EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52021XC0625(02)

Offentliggørelse af en meddelelse om godkendelse af en standardændring af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren i henhold til artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 2021/C 248/07

PUB/2021/311

OJ C 248, 25.6.2021, p. 8–15 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

25.6.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 248/8


Offentliggørelse af en meddelelse om godkendelse af en standardændring af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren i henhold til artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33

(2021/C 248/07)

Denne meddelelse offentliggøres i overensstemmelse med artikel 17, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 (1)

MEDDELELSE OM STANDARDÆNDRING AF ENHEDSDOKUMENTET

»Condado de Huelva«

PDO-ES-A1485-AM03

Meddelelsesdato: 16. april 2021

BESKRIVELSE AF OG BEGRUNDELSE FOR DEN GODKENDTE ÆNDRING

1.   Henvisning til den beskyttede betegnelse (afsnit A i produktspecifikationen)

Dette punkt er blevet forenklet ved at fjerne overflødige oplysninger.

Begrundelse:

I dette afsnit bør det angives, at den beskyttede betegnelse er den beskyttede oprindelsesbetegnelse. De forskellige vintyper, der er omfattet, behøver ikke at blive nævnt her.

2.   Beskrivelse af vinene (afsnit B i produktspecifikationen og punkt 4 i enhedsdokumentet)

Vintypernes rækkefølge er blevet ændret, og de er blevet samlet under kategori 1 og 3 i bilag VII, del II, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 (2).

»Amontillado« er blevet medtaget blandt hedvinene (»vinos generosos«). Vinen var beskyttet i henhold til den første bekendtgørelse om oprindelsesbetegnelser, der blev offentliggjort i det spanske statstidende nr. 14 af 16. januar 1964. Produktspecifikationen omfatter nu også rosévine, eftersom man har fremstillet rosévine af høj kvalitet i Condado de Huelva i årevis, og de er ved at opnå betydelig anseelse blandt forbrugerne.

Man har fremstillet »Palo Cortado«-vin i Condado de Huelva-området i hele områdets historie, og det begyndte ved et tilfælde. Vinen starter som en biologisk lagret »Fino«-vin, der mister sin film af gær (»flor«), efterhånden som den modner. Som følge heraf beriges den igen og gennemgår en oxidativ lagring på samme måde som »Oloroso«-vinen, men har andre organoleptiske kendetegn.

Oplysningerne om vinene »Moscatel«, »Dulce« og »Pedro Ximénez« er blevet omorganiseret, og de er blevet tilføjet til gruppen af søde likørvine (»vinos de licor dulces«) for at forbedre læsbarheden, hvad angår sukkerindholdet.

Tabellen over analytiske kendetegn er blevet ændret, idet man har tilføjet de nye vintyper og deres kemiske kendetegn samt forbedret opstillingen og læsbarheden.

Desuden er det minimale alkoholindhold blevet ændret til 16 % vol., hvilket er sket for at bringe brugen af den traditionelle betegnelse »Oloroso« i overensstemmelse med de andre andalusiske oprindelsesbetegnelser.

Den organoleptiske beskrivelse af de beskyttede vine er blevet ændret. Anvendelsen af standarden UNE-EN-ISO 17065 nødvendiggør denne ændring, så vinenes kendetegn kan knyttes til specifikke deskriptorer, og så der kan foretages en bedre sensorisk vurdering.

3.   Rettelse foretaget i forbindelse med det maksimalt tilladte ekstraktionsudbytte (afsnit C i produktspecifikationen og punkt 5 i enhedsdokumentet)

Der er blevet rettet en fejl, som er blevet overført i mange ændringer af produktspecifikationen, og som det er hensigtsmæssigt at rette i denne produktspecifikation. Ordet »most« er blevet erstattet med ordet »vin«, da det rent faktisk er vin, der henvises til. I de tidligere versioner blev ny vin kaldt for »most« i overensstemmelse med bekendtgørelse af 16. februar 1999 om bestemmelserne for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Condado de Huelva«.

4.   Lagringskrav for hedvine (»vinos generosos«) og likørvine (»vinos generosos de licor«) (punkt C.3.2 i produktspecifikationen)

En beregning af gennemsnitsalderen er blevet medtaget som den objektive metode til at bestemme lagringsperioden. Metoden med »añadas« (enkelte årgange) er også blevet tilføjet som en metode, der traditionelt anvendes ved lagringen af disse vine.

