EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 15.12.2021

COM(2021) 794 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om den endelige evaluering af gennemførelsen af det europæiske statistiske program 2013-2020

{SWD(2021) 383 final}

1.Indledning

I artikel 13 i forordning (EF) nr. 223/2009 1 om europæiske statistikker er det fastsat, at "(d)et europæiske statistiske program udgør rammerne for udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker og fastsætter hovedområderne og målsætningerne for de planlagte aktioner for en periode svarende til perioden for den flerårige finansielle ramme".

Det europæiske statistiske program for 2013-2020 blev oprettet ved forordning (EU) nr. 99/2013 2 , oprindeligt for årene 2013-2017. Det blev derefter forlænget ved forordning (EU) 2017/1951 3 for at dække den resterende periode i EU's foregående flerårige finansielle ramme, dvs. 2018-2020. I hele dette dokument benævnes det "programmet" eller "ESP", mens forordningen om dets oprettelse benævnes "den ændrede forordning".

Programmets generelle mål er, at det europæiske statistiske system (ESS) fortsat skal være den førende leverandør af statistikker af høj kvalitet om Europa. Som et udgiftsprogram er ESP den overordnede ramme for udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker. Det tilvejebringer således de finansielle midler til udvikling og vedligeholdelse af Eurostats statistiske infrastruktur og ESS, som forvaltes af Eurostat. ESP yder også finansiel støtte til medlemsstaterne.

Kravet om at foretage en endelig evaluering og fremlægge en rapport om ESP er fastsat i artikel 15 i den ændrede forordning, hvori det også hedder:

"Rapporten skal navnlig evaluere:

a)resultatet af omprioriteringer og omkostningsevaluering af statistiske produkter

b)de foranstaltninger, der er truffet af ESS for at mindske gennemførelses- og produktionsomkostningerne for medlemsstaterne og begrænse den samlede byrde, der følger af de statistiske projekter og områder, der er omfattet af programmet 

c)fremskridtene med hensyn til at forenkle adgangen til officielle statistikker og gøre den mere brugervenlig, herunder fremskaffelsen af data på Eurostats websted

d)fremskridtene med forbedring af tilgængeligheden af data, herunder om sociale økonomiske aktiviteter og om Europa 2020-indikatorer."

Evalueringen tjener også til at opfylde kravene i Kommissionens dagsorden for bedre regulering og følger således retningslinjerne for bedre regulering for evalueringer . Den omfatter derfor de fem obligatoriske evalueringskriterier: virkningsfuldhed, effektivitet, relevans, sammenhæng og EU-merværdi.

Konklusionerne af denne evaluering kan også være nyttige i forbindelse med gennemførelsen af midtvejsevalueringen af programmet for det indre marked , som med dets mål om europæiske statistikker af høj kvalitet er efterfølgeren til ESP. SMP‑forordningen 4  finder anvendelse fra den 1. januar 2021.

Denne evaluering dækker hele programperioden (2013-2020), og de to foregående midtvejsevalueringer dækker perioden 2013-2017 5 .

Rapporten er baseret på et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, som ledsager rapporten. Arbejdsdokumentet indeholder nærmere oplysninger om evalueringsprocessen og resultaterne. Den er til gengæld blevet understøttet af en evalueringsundersøgelse foretaget af en ekstern kontrahent, som afgav en uafhængig udtalelse om det arbejde, der var udført af Eurostat.

For at opnå solide resultater anvendte kontrahenten forskellige kilder, begyndende med en omfattende gennemgang af eksisterende dokumenter. Derefter gennemførte kontrahenten en omfattende høring af statistikbrugere og -producenter 6 . Dette omfattede i) sonderende interviews med repræsentanter for Eurostat og andre af Kommissionens generaldirektorater (GD'er), ii) en offentlig høring, iii) målrettede undersøgelser af brugere og producenter og iv) 50 interviews med forskellige typer interessenter. Kontrahenten gennemførte også fire tematiske casestudier og fem landecasestudier.

