EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52022IR5928

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om kriseberedskab og -håndtering: øget modstandsdygtighed i Unionen og dens regioner og byer

COR 2022/05928

OJ C 257, 21.7.2023, p. 6–11 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

21.7.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 257/6


Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om kriseberedskab og -håndtering: øget modstandsdygtighed i Unionen og dens regioner og byer

(2023/C 257/02)

Ordfører:

Christophe CLERGEAU (FR/PES), medlem af regionalrådet i Pays de la Loire

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG (RU)

Fremsyn — en ny tilgang, når det handler om at forberede sig på risici og kriser

1.

Det Europæiske Regionsudvalg påpeger, at vi ikke kan vide, hvilke kriser der vil ramme Europa og de europæiske byer, distrikter og regioner i fremtiden. Vi ved imidlertid, hvem der vil blive ramt. Kriser har ingen administrative grænser og kræver derfor en tilgang på flere niveauer, der omfatter alle kommunale institutioner, lokale myndigheder på mellemniveau (provinser, distrikter osv.) og det regionale niveau. For at forhindre alvorlige konsekvenser af kriserne er vi nødt til at udvikle en risiko- og krisekultur, dvs. en ny tilgang, hvor fremsyn er i højsædet, så der kan skabes sikkerhed og værnes om befolkningens sundhed og trivsel. Det er det, denne udtalelse handler om;

2.

konstaterer, at de primære kendetegn ved de kriser, vi har oplevet de senere år, har været deres brutale og uforudsigelige karakter. Katastrofer og ekstreme hændelser i forbindelse med klimaforandringerne kunne og burde have været forudset og foregrebet, men deres voldsomhed og hyppighed overstiger alle prognoser. Covid-19-krisen og krigen i Ukraine med dens hale af lidelser for befolkningen vidner om en ny situation præget af uforudsigelige og voldsomme kriser. Stillet over for disse fænomener er det ikke længere tilstrækkeligt med hverken de overordnede strategier for forebyggelse — hvor der træffes foranstaltninger med henblik på at afværge kendte og sandsynlige risici — eller forsigtighedsprincippet — hvor der træffes foranstaltninger for at undgå nye alvorlige og irreversible risici for menneskers sundhed eller miljøet;

3.

mener, at Europa bør investere på en ny måde. Der skal sættes fokus på fremsyn, defineret som en fælles evne til at forberede samfundet på at løfte fremtidens udfordringer i fællesskab og solidaritet, navnlig i krisetider og når der indtræffer katastrofer. Fremsyn handler ikke mindst om at sætte borgerne i centrum og huske den sociale og menneskelige dimension, sikre adgangen til tjenester og sørge for, at den personlige støtte er af høj kvalitet. For kriser og katastrofer rammer først og fremmest de mest sårbare. Det er en af de lektier, vi lærte af covid-19-krisen;

4.

mener, at den samlede strategi for modstandsdygtighed bør kombinere to elementer, nemlig for det første en forbedring af samfundets evne til at foretage de nødvendige ændringer i lyset af udfordringerne med økonomiske, sociale og geografiske uligheder, klimaforandringer og den grønne omstilling, og for det andet en forbedring af evnen til at tage hånd om samfundets sårbarhed over for risici, kriser og katastrofer, hvilket bl.a. handler om udvikling af fremsynsaktiviteter;

5.

foreslår, at der skelnes mellem sårbarheder i tilknytning til kendte risici — hovedsagelig miljømæssige, demografiske og industrielle risici — og sårbarheder i tilknytning til ukendte risici, eksempelvis risici knyttet til klimaforandringer, sundhedsrisici og risici som følge af menneskelige aktiviteter. Disse sårbarheder kan ikke imødegås ved hjælp af risikostyringsplaner, uanset hvor sofistikerede de så end måtte være. Håndtering af ikke mindst den sidstnævnte form for risici forudsætter, at der udvikles en krise- og risikokultur og en fælles evne til at håndtere usikkerheden og katastroferne;

