræsentanterne for enheder, der har fået tildelt opgaver i forbindelse med programmet, tredjelande og internationale organisationer bør ikke have ikke stemmeret programudvalget. Betingelserne for observatørers og ad hoc-deltageres deltagelse bør fastsættes i programudvalgets forretningsorden.

(68)I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning 42 bør dette program evalueres på grundlag af oplysninger indsamlet i overensstemmelse med specifikke overvågningskrav, samtidig med at administrative byrder, navnlig for medlemsstaterne, og overregulering undgås. Disse krav bør om relevant omfatte målbare indikatorer som grundlag for en evaluering af programmets virkninger. Ved evalueringen af dette program bør der tages hensyn til resultaterne af den evaluering af GOVSATCOM-komponenten i Unionens rumprogram, som foretages inden for rammerne af forordning (EU) 2021/696.

(69)For at sikre, at indikatorerne til rapportering om programmets fremskridt og dets overvågnings- og evalueringsramme fortsat er tilstrækkelige, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår ændring af indikatorerne i bilaget til denne forordning samt for at supplere denne forordning med bestemmelser om oprettelse af en overvågnings- og evalueringsramme, som bl.a. kan tage hensyn til udbredelsen blandt slutbrugerne og virkningerne på det indre marked. Det er særlig vigtigt, at Kommissionen under sit forberedende arbejde gennemfører de rette høringer, herunder eksperthøringer, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(70)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af programmets sikkerhedskrav bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011. Medlemsstaterne bør kunne udøve maksimal kontrol over programmets sikkerhedskrav. Når Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter om programmets sikkerhed, bør den bistås af programudvalget i en særlig sikkerhedskonfiguration. I betragtning af den følsomme karakter af sikkerhedsanliggender bør programudvalgets formand tilstræbe at finde løsninger, der nyder den bredest mulige tilslutning i udvalget. Kommissionen bør ikke vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger de generelle sikkerhedskrav for programmet, i de tilfælde, hvor programudvalget ikke har afgivet en udtalelse.

(71)Målet for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af tiltagets omfang og virkninger, som overstiger, hvad en enkelt medlemsstat økonomisk og teknisk kan klare alene, bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Kapitel I

Generelle bestemmelser

Artikel 1

Genstand

1.Ved denne forordning oprettes EU-programmet for sikker konnektivitet ("programmet"). Forordningen fastsætter programmets mål, reglerne for dets aktiviteter, dets infrastruktur og tjenester, dets deltagere, budgettet for perioden 2023-2027, formerne for EU-finansiering, reglerne for ydelse af en sådan finansiering samt reglerne for gennemførelsen af programmet.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)"kritisk infrastruktur": aktiver, systemer eller dele deraf, der befinder sig i medlemsstaterne, og som er væsentlige for opretholdelsen af vitale samfundsmæssige funktioner og menneskers sundhed, sikkerhed og økonomiske eller sociale velfærd, og hvis afbrydelse eller ødelæggelse i væsentlig grad ville påvirke en medlemsstat, som følge af at disse funktioner ikke kan opretholdes

2)"europæisk kvantekommunikationsinfrastruktur (EuroQCI)": en sammenkoblet rum- og jordbaseret infrastruktur, der tilhører programmets infrastruktur, og som gør brug af kvantebaseret teknologi til at sikre distribution af kryptografinøgler

3)"GOVSATCOM-center": den betydning, der er defineret i artikel 2, nr. 23), i forordning (EU) 2021/696

4) "GOVSATCOM-bruger": den betydning, der er defineret i artikel 2, nr. 22), i forordning (EU) 2021/696

5)"infrastruktur": et aktiv, et system eller en del heraf, som er nødvendigt for at levere de tjenester, som programmet yder

6)"New Space": private virksomheder, heriblandt også små og mellemstore virksomheder og nystartede virksomheder, som udvikler nye rumteknologier og anvendelsesformål

7)"nyttelast": udstyr, der fragtes med rumfartøj med henblik på at udføre en bestemt mission i rummet

8)"sikkert konnektivitetssystem": det system, der udvikles i overensstemmelse med denne forordning, og som omfatter den i artikel 5 omhandlede infrastruktur og leverer de i artikel 7 omhandlede tjenester

9)"agenturet": Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet, som blev oprettet ved forordning (EU) 2021/696.

   Artikel 3    

Programmets mål

1.Programmets overordnede mål er at etablere et sikkert og uafhængigt rumbaseret konnektivitetssystem til levering af garanteret og modstandsdygtig satellitkommunikation, navnlig med henblik på:

a)at sikre, at statslige brugere har adgang til sikre og omkostningseffektive satellitkommunikationstjenester på længere sigt, jf. artikel 7, stk. 1-3, som støtter beskyttelse af kritisk infrastruktur, overvågning, eksterne foranstaltninger, krisestyring og anvendelsesformål, der er af afgørende betydning for økonomien, miljøet, sikkerheden og forsvaret, og derigennem at øge medlemsstaternes modstandsdygtighed

b)at give den private sektor mulighed for at levere kommercielle tjenesteydelser, jf. artikel 7, stk. 4.

2.Programmet har følgende specifikke mål:

a)at forbedre modstandsdygtigheden i Unionens kommunikationstjenester ved at udvikle, opbygge og drive en multiorbital konnektivitetsinfrastruktur, som løbende afpasses til udviklingen i efterspørgslen efter satellitkommunikation, samtidig med at der tages hensyn til medlemsstaternes eksisterende og fremtidige aktiver, der anvendes inden for rammerne af GOVSATCOM-komponenten i Unionens rumprogram, som blev oprettet ved forordning (EU) 2021/696 43

b)at bidrage til cyberrobustheden gennem proaktivt og reaktivt forsvar mod cybertrusler og elektromagnetiske trusler og operationel cybersikkerhed og at integrere rumsegmentet og det dertil knyttede jordsegment i den europæiske kvantekommunikationsinfrastruktur for at muliggøre sikker transmission af kryptografinøgler

c)at forbedre og udvide kapaciteten og tjenesterne i andre komponenter i Unionens rumprogram

d)at tilskynde til implementering af innovative og disruptive teknologier, navnlig ved at udnytte New Space-industrien og

e)at muliggøre den videre udvikling af højhastighedsbredbånd og uafbrudt konnektivitet i hele Unionen, eliminere zoner uden dækning og øge kontinuitetsgraden på tværs af medlemsstaternes områder samt at muliggøre konnektivitet over geografiske områder af strategisk interesse uden for Unionen.

 Artikel 4

Gennemførelse af programmets aktiviteter

1.Leveringen af de statslige tjenester, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, sikres ved gennemførelse af følgende aktiviteter:

a)udviklings- og valideringsaktiviteter bestående af fremstilling og montering af den indledende rum- og jordbaserede infrastruktur, der er nødvendig for at levere statslige tjenester

b)udvikling og integrering af den europæiske kvantekommunikationsinfrastrukturs rumsegment og det dertil knyttede jordsegment i den rum- og jordbaserede infrastruktur i det sikre konnektivitetssystem

c)implementeringsaktiviteter med sigte på at færdigbygge den rum- og jordbaserede infrastruktur, der er nødvendig for at levere statslige tjenester

d)udnyttelsesaktiviteter med henblik på levering af statslige tjenester, bestående af følgende:

i)drift, vedligeholdelse, løbende forbedring og beskyttelse af rum- og jordbaseret infrastruktur, herunder forvaltning af opgraderings- og forældelsesprocessen

e)udvikling af fremtidige generationer af rum- og jordbaseret infrastruktur og udvikling af statslige tjenester

2.De udnyttelsesaktiviteter, der er omhandlet i stk. 1, litra d), iværksættes gradvist med leveringen af et foreløbigt sæt tjenester senest i 2024. Disse tidlige tjenester skal forbedres gennem gradvis ibrugtagning af rum- og jordbaseret infrastruktur og munde ud i fuld operationel kapacitet senest i 2027.

3.De i artikel 6 omhandlede aktioner gennemføres under hele programmets løbetid.

Artikel 5

Infrastruktur til det sikre konnektivitetssystem

1.Infrastrukturen til det sikre konnektivitetssystem skal bestå af statslig og kommerciel infrastruktur som fastsat i henholdsvis stk. 2 og stk. 3.

2.Den statslige infrastruktur i det sikre konnektivitetssystem skal omfatte alle de tilknyttede jord- og rumaktiver, der er nødvendige for leveringen af statslige tjenester, jf. artikel 7, stk. 1, heriblandt følgende aktiver:

a)satellitter eller delkomponenter hertil

b)rum- og jordbaserede delkomponenter til distribution af kryptografinøgler

c)infrastruktur til overvågning af sikkerheden i programmets infrastruktur og tjenester

d)infrastruktur til levering af tjenester til statslige brugere

e)GOVSATCOM's jordsegmentinfrastruktur som fastsat i artikel 67 i forordning (EU) 2021/696, herunder GOVSATCOM-centrene.

Med henblik på nærværende forordning er brugsretten til de frekvenser, der er nødvendige for at transmittere signaler genereret af den statslige infrastrukturs jord- og rumaktiver, en del af den statslige infrastruktur.

Den statslige infrastruktur skal støtte yderligere nyttelast, der kan anvendes som en del af den rumbaserede infrastruktur i de komponenter i Unionens rumprogram, der er opført i artikel 3 i forordning (EU) 2021/696, på de vilkår og betingelser, der er fastsat i nævnte forordning.

3.Om nødvendigt fastsætter Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter de foranstaltninger, der er nødvendige for at bestemme placeringen af anlæg, der tilhører den jordbaserede statslige infrastruktur, med undtagelse af GOVSATCOM-centre, i overensstemmelse med sikkerhedskravene efter en åben og gennemsigtig proces. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 42, stk. 2, i nævnte forordning. GOVSATCOM-centrenes placering bestemmes i overensstemmelse med artikel 67, stk. 2, i forordning (EU) 2021/696.

For at beskytte Unionens og medlemsstaternes sikkerhedsinteresser skal de i første afsnit omhandlede anlæg så vidt muligt placeres på medlemsstaternes område og være omfattet af en værtsaftale i form af en administrativ aftale mellem Unionen og den pågældende medlemsstat.

Hvis det ikke er muligt at placere anlægget på medlemsstaternes område, kan Kommissionen beslutte at placere anlægget på et tredjelands område, forudsat at der indgås en værtsaftale mellem Unionen og det pågældende tredjeland, i overensstemmelse med artikel 218 i TEUF.

4.Den i stk. 1 omhandlede kommercielle infrastruktur omfatter alle rum- og jordbaserede aktiver, bortset fra dem, der indgår i den statslige infrastruktur. Den kommercielle infrastruktur finansieres fuldt ud af den kontrahent, der er omhandlet i artikel 15, stk. 2.

5.For at beskytte Unionens sikkerhedsinteresser skal rumaktiverne i det sikre konnektivitetssystem opsendes af en opsendelsestjenesteudbyder, der opfylder betingelserne i artikel 19, og så vidt muligt fra medlemsstaternes område.

Artikel 6

Foranstaltninger til støtte for en innovativ og konkurrencedygtig EU-rumsektor

1.Programmet skal støtte en innovativ og konkurrencedygtig rumsektor i Unionen og stimulere New Space-industrien i Unionen, navnlig de initiativer og aktiviteter, der er anført i artikel 6 i forordning (EU) 2021/696, deriblandt støtte til kommercielle tjenester om relevant.

2.Kommissionen bidrager til de aktiviteter, der er omhandlet i stk. 1, ved at træffe følgende foranstaltninger:

a)at fastsætte kriterier for tildeling af de i artikel 15 omhandlede kontrakter, som sikrer deltagelse af nystartede virksomheder og små og mellemstore virksomheder (SMV'er) fra hele Unionen og igennem hele den pågældende værdikæde

b)at kræve, at den kontrahent, der er omhandlet i artikel 15, stk. 2, fremlægger en plan for integrering af nystartede virksomheder og SMV'er fra hele Unionen i aktiviteterne under de i artikel 15 omhandlede kontrakter

c)at kræve i de i artikel 15 omhandlede kontrakter, at nystartede virksomheder og SMV'er er i stand til at levere egne tjenester til slutbrugere

d)at fremme større deltagelse af kvindelige innovatorer og opstille ligestillings- og inklusionsmål i udbudsmaterialet.

