EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52021IP0307

Europa-Parlamentets beslutning af 23. juni 2021 om udfordringer og udsigter for fiskerisektoren i Sortehavet (2019/2159(INI))

OJ C 81, 18.2.2022, p. 2–12 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

18.2.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 81/2


P9_TA(2021)0307

Udfordringer og udsigter for fiskerisektoren i Sortehavet

Europa-Parlamentets beslutning af 23. juni 2021 om udfordringer og udsigter for fiskerisektoren i Sortehavet (2019/2159(INI))

(2022/C 81/01)

Europa-Parlamentet,

der henviser til Rådets forordning (EU) 2019/2236 af 16. december 2019 om fastsættelse for 2020 af fiskerimulighederne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i Middelhavet og Sortehavet (1),

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik (2),

der henviser til FN's verdensmål nr. 14 om livet i havet,

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (3) (havstrategirammedirektivet),

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/982 af 5. juni 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 1343/2011 om visse bestemmelser for fiskeri i aftaleområdet for GFCM (Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet) (4),

der henviser til Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (5) (habitatdirektivet),

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/89/EU af 23. juli 2014 om rammerne for maritim fysisk planlægning (6),

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 af 15. maj 2014 om den Europæiske Hav- og Fiskerifond (7) (EHFF),

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om ændring af forordning (EU) 2017/1004,

der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 11. marts 2021 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 og om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 768/2008, (EF) nr. 1967/2006 og (EF) nr. 1005/2008 og ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1139 for så vidt angår fiskerikontrol (8),

der henviser til GFCM's mellemlangsigtede strategi (2017-2020) hen imod bæredygtigt fiskeri i Middelhavet og i Sortehavet og beslutningen om en ny strategi for perioden 2021-2025,

der henviser til GFCM's beslutning om sammen at opbygge en ny strategi for fiskeri og akvakultur i Middelhavet og Sortehavet for perioden 2021-2025, som blev truffet på mødet på højt plan den 3. november 2020,

der henviser til Kommissionens forslag om den europæiske grønne pagt og EU's biodiversitetsstrategi for 2030,

der henviser til ministererklæringerne om en fælles maritim dagsorden for Sortehavet, der blev vedtaget på møderne i Burgas den 31. maj 2018 og i Bukarest den 9. maj 2019, og som alle seks kyststater i Sortehavet har undertegnet,

der henviser til chartret for Organisationen for Økonomisk Samarbejde i Sortehavsområdet, som har til formål at forbedre den politiske dialog og talrige politikker inden for miljøbeskyttelse og udveksling af statistiske data,

der henviser til den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden for Sortehavet, som blev lanceret i 2019 og har til formål at fremme en fælles vision for et produktivt, sundt, modstandsdygtigt og bæredygtigt Sortehavsområde senest i 2030,

der henviser til erklæringerne vedrørende konferencerne på højt niveau om fiskeri og akvakultur i Sortehavet, der blev afholdt i Bukarest i 2016 og i Sofia i 2018 (Sofiaministererklæringen),

der henviser til interessentkonferencerne på højt plan om blå økonomi i Sortehavsområdet, der blev afholdt i Bukarest (2014), Sofia (2015), Odessa (2016) og Batumi (2017),

der henviser til 1992-konventionen om beskyttelse af Sortehavet mod forurening (Bukarestkonventionen) og protokollerne dertil, som Bulgarien og Rumænien har undertegnet, og hvor Den Europæiske Union har observatørstatus, og til arbejdet i Kommissionen for Beskyttelse af Sortehavet mod Forurening på grundlag af denne konvention,

der henviser til ministererklæringen af 7. april 1993 om beskyttelse af Sortehavet,

der henviser til Kommissionen for Beskyttelse af Sortehavet mod Forurenings integrerede overvågnings- og vurderingsprogram for Sortehavet for årene 2017-2022 (BSIMAP 2017-2022),

der henviser til projektet BlackSea4Fish, som modtager finansiel støtte fra EU og har et årligt budget på ca. 1 100 000 EUR med henblik på at sikre en bæredygtig forvaltning af fiskebestandene i Sortehavet,

der henviser til GFCM's henstilling fra 2018 om oprettelse af et regionalt forskningsprogram om havsneglefiskeri i Sortehavet, som har til formål at give et skøn over fordelingen, tætheden, størrelsen og aldersstrukturen af bestanden af havsnegle i de deltagende lande (Bulgarien, Rumænien, Tyrkiet, Georgien og Ukraine),

der henviser til rapporten fra Kommissionens Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri af 11. december 2020 om vurdering af balanceindikatorer for de vigtigste flådesegmenter og gennemgang af nationale rapporter om medlemsstaternes bestræbelser på at opnå balance mellem flådekapacitet og fiskerimuligheder,

der henviser til rapporten fra 2010 fra Europa-Parlamentets Temaafdeling B med titlen »Fisheries in the Black Sea«,

der henviser til FAO's adfærdskodeks for ansvarligt fiskeri fra 1995,

der henviser til rapporterne fra det regionale initiativ mellem EU og De Forenede Nationers Udviklingsprogram (EMBLAS-I og EMBLAS-II-projekterne), som bidrog til at styrke kapaciteten i tre lande (Georgien, Ukraine og Rusland) til biologisk og kemisk overvågning af vandkvaliteten i Sortehavet i overensstemmelse med EU's vandrelaterede lovgivning og blev gennemført i henholdsvis perioden 2013-2014 (EMBLAS-I) og 2014-2018 (EMBLAS-II),