2.Baggrund

ESP varede i 8 år — 2013-2020. Programmets samlede budget var på 489 mio. EUR. Ca. 41 % blev brugt på tilskud og 59 % på udbud. Desuden blev ESP's eget budget suppleret med næsten 225 mio. EUR i form af bevillinger, der blev videredelegeret af de politikansvarlige generaldirektorater til dækning af dataindsamlinger, som de specifikt havde anmodet om.

Budgettet blev brugt på programmets tre prioriterede områder. De første statistiske resultater vedrørte udarbejdelse af europæiske statistikker. På dette område blev pengene hovedsagelig brugt på tilskud, der blev brugt til at yde finansiel støtte til medlemsstaterne, som brugte støtten til at forbedre deres nationale statistiske systemer og til at gennemføre foranstaltninger, der satte dem i stand til at foretage nye dataindsamlinger. Alle medlemsstater nød godt af tilskud, som i sidste ende gjorde det muligt for dem at producere flere og bedre data. Som følge heraf steg det samlede antal formidlede datasæt med 809 eller ca. 18 % fra 2013 til 2020.

Figur 1: Antal datasæt offentliggjort af Eurostat, 2013-2020 7

Kilde: Eurostats referencedatabaser

Det andet prioriterede område "Fremstillingsmetoder for europæiske statistikker" omhandlede forbedringer af den måde, statistikkerne udarbejdes på, deres kvalitet og formidlingen af dem. Der blev givet tilskud til medlemsstaterne for at styrke kvaliteten og effektiviteten af statistikproduktionen ved hjælp af innovative statistiske metoder og værktøjer. Aktiviteterne i forbindelse med tilskuddene blev samfinansieret af Europa-Kommissionen og medlemsstaterne, som brugte pengene til at deltage i moderniseringsprojekterne under visionen for det europæiske statistiske system 2020 (ESS Vision 2020). Desuden blev indkøb anvendt enten til delvis finansiering af ESS Vision 2020-projekter eller til finansiering af moderniseringen af den statistiske infrastruktur, der anvendes til regelmæssigt at udarbejde og formidle statistikker. Eksempler på resultater er:

·en moderne IT-infrastruktur, der anvendes til udveksling af data med medlemsstaterne

·et renoveret websted for Eurostat

·en række nye visualiseringsværktøjer

·nye måder at nå ud til brugerne på.

Det tredje prioriterede område "Partnerskab" havde til formål at støtte udarbejdelsen og kvaliteten af statistikker ved at forbedre samarbejdet inden for ESS og med andre internationale organisationer og lande uden for EU. Budgettet blev hovedsagelig brugt til at udvikle og i mindre grad udarbejde statistikker i lande uden for EU og Den Europæiske Frihandelssammenslutning med særlig vægt på udvidelsen og den europæiske naboskabspolitik. Dette har gjort det muligt for Eurostat regelmæssigt at offentliggøre data om lande uden for EU, navnlig for at støtte udvidelsesprocessen og forhandlingerne med disse lande uden for EU.

Der var ingen større problemer eller overtrædelser i forbindelse med anvendelsen af budgettet. Eurostat indførte et effektivt system af foranstaltninger til bekæmpelse af svig.

3.Hovedkonklusioner

3.1.Relevans

ESP udgjorde rammerne for udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker og fastsatte målene for de aktiviteter, der var planlagt for 2013‑2020. Det finansierede udviklingen og vedligeholdelsen af Eurostats statistiske infrastruktur og ESS. Formålet med ESP var således at opfylde Eurostats og de nationale statistiske kontorers og andre nationale myndigheders behov som producenter af europæiske statistikker og samtidig opfylde behovene hos en bred vifte af brugere af disse statistikker.

Evalueringen undersøgte derfor forholdet mellem programmets mål og aktiviteter og behovene hos ESS og interessenterne mere generelt for at give en evidensbaseret vurdering af, i) i hvilket omfang ESP oprindeligt var relevant, og ii) i hvilket omfang aktiviteterne var passende til at nå programmets mål. Evalueringen fokuserede på behovene hos både producenterne og brugerne af europæiske statistikker.