5.   Lagringskrav for hvidvine, rødvine og rosévine (punkt C.3.3 i produktspecifikationen)

Dette punkt er blevet ændret for at beskrive hvidvinenes, rødvinenes og rosévinenes særlige karakteristika.

6.   Ajourføring af henvisningerne til de supplerende produkter, der anvendes (punkt C.5 i produktspecifikationen)

Henvisningerne til lovgivningen er blevet ajourført, og der er medtaget en henvisning til neutral druebrændevin.

7.   Oplysninger om det afgrænsede område (afsnit D i produktspecifikationen og punkt 6 i enhedsdokumentet)

Begrænsningen med hensyn til forarbejdningsområdet for hedvine (»vinos generosos«) og likørvine (»vinos generosos de licor«), hvis modnings- og lagringsområde var et andet end det produktionsområde, hvor druerne dyrkes, er blevet fjernet.

8.   Ændring af det maksimale udbytte pr. hektar (afsnit E i produktspecifikationen og punkt 5.2 i enhedsdokumentet)

Udbyttet bestemmes af antallet af plantede vinstokke, antallet af klaser på hver vinstok og klasernes volumen. De forskellige druesorter opfører sig ikke på samme måde. Antallet af klaser [og] deres vægt afhænger af bladarealindekset. Der bør også tages højde for fotosyntesens betydning, da den har en væsentlig indvirkning på druernes sukkerindhold.

I de senere år er vindyrkningsarealerne i Condado de Huelva blevet konverteret og omstruktureret. Rækkerne plantes generelt med 3 meters afstand og med 1,5 meter mellem vinstokkene. Gamle vindyrkningsarealer beskåret efter gobeletmetoden er også blevet ryddet og erstattet af espalierede beplantninger. Espaliering har en positiv indvirkning i den forbindelse, da det giver vin af høj kvalitet.

Vinavleren træffer beslutninger, der er afgørende for vindyrkningsarealernes udbytte, som er underlagt faste og variable faktorer i årets løb og fra år til år. Til dette formål findes der forskellige metoder til at kontrollere planternes vækst, såsom beskæring, udtynding, trimning og bladfjernelse.

En afbalanceret vinmark vil kort sagt fremme frugtens modning og udvikling af den rette koncentration af farve, aroma, sukker, pH-værdi, syrer, polyphenoler og alle de kvalitetselementer, der er afgørende for at opnå en kvalitetsvin.

De bedste drueproducenter er dem, der giver vinstokken form med henblik på at udnytte pladsen bedst muligt, og som dermed optimerer eksponeringen for sollys og sikrer, at druerne udvikler sig ordentligt, hvilket resulterer i en vin af højere kvalitet.

Undersøgelser foretaget i årenes løb har vist, at et udbytte på 8 kg pr. vinstok for sorten Zalema på én hektar vinmark med 2 200 vinstokke resulterer i fysisk-kemiske værdier på 11 og 12 grader Baumé med et totalt syreindhold på 3,5-4,5 g/l udtrykt i vinsyre, en pH-værdi på 3,75 og et gluconsyreindeks på under 0,5. Disse gennemsnitsværdier, der er opnået over mange år, resulterer i vin af fremragende kvalitet.

9.   Tilføjelse af nye druesorter (afsnit F i produktspecifikationen og punkt 7 i enhedsdokumentet)

To nye hvide sorter er blevet tilføjet, nemlig Verdejo og Moscatel de Grano Menudo. Disse druer har i mange år været dyrket i det område, der er omfattet af den beskyttede oprindelsesbetegnelse, og de har givet fremragende resultater og opnået høj anseelse. De gør det også muligt at fremstille vine med den profil, der er typisk for vinene med den beskyttede oprindelsesbetegnelse. Medtagelsen af disse sorter medfører ingen væsentlige ændringer af slutproduktets egenskaber.

10.   Tilføjelse af en mindre geografisk enhed (punkt H.4 i produktspecifikationen og punkt 9 i enhedsdokumentet)

Der er tilføjet en mulighed for at henvise til nationalparken Doñana som en mindre geografisk enhed på vinenes etiket i henhold til artikel 55 i forordning (EU) 2019/33.

ENHEDSDOKUMENT

1.   Betegnelse

Condado de Huelva

2.   Type geografisk betegnelse

BOB — beskyttet oprindelsesbetegnelse

3.   Kategorier af vinavlsprodukter

1.

Vin

3.

