EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52021M10153

Anmeldelse af en planlagt fusion (M.10153 – Orange/Telekom Romania Communications) (EØS-relevant tekst) 2021/C 231/04

PUB/2021/481

OJ C 231, 16.6.2021, p. 5–6 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

16.6.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 231/5


Anmeldelse af en planlagt fusion

(M.10153 – Orange/Telekom Romania Communications)

(EØS-relevant tekst)

(2021/C 231/04)

1.   

Den 8. juni 2021 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion.

Anmeldelsen vedrører følgende virksomheder:

Orange S.A. (»Orange«, Frankrig)

Telekom Romania Communications S.A. (»TKR«, Romanien), der kontrolleres af Deutsche Telekom AG (»DT«, Tyskland).

Orange erhverver enekontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over hele TKR.

Den planlagte fusion gennemføres gennem opkøb af aktier.

2.   

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

Orange: en global teleoperatør, der er aktiv i Rumænien gennem datterselskaberne Orange Romania S.A. og Orange Business Romania S.A., og som primært udbyder mobilteleydelser gennem sit eget mobilnetværk og i et meget begrænset omfang og næsten udelukkende ved brug af tredjeparters infrastruktur fastnettelefoni, internet- og TV-tjenester.

TKR: en udbyder af fastnetteleydelser, TV-tjenester og pakker med flere tjenester til privat- og erhvervskunder, engrostjenester til andre teleoperatører og i et meget begrænset omfang mobilteleydelser som en virtuel mobilnetoperatør i kraft af en aftale med Telekom Romania Mobile Communications, alt sammen i Rumænien.

3.   

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis er omfattet af fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

4.   

Kommissionen opfordrer alle interesserede tredjeparter til at fremsætte eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Alle bemærkninger skal være Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Angiv altid referencen:

M.10153 – Orange/Telekom Romania Communications

Bemærkningerne kan sendes til Kommissionen pr. e-mail, fax eller brev. Benyt venligst følgende kontaktoplysninger:

Email: COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu

Fax +32 2964301

Adresse:

European Commission

Directorate-General for Competition

Merger Registry

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIEN


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).


Top