KAPITEL II

Tjenester

Artikel 7

Fastlæggelse af tjenesteportefølje

1.Leveringen af statslige tjenester sikres som fastlagt i den i stk. 3 omhandlede tjenesteportefølje og i overensstemmelse med de i stk. 2 omhandlede operationelle krav.

2.Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter de operationelle krav til statslige tjenester i form af tekniske specifikationer for anvendelsesscenarier, der navnlig vedrører krisestyring, overvågning og forvaltning af centrale infrastrukturer, herunder diplomatiske kommunikationsnet. Disse operationelle krav baseres på den detaljerede analyse af programbrugernes krav, tager hensyn til krav, der hidrører fra eksisterende brugerudstyr og -net og operationelle krav til GOVSATCOM-tjenester i henhold til artikel 63, stk. 2, i forordningen om rumprogrammet. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 42, stk. 2.

3.Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter porteføljen af statslige tjenester i form af en fortegnelse over tjenester og deres karakteristika, herunder geografisk dækning, frekvens, båndvidde, brugerudstyr og sikkerhedsfunktioner. Disse gennemførelsesretsakter baseres på de operationelle krav, der er omhandlet i denne artikels stk. 2 og de gældende sikkerhedskrav, der er omhandlet i artikel 27, stk. 2. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 42, stk. 2.

4.Levering af kommercielle tjenester finansieres af den kontrahent, der er omhandlet i artikel 15, stk. 2. Vilkårene og betingelserne for levering af kommercielle tjenester fastsættes i de kontrakter, der er omhandlet i artikel 15. De skal navnlig præcisere, hvordan Kommissionen vil vurdere og godkende leveringen af kommercielle tjenester for at sikre, at Unionens væsentlige interesser og programmets generelle og specifikke mål, jf. artikel 3, bevares. De skal tillige indeholde tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger for at forhindre konkurrenceforvridning i forbindelse med levering af kommercielle tjenester, for at undgå interessekonflikter, uberettiget forskelsbehandling og andre skjulte indirekte fordele for den kontrahent, der er omhandlet i artikel 15, stk. 2. Sådanne sikkerhedsforanstaltninger kan omfatte forpligtelsen til regnskabsmæssig adskillelse mellem levering af statslige tjenester og levering af kommercielle tjenester, herunder oprettelse af en strukturelt og juridisk adskilt enhed fra den vertikalt integrerede operatør til levering af statslige tjenester, og tilvejebringelse af åben, fair og ikkediskriminerende adgang til den infrastruktur, der er nødvendig for levering af kommercielle tjenester.

Artikel 8

Statslige tjenester

1.Der leveres statslige tjenester til de programdeltagere, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1-3.

2.Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter detaljerede regler for levering af statslige tjenester under hensyntagen til artikel 66 i forordningen om rumprogrammet og den forventede efterspørgsel efter de forskellige anvendelsesscenarier, dynamisk tildeling af midler og prioritering af de statslige tjenester, alt efter hvor relevante og kritiske de er for brugernes behov, og, om relevant, omkostningseffektiviteten.

3.Adgang til statslige tjenester er gratis for brugerne.

4.Uanset stk. 3 kan Kommissionen i behørigt begrundede tilfælde og undtagelsesvis ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastlægge en prispolitik.

Ved at fastlægge denne prispolitik sikrer Kommissionen, at leveringen af de statslige tjenester ikke forvrider konkurrencen, at der ikke er mangel på statslige tjenester, og at den fastsatte pris ikke resulterer i en overkompensation til modtageren.

5. Gennemførelsesretsakterne i denne artikels stk. 2 og 4 vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 42, stk. 2.

6.Levering af statslige tjenester mellem brugere, der er godkendt af samme programdeltager, fastlægges og gennemføres af den pågældende programdeltager.

Artikel 9

Programdeltagere og kompetente myndigheder

1.Medlemsstaterne, Rådet, Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) er deltagere i programmet, for så vidt de giver tilladelse til brugerne af de statslige tjenester.

2.EU-agenturer og organer kan kun deltage i programmet, i det omfang det er nødvendigt, for at de kan udføre deres opgaver, og i overensstemmelse med nærmere bestemmelser, som er fastlagt i en administrativ aftale indgået mellem det berørte agentur og den EU-institution, der forestår tilsynet hermed.

3.Tredjelande og internationale organisationer kan blive programdeltagere i overensstemmelse med artikel 36.

4.Hver programdeltager udpeger en kompetent myndighed for sikker konnektivitet.

Dette krav anses for at være opfyldt af programdeltagerne, hvis de opfylder følgende kriterier:

a)De er også GOVSATCOM-deltagere, jf. artikel 68 i forordning (EU) 2021/696, og

b)de har udpeget en kompetent myndighed i overensstemmelse med artikel 68, stk. 4, i forordning (EF) 2021/696.

5.En kompetent myndighed for sikker konnektivitet som omhandlet i stk. 4, sikrer, at:

a)anvendelsen af tjenester er i overensstemmelse med gældende sikkerhedskrav

b)adgangsrettighederne for statslige tjenester fastlægges og forvaltes

c)det brugerudstyr, som kræves til levering af statslige tjenester, samt tilhørende elektroniske kommunikationsforbindelser og informationer anvendes og forvaltes i overensstemmelse med gældende sikkerhedskrav

d)der oprettes et centralt kontaktpunkt til at bistå, hvis det er nødvendigt, med indberetningen af sikkerhedsmæssige risici og trusler, navnlig påvisning af potentielt skadelig elektromagnetisk interferens, der påvirker tjenesterne under programmet.

Artikel 10

Brugere af statslige tjenester

1.Følgende enheder kan godkendes som brugere af de statslige tjenester:

a)en EU-myndighed eller en medlemsstats myndighed eller et organ, der udøver en sådan offentlig myndighedsrolle

b)en fysisk eller juridisk person, der handler på vegne af og under kontrol af en enhed som omhandlet i dette stykkes litra a).

2.Brugerne af de i stk. 1 omhandlede statslige tjenester skal af de i artikel 9 omhandlede programdeltagere være behørigt bemyndiget til at benytte de statslige tjenester og skal opfylde de generelle sikkerhedskrav, der er omhandlet i artikel 27, stk. 2.

Kapitel III

Budgetbidrag og programmets mekanismer

Artikel 11

Budget

1.Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden fra den 1. januar 2023 til den 31. december 2027 og til dækning af de dermed forbundne risici, er på 1,6 mia. EUR i løbende priser.

Den vejledende fordeling af beløbet fra FFR for perioden 2021-2027, er som følger:

950 mio. EUR fra udgiftsområde 1

500 mio. EUR fra udgiftsområde 5

150 mio. EUR fra udgiftsområde 6.

2.Programmet suppleres med finansiering, der gennemføres under Horisont Europa-programmet, Unionens rumprogram og instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI) med et vejledende maksimumsbeløb på henholdsvis 0,430 mia. EUR, 0,220 mia. EUR og 0,150 mia. EUR. Denne finansiering gennemføres i overensstemmelse med henholdsvis forordning (EU) 2021/695, forordning (EU) 2021/696 og forordning (EU) 2021/947.

3.Det i stk. 1 omhandlede beløb kan anvendes til at dække alle de aktiviteter, som er nødvendige for at opfylde målene i artikel 3. Sådanne udgifter kan endvidere dække:

a)undersøgelser og ekspertmøder, navnlig i overensstemmelse med omkostnings- og tidsmæssige begrænsninger

b)informations- og kommunikationstiltag, herunder intern kommunikation om den institutionelle formidling af Unionens politiske prioriteringer, forudsat at de vedrører de overordnede mål i denne forordning direkte, navnlig med henblik på at skabe synergi med andre EU-politikker

c)informationsteknologinet, hvis funktion er at behandle eller udveksle informationer, og administrative foranstaltninger, som gennemføres af Kommissionen, bl.a. på sikkerhedsområdet

d)teknisk og administrativ bistand i forbindelse med programmets gennemførelse, eksempelvis forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, herunder informationsteknologisystemer i virksomheder.

4.Budgetforpligtelser for aktiviteter, der løber over mere end et regnskabsår, kan opdeles på flere år i årlige trancher.

Artikel 12

Kumulativ og alternativ finansiering

Et tiltag, som har modtaget et bidrag fra et andet EU-program, herunder midler under delt forvaltning, kan også modtage et bidrag under programmet, forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger. Reglerne for det relevante EU-program gælder for det tilsvarende bidrag til foranstaltningen. Den kumulative finansiering må ikke overstige de samlede støtteberettigede omkostninger ved tiltaget. Støtten fra de forskellige EU-programmer kan beregnes forholdsmæssigt i overensstemmelse med de dokumenter, hvori støttebetingelserne er fastsat.

Artikel 13

Bidrag til programmet

1.Programmet kan modtage supplerende finansielle bidrag eller bidrag i naturalier fra:

a)EU-agenturer og -organer

b)medlemsstaterne

c)tredjelande, som deltager i programmet

d)Den Europæiske Rumorganisation (ESA) eller andre internationale organisationer i overensstemmelse med relevante aftaler.

2.Det supplerende finansielle bidrag, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, og indtægter i henhold til artikel 8, stk. 4, behandles som eksterne formålsbestemte indtægter i overensstemmelse med artikel 21, stk. 5, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 ("finansforordningen").

Artikel 14

EU-finansieringens gennemførelse og former

1.Programmet gennemføres ved direkte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen eller ved indirekte forvaltning med de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c).

2.Programmet kan yde finansiering i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen, særligt tilskud, priser og udbud. Det kan også yde finansiering i form af finansielle instrumenter inden for blandingsoperationer.

Kapitel IV

Programmets gennemførelse

Artikel 15

Gennemførelsesmodel

1.De aktiviteter, der er fastsat i denne forordnings artikel 4, gennemføres ved hjælp af kontrakter, der tildeles i overensstemmelse med finansforordningen og principperne for udbud i henhold til artikel 17 i nærværende forordning.

2.Roller, ansvarsområder, finansieringsordning og risikofordeling mellem Unionen og kontrahenten i forbindelse med deres gennemførelse fastsættes i kontrakter, der kan tage form af en koncessionskontrakt, en vareindkøbs-, tjenesteydelses- eller bygge- og anlægskontrakt eller en blandet kontrakt, under hensyntagen til ejerskabsordningen i artikel 16 og finansieringen af programmet i henhold til kapitel III.

3.De i denne artikel omhandlede kontrakter indgås efter udbud ved direkte og indirekte forvaltning og kan have form af interinstitutionelle udbud, jf. finansforordningens artikel 165, stk. 1, mellem Kommissionen og agenturet, hvorved Kommissionen påtager sig rollen som ledende ordregivende myndighed.

4.Hvis den i stk. 2 omhandlede udbudsprocedure har form af en koncessionskontrakt, og en sådan procedure ikke fører til indgåelse af koncessionskontrakten, omstrukturerer Kommissionen udbuddet og gennemfører en vareindkøbs-, tjenesteydelses- eller bygge- og anlægskontrakt, alt efter hvad der er hensigtsmæssigt for en optimal gennemførelse af programmet.

5.Om relevant kan udbudsprocedurerne for de i denne artikel omhandlede kontrakter også have form af udbud i fællesskab med medlemsstaterne, jf. finansforordningens artikel 165, stk. 2.

6.De i denne artikel omhandlede kontrakter skal indeholde tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger for at undgå overkompensation til kontrahenten, konkurrenceforvridning, interessekonflikter, uberettiget forskelsbehandling og andre skjulte indirekte fordele. I overensstemmelse med artikel 7, stk. 4, skal de indeholde bestemmelser om vurderings- og godkendelsesprocessen for kommercielle tjenesteydelser, der leveres af kontrahenten, for at sikre, at Unionens væsentlige interesser og programmets mål bevares.

7.De i denne artikel omhandlede kontrakter skal indeholde bestemmelser om oprettelse af en ordning til udligning af CO2-emissioner fra opsendelse af den i artikel 5 omhandlede infrastruktur.

