Back to EUR-Lex homepage

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search
You are here

Document 52021XE0693

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs resolution om inddragelse af det organiserede civilsamfund i de nationale genopretnings- og resiliensplaner — Hvad virker, hvad virker ikke? — (baseret på høringer i de 27 medlemsstater)

OJ C 155, 30.4.2021, p. 1–7 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

30.4.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/1

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs resolution om inddragelse af det organiserede civilsamfund i de nationale genopretnings- og resiliensplaner — Hvad virker, hvad virker ikke?

(baseret på høringer i de 27 medlemsstater)

(2021/C 155/01)

Ordførere:

Gonçalo LOBO XAVIER

Javier DOZ ORRIT

Luca JAHIER

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin plenarforsamling den 24.-25. februar 2021 (mødet den 25. februar) følgende resolution med 268 stemmer for og 5 hverken for eller imod.

1.   Indledning

1.1.

 EØSU har vedtaget en række udtalelser, resolutioner og erklæringer om Next Generation EU-genopretningsplanen og de forskellige elementer deri, navnlig genopretnings- og resiliensfaciliteten. Udvalget har udtrykt sin enighed i indholdet og sigtet med reformforslagene, som er at give en saltvandsindsprøjtning til den økonomiske og sociale genopretning og sætte gang i en ændring af produktionsmodellen.

1.2.

 EØSU mener, at alle reformer som led i omstruktureringsprocessen må baseres på de principper, som EU bygger på, dvs. beskyttelse af menneskerettighederne og sociale rettigheder, demokratiske værdier og retsstaten. Investeringer med midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten må gå til at frigøre det indre markeds fulde potentiale, styrke EU's økonomiske modstandsdygtighed, opfylde De Forenede Nationers verdensmål for bæredygtig udvikling, skabe en cirkulær økonomi, opnå klimaneutralitet i EU senest i 2050, fremme innovation og modernisering i forbindelse med digitaliseringen af økonomien og samfundet og sikre effektiv gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder med henblik på social samhørighed, udryddelse af fattigdom og mindskelse af uligheder. De skal bruges til at imødegå den økonomiske og sociale krise, som pandemien har udløst, så genopretningen bliver hurtig, og der må tages højde for, at konsekvenserne af krisen bliver større, alvorligere og dybere, end man troede tidligere. Anvendelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten må endvidere være i fuld overensstemmelse med internationale konventioner og traktater, som f.eks. FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, hvori EU og medlemsstaterne er part. Udvalget anser det for afgørende, at der er garanti for god forvaltning, årvågenhed over for korruption ved forvaltningen af midlerne og demokratisk ansvarlighed.

1.3.

 Udvalget finder det også yderst vigtigt, at reformerne har sigte på både at forbedre produktiviteten i økonomien og styrke en innovativ industriel struktur gennem støtte til SMV'er og socialøkonomiske virksomheder. Det understreger forskningens rolle på EU-niveau og sammenhængen med produktionsprocesser. Udvalget mener endvidere, at der bør etableres mekanismer, som sikrer en retfærdig grøn og digital omstilling i EU og i alle medlemsstater og understøtter den økonomiske reintegration af dem, der er uden for arbejdsmarkedet. I den henseende gentager EØSU, at det er bange for, at de midler, der er øremærket til retfærdig omstilling i den flerårige finansielle ramme (FFR) 2021-2027, ikke er tilstrækkelige.

1.4.

 EU-institutionerne har reageret meget anderledes end under krisen i 2008. Finansiering af genopretningsplanen gennem optagelse af fælles europæisk gæld er en milepæl i EU's historie. Særligt støtten til en uddybning af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) ligger udvalget på sinde, og spørgsmålet bør bringes op på den kommende konference om Europas fremtid. Udvalget anerkender desuden vigtigheden af det topmøde om effektiv gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder, som det portugisiske formandskab arrangerer i Porto. Det er EØSU's opfattelse, at inddragelsen af civilsamfundet ud over de økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter også bør omfatte vigtige spørgsmål som Europas fremtid og tiltrædelses- og førtiltrædelsesforhandlinger med EU-ansøgerlande.

1.5.

 Kommissionen bør tage konsekvenserne af pandemien for de forskellige medlemsstater og for deres kapacitet i betragtning, når de vurderer de nationale genopretnings- og resiliensplaner.

1.6.