der henviser til GFCM's henstilling fra 2009 om udarbejdelse af en liste over fartøjer, der formodes at have udøvet ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri) inden for GFCM's anvendelsesområde,

der henviser til GFCM Regional Repository of National Legislation (GFCM-Lex), en onlineplatform, som på nuværende tidspunkt omfatter national lovgivning om bevarelse af marine levende ressourcer og økosystemer i tre GFCM-lande, og som GFCM sigter mod at udbrede til hele GFCM-området (herunder Sortehavet) i fremtiden,

der henviser til konventionen af 1979 om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt naturlige levesteder (Bernkonventionen), konventionen af 1979 om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr, konventionen af 1973 om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter, konventionen af 1992 om den biologiske mangfoldighed og den paneuropæiske handlingsplan for bevaring af støren, der blev vedtaget inden for rammerne af Bernkonventionen,

der henviser til GFCM's rapport fra 2020 om status for fiskeriet i Middelhavet og Sortehavet,

der henviser til sin beslutning af 13. september 2011 om nuværende og fremtidig forvaltning af fiskeriet i Sortehavet (9),

der henviser til sin beslutning af 21. januar 2021 med titlen »Flere fisk i havene? Foranstaltninger til at fremme genopretning af fiskebestande over det maksimalt bæredygtige udbytte (MSY), herunder områder til genopretning af fiskebestande og beskyttede havområder« (10),

der henviser til Sortehavsbistandsmekanismen, som har til formål at yde vejledning og støtte til regeringer, private investorer, handels- og industrisammenslutninger, forskningsinstitutioner, universiteter og den brede offentlighed vedrørende mulighederne for at engagere sig i den blå økonomis maritime aktiviteter i Sortehavsregionen,

der henviser til EU's Sortehavssynergiinitiativ og Kommissionens tre rapporter om gennemførelsen af Sortehavssynergien af henholdsvis 19. juni 2008 (COM(2008)0391), 20. januar 2015 (SWD(2015)0006) og 5. marts 2019 (SWD(2019)0100),

der henviser til EU-strategien for Donauområdet, som bl.a. har til formål at fremme og koordinere centrale spørgsmål som biodiversitet og socioøkonomisk udvikling i landene i Donaus opland,

der henviser til forretningsordenens artikel 54,

der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A9-0170/2021),

A.

der henviser til, at Sortehavet er et delvist lukket havområde, der kun har forbindelse til oceanet gennem Middelhavet via Marmarahavet og Det Ægæiske Hav, og som har seks kyststater (Bulgarien, Rumænien, Tyrkiet, Georgien, Ukraine og Rusland), hvoraf kun to er medlemmer af Den Europæiske Union (Bulgarien og Rumænien);

B.

der henviser til, at Sortehavet siden 1960'erne har undergået dramatiske miljøændringer som følge af belastninger såsom eutrofiering, indførelse af invasive arter og overfiskning;

C.

der henviser til, at ændringerne af miljørammerne for Sortehavet skyldtes udtømningen af de vigtigste rovfisk i det pelagiske fødenet og den efterfølgende reduktion af planktonædende fisk;

D.

der henviser til, at Sortehavet har et stort iltløst lag (87 %), og at dets iltlag er blevet 20-25 meter mindre i løbet af de seneste 20 år; der henviser til, at menneskelige handlinger såsom forurening, ødelæggelse af habitater og overfiskeri førte til en alvorlig forringelse af økosystemet i Sortehavet i 1980'erne; der henviser til, at der med undtagelse af nogle få anaerobe bakterier ikke er liv i havet på 50-200 meters dybde;

E.

der henviser til, at otte arter spiller en vigtig rolle for fiskerisektoren (europæisk ansjos (Engraulis encrasicolus), europæisk brisling (Sprattus sprattus), hestemakrel (Trachurus mediterraneus), pighvar (Scophthalmus maximus), hvilling (Merlangius merlangus), rød mulle (Mullus barbatus), havsnegl (Rapana venosa) og almindelig pighaj (Squalus acanthias), hvoraf hovedparten udgør fælles fiskebestand, mens to arter er omfattet af kvoter — brisling, som har en individuel kvote, og pighvar, som har en samlet tilladt fangstkvote fastsat af GFCM; der henviser til, at andre arter såsom pighaj (haj), hvilling og ansjos fortsat er ubeskyttede; der henviser til, at kvoten for brisling for 2020-2022 er den samme som i 2011, nemlig 11 445 t pr. år til EU (8 032,5 t til Bulgarien og 3 442,5 t til Rumænien), mens kvoten for pighvar til EU blev forhøjet fra 114 til 150 t pr. år, fordelt ligeligt mellem Bulgarien og Rumænien;

F.

der henviser til, at et system med maksimalt bæredygtigt udbytte for økonomisk vigtige arter i Sortehavslandene vil være til gavn for biodiversiteten såvel som for fiskerisektorens bæredygtighed på mellemlang og lang sigt; der henviser til, at Rumænien har indført en national kvote for andre arter end de to, der nævnes på EU-plan — såsom havsnegl, middelhavsblåmusling (Mytilus galloprovincialis), kutlinger (Ponticola cephalargoides), almindelig venusmusling (Chanelea gallina), hvilling og almindelig pighaj;