Hedvin

4.   Beskrivelse af vinen/vinene

1.   Hvidvine

KORTFATTET TEKSTBESKRIVELSE

»Joven«: Lysegul til lys gylden farve. Frugtagtige aromaer, såsom grønne æbler, og blomsteraromaer. Mærkbart syrlig i munden.

»Condado de Huelva«: Strågul til gammelgylden farve. Frugtagtige aromaer, såsom stenfrugter. Mærkbart syrlig i munden.

»Tradicional«: Strågul til gylden farve. Frugtagtige aromaer, såsom stenfrugter. Let syrlig i munden.

*

Såfremt der ikke er angivet nogen grænseværdier, er det grænseværdierne i den relevante EU-lovgivning, der er gældende.

**

Alt afhængigt af sukkerindholdet kan vine i »Condado de Huelva«-underkategorien hvidvine være: »tørre«, hvis sukkerindholdet er højst 4 g/l, »halvtørre«, hvis sukkerindholdet er over 4 g/l, men under 12 g/l, »halvsøde«, hvis sukkerindholdet er mindst 12 g/l, men under 45 g/l, og »søde«, hvis sukkerindholdet er mindst 45 g/l.

***

»Joven«- og »Tradicional«-hvidvine skal have et sukkerindhold på under 5 g/l.

GENERELLE ANALYTISKE KENDETEGN

Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.):

Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.):

10

Minimalt totalt syreindhold:

i milliækvivalenter pr. liter

Maksimalt indhold af flygtig syre (i milliækvivalenter pr. liter):

Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i milligram pr. liter):

2.   Rødvine og rosévine

KORTFATTET TEKSTBESKRIVELSE

Rødvine:

Kirsebærrød til murstensrød farve. Mærkbar aromatisk og frugtagtig intensitet, med lette til mærkbare urteagtige aromaer. Mærkbar smagsintensitet og mærkbart syrlig i munden, skarp og med en mærkbar fylde.

Rosévine:

Lyserød til rødlig rosa farve, frugtagtige aromaer og blomsteraromaer, mærkbar smagsintensitet i munden, bitter og med en let skarphed.

*

Såfremt der ikke er angivet nogen grænseværdier, er det grænseværdierne i den relevante EU-lovgivning, der er gældende.

**

Alt afhængigt af sukkerindholdet kan vinene være: »tørre«, hvis sukkerindholdet er højst 4 g/l, »halvtørre«, hvis sukkerindholdet er over 4 g/l, men under 12 g/l, »halvsøde«, hvis sukkerindholdet er mindst 12 g/l, men under 45 g/l, og »søde«, hvis sukkerindholdet er mindst 45 g/l.

***

Det minimale virkelige alkoholindhold for vine med lagringsbenævnelserne »Joven«, »Roble« og »Crianza« er 11 % vol., mens det for vine med benævnelserne »Reserva« og »Gran reserva« er 12 % vol.

GENERELLE ANALYTISKE KENDETEGN

Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.):

Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.):

11

Minimalt totalt syreindhold:

i milliækvivalenter pr. liter

Maksimalt indhold af flygtig syre (i milliækvivalenter pr. liter):

Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i milligram pr. liter):

3.   Hedvine (»vinos generosos«)

KORTFATTET TEKSTBESKRIVELSE

»Condado Pálido« eller »Fino«: Strågul til gammelgylden farve. Aromaer fra lagringen, såsom gær. Let bitter og salt i munden.

»Condado Viejo« eller »Oloroso«: Gammelgylden farve eller mørk mahognifarve. Aromaer af nødder og træ fra oxidativ lagring, evt. med noter af lak. Langvarig og evt. fyldig smag i munden.

»Amontillado«: Gylden farve til mahognifarve. Aromaer af nødder med en træagtig eftersmag som følge af den dobbelte biologiske og oxidative lagring. Let syrlig, bitter og langvarig smag i munden.

»Palo Cortado«: Kastanjebrun farve til mahognifarve. Aromaer af nødder og træ. Meget intens og langvarig smag i munden.

*

Såfremt der ikke er angivet nogen grænseværdier, er det grænseværdierne i den relevante EU-lovgivning, der er gældende.

**

»Condado Pálido« eller »Fino« skal indeholde under 5 g reducerende sukker pr. liter.

***

Vinene »Condado Viejo« eller »Oloroso«, »Amontillado« og »Palo Cortado« kan, som følge af koncentrationsprocesserne i forbindelse med den oxidative lagring, have et indhold af reducerende sukker på op til 9 g pr. liter, såfremt det totale syreindhold udtrykt i gram vinsyre pr. liter er højst 2 g pr. liter lavere end indholdet af reducerende sukker.