 I denne resolution bifalder udvalget ligeledes den aftale, som Europa-Parlamentet og Rådet nåede til enighed om i december 2020 inden for rammerne af trilogen. Den omfatter bl.a. en forordning, hvori det slås fast (artikel 18), at arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer gennem høringer skal deltage i udarbejdelsen og gennemførelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner.

1.7.

 Civilsamfundets deltagelse i de nationale genopretnings- og resiliensplaner er netop emnet for denne resolution. På grundlag af de rapporter, der er blevet udarbejdet af de nationale delegationer i Gruppen »Det Europæiske Semester«, ønsker udvalget at foretage en foreløbig vurdering af, hvordan denne deltagelse forløber, og derefter orientere EU-institutionerne og de nationale regeringer om de mangler, der bliver afdækket. Dermed vil udvalget kunne medvirke til at sikre, at de nationale regeringer og EU-institutionerne træffer passende afhjælpende foranstaltninger inden fristen for de nationale regeringers færdiggørelse af planerne og Kommissionens godkendelse deraf. Vurderingen bør ikke kun afdække, i hvor høj grad civilsamfundet deltager i planernes udformning, men også kvaliteten af deres inddragelse, og hvor åbne de forskellige medlemsstater har været i forhold til af offentliggøre deres udkast til nationale genopretnings- og resiliensplaner.

1.8.

 De paneuropæiske arbejdsmarkedsparter og civilsamfundsorganisationer har erkendt, at der sammenlignet med de sædvanlige procedurer i forbindelse med det europæiske semester er gjort fremskridt, når det gælder inddragelsen i Next Generation EU-genopretningsplanen, De anerkender endvidere den positive rolle, Kommissionen spiller med hensyn til at fremme civilsamfundets deltagelse på nationalt plan. De fleste af dem mener imidlertid, at de over en bred kam stadig ikke inddrages nok, og at procedurerne ikke er tilrettelagt således, at civilsamfundsorganisationernes synspunkter kan slå tilstrækkeligt igennem. Arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationerne opfordrer til, at disse mangler afhjælpes under gennemførelsen og evalueringen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner ved at etablere mere formelle procedurer, der fremmer reel udveksling.

2.   Baggrund

2.1.

 Den 18. december 2020 nåede Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet til enighed om genopretnings- og resiliensfaciliteten. For at få adgang til midlerne skal medlemsstaterne udarbejde nationale genopretnings- og resiliensplaner med en pakke af investeringer og reformer i tråd med EU-vejledningen om høringsprocessen. Allerede i det første vejledende notat, der blev offentliggjort i september, bliver medlemsstaterne bedt om at redegøre for høringer af og bidrag fra arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og andre relevante interessenter i forbindelse med udarbejdelsen og gennemførelsen af deres genopretnings- og resiliensplan (1).

2.2.

 Den aftale, som Europa-Parlamentet og Rådet nåede til enighed om i december, indeholder et punkt om inddragelsen af bl.a. arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet. I henhold til artikel 18, stk. 4, litra q), skal de nationale genopretnings- og resiliensplaner indeholde et sammendrag af de høringer, der inden for de nationale retlige rammer er foretaget af lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer og andre relevante interessenter i forbindelse med udarbejdelsen, og når de foreligger, gennemførelsen af planen og en beskrivelse af, hvordan interessenternes input er afspejlet i planen (2).

2.3.

 Gruppen »Det Europæiske Semester« vedtog på sit første møde den 16. december 2020 sit arbejdsprogram for 2020-2023. Et vigtigt nyt element i arbejdsprogrammet er, at EØSU's medlemmer skulle gennemføre virtuelle høringer i medlemsstaterne i løbet af januar 2021. Hensigten med dette var at indsamle oplysninger om det organiserede civilsamfunds inddragelse i de nationale genopretnings- og resiliensplaner, så EØSU kunne vedtage en resolution på plenarforsamlingen i februar.

3.   Metode

3.1.

 Data og information til udarbejdelsen af denne rapport blev indsamlet i januar 2021.

I alt blev der modtaget 26 nationale bidrag. Høringerne byggede på medlemmernes egen viden og involverede arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer. I nogle lande blev de nationale økonomiske og sociale råd eller lignende organer inddraget, og i andre lande blev tillige regeringsrepræsentanter hørt.

3.2.

 De fem nedenstående spørgsmål udgjorde grundlaget for høringerne:

1)

Findes der mekanismer til høring om genopretnings- og resiliensplanerne i dit land? Er de tilstrækkelige og passende?

2)

Er der forskellige høringsmekanismer for arbejdsmarkedets parter og det øvrige civilsamfund i dit land?