G.

der henviser til, at ifølge tallene for 2018 ligger det årlige forbrug af fisk pr. indbygger i Bulgarien (7,00 kg) og i Rumænien (7,99 kg) langt under det europæiske gennemsnit (24,36 kg), hvilket kan ses som en mulighed for at få den lokale fiskerisektor til at vokse;

H.

der henviser til, at i gennemsnit består 91 % af fiskerflåden i samtlige seks Sortehavslande af mindre både; der henviser til, at hen ved 95 % af den bulgarske flåde og 87 % af den rumænske flåde hører til i denne kategori;

I.

der henviser til, at den ikkeindustrielle fiskerisektor i Sortehavet ifølge GFCM har en betydelig bifangst af sårbare haj- og rokkearter og havpattedyr såsom delfiner og marsvin;

J.

der henviser til, at ikkeindustrielt fiskeri er karakteristisk for Sortehavet og den nedre Donauregion;

K.

der henviser til, at fartøjer, der driver IUU-fiskeri, opererer i Sortehavet, og at kyststaterne kun har ringe kapacitet til at overvåge fiskeriet; der henviser til, at ifølge de senest tilgængelige GFCM-data fra den 4.-8. november 2019 er 65 fartøjer blevet identificeret som IUU-fiskerfartøjer;

L.

der henviser til, at EHFF har bevilget mere end 88 mio. EUR til Bulgarien og mere end 168 mio. EUR til Rumænien for perioden 2014-2020; der henviser til, at absorptionsgraderne for begge lande ifølge de seneste tilgængelige oplysninger frem til den 31. december 2020 fortsat er blandt de laveste i EU, idet Bulgarien kun har brugt 36,34 % af de bevilgede midler og Rumænien 33,72 %; der henviser til, at lavere absorptionsgrader kan betyde forspildte muligheder for fiskersamfundene i disse lande;

M.

der henviser til, at det rådgivende råd for Sortehavet fungerer og deltager i udarbejdelsen af EU's politikker vedrørende fiskeri i Sortehavet; der henviser til, at forvaltningen af fiskeriet i Sortehavet varetages af GFCM;

N.

der henviser til, at Kommissionen for Beskyttelse af Sortehavet mod Forurening handler på et mandat fra landene i Sortehavet (Bulgarien, Georgien, Rumænien, Rusland, Tyrkiet og Ukraine), som undertegnede og kort tid derefter ratificerede Bukarestkonventionen; der henviser til, at denne konvention kræver, at alle kontraherende parter forebygger, reducerer og kontrollerer forureningen i Sortehavet for at beskytte og bevare dette havmiljø;

O.

der henviser til, at klimaændringerne bidrager til en stigning i lufttemperaturen i Sortehavsregionen, hvilket har en indvirkning på havets temperatur og derfor påvirker biodiversiteten og de marine arter; der henviser til, at denne ændring har indvirkning på fiskerisektoren, da de ressourcer, som den er afhængig af, påvirkes;

P.

der henviser til, at Kommissionen har foreslået den europæiske grønne pagt og EU's biodiversitetsstrategi for 2030, som lægger grunden for lovpakker til ændring af gældende EU-ret på miljøområdet; der henviser til, at dette vil skabe nye muligheder for og foranstaltninger til en bedre integrering af miljøaspekter i sektorpolitikker, genoprettelse af arter og levesteder og fremme af mere miljøvenlige investeringer og politikker;

Q.

der henviser til, at Sortehavets karakteristika, såsom dets store afvandingsområde, gør det til et særligt følsomt område for forurening af havaffald og akkumulering af mikroplast; der henviser til, at ifølge rapporten, som blev udarbejdet inden for rammerne af Emblas-Plus-projektet vedrørende Sortehavet, indeholder dette hav næsten dobbelt så meget affald som Middelhavet, hvilket uden tvivl har konsekvenser for biodiversiteten og for bestandene og fiskerisektoren;

R.

der henviser til, at Sortehavet har tre underarter af lokale hvaler — almindelig delfin fra Sortehavet (Delphinus delphis ponticus), almindeligt øresvin fra Sortehavet (Tursiops truncatus ponticus) og marsvin fra Sortehavet (Phocoena phocoena relicta) — som alle er klassificeret som udryddelsestruet, og at to af dem, almindeligt øresvin fra Sortehavet og marsvin fra Sortehavet, er medtaget i habitatdirektivet; der henviser til, at alle disse hvaler er rovdyr, der hovedsagelig lever af fisk;

S.

der henviser til, at havsneglen anses for at være en invasiv art uden naturlige fjender i Sortehavet og dermed udgør en alvorlig trussel mod bestandene af andre organismer; der henviser til, at det samtidig er blevet en vigtig indtægtskilde og en målart for kommercielle fiskerfartøjer;

T.

der henviser til, at Sortehavets økosystem afhænger af store europæiske floder såsom Donau med hensyn til vandtilstrømning; der henviser til, at denne afhængighed skaber en tæt forbindelse mellem Donaus og andre floders økologiske tilstand og Sortehavets økologiske tilstand; der henviser til, at disse floder transporterer store mængder naturligt og menneskeskabt affald fra indlandskilder; der henviser til, at såvel Donau som Sortehavet er levested for bestemte arter, bl.a. stør (Acipenseriformes) og kaspisk stamsild (Alosa immaculata);

