—

at lette og tilskynde til løbende frivillige udvekslinger (21) om innovation i sundhedssystemerne med henblik på videndeling og gensidig læring for at bidrage til beslutningstagningen og støtte nationale politiktiltag baseret på medlemsstaternes behov

—

at gennemgå processen for evaluering, udbredelse og gennemførelse af bedste praksis og innovative løsninger med henblik på at optimere deres anvendelse og virkning, hvor det er relevant

—

at lette og tilskynde til samarbejde mellem medlemsstaterne om ekstern peerevaluering af innovative løsninger

—

at tilskynde til drøftelser om strategiske tilgange til at styrke sundhedssystemernes modstandsdygtighed og tage hensyn til befolkningens aldring og behovet for at fremme politikker for livslang læring i eksisterende eller fremtidige sundhedsfora i medlemsstaterne, f.eks. Ekspertgruppen vedrørende Vurdering af Sundhedssystemernes Resultater (HSPA) (22) og Styringsgruppen vedrørende Sundhedsfremme, Sygdomsforebyggelse og Håndtering af Ikkeoverførbare Sygdomme (23)

—

at fortsætte og støtte det videre arbejde i ekspertgruppen om HSPA i dens rolle med hensyn til at forbedre vores forståelse af, hvordan effektiviteten af pleje kan styrkes, adgangen til pleje øges og kvaliteten af pleje samt patientsikkerheden forbedres, og undersøge denne gruppes potentiale til at anlægge strategiske tilgange til sundhedssystemernes innovation og omstilling

—

at fortsætte og yderligere tilskynde til et vellykket samarbejde mellem medlemsstaterne inden for digital sundhed såsom e-sundhedsnetværket (24) for at støtte en bredere anvendelse af digitale løsninger og tjenester, der har et klart potentiale til at styrke sundhedssystemernes effektivitet, tilgængelighed og modstandsdygtighed, samtidig med at respekten for privatlivets fred sikres

—

at tilskynde til og fremme anvendelsen af instrumentet for teknisk støtte (25) og andre EU-mekanismer til at gennemføre reformer med henblik på at øge sundhedssystemernes modstandsdygtighed, herunder gennem innovation

—

at støtte forskningssamarbejde og partnerskaber mellem medlemsstaterne om omstilling af sundheds- og plejesystemer med henblik på at udarbejde evidensbaserede strategier, politikker og innovative metoder til levering af pleje og opretholdelse af befolkningens sundhed

—

at tilskynde til samarbejde og partnerskaber, hvor det er nødvendigt, med internationale organisationer, der yder ekspertbistand til analyse af sundhedssystemer, udvikling af innovation, videndeling og gennemførelse af innovative løsninger

—

at støtte relevante civilsamfundsorganisationer i deres bestræbelser på at fremme sundhed og nå ud til sårbare grupper;

—

at styrke koordineringen på tværs af EU’s programmer og politikker for mere effektivt at støtte gennemførelsen af reformer af de nationale sundhedssystemer med alle tilgængelige EU-mekanismer

—

at undersøge muligheden for at tilvejebringe en rådgivningstjeneste med et enkelt adgangspunkt, der efter anmodning kan bistå medlemsstaterne med at optimere anvendelsen af EU-midler, -mekanismer og -instrumenter til støtte for planlægning, finansiering og gennemførelse af ændringer i deres sundhedssystemer

—

at fremme og støtte mulighederne for kapacitetsopbygning hos fagfolk, der arbejder med sundhedssystemer, navnlig dem, der befinder sig i de tidlige faser af deres karriere. Mulighederne bør øge deres viden og færdigheder inden for forvaltning og finansiering af sundhedssystemer og dermed bidrage til at styrke sundhedssystemernes modstandsdygtighed og en One Health-tilgang;

—

at finde måder til at forbedre adgangen til og tilgængeligheden af lægemidler på, navnlig antimikrobielle stoffer og lægemidler til nye formål med henblik på behandling af uopfyldte medicinske behov, hvor manglende kommerciel interesse er en hindrende faktor

—

at støtte yderligere udarbejdelse af og pilotforsøg med en »pull«-incitamentsordning for indkøb af antibiotika i EU som foreslået i EU’s fælles aktion om antimikrobiel resistens og infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet (EU-JAMRAI) (34) som en mulighed, der skal undersøges med henblik på at tackle de vedvarende udfordringer med hensyn til adgang til og forsinket tilgængelighed af antimikrobielle stoffer, for bedre at forstå konsekvenserne heraf for medlemsstaterne, såsom disse incitamenters indvirkning på bæredygtigheden i deres sundhedssystemer, og for at afgøre, om det er muligt for lande uden for EU at deltage, samtidig med at der opretholdes en åben strategisk autonomi for råmaterialer til lægemidler og medicinsk udstyr

