Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52022DC0467

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013

COM/2022/467 final

Bruxelles, den 16.9.2022

COM(2022) 467 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013


1. Indledning

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 1 ("forordningen om indsatsfordeling") fastsættes målene for Unionen og medlemsstaterne for så vidt angår den reduktion af drivhusgasemissioner, der skal været gennemført senest i 2030, og som hverken er omfattet af Unionens emissionshandelssystem 2 eller af forordning om drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug 3 .

Ved artikel 7, stk. 2, og artikel 12, stk. 1, i forordningen om indsatsfordeling tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med henblik på henholdsvis at ændre titlen på bilag III til forordningen om indsatsfordeling og at sikre en korrekt opgørelse i henhold til forordningen om indsatsfordeling via EU-registret, som er oprettet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF 4 om Unionens emissionshandelssystem.

I henhold til artikel 13, stk. 2, i forordningen om indsatsfordeling tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter for en periode på fem år fra den 9. juli 2018, dvs. indtil den 9. juli 2023. Delegationen af beføjelserne forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse.

Med denne rapport sigter Kommissionen på at opfylde forpligtelsen i artikel 13, stk. 2, i forordningen om indsatsfordeling, i henhold til hvilken Kommissionen skal udarbejde en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden.

2. Udøvelse af de delegerede beføjelser

Siden forordningen om indsatsfordeling trådte i kraft, har Kommissionen vedtaget en delegeret retsakt, nemlig Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/1124 5 om ændring af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/1122 om driften af det EU-register ("forordningen om EU-registret"), der er oprettet i henhold til direktiv 2003/87/EF.

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/1124 blev vedtaget den 13. marts 2019 og blev forelagt Europa-Parlamentet og Rådet til kontrol. Europa-Parlamentet og Rådet gjorde ikke indsigelse mod vedtagelsen af den delegerede retsakt. Hovedformålet med Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/1124 er at tilføje bestemmelser til forordningen om EU-registret, som sikrer en korrekt opgørelse af transaktioner i henhold til forordningen om indsatsfordeling, herunder navnlig anvendelsen af de fleksibilitetsmuligheder, der er fastsat i artikel 5 i forordningen om indsatsfordeling (lån, henlæggelse og overførsel af årlige emissionstildelinger).

Som nævnt ovenfor tillægges Kommissionen ved artikel 7, stk. 2, i forordningen om indsatsfordeling også beføjelse til at vedtage en delegeret retsakt med henblik på at ændre titlen på forordningens bilag III. Den 14. juli 2021 vedtog Kommissionen et forslag til forordning om ændring af forordningen om indsatsfordeling 6 . Forslaget indeholder en ændring af titlen på bilag III. Når medlovgiverne har vedtaget forslaget, vil formålet med beføjelsen være opfyldt, hvilket gør det unødvendigt at vedtage en delegeret retsakt.

4. Konklusion

Kommissionen vedtog en delegeret retsakt i henhold til forordningen om indsatsfordeling, nemlig Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/1124 af 13. marts 2019 om ændring af delegeret forordning (EU) 2019/1122 for så vidt angår driften af EU-registret inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842. Europa-Parlamentet og Rådet gjorde ikke indsigelse.

Kommissionen opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet til at tage denne rapport til efterretning.

(1)

   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 26).

(2)

   EU's emissionshandelssystem (ETS) blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32).

(3)

   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 af 30. maj 2018 om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 og afgørelse nr. 529/2013/EU (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 1).

(4)

   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32).

(5)

   Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/1124 af 13. marts 2019 om ændring af delegeret forordning (EU) 2019/1122 for så vidt angår driften af EU-registret inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 (EUT L 177 af 2.7.2019, s. 66).

(6)

   COM(2021) 555 final.

Top