U.

der henviser til, at faktorer som ødelæggelse af disse arters levesteder, forstyrrelse af trækruter og den overudnyttelse, de er genstand for i jagten på kaviar og deres kød, samt forureningen har medført, at støren i Donau og i Sortehavet er på randen af udryddelse; der henviser til, at på grund af den drastiske nedgang i antallet af ynglende stør er denne arts naturlige reproduktion meget sjælden nu om dage; der henviser til, at både Donau og Sortehavet engang havde store bestande af stør;

V.

der henviser til, at det drastiske fald i antallet af gydefisk, der er forbundet med bestandens nedgang, hindrer den naturlige reproduktion, hvilket reducerer sandsynligheden for, at de få tilbageværende han- og hunstører mødes og gyder;

W.

der henviser til, at data fra forskningsinstitutter viser, at bestandene af størarter er fragmenterede, og at de mangler visse generationer, at størarternes naturlige reproduktion er mangelfuld, at antallet af voksne fisk, som vandrer til Donau for at reproducere sig, er ekstremt lav, og at de fem størarter (sterlet (Acipenser ruthenus), russisk stør (Acipenser gueldenstaedtii), stjernehus (Acipenser stellatus), europæisk stør (Acipenser sturio) og hus (Huso huso)) er tæt på udryddelse, mens arten glatdick (Acipenser nudiventris) allerede betragtes som uddød;

X.

der henviser til, at EU's fiskerisektor allerede anvender høje standarder, som skal revideres og justeres for at sikre miljømæssig og social bæredygtighed i hele værdikæden, herunder arbejdstagerrettigheder og dyresundhed og -velfærd, og levere fiskevarer af høj kvalitet;

Y.

der henviser til, at lystfiskerisektoren kan skabe muligheder, såsom aktivitet- eller indkomstdiversificering, og samtidig være forenelig med miljømålene, eftersom lystfiskeri er en meget selektiv form for fiskeri;

Z.

der henviser til, at covid-19-epidemien har alvorlige følger for fiskerisektoren i Sortehavet; der henviser til, at analyser har vist, at fiskerisektoren i Sortehavet har lidt drastisk under pandemien, idet arbejdet for skibe i drift er blevet reduceret med op til 80 % oven på en indledende reduktion på ca. 75 % af produktionen;

AA.

der henviser til, at covid-19-krisen har understreget betydningen af fiskeri og akvakultur for sikring af adgang til fødevarer;

Tilstanden for fiskebestande i Sortehavet, der har stor økonomisk betydning

1.

fremhæver de store strategiske og geopolitiske interesser, der er på spil i Sortehavsområdet, bl.a. på grund af de meget specifikke miljøforhold, som kræver særlig opmærksomhed, en skræddersyet tilgang, ambitiøse miljøstandarder og kollektive tiltag, der sigter mod en bæredygtig blå økonomi og vækst; understreger nødvendigheden af yderligere at styrke og uddybe samarbejdet mellem alle Sortehavslandene med henblik på en effektiv forvaltning af fiskeressourcerne og de udfordringer, der skal løses, herunder gennem GFCM; efterlyser i denne forbindelse en regional kapacitetsplan, der sikrer en passende balance mellem de tilgængelige naturressourcer, miljøsikkerheden og opretholdelse af flådekapaciteten i alle Sortehavslandene;

2.

påpeger, at man i Sofiaministererklæringen af 7. juni 2018 allerede understregede behovet for en fælles tilgang til fiskerirelaterede spørgsmål i Sortehavet såsom havressourcernes bæredygtighed, forbedret dataindsamling og bekæmpelse af IUU-fiskeri; opfordrer Kommissionen til at offentliggøre en rapport om gennemførelsen af Sofiaministererklæringen;

3.

fremhæver, at der er behov for et samarbejde på lige fod inden for fiskeriforvaltning i Sortehavsregionen på grund af de fælles bestande og de globale udfordringer, der rækker ud over de nationale grænser;

4.

fremhæver, at for Middelhavet og Sortehavet var alle på nær ét af de 65 flådesegmenter, som den såkaldte indikator for bæredygtig udnyttelse kunne beregnes for, ude af balance i 2018;

5.

understreger vigtigheden af at fremme foranstaltninger til støtte for indsamling og behandling af videnskabelige data;

6.

opfordrer indtrængende til, at alle Sortehavslande inddrages i GFCM-Lex-projektet for at lette og koordinere den fælles forvaltning af fiskebestandene bedre og hurtigere;

7.

er bekymret over, at de seneste data efter årtiers stigende menneskelige pres på Sortehavets og Donauflodens økosystemer og fiskeressourcer tyder på, at kun én bestand (brisling) anses for at blive udnyttet bæredygtigt, og at andre fiskebestande overudnyttes i et sådant omfang, at nogle af dem er tæt på udtømning; bemærker, at der har været visse positive tendenser i de seneste år for nogle bestande, f.eks. pighvar, hvis samlede tillade fangstkvote er blevet forhøjet for perioden 2020-2022, men at der endnu ikke generelt er sket nogen væsentlig forbedring for Sortehavet; understreger, at al udvikling i bestandene af pighvar og brisling i Sortehavet skal ledsages af fortsatte beskyttelsesforanstaltninger såsom forvaltningsplaner;