6.

opfordrer til, at en analyse af de sociale og geografiske sårbarheder gøres til en politisk prioritet for EU, for uden en sådan viden vil det være vanskeligt at forberede samfundet ordentligt. Kun ved at sætte fokus på og forstå disse sårbarheder er det muligt at finde effektive løsninger på europæisk og nationalt niveau, men især i de enkelte europæiske byer, distrikter og regioner. Vi bør nemlig være varsomme med at vælge en for omfattende tilgang til sårbarheder på et for bredt geografisk niveau. Vi bør snarere fremme en lokal tilgang, der gør det muligt at håndtere de faktiske forhold, borgerne oplever i praksis;

7.

anerkender, at politikkerne for civil beskyttelse først og fremmest hører under medlemsstaternes kompetence, men konstaterer også, at aktiviteter til forebyggelse, fremsyn og nødhjælp meget ofte varetages af lokale aktører, byer og distrikter (provinser osv.), der normalt udøver denne kompetence med støtte fra regionerne. Disse myndigheder bør dermed i overensstemmelse med princippet om aktiv nærhed og ud fra en tilgang om flerniveaustyring, der berører og inddrager alle forvaltningsniveauer, inddrages tæt i udformningen og gennemførelsen af disse aktiviteter samt opfølgningen på dem og have stillet passende både økonomiske og juridiske ressourcer til rådighed;

8.

understreger behovet for at styrke byernes og regionernes kapacitet til også i krisetider at kunne levere de tjenester, befolkningen har brug for. En af de vigtigste måder at opnå dette på er ved at øge den fælles forsyningssikkerhed i hele Europa. Dette kræver, at man identificerer de steder, hvor der er kritisk afhængighed, producerer og leverer størstedelen af de væsentlige varer og tjenesteydelser inden for Europa samt sikrer de mekanismer i det indre marked, der gør det muligt at styrke en mere pålidelig forsyning af råstoffer, materialer og fødevarer. Også den kritiske infrastruktur bør styrkes for at sikre levestandarden i tilfælde af en krisesituation.

Placering af sårbarhedsanalysen i centrum for den fremtidige samhørighedspolitik

Et indeks og en resultattavle, der skal skabe større kendskab til risiciene i forbindelse med geografiske og befolkningsmæssige sårbarheder og tage bedre højde for disse

9.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over, at Det Fælles Forskningscenter (JRC) og dets risikostyringskontor har fået til opgave at udvikle et sårbarhedsindeks (1), som kombinerer den miljømæssige, geografiske, økonomiske og sociale dimension. Udvalget håber, at JRC får al den politiske og økonomiske støtte, det har brug for, for at kunne arbejde videre med dette;

10.

understreger betydningen af den sociale dimension af sårbarheden, der alt for ofte glemmes eller forsømmes, men som ikke desto mindre er et centralt element i modstandsdygtigheden. Alle analyser af sårbarhed bør også omfatte adgang til mennesker, social støtte og sårbare personers adgang til sundhedssystemet og de sociale tjenester, ligesom der bør være fokus på at mindske den digitale kløft og forbedre den digitale tilgængelighed. RU understreger, at der er sårbarhed at finde hos minoriteter, kvinder, fattige, ældre og personer med handicap eller kroniske sygdomme, og at der findes omfattende social sårbarhed i regionerne i den yderste periferi samt i øområder og isolerede områder, der befinder sig i frontlinjen i kampen mod klimaforandringerne;

11.