—

at støtte uddannelse af sundhedspersonale i sundheds-, veterinær- og miljøsektoren i antimikrobiel resistens, forebyggelse og bekæmpelse af infektioner, rationel anvendelse af antibiotika og hensigtsmæssig bortskaffelse af antibiotikaaffald og fremme befolkningens bevidsthed

—

inden for rammerne af netværket af kompetente myndigheder for prisfastsættelse og godtgørelse at engagere sig i udveksling af bedste praksis med henblik på at optimere adgangen til lægemidler til nye formål, navnlig dem, der har til hensigt at dække et uopfyldt medicinsk behov

—

at sikre, at det mangeårige tekniske samarbejde om MTV mellem medlemsstaternes myndigheder føres til næste niveau på en effektiv og rettidig måde i overensstemmelse med den medlemsstatsdrevne tilgang, der er skitseret i den fremtidige forordning om medicinsk teknologivurdering

—

at overveje at foreslå lovgivning, der støtter indsatsen vedrørende genbrug til nye formål, for at opnå klar dokumentation for de pågældende lægemidlers sikkerhed og virkning, også i tilfælde, hvor der ikke er nogen direkte kommerciel interesse. Retlige krav til indehavere af markedsføringstilladelser kan omfatte ændringer i mærkningen af lægemidler til nye formål, så de indeholder yderligere indikationer efter en positiv vurdering af de kliniske data, der er indsendt af tredjeparter

—

at undersøge mulighederne for at forlade sig på adaptive platformsforsøg og innovative forsøgsdesign til klinisk forskning i genbrug til nye formål for at supplere den kliniske forskningsindsats, herunder ved at tage hensyn til evidens fra den virkelige verden, samtidig med at det sikres, at de data, der genereres i kliniske forsøg, er af høj kvalitet, pålidelige og robuste

—

at overveje at imødekomme behovet for at genbruge lægemidler til nye formål i pædiatriske indikationer for at undgå off label-brug til gavn for denne mest sårbare befolkningsgruppe

—

at styrke forvaltningen i forbindelse med gennemførelsen af de nye forordninger om medicinsk udstyr og medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik og udvikle den europæiske ekspertise på dette område til gavn for patienter i EU;

—

at inkludere et omfattende regelsæt af evidensbaserede, holistiske og fremtidssikrede forslag, der er optimeret fra ende til anden, inden for rammerne af lægemiddelstrategien for Europa med henblik på at forbedre adgangen til lægemidler og deres prisoverkommelighed og tilgængelighed, navnlig antimikrobielle lægemidler, individualiserede lægemidler, lægemidler til avanceret terapi, terapier til (meget) små patientgrupper og lægemidler til nye formål, samtidig med at medlemsstaternes kompetence respekteres fuldt ud

—

at udvikle specifik fælles EU-forskningskapacitet, som også vil lette samarbejde med nationale/akademiske forskningsinstitutioner, og tilbyde støtte til at omsætte forskningsresultater til udvikling af antimikrobielle stoffer til klinisk praksis, samtidig med at anvendelsen af EU-dækkende netværk for kliniske forsøg og datadelingsplatforme styrkes, og der i givet fald tages ved lære af f.eks. ENABLE-projektet (35) i forbindelse med initiativet om innovative lægemidler

—

at analysere, hvad der skal til for at sikre tilgængelighed og udvikling af nutidens og fremtidens lægemidler og terapier i EU, at vurdere de potentielle omkostninger og fordele ved samt de markedsmæssige indvirkninger af at sørge for produktionsfaciliteter på EU-plan ud over eksisterende finansielle ordninger, herunder offentligt finansierede eller nonprofit-produktionsfaciliteter, under hensyntagen til deres potentielle markedsforvridende virkninger og velkendte begrænsninger, for at sikre tilgængelighed af antimikrobielle stoffer i tilfælde af manglende kommerciel interesse eller i nødsituationer og at vurdere omkostninger og fordele ved andre mulige initiativer identificeret som led i arbejdet i forbindelse med lægemiddelstrategien ud over mekanismer til støtte for innovation, som fører til banebrydende produktionsmetoder, der resulterer i bæredygtig produktion af økonomisk overkommelige lægemidler

