Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om udvidelse af listen over strafbare handlinger i EU til hadefuld tale og hadforbrydelser

(2023/C 79/03)

Ordfører: Aleksandra DULKIEWICZ (PL/EPP), borgmester i Gdansk Basisdokument: Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet — Et mere inklusivt og beskyttende Europa: udvidelse af listen over strafbare handlinger i EU til hadefuld tale og hadforbrydelser COM(2021) 777 final

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG (RU)

1.

konstaterer, at Rådets rammeafgørelse om bekæmpelse af racisme og fremmedhad fra 2008 (Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA (1)) er bestemmende for den måde, hvorpå hadefuld tale og hadforbrydelser på nuværende tidspunkt kriminaliseres på EU-niveau. Listen over hadforbrydelser, der er omfattet af lovgivning i hele EU, er begrænset til årsager, der vedrører race, hudfarve, religion og national eller etnisk oprindelse;

2.

bemærker, at kriminaliseringen af andre former for hadefuld tale og hadforbrydelser, navnlig på grund af køn, seksuel orientering, alder og handicap, er forskellig fra medlemsstat til medlemsstat. Da der aktuelt ikke er noget traktatgrundlag for en fælles EU-strafferetlig reaktion for at tackle alle former for hadefuld tale og hadforbrydelser, opfordrer RU Rådet til hurtigt at udvide listen over strafbare handlinger i EU i henhold til artikel 83, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) ved at fastsætte fælles minimumsstandarder for de relevante nationale strafferetlige bestemmelser under fuld overholdelse af nærhedsprincippet;

3.

bifalder i den henseende Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om at tilføje hadefuld tale og hadforbrydelser til de i artikel 83, stk. 1, i TEUF fastlagte kriminalitetsområder. Forslaget er vedhæftet som bilag til meddelelsen fra december 2021 om Et mere inklusivt og beskyttende Europa: udvidelse af listen over strafbare handlinger i EU til hadefuld tale og hadforbrydelser;

4.

gør opmærksom på, at hadefuld tale, hadforbrydelser, falske nyheder, desinformation og konspirationsteorier er fænomener, som skal tackles ved hjælp af resolut handling. Det skal også understreges, at kampen mod hadefuld tale og hadforbrydelser også er en kamp mod fordomme, racisme, chauvinisme, homofobi og antisemitisme. Hadefuld tale og hadforbrydelser påvirker ikke blot de enkelte ofre og forvolder dem skade og begrænser deres grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder i alvorlig grad, men påvirker også samfundet som helhed;

5.

er bekymret over fænomenets enorme omfang og den besynderlige ligegyldighed over for det, hvilket indebærer en risiko for, at hadefuld tale og hadforbrydelser normaliseres og endda bliver en fast bestanddel af vores hverdag;

Politiske anbefalinger

6.

fordømmer situationer, hvor hadefuld tale bliver en del af sproget i politiske konflikter, og er bekymret over, at ekstreme synspunkter og en brutalisering af sproget er blevet helt almindelig i den offentlige debat. Der er en fare for, at populisters brug af aggressivt sprog i politiske tvister kan være med til at skabe et klima, hvor radikalisme, falske nyheder og desinformation kan udvikle sig med en risiko for at føre til hadforbrydelser;

7.

er klar over, at hadefuld tale og hadforbrydelser berører alle aldersgrupper. Den eneste forskel er det miljø, hvor de forskellige grupper kommer i kontakt med fænomenet. Udvalget opfordrer til særlig opmærksomhed på de unge, som på den ene side er særligt sårbare over for online og offline hadefuld tale og tilskyndelser til at begå hadforbrydelser og på den anden side også kan være stærke allierede i kampen mod dette fænomen. Selvom de hyppigste mål for hadefuld tale er flygtninge, personer, der ikke er heteronormative, og nationale og religiøse mindretal, bemærker udvalget, at der i de senere år har været en stærk stigning i andelen af personer, som mødes af hadefuld tale i medierne, på sociale medier og i hverdagssituationer;

8.