8.

anerkender den rolle, som forvaltningerne i hele Sortehavsområdet spiller, idet de har politikker og gennemfører overvågning, kontrol og bæredygtig forvaltning, hvilket bidrager til at forbedre fiskerisektorens bæredygtighed;

9.

opfordrer de bulgarske og rumænske myndigheder til at hjælpe sektoren ved at sikre ressourcer, der specifikt er rettet mod at forbedre fiskerfartøjernes selektivitet gennem bedre net; mener, at en sådan målrettet foranstaltning vil reducere mængderne af uønskede bifangster og de heraf berørte arter;

10.

opfordrer til, at den institutionelle og menneskelige kapital i Sortehavslandene integreres med henblik på fælles forskning og anvendte aktiviteter, der sigter mod at forbedre Sortehavets bioressourcer og bestandene af de økonomisk vigtige arter;

11.

understreger, at manglen på tilstrækkelige oplysninger om fiskeriaktivitet, fangstmængde, fangstsammensætning og dens indvirkning på fiskebestandenes nuværende tilstand er et afgørende problem for Sortehavsregionen; understreger derfor nødvendigheden af tilstrækkelig finansiering af videnskabelige instanser, der undersøger bestandene af fisk i Sortehavet, herunder vandrende arter som stør og kaspisk stamsild, udryddelsestruede lokale hvaler og andre arter end fisk (havsnegl, musling osv.), samt dermed forbundne parametre for det marine økosystem; kræver øget samarbejde mellem medlemsstaterne om kontrolspørgsmål ved hjælp af relevante digitale teknologier og specifikke obligatoriske videnskabelige instrumenter såsom kameraer om bord eller obligatoriske observatører om bord, hvor det er relevant og i overensstemmelse med gældende EU-lovgivning;

12.

glæder sig over det regionale forskningsprogram om bestanden af havsnegl, som GFCM har iværksat, da det vil bidrage til at nå til enighed angående arten; mener, at dette vil bidrage til at udvikle en videnskabeligt baseret udnyttelse, som kan give socioøkonomiske gevinster for lokalsamfundene og miljømæssige fordele for Sortehavets økosystem ved at begrænse virkningerne af denne invasive art;

13.

understreger vigtigheden af at indføre en nultolerancepolitik over for IUU-fiskeri i Sortehavet; glæder sig over GFCM's bestræbelser i denne henseende og opfordrer indtrængende alle kyststaterne til selv og i fællesskab at gøre en indsats for at bekæmpe IUU-fiskeri i deres farvande;

14.

opfordrer indtrængende alle kyststaterne til at fremme bæredygtigt fiskeri, hvilket bl.a. omfatter bekæmpelse af overfiskeri og/eller begrænsning af bifangster af truede arter såsom stør, stamsild m.fl. til nul;

15.

opfordrer indtrængende alle mellemstatslige institutioner og organer til sammen med bl.a. alle Sortehavslandene at lette og overvåge deres fiskeressourcer og i overensstemmelse med deres tilsagn at dele data herom på en grundig og omfattende måde for at sikre, at økosystemet i disse marine habitater er i en god tilstand;

16.

minder om, at pålidelige officielle statistikker, der indsamles regelmæssigt ved hjælp af en harmoniseret metode blandt alle kyststaterne, regelmæssig overvågning og fælles reguleringsforanstaltninger er afgørende for en vellykket korrekt fiskeriforvaltning i Sortehavet; opfordrer i denne forbindelse de respektive myndigheder i både medlemsstaterne og samarbejdslandene til at gennemføre regelmæssig og grundig forskning i fiskeressourcerne, hvorved national finansiering og bistand er af afgørende betydning;

17.

understreger behovet for et lokalt og regionalt kommunikationssamarbejde inden for de forskellige Sortehavslande, så der kan gennemføres en fælles og sammenhængende tilgang til forvaltningen af fiskebestandene;

18.

minder om det potentiale, som de nye teknologier giver, og den store merværdi for forskningen og planlægningen af fiskeriforvaltningen, som de kan afstedkomme; minder om, at der er projekter, der finansieres gennem EHFF, og som bl.a. har til formål at kortlægge havbunden og forskningen heri samt forekomsten af plast på den;

19.

opfordrer indtrængende Sortehavslandene til at investere i digitalisering af statistikker og data om fiskebestanden i Sortehavsområdet for at fremme en bedre og mere bæredygtig forvaltning af bestandene; efterlyser en fælles metode til indgivelse og anvendelse af disse data;

20.

opfordrer fiskeindustrien i regionen til at overveje at gøre brug af de undervurderede og ikke anvendte fiskebestande, som også udgør en proteinkilde;

21.

opfordrer de videnskabelige samfund i medlemsstaterne til at undersøge potentialet i et iltfrit miljø;

22.

fremhæver den ikkestatslige sektors rolle i beslutningsprocessen med hensyn til Sortehavet; anbefaler, at der etableres en mekanisme til inddragelse af den ikkestatslige sektor i denne proces;

23.

