EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 10.11.2022
COM(2022) 580 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
i henhold til artikel 14, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019 om indførsel og import af kulturgenstande
Indholdsfortegnelse
1.
INDLEDNING
2.
MÅL, DER SKAL NÅS
3.
PROJEKTSTRUKTUR OG PLANLÆGNINGSTILGANG
Fase 1 — Konceptualisering
Fase 2 — Systemudvikling:
Fase 3 — Implementering og drift:
4.
OVERSIGT OVER FREMSKRIDT
Vedtagelse af gennemførelsesbestemmelser
Konceptualisering — forretningscase
Definition af projektet — visionsdokument
Projektudvikling
Metode: den metode, der anvendes til gennemførelse af ICG-systemet
Planlægning på højt plan
Anmodning om ændringer (RfC'er)
Eksterne synergier
Samarbejde mellem GD TAXUD og GD SANTE
Samarbejde med projektgruppen om "digitalisering af kulturgenstande"
5.
RISICI FOR FORSINKELSER
Risiko 1 — Tildeling af medarbejdere
Risiko 2 — Covid-19-pandemien og krisen i Ukraine
Risiko 3 — Forslag til et EU-kvikskrankemiljø på toldområdet
Afhjælpende foranstaltninger
6.
KONKLUSIONER
Bilag I: Flerårig strategisk planlægning
Bilag II: Tidslinje for de vigtigste projektfaser og kritiske milepæle
ORDLISTE
Forretningscase
|
Det dokument, der indeholder begrundelsen for IT-projektet og fastlægger dets budgetkrav.
|
Visionsdokument
|
Visionsdokumentet uddyber antagelserne i forretningscasedokumentet. Heri registreres partnerskabet mellem systemejeren og systemleverandøren og forståelsen af systemet på udarbejdelsestidspunktet.
|
ICG-system
|
Det centraliserede elektroniske system til import af kulturgenstande.
|
TRACES
|
Europa-Kommissionens flersprogede onlineplatform for sundheds- og plantesundhedscertificering.
|
EU CSW-CERTEX
|
EU's kvikskranke for systemet til udveksling af certifikater på toldområdet.
|
FFR
|
Den flerårige finansielle ramme; EU's langsigtede budget, der løber fra 2021 til 2027.
|
Modellering af forretningsprocesser
|
Ved modellering af forretningsprocesser (Business Process Modelling - BPM) på applikationsniveau beskrives hele forretningsprocessen og informationsstrømmen for en applikation, og den systemforretningsprocesmodel, der blev oprettet i systemspecifikationsfasen, suppleres for at tage hensyn til applikationens egne behov.
|
1.INDLEDNING
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019
om indførsel og import af kulturgenstande (i det følgende benævnt "forordningen") har til formål at forhindre ulovlig handel med kulturgenstande, navnlig når den bidrager til finansiering af terroraktiviteter, og at forbyde import til Unionens toldområde af kulturgenstande, der eksporteres ulovligt fra tredjelande.
Forordningen gør import af visse kulturgenstande, der anses for at være i særlig risiko (nemlig arkæologiske genstande og dele af monumenter, der er blevet ødelagt), betinget af importlicenser og andre, der anses for i mindre grad at være i risiko, af importørerklæringer og sikrer, at de underkastes ensartet kontrol, når de importeres til Unionen. Visse former for import af kulturgenstande, der er bestemt til særlige formål (uddannelsesmæssige, videnskabelige eller forskningsrelaterede formål), er undtaget fra disse dokumentationskrav.
Importørernes forpligtelse til at indhente en importlicens eller udarbejde og indgive en importørerklæring til toldmyndighederne finder først anvendelse fra det øjeblik, et centraliseret elektronisk system (ICG-systemet) er sat i drift.
ICG-systemet vil ikke kun tjene som et middel til de erhvervsdrivendes opfyldelse af formaliteterne, men også til lagring og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes forvaltninger, der er ansvarlige for gennemførelsen af forordningen (told- og kulturmyndigheder).
For at ICG-systemet skal blive en succes er det afhængigt af et velfungerende EU-kvikskrankemiljø på toldområdet, som har til formål at skabe et retsgrundlag for EU's kvikskranke for udveksling af certifikater på toldområdet (EU CSW-CERTEX). "EU's kvikskrankemiljø på toldområdet" er udformet med henblik på at sikre hurtigere og mere effektiv deling af elektroniske data mellem de nationale toldmyndigheder og EU's reguleringsmyndigheder på tværs af politikområder, skabe en digital ramme for øget samarbejde mellem alle grænsemyndigheder og lette den administrative kontrol på fortoldningstidspunktet.