støtter JRC's indsats for at forbedre kvaliteten af dataene og af »sårbarhedsindekset« og støtter ønsket om et større samarbejde herom mellem JRC, Kommissionens øvrige generaldirektorater og medlemsstaterne. Udvalget bekræfter, at det vil være nyttigt at anvende dette indeks på alle territoriale niveauer — NUTS 2, NUTS 3 og frem for alt på lokalt niveau — og gentager sin opfordring til at offentliggøre en resultattavle om sårbarheder, der gør det muligt at visualisere den konkrete situation i de enkelte områder. Udvalget anbefaler i den henseende medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder at investere i risikovurdering, navnlig vedrørende sårbarhed, og offentliggøre resultaterne af dette arbejde med henblik på at styrke risikokulturen i EU;

12.

gør opmærksom på, at der er behov for data, hvormed man mere effektivt kan beskrive de mest sårbare befolkningsgrupper, hvilket indebærer at have ikkeaggregerede data til rådighed og samkøre disse data for at fremhæve specifikke forhold (f.eks. for fattige kvinder), samt behov for data, hvormed man kan påvise problemer med adgang til tjenester;

13.

mener, at frem for at forsøge at udvikle en perfekt indikator bør det prioriteres at få testet denne indikator som et beslutningsstøtteværktøj. Udvalget glæder sig over, at flere lokale organisationer er gået denne vej, og opfordrer til, at der iværksættes et pilotprogram med deltagelse af byer, distrikter og regioner, som ønsker at gøre et forsøg med at anvende sårbarhedsindikatoren, med henblik på at sammenligne den med den lokale opfattelse af virkeligheden og danne rettesnor for deres politikker og investeringer;

14.

foreslår, at JRC giver sig i kast med at oprette en europæisk platform for udveksling centreret omkring en helhedsorienteret tilgang til sårbarheder, foregribelse, beredskab og risiko- og krisestyring, som inddrager EU-institutionerne, medlemsstaterne, de lokale og regionale myndigheder samt øvrige interessenter. Erfaringen med platforme for intelligent specialisering kan tjene som inspiration ved oprettelsen af denne platform, som kan finansieres via Interreg Europe-programmet. Den vil navnlig blive understøttet af EU-Vidensnetværket om Civilbeskyttelse (2), som også bør støttes og udvikles;

15.

foreslår at mobilisere byer, distrikter og regioner til at deltage i alle disse initiativer;

16.

tilskynder til, at der oprettes et europæisk netværk af borgerbevægelser og NGO'er med henblik på forebyggelse og håndtering af risici og kriser og for at sætte samfundet i stand til at håndtere dem. Udvalget opfordrer Kommissionen til at støtte dette initiativ og hjælpe med at oprette det. Udvalget er derfor klar til at bidrage til oprettelsen af et sådant netværk i samarbejde med EU-Vidensnetværket om Civilbeskyttelse ved hvert år at afholde et arrangement, der samler alle disse aktører, i samarbejde med UNDRR og Kommissionen.

Imødegåelse af sårbarhederne — en ny prioritet for samhørighedspolitikken

17.

Det Europæiske Regionsudvalg ønsker at afdække, hvordan de nylige kriser har vist, at de geografiske sårbarheder og befolkningens sårbarheder kan føre til nye dybe uligheder i forhold til sundhed og trivsel. Udvalget påpeger derfor, at det bør være en politisk prioritet i forbindelse med samhørighedspolitikken at gøre op med sociale og geografiske sårbarheder. Dette vil betyde, at den sociale dimension af samhørighedspolitikken — ud over beskæftigelses- og uddannelsesspørgsmål — skal styrkes gennem øget fokus på udfordringerne i forbindelse med inklusion og adgangen til sundhedssystemet og til sociale tjenester. Ved at styrke samhørighedspolitikken kan man også bringe den tættere på borgerne;

18.

mener, at udvikling af et »indeks« og en resultattavle om geografiske sårbarheder er afgørende for at sætte gang i den politiske debat om, hvilke løsninger der kan fungere inden for rammerne af den fremtidige samhørighedspolitik, som også i alle dens komponenter bør tage højde for data på NUTS 3-niveau for at sikre en mere målrettet, klarere og mere effektiv tilgang;

19.