glæder sig over den støtte, der blev ydet til fiskeri- og akvakultursektoren gennem EHFF-programmerne med henblik på at afbøde de skadelige konsekvenser af covid-19-pandemien for den lokale fiskerisektor; minder imidlertid om, at ikke alle berørte interessenter kunne drage fordel af denne støtte på grund af administrative krav og begrænsninger, hvilket har bragt nogle i en mere ugunstig situation end andre;

24.

påpeger det vigtige arbejde, som det rådgivende råd for Sortehavet udfører både på regionalt plan og på EU-plan med at tilvejebringe ekspertise vedrørende fiskerisektoren og de tendenser, der påvirker den; opfordrer i denne forbindelse de bulgarske og rumænske myndigheder til at bidrage til, at rådet fungerer, således at det kan udføre sine opgaver og også give alle interessenter, herunder småfiskere, mulighed for at deltage i rådets arbejde og beslutningsproces;

Kommercielle aspekter

25.

understreger, at fiskerisektoren gør det muligt at tilbyde produkter fra havet på de lokale markeder, hvor forbruget af disse produkter er meget lavt; opfordrer de kompetente myndigheder i Bulgarien og Rumænien til at hjælpe fiskeri- og akvakultursektoren med at øge bevidstheden om lokalt forbrug og de kumulative positive virkninger, som bæredygtigt fiskeri og akvakultur har for den lokale økonomi;

26.

anerkender og understreger, at fiskeriet i Sortehavet bidrager væsentligt til de regionale og lokale økonomier ved at generere direkte lønninger og indtægter, fremme større udgifter og skabe afgørende arbejdspladser enten uafhængigt eller gennem samarbejde med andre sektorer såsom turisme og transport; opfordrer til en styrkelse af samarbejdet mellem alle sektorer, der anvender havmiljøet, for at opnå bedre resultater og en bedre balance mellem miljøets, industriens og småfiskernes interesser;

27.

minder om, at importerede produkter har gjort traditionelt fremstillede produkter mindre populære og drevet deres pris ned under rentabilitetsgrænsen, hvilket har bragt traditionelle fiskebaserede forretningsmodeller i fare;

28.

minder om, at fiskerflåden i Sortehavet hovedsagelig består af små fiskerfartøjer, hvilket understreger behovet for en mere skræddersyet tilgang og politikker for dette segment af fiskerisektoren; er bekymret over, at småfiskere har mere ustabile og lavere indkomster sammenlignet med dem, der arbejder i andre sektorer, hvilket gør dem sårbare over for uforudsete udviklinger eller kriser; opfordrer de kompetente myndigheder i kystmedlemsstaterne til at inddrage repræsentanter for den ikkeindustrielle fiskerisektor i politikudkastet og drøftelserne på en gennemsigtig og inklusiv måde;

29.

påpeger, at der er en stigende global efterspørgsel efter proteiner, hvilket både fiskeri- og akvakultursektorerne kan yde et stort bidrag til; mener, at støtte af marin akvakultur kan hjælpe sektoren med at udvikle sig og vokse i de kommende år og også mindske presset på de vilde fiskebestande; er af den opfattelse, at bæredygtig akvakultur også vil kræve yderligere videnskabelig forskning i spørgsmål som tæthed og bivirkninger, som der skal tages hensyn til, når der udformes politikker for akvakultursektoren i Sortehavet;

30.

opfordrer de lokale fiskersamfund til at overveje at indføre oprindelsesbetegnelser for produkter fra Sortehavet, som stammer fra områder af regional eller lokal betydning; opfordrer de lokale og regionale myndigheder til at hjælpe disse samfund med at gøre dette;

En målrettet politik for sektoren

31.

opfordrer medlemsstaterne i regionen til at overveje at støtte sektoren ved at inddrage den i deres nationale programmer for 2021-2027 eller andre nationale instrumenter og tildelinger til kampagner, der er rettet mod fordelene ved fiskeforbrug og betydningen af bæredygtigt fiskeri, og til at støtte sektoren med at skabe lokale fødevarekæder, lette adgangen til markedet, navnlig for småfiskere, og udvikle, forbedre eller lette opbygningen af fiskeriinfrastrukturen (f.eks. fiskemarkeder eller fiskeauktionspladser osv.), hvor det er relevant; opfordrer medlemsstaterne i regionen til at investere mere i gennemførelsen, kontrollen og håndhævelsen af EU's miljø- og fiskerilovgivning;

32.

opfordrer indtrængende de kompetente myndigheder i Rumænien og Bulgarien til i deres respektive operationelle programmer under Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond for perioden 2021-2027 at medtage en tranche for en målrettet ordning for unge fiskere med henblik på at forynge fiskerisektoren, herunder støtte til den første erhvervelse af et fiskerfartøj, samt foranstaltninger, der har til formål at reducere forureningen ved at støtte investeringer i udskiftning af gamle fiskerfartøjers motorer med nye, mere miljøvenlige motorer;

33.

understreger, at presset på tilpasning til nye udfordringer ikke udelukkende bør ligge på fiskeri- og akvakultursektoren, da disse sektorer allerede anvender høje miljømæssige og sociale standarder; insisterer derfor på, at der også fokuseres på de andre marine aktiviteter såsom rekreativt fiskeri, kystturisme, havne- og skibsfartsaktiviteter og ressourceudnyttelsesaktiviteter, som skal højne deres standarder for at sikre en vellykket blå omstilling;

34.