EU CSW-CERTEX udgør den centrale komponent i EU's kvikskranke og udvikles af Kommissionen for at forbinde de nationale kvikskrankemiljøer på toldområdet med EU-systemer eller databaser, der forvalter ikke-toldrelaterede krav, således at alle relevante myndigheder kan få adgang til de relevante data, og deres samarbejde om grænsekontrol kan blive lettere.
EU CSW-CERTEX omfatter udveksling af en lang række andre ikke-toldrelaterede formaliteter, der hostes i EU-databaser og reguleres af forskellige retsakter under forskellige af Kommissionens direktoraters ansvar, herunder formaliteter i forbindelse med kulturgenstande.
Hver 12. måned efter forordningens ikrafttræden og indtil ICG-systemet bliver sat i drift, forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om de fremskridt, der er gjort med hensyn til at etablere dette elektroniske system.
Kommissionen forelagde sin første årlige statusrapport i juni 2020
. Rapporten skitserede de foranstaltninger, som Kommissionens tjenestegrene havde truffet i løbet af det første år efter forordningens ikrafttræden, nemlig: a) det forberedende arbejde med henblik på vedtagelse af de nødvendige gennemførelsesbestemmelser og b) høringerne af medlemsstaterne via ekspertgruppen for toldspørgsmål vedrørende kulturgenstande og projektgruppen for import af kulturgenstande.
Den anden årlige statusrapport blev forelagt i juli 2021
. Den redegjorde for de fremskridt, der er gjort med vedtagelsen af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1079
, samt udrulningen af fase 1 — "Konceptualisering" af ICG-projektet, det arbejde, der er udført af den projektgruppe, som er nedsat til dette formål, og fremskridtene i forretningscasen og visionsdokumentet for ICG-projektet.
Den tredje årlige statusrapport dækker perioden fra juli 2021 til juni 2022. For fuldstændighedens skyld nævnes her også de mål, der skal nås, projektstrukturen og planlægningstilgangen, som også er beskrevet i den første årlige statusrapport. Den overordnede vurdering af de fremskridt, der er gjort, og de udpegede risici for forsinkelse sammenfattes i denne rapports konklusion.
2.MÅL, DER SKAL NÅS
ICG-systemet skal være i drift senest den 28. juni 2025, da det på denne dato bliver obligatorisk for alle operatører at indhente importlicenser eller indsende importørerklæringer til toldmyndighederne via dette elektroniske system, således at de lovligt kan importere
bestemte kategorier af kulturgenstande til Unionen.
Efter vedtagelsen i juni 2021 af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1079 og godkendelsen af visionsdokumentet begyndte udviklingsfasen af ICG-systemet. Den vil strække sig over ca. to år, hvorefter tredje fase indledes. I den tredje fase forbindes ICG-systemet med EU CSW-CERTEX for at muliggøre udveksling af dokumenter med medlemsstaternes toldsystemer. Parallelt hermed vil der blive afholdt uddannelsessessioner for at gøre forvaltningerne bekendte med ICG-systemets operative funktioner.
Sideløbende med andre aktiviteter i Kommissionens tjenestegrene på toldområdet er projektet om import af kulturgenstande også planlagt i detaljer i revisionen af den flerårige strategiske plan for elektronisk told 2019
(MASP-C rev. 2019). Bilag I til denne rapport indeholder et uddrag af planlægningen af projektet vedrørende import af kulturgenstande fra MASP-C rev. 2019 (tabel 1).
Som allerede forklaret udvikles en del af projektet om import af kulturgenstande også inden for EU's kvikskrankemiljø på toldområdet (MASP-C rev. 2019 ark 1.13), hvoraf EU CSW-CERTEX er det centrale IT-system. Et uddrag af planlægningen af EU CSW-CERTEX fra MASP-C ark 1.13 findes i bilag I til denne rapport (tabel 2).
3.PROJEKTSTRUKTUR OG PLANLÆGNINGSTILGANG
Som analytisk forklaret i den første årlige statusrapport er projektstrukturen baseret på den metode, der er fastsat i MASP-C rev. 2019 og bilagene hertil, herunder forvaltningsordningen
, EU's politik for modellering af toldforretningsprocesser
og IT-strategien
. En omfattende køreplan med de vigtigste projektfaser og de vigtigste milepæle er anført i bilag II.