Artikel 16

Ejerskab over og brug af aktiver

1.Unionen er ejer af alle de materielle og immaterielle aktiver, der er fastlagt i artikel 5, og som udgør en del af den statslige infrastruktur. I den forbindelse sikrer Kommissionen, at de kontrakter, aftaler og øvrige ordninger i forbindelse med aktiviteterne, som kan medføre, at der skabes eller udvikles sådanne aktiver, indeholder bestemmelser, der garanterer Unionens ejerskab over disse aktiver.

Kommissionen sikrer navnlig, at Unionen har følgende rettigheder:

a)brugsretten til de frekvenser, der er nødvendige for at transmittere de signaler, der genereres af programmet, i overensstemmelse med gældende love, administrative bestemmelser og relevante licensaftaler. De registreringer, der stilles til rådighed af de medlemsstater, der forbliver deres ejendom

b)retten til at prioritere leveringen af statslige tjenester frem for kommercielle tjenester i henhold til de vilkår og betingelser, der er fastsat i de i artikel 15 omhandlede kontrakter, og under hensyntagen til brugerne af de statslige tjenester, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1.

2.Uanset stk. 1 tilstræber Kommissionen at indgå kontrakter, aftaler eller andre ordninger med tredjeparter for så vidt angår:

a)allerede eksisterende ejerskabsrettigheder i forbindelse med materielle og immaterielle aktiver, som indgår i programmets infrastruktur

b)erhvervelse af ejerskabs- eller licensrettigheder i forbindelse med andre materielle og immaterielle aktiver, som er nødvendige for at gennemføre programmet.

3.Hvis de i stk. 1 og 2 omhandlede aktiver omfatter intellektuelle ejendomsrettigheder, forvalter Kommissionen disse rettigheder så effektivt som muligt under hensyntagen til:

a)behovet for at beskytte aktiverne og give dem værdi

b)samtlige berørte parters interesser

c)behovet for at sikre konkurrencedygtige og velfungerende markeder og udvikle nye teknologier

d)behovet for kontinuitet i de tjenester, der leveres af programmet.

4.Kommissionen sikrer navnlig, at de relevante kontrakter, aftaler og andre ordninger indeholder mulighed for at overdrage disse intellektuelle ejendomsrettigheder til tredjeparter eller udstede licenser til disse rettigheder til tredjeparter, herunder til ophavspersonen til sådanne intellektuelle rettigheder, og at agenturet frit kan gøre brug af disse rettigheder, hvis det er nødvendigt for at varetage opgaverne i henhold til denne forordning.

Artikel 17

Udbudsprincipper

1.Udbud under programmet gennemføres i overensstemmelse med de regler for udbud, der er fastsat i finansforordningen.

2.I forbindelse med udbudsprocedurer med henblik på programmet, der supplerer principperne i finansforordningen, handler den ordregivende myndighed i overensstemmelse med følgende principper:

a)med henblik på i alle Unionens medlemsstater og igennem hele forsyningskæden at fremme en så bred og åben deltagelse som muligt af alle økonomiske aktører, navnlig nystartede virksomheder, nytilkomne og SMV'er, heriblandt når tilbudsgiverne giver en del af kontrakten i underentreprise

b)at sikre effektiv konkurrence i udbudsproceduren, samtidig med at der tages hensyn til målene om teknologisk uafhængighed og kontinuitet i tjenesterne

c)med henblik på at følge principperne om åben adgang og konkurrence, udbud på baggrund af gennemsigtig og rettidig information, klar meddelelse om de gældende regler og procedurer for offentlige udbud, udvælgelses- og tildelingskriterier samt andre relevante oplysninger, der sikrer lige vilkår for alle potentielle tilbudsgivere

d)at beskytte Unionens og medlemsstaternes sikkerhed og offentlige interesser, bl.a. ved at forstærke Unionens autonomi, navnlig i teknologisk henseende

e)med henblik på at overholde sikkerhedskravene for programmets infrastruktur og bidrage til beskyttelsen af Unionens og medlemsstaternes væsentlige sikkerhedsinteresser

f)uanset finansforordningens artikel 167 om relevant at anvende flere forsyningskilder for at sikre en bedre overordnet kontrol med alle programmets komponenter, deres omkostninger og tidsplanen

g)at fremme kontinuitet og pålidelighed i forbindelse med tjenesterne

h)at opfylde miljøkriterier

i)at sikre effektiv fremme af lige muligheder for alle og gennemførelse af integration af kønsaspektet og kønsdimensionen og sigte mod at tackle årsagerne til skæv kønsfordeling. Der skal lægges særlig vægt på at sikre kønsbalance i evalueringspaneler.

Artikel 18

Underentreprise

1.For at opmuntre nye aktører, SMV'er og nystartede virksomheder til grænseoverskridende deltagelse og for at tilbyde den bredest mulige geografiske dækning, samtidig med at Unionens autonomi beskyttes, skal den ordregivende myndighed kræve, at tilbudsgiveren giver en del af kontrakten i underentreprise, ved hjælp af konkurrencebaserede udbud på de relevante niveauer for underentreprise, til andre virksomheder end dem, der er tilknyttet tilbudsgiverens koncern.

2.Tilbudsgiveren skal begrunde enhver fravigelse fra et krav i henhold til stk. 1.

Artikel 19

Betingelser for støtteberettigelse og deltagelse med henblik på bevarelse af Unionens operationelle systemers sikkerhed, integritet og modstandsdygtighed

Betingelserne for støtteberettigelse og deltagelse finder anvendelse på de tildelingsprocedurer, der afholdes i forbindelse med gennemførelsen af programmet, hvis det er nødvendigt og hensigtsmæssigt for at bevare de operationelle EU-systemers sikkerhed, integritet og modstandsdygtighed, jf. artikel 24 i forordning (EU) 2021/696, idet der tages hensyn til målet om at fremme Unionens strategiske autonomi, navnlig med hensyn til teknologi, på tværs af centrale teknologier og værdikæder, samtidig med at en åben økonomi bevares.

Artikel 20

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

Hvor et tredjeland deltager i programmet i kraft af en afgørelse, der er vedtaget i henhold til en international aftale eller på grundlag af ethvert andet retligt instrument, skal tredjelandet give den ansvarlige anvisningsberettigede, OLAF, Den Europæiske Anklagemyndighed og Revisionsretten de fornødne rettigheder og den fornødne adgang, således at de fuldt ud kan udøve deres respektive beføjelser. Hvad angår OLAF, skal sådanne rettigheder omfatte retten til at foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013

Kapitel V

Forvaltning af programmet

Artikel 21

Forvaltningsprincipper

Forvaltningen af programmet bygger på følgende principper:

a)klar fordeling af opgaver og ansvarsområder mellem de enheder, der er involveret i gennemførelsen af programmet

b)relevansen af forvaltningsstrukturen for de særlige behov i forbindelse med programmet og foranstaltninger, alt efter hvad der er relevant

c)stærk kontrol med programmet, herunder kontrol med, at alle enheder nøje overholder budget, tidsplaner og præstationer inden for deres respektive roller og opgaver i overensstemmelse med denne forordning

d)gennemsigtig og omkostningseffektiv forvaltning

e)kontinuitet i tjenesterne og den nødvendige kontinuitet i infrastrukturen, herunder beskyttelse mod relevante trusler

f)systematisk og struktureret hensyntagen til behovene hos brugerne af de data, informationer og tjenester, der leveres af programmet, samt til den dermed forbundne videnskabelige og tekniske udvikling

g)en løbende indsats for at styre og mindske risici.

Artikel 22

Medlemsstaternes rolle

1.Medlemsstaterne bidrager med deres tekniske kompetence, kundskaber og bistand, navnlig på sikkerhedsområdet, eller, hvor det er relevant og muligt, ved at stille de data, oplysninger, tjenester og infrastrukturer, som de er i besiddelse af, eller som befinder sig på deres område, til rådighed for Unionen.

2.Om relevant sikrer medlemsstaterne sammenhæng og komplementaritet mellem programmet og deres genopretnings- og resiliensplaner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 44 .

3.Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre driften af programmet, bl.a. ved på det passende niveau at bistå med at erhverve og beskytte de frekvenser, der er nødvendige for programmet.

4.Medlemsstaterne og Kommissionen kan samarbejde om at øge udbredelsen af de tjenester, som programmet leverer.

5.På sikkerhedsområdet varetager medlemsstaterne de opgaver, der er omhandlet i artikel 42 i forordning (EU) 2021/696.

6.Medlemsstaterne skal opfylde deres operationelle behov for statslige tjenester.

Artikel 23

Kommissionens rolle

1.Kommissionen har det overordnede ansvar for gennemførelsen af programmet, herunder på sikkerhedsområdet, uden at det berører medlemsstaternes beføjelser på området for national sikkerhed. Kommissionen skal i overensstemmelse med denne forordning fastsætte programmets prioriteter og udvikling på linje med brugernes krav og overvåge gennemførelsen heraf, uden at det berører andre EU-politikker.

2.Kommissionen sikrer en klar fordeling af opgaver og ansvar mellem de forskellige enheder, der er involveret i programmet, og koordinerer aktiviteterne i disse enheder. Kommissionen sikrer også, at alle de bemyndigede enheder, der er involveret i gennemførelsen af programmet, beskytter Unionens interesser, sikrer forsvarlig forvaltning af Unionens midler og overholder finansforordningen og nærværende forordning.

3.Kommissionen gennemfører udbud, tildeler og underskriver de i artikel 15 omhandlede kontrakter i overensstemmelse med finansforordningen.

4.Kommissionen kan overdrage opgaver vedrørende programmet til agenturet og ESA ved indirekte forvaltning i overensstemmelse med deres respektive roller og ansvarsområder som fastsat i artikel 24 og 25. For at lette opfyldelsen af målene i artikel 3 og befordre det mest effektive samarbejde mellem de tre enheder kan Kommissionen indgå bidragsaftaler med hver enkelt enhed.

5.Uden at det berører de opgaver, der er tildelt kontrahenten, jf. artikel 15, stk. 2, agenturet eller andre bemyndigede enheder, sikrer Kommissionen, at udbredelsen og anvendelsen af de tjenester, der leveres af programmet, fremmes og maksimeres. Den sørger for komplementaritet, sammenhæng, synergier og forbindelser mellem programmet og andre EU-foranstaltninger og -programmer.

6.Kommissionen sikrer om nødvendigt sammenhæng mellem de aktiviteter, som gennemføres inden for rammerne af programmet, og de aktiviteter, der udføres på rumområdet på EU-plan, nationalt plan eller internationalt plan. Den støtter samarbejdet mellem medlemsstaterne og fremmer, når det er relevant i forhold til programmet, konvergens mellem deres teknologiske kapacitet og udvikling på rumområdet.

7.Kommissionen underretter det programudvalg, der er omhandlet i artikel 42, stk. 1, om de foreløbige og endelige resultater af evalueringen af alle udbud og alle kontrakter, herunder underentrepriser, med offentlige og private enheder.

Artikel 24

Agenturets rolle

1.Agenturets opgave er gennem Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse at sikre sikkerhedsgodkendelse af den statslige infrastruktur og statslige tjenester i overensstemmelse med afsnit V, kapitel II, i forordning (EU) 2021/696.

2.Kommissionen kan ved hjælp af en eller flere bidragsaftaler overdrage agenturet følgende opgaver:

a)driften af programmets statslige infrastruktur

b)den statslige infrastrukturs driftssikkerhed, herunder risiko- og trusselsanalyse, sikkerhedsovervågning, navnlig fastsættelse af tekniske specifikationer og driftsprocedurer, og overvågning af deres overholdelse af de generelle sikkerhedskrav, der er omhandlet i artikel 27, stk. 2.

c)levering af statslige tjenester

d)forvaltning af de i artikel 15 omhandlede kontrakter efter tildeling og underskrivelse

e)overordnet koordinering af brugerrelaterede aspekter af de statslige tjenester i tæt samarbejde med medlemsstaterne, relevante EU-agenturer, EU-Udenrigstjenesten og andre enheder

f)udførelse af aktiviteter i forbindelse med udbredelsen af tjenester, der tilbydes af programmet, uden at påvirke de aktiviteter, der udføres af kontrahenten, jf. artikel 15, stk. 2, i henhold til de i artikel 15 omhandlede kontrakter.