Resultaterne viser, at ESP var udformet på en hensigtsmæssig måde med henblik på at opfylde interessenternes behov, og det blev konstateret, at det havde opfyldt deres behov, som udviklede sig over tid. Samtidig med at ESP gennemførte passende aktiviteter for at opfylde sine mål, viste analysen, at disse aktiviteter ikke var tilstrækkelige til at levere alle de statistikker, som brugerne havde ønsket. Nogle af de tematiske områder, som interessenterne har identificeret som manglende, går imidlertid ud over ESP's anvendelsesområde — så manglende gennemførelse på disse områder kan ikke betragtes som fejl i gennemførelsen af programmet.

ESP er blevet bekræftet som værende yderst relevant, hvilket tydeligt fremgår af antallet af dataudtræk foretaget af eksterne brugere fra Eurostats referencedatabaser, som er steget betydeligt siden 2014 fra 6 813 000 til 21 480 000 i 2020 (+ 315 %).

Figur 2: Antal dataudtræk fra Eurostats referencedatabaser 2014‑2020

Kilde: Eurostats webstedstilsyn

Dette underbygges yderligere af stigningen i antallet af brugere, der får adgang til Eurostats websted, hvilket anslås på grundlag af antallet af forskellige IP-adresser, der besøger webstedet, og dette tal steg fra 3 441 157 besøg i 2014 til 11 731 274 i 2020 (+ 240 %).

I løbet af programmets levetid øgede Eurostat sin tilstedeværelse på de sociale medier, og antallet af følgere voksede konstant. Eurostat åbnede sin Facebook-konto den 10. januar 2017 og sin Instagramkonto den 4. maj 2020. Antallet af følgere på Twitter steg fra 25 000 i 2013 til 164 000 i 2020, mens antallet af følgere på Facebook også i 2020 nåede op på 62 000 og på Instagram 9 500.

Der var en vis spænding mellem brugernes behov, som hele tiden var stigende, og producenternes begrænsninger med hensyn til at holde trit med nye krav under et allerede ambitiøst program. Det betød, at der måtte findes en balance mellem produktionskapacitet og brugeranmodninger. Desuden blev behovene i forbindelse med tilpasningen til teknologiske fremskridt, såsom big data, mere fremtrædende i løbet af programmet, som det kom til udtryk i forbindelse med forlængelsen af ESP. Dette resulterede i, at der blev gennemført specifikke aktiviteter, hovedsagelig i forbindelse med gennemførelsesprojekterne for ESS Vision 2020. Sådanne aktiviteter vil fortsætte i det næste program, og resultaterne heraf har potentiale til at løse nogle af de problemer, som ESS stadig står over for med hensyn til ressourcer og omkostninger.

3.2.Virkningsfuldhed

I analysen af virkningsfuldheden vurderes det, hvor vellykket ESP's aktiviteter har været med hensyn til at nå programmets mål eller gøre fremskridt med hensyn til at opfylde disse. Evalueringen undersøgte forholdet mellem programmets mål og dets aktiviteter. Den gav en evidensbaseret vurdering af de hidtidige fremskridt og ESP's rolle med hensyn til at gennemføre de observerede ændringer og søgte dokumentation for, hvorvidt eller hvordan disse ændringer er knyttet til programmet, eller hvilke faktorer der har påvirket, hvorfor en aktivitet/et mål enten var (delvist) vellykket/mislykket eller endnu ikke var opnået ved programmets afslutning.

Evalueringsresultaterne viser, at ESP var effektiv med hensyn til at nå sine mål på trods af de resterende svagheder med hensyn til de europæiske statistikkers aktualitet og fuldstændighed. Mellem 2013 og 2020 leverede Eurostat statistikker af høj kvalitet, som er blevet anvendt af en lang række brugere til en lang række formål, f.eks. ved at bidrage til at udvikle, overvåge og evaluere politikker på EU- og medlemsstatsplan. I denne periode øgede ESP også tilgængeligheden af sine data og statistikker og opnåede i mere begrænset omfang effektivitetsgevinster i forbindelse med udarbejdelsen af sine statistikker.

Tabel 1 nedenfor viser mængden af statistikker og lange tidsserier 8 offentliggjort af Eurostat. Statistisk dækning defineres som antallet af (statistiske) indikatorer, delindikatorer og alle deres opdelinger, der indgår i Eurobase (Eurostats formidlingsdatabase), idet der ikke tages hensyn til dem, der kun er forskellige på grund af tidsdimensionen 9 . Tabellen viser således den stigende mængde data, som Eurostat har stillet til rådighed i årenes løb.