3)

Dit land skal indsende den nationale genopretnings- og resiliensplan senest den 30. april. Hvor langt er det nået i processen?

4)

Hvordan adskiller proceduren for genopretnings- og resiliensplanen sig fra høringen af det organiserede civilsamfund under den normale semesterprocedure?

5)

I hvilket omfang stemmer genopretnings- og resiliensplanen i dit land overens med det organiserede civilsamfunds politiske målsætninger?

4.   Bemærkninger til resultaterne af høringerne

4.1.   Spørgsmål 1: Findes der mekanismer til høring om genopretnings- og resiliensplanerne i dit land?

4.1.1.

 Langt størstedelen af respondenterne svarede, at deres nationale regering har etableret en eller anden form for høringsmekanisme til inddragelse af det organiserede civilsamfund i udarbejdelsen af den nationale genopretnings- og resiliensplan. I nogle medlemsstater er der allerede blevet gennemført høringer af civilsamfundet, mens de i andre stadig er i gang eller er planlagt til et senere tidspunkt.

4.1.2.

 De mekanismer, der anvendes, er forskellige. Det kan være indsendelse af skriftlige forslag, møder på højt niveau med de ansvarlige ministre, evaluering af besvarede spørgeskemaer derom og rundbordsdrøftelser mellem regeringsrepræsentanter og organiserede civilsamfundsorganisationer. Nogle medlemsstater har også anvendt og bygget videre på de etablerede mekanismer for høring under den almindelige europæiske semesterprocedure mutatis mutandis, den særlige nye kalender for 2021 og covid-19-pandemiens begrænsende omstændigheder.

4.1.3.

 Alligevel indikerede en række svar, at civilsamfundet ikke reelt deltager. En af de identificerede hindringer er, at visse nationale regeringer tilsyneladende ikke er villige til at inkludere civilsamfundet i udarbejdelsen af planen. Høringerne blev ofte gennemført på initiativ af og efter opfordringer fra arbejdsmarkedets parter og andre civilsamfundsorganisationer, snarere end at det var regeringerne, der søgte at inddrage civilsamfundet.

4.1.4.

 Selv når civilsamfundet formelt var inddraget, blev den utilstrækkelige tid, der var afsat til høringen af civilsamfundet, identificeret som en anden hindring for reel inddragelse. Deltagerne var kritiske over for den stramme tidsplan, som nogle regeringer havde fastlagt, da de formentlig hindrer en meningsfuld debat og hensyntagen til civilsamfundets input i de nationale genopretnings- og resiliensplaner. Konklusionen er altså, at selvom et stort antal medlemsstater har en eller anden form for høringsmekanisme af det organiserede civilsamfund som led i udarbejdelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner, er det kun et betydeligt mindre antal medlemsstater, som rent faktisk sikrer, at civilsamfundet reelt kan deltage, og at deres forslag kan få reel betydning.

4.1.5.

 Desværre svarede et antal deltagere, at der ikke var foretaget høring og heller ikke er planer om høring i forbindelse med udarbejdelsen af de nationale planer. Endvidere svarede nogle respondenter, at selvom der var foretaget høringer, var det indtil videre kun arbejdsmarkedets parter og ikke det bredere civilsamfund, der var omfattet.

4.1.6.

 På baggrund af de indhentede oplysninger (3) kan medlemsstaterne inddeles i tre grupper med henblik på emnet for denne resolution: Medlemsstater, hvor der, i hvert fald indtil videre, i realiteten ikke har været nogen inddragelse (Danmark, Slovakiet). Medlemsstater, hvor der har været en vis formel eller uformel inddragelse, men ingen påvist mulighed for at udøve indflydelse (Østrig, Belgien, Tjekkiet, Tyskland, Grækenland, Spanien, Estland, Frankrig, Kroatien, Ungarn, Irland, Litauen, Letland, Luxembourg, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Sverige, Slovenien) og endelig de medlemsstater, hvor inddragelsen har været mere struktureret, hvilket i nogle tilfælde har påvirket visse elementer i planerne (Bulgarien, Cypern, Finland, Italien, Malta).

4.1.7.

 Samlet set viser svarene et stærkt ønske fra det organiserede civilsamfund om at bidrage til udarbejdelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner. Respondenter, som repræsenterer arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer, beskrev forsøg på at blive inddraget, herunder formulering af forslag og henvendelser til regeringsrepræsentanter. I nogle medlemsstater har disse initiativer betydet, at civilsamfundet er blevet mere inddraget i planernes udarbejdelse, mens regeringer i andre medlemsstater synes at have vendt det døve øre til.