gør opmærksom på, at verbal og fysisk vold drevet af had ikke kun rammer mindretalssamfund. Også autoriteter, dvs. personer, der er valgt til et embede eller varetager offentlige pligter, og institutioner, udsættes stadig oftere for hadefuld tale og hadforbrydelser. Det går især ud over lokale og regionale politikere, f.eks. når de forsvarer flygtninges, migranters eller LGBTIQ+-personers rettigheder og på det seneste i forbindelse med kampen mod globale trusler som Ruslands invasion af Ukraine og covid-19-pandemien;

9.

anser politikere og offentlige myndigheder for at have særligt gode forudsætninger for at påvirke den offentlige mening og diskurs og opfordrer derfor politiske ledere på alle niveauer til at afholde sig fra at bruge sprog, der kan fremkalde hadefuld tale og hadforbrydelser mod bestemte grupper;

10.

finder det bekymrende, at tredjelande bevidst bruger hadefuld tale og hadforbrydelser i organiserede kampagner, der indvirker på polariseringen og skaber splittelse i EU. Hadefuld tale og hadforbrydelser fungerer som brændstof i væbnede konflikter. Der er ikke længere tale om lokale fænomener. Tværtimod står vi over for en trussel af global karakter. Et sådant eksempel på hadefuld tale er det aktuelle budskab fra præsident Putins regering om årsagerne til angrebet på Ukraine og omfanget af den vold og de hadforbrydelser, der begås under krigen;

11.

gør opmærksom på den globale dimension af hadefuld tale og hadforbrydelser, der til dels er resultatet af, at det er let at sprede idéer via forskellige digitale kanaler. Retsforfølgningen af disse forbrydelser må derfor have en grænseoverskridende dimension for at være effektiv. Udvalget er helt enig i Kommissionens vurdering af, at sådanne forbrydelsers grovhed i tillæg til deres grænseoverskridende karakter kun kan tackles gennem fælles foranstaltninger på EU-niveau i form af en fælles EU-reaktion på det strafferetlige område og et styrket retligt samarbejde medlemsstaterne imellem. Sådanne foranstaltninger vil være i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet;

12.

fremhæver, at hadefuld tale, der udbredes online, kan have negative bivirkninger for lokalsamfund, idet det kan føre til splittelse mellem folk og være ødelæggende for den sociale samhørighed. Det er udvalgets opfattelse, at konsekvenserne af hadforbrydelser og hadefuld tale mærkes tydeligst i lokalsamfundene;

13.

finder det bekymrende, at hadbaserede forbrydelser spreder frygt og stigmatiserer med ødelæggende virkninger, der er så store, at de rækker ud over by- og regionsgrænser og potentielt kan eskalere til endnu større konflikter;

14.

fremhæver de regionale og lokale myndigheders store ansvar for aktivt at imødegå hadforbrydelser og hadefuld tale og forebygge diskrimination og udstødelse, herunder politisk og ideologisk motiveret vold. Udvalget bemærker, at manglende handling og undladelse af at tage fænomenet alvorligt kan føre til en eskalering og forværring af situationen;

15.

understreger, at borgmestre og andre regionale og lokale ledere er centralt placerede og kan spille en vigtig rolle i at opdage tidlige tegn på denne slags hændelser i deres lokalsamfund. Udvalget opfordrer til, at der udarbejdes særlige anbefalinger for regionale og lokale myndigheder om, hvordan de effektivt forebygger fænomenet i deres lokalsamfund. Udvalget mener også, at de lokale og regionale myndigheder bør tilskyndes til at arbejde forebyggende med udgangspunkt i lokale forhold. Udvalget opfordrer til et harmonisk samarbejde med de retshåndhævende myndigheder, som forventes at bekæmpe hadefuld tale og hadforbrydelser konsekvent og effektivt;

16.