er fortsat forsigtig med at anvende et sårbarhedsindeks som beslutningsstøtteværktøj til fordelingen af samhørighedspolitikkens midler, men understreger behovet for at forstærke den samhørighedspolitiske indsats i de mest sårbare regioner;

20.

foreslår at gøre modstandsdygtighed over for kriser og håndtering af sociale og geografiske sårbarheder til en central del af samhørighedspolitikken sammen med indførelse af supplerende »top up«-finansiering for regioner og distrikter, der er særligt sårbare, og som i vidt omfang vælger at mobilisere samhørighedspolitikken til dette formål;

21.

mener dog, at selv om samhørighedspolitikken kan og bør være et redskab præget af fremsyn, kan den ikke bære ansvaret for at yde erstatning for skader forårsaget af større katastrofer. Udvalget mener ligeledes, at det nye instrument »solidaritets- og nødhjælpsreserven« handler mere om den øjeblikkelige indsats i tilfælde af katastrofer og pandemier end om erstatning for konsekvenserne heraf. Udvalget opfordrer derfor til, at det overvejes at oprette en permanent interventionsmekanisme til afhjælpning af større skader forårsaget af katastrofer i et givet område;

22.

foreslår inden for rammerne af europæiske finansieringsprogrammer såsom Interreg, Horisont Europa og Erasmus+ at fremme interregionale samarbejdsprojekter, der bør udformes på baggrund af de geografiske forhold, der gør sig gældende i de forskellige områder, og som derved kan føre til samarbejde med tredjelande. Projekterne vil være centreret om modstandsdygtighed over for kriser og afhjælpning af sårbarheder, navnlig med henblik på en grænseoverskridende tilgang til risici og kriser, som udgør en stærk løftestang for tilnærmelse af medlemsstaternes forskellige praksisser til hinanden i forbindelse med konkrete temaer. I den forbindelse kommer man formentlig ikke uden om et særligt fokus inden for Interreg og EGTS;

23.

erkender, at selv om instrumenter på EU-plan har vist sig at være yderst nyttige, kan der gøres mere med hensyn til de juridiske og administrative udfordringer i forbindelse med grænseoverskridende samarbejde, hvilket også ville sikre mere europæisk solidaritet, hvis hindringerne for grænseoverskridende samarbejde blev løst. Udvalget opfordrer i den henseende Kommissionen til at sætte fornyet skub i vedtagelsen af den europæiske grænseoverskridende mekanisme.

Fra risikostyring til en fælles risikokultur: forberedelse af Europa og de europæiske regioner på kriser og katastrofer

24.

Det Europæiske Regionsudvalg konstaterer, at der siden covid-19-krisen har været fuld fart på de europæiske civilbeskyttelses- og sundhedspolitikker. Adskillige initiativer har set dagens lys, deriblandt RescEU og EU's Myndighed for Kriseberedskab og -indsats på Sundhedsområdet (HERA). Den europæiske reaktion på krigen i Ukraine har været præget af omfattende støtte til befolkningen, hvilket har fremhævet den menneskelige og sociale dimension af krisehåndteringen. Ud over behovet for krisestyring, som stadig er yderst aktuelt, håber RU, at man fremover vil prioritere fremsyn, dvs. forebyggelse af risici, kriseberedskab og udbredelse i Europa af en fælles risiko- og krisekultur;

25.

understreger den vigtige rolle, som Katastrofeberedskabskoordinationscentret spiller som et centralt punkt i koordineringen af EU's kriserespons, navnlig i forbindelse med krigen i Ukraine og jordskælvet i Tyrkiet. Håndteringen af disse kriser har fremhævet krisehåndteringens menneskelige og sociale dimension. Ud over behovet for krisestyring, som stadig er yderst aktuelt, håber Det Europæiske Regionsudvalg derfor, at man fremover vil prioritere fremsyn, dvs. forebyggelse af risici, kriseberedskab og udbredelsen af en fælles risiko- og krisekultur i Europa.