3.Uanset finansforordningens artikel 62, stk. 1, og med forbehold af Kommissionens vurdering af beskyttelsen af Unionens interesser kan agenturet ved hjælp af bidragsaftaler overdrage specifikke aktiviteter til andre enheder inden for deres respektive kompetenceområder på de betingelser for indirekte forvaltning, der gælder for Kommissionen.

4.Når aktiviteter overdrages til agenturet, skal der sikres passende finansielle, menneskelige og administrative ressourcer til gennemførelsen heraf. Med henblik herpå kan Kommissionen afsætte en del af budgettet til de aktiviteter, der overdrages til agenturet, til finansiering af de menneskelige ressourcer, der er nødvendige for deres gennemførelse.

Artikel 25

ESA's rolle

1.ESA kan, såfremt Unionens interesser beskyttes, få overdraget følgende opgaver inden for sit fagområde:

a)tilsynet med de udviklings- og valideringsaktiviteter, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra a), og som gennemføres inden for rammerne af de i artikel 15 omhandlede kontrakter, og som sikrer koordinering mellem de opgaver og det budget, som ESA har fået overdraget i henhold til denne artikel, og ESA's eventuelle egne indtægter, der stilles til rådighed for programmet eller den kontrahent, der er omhandlet i artikel 15, stk. 2, på vilkår og betingelser, der aftales i de bidragsaftaler, der er omhandlet i artikel 23, stk. 4

b)teknisk ekspertbistand til Kommissionen, bl.a. til forberedelse af programmets tekniske aspekter

c)støtte til evaluering af kontrakter i henhold til artikel 15.

2.ESA kan på grundlag af en af Kommissionen foretaget vurdering få overdraget andre opgaver alt efter programmets behov — navnlig rumbaserede opgaver og dertil knyttede jordsegmenter i den europæiske kvantekommunikationsinfrastruktur — forudsat at disse opgaver ikke duplikerer aktiviteter, der udøves af andre enheder inden for rammerne af programmet, og at de tilsigter at forbedre effektiviteten for så vidt angår gennemførelsen af programmets aktiviteter.

Kapitel VI

Programmets sikkerhed

Artikel 26

Generelle sikkerhedsprincipper

Artikel 33 i forordning (EU) 2021/696 finder anvendelse på dette program.

Artikel 27

Forvaltning af sikkerhedsanliggender

1.Kommissionen garanterer inden for sit kompetenceområde og med støtte fra agenturet et højt sikkerhedsniveau, navnlig for så vidt angår:

a)beskyttelse af infrastruktur, både på jorden og i rummet, levering af tjenester, navnlig mod fysiske og cyberrelaterede angreb, herunder interferens af datastrømme

b)kontrol med og forvaltning af overførsel af teknologi

c)udvikling og bevarelse inden for Unionen af de erhvervede kompetencer og kundskaber

d)beskyttelse af følsomme ikkeklassificerede og klassificerede informationer.

2.Med henblik på nærværende artikels stk. 1 sikrer Kommissionen, at der foretages en risiko- og trusselsanalyse for den statslige infrastruktur, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2. Ud fra denne analyse fastlægger den ved hjælp af gennemførelsesretsakter de generelle sikkerhedskrav. I den forbindelse tager Kommissionen hensyn til disse kravs betydning for den pågældende statslige infrastrukturs funktion, navnlig for så vidt angår omkostninger, risikostyring og tidsplan, og sikrer, at det generelle sikkerhedsniveau ikke sænkes, at udstyrets funktion ikke undergraves, og at der tages hensyn til cybersikkerhedsrisici. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 42, stk. 2.

3.Artikel 34, stk. 3-7, i forordning (EU) 2021/696 finder anvendelse på dette program. I denne forordning læses udtrykket "komponent" i artikel 34 i forordning (EU) 2021/696 som "statslig infrastruktur", og alle henvisninger til artikel 34, stk. 2, i forordning (EU) 2021/696 forstås som henvisninger til nærværende artikels stk. 2.

Artikel 28

Sikkerheden ved de implementerede systemer og tjenester

I de tilfælde, hvor systemernes drift eller leveringen af statslige tjenester vil kunne berøre Unionens eller medlemsstaternes sikkerhed, anvendes de i afgørelse (FUSP) XXX fastlagte procedurer.

Artikel 29

Sikkerhedsgodkendelsesmyndighed

Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse, der blev etableret under agenturet ved artikel 72, stk. 1, i forordning (EU) 2021/696, er sikkerhedsgodkendelsesmyndighed for programmets statslige infrastrukturer.

Artikel 30

Generelle principper for sikkerhedsgodkendelse

Sikkerhedsgodkendelsesaktiviteter i forbindelse med programmet gennemføres i overensstemmelse med principperne i artikel 37, litra a)-j), i forordning (EU) 2021/696. I denne forordning læses udtrykket "komponent" i artikel 37 i forordning (EU) 2021/696 som "statslig infrastruktur", og alle henvisninger til artikel 34, stk. 2, i forordning (EU) 2021/696 forstås som henvisninger til nærværende forordnings artikel 27, stk. 2.

Artikel 31

Opgaver for og sammensætning af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse

1.Artikel 38, med undtagelse af stk. 2, litra c)-f), og stk. 3, litra b), og artikel 39 i forordning (EU) 2021/696 finder anvendelse på dette program.

2.Ud over stk. 1 kan repræsentanter for den kontrahent, der er omhandlet i denne forordnings artikel 15, stk. 2, undtagelsesvis indbydes til at deltage i Komitéen for Sikkerhedsgodkendelses møder som observatører i spørgsmål, der direkte vedrører den pågældende kontrahent.

Artikel 32

Afstemningsregler for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse

Artikel 40 i forordning (EU) 2021/696 finder anvendelse på afstemningsreglerne i Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse.

Artikel 33

Kommunikation og virkningerne af beslutninger truffet af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse

1.Artikel 41, stk. 1-4, i forordning (EU) 2021/696 finder anvendelse på beslutninger truffet af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse. I denne forordning læses udtrykket "komponent" i artikel 41 i forordning (EU) 2021/696 som "statslig infrastruktur".

2.Tidsplanen for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelses arbejde må ikke påvirke tidsplanen for aktiviteterne i arbejdsprogrammet, jf. artikel 37, stk. 1.

Artikel 34

Medlemsstaternes rolle i forbindelse med sikkerhedsgodkendelse

Artikel 42 i forordning (EU) 2021/696 finder anvendelse på dette program.

Artikel 35

Beskyttelse af klassificerede informationer

1.Artikel 43 i forordning (EU) 2021/696 finder anvendelse på klassificerede informationer i forbindelse med dette program.

2.Klassificerede informationer, der genereres af ESA i forbindelse med de opgaver, den er blevet pålagt i henhold til artikel 25, stk. 1 og 2, betragtes som EU-klassificerede informationer i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 45 og Rådets afgørelse 2013/488/EU 46 , som er udarbejdet under Kommissionens myndighed.

Kapitel VII

Internationale forbindelser

Artikel 36

 Tredjelandes og internationale organisationers deltagelse i programmet

1.I overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i en særaftale indgået i overensstemmelse med artikel 218 i TEUF om et tredjelands deltagelse i ethvert EU-program, er programmet åbent for deltagelse af medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), som er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), samt af følgende tredjelande:

a)tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og associeringsrådsafgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem Unionen og de pågældende lande

b)lande omfattet af den europæiske naboskabspolitik i overensstemmelse med de generelle principper og generelle vilkår og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og associeringsrådets afgørelser eller i lignende aftaler, og i overensstemmelse med de særlige betingelser, der er fastsat i aftaler mellem Unionen og disse lande

c)andre tredjelande end dem, der er omfattet af litra a) og b).

2.Programmet er åbent for deltagelse af internationale organisationer i overensstemmelse med aftaler indgået i overensstemmelse med artikel 218 i TEUF.

3.Den særaftale, der er omhandlet i stk. 1 og 2:

a)skal sikre en rimelig balance for så vidt angår bidrag fra og fordele for det tredjeland eller den internationale organisation, som deltager i EU-programmerne

b)skal fastsætte betingelserne for deltagelse i programmerne, herunder beregningen af finansielle bidrag til de enkelte programmer, og deres administrationsomkostninger

c)må ikke indrømme et tredjeland eller en international organisation beslutningskompetence med hensyn til EU-programmet

d)garantere Unionen ret til at sikre forsvarlig økonomisk forvaltning og til at beskytte sine finansielle interesser

e)med forbehold af de forpligtelser, der følger af eksisterende aftaler, som Unionen har indgået, navnlig med hensyn til brugsretten til frekvenser.

4.Uden at det berører betingelserne i stk. 1, 2 og 3, og af hensyn til sikkerheden kan Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastsætte yderligere krav til tredjelandes og internationale organisationers deltagelse i programmet, i det omfang det er foreneligt med de eksisterende aftaler, der er omhandlet i stk. 1 og 2. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 42, stk. 2.

Artikel 37

Tredjelandes og internationale organisationers adgang til statslige tjenester

Tredjelande og internationale organisationer kan få adgang til statslige tjenester, såfremt:

a)de i overensstemmelse med artikel 218 i TEUF indgår en aftale, der fastsætter vilkår og betingelser for adgangen til statslige tjenester

b)de er i overensstemmelse med artikel 43, stk. 1, i forordning (EU) 2021/696.

I denne forordning forstås henvisningerne til "programmet" i artikel 43, stk. 1, i forordning (EU) 2021/696 som henvisninger til "programmet", der er oprettet ved nærværende forordning.

Kapitel VIII

Programmering, overvågning, evaluering og kontrol

Artikel 38

Programmering, overvågning og rapportering

1.Programmet gennemføres ved hjælp af det arbejdsprogram, der er omhandlet i finansforordningens artikel 110. Arbejdsprogrammet skal fastsætte de foranstaltninger og det tilhørende budget, som kræves for at opfylde programmets mål, og om relevant fastsætte det samlede beløb, der er afsat til blandingsoperationer. Arbejdsprogrammet skal supplere arbejdsprogrammet for GOVSATCOM-komponenten i Unionens rumprogram, jf. artikel 100 i forordning (EU) 2021/696.

Kommissionen vedtager arbejdsprogrammet ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 42, stk. 2.

2.Indikatorer til rapportering om programmets fremskridt hen imod opnåelsen af de i artikel 3 fastlagte generelle og specifikke måler fastsat i bilaget.

3.Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 43 for om nødvendigt at ændre bilaget for så vidt angår indikatorerne og for at supplere denne forordning med bestemmelser om oprettelse af en overvågnings- og evalueringsramme.

4.Hvis det er påkrævet i særligt hastende tilfælde, anvendes proceduren i artikel 44 på delegerede retsakter vedtaget i henhold til nærværende artikel.

5.Præstationsrapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og resultater indsamles effektivt, virkningsfuldt og rettidigt.

I dette øjemed pålægges modtagere af EU-finansiering og, hvor det er hensigtsmæssigt, medlemsstaterne forholdsmæssige rapporteringskrav.

6.Med henblik på stk. 2 er modtagere af EU-finansiering forpligtet til at fremlægge relevante oplysninger. De data, der er nødvendige for at verificere præstationen, skal indsamles effektivt, virkningsfuldt og rettidigt.

Artikel 39

Evaluering

1.Kommissionen foretager evalueringer af programmet så betids, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen.

2.Senest den [DATE 3 YEARS AFTER THE ENTRY INTO FORCE] og derefter hvert fjerde år evaluerer Kommissionen gennemførelsen af programmet. Den skal vurdere:

a)udførelsen af de tjenester, der er leveret under programmet

b)udviklingen i behovene hos brugerne af programmet.

Om relevant ledsages evalueringen af et passende forslag.

3.Evalueringen af programmet skal tage hensyn til resultaterne af den evaluering af GOVSATCOM-komponenten i Unionens rumprogram, der er foretaget i overensstemmelse med artikel 102 i forordning (EU) 2021/696.