anbefaler at indføre lovgivning om bekæmpelse af hadefuld tale i digitale tjenester, så de sociale medier ikke bidrager til at sprede og forstærke virkningen af hadefuld tale og hadforbrydelser. De nuværende regler rækker ikke til at sikre, at udbydere af internettjenester bidrager effektivt til at bekæmpe og forebygge hadefuld tale i de tjenester, de udbyder; Forskning (2) viser, at udbydere af og platforme for digitale tjenester ofte ikke håndhæver eller ikke har kapacitet til at håndhæve deres egne retningslinjer;

17.

bemærker, at retsakten om digitale tjenester, som for øjeblikket er i lovgivningsfasen, er en mulighed for at fastsætte minimumsstandarder for gennemsigtighed vedrørende de ressourcer, som platformene skal mobilisere for at sikre gennemførelsen af både de retlige rammer for desinformation og deres interne retningslinjer. Denne retsakt kunne være et incitament til at forbedre forholdet mellem udbydere af formidlingstjenester, borgerne og staten. Det socioøkonomiske potentiale, som ligger i de store platforme, kræver en koordineret indsats på paneuropæisk niveau, og at man bruger det europæiske indre markeds styrke som argument;

18.

opfordrer til, at retsakten om digitale tjenester vedtages på EU-niveau og gennemføres i medlemsstaterne. Medlemsstaterne bør arbejde mere for og i højere grad fremme retsakten om digitale tjenester i EU. Retsakten om digitale tjenester bør fremmes som en EU-lov, der ikke konkurrerer med særskilte, selvstændige regler for digitale tjenester eller ytringsfrihed online, som vedtages af de enkelte medlemsstater;

19.

gør opmærksom på den rolle, som de retshåndhævende myndigheder spiller i forbindelse med forebyggelse, opdagelse og i sidste ende retsforfølgning. Udvalget håber, at en udvidelse af EU-listen over forbrydelser til også at omfatte hadforbrydelser vil bidrage til en ensartet håndtering og vise vigtigheden af at retsforfølge hadefuld tale og hadforbrydelser i alle sagens faser (politi, anklagemyndighed, domstole). Udvalget peger på betydningen af uafhængige domstole i dette forløb, idet de via deres retspraksis fastsætter grænserne for, hvad der er tilladt, hvad der falder inden rammerne af ytringsfriheden, og hvad der er hadefuld tale. Udvalget anbefaler, at der i hele Den Europæiske Union er samme standarder for, hvordan dette problem skal håndteres;

20.

opfordrer til, at man overvejer at etablere en model, hvor hadefuld tale retsforfølges ved offentlig tiltale og ikke gennem private søgsmål eller klageprocedurer. Det er i offentlighedens interesse at bremse dette fænomen, og gerningsmændene bør være klar over, at de uvægerligt vil blive straffet. En anden hindring, der skal fjernes, er, at gerningsmændene bag hadforbrydelser kan gemme sig bag anonymitet, hvilket de retshåndhævende myndigheder er nødt til at gribe ind over for, og internettjenesteudbyderne være villige til at samarbejde om;

21.

understreger, at fremskridt med hensyn til lighed og menneskerettigheder, herunder at de retshåndhævende myndigheder effektivt bekæmper hadforbrydelser og hadefuld tale, i høj grad afhænger af samarbejde fra de regionale og lokale myndigheders side;

22.

peger på, at den største hindring for, at de retshåndhævende myndigheder kan skride effektivt ind, er, at hadforbrydelser ikke anmeldes. Udvalget mener, at de lokale og regionale myndigheder og ansatte ved de lokale myndigheder bør udnytte, at de er tæt på borgerne, og fremme politikker, der øger bevidstheden om problemet (herunder blandt embedsmænd), og opmuntre ofrene til at anmelde hadefuld tale og hadforbrydelser;

23.

mener, at lokale og regionale myndigheder bør spille en rolle i at nedbryde barrierer for, at hadforbrydelser anmeldes, bl.a. ved at skabe opmærksomhed om ofrenes rettigheder, stille juridisk information til rådighed om, hvordan hændelserne anmeldes, forsikre migranter om, at de kan anmelde hændelser uanset deres juridiske status, og fremme anonyme anmeldelser via tredjeparter. De lokale og regionale myndigheder bør også fremme god praksis og samarbejde på vegne af ofrene med inddragelse af politi, lokale ligestillings- og antidiskriminationsorganer, sociale NGO'er og andre støttegrupper for ofre;