Selv om projektet skrider fremad på flere planer på samme tid, kan det figurativt inddeles i tre faser:
Fase 1 — Konceptualisering: Til at starte med udarbejdes en forretningscase, som indeholder en begrundelse for projektet og fastlæggelse af budgetkravene. Desuden udarbejdes niveau 3 (brugerkrav for modellering af forretningsproces) og niveau 4 (funktionelle krav) med det formål at give en visuel fremstilling af forretningsprocesser og detaljerede funktionelle krav for at sikre, at det planlagte operationelle IT-system vil fungere som fastsat i lovgivningen. Derefter udarbejdes der et visionsdokument, som indeholder mere detaljerede oplysninger om projektdefinitionen med hensyn til struktur, omkostninger, tid og risiko samt oplysninger om milepæle, projektleverancer og projekttilrettelæggelse. Disse dokumenter afspejler drøftelserne og indholdet af den gennemførelsesretsakt, som Kommissionen skal udarbejde.
Fase 2 — Systemudvikling: I overensstemmelse med bestemmelserne i gennemførelsesretsakten og udarbejdelsen af brugerkrav og funktionsspecifikationer for systemet udvikles der tekniske specifikationer for, hvordan systemet skal udformes. De tekniske specifikationer omfatter: hvilken arkitektur der skal anvendes, hvilke meddelelser der skal indgives af operatører, grænseflader til andre systemer, testplaner osv.
Når udformningen af systemet er klar ud fra et konceptuelt perspektiv, og de projektleverancer, der er anført i tabel 1, milepæl 1 og 3 (se bilag I), er udarbejdet, påbegyndes et mere indgående arbejde, og der tages hensyn til flere tekniske aspekter i specifikationerne for applikationstjenesten og de tekniske systemspecifikationer, som er konkretiseringen af forretningscasen (udarbejdet i fase 1) og visionsdokumentet (udarbejdet i fase 2). ICG vil blive integreret i den eksisterende TRACES-platform og vil derfor genbruge en overvejende del af eksisterende specifikationer, arkitektur, meddelelser og grænseflader.
Fase 3 — Implementering og drift: Den faktiske IT-udviklingsfase (konstruktionsfasen), der efterfølges af en overgangsfase, hvor de tidlige versioner af systemet gradvis rulles ud til forskellige brugergrupper, og der udføres test, gennemføres for at sikre, at alle operatører og kompetente myndigheder inden den 28. juni 2025 er i stand til at anvende og er uddannede i at bruge systemet. Denne fase vil følge en efterbehandlingsperiode på 6 måneder, hvor systemet vil blive finjusteret, så det svarer til eventuelle operationelle behov, der først viser sig, når et IT-system er blevet obligatorisk, og for at sikre, at driften fungerer gnidningsløst.
Det skal bemærkes, at ICG-systemet på baggrund af Kommissionens forslag om Unionens kvikskrankemiljø på toldområdet bliver forbundet med medlemsstaternes toldforvaltninger via EU CSW-CERTEX senest den 3. marts 2025 for at give toldmyndighederne mulighed for automatiske kontroller af dokumenter udstedt til import af kulturgenstande. Denne aktivitet kræver overensstemmelsesafprøvning.
4.OVERSIGT OVER FREMSKRIDT
Vedtagelse af gennemførelsesbestemmelser
I den foregående fase vedtog Kommissionen de nødvendige gennemførelsesbestemmelser for etableringen af det elektroniske system. For at få et bedre perspektiv med hensyn til den praktiske gennemførelse afholdt Kommissionen flere høringer med medlemsstaternes repræsentanter i Ekspertgruppen vedrørende Toldspørgsmål relateret til kulturgenstande
og i det Rådgivende Udvalg for Kulturgoder.
Kunstmarkedssammenslutningerne er ved enhver lejlighed blevet orienteret af Kommissionens tjenestegrene om, hvordan arbejdet skrider frem, for at sikre, at den praktiske gennemførelse af forordningen tilpasses de faktiske forhold på markedet. Under vedtagelsesproceduren blev udkastet til gennemførelsesretsakt også gjort tilgængeligt online for interessenter med henblik på høring i en periode på 4 uger.
Konceptualisering — forretningscase
Forretningscasen blev godkendt af Rådet for Informationsteknologi og Cybersikkerhed
(ITCB) under Kommissionen den 23. september 2020 og af Koordineringsgruppen vedrørende Elektroniske Toldsystemer (ECCG) den 16. oktober 2020 uden bemærkninger. Forretningscasen undersøger de forskellige alternativer og bekræfter, at TRACES-systemet, som hostes af Kommissionens Generaldirektorat for Sundhed og Fødevaresikkerhed (GD SANTE), er den mest velegnede platform til at udvikle ICG-systemet, da de fleste af de funktioner, der kræves til certificerings- og licensordninger, er veludviklede på denne platform.