****

Det virkelige alkoholindhold i »Condado Pálido« eller »Fino« skal ligge på mellem 15 % vol. og 17 % vol.

GENERELLE ANALYTISKE KENDETEGN

Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.):

Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.):

16

Minimalt totalt syreindhold:

i milliækvivalenter pr. liter

Maksimalt indhold af flygtig syre (i milliækvivalenter pr. liter):

Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i milligram pr. liter):

4.   Likørvine (»Vinos generosos de licor«)

KORTFATTET TEKSTBESKRIVELSE

Pale Dry: Lysegul til gylden farve. Mellemstærk aroma af gær. Stærk, smagfuld og halvtør til halvsød i munden.

Pale Cream: Strågul til gammelgylden farve. Aromaer fra biologisk lagring, f.eks. gær.

Medium: Ravgul til intens mahognifarve. Aroma, som er specifik for lagringsprocessen, evt. med aromaer af tørrede druer.

Cream: Gammelgylden farve til intens mahognifarve. Aroma fra lagringsprocessen, evt. med aromaer af tørrede druer. Fyldig i munden.

*

Såfremt der ikke er angivet nogen grænseværdier, er det grænseværdierne i den relevante EU-lovgivning, der er gældende.

**

Indhold af reducerende sukker i gram pr. liter: Pale Dry fra 5 til 45, Pale Cream fra 45 til 115, Medium fra 5 til 115 og Cream fra 115 til 140.

GENERELLE ANALYTISKE KENDETEGN

Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.):

Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.):

15

Minimalt totalt syreindhold:

i milliækvivalenter pr. liter

Maksimalt indhold af flygtig syre (i milliækvivalenter pr. liter):

Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i milligram pr. liter):

5.   Søde likørvine (»vinos de licor dulces«)

KORTFATTET TEKSTBESKRIVELSE

»Dulce«: Gylden farve til intens mahognifarve. Frugtagtige aromaer. Fyldig i munden.

»Pedro Ximénez«: Mahognifarve til intens mahognifarve eller jetsort farve. Aromaer af tørrede druer, evt. med stilkagtige noter. Meget fyldig i munden.

»Moscatel«: Ravgul til intens mahognifarve. Specifikke aromaer for sorten, såsom blomsternoter og frugtagtige noter, evt. med aromaer af tørrede druer. Let syrlig og fyldig i munden.

»Mistela«: Gylden farve til intens mahognifarve. Frugtagtige aromaer. Fyldig i munden.

*

Såfremt der ikke er angivet nogen grænseværdier, er det grænseværdierne i den relevante EU-lovgivning, der er gældende.

**

Indhold af reducerende sukker i gram pr. liter: over 45 for »Dulce« og over 150 for »Pedro Ximénez«, »Moscatel« og »Mistela«.

GENERELLE ANALYTISKE KENDETEGN

Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.):

Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.):

15

Minimalt totalt syreindhold:

Maksimalt indhold af flygtig syre (i milliækvivalenter pr. liter):

Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i milligram pr. liter):

5.   Vinfremstillingsmetoder

5.1.   Særlige ønologiske fremgangsmåder

1.   Særlig ønologisk fremgangsmåde

Produktionsområdet er det geografiske område, hvor vindyrkningsarealerne er registreret på jord af typen »Albarizas«, »Arenas« og »Barros«. Efter gæringen kan vinene undergå en biologisk eller oxidativ lagring enten ved hjælp af en dynamisk metode kendt som »criaderas y soleras«-metoden (en metode til blanding af fraktioner) eller ved hjælp af en statisk metode med »añadas« (enkelte årgange).

Under den biologiske lagring dannes der et flydende gærlag eller en gærfilm — også kendt som »flor« — på vinens eksponerede overflade. Under den oxidative lagring modner vinene, når de eksponeres for ilt. En anden praksis er »cabeco« (blanding), som består i at blande eller kombinere forskellige vine eller en kombination heraf med supplerende produkter.

2.   Relevante restriktioner for vinfremstillingen

Fremstillingen af mosten sker under anvendelse af tryk, således at udbyttet ikke overstiger 70 liter vin pr. 100 kg høstede druer.

Ved fremstillingen af »Pedro Ximénez« og »Moscatel« kan der anvendes mostkoncentrat og tør vin af sorterne Zalema, Palomino Fino, Listán del Condado og Garrido Fino, såfremt den samlede mængde heraf ikke udgør mere end 30 % af det færdige produkt, og andelen af tør vin af nævnte sorter ikke udgør mere end 15 % af det samlede produkt. Lagringsprocessen skal foregå på tønder og/eller fade med et rumindhold på højst 1 000 liter for hvidvinene og 330 liter for rødvinene.