4.2.   Spørgsmål 2: Er der forskellige høringsmekanismer for arbejdsmarkedets parter og det øvrige organiserede civilsamfund i dit land?

4.2.1.

 De fleste medlemsstater har forskellige procedurer for høring af arbejdsmarkedets parter og det øvrige organiserede civilsamfund. Respondenterne svarede, at inddragelsen af arbejdsmarkedets parter er mere struktureret, institutionaliseret og permanent, mens de øvrige civilsamfundsorganisationer snarere høres på ad hoc og uformel vis. Som nævnt ovenfor har en række medlemsstater udelukkende hørt arbejdsmarkedets parter og ikke det bredere civilsamfund i forbindelse med udarbejdelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner. I en medlemsstat hører regeringen hørt civilsamfundet i bred forstand, herunder også arbejdsmarkedets parter, men ikke en snævrere gruppe af kun arbejdsmarkedets parter. Et mindre antal medlemsstater har valgt at anvende en procedure, hvor alle interessenter inddrages.

4.3.   Spørgsmål 3: Dit land skal indsende den nationale genopretnings- og resiliensplan senest den 30. april. Hvor langt er det nået i processen?

4.3.1.

 Vedrørende indholdet gav de indsamlede svar et broget billede. Alle deltagere svarede, at deres nationale regering havde påbegyndt arbejdet med genopretnings- og resiliensplanen, men de er i forskellige faser af processen.

4.3.2.

 I de fleste medlemsstater er man i de ansvarlige ministerier, oftest finansministeriet, ved at udarbejde det første udkast til planen. I nogle medlemsstater er høringerne af civilsamfundet afsluttet, mens høringerne af eksterne interessenter endnu ikke er gået i gang i andre. En række respondenter angav endvidere, at deres regering er i tæt samråd med Kommissionen eller har planer om snart at påbegynde dette samråd.

4.3.3.

 Nogle få medlemsstater arbejder på det andet udkast til deres nationale plan efter samråd med Kommissionen i en tidligere fase.

4.4.   Spørgsmål 4: Hvordan adskiller proceduren for genopretnings- og resiliensplanen sig fra høringen af det organiserede civilsamfund under den normale semesterprocedure i dit land?

4.4.1.

 Også her er svarene blandede, og de giver ikke noget entydigt billede. Der kan dog ses nogle af de samme tendenser som ved besvarelserne af de foregående spørgsmål. Nogle respondenter anfører, at det er for tidligt at sige noget om det, andre, at der ikke er nok tid til en ordentlig høring og andre igen, at arbejdsmarkedets parter er mere inddraget end det øvrige organiserede civilsamfund. Nogle få anfører, at proceduren for genopretnings- og resiliensplanen har været mere åben for det organiserede civilsamfund end den normale semesterproces, men fra endnu flere lyder det, at den etablerede høringsramme for det organiserede civilsamfund under den normale semesterproces ikke anvendes i forbindelse med genopretnings- og resiliensplanerne.

4.5.   Spørgsmål 5: I hvilket omfang stemmer genopretnings- og resiliensplanen i dit land overens med det organiserede civilsamfunds politiske målsætninger?

4.5.1.

 Svarene på dette spørgsmål kan inddeles i tre brede kategorier med omtrent lige mange i hver. En gruppe svarer, at der overordnet set er overensstemmelse med målsætningerne enten som følge af en høringsprocedure, eller fordi interesserne allerede var sammenfaldende. En anden gruppe beklager, at regeringerne har ignoreret det organiserede civilsamfunds almene og velkendte interesser ved udarbejdelsen af planerne, og den tredje og sidste gruppe kan ikke besvare spørgsmålet, enten fordi de mangler solid viden, eller fordi det er for tildigt i processen.

5.   Konklusioner

5.1.

 Selvom processerne for høring af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationerne om de nationale genopretnings- og resiliensplaner generelt er blevet forbedret sammenlignet med de foregående års europæiske semesterproces, er det EØSU's opfattelse, at de i de fleste medlemsstater er langt fra tilfredsstillende i forhold til civilsamfundets berettigede krav eller endda betingelserne i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten. Arbejdsmarkedets parter har generelt flere muligheder for at deltage via enten den sociale dialog eller særlige processer for de nationale genopretnings- og resiliensplaner, hvorimod de øvrige civilsamfundsorganisationer har færre muligheder.