Definition af projektet — visionsdokument
Visionsdokumentet finpudser den indledende vurdering, der er foretaget i forretningscasen, og beskriver den metodologiske tilgang, projektstyringen og synergierne med andre projekter. ICG-systemet vil derfor blive udviklet i et partnerskab mellem Kommissionens Generaldirektorat for Beskatning og Toldunion (GD TAXUD) og GD SANTE, idet det er hensigten at udnytte det langsigtede samarbejde og synergien mellem disse to generaldirektorater med henblik på samarbejdet mellem toldmyndighederne og de kompetente partnermyndigheder. Dette samarbejde har hidtil vist sig at være meget vellykket på området importkontrol af dyr, fødevarer og foder. Visionsdokumentet blev godkendt af Koordineringsgruppen vedrørende Elektroniske Toldsystemer (ECCG) den 25. juni 2021.
Projektudvikling
Eftersom den lovgivning, der fastsætter ICG-systemets funktion og lovbestemte frister, allerede er vedtaget, er der gjort gode fremskridt med de tekniske aktiviteter i rapporteringsperioden. Både niveau 3 (brugerkrav for modellering af forretningsprocesser) og niveau 4 (detaljerede funktionskrav for modellering af forretningsprocesser) blev gennemgået af medlemsstaterne og offentliggjort på ARIS
Publisher. Denne pakke omfatter den første udgave af modelleringerne af forretningsprocesserne, men der vil være behov for yderligere ajourføringer i udviklingsfasen.
Endvidere blev forretningsacceptkriteriedokumentet oprettet og leveret i første kvartal af 2022. Dette dokument indeholder retningslinjer for gennemførelsen af alle forretningstest, herunder accepttest, som et middel til at validere gennemførelsen i forhold til system- og applikationsspecifikationerne. Dokumentet indeholder alle de testscenarier
, der er nødvendige for at foretage en omfattende test af de forretningsmæssige krav
og funktionelle krav
til ICG-systemet, der skal sikre, at alle identificerede forretningsbehov kan gennemføres. For at foretage denne kontrol er der fire grupper af testscenarier, der beskriver forretningsprocesserne vedrørende de forretningsområder, som er omfattet af anvendelsesområdet for forretningsacceptkriteriedokumentet, dvs. 1) importtilladelsen for kulturgenstande, 2) importørerklæringen for kulturgenstande, 3) dokumentet med den generelle beskrivelse og 4) administrativt samarbejde.
Testscenarierne præsenteres som sekvenser af trin, der beskriver end-to-end-processer som defineret i modelleringerne af forretningsprocesserne på niveau 4. På grundlag heraf blev testcasene
udarbejdet, og der er defineret specifikke test for bestemte scenarier. Testcases repræsenterer forskellige forretningsgange i et specifikt scenarie, afhængigt af inputparametre, forudsætninger og alle oplysninger i et datasæt. Udførelse af alle testcases i et specifikt scenarie gør det muligt at verificere end-to-end-processen for positive og negative strømme.
I betragtning af at ICG-systemet vil være et TRACES-modul, som grænsefladen allerede er udformet til, skal importtilladelsen, importørerklæringen og dokumentet med den generelle beskrivelse tilpasses den nuværende grænseflade. Derfor skal TRACES-miljøet konfigureres og forsynes med testdata for at muliggøre og sikre gennemførelsen af alle testscenarier og testcases.
Ved hjælp af forretningsacceptkriteriedokumentet blev der således skabt brugerhistorier, som var knyttet til de testcases, der var defineret i forretningsacceptkriteriedokumentet, og som kontrollerede de oplysninger, som udviklerne havde brug for til at estimere og implementere de funktioner, der var nødvendige for at opfylde kravene. Det værktøj, der blev anvendt til at skabe og spore disse historier, er Jira, en softwareapplikation, der anvendes til projektstyring, for at sikre sporing af fremskridt og de specifikke detaljer vedrørende den indsats, der organiseres i strukturer, som giver mening for erhvervsbrugere, udviklere og andre relevante roller i projektet.
Metode: den metode, der anvendes til gennemførelse af ICG-systemet
Den metodologiske tilgang, der anvendes til gennemførelsen af ICG, er en blanding af GD TAXUD's metode til elektronisk forvaltning af projekter online (TEMPO) i konceptualiseringsfasen og kvalitetssikrings- og Agilepraksis, der anvendes i GD SANTE til udvikling og ibrugtagning. I den forbindelse giver de regelmæssige interne møder og demonstrationssessioner mulighed for at drøfte og gennemføre reelle funktioner, så man undgår alt for detaljerede modelskærme. Den fleksible planlægning gør det muligt at reagere hurtigere på forventninger og ændringer på en fleksibel måde. For at få ordentlig feedback fra marken og korrekt gennemføre systemet vil medlemsstaterne blive inddraget på frivillig basis, så snart der foreligger en testversion. Testmiljøet vil være tilgængeligt udefra ved hjælp af generiske træningsprofiler fra og med fjerde kvartal af 2022.