EU's mål for katastrofemodstandsdygtighed

26.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over Kommissionens offentliggørelse af henstillingen og meddelelsen om Den Europæiske Unions mål for katastrofemodstandsdygtighed og er enig i de generelle principper heri, som afspejler adskillige af de forslag, der er fremsat i RU's tidligere udtalelser. Samtidig glæder udvalget sig over, at der i højere grad tages hensyn til de lokale og regionale realiteter i dokumenterne og understreger værdien af flagskibsinitiativerne. Udvalget er overbevist om, at denne ramme, selv om den ikke er bindende, vil kunne styrke konvergensen mellem de enkelte medlemsstaters praksisser og dermed kvaliteten af kriseberedskabet. Udvalget ønsker også at blive inddraget tæt i det civilbeskyttelsesforum, der skal afholdes i 2024, og som er en lejlighed til at gøre status over og tilpasse disse mål;

27.

opfordrer regionerne til at udnytte de nye muligheder for at deltage i initiativer og få finansieret projekter, navnlig under mål 2 »Beredskab« og flagskibsinitiativet »PreparEU«. Udvalget har til hensigt at bidrage til i højere grad at få inddraget de lokale og regionale myndigheder i EU-Vidensnetværket om Civilbeskyttelse;

28.

beklager imidlertid, at disse publikationer udelukkende kommer til at indgå i EU's civilbeskyttelsesmekanisme frem for i et mere helhedsorienteret syn på Europas og dets byers og regioners sårbarhed og modstandsdygtighed over for kriser;

29.

glæder sig over indførelsen af stresstest af nødhjælpscentres modstandsdygtighed, men så gerne, at dette tiltag blev udvidet til også at omfatte nationale, regionale og lokale krisevarslings- og styringssystemer. Udvalget foreslår desuden, at der i højere grad tages hensyn til alle de mange sårbarhedsfaktorer, ikke mindst de sociale og territoriale faktorer, i disse stresstest;

30.

tilskynder regioner/lokale myndigheder til at deltage i stresstestning af scenarier, der passer til det lokale/regionale risikobillede. Der kan også opmuntres til lokale/regionale risikoatlasser og offentlige risikobevidstheds- og beredskabsforanstaltninger samt til aktiviteter i forbindelse med den kommende EU-kriseberedskabsmåned, der foreslås i meddelelsen om EU's mål for katastrofemodstandsdygtighed.

Opbygning af en fælles risiko- og krisekultur blandt de lokale, nationale og europæiske beslutningstagere

31.

Det Europæiske Regionsudvalg konstaterer, at de fleste af de aktører, udvalget har været i kontakt med, ønsker, at der udarbejdes en strategisk europæisk ramme for risici og kriser, så det bliver muligt at udvikle en systemisk og koordineret tilgang, der i dag opleves som ikkeeksisterende. Ligeledes nævner mange muligheden af at oprette et generaldirektorat for »Risici og kriser«, som omfatter både samfundsberedskab, forebyggelse og styring af risici og kriser, der opstår som følge af vores sårbarhed;

32.

påpeger, at den største udfordring i forbindelse med risici og kriser er at ændre beslutningstagernes tankegang og de politiske beslutningsprocesser. Langt de fleste beslutningstagere er ikke uddannet i foregribelse og styring af kriser, og heller ikke i modstandsdygtighed. Der er opstået ualmindeligt mange ordninger for håndtering af en tydeligt defineret risiko, hvilket har ført til fragmentering af de offentlige politikker på bekostning af et helhedsorienteret syn på modstandsdygtighed, analyse af sociale og geografiske sårbarheder og beredskab til at håndtere ukendte risici. Der bør udbredes en ny fælles risiko- og krisekultur omkring princippet om fremsynethed;

33.