Tabel 1: Statistisk dækning i millioner af statistikker

Kilde: Eurobase

Desuden udviklede og styrkede Eurostat effektivt partnerskaber med sine medlemmer inden for ESS og med dem uden for ESS, navnlig internationale organisationer. Der skal dog gøres mere, navnlig med hensyn til at få adgang til privatejede data og skabe partnerskaber med private organisationer, hvilket startede i 2020 og behandles i det næste program, SMP.

Ud over at opfylde sine mål var ESP også effektivt med hensyn til at gøre adgangen til officielle statistikker lettere og mere brugervenlig mellem 2013 og 2020.

3.3.Effektivitet

Med hensyn til effektiviteten af ESP fokuserede evalueringen på omkostningerne ved udarbejdelse af europæiske statistikker samt udviklingen i disse omkostninger og byrden for de nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder. Tre generelle spørgsmål blev vurderet for at finde ud af, om ESP blev afviklet effektivt. Det første spørgsmål vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt det sikrede den bedst mulige udnyttelse af de disponible finansielle og menneskelige ressourcer. Det andet fokuserede på de omkostninger og den byrde, der er forbundet med at udarbejde europæiske statistikker i ESS, og hvordan de har udviklet sig. Det tredje bestod i at vurdere, hvor effektiv ESP-processen var i forbindelse med rapportering og overvågning.

Analysen af dokumentationen tyder på, at programmet var effektivt. ESP demonstrerede en effektiv anvendelse af både finansielle og menneskelige ressourcer, samtidig med at der blev leveret europæiske statistikker af høj kvalitet. Desuden blev der opnået et højere niveau for statistikproduktionen i den evaluerede periode. De faktorer, der lå til grund for denne udvikling, var god ledelse og forvaltning samt gode overvågningsmekanismer.

De menneskelige ressourcer i Eurostat faldt med 7 % (52 personer), mens ESP var ved at blive gennemført. I samme periode steg antallet af årlige datasæt offentliggjort af Eurostat med 18 %. Det betyder, at Eurostats personale øgede deres produktivitet med hensyn til at levere statistikker med over 20 %.

Tabel 2: Antal ansatte i Eurostat og offentliggjorte datasæt ved udgangen af perioden 2013‑2020

Kilde: Eurostat

Den Interne Revisionstjeneste (IAS) reviderede Eurostats kvalitetsstyring af statistiske processer. Revisionen viste, at der var aspekter, der skulle forbedres, og IAS fremsatte to anbefalinger. Eurostat gennemførte en handlingsplan for at håndtere dem. IAS konkluderede i sin opfølgning, at Eurostat havde gennemført den første anbefaling korrekt og effektivt. Eurostat vil gennemføre den anden anbefaling inden den 31. december 2021 som planlagt i handlingsplanen.

Der var bekymring over omkostningerne for medlemsstaterne og den administrative byrde for dataleverandørerne på grund af behovet for at udarbejde en stigende mængde statistikker, hvilket krævede en støt forøgelse af effektiviteten af statistikproduktionen. Der blev taget flere initiativer for at imødegå denne udfordring, f.eks.:

·gennemførelse af aktiviteterne inden for ESS Vision 2020

·modernisering af erhvervsstatistikker, som resulterede i forordningen om europæiske erhvervsstatistikker 10 , sociale statistikker 11 , som resulterede i den integrerede forordning om europæiske socialstatistikker, samt landbrugsstatistikker, som resulterede i forordningen om integrerede landbrugsstatistikker 12  

·styrkelse af partnerskaber inden for ESS.

3.4.Sammenhæng

Dette afsnit fokuserer på den interne og eksterne sammenhæng i ESP. Et programs interne sammenhæng bestemmes ved at se på, hvordan programmets forskellige komponenter fungerer sammen for at nå de tilsigtede mål. Et programs eksterne sammenhæng hænger sammen med, i hvilket omfang programaktiviteterne er i overensstemmelse med andre af EU's og dets internationale partneres aktiviteter.