Planlægning på højt plan
ICG-funktionerne klassificeres under forskellige kategorier som vist nedenfor:
A) "Centrale ICG-funktioner med eksisterende base i TRACES": væsentlige funktioner, hvor eksisterende funktioner vil blive genanvendt
B) "Centrale ICG-funktioner uden eksisterende base i TRACES": væsentlige elementer, der skal opbygges fra bunden
C) "Ikke-centrale ICG-funktioner": vigtige, men ikke væsentlige funktioner
D) "Eksterne forbindelser": funktioner, der er afhængige af eksterne input
E) "Uden for anvendelsesområdet": for ICG-funktioner, der ikke er omfattet af den første ICG-systemversion (f.eks. kunstig intelligens).
Nedenstående tabel indeholder et skøn over tilgængeligheden pr. kvartal.
Tabel 1: Overordnet oversigt over tilgængelighedsmål
Indsatsen er i øjeblikket organiseret i 8 udgivelser fra 1. kvartal, 2022 til 2. kvartal 2024 med forbehold af, at denne organisation løbende er genstand for en smidig forfinelse og optimering.
Den første version (R1) vedrører primært den generelle funktionelle infrastruktur (f.eks. støtteenheder, søgeindekser, referencedata, brugere, roller), men også grundlæggende forretningsrelevante funktionaliteter såsom det første begrænsede sæt felter og den tilhørende logik for ICG-dokumenterne og det første udkast til ICG-dokumenter.
Som det fremgår af tabellen (afsnittet "eksterne forbindelser"), er arbejdet med integration af CERTEX endnu ikke påbegyndt (planlagt til at starte i 2. kvartal 2023) og vil være en væsentlig del af ICG's overordnede funktionaliteter, der muliggør dataudveksling med nationale toldsystemer.
Anmodning om ændringer (RfC'er)
Mens udviklingsaktiviteterne skrider frem, og de interne drøftelser er i gang, er der udpeget en række ændringer, der skal gennemføres på niveau 2 — niveau 4 af ICG's modelleringer af forretningsprocesser. Derfor vil modelleringerne af forretningsprocesserne blive ajourført i løbet af 3. kvartal 2022 for at afspejle den seneste status, og forretningsacceptkriteriedokumentet vil også blive ajourført i overensstemmelse hermed, så det kan suppleres med nye datasæt (eller testcases) til systemets testfase.
Eksterne synergier
I rapporteringsperioden har Kommissionen arbejdet tæt sammen med internationale organisationer såsom Det Internationale Museumsråd (ICOM) for at sikre, at systemet omfatter elementer af risikostyring, navnlig fra ICOM's rødlister
. Desuden blev andre værktøjer, der anvendes af ICOM til at beskytte kulturarven (dvs. Object ID
, Observatory
osv.), undersøgt med henblik på at bekæmpe ulovlig handel.
Samtidig har Kommissionen i lyset af den fortsatte indsats for digitalisering af området for kulturgenstande og brugen af innovative teknologier undersøgt mulige synergier med internationale organisationer om den mulige anvendelse af kunstig intelligens (dvs. at beskrive kulturgenstande og identificere potentielt falske erklæringer i importørerklæringer og ansøgninger om importtilladelse).
Samarbejde mellem GD TAXUD og GD SANTE
Der pågår et omfattende samarbejde mellem TAXUD og SANTE, idet begge generaldirektorater er ansvarlige for en række politikker, der er dybt indbyrdes forbundne. De to parter er blevet enige om den operationelle samarbejdsramme, og den er blevet yderligere styrket i rapporteringsperioden gennem løbende overvågning.
Samarbejde med projektgruppen om "digitalisering af kulturgenstande"
Kommissionen har nedsat en toldprojektgruppe om digitalisering af kulturgenstande (tidligere benævnt toldprojektgruppe om import af kulturgenstande — PGICG), der fungerer som et diskussionsforum for eksperter fra medlemsstaternes nationale toldmyndigheder og kompetente (kulturelle) myndigheder med erfaring i at udføre tilladelsesformaliteter i kulturarvsspørgsmål, navnlig digitalt. Gruppen ydede støtte til udarbejdelsen af gennemførelsesretsakten og bistår Kommissionens tjenestegrene med at definere parametrene og udarbejde kriterierne for ICG-systemets funktionelle specifikationer.
Projektgruppen
består af delegerede fra 14 medlemsstater (AT, BE, BG, GR, ES, LV, PT, RO, DE, NL, IT, FR, HU og DK) og har indtil videre holdt 14 møder (fem i rapporteringsperioden 29.6.2021-28.6.2022).