foreslår derfor, at der oprettes en Europaskole for risici og kriser, som tilbyder uddannelsesforløb for politiske beslutningstagere og operationelle ledere, udarbejder faglige rammer og en akkrediteringsordning med henblik på at skabe sammenhængende faglige fællesskaber og fremme mobilitet og gensidig anerkendelse, støtter videreuddannelse, udvikler netværk og aktiviteter til udveksling af viden og erfaringer, arrangerer workshops omkring erfaringsprocesser og for udformning af innovative operationelle strategier og løsninger;

34.

påpeger, at globale kriser, selv om de opstår uden for Europa, kan påvirke alle EU's medlemsstater, f.eks. i form af en akut tilstrømning af flygtninge eller vanskeligheder med at få adgang til væsentlige varer. Der bør gøres mere for at styrke kapaciteten til at forudsige og forebygge globale kriser gennem fælles tiltag, herunder uden for Den Europæiske Union;

35.

mener, at det er i EU's interesse at gøre en indsats der, hvor de nye risici opstår, for at begrænse Unionens eksponering for risiciene. De relevante organer inden for EU bør derfor have midlerne til at indlede netværksaktiviteter med de mange forskellige organer, som RU allerede er partner i (på internationalt plan især FN's Sekretariat for Katastrofeforebyggelse, UNDRR, dets platform for Europa og Centralasien samt 2030-initiativet for modstandsdygtige byer), og endog deltage i operationer uden for EU's grænser i samarbejde med de berørte lande, så snart risiciene er identificeret og under anvendelse af omfattende ressourcer. Dette samarbejde bør også omfatte forberedelsesfasen og ikke mindst handle om forebyggelse, reduktion af sårbarheder og forberedelse af samfundet på kriser. De eksisterende mekanismer og interessentfora såsom EU-Vidensnetværket om Civilbeskyttelse bør i den henseende styrke partnerskaberne med civilsamfundsaktører og lokale NGO'er.

Modstandsdygtige og fremsynede samfund, der er bedre i stand til at håndtere risici og kriser

36.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at en del af selve grundlaget for modstandsdygtighed er borgernes evne til at mobilisere sig og være i stand til at håndtere de første timer af en krise, mens de venter på, at hjælpen når frem. Dette indebærer både, at den enkelte borger er instrueret på forhånd, at alle husstande er forberedt, og at der er en praksis for solidaritet på lokalt niveau. EU bør derfor vedtage en »72-timers strategi for krisehåndtering«, der er lokalt tilpasset og tager højde for de særlige forhold i de enkelte lande og regioner, og som navnlig er inspireret af erfaringerne fra lande som Japan og USA;

37.

vil gerne understrege to ting, nemlig at den bedste måde at skabe en holdningsændring på er ved at uddanne børn og unge, og at et stærkt aktivt medborgerskab, et stærkt foreningsliv og et stærkt frivilligt engagement er de bedste drivkræfter for samfundets modstandsdygtighed. Med henblik herpå foreslår RU at supplere EU's mål for modstandsdygtighed over for katastrofer med tre nye flagskibsinitiativer, nemlig:

almen udbredelse af »risikoworkshopper« (risk factories) (3) tilpasset de lokale og regionale rammebetingelser og behov, som man allerede har gjort forsøg med i flere lande, og som går ud på at træne alle børn i alderen 6-10 år i at stille de rigtige spørgsmål og udvise den rette adfærd med henblik på at være forberedt på risici og på at håndtere dem

oprettelse af en europæisk ramme for træning i den første indsats og i førstehjælp vil gøre det muligt at tilbyde træningsforløb i alle lande, der kan overføres til og anvendes i andre sammenhænge, og som alle unge vil blive tilskyndet til at følge, inden de fylder 20

en EU-kampagne til fremme af et positivt borgerengagement i både frivillige korps og NGO'er;

38.