Evalueringen analyserede, hvor og hvordan programmets mål og aktiviteter fungerede internt og eksternt på en sammenhængende måde, og pegede på områder, hvor der var spændinger.

Der blev ikke konstateret overlapninger eller uoverensstemmelser på programniveau mellem målene og mellem de aktiviteter, der er anført i ESP's forordninger og planlægningsdokumenter (intern sammenhæng). Evalueringen identificerede forskellige forvaltningsorganer og rådgivende organer med et sammenhængende mandat. Deres arbejde bidrog til ESP's interne sammenhæng ved at sikre, at dets aktiviteter var i overensstemmelse med målene. Desuden fremhævede interviewpersoner, der var involveret i udarbejdelsen af europæiske statistikker, den interne sammenhæng i ESP.

Det arbejde, der blev udført under ESP, var i overensstemmelse med Kommissionens prioriteter. Relevante europæiske statistikker svarede til Europa-Kommissionens ti generelle mål/prioriteter, og ESP's underprioritetsområder var i overensstemmelse med Juncker-Kommissionens prioriterede områder.

Eurostat samarbejdede effektivt med EU-organer og -agenturer samt med internationale organisationer. Dette samarbejde resulterede i den eksterne sammenhæng i ESP ved at sikre, at det var i overensstemmelse med EU's bredere mål og behov samt med internationale statistiske aktiviteter. Det sikrede også udviklingen af sammenlignelige og harmoniserede europæiske statistikker på regionalt og internationalt plan.

IAS gennemførte to revisioner, den ene om produktionsprocessen og kvaliteten af statistikker, der ikke var udarbejdet af Eurostat, og den anden om effektiviteten af Eurostats samarbejde med eksterne interessenter. Begge revisioner viste, at der var aspekter, der skulle forbedres, og IAS fremsatte nogle anbefalinger. Eurostat gennemførte en handlingsplan for at imødekomme begge sæt anbefalinger, og IAS konkluderede i sin opfølgning, at Eurostat havde gennemført dem korrekt og effektivt.

Evalueringen identificerede imidlertid nogle svagheder, som potentielt kunne påvirke ESP's eksterne sammenhæng:

·de europæiske statistikkers manglende fleksibilitet til at imødekomme nye behov (hvilket kan føre til manglende overensstemmelse med andre EU-strategier, hvis disse behov ikke dækkes)

·byrden for medlemsstaterne, når de skal besvare anmodninger fra de enkelte GD'er om statistikker

·behovet for at få adgang til privatejede data og skabe partnerskaber med private organisationer (for hvilke aktiviteterne begyndte i 2020).

Disse svagheder er nu ved at blive behandlet og vil fortsat blive behandlet i det næste program.

Alt i alt antydede resultaterne, at ESP var internt og eksternt sammenhængende.

3.5.EU-merværdi

Kriteriet om EU-merværdi ser på den værdi, der følger af ESP, og som supplerer den værdi, der ville have været resultatet af lignende aktiviteter, der kun blev gennemført på nationalt plan eller af de enkelte medlemsstater. Dette kriterium hænger sammen med nærhedsprincippet: EU bør kun handle, når det kan opnå bedre resultater, end medlemsstaterne kan alene. Her fokuserede analysen på merværdien af ESP for både brugere og producenter af europæiske statistikker.

Den indsamlede dokumentation bekræftede den europæiske merværdi af ESP. Den antydede, at programmets største merværdi var den måde, hvorpå det bidrog til at harmonisere europæiske statistikker med henblik på at levere sammenlignelige statistikker, levere dem på ét sted og støtte evidensbaseret politikudformning på EU-plan og nationalt plan. ESP producerede omfattende, sammenlignelige og pålidelige statistikker af høj kvalitet i alle medlemsstater.

Uden ESP ville evidensbaseret politikudformning på EU-plan og politikudformning på landeniveau, baseret på komparativ analyse af statistikker på tværs af landene, være meget vanskelig (på grund af potentielle uoverensstemmelser i dokumentationen).

Brugere fra EU-institutionerne, medlemsstaterne og kandidatlandene bekræftede EU-merværdien ved at levere europæiske statistikker på ét enkelt onlinested ("one-stop-shop").