4.Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget resultaterne af evalueringerne og sine bemærkninger hertil.

5.De enheder, der deltager i gennemførelsen af denne forordning, meddeler Kommissionen de data og informationer, der er nødvendige for evalueringen omhandlet i stk. 1.

6.To år efter opnåelsen af fuld operationel kapacitet og derefter hvert andet år udarbejder agenturet i samråd med relevante interessenter en markedsrapport om programmets indvirkning på EU's kommercielle satellitindustri med henblik på at sikre den mindst mulige indvirkning på konkurrencen og opretholdelsen af incitamenter til innovation.

Artikel 40

Revisioner

Revision af anvendelsen af EU-bidrag ved personer eller enheder, herunder andre personer eller enheder end dem, som er blevet det pålagt af EU's institutioner eller organer, udgør grundlaget for den generelle sikkerhed, jf. finansforordningens artikel 127.

Artikel 41

Beskyttelse af personoplysninger og privatliv

Enhver behandling af personoplysninger inden for rammerne af udførelsen af de opgaver og aktiviteter, der er omfattet af nærværende forordning, bl.a. af Agenturet, foregår i overensstemmelse med den relevante lovgivning om beskyttelse af personoplysninger, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 47 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 48 .

Kapitel IX

Delegering og gennemførelsesforanstaltninger

Artikel 42

Udvalgsprocedure

1.Kommissionen bistås af det programudvalg, der er nedsat ved artikel 107 i forordning (EU) 2021/696, i GOVSATCOM-konfigurationen. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

Med henblik på vedtagelsen af de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i denne forordnings artikel 5, stk. 3, og artikel 27, stk. 2, mødes det udvalg, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit, i den sikkerhedskonfiguration, der er defineret i artikel 107, stk. 1, litra e), i forordning (EU) 2021/696.

2.Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

3.Afgiver programudvalget ikke nogen udtalelse om udkastet til gennemførelsesretsakt som omhandlet i denne forordnings artikel 27, stk. 2, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 finder anvendelse.

Artikel 43

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 38, tillægges Kommissionen frem til den 31. december 2028.

3.Den i artikel 38 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 38 træder kun i kraft, hvis hverken Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis både Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist har meddelt Kommissionen, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 44

Hasteprocedure

1.Delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne artikel træder i kraft straks og finder anvendelse, så længe der ikke er gjort indsigelse i henhold til stk. 2. I meddelelsen til Europa-Parlamentet og Rådet af en delegeret retsakt anføres begrundelsen for anvendelse af hasteproceduren.

2.Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 43, stk. 6, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.

Kapitel X

Overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser

Artikel 45

Information, kommunikation og offentlig omtale

1.Modtagere af EU-finansiering skal anerkende denne finansierings oprindelse og sikre synlighed af EU-finansieringen, navnlig når de promoverer tiltagene og deres resultater, ved at give sammenhængende, effektive og forholdsmæssige målrettede oplysninger til forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.

2.Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende programmet og vedrørende de opnåede resultater.

3.De finansielle midler, der er tildelt programmet, skal også bidrage til formidling af Unionens politiske prioriteter, for så vidt som disse prioriteter vedrører målene omhandlet i artikel 3.

Artikel 46

Tjenesternes kontinuitet efter 2027

Om nødvendigt kan der opføres bevillinger på Unionens budget ud over 2027 til dækning af de udgifter, som er nødvendige for at opfylde de i artikel 3 omhandlede mål, til forvaltning af foranstaltninger, som ikke er afsluttet senest ved programmets afslutning, samt udgifter til dækning af kritiske operationelle aktiviteter og levering af tjenester.

Artikel 47

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den […].

På Europa-Parlamentets vegne    På Rådets vegne

Formand    Formand

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME 

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af EU-programmet for sikker konnektivitet

1.2.Berørt(e) politikområde(r) 

Unionens rumpolitik

1.3.Forslaget/initiativet vedrører: 

en ny foranstaltning 

 en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 49  

 en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

 en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning 

1.4.Mål

1.4.1.Generelt/generelle mål

Programmets overordnede mål er at etablere et sikkert og uafhængigt rumbaseret konnektivitetssystem til levering af garanteret og modstandsdygtig satellitkommunikation, navnlig med henblik på:

a)    at sikre, at statslige brugere har adgang til sikre og omkostningseffektive satellitkommunikationstjenester på længere sigt, som støtter beskyttelse af kritisk infrastruktur, overvågning, eksterne foranstaltninger, krisestyring og anvendelsesformål, der er af afgørende betydning for økonomien, miljøet, sikkerheden og forsvaret, og derigennem at øge medlemsstaternes modstandsdygtighed, jf. artikel 7, stk. 1

b)    at give den private sektor mulighed for at levere kommercielle tjenester, jf. artikel 7, stk. 2.

1.4.2.Specifikt/specifikke mål

Programmet har følgende specifikke mål:

a)    at forbedre modstandsdygtigheden i Unionens kommunikationstjenester ved at udvikle, opbygge og drive en multiorbital konnektivitetsinfrastruktur, som løbende afpasses til udviklingen i efterspørgslen efter satellitkommunikation, samtidig med at der tages hensyn til medlemsstaternes eksisterende og fremtidige aktiver, der anvendes inden for rammerne af GOVSATCOM-komponenten i Unionens rumprogram, som blev oprettet ved forordning (EU) 2021/696

b)    at bidrage til cyberrobustheden gennem proaktivt og reaktivt forsvar mod cybertrusler og elektromagnetiske trusler og operationel cybersikkerhed og at integrere rumsegmentet og det dertil knyttede jordsegment i den europæiske kvantekommunikationsinfrastruktur for at muliggøre sikker transmission af kryptografinøgler

c)    at bidrage til cyberrobustheden gennem proaktivt og reaktivt forsvar mod cybertrusler og elektromagnetiske trusler og operationel cybersikkerhed og at integrere rumsegmentet og det dertil knyttede jordsegment i den europæiske kvantekommunikationsinfrastruktur for at muliggøre sikker transmission af kryptografinøgler

d)    at forbedre og udvide kapaciteten og tjenesterne i andre komponenter i Unionens rumprogram

e)    at tilskynde til ibrugtagning af innovative og disruptive teknologier og mobilisere New Space-erhvervslivet og

f)    at muliggøre den videre udvikling af højhastighedsbredbånd og uafbrudt konnektivitet i hele Unionen, eliminere zoner uden dækning og øge kontinuitetsgraden på tværs af medlemsstaternes områder samt at muliggøre konnektivitet over geografiske områder af strategisk interesse uden for Unionen.

1.4.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgrupperne.

Medlemsstaternes regeringer og EU-institutionerne bør drage fordel af robuste, globale, garanterede og fleksible satellitkommunikationsløsninger, der dækker deres skiftende behov. 

EU's satellitkommunikationsindustri vil drage fordel af det langsigtede engagement og sikkerhedsgodkendelse på EU-plan. Med EU som langsigtet ankerkunde for statslige tjenester styrkes satellitkommunikationsindustriens forretningsmæssige grundlag og risiciene mindskes, således at de får bedre adgang til finansiering og i sidste ende bliver mere konkurrencedygtige.

De europæiske borgere vil direkte og indirekte drage fordel af de forskellige sikkerhedsaktørers øgede driftsmæssige effektivitet.

1.4.4.Resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til overvågning af fremskridt og resultater.

Specifikt mål nr. 1: at forbedre modstandsdygtigheden i Unionens kommunikationstjenester ved at udvikle, opbygge og drive en multiorbital konnektivitetsinfrastruktur, som løbende afpasses til udviklingen i efterspørgslen efter satellitkommunikation, samtidig med at der tages hensyn til medlemsstaternes eksisterende og fremtidige aktiver, der anvendes inden for rammerne af GOVSATCOM-komponenten i Unionens rumprogram, som blev oprettet ved forordning (EU) 2021/696

Indikator 1: Medlemsstaternes regeringer og EU-institutionerne kan få adgang til det første sæt offentlige tjenester i 2025 med fuld kapacitet i 2027

Indikator 2: Tjenesternes tilgængelighed

Indikator 3: Fuldstændig integrering af eksisterende kapacitet fra EU-puljen via integration af GOVSATCOM's jordbaserede infrastruktur

Indikator 4: Nedbringelse af det årlige antal større afbrydelser i telekommunikationsnettene i medlemsstaterne takket være det sikre konnektivitetssystem

Indikator 5: Brugernes tilfredshed med det sikre konnektivitetssystems ydeevne

Specifikt mål nr. 2: at bidrage til cyberrobustheden gennem proaktivt og reaktivt forsvar mod cybertrusler og elektromagnetiske trusler og operationel cybersikkerhed og at integrere rumsegmentet og det dertil knyttede jordsegment i den europæiske kvantekommunikationsinfrastruktur for at muliggøre sikker transmission af kryptografinøgler

Indikator 1: Systemet opnår sikkerhedsgodkendelse, der gør det muligt for tjenestegrenene at videregive EU's klassificerede informationer (EUCI) op til en bestemt klassifikationsgrad og de nationale klassificerede informationer fra EU-medlemsstater af tilsvarende klassifikationsgrad i overensstemmelse med principperne i Rådets afgørelse (2013/488/EU) om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EUCI

Indikator 2: Integrering af EuroQCI's ruminfrastruktur baseret på den bedst egnede tekniske løsning

Specifikt mål nr. 3: at forbedre og udvide kapaciteten og tjenesterne i andre komponenter i Unionens rumprogram

Indikator 1: Antal nyttelaster, der betjener andre komponenter i Unionens rumprogram

Specifikt mål nr. 4: at tilskynde til implementering af innovative og disruptive teknologier, navnlig ved at udnytte New Space-industrien

Indikator 1: Antal nystartede virksomheder, SMV'er og midcap-selskaber, der deltager i udviklingen af infrastrukturen

Specifikt mål nr. 5: at muliggøre den videre udvikling af højhastighedsbredbånd og uafbrudt konnektivitet i hele Unionen, eliminere zoner uden dækning og øge kontinuitetsgraden på tværs af medlemsstaternes områder samt at muliggøre konnektivitet over geografiske områder af strategisk interesse uden for Unionen

Indikator 1: Hastigheden i kommercielt satellitbaseret bredbånd

Indikator 2: Antal potentielle brugere af ny kommerciel satellitkommunikation i EU's landdistrikter og i geografiske områder af strategisk interesse

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet 

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

De opgaver, der er nødvendige for at gennemføre programmet, vil kræve:

— indgåelse af en koncessionskontrakt eller en blandet kontrakt med erhvervslivet, som vælges i overensstemmelse med udbudsproceduren i finansforordningens afsnit VII

— udvikling og ibrugtagning af systemet

— udnyttelse af tjenester, hvorved medlemsstaternes regeringer og EU-institutionerne kan få adgang til det første sæt offentlige tjenester i 2025 med fuld kapacitet i 2027

— integrering med GOVSATCOM-centrene i 2025

— sikkerhedsgodkendelse i 2027, der gør det muligt for tjenestegrenene at videregive EU's klassificerede informationer (EUCI) op til en bestemt klassifikationsgrad og de nationale klassificerede informationer fra EU-medlemsstater af tilsvarende klassifikationsgrad i overensstemmelse med principperne i Rådets afgørelse (2013/488/EU) om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EUCI

— det nødvendige personale i Europa-Kommissionen til at forvalte programmet og effektivt at overvåge arbejdet i de forskellige agenturer, navnlig i agenturet

det nødvendige personale og budget for agenturet for på korrekt vis at gennemføre de forskellige foranstaltninger, som agenturet i henhold til programmet skal varetage.

1.5.2.Merværdien ved et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effektivitet eller komplementaritet). Ved "merværdien ved et EU-tiltag" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis

Programmet vil sikre garanteret adgang til sikker satellittelekommunikation. Det vil således bidrage indirekte til EU's sikkerhedsmæssige interesser. I medlemsstaterne vil initiativet bl.a. støtte civilbeskyttelse, politi, organer med ansvar for den offentlige sikkerhed samt grænse- og kystvagter. På EU-plan vil det lette arbejdet for EU's agenturer, såsom Frontex og EMSA, og øge effektiviteten af civilbeskyttelse og humanitære interventioner i EU og på verdensplan.