—

fortsat at prioritere gennemførelsen af forordningerne om medicinsk udstyr og medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik, herunder gennem målrettet støtte til medlemsstaterne, for at sikre en smidig gennemførelse og dermed bidrage til adgangen til og tilgængeligheden af medicinsk udstyr og medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik til gavn for patienter i EU

—

at behandle de aspekter, der påvirker den europæiske lægemiddelindustris konkurrenceevne, med henblik på at mindske forsyningssikkerhedsproblemer og fremme en åben strategisk autonomi i EU, navnlig hvad angår fremstilling af ikkepatenterede aktive stoffer og lægemidler

—

i samarbejde med medlemsstaterne og under hensyntagen til resultaterne af pilotprojektet om STAMP-rammen for nye formål at overveje en central koordinator for nye formål på EU-plan for at støtte samarbejdet og koordineringen mellem forskellige interessenter og for at bistå med udarbejdelse af de videnskabelige argumenter, der er nødvendige for at opnå reguleringsmæssig godkendelse af finansielt uinteressante lægemidler til nye formål

—

specifikt at overveje potentialet for nye formål med hensyn til uopfyldte medicinske behov i forbindelse med det bebudede europæiske sundhedsdataområde, idet der drages fuld fordel af pålidelig kunstig intelligens og big data på en ansvarlig måde, også med sigte på at støtte en vellykket udvælgelse af kandidater

—

at overveje at skabe muligheder for og støtte genbrug af eksisterende lægemidler til nye formål ved at lette indsamling af data om off-label-brug af lægemidler til sjældne kræftformer, herunder kræftformer hos børn, inden for rammerne af Videncentret om Kræft (36);

—

at tilskynde til gennemførelse af det planlagte pilotforsøg med STAMP-rammen for nye formål, som er blevet forsinket på grund af covid-19-pandemien;

—

at samarbejde og udveksle tilgængelige data om hyldevarer, der ikke længere er beskyttet af patenter, med akademiske institutioner og nonprofitorganisationer med henblik på at genbruge dem til nye formål for at imødekomme uopfyldte medicinske behov;

—

hvor det er relevant, at sikre en effektiv gennemførelse af tiltagene i den europæiske kræfthandlingsplan og støtte medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af effektive kræftbekæmpelsestiltag ved hjælp af passende instrumenter og værktøjer

—

at anlægge en samlet tilgang til sundhedsfremme og forebyggelse af kræft for at sikre, at bedste praksis udviklet inden for kræftforebyggelse og -bekæmpelse kan gavne andre ikkeoverførbare sygdomme

—

at overveje at forelægge et forslag til ajourføring af Rådets henstilling om kræftscreening (38);

—

at samarbejde effektivt om gennemførelse af den europæiske kræfthandlingsplan og gøre bedst mulig brug af den tilgængelige EU-finansiering

—

at investere i bæredygtig kræftforebyggelse ved at håndtere sundhedsdeterminanter for kræft som en tværsektoriel udfordring gennem en »sundhed i alle politikker«- og »One Health«-tilgang samt at udvikle og gennemføre omkostningseffektive indgreb mod tobaksanvendelse, alkoholforbrug, fysisk inaktivitet og usund kost ved at udarbejde og gennemføre strategiske tiltag samt lette samarbejde mellem medlemsstaterne og eksisterende EU-agenturer og -fora såsom Styringsgruppen vedrørende Sundhedsfremme, Sygdomsforebyggelse og Håndtering af Ikkeoverførbare Sygdomme

—

at fremme vaccination, tidlig påvisning og screening på grundlag af dokumentation og europæiske henstillinger om kvalitetssikring af screeningsprogrammer

—

at undersøge mulighederne for innovative tilgange inden for sundhedsfremme og integration af forebyggende aktiviteter som en integrerende del af leveringen af sundhedstjenesteydelser

—

at tilskynde sundhedspersoner, patientgrupper og andre relevante ikkestatslige organisationer og andre interessenter til at spille en aktiv rolle i gennemførelsen af den europæiske kræftbehandlingsplan

—

at anvende samlede tilgange til udfordringerne i forbindelse med overlevelse relateret til overlevende kræftpatienters livskvalitet under særlig hensyntagen til børn og unge voksne og med henvisning til den fastslåede ret til at blive glemt