understreger den rolle, som de lokale aktionsgrupper inden for fiskeriet spiller med hensyn til at udveksle og fremme bedste praksis af interesse for videnskaben, de lokale interessenter og industrien, både blandt medlemmerne af de respektive fiskersamfund og gennem internationalt samarbejde; opfordrer indtrængende de kompetente myndigheder i Bulgarien og Rumænien til at yde national støtte til udveksling af bedste praksis med de andre kyststater i Sortehavsområdet, som har god praksis inden for forvaltning af bestande for de økonomisk vigtige arter såsom pighvar;

35.

bemærker, at det er nødvendigt at bevare god praksis i fiskerisektoren ved at reducere de økonomiske byrder for småfiskere og deres sammenslutninger;

36.

opfordrer til, at uddannelse i sektoren på både sekundærtrinnet og videregående uddannelser gøres mere attraktiv, f.eks. gennem målrettede oplysningskampagner og åbent hus-dage for potentielle studerende i samarbejde med den offentlige og private sektor;

37.

minder om, at fiskernes lave uddannelsesniveau (11 % af bulgarske fiskere og 53 % af rumænske fiskere har et lavere uddannelsesniveau end afsluttet uddannelse på sekundærtrinnet) kræver proaktive foranstaltninger på forskellige niveauer for at sikre, at der er en kvalificeret og veluddannet arbejdsstyrke, som er fortrolig med de nødvendige tekniske, sociale og miljømæssige standarder, og som vil bidrage til at opnå en bedre bæredygtighed for bestandene; opfordrer til en stærk samfundsmæssig dimension i Sortehavsregionen for bæredygtig blå vækst med hensyn til centrale principper i den europæiske søjle for sociale rettigheder, navnlig med hensyn til usikre, sæsonbetonede arbejdstagere og arbejdstagere, der arbejder sort, samt til adgang for kvinder i sektoren;

38.

glæder sig over bestræbelserne på at etablere demonstrationscentre i Rumænien, Tyrkiet og Bulgarien i samarbejde med GFCM, som har potentialet til at øge fiskeriets tiltrækningskraft over for lokale virksomheder og interessenter;

39.

opfordrer til fuld og presserende gennemførelse af havstrategirammedirektivet;

Miljø, biodiversitet og klimaændringer

40.

opfordrer til målrettede foranstaltninger og tilstrækkelige ressourcer til at reducere forurening og bifangst af sårbare hajer og rokker (såsom den almindelige pighaj) og havpattedyr samt kraftigt styrke indsatsen for at beskytte miljøet og biodiversiteten i hele området gennem fælles programmer og budgetter, idet der navnlig trækkes på de finansielle midler, der er til rådighed under Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond; opfordrer til omfattende forskning i og skøn over plastforureningen og virkningerne af plast og andre forurenende stoffer på de levende organismer i Sortehavet; opfordrer til systematisk måling af kvælstofforureningen i Sortehavsområdet; opfordrer endvidere til, at der gennemføres bækkendækkende undersøgelser for at gøre det muligt at sammenligne sammensætning og akkumulering af havaffald i og mellem lande;

41.

minder om, at fiskeri- og akvakultursektorerne ikke forårsager temperaturstigninger og klimaændringer, men snarere lider under konsekvenserne heraf, såsom øget lufttemperatur, hvilket øger vandtemperaturen i havets øverste lag;

42.

opfordrer til hurtig etablering af overvågningsnetværk og -programmer, der er i stand til systematisk at måle miljøtilstanden i Sortehavet som krævet i Bukarestkonventionen;

43.

understreger betydningen af foranstaltninger til forebyggelse af IUU-fiskeri; opfordrer indtrængende kyststaterne til at indtage en strengere holdning til IUU-fiskeri i Sortehavet;

44.

opfordrer kyststaterne i Sortehavsområdet til at investere i videnskabelig forskning og dataindsamling med hensyn til klimaændringernes indvirkning på økosystemerne ved Sortehavet og det nedre Donauområde; minder om, at dette bør omfatte tilvejebringelse af tilstrækkelige ressourcer til forskersamfundet til at udføre forskning på stedet med hensyn til trækruter, overvintring, føde og opnåelse af reproduktiv modning, hvilket også vil have en indvirkning på bestandenes karakteristika og tilgængelighed;

45.

understreger, at reduktionen af landbaseret forurening er afgørende for at reducere både eutrofieringen og forekomsten af skadelige stoffer, der påvirker tilstanden af levende marine ressourcer;

46.

understreger betydningen af beskyttede havområder for bevarelsen af biodiversiteten og for at standse eller genoprette det nuværende tab af havmiljøet, og understreger, at de beskyttede havområder er udformet med henblik på at beskytte levesteder af høj økologisk værdi; understreger, at det for at afgrænse sådanne områder er nødvendigt med socioøkonomiske undersøgelser og kompenserende løsninger for medlemmerne af kystsamfundene; mener, at gennemførelsen af alle beskyttede havområder bør baseres på den bedste tilgængelige viden i samarbejde med alle interessenter såsom lokale myndigheder, det videnskabelige samfund og fiskeriorganisationer;

47.