opfordrer ligeledes til, at man går bort fra at sandsynlighedsberegne risici, hvilket gør, at man systematisk undervurderer alvorlige kriser, som det har været tilfældet med epidemier, og at man desuden ikke begrænser sig til handlingsplaner for håndtering af kendte og sandsynlige miljømæssige og industrielle risici, men at man i stedet iværksætter en strategi for modstandsdygtighed og en lokal mobiliseringsplatform i alle byer, distrikter og regioner uden undtagelse, så man kan organisere lokale grupper for modstandsdygtighed og forberede befolkningen på kriser samt yde de mest udsatte befolkningsgrupper særlig opmærksomhed. Disse lokale platforme for modstandsdygtighed bør være baseret på borgerengagement, tilskynde til tværfaglighed, lette dataudveksling og -interoperabilitet, fremme samarbejde, herunder på tværs af grænserne, gøre kriseresponskæden smidigere og styrke modstandsdygtigheden over for kriser;

39.

opfordrer til en storstilet indsats for at afhjælpe den digitale fattigdom, som i en krisesituation udgør en yderligere risiko, idet en stor del af befolkningen ikke har adgang til væsentlige oplysninger og tjenester. Udvalget understreger behovet for at oprette et netværk af fysiske adgangspunkter i byer og regioner, der aktiveres i tilfælde af en krise, og hvor befolkningen kan få information, nødhjælp og menneskelig støtte i deres umiddelbare nærmiljø.

RescEU og systemerne til koordinering af katastrofeberedskab

40.

Det Europæiske Regionsudvalg støtter enhver europæisk økonomisk investering til styrkelse af rescEU for ikke blot at øge EU's evne til at reagere hurtigt, helhedsorienteret og selvstændigt, men også for at styrke dets rolle i risiko- og katastrofehåndteringen;

41.

glæder sig over ERCC 2.0-initiativet, der har til formål at styrke evnen til at foregribe, forudsige og forberede tværsektorielle begivenheder på EU-plan og til fortsat at forbedre og investere i systemer for tidlig varsling for at sikre, at tidlig information og bevidsthed omsættes til handling. Det Europæiske Regionsudvalg anerkender det arbejde, som Kommissionen i overensstemmelse med sit mandat har udført på dette område inden for systemer for tidlig varsling i henhold til lovgivningen om EU-civilbeskyttelsesmekanismen, og som har til formål at udvikle grænseoverskridende detekterings-, informations- og varslingssystemer såsom EFAS (det europæiske oversvømmelsesvarslingssystem), EFFIS (det europæiske informationssystem for skovbrande) og EDO (Det Europæiske Tørkeobservatorium).

HERA og den europæiske sundhedsunion

42.

Det Europæiske Regionsudvalg støtter HERA og de foranstaltninger, der er truffet i løbet af det seneste år, navnlig med henblik på at identificere sundhedsrisici, definere krisestyringsscenarier og medicinske modforanstaltninger, styrke værdikæderne og evnen til at producere de varer og tjenesteydelser, vi har brug for, i Europa. Udvalget minder om, at HERA har brug for fortsat politisk og økonomisk støtte flere år frem i tiden for at kunne udføre sine opgaver effektivt;

43.

anerkender, at det er vanskeligt at evaluere HERA's indsats efter blot et år, men gentager sin opfordring til i højere grad at inddrage ikke kun Europa-Parlamentet, men også byer, regioner og samfundsaktører i HERA's organer, navnlig dets forum;

44.

glæder sig over indførelsen af de nye One Health-modeller, der gør det muligt at nedbryde barriererne mellem menneskers, dyrs og miljøets sundhed og at integrere sundhedspolitikker i en sammenhængende tilgang til bæredygtig udvikling;

45.

minder endnu en gang og eftertrykkeligt Kommissionen og Rådet om, at der ikke er gjort nok for at styrke Europas produktion af de produkter og lægemidler, vi har brug for til at kunne håndtere sundhedskriser, og at offentlige indkøbere i mange lande prioriterer lave priser på bekostning af produktion inden for Europa, hvorved læren fra covid-19-krisen går tabt;