I denne rapporteringsperiode undersøgte og drøftede projektgruppen hovedsagelig følgende spørgsmål:
·registrering af støttemodtagere med henblik på fritagelse for dokumentationskrav (skøn over forventede tal, tidsplan)
·identifikation af medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for ICG-systemet
·dokument med ofte stillede spørgsmål (FAQ) for at yde teknisk bistand til ICG-brugere
·ICG-bibliotek med grundlæggende oplysninger om lovgivningen i tredjelande (eksportlande)
·opbevaring, medlemsstaternes oprettelse af tilflugtssteder (frivillig ordning)
·aspekter, der er nyttige for at gøre fremskridt med de tekniske aktiviteter, såsom: reduktion af fritekstfelterne i skabelonerne for importtilladelser og importørerklæringer og generering af lister over værdier, fastlæggelse af roller i TRACES i henhold til den struktur, som medlemsstaterne anvender, fastlæggelse af retningslinjer for forhåndsregistrering, sikring af, at de samme evalueringskriterier vil blive anvendt for hver medlemsstat (for private/halvoffentlige enheder eller organer) for at sikre, at en institution opfylder troværdighedskravet og andre centrale spørgsmål
·udvikling med kunstig intelligens til brug i en fremtidig version af ICG, der identificerer innovative tilgange til håndtering af den måde, hvorpå kulturgenstande beskrives og kontrolleres af EU's toldmyndigheder ved grænsen (der er ikke planer om at anvende AI til den første version af systemet; det kan komme som en fremtidig udvikling)
·samarbejde med internationale organisationer (f.eks. ICOM i forbindelse med rødlisterne, navnlig om oprettelse af et kompendium eller bibliotek i ICG med henblik på at hjælpe medlemsstaternes forvaltninger og importører med bedre at identificere eksportrestriktioner eller -krav i tredjelande).
5.RISICI FOR FORSINKELSER
Risiko 1 — Tildeling af medarbejdere
Det oprindelige forslag fra Kommissionen omfattede ikke oprettelsen af et IT-system. Ressourcerne blev derfor ikke tildelt i overensstemmelse hermed. Under forhandlingerne og på anmodning herom fra medlovgiverne blev oprettelsen af et ICG-system imidlertid inkluderet i forordningen, hvilket medførte et på daværende tidspunkt uventet behov for yderligere ressourcer. Dette seksårige projekts behov med hensyn til IT-udviklingspersonale i GD TAXUD blev på tidspunktet for de endelige politiske trepartsmøder i december 2018 vurderet til at være to fuldtidsansatte administratorstillinger. Der kunne imidlertid kun tildeles én fuldtidsansat administrator fra midten af juli 2020.
Risiko 2 — Covid-19-pandemien og krisen i Ukraine
Covid-19-folkesundhedskrisen påvirkede i et vist omfang teamets evne til at levere resultater og navnlig projektaktiviteter og møder med ekspertgruppen og projektgruppen med medlemsstaterne. Der blev afholdt møder i et virtuelt format med kortere dagsorden og begrænset interaktion. Endvidere medførte folkesundhedskrisen, at medlemsstaterne var tvunget til at foretage nye prioriteringer, som dermed begrænsede deres kapacitet til at komme med input og feedback til filen. Samtidig udfordres toldvæsenet i dag af de geopolitiske spændinger som følge af krigen i Ukraine og kæmper med grundlæggende forandringer i denne forbindelse.
Risiko 3 — Forslag til et EU-kvikskrankemiljø på toldområdet
For at ICG-systemet skal blive en succes er det afhængigt af et velfungerende EU-kvikskrankemiljø på toldområdet, som har til formål at skabe et retsgrundlag for EU CSW-CERTEX. Den tværministerielle søjle (G2G) i dette forslag afspejler, hvordan toldmyndighederne og de kompetente partnermyndigheder vil udveksle data digitalt. På det første politiske trepartsmøde om forslaget til forordning om EU's kvikskrankemiljø på toldområdet, der fandt sted den 19. maj 2022, nåede medlovgiverne frem til en aftale, som forbedrer og udvider anvendelsesområdet for Kommissionens forslag uden konsekvenser for ICG-systemet. Kort efter den formelle vedtagelse og offentliggørelse af forordningen vil GD TAXUD påbegynde arbejdet med at forberede de gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter, der er omfattet af denne forordning. Det foreslåede tekstudkast til disse retsakter vil blive drøftet med medlemsstaterne i en ny afdeling af Toldkodeksudvalget, benævnt "kvikskrankemiljøet" (CCC-SWE). Selv om den positive udvikling markerer et vigtigt skridt fremad, er Europa-Parlamentets og Rådets vedtagelse samt forberedelserne til udkastene til gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter de næste vigtige skridt, der skal tages i betragtning.