Etableringen af forvaltning på EU-plan, der kan fungere som løftestang for sikre og avancerede satellitkommunikationstjenester for alle nationale og europæiske sikkerhedsaktører, vil bidrage til en mere effektiv og selvstændig EU-reaktion på risici og trusler, lige fra cyberangreb og hybridtrusler til naturkatastrofer, til nye sikre, statslige anvendelsesscenarier af satellitkommunikation og stigende globale behov.

Der er intet rentabelt forretningsmæssigt grundlag for, at EU's private rumsektor kan udvikle systemet uden statslig medvirken. Investeringerne i FoU vil bidrage til EU's industrielle konkurrenceevne.

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art

Erfaringer fra forvaltningen af Unionens ruminitiativer og -programmer:

i) Offentligt/privat partnerskab (OPP)

Ved starten af Galileoprogrammet overvejede man en OPP-model for gennemførelsen.

ii) Forvaltning

Forvaltningsstrukturen for andre EU-ruminitiativer har vist, at EUSPA er bedst egnet til at varetage de opgaver, der er forbundet med gennemførelsen af sådanne initiativer, mens ESA er bedst rustet til at støtte udviklings- og valideringsfaserne.

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

Programmet har samme mål som andre EU-programmer såsom Horisont Europa oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695, programmet for et digitalt Europa oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/694, Connecting Europe-faciliteten oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1153 og navnlig Unionens rumprogram oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/696.

På grund af programmets konsekvenser for Unionens og medlemsstaternes sikkerhed deler programmet også mål og principper med Den Europæiske Forsvarsfond, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets forordning (EU) 2021/697.

På grund af programmets globale dækning deler det også mål og principper med instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa, der blev oprettet ved forordning (EU) 2021/947.

1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling

Finansieringen af initiativet over Unionens budget er baseret på bidraget fra midlerne fra følgende eksisterende EU-programmer, som har lignende mål som dette initiativ:

— EU's rumprogram

— programmet for et digitalt Europa

— Connecting Europe-faciliteten

— Den Europæiske Forsvarsfond

— instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — stødpude til nye udfordringer og prioriteter

En del af finansieringen er også sikret via de midler, der er til rådighed inden for margenerne for udgiftsområde 1 og 5 i den flerårige finansielle ramme for 2021-2027.

Programmet suppleres desuden af finansiering, der gennemføres under Horisont Europa-programmet, Unionens rumprogram og instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde.

1.6.Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger

 Begrænset varighed

   Gældende fra 01-01-2023 til 31-12-2027

   Finansielle virkninger fra 2023 til 2027 for forpligtelsesbevillinger og fra 2023 til 2030 for betalingsbevillinger.

 Ubegrænset varighed

Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ.

derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.7.Planlagt(e) forvaltningsmetode(r) 50   

 Direkte forvaltning ved Kommissionen

i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer 

   i forvaltningsorganerne 

 Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne 

 Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

internationale organisationer og deres agenturer (angives nærmere)

Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

offentligretlige organer

privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, i det omfang de har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke foranstaltninger i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er anført i den relevante basisretsakt

Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

De forskellige aktører i forvaltningen vil få følgende ansvarsområder:

i) Kommissionen har det overordnede ansvar for gennemførelsen af programmet, herunder på sikkerhedsområdet, uden at det berører medlemsstaternes beføjelser på området for national sikkerhed.

ii) Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet (med placering i Prag) vil have følgende ansvarsområder:

— driften af programmets statslige infrastruktur

— den statslige infrastrukturs driftssikkerhed, herunder risiko- og trusselsanalyse og sikkerhedsovervågning

— levering af statslige tjenester

— forvaltning af koncessionen eller den blandede kontrakt

— overordnet koordinering af brugerrelaterede aspekter af de statslige tjenester i tæt samarbejde med medlemsstaterne, relevante EU-agenturer, EU-Udenrigstjenesten og andre enheder

— udførelse af aktiviteter i forbindelse med udbredelsen af tjenester, der tilbydes af programmet

iii) Den Europæiske Rumorganisation (ESA) vil med forbehold af tilpasninger af sin interne beslutningsproces, der gør det muligt at beskytte EU's interesser, få følgende opgaver:

— udviklings- og valideringsaktiviteter inden for rammerne af gennemførelseskontrakter

— levering af teknisk ekspertbistand til Kommissionen, herunder med henblik på udarbejdelse af de tekniske aspekter af programmet

— evaluering af gennemførelseskontrakterne.

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering 

Angiv hyppighed og betingelser.

Overvågningen af initiativet bør omfatte følgende aspekter:

   Gennemførelse: Implementering af infrastruktur i henhold til de kontraktlige ordninger. Der vil blive fastsat driftsmæssige mål for hver fase af OPP'ets implementering af infrastruktur med tilhørende centrale resultatindikatorer, som også bør afspejles i de kontraktlige ordninger. KPI'erne vil blive defineret på grundlag af operationelle og sikkerhedsmæssige krav og vil blive overvåget af Kommissionen. Gennemførelsesretsakter vil yderligere definere kravene til tjenesteporteføljen, leveringen af statslige tjenesteydelser, de generelle sikkerhedskrav og arbejdsprogrammet.

   Anvendelse: Udførelsen af de tjenester, der leveres inden for rammerne af initiativet, og udviklingen i behovene hos brugerne af initiativet. Konkret målt ved hjælp af nedenstående indikatorer:

   — global dækning

   — tjenesternes tilgængelighed

   — latenstid

   — antal brugere

   — mængden af anvendte data (dvs. at systemet anvendes, og kapaciteten er korrekt dimensioneret)

Indikatorerne vil blive målt årligt.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er) 

2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

Kommissionen får det overordnede ansvar for gennemførelsen af programmet, herunder på sikkerhedsområdet, uden at det berører medlemsstaternes beføjelser på området for national sikkerhed.

ESA og EUSPA vil af Kommissionen få til opgave at bidrage til en forsvarlig gennemførelse med hensyn til henholdsvis udviklings- og valideringsaktiviteter og udnyttelsesaktiviteter. Desuden vil EUSPA udføre sikkerhedsgodkendelsen af den statslige infrastruktur og statslige tjenester i overensstemmelse med afsnit V, kapitel II, i forordning (EU) 2021/696.

Betalingsvilkårene bør fortsat ligne vilkårene i de foregående FFR: betalingsoverslaget udarbejdes af agenturerne og kontrolleres af Kommissionen (navnlig med hensyn til det samlede delegerede rammebeløb), og betalingen sker regelmæssigt for at give de bemyndigede organer mulighed for effektivt at forvalte udbud og undgå regnskabsproblemer. Kommissionen beholder kontrollen, når den godkender en betaling, navnlig den juridiske ret til at nedsætte beløbet, såfremt efterspørgslen og dermed betalingsoverslaget anses for at være uforholdsmæssigt højt sat.

Den kontrolstrategi, som vil blive fastlagt i bidragsaftalerne, vil bygge på den erfaring, der er opnået i den foregående FFR, navnlig kvartalsvis rapporteringsprocedure (der omfatter rapportering om programmer, finansiering og risikostyring) og de forskellige bestyrelser (f.eks. indkøbsbestyrelser) samt møder. Den fremtidige kontrolstrategi vil afhænge af definitionen af alle risici, som programmet kan udsættes for, og vil tage hensyn til deres relative betydning og potentielle virkninger for programmet. Denne organiseringsmåde med hensyn til kontrol har vist sig at være effektiv for de vigtigste foranstaltninger (Galileo, EGNOS og Copernicus) som anført i deres respektive midtvejsevalueringer.

2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

Konstaterede risici:

Teknologiske risici: Anvendelse af den nyeste teknologi, som endnu ikke er valideret, og hvis specifikationer er under løbende udvikling.

Risici for erhvervsgrenen: Etablering og opgradering af infrastrukturen kan involvere mange aktører fra erhvervsgrenen i flere lande, og deres indbyrdes samarbejdet skal koordineres effektivt for at kunne udvikle systemer, der er pålidelige og fuldt integrerede, især med hensyn til sikkerhed.

Risici knyttet til tidsplanen: Eventuelle forsinkelser af gennemførelsen bringer muligheden for at løse opgaven i fare og må forventes at føre til omkostningsoverskridelser.

Forvaltningsmæssige risici: Forvaltningen af programmet fordrer samarbejde mellem forskellige enheder og en tilpas grad af stabilitet og tilrettelæggelse. Der skal desuden tages hensyn til holdningsforskelle blandt de forskellige aktører og nærmere bestemt mellem medlemsstaterne om flere betydningsfulde spørgsmål. Der skal i denne sammenhæng overvejes en fordeling af visse risici, bl.a. de finansielle og sikkerhedsrelaterede risici, blandt de aktører, som bedst er i stand til at bære dem.

Finansielle risici: Den finansielle risiko er forbundet med utilstrækkelig finansiering fra medlemsstaterne og fra den private sektor. Denne risiko vil blive kendt i løbet af udbudsproceduren, inden der drages konklusioner om eventuelle udgifter i forbindelse med gennemførelsen af programmet.

Intern kontrol:

GD DEFIS' generelle interne kontrolsystem bygger på forskellige kvartalsrapporter fra de bemyndigede enheder. Disse rapporter efterfølges af målrettede gennemgange for at sikre, at planlægningen overholdes, og for at løse eventuelle tekniske vanskeligheder, skal disse gennemgange omfatte en opfølgning af de risici, der er forbundet med programmets gennemførelse. I tillæg hertil foretager GD DEFIS efterfølgende gennemgange for at sikre forsvarlig økonomisk forvaltning af de bemyndigede enheder.

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning) 

Hovedparten af programmets budget forvaltes af agenturet og ESA gennem bidragsaftaler. På baggrund af historiske data anslår Kommissionen, at de samlede kontrolomkostninger for alle de bemyndigede enheder udgør under 1 % af de forvaltede midler. Gennemførelsesorganernes omkostninger anslås på grundlag af den foregående periode til mellem 5 og 10 %.

Den forventede risiko for fejl på i forbindelse med betaling og ved regnskabsafslutning er begrænset set i lyset af ordningen for offentlige udbud: Kommissionen uddelegerer gennemførelsen af udbuddene til enten agenturet eller ESA under en FFR, og disse organer aflægger kvartalsrapport om faktiske og forventede udbud inden for grænserne af de uddelegerede beløb. 

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder 

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.