46.

foreslår, at sundhedssystemernes modstandsdygtighed, herunder nær sundhed og hospitaler, behandles inden for rammerne af en sundhedsunion med deltagelse af medlemsstaterne og de kompetente lokale og regionale myndigheder. Det handler bl.a. om at sikre kontinuitet i sundhedsplejen i kriseperioder takket være tilstrækkelig allerede eksisterende eller midlertidig modtagelseskapacitet. RU opfordrer derfor til, at der iværksættes undersøgelser for at vurdere konsekvenserne af udsættelser eller pauser i plejen som følge af covid-19-krisen, bl.a. når det handler om kræft, kroniske sygdomme og mental sundhed;

47.

ser gerne, at debatten om anvendelse af sundhedsdata uddybes, så man kan identificere de befolkningsgrupper, der er mest udsat under kriser, og dermed fremme den sociale støtte til disse grupper og kontinuiteten i deres medicinske behandling. RU opfordrer til, at der parallelt med vurderingen af etiske og operationelle udfordringer oprettes et »europæisk sundhedsdataområde«, hvorigennem der kan indsamles data, hvor deres kvalitet kan forbedres, og de kan blive stillet til rådighed for lokale offentlige tjenester. Udvalget advarer om risikoen for, at man kommer til at mangle sundhedsdata for hele befolkningsgrupper på grund af, at de er ekskluderet, eller som følge af den digitale kløft.

En tværgående tilgang til sårbarhed, kriseberedskab og krisehåndtering

48.

Det Europæiske Regionsudvalg foreslår, at indekset og resultattavlen om sårbarheder bliver elementer, der kan danne rettesnor for ikke kun samhørighedspolitikken, men også for andre af EU's politikker (f.eks. den fælles landbrugspolitik, forsknings- og innovationspolitikken og den europæiske sundhedsunion). En taskforce med deltagere fra forskellige af Kommissionens generaldirektorater kunne vise sig at være særlig nyttig;

49.

støtter en tilgang, hvor modstandsdygtigheden er der lige fra begyndelsen (resilience by design), hvor det er muligt at integrere virkninger på modstandsdygtighed og sårbarhed lige fra de første faser af udformningen af offentlige politikker, regler, forskrifter og handlingsplaner, omfattende investeringsprogrammer, infrastrukturprogrammer osv.;

50.

mener, at offentlige indkøb spiller en vigtig rolle med hensyn til at skabe innovation, afprøve en ny lokal solidaritet og øge modstandsdygtigheden af lokale infrastrukturer og lokalt udstyr;

51.

går ind for, at der oprettes en »mission« inden for rammerne af Horisont Europa, som omhandler modstandsdygtighed over for risici og kriser (styring, beredskab, fælles kultur, sårbarheder), og som supplerer forskningsklyngen »Civilsikkerhed for samfundet«, hvor der fokuseres på udvikling af metoder og teknologier med henblik på at skabe et levende laboratorium for innovation og mobilisering, der er forankret i virkeligheden i byer og regioner.

Bruxelles den 24. maj 2023.

Vasco ALVES CORDEIRO

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg


(1)  https://drmkc.jrc.ec.europa.eu/risk-data-hub/#/vulnerability-in-europe.

Sårbarhedsindekset gør det muligt at gå videre end det arbejde, JRC har udført med »resultattavlen om modstandsdygtighed«, som indeholder en bredere tilgang til samfundets evne til tilpasning og foregribelse (https://commission.europa.eu/strategy-and-policy/strategic-planning/strategic-foresight/2020-strategic-foresight-report/resilience-dashboards_da).

(2)  https://civil-protection-knowledge-network.europa.eu/about-knowledge-network.

(3)  F.eks. i Skotland: http://www.safercommunitiesscotland.org/wp-content/uploads/the-risk-factory.pdf; i Holland: https://www.riskfactorymwb.nl/over-ons/.


Top