Risiko 4 — De overordnede IT-udviklingsprioriteter på toldområdet
Vurderingen af de største risici for en rettidig gennemførelse af IT-systemerne til EU-toldkodeksen viser, at risiciene hovedsagelig ligger hos medlemsstaterne og er forbundet med ressourcemæssige begrænsninger, projekternes kompleksitet og deres udfordringer i forbindelse med integration, kontrakt og udbud ud over visse eksterne faktorer såsom covid-19-pandemien. Nogle medlemsstater har oplevet yderligere problemer i forbindelse med konsekvenserne af brexit, e-handelsprojektet og på det seneste krigen i Ukraine. Denne situation er i øjeblikket ved at blive undersøgt, og mulighederne for undtagelser i henhold til EU-toldkodeksen eller ajourføringer af EU-toldkodeksens arbejdsprogram er under overvejelse.
Afhjælpende foranstaltninger
Risiciene er blevet indberettet inden for rammerne af GD TAXUD.
6.KONKLUSIONER
De vigtigste foranstaltninger, som er gennemført i den periode, der er omfattet af denne tredje statusrapport, med henblik på at udvikle ICG-systemet, kan sammenfattes således:
*Den første udgave af pakken af modelleringer af forretningsprocesser til ICG-systemet er færdiggjort og gennemgået af medlemsstaterne. Der vil i udviklingsfasen være behov for yderligere ajourføringer af modelleringerne.
*Forretningsacceptkriteriedokumentet er færdiggjort med en beskrivelse af de testscenarier, der fastlægger testaktiviteterne med henblik på validering af alle forretningsmæssige og funktionelle krav og sikring af, at systemet gennemfører dem. Som følge heraf er der skabt og tilpasset brugerhistorier til forretningsacceptkriteriet.
*Funktionerne er klassificeret i forskellige kategorier og markeret i overensstemmelse hermed i den specificerede planlægning (se tabel 1: Overordnet oversigt over tilgængelighedsmål).
*Udviklingen af ICG-systemet er påbegyndt, de første grundlæggende resultater er allerede registreret, og målet er at inddrage interessenterne omkring 4. kvartal 2022 for at indsamle feedback. GD TAXUD modtager derfor regelmæssige demonstrationer i løbet af udviklingscyklussen, mens medlemsstaterne vil blive inddraget, så snart der foreligger en testversion.
*Tæt samarbejde med medlemmerne af projektgruppen om digitalisering af kulturgoder har gjort det muligt at fremme de tekniske aktiviteter.
Kommissionen har indtil videre holdt tidsplanen. Potentielle risici for forsinkelser i leveringen af ICG-systemet inden for den fastsatte frist er kun blevet identificeret i forbindelse med de overordnede IT-udviklingsprioriteter på toldområdet og navnlig IT-systemerne til EU-toldkodeksen. Covid-19-folkesundhedskrisen har kun haft en lille indvirkning på fremskridtene med ICG-projektet.
Bilag I: Flerårig strategisk planlægning
MASP-C sikrer en effektiv og sammenhængende forvaltning af IT-projekter ved at fastlægge både en strategisk ramme og milepæle inden for de frister, der er fastsat i lovgivningen. Den godkendes i sidste ende af medlemsstaterne i Toldpolitikgruppen på grundlag af rådgivning fra Koordineringsgruppen vedrørende Elektroniske Toldsystemer (ECCG) og høringer med handelen i Handelskontaktgruppen.
Planlægningen af det elektroniske system har været drøftet og godkendt af medlemsstaterne og er detaljeret beskrevet i ark 1.18 i MASP-C rev. 2019.
Tabel 1 nedenfor viser et uddrag af planlægningen af projektet om import af kulturgenstande fra MASP-C rev. 2019 ark 1.18.
