EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52022AB0024

Den Europæiske Centralbanks Udtalelse af 4. juli 2022 om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 974/98 med henblik på indførelse af euroen i Kroatien og om et forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2866/98 vedrørende omregningskursen til euroen i Kroatien (CON/2022/24) 2022/C 271/03

CON/2022/24

OJ C 271, 14.7.2022, p. 3–3 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

14.7.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 271/3


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE

af 4. juli 2022

om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 974/98 med henblik på indførelse af euroen i Kroatien og om et forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2866/98 vedrørende omregningskursen til euroen i Kroatien

(CON/2022/24)

(2022/C 271/03)

Indledning og retsgrundlag

Den 3. juni 2022 modtog Den Europæiske Centralbank (ECB) en anmodning fra Rådet for Den Europæiske Union om en udtalelse om et forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 974/98 om indførelse af euroen i Kroatien (1). Den 1. juli 2022 modtog ECB en anmodning fra Rådet for Den Europæiske Union om en udtalelse om et forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2866/98 om indførelse af euroen i Kroatien (2).

ECB’s kompetence til at afgive udtalelse fremgår af artikel 140, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. I overensstemmelse med artikel 17.5, første punktum, i forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank er denne udtalelse vedtaget af ECB’s Styrelsesråd.

Bemærkninger

1.

Forordningsforslagene vil muliggøre indførelse af euroen som valuta i Kroatien efter ophævelsen af Kroatiens dispensation i overensstemmelse med fremgangsmåden i traktatens artikel 140, stk. 2.

2.

ECB kan tilslutte sig forordningsforslagene.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 4. juli 2022.

Christine LAGARDE

Formand for ECB


(1)  COM(2022) 281 final.

(2)  COM(2022) 319 final.


Top