5.2.

 Resultaterne af den rundspørge, som denne resolution bygger på, er i overensstemmelse med andre undersøgelser (4), som paneuropæiske civilsamfundsorganisationer har foretaget af civilsamfundsorganisationers deltagelse i de nationale genopretnings- og resiliensplaner i medlemsstaterne. Ifølge disse undersøgelser har civilsamfundsorganisationerne i det fleste lande kun deltaget i begrænset omfang eller slet ikke. De oplysninger, udvalget indsamlede i januar til sin undersøgelse, viser kun en lille forbedring i den henseende. En lignende grad af utilfredshed fremgår af Regionsudvalgets høring (5) om inddragelsen af regionale og lokale politiske institutioner i de nationale genopretnings- og resiliensplaner.

5.3.

 Ifølge udvalget finder reel deltagelse sted, når civilsamfundsorganisationer under formelle høringsprocesser på grundlag af juridiske regler og åbne og gennemsigtige procedurer informeres behørigt i form af skriftlig dokumentation, har tilstrækkelig tid til at analysere regeringens forslag og udarbejde egne forslag, som enten tages i betragtning eller afvises på berettiget grundlaget, og som under alle omstændigheder fremgår af referater eller offentlige dokumenter. Når rammebetingelserne ændrer sig, bør høringen gentages. Civilsamfundets deltagelse skal på ingen måde træde i stedet for eller sætte spørgsmålstegn ved de parlamentariske demokratiske institutioners forrang, men udelukkende udgøre et supplement gennem samarbejde med disse institutioner.

5.4.

 EØSU opfordrer regeringerne i de medlemsstater, som ikke har etableret hensigtsmæssige procedurer for høring af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationerne til at indføre sådanne procedurer omgående og overholde forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten. Udvalget opfordrer EU-institutionerne, først og fremmest Kommissionen, til at anvende deres beføjelser til at kræve, at de nationale regeringer, som endnu ikke har opfyldt deres forpligtelser i denne henseende, gør dette. Det er stadig muligt inden for fristerne for vedtagelse af de nationale genopretnings- og resiliensplaner. EØSU er enig med de øvrige politiske og sociale aktører i, at de midler, der skal finansiere investeringerne i genopretningen og omstillingen af de europæiske økonomier og samfund skal ud til medlemsstaterne og samfundene så hurtigt som muligt.

5.5.

 Erfaringerne med civilsamfundets deltagelse i udarbejdelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner og vurderingen af huller og mangler i den henseende må bruges til at sikre, at disse huller og mangler fremover udbedres i forbindelse med planernes gennemførelse og med henblik på udarbejdelsen af 2022-planerne. Stærk inddragelse af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer mere generelt er garanti for bæredygtige og virkelige ændringer, der starter nedefra. Endvidere bør civilsamfundsorganisationerne tages i betragtning i forbindelse med gennemførelsen af planerne, da mange sociale tjenester leveres af civilsamfundsorganisationer.

5.6.

 Blandt de risici, der kan opstå, når offentlige og sociale aktører inden for en kort periode skal investere betydelige økonomiske midler, er en manglende evne til at absorbere og anvende midlerne inden for den planlagte frist, og at midlerne ikke får den ønskede virkning. En endnu alvorligere risiko er korruption. Mens udvalget på den ene side opfordrer de nationale regeringer til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at forbedre forvaltningskapaciteten og øge gennemsigtigheden og den administrative og parlamentariske kontrol for at imødegå disse risici, understreger det på den anden side, at inddragelse af repræsentative civilsamfundsorganisationer i overvågningen af gennemførelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner er et effektivt redskab i kampen mod korruption og ineffektivitet.

5.7.

 EØSU finder det bekymrende, at der på tidspunktet for udarbejdelsen af de nationale indberetninger, som denne resolution er baseret på, i de fleste medlemsstater ikke var tilstrækkelig klarhed om forvaltningen af og fordelingen af ansvar for gennemførelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner mellem det centrale, regionale og lokale niveau. Tilsvarende er der heller ikke tilstrækkelig klarhed om hensigtsmæssige mekanismer for inddragelse af det organiserede civilsamfund og arbejdsmarkedets parter i gennemførelses-, overvågnings- og tilpasningsfaserne for planerne.

5.8.