24.

konkluderer, at selv de bedste juridiske løsninger ikke hjælper, hvis de retshåndhævende myndigheder ikke håndhæver dem ved at retsforfølge gerningsmændene. Ligeledes har de retshåndhævende myndigheder begrænsede muligheder for at reagere, hvis udbyderne af internettjenester (som udbyder tjenester via elektroniske midler) ikke deler oplysninger om de personer, der begår hadforbrydelser og dermed klart overtræder loven;

25.

gør med hensyn til de retshåndhævende myndigheder gældende, at det, eftersom hadefuld tale ofte er tæt knyttet sammen med sproget i den offentlige og politiske debat, er så meget desto vigtigere, at disse myndigheder (især anklagemyndigheden) forbliver uafhængige, og at fænomenet tages alvorligt. Uagtet de eksisterende nationale forskelle i reguleringen, bekæmpelsen og forebyggelsen af hadefuld tale og beskyttelsen herimod af nærmere angivne årsager er det meget vigtigt at sikre institutionernes stabilitet. Det betyder først og fremmest uafhængige domstole og dernæst en anklagemyndighed, der ikke underlægges pres, men er i stand til at træffe selvstændige beslutninger om retsforfølgning af denne type forbrydelser ved at rejse offentlig tiltale;

26.

bemærker, at ligestillingsorganernes mandat i flere EU-medlemsstater også omfatter hadefuld tale og hadforbrydelser (3) og således har en vigtig rolle at spille i denne proces. Udvalget bakker i den henseende op om Kommissionens anbefalinger til medlemsstaterne for at hjælpe dem med at forbedre ligestillingsorganernes uafhængighed og effektivitet (4) og ser frem til de bebudede lovgivningsforslag om yderligere at styrke deres rolle og uafhængighed;

27.

peger på behovet for at samarbejde med NGO'er, der arbejder for bevidstgørelse og bekæmpelse af hadefuld tale og hadbaserede voldshandlinger. De erfaringer, som disse centrale aktører, herunder lokale myndigheder, har indhøstet må bruges til at imødegå og bekæmpe had;

28.

mener, at alle skoler bør gennemføre undervisningsprogrammer i bekæmpelse af diskrimination og bibringe eleverne færdigheder i at begå sig og leve i et multikulturelt samfund, der er mangfoldigt med hensyn til nationalitet, race, ideologi og tro. Aktiviteter for at imødegå hadefuld tale bør være et centralt element i denne undervisning;

29.

foreslår, at hadefuld tale medtages i de almindelige undervisningsplaner, og opfordrer regioner med kompetencer på dette område til at træffe foranstaltninger med henblik derpå;

30.

understreger, at europæiske borgere i dag skal lære og udstyres med sociale kompetencer, der gør, at de hverken online eller i det offentlige rum overskrider grænserne for, hvad der betragtes som talefrihed eller ytringsfrihed;

31.

opfordrer til omfattende offentlige kampagner bl.a. i hele EU, for at fremme lighed og forebygge forskelsbehandling, f.eks. som opfølgning på konferencen om Europas fremtid;

32.

efterlyser støtte til lokale og regionale organisationer og arbejdsmarkedsparter, som arbejder inden for samme område i kampen mod verbalt og fysisk had gennem multikulturel oplysning. Udvalget påpeger, at vi ser et positivt eksempel herpå i idéen bag Paweł Adamowicz-prisen, der finansieres af Regionsudvalget, ICORN og Gdansk by;

Konklusioner

33.

opfatter EU som garant for, at lovgivning udarbejdes og anvendes til at imødegå offentlige tilkendegivelser af had;

34.