De bidragsaftaler, der som følge af denne forordningen indgås med tredjeparter, vil sandsynligvis skulle indeholde krav om tilsyn og finanskontrol udøvet af Kommissionen eller dennes befuldmægtigede repræsentant og om revision foretaget af Revisionsretten eller OLAF, såfremt det af EU skønnes nødvendigt, evt. ved aflæggelse af kontrolbesøg.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER 

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet 

·Eksisterende budgetposter (se tabellen under afsnit 3.2)

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Budgetpost

Udgiftens

art

Bidrag

Nummer

OB/IOB 51

fra EFTA-lande 52

fra kandidatlande 53

fra tredjelande

iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b)

[XX.YY.YY.YY]

OB/IOB

JA/NEJ

JA/NEJ

JA/NEJ

JA/NEJ

·Nye budgetposter, som der anmodes om

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Budgetpost

Udgiftens

art

Bidrag

Nummer

OB/IOB

fra EFTA-lande

fra kandidatlande

fra tredjelande

iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b)

1

04.0301

Opdelte

NEJ

NEJ

NEJ

NEJ

5

13.05

Opdelte

NEJ

NEJ

NEJ

NEJ

6

14.07

Opdelte

NEJ

NEJ

NEJ

NEJ

3.2.Finansieringskilder til EU-programmet for sikker konnektivitet

3.2.1.Øremærkning under eksisterende programmer

Rumprogrammet

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

I alt

04.0101.03 støtte til rumprogrammet

0,900

0,550

0,300

0,300

0,300

0,300

0,450

3,100

04.0201 Galileo/EGNOS

1,325

1,325

04.0203 GOVSATCOM/SSA

18,448

24,641

39,472

41,826

40,435

26,708

26,132

217,662

Rummet i alt

20,673

25,191

39,772

42,126

40,735

27,008

26,582

222,087

Horisont Europa — klyngen "Digital. Industri og rummet"

86,000

86,000

86,000

86,000

86,000

430,000

NDICI — Et globalt Europa"

50,000

50,000

50,000

150,000

Samlet øremærkning

20,673

25,191

125,772

128,126

176,735

163,008

162,582

802,087

3.2.2.Kilde til finansiering af bevillinger under det nye EU-program for sikker konnektivitet

Bidrag fra rumprogrammet

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

I alt

Støtte til Galileo/EGNOS

0,250

0,200

0,200

0,200

0,050

0,900

Galileo/EGNOS

80,000

80,000

97,013

257,013

Galileo/EGNOS i alt

0,250

0,200

80,200

80,200

97,063

257,913

Bidrag fra CEF

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

I alt

Digital del

50,000

50,000

50,000

50,000

200,000

Bidrag fra DEP

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

I alt

DEP 54  

88,000

88,000

88,000

88,000

88,000

440,000

Bidrag fra Den Europæiske Forsvarsfond

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

I alt

Kapacitetsudvikling

51,000

61,000

71,000

85,000

268,000

Forsvarsforskning

25,000

30,000

35,000

42,000

132,000

EDF i alt

76,000

91,000

106,000

127,000

400,000

Bidrag fra NDICI — Et globalt Europa

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

I alt

Stødpude til nye udfordringer og prioriteter

50,000

50,000

50,000

150,000

Anvendelse af margenerne

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

I alt

Udgiftsområde 1

20,000

10,000

10,000

5,000

5,000

50,000

Udgiftsområde 5

30,000

20,000

20,000

15,000

15,000

100,000

Margener i alt

50,000

30,000

30,000

20,000

20,000

150,000

SAMMENFATNING AF BIDRAGET FRA PROGRAMMER OG MARGENER

Bidrag fra programmer og margener

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

I alt

Rummet

0,250

0,200

80,200

80,200

97,063

257,913

CEF

50,000

50,000

50,000

50,000

200,000

DEP

88,000

88,000

88,000

88,000

88,000

440,000

Margen under udgiftsområde 1

20,000

10,000

10,000

5,000

5,000

50,000

Subtotal udgiftsområde 1

108,250

148,200

228,200

223,200

240,063

947,913

EDF

76,000

91,000

106,000

127,000

400,000

Margen under udgiftsområde 5

30,000

20,000

20,000

15,000

15,000

100,000

Subtotal udgiftsområde 5

30,000

96,000

111,000

121,000

142,000

500,000

NDICI

50,000

50,000

50,000

150,000

Subtotal udgiftsområde 6

50,000

50,000

50,000

150,000

Tilsammen for EU-programmet for sikker konnektivitet

138,250

244,200

389,200

394,200

432,063

1 597,913

3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne 

   Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger 

   Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle

ramme

01

Det indre marked Innovation inden for det digitale område — klynge 4 Rummet

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

Efter 2027

I ALT

04.0301 aktionsbevillinger til sikker konnektivitet 55

Forpligtelser

1)

0

108,000

148,000

228,000

223,200

240,013

947,013

Betalinger

2)

100,000

100,000

200,000

200,000

200,000

147,013

947,013

04.0101.03 — Udgifter til støttefunktioner

Forpligtelser = Betalinger

3)

0,250

0,200

0,200

0,200

0,050

0,900

Bevillinger finansieret over bevillingsrammen for programmet I ALT — Udgiftsområde 1

Forpligtelser

=1+3

108,250

148,200

228,200

223,200

240,063

947,913

Betalinger

=2+3

100,250

100,200

200,200

200,200

200,050

147,013

947,913

04 0301 Bidrag fra budgettet for sikker konnektivitet til EUSPA's budget

Forpligtelser

4)

-1,950

-2,850

-3,850

-5,500

-5,850

-20,000

Betalinger

5)

-1,950

-2,850

-3,850

-5,500

-5,850

-20,000

2022

2023

2024

2025

2026

2027

I alt

Bevillinger finansieret over bevillingsrammen for programmet I ALT

Forpligtelser

=1+3+4

106,300

145,350

224,350

217,700

234,213

927,913

Betalinger

=2+3+5

98,300

97,350

196,350

194,700

194,200

147,013

927,913

Bevillinger I ALT under udgiftsområde 1

Forpligtelser

=1+3

108,250

148,200

228,200

223,200

240,063

947,913

Betalinger

=2+3

100,250

100,200

200,200

200,200

200,050

147,013

947,913

Udgiftsområde i den flerårige finansielle

ramme

05

Sikkerhed og forsvar — klynge 13 Forsvar

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

Efter 2027

I ALT

13.0501 aktionsbevillinger til sikker konnektivitet

Forpligtelser

1)

30,000

96,000

111,000

121,000

142,000

500,000

Betalinger

2)

30,000

50,000

100,000

100,000

100,000

120,000

500,000

Bevillinger finansieret over bevillingsrammen for programmet I ALT — Udgiftsområde 5

Forpligtelser

=1

30,000

96,000

111,000

121,000

142,000

500,000

Betalinger

=2

30,000

50,000

100,000

100,000

100,000

120,000

500,000

Udgiftsområde i den flerårige finansielle

ramme

06

NABOOMRÅDER OG VERDEN — klynge 14 EU's optræden udadtil

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

Efter 2027

I ALT

14.07 aktionsbevillinger til sikker konnektivitet

Forpligtelser

1)

50,000

50,000

50,000

150,000

Betalinger

2)

40,000

40,000

40,000

30,000

150,000

Bevillinger finansieret over bevillingsrammen for programmet I ALT — Udgiftsområde 6

Forpligtelser

=1

50,000

50,000

50,000

150,000

Betalinger

=2

40,000

40,000

40,000

30,000

150,000

Aktionsbevillinger I ALT (alle aktionsrelaterede udgiftsområder, herunder EUSPA's overførselsbudget)

Forpligtelser

4)

138,000

244,000

389,000

394,000

432,013

1 597,013

Betalinger

5)

130,000

150,000

340,000

340,000

340,000

297,013

1 597,013

Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT (alle aktionsrelaterede udgiftsområder)

Forpligtelser = Betalinger

6)

0,250

0,200

0,200

0,200

0,050

0,900

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-6 i den flerårige finansielle ramme

Forpligtelser

=4+6

138,250

244,200

389,200

394,200

432,063

1 597,913

Betalinger

=5+6

130,250

150,200

340,200

340,200

340,050

297,013

1 597,913



Udgiftsområde i den flerårige finansielle

ramme

7

"Administrationsudgifter"

Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af arket vedrørende administrative budgetoplysninger, der først skal indføres i bilaget til finansieringsoversigten (bilag V til de interne regler), som uploades til DECIDE med henblik på høring af andre tjenestegrene.

i mio. EUR (tre decimaler)

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

Efter 2027

I ALT

Menneskelige ressourcer

2,334

2,334

2,334

2,334

1,690

1,448

12,474

Andre administrationsudgifter

0,343

0,343

0,343

0,343

0,343

0,343

2,058

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme

(Forpligtelser i alt = betalinger i alt)

2,667

2,667

2,667

2,667

2,033

1,791

14,532

i mio. EUR (tre decimaler)

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

Efter 2027

I ALT

Bevillinger I ALT

under samtlige UDGIFTSOMRÅDER

i den flerårige finansielle ramme

Forpligtelser

2,677

140,927

246,877

391,877

396,23341

433,854

1 612,445

Betalinger

2,677

132,927

152,877

342,877

342,23333

341,841

297,013

1 612,445

Ud over rumprogrammet og Unionens program for sikker konnektivitet omfatter FFR-pakken en særskilt bevillingsramme for EU's bidrag til agenturet, som repræsenteres af budgetpost 04.1001, og som oprindeligt beløb sig til 504 mio. EUR. Der er et yderligere bidrag på 20 mio. EUR til finansiering af det ekstra personale til EUSPA (30 stillinger i 2027).

i mio. EUR (tre decimaler)

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

Efter 2027

I ALT

Aktionsbevillinger 04.10 01 EU's bidrag til agenturet

Forpligtelser

56,175

68,345

72,812

75,770

76,059

77,577

77,777

504,515

Betalinger

56,175

68,345

72,812

75,770

76,059

77,577

77,777

504,515

Bidrag fra budgettet for sikker konnektivitet til EUSPA's budget

Forpligtelser

1,950

2,850

3,850

5,500

5,850

20,000

Betalinger

1,950

2,850

3,850

5,500

5,850

20,000

EUSPA I ALT

Forpligtelser

56,175

68,345

74,762

78,620

79,909

83,077

83,627

524,515

Betalinger

56,175

68,345

74,762

78,620

79,909

83,077

83,627

524,515

Det supplerende budget til EUSPA fordeler sig som følger:

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (tre decimaler)

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

Efter 2027

I ALT

Afsnit 1 — lønninger

Forpligtelser

1,225

1,825

2,450

3,700

3,950

13,150

Betalinger

1,225

1,825

2,450

3,700

3,950

13,150

Afsnit 2 — Andre administrative udgifter

Forpligtelser

0,450

0,750

1,000

1,400

1,400

5,000

Betalinger

0,450

0,750

1,000

1,400

1,400

5,000

Afsnit 3 — driftsudgifter

Forpligtelser

0,275

0,275

0,400

0,400

0,500

1,850

Betalinger

0,275

0,275

0,400

0,400

0,500

1,850

Samlet supplerende budget for EUSPA

Forpligtelser

1,950

2,850

3,850

5,500

5,800

20,000

Betalinger

1,950

2,850

3,850

5,500

5,800

20,000

EUSPA's personalebehov 2021-2027 (antal ansatte):

Oprindeligt personale EUSPA. i henhold til rumforordningen

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

Midlertidigt ansatte – AD

189

229

249

249

249

249

249

Midlertidigt ansatte – AST

2

2

2

2

2

2

2

CA'er

34

34

34

34

34

34

34

UNE'er

13

14

14

14

16

16

16

I ALT

238

279

299

299

301

301

301

Yderligere personale, der anmodes om til EUSPA

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

Midlertidigt ansatte – AD

0

0

5

8

10

15

15

Midlertidigt ansatte – AST

0

0

0

0

0

0

0

CA'er

0

0

4

5

7

10

12

UNE'er

0

0

1

1

2

3

3

I ALT

0

0

10

14

19

28

30

EUSPA's personale I ALT

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

Midlertidigt ansatte – AD

189

229

254

257

259

264

264

Midlertidigt ansatte – AST

2

2

2

2

2

2

2

KA

34

34

38

39

41

44

46

UNE'er

13

14

15

15

18

19

19

I ALT

238

279

309

313

320

329

331

De 30 yderligere stillinger til EUSPA vedrører driften af den statslige infrastruktur og leveringen af statslige tjenester, herunder forvaltning af de tilknyttede kontrakter samt sikkerhedsgodkendelse af den statslige infrastruktur og offentlige tjenester og overordnet koordinering af brugerrelaterede aspekter af de statslige tjenester.

3.2.4.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne 

   Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger 

   Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

Regnskabsår

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

I ALT

UDGIFTSOMRÅDE 7

i den flerårige finansielle ramme

Menneskelige ressourcer

2,334

2,334

2,334

2,334

1,690

1,448

12,474

Andre administrationsudgifter

0,343

0,343

0,343

0,343

0,343

0,343

2,058

Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 7

i den flerårige finansielle ramme

2,677

2,677

2,677

2,677

2,033

1,791

14,532

Uden for UDGIFTSOMRÅDE 7

i den flerårige finansielle ramme

Menneskelige ressourcer

Andre udgifter

af administrativ karakter (tidligere BA-poster)

0,250

0,200

0,200

0,200

0,050

0,900

Subtotal

uden for UDGIFTSOMRÅDE 7

i den flerårige finansielle ramme

0,250

0,200

0,200

0,200

0,050

0,900

I ALT

2,677

2,927

2,877

2,877

2,233

1,841

15,432

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

3.2.4.1.Anslået behov for menneskelige ressourcer

   Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer 

   Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i årsværk

Regnskabsår

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) for DG DEFIS

Hovedsædet og Kommissionens repræsentationskontorer

11

11

11

11

8

7

Delegationer

Forskning

Eksternt personale (i årsværk) - KA. AL. END. INT og JED for GD DEFIS

Udgiftsområde 7

Finansieret over UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme 

- i hovedsædet

7

7

7

7

5

4

- i delegationerne

Finansieret over bevillingsrammen for programmet 

- i hovedsædet

- i delegationerne

Forskning

Andet (præciseres)

I ALT

18

18

18

18

13

11

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte

11 fuldtidsækvivalenter til at påbegynde aktiviteterne. Begrænset til 7 i 2027 for at sikre forvaltningen af OPP'et og den operationelle finansielle og retlige overvågning af aktiviteterne.