 Denne resolution omhandler inddragelsen af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer i de nationale genopretnings- og resiliensplaner på et tidspunkt, hvor udarbejdelsen af planerne endnu ikke er afsluttet, og formålet er at forbedre processerne og presse på for, at arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationerne inddrages ordentligt i gennemførelsen, overvågningen og tilpasningen af planerne. Vi kender indholdet af planerne fra rammeprogrammerne og de første udkast til nogle medlemsstaters nationale planer. Af svarene til spørgsmål 5 i spørgeskemaet kan det udledes, at der i de fleste af de lande (10 ud af 16), der har udtalt sig på dette trin i processen, er bred eller delvis overensstemmelse mellem civilsamfundsorganisationernes målsætninger og indholdet af rammeprogrammerne og udkastene til nationale genopretnings- og resiliensplaner i tråd med Kommissionens og Europa-Parlamentets målsætninger og retningslinjer for Next Generation EU og genopretnings- og resiliensfaciliteten. I de seks andre lande er civilsamfundsorganisationerne kritiske, og i 10 lande udtaler de sig ikke, fordi de mener, at det er for tidligt.

5.9.

 Udvalget vil dog gerne gentage nogle af de bekymringer og krav vedrørende planernes indhold, som arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationerne har givet udtryk for.

—

Investeringer, som er forenelige med målene for den grønne pagt og den digitale omstilling — og den dertil knyttede retfærdige omstilling — og med de mål, der knytter sig til social sårbarhed, beskæftigelse, sundhed og social sikring, bør ligesom gennemførelsen af de nødvendige strukturreformer, der er beskrevet i de landespecifikke henstillinger for 2019 og 2020, føre til et skifte i retning af en økonomisk model, der i højere grad fremmer produktiviteten og er mere bæredygtig i miljømæssig og social henseende.

—

De nationale genopretnings- og resiliensplaner bør skabe en tydelig forbindelse mellem investeringsprojekter og det pågældende lands reformdagsorden med passende indikatorer, tidsplaner og overvågningsmetoder.

—

Next Generation EU-programmet indebærer en uset økonomisk støtte fra EU til de nationale budgetter. I forbindelse med vurderingen af de nationale planer bør Kommissionen stille krav om, at EU-midlerne også anvendes til at skabe en reel EU-merværdi, ved at der ydes støtte til investeringer i og projekter vedrørende grænseoverskridende infrastruktur. Der er tydelige positive økonomiske og sociale afledte effekter af grænseoverskridende investeringer, som i højere grad skal fremmes.

—

Investeringer inden for rammerne af de nationale genopretnings- og resiliensplaner bør fungere som en løftestang for andre private investeringer i sektorer, der i planerne er identificeret som prioriteter. Investeringsprogrammerne skal tage SMV'ers og socialøkonomiske virksomheders støtteberettigede projekter tilstrækkeligt i betragtning.

—

Som FN's særlige rapportør om ekstrem fattigdom og menneskerettigheder, Olivier De Schutter, meget klart formulerede det i sin tale på udvalgets plenarforsamling den 28. januar 2021, er der en risiko for, at sociale spørgsmål og dermed instrumenter til bekæmpelse af fattigdom og ulighed ikke vil blive tillagt den nødvendige vægt i de nationale genopretnings- og resiliensplaner. Med tanke på at digitalisering af økonomien og samfundet er et af de vigtigste fokusområder for Next Generation EU, er det vigtigt at understrege, hvor stor risikoen er for, at den digitale kløft ikke bliver mindre.

—

Investeringer i uddannelse, livslang læring og FoU af høj kvalitet er afgørende som drivkraft for og supplement til de økonomiske og sociale ændringer, som Next Generation EU skal fremme. Det samme gælder investeringer for at styrke sundhedssystemerne og folkesundhedspolitikkerne i de samfund, der er blevet hårdt ramt af covid-19-pandemien.

5.10.

 EØSU opfordrer alle nationale regeringer og EU-institutionerne til, at de i forbindelse med vedtagelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner tager hensyn til disse bekymringer, som det europæiske civilsamfund har rejst med hensyn til planernes indhold.

Bruxelles, den 25. februar 2021.

Christa SCHWENG

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1)  SWD(2020) 205 final.

(2)  EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17.

(3)  Indberetningerne fra medlemsstaterne analyses i bilaget til denne resolution. Al materialet kan findes på udvalgets websted.

(4)  Civil Society Europe og European Center for Not-for-Profit Law: Participation of civil society organisations in the preparation of the EU National Recovery and Resilience Plans, december 2020.

(5)  RU-CEMR: Inddragelse af kommuner, byer og regioner i udarbejdelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner, 20. januar 2021.

Top