erkender, at konsekvenserne af hadefuld tale og hadforbrydelser har en grænseoverskridende dimension, og at der derfor er behov for at tackle dem ved hjælp af en fælles indsats på EU-niveau. Udvalget opfordrer derfor til, at hadefuld tale og hadforbrydelser af andre grunde end dem, der er omfattet af rammeafgørelse 2008/913/JHA, herunder på grund af kønsidentitet, seksuel orientering, alder og handicap, som nævnt i Kommissionens forslag om en Union med lige muligheder, effektivt bekæmpes. Det er vigtigt, at Rådet hurtigt udvider listen over strafbare handlinger til at omfatte hadforbrydelser (artikel 83, stk. 1, i TEUF) for at sikre, at de retshåndhævende myndigheder fungerer effektivt på både EU-niveau og nationalt niveau;

35.

understreger, at den eneste reaktion over for hadefuld tale og hadforbrydelser er at udarbejde en omfattende juridisk strategi for bekæmpelse, anmeldelse og konsekvent retsforfølgning;

36.

opfordrer til, at der fastsættes minimumsregler på EU-niveau om sanktioner for hadefuld tale og hadforbrydelser, således at national lovgivning kan ændres med henblik på at kriminalisere medlemskab af organisationer, der fremmer eller tilskynder til enhver form for had og deltagelse i den slags aktiviteter. Der bør ikke være plads til accept af antidemokratiske synspunkter eller hadefuld tale og fjendtlighed mod et andet menneske noget som helst sted i verden eller Europa;

37.

anbefaler en forbedring af metoderne til registrering og indsamling af oplysninger om hadforbrydelser og ekspertdrøftelser med medlemsstaterne i regi af Agenturet for Grundlæggende Rettigheder, som kan hjælpe de nationale myndigheder med at tackle problemer forbundet med den praktiske anvendelse af lovgivningen og sikre, at hadforbrydelser og hadefuld tale effektivt undersøges, retsforfølges og straffes. Udvalget ser også her en vigtig rolle for sociale institutioner og organisationer, der beskæftiger sig med hadefuld tale og hadforbrydelser;

38.

ser et behov for organisatoriske og juridiske løsninger til beskyttelse af ofre for hadefuld tale og hadforbrydelser, som skal støttes og bistås af EU-institutioner og -organisationer, medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder og civilsamfundet i EU;

39.

bemærker, at der er en hårfin grænse mellem bekæmpelse af hadefuld tale og censur. Retten til ytringsfrihed skal være sikret, når der udvikles juridiske løsninger til bekæmpelse af hadefuld tale og hadforbrydelser;

40.

konstaterer, at der mangler en standarddefinition af hadforbrydelser på internationalt niveau. Udvalget efterlyser derfor et udviklingsarbejde for at styrke retspraksis og dermed gøre retsforfølgningen af hadefuld tale og hadforbrydelser mere effektiv. Europarådets Ministerkomités henstilling CM/Rec(2022)16 (5) og den definition, som findes i rammeafgørelse 2008/913/RIA, kunne tjene som inspiration herfor;

41.

er klar over, at vi ikke kommer til at regulere ekstrem politisk tale. Medlemsstaterne vil stadig være ansvarlige for at fastlægge, hvordan de definerer ytringsfrihed. Udvalget mener dog, at vi er nødt til at pålægge EU-standarder for at bekæmpe verbale og fysiske hadforbrydelser. Dette er netop formålet med at udvide listen over strafbare forbrydelser i EU til at omfatte hadefuld tale og hadforbrydelser.

---

(1)  Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA af 28. november 2008 om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen (EUT L 328 af 6.12.2008, s. 55).

(2)  En relevant rapport er tilgængelig på 210831_Reset_Facebook_Bundestagswahl_EN.pdf (hateaid.org).

(3)  Ombudsmandskontoret i Polen er et eksempel herpå.

(4)  Kommissionens anbefaling af 22.6.2018 om standarderne for ligestillingsorganerne (C(2018) 3850 final).

(5)  Recommendation CM/Rec(2022)16 of the Committee of Ministers to Member States on combating hate speech: https://search.coe.int/cm/Pages/result_details.aspx?ObjectId=0900001680a67955.