—

hvor det er relevant, at bygge på konklusionerne og henstillingerne fra den fælles aktion under det innovative partnerskab for bekæmpelse af kræft (iPAAC) (39) som led i de kommende aktiviteter i forbindelse med gennemførelsen af den europæiske kræftbehandlingsplan. Dette gælder navnlig henstillinger om nye screeningsprogrammer, ajourførte henstillinger om screening, ændrede datasæt om befolkningsregistre vedrørende kræft, tilgange til komplekse behandlinger af kræft samt forvaltningsspørgsmål såsom holistiske kræftcentre, kvalitetsindikatorer, omfattende netværk for kræftbehandling og patientforløb. For at undgå dobbeltarbejde og overlapning bør eksisterende netværk og ekspertise såsom det europæiske referencenetværk (ERN) tages i betragtning

—

at styrke samarbejdet mellem Kommissionen og medlemsstaterne gennem en tværsektoriel indsats, der bygger bro mellem sundhedssystemernes målsætninger og målsætningerne for bæredygtige og sunde fødevaresystemer. Vores fælles mål er at sikre sund ernæring og en reduktion inden for kostrelaterede ikkeoverførbare sygdomme i overensstemmelse med målene i den europæiske kræftbehandlingsplan og henstillingerne fra det fælles tiltag om gennemførelse af valideret bedste praksis på ernæringsområdet (BestReMap) (40)

—

at samarbejde om at sikre den fremtidige forsyning af medicinske radioisotoper med henblik på at være selvforsynende i EU og gøre fuld brug af nuklearmedicinens potentiale til diagnosticering og behandling af europæiske kræftpatienter i overensstemmelse med arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om en strategisk dagsorden for medicinske ioniserende strålingsapplikationer (SAMIRA) (41), der blev vedtaget den 5. februar 2021. En mere koordineret tilgang til og bæredygtig finansiering af europæisk produktionskapacitet er særlig vigtig i lyset af den aldrende europæiske produktionsinfrastruktur;

—

yderligere at undersøge, hvordan EU i forbindelse med en styrket europæisk sundhedsunion kan få en mere strategisk tilgang til global sundhed, herunder gennem et eventuelt nyt fælles tiltag om global sundhed

—

at udvise lederskab inden for global sundhed og i forhandlingerne efter pandemien på verdensplan, herunder ved at forhandle om et væsentligt instrument vedrørende pandemiberedskab og -indsats

—

at undersøge, hvordan de eksisterende koordineringsmekanismer kan forbedres yderligere for at støtte regelmæssig udveksling af oplysninger, navnlig mellem EU’s og medlemsstaternes repræsentanter og eksperter i nationale hovedstæder, Bruxelles, Genève og New York, således at samarbejde om fastlæggelse af EU-holdninger til sundhedsspørgsmål på en rettidig og effektiv måde muliggøres

—

at tilskynde til samarbejde om ikkesundhedsrelaterede spørgsmål, der påvirker den globale sundhed og befolkningens trivsel, herunder tematiske drøftelser om tværsektorielle spørgsmål, der er relevante for den globale sundhed

—

at fremme og støtte uddannelsesmuligheder inden for global sundhed og globalt sundhedsdiplomati

—

at tilskynde til tættere samarbejde mellem og aktiv inddragelse af relevante interessenter, herunder civilsamfundet og ikkestatslige organisationer, så de kan bidrage til den globale sundhed, herunder sundhedssikkerhed og en samlet »One Health-tilgang«

—

at tilskynde til udnyttelse af eksisterende EU-mekanismer og -instrumenter såsom EU4Health for at styrke EU’s rolle inden for global sundhed samt drage fordel af internationalt samarbejde, navnlig inden for pandemiberedskab og -indsats, herunder antimikrobiel resistens

—

at forberede en gennemgang af de mekanismer og instrumenter, gennem hvilke EU og dets medlemsstater og ikkestatslige aktører støtter styrkelsen af sundhedssystemerne på verdensplan, for at bidrage til at identificere mangler og styrke EU’s rolle inden for global sundhed og sundhedssikkerhed

—

at videreføre og tilskynde til partnerskaber og netværk, der yder støtte til styrkelse af sundhedssystemerne på verdensplan med hensyn til beredskab, kapacitetsopbygning, sundhedsfremme, forskning og udvikling inden for sundhed samt digital sundhed

—

at være opmærksomme på betydningen af at undgå unødvendigt dobbeltarbejde og unødvendig overlapning med andre internationale aktørers og institutioners arbejde og sikre sammenhæng med og komplementaritet i forhold til eksisterende mekanismer og initiativer.