er meget bekymret over den reelle trussel om udryddelse, som de resterende fem størarter i Sortehavet og Donaudeltabækkenet står overfor; anerkender den indsats, der er gjort af myndighederne i Bulgarien og Rumænien, som indførte et fuldstændigt forbud mod størfiskeri i Sortehavet i 2008 og i Donau i 2011, og som lige er blevet forlænget med yderligere fem år (indtil 2026); glæder sig over indsatsen for at genoprette størbestanden, som er blevet iværksat og støttet af eksperter fra ikkestatslige og statslige strukturer, og som bør overvåges løbende; mener, at indsatsen også bør omfatte akvakulturanlæg; opfordrer alle kyststater til at indføre strenge beskyttelsesforanstaltninger og genopretningsprogrammer for hele Sortehavet;

48.

er bekymret over, at forskningen i klimaændringer og deres indvirkning på Sortehavet ikke er tilstrækkelig, og at den stadig vil være af afgørende betydning i de kommende år; opfordrer kyststaterne til at finansiere denne forskning, som omfatter fiskearterne (deres fysiologi, migrationsruter og reproduktion) samt ændringerne i deres fødekæde, som har en indvirkning på bestandene;

49.

er af den opfattelse, at det er nødvendigt med regelmæssige målinger af bestandenes dynamik, således at der kan udformes passende forvaltningsforanstaltninger; minder om, at bestandene af de økonomisk signifikante arter på grund af overfiskning og det menneskeskabte pres er mere følsomme og sårbare over for klimaændringer;

50.

opfordrer indtrængende de respektive kontrolmyndigheder til at overvåge Natura 2000-områder og beskyttede havområder i Sortehavet effektivt;

51.

opfordrer medlemsstaterne til at udvikle støropdræt ex situ med henblik på at genoprette den lokale bestand uden et kommercielt formål; opfordrer medlemsstaterne til at indføre omskolingsprogrammer og andre indtægtskilder for størfiskere for at nedbringe omfanget af ulovligt fiskeri;

52.

opfordrer medlemsstaterne til at støtte oprettelsen af fiskepassager, således at stør og andre vandrende arter kan passere dæmningerne ved Porțile de Fier (Jernporten) og Gabčíkovo;

53.

understreger det presserende behov for at etablere områder, hvor vilde bestande af stør, stamsild og andre fiskearter kan genoprettes; opfordrer de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater til at fremsætte et forslag i denne henseende, som vil være til gavn for både bevarelsen af biodiversiteten og fiskeriforvaltningen;

54.

opfordrer medlemsstaterne til at undersøge muligheden for at undertegne Barcelonakonventionen om beskyttelse af Middelhavets havmiljø og kystområder med henblik på at bringe målene for beskyttelse af arter og levesteder, der er fastsat deri, i overensstemmelse med Bukarestkonventionens mål;

55.

minder om, at der er behov for yderligere videnskabelig forskning for bestanden af visse bløddyr såsom almindelig venusmusling (Chamalea gallina) for bedre at kunne kortlægge artens udbredelse og også undersøge muligheden for at anvende den i havbrug;

56.

opfordrer kyststaterne i Sortehavsområdet til at udvikle en fælles tilgang til at hjælpe hvaler med at nå op på stabile populationsniveauer og forbedre deres bevaringsstatus; opfordrer til målrettede foranstaltninger såsom akustiske alarmer og andre passende ressourcer til at forbedre truede arters (f.eks. delfiners) status i Sortehavet;

57.

opfordrer Kommissionen og de kompetente myndigheder i Bulgarien og Rumænien til at yde finansiering til forskning i tilstanden af kaspisk stamsild (Alosa spp.), der for øjeblikket er opført i bilag V til habitatdirektivet, herunder videnskabelige og socioøkonomiske analyser, der vurderer behovet for at flytte den til direktivets bilag II eller sågar til bilag I, hvis de nødvendige kriterier er opfyldt;

58.

opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at overveje at overføre stør, der for øjeblikket er opført i bilag V til habitatdirektivet, til bilag II eller sågar til bilag I hertil;

Praktisk handling

59.

opfordrer Kommissionen til at undersøge, om der for Sortehavet kan indføres en flerårig forvaltningsplan svarende til dem, der er iværksat for andre havområder;

60.

bemærker, at Kommissionen hvert år i sin meddelelse om status for den fælles fiskeripolitik og høring om fiskerimuligheder rapporterer, at bestandene i Sortehavet overfiskes; mener derfor, at der er behov for en hurtig indsats for at forbedre situationen;

61.

opfordrer Kommissionen til at vurdere status med hensyn til gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik i Sortehavet, idet der lægges særlig vægt på, hvordan kystmedlemsstaterne har anvendt EHFF 2014-2020 med henblik på at sikre, at bestandene forvaltes bæredygtigt, og at biodiversiteten forbedres;

o

o o

62.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Ukraines, Den Russiske Føderations, Georgiens og Republikken Tyrkiets regeringer og parlamenter, Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet, Organisationen for Økonomisk Samarbejde i Sortehavsområdet og Kommissionen for Beskyttelse af Sortehavet mod Forurening.

(1)  EUT L 336 af 30.12.2019, s. 14.

(2)  EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22.

(3)  EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19.

(4)  EUT L 164 af 20.6.2019, s. 1.

(5)  EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7.

(6)  EUT L 257 af 28.8.2014, s. 135.

(7)  EUT L 149 af 20.5.2014, s. 1.

(8)  Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0076.

(9)  EUT C 51 E af 22.2.2013, s. 37.

(10)  Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0017.


Top