Tabel 1 — Uddrag af MASP-C rev. 2019 ark 1.18
|
|
Milepæle
|
Estimeret dato for afslutning
|
1
|
Forretningsanalyse og forretningsmodellering
|
|
|
— Forretningscasedokument
|
Fjerde kvartal 2020
|
|
— Niveau 3 (brugerkrav for modellering af forretningsproces)
|
Første kvartal 2022
|
|
— Niveau 4 (detaljerede funktionskrav for modellering af forretningsproces)
|
Første kvartal 2022
|
2
|
Juridiske bestemmelser
|
|
|
— Nuværende vedtagne bestemmelser*
|
Andet kvartal 2019
|
|
— Fremtidige vedtagne bestemmelser**
|
Andet kvartal 2021
|
3
|
Projektindledningsfase
|
|
|
— Visionsdokument
|
Andet kvartal 2021
|
|
— Beslutning om klarmelding
|
Andet kvartal 2021
|
4
|
IT-projekt
|
|
|
— Applikations- og tjenestespecifikationer
|
Andet kvartal 2023
|
|
— Tekniske systemspecifikationer
|
Andet kvartal 2023
|
|
Konstruktionsfase
|
|
|
— Implementering af centrale tjenester
|
Tredje kvartal 2024
|
|
— Tjenesteintegration i nationale systemer
|
Ikke relevant
|
|
— National gennemførelse
|
Ikke relevant
|
|
Overgangsfase
|
|
|
— Implementering og udrulning
|
Fjerde kvartal 2024
|
|
— Overensstemmelsesafprøvninger
|
Andet kvartal 2025
|
5
|
Transaktion
|
|
|
— Kommissionen, medlemsstaternes administrationer og erhvervsdrivende
|
Andet kvartal 2025
|
|
— Ikke-EU-lande og ikke-EU-erhvervsdrivende (hvis påkrævet)
|
Ikke relevant
|
6
|
Støtte til gennemførelse (uddannelse og kommunikation)
|
|
|
— Centralt udviklet uddannelse og kommunikation
|
Fjerde kvartal 2024
|
|
— National uddannelse og kommunikation
|
Fjerde kvartal 2024
|
*Nuværende bestemmelser henviser til forordning (EU) 2019/880.
**Fremtidige bestemmelser henviser til de gennemførelsesbestemmelser, der skal vedtages i henhold til forordning (EU) 2019/880.
Tabel 2 viser et uddrag af EU CSW-CERTEX-projektet med fokus på komponent 2 i EU CSW-CERTEX-projektet, som forbinder ICG-systemet.
Tabel 2 — Uddrag af MASP-C rev. 2019 ark 1.13 — Komponent 2 "EU CSW-CERTEX"
|
|
Milepæle
|
Estimeret dato for afslutning
|
1
|
Forretningsanalyse og forretningsmodellering
|
|
|
— Forretningscasedokument
|
Første kvartal 2017
|
|
— Bilag til forretningscase
|
Andet kvartal 2023
|
|
— Niveau 3 (brugerkrav for modellering af forretningsproces)
|
Første kvartal 2024
|
|
— Niveau 4 (detaljerede funktionskrav for modellering af forretningsproces)
|
Første kvartal 2024
|
2
|
Juridiske bestemmelser
|
|
|
— Nuværende vedtagne bestemmelser*
|
I kraft
|
|
— Fremtidige vedtagne bestemmelser**
|
2021
|
3
|
Projektindledningsfase
|
|
|
— Visionsdokument
|
Tredje kvartal 2017
|
|
— Bilag til visionsdokument
|
Tredje kvartal 2023
|
|
— Beslutning om klarmelding
|
Tredje kvartal 2023
|
4
|
IT-projekt
|
|
|
— Applikations- og tjenestespecifikationer
|
Andet kvartal 2024
|
|
— Tekniske systemspecifikationer
|
Andet kvartal 2024
|
|
Konstruktionsfase
|
|
|
— Implementering af centrale tjenester
|
Tredje kvartal 2024
|
|
— Tjenesteintegration i nationale systemer
|
Fra 4. kvartal 2024 og frem
|
|
— National gennemførelse
|
Fra 4. kvartal 2024 og frem
|
|
Overgangsfase
|
|
|
— Implementering og udrulning
|
Fjerde kvartal 2024
|
|
— Overensstemmelsesafprøvninger
|
Fra 1. kvartal 2025 og frem
|
5
|
Transaktion
|
|
|
— Kommissionen, medlemsstaternes administrationer og erhvervsdrivende (NB: Dette er driftsdatoen for Kommissionen, medlemsstaterne foretager overensstemmelsesafprøvninger fra 2. kvartal 2020)
|
Andet kvartal 2025
|
|
— Ikke-EU-lande og ikke-EU-erhvervsdrivende (hvis påkrævet)
|
Ikke relevant
|
6
|
Støtte til gennemførelse (uddannelse og kommunikation)
|
|
|
— Centralt udviklet uddannelse og kommunikation
|
Ikke relevant
|
|
— National uddannelse og kommunikation
|
Ikke relevant
|
*Nuværende bestemmelser henviser til forordning (EU) 2019/880.
**Fremtidige bestemmelser henviser til de gennemførelsesbestemmelser, der skal vedtages i henhold til forordning (EU) 2019/880.
Bilag II: Tidslinje for de vigtigste projektfaser og kritiske milepæle