Eksternt personale

7 fuldtidsækvivalenter til at påbegynde aktiviteterne (3 KA og 4 udstationerede nationale eksperter), reduceret til 4 i 2027 (1 KA og 3 udstationerede nationale eksperter) for at sikre forvaltningen af OPP'et og den operationelle overvågning af aktiviteterne.

3.2.5.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme 

Forslaget/initiativet:

   kan finansieres fuldt ud gennem omfordeling inden for det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme (FFR)

Udgiftsområde 1, 5 og 6. Se afsnit 3.2. for nærmere detaljer.

   kræver anvendelse af den uudnyttede margen under det relevante udgiftsområde i FFR og/eller anvendelse af særlige instrumenter som fastlagt i FFR-forordningen

Margener under udgiftsområde 1 og 5. Se afsnit 3.2. for nærmere detaljer.

   kræver en revision af FFR

Gør rede for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og de beløb, der er tale om.

3.2.6.Bidrag fra tredjemand 

Forslaget/initiativet:

   indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

   indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

2023

2024

2025

2026

2027

I alt

ESA og/eller medlemsstaterne 

Ikke fastlagt

Ikke fastlagt

Ikke fastlagt

Ikke fastlagt

Ikke fastlagt

Ikke fastlagt

Samfinansierede bevillinger I ALT

ESA og/eller medlemsstaterne vil bekræfte deres deltagelse i en sådan aktivitet på et senere tidspunkt

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne 

   Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

   Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

   for egne indtægter 

   for andre indtægter

Angiv, om indtægterne er formålsbestemte    

i mio. EUR (tre decimaler)

Indtægtspost på budgettet

Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår

Forslagets/initiativets virkninger 56

År

n

År

n+1

År

n+2

År

n+3

Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. punkt 1.6)

Artikel …

For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der berøres.

[…]

Andre bemærkninger (f.eks. om hvilken metode, der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne).

[…]

(1)    Blandt ejerne af det statslige SATCOM er Frankrig, Tyskland, Grækenland, Italien, Luxembourg og Spanien.
(2)    Som f.eks. Tysklands SATCOMBw eller Luxembourgs GovSat.
(3)     Konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 19.-20. december 2013 .
(4)    Rumstrategien for Europa (COM(2016) 705 final).
(5)    Handlingsplanen for europæisk demokrati (COM(2016) 950 final).
(6)     Dec. 2013 EUCO , Dec. 2014 COMPET Space,   Maj 2015 FAC Defence  
(7)

    PwC (2016) 'Satellite Communication to support EU Security Policies and Infrastructures' .

(8)    Navnlig køreplanen for det europæiske netværk for satellitkommunikation for statslige brugere, der kræver sikre, interoperable, innovative og standardiserede tjenester ( ENTRUSTED ), et forskningsprojekt finansieret under EU's Horisont 2020-program for forskning og innovation samt undersøgelsen "Building Blocks Towards a Secure Space Connectivity System" (DEFIS/2020/OP/008).
(9)    Latenstid er den forsinkelse, målt i millisekunder (ms), der sker ved datatransmission til og fra en satellit. 
(10)     European Quantum Communication Infrastructure (EuroQCI) Declaration .
(11)     Strategic_Foresight_Report_2021_en.pdf (europa.eu) .
(12)    Som f.eks. USA's nationale rumfartsagentur Space Development Agency's "Transport Layer", en konstellation på 300-500 LEO-satellitter (i kredsløbsbane på mellem 750 og 1 200 km's højde), eller Ruslands Roscosmos "Sfera", en konstellation af 640 satellitter i kredsløbsbane på 870 km's højde.
(13)     DEFIS/OP/2020/008 .
(14)    Køreplanen for det europæiske netværk for satellitkommunikation for statslige brugere, der kræver sikre, interoperable, innovative og standardiserede tjenester ( ENTRUSTED ) er et forskningsprojekt, der finansieres under EU's Horisont 2020-program for forskning og innovation.
(15)     Rådet for Den Europæiske Union: EU i rummet .
(16)     IADC .
(17)     Space debris mitigation standards adopted by States and international organizations . 
(18)    CSDP/PSDC 152, CFSP/PESC 274, COPS 103.
(19)    COM(2021) 70 final.
(20)    JOIN(2021) 30 final.
(21)    EEAS(2017) 359.
(22)    EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 28.
(23)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 af 28. april 2021 om oprettelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation og om reglerne for deltagelse og formidling og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1290/2013 og (EU) nr. 1291/2013 (EUT L 170 af 12.5.2021, s. 1).
(24)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/694 af 29. april 2021 om programmet for et digitalt Europa og om ophævelse af afgørelse (EU) 2015/2240 (EUT L 166 af 11.5.2021, s. 1).
(25)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 af 9. juni 2021 om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa, og om ændring og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 466/2014/EU og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601 og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 (EUT L 209 af 14.6.2021, s 1).
(26)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1153 af 7. juli 2021 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1316/2013 og (EU) nr. 283/2014 (EUT L 249 af 14.7.2021, s. 38).
(27)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/696 af 28. april 2021 om oprettelse af Unionens rumprogram og Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet og om ophævelse af forordning (EU) nr. 912/2010, (EU) nr. 1285/2013 og (EU) nr. 377/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU (EUT L 170 af 12.5.2021, s. 69).
(28)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/697 af 29. april 2021 om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond og om ophævelse af forordning (EU) 2018/1092 (EUT L 170 af 12.5.2021, s. 149).
(29)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).
(30)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
(31)    Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).
(32)    Rådets Forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
(33)    Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO") (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).
(34)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).
(35)    Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 243/2012/EU af 14. marts 2012 om indførelse af et flerårigt radiofrekvenspolitikprogram (EUT L 81 af 21.3.2012, s. 7).
(36)    Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 af 13. marts 2015 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUT L 72 af 17.3.2015, s. 53).
(37)    Rådets afgørelse 2013/488/EU af 23. september 2013 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUT L 274 af 15.10.2013, s. 1).
(38)    Rådets afgørelse (FUSP) 2021/698 af 30. april 2021 om sikkerheden i systemer og tjenester, der indføres, drives og anvendes som led i Unionens rumprogram, og som kan berøre Unionens sikkerhed, og om ophævelse af afgørelse 2014/496/FUSP (EUT L 170 af 12.5.2021, s. 178).
(39)    Rådets afgørelse af 26. juli 2010 om, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere (2010/427/EU) (EUT L 201 af 3.8.2010, s. 30).
(40)    Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union ("associeringsafgørelse") ( EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1).
(41)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(42)    EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
(43)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/696 af 28. april 2021 om oprettelse af Unionens rumprogram og Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet og om ophævelse af forordning (EU) nr. 912/2010, (EU) nr. 1285/2013 og (EU) nr. 377/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU (EUT L 170 af 12.5.2021, s. 69).
(44)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17).
(45)    Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 af 13. marts 2015 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUT L 72 af 17.3.2015, s. 53).
(46)    Rådets afgørelse 2013/488/EU af 23. september 2013 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUT L 274 af 15.10.2013, s. 1).
(47)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
(48)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).
(49)    Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).
(50)    Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx  
(51)    OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.
(52)    EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.
(53)    Kandidatlande og, hvis det er relevant, potentielle kandidater på Vestbalkan.
(54)    Forventes hovedsagelig fra cybersikkerhed
(55)    Følgende budget vil blive kodificeret til GD CNECT:
(56)    Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.
Top

Strasbourg, den 15.2.2022

COM(2022) 57 final

BILAG

til

Forslag til Europa-parlamentets og Rådets forordning

om oprettelse af EU-programmet for sikker konnektivitet for perioden 2023-2027



{SEC(2022) 77 final} - {SWD(2022) 30 final} - {SWD(2022) 31 final}


BILAG

INDIKATORER FOR EVALUERINGEN AF PROGRAMMET

Programmet vil blive fulgt nøje på grundlag af et sæt indikatorer, der er beregnet til at måle, i hvilket omfang programmets specifikke mål er nået, og med henblik på at minimere de administrative byrder og omkostninger. Med henblik herpå vil der blive indsamlet data for så vidt angår følgende sæt af nøgleindikatorer.

Indikatorerne bør være knyttet til de specifikke mål, men uden at gentage dem for at undgå manglende sammenhæng.

Specifikt mål nr. 1: at forbedre modstandsdygtigheden i Unionens kommunikationstjenester ved at udvikle, opbygge og drive en multiorbital konnektivitetsinfrastruktur, som løbende afpasses til udviklingen i efterspørgslen efter satellitkommunikation, samtidig med at der tages hensyn til medlemsstaternes eksisterende og fremtidige aktiver, der anvendes inden for rammerne af GOVSATCOM-komponenten i Unionens rumprogram, som blev oprettet ved forordning (EU) 2021/696

Indikator 1: Medlemsstaternes regeringer og EU-institutionerne kan få adgang til det første sæt offentlige tjenester i 2025 med fuld kapacitet i 2027

Indikator 2: Tjenesternes tilgængelighed

Indikator 3: Fuldstændig integrering af eksisterende kapacitet fra EU-puljen via integration af GOVSATCOM's jordbaserede infrastruktur

Indikator 4: Nedbringelse af det årlige antal større afbrydelser i telekommunikationsnettene i medlemsstaterne takket være det sikre konnektivitetssystem

Indikator 5: Brugernes tilfredshed med det sikre konnektivitetssystems ydeevne

Specifikt mål nr. 2: at bidrage til cyberrobustheden gennem proaktivt og reaktivt forsvar mod cybertrusler og elektromagnetiske trusler og operationel cybersikkerhed og at integrere rumsegmentet og det dertil knyttede jordsegment i den europæiske kvantekommunikationsinfrastruktur for at muliggøre sikker transmission af kryptografinøgler

Indikator 1: Systemet opnår sikkerhedsgodkendelse, der gør det muligt for tjenestegrenene at videregive EU's klassificerede informationer (EUCI) op til en bestemt klassifikationsgrad og de nationale klassificerede informationer fra EU-medlemsstater af tilsvarende klassifikationsgrad i overensstemmelse med principperne i Rådets afgørelse (2013/488/EU) om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EUCI

Indikator 2: Integrering af EuroQCI's ruminfrastruktur baseret på den bedst egnede tekniske løsning

Specifikt mål nr. 3: at forbedre og udvide kapaciteten og tjenesterne i andre komponenter i Unionens rumprogram

Indikator 1: Antal nyttelaster, der betjener andre komponenter i Unionens rumprogram

Specifikt mål nr. 4: at tilskynde til ibrugtagning af innovative og disruptive teknologier og mobilisere New Space-erhvervslivet

Indikator 1: Antal nystartede virksomheder, SMV'er og midcap-selskaber, der deltager i udviklingen af infrastrukturen

Specifikt mål nr. 5: at muliggøre den videre udvikling af højhastighedsbredbånd og uafbrudt konnektivitet i hele Unionen, eliminere zoner uden dækning og øge kontinuitetsgraden på tværs af medlemsstaternes områder samt at muliggøre konnektivitet over geografiske områder af strategisk interesse uden for Unionen

Indikator 1: Hastigheden i kommercielt satellitbaseret bredbånd

Indikator 2: Antal potentielle brugere af ny kommerciel satellitkommunikation i EU's landdistrikter og i geografiske områder af strategisk interesse

Top