3.   Dyrkningspraksis

I dyrkningspraksis skal der til enhver tid tages hensyn til det naturlige miljø og navnlig, at forurening af vand og jord undgås. Beplantningstætheden er mindst 1 950 og højst 4 000 vinstokke pr. hektar. Vinstokkene kan beskæres ved hjælp af fritstående metoder (gobelet) og/eller espalieres (med »vara y pulgar«-metoden, som svarer til Guyotbeskæring, og/eller dobbelt Royatbeskæring). Ved blandede beplantninger, der ønskes opført i kontrolorganets registre, skal der være en fuldstændig adskillelse af høsten fra de forskellige sorter.

5.2.   Maksimalt udbytte

1.   Zalema

18 000 kg druer pr. hektar

2.   Andre tilladte sorter

12 000 kg druer pr. hektar

6.   Afgrænset geografisk område

Produktions- og lagringsområdet for vine med den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Condado de Huelva« omfatter vindyrkningsområderne og -arealerne i kommunerne Almonte, Beas, Bollullos Par del Condado, Bonares, Chucena, Gibraleón, Hinojos, La Palma del Condado, Lucena del Puerto, Manzanilla, Moguer, Niebla, Palos de la Frontera, Rociana del Condado, San Juan del Puerto, Trigueros, Villalba del Alcor og Villarrasa, der alle ligger i provinsen Huelva.

7.   Primær(e) druesort(er)

 

CABERNET FRANC

 

CABERNET SAUVIGNON

 

CHARDONNAY

 

COLOMBARD

 

GARRIDO FINO

 

LISTAN DEL CONDADO

 

MERLOT

 

MOSCATEL DE ALEJANDRÍA

 

MOSCATEL DE GRANO MENUDO

 

PALOMINO FINO

 

PEDRO XIMÉNEZ

 

SAUVIGNON BLANC

 

SYRAH

 

TEMPRANILLO

 

VERDEJO

 

ZALEMA

8.   Tilknytning til det geografiske område

Tilknytning

Denne beskyttede oprindelsesbetegnelse hører til i dalsænkningen langs Guadalquivir-floden, som strækker sig over flade eller let bakkede jorde. Klimaet er mediterrant, selv om dets åbning ud mod Atlanterhavet på grund af relieffets beliggenhed giver oceaniske træk, der kan bemærkes i vinproduktionen, som også er under indvirkning fra den nærliggende nationalpark Doñana og den traditionelle faglige dygtighed i området. Hedvinene, herunder generosos-vinene, produceres efter de traditionelle metoder — »criaderas y soleras«-metoden og den statiske metode — hvor håndteringen af egetræstønderne og/eller -fadene er af afgørende betydning for vinenes kvalitet. Takket være vinkældrenes arkitektur og håndtering opretholdes et mikroklima, der er optimalt for modningen.

9.   Andre vigtige betingelser (aftapning, mærkning og andre krav)

Retlig ramme:

National lovgivning

Type supplerende betingelse:

Supplerende bestemmelser vedrørende mærkning

Beskrivelse af betingelsen:

Navnet på den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Condado de Huelva« skal — ud over de oplysninger, der generelt er fastsat i den gældende lovgivning — være anbragt på en fremtrædende plads på etiketten for aftappet og emballeret vin. Desuden kan etiketten for vine med beskyttet betegnelse i henhold til artikel 120, stk. 1, litra g), i forordning (EU) nr. 1308/2013 indeholde en henvisning til navnet på en geografisk enhed, der er mindre eller større end det område, der er omfattet af oprindelsesbetegnelsen, dvs. navnene på kommunerne i produktionsområdet som mindre geografiske enheder og en henvisning til Andalusien som større geografisk enhed. Etiketterne for vine fremstillet i Almonte, Hinojos, Bollullos Par del Condado, Rociana del Condado, Bonares, Lucena del Puerto, Palos de la Frontera og Moguer kan også indeholde en henvisning til nationalparken Doñana som mindre geografisk enhed.

Link til produktspecifikationen

https://juntadeandalucia.es/export/drupaljda/PC_Condado_modificado_2.pdf


(1)  EFT L 9 af 11.1.2019, s. 2.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EFT L 347 af 20.12.2013, s. 671).


Top