Programmet fastlagde også en klar køreplan for udarbejdelse af statistikker for producenter, herunder kandidatlande. Gennem samarbejde mellem Eurostat og internationale organisationer bidrog ESP også til at styrke det internationale statistiske samfund og øge indsatsen for at sikre statistikkernes kvalitet på internationalt plan.

3.6.Specifikke punkter i artikel 15

Svarene på de fire specifikke punkter, der er nævnt i ESP-forordningens artikel 15, er baseret på den indsamlede dokumentation og analysen af de fem evalueringskriterier. Evalueringens konklusioner for disse fire specifikke aspekter er sammenfattet nedenfor:

a)"Resultatet af omprioriteringer og omkostningsevaluering af statistiske produkter"

Trods forbedringer var prioritering fortsat en udfordring i hele programmet, hvilket førte til øget pres på medlemsstaternes ressourcer. Dette skyldtes i høj grad det øgede databehov, som brugerne af statistikker gav udtryk for, og den manglende identifikation af statistikker, der ville være blevet mindre relevante over tid. For at løse problemet er der ved at blive gennemført en gennemgang af de statistiske krav inden for eksisterende europæiske statistikområder og en ny prioriteringsmekanisme i det statistiske program for 2021-2027, der er fastsat i SMP4. Den nye mekanisme er baseret på fire komponenter: en flerårig handlingsplan, revisioner, brugerdialog og ressourcer/finansiering.

Som nærmere beskrevet i afsnit b viste vurderingen af omkostningerne til ESS, at de samlede omkostninger til udarbejdelse af statistikker faldt en smule mellem 2013 og 2020, og det samme gjorde antallet af ansatte — til trods for at producenterne opfyldte et stigende antal anmodninger om statistikker.

b)"De foranstaltninger, der er truffet af ESS for at mindske gennemførelses- og produktionsomkostningerne for medlemsstaterne og begrænse den samlede byrde, der følger af de statistiske projekter og områder, der er omfattet af programmet"

Produktionsomkostningerne og antallet af ansatte faldt, mens antallet af producerede datasæt steg. Dette viser, at de foranstaltninger, som ESS har truffet for at reducere produktionsomkostningerne for medlemsstaterne og begrænse den samlede byrde som følge af de statistiske projekter og områder, der er omfattet af programmet, har været effektive. De vigtigste foranstaltninger omfattede: i) gennemførelsen af rammeforordninger om statistikker, ii) øget brug af administrative data og registerdata, iii) nye estimeringsmetoder og iv) anvendelse af mikrodataudveksling.

Tabel 3: Omkostningsoverslag og personale i fuldtidsækvivalenter (FTE) i ESS

Kilde: Undersøgelser af omkostningerne ved statistikker i ESS

Samtidig fremhævede kvalitative tilbagemeldinger begrænsninger med hensyn til fastsættelse af prioriteter og identificering af statistikker, der ville være blevet mindre relevante over tid. Desuden tyder bekymringerne over det faldende antal ansatte sammenholdt med brugernes stigende databehov i form af nye statistikker på, at der i fremtiden kan opstå problemer med produktionsomkostninger og -byrde.

c)"Fremskridtene med hensyn til at forenkle adgangen til officielle statistikker og gøre den mere brugervenlig, herunder fremskaffelsen af data på Eurostats websted"

ESP bidrog til at gøre adgangen til officielle statistikker lettere og mere brugervenlig, men der er stadig plads til yderligere forbedringer.

I 2014 blev Eurostats websted fuldstændig genudviklet og er løbende blevet forbedret lige siden. Der er blevet udviklet og tilføjet mange nye elektroniske og interaktive publikationer, visualiseringsværktøjer, mobilapps og værktøjer til dataudtræk, siden ESP begyndte. Disse værktøjer præsenterer data fra forskellige statistiske temaer på en attraktiv og letforståelig måde, som alle kan udforske, og de kan let tilgås på Eurostats websted.

Eurostat har også været aktiv på de sociale medier med sine tre virksomhedskonti på Twitter, Facebook og Instagram, hvilket har hjulpet Eurostat med at kommunikere på en mere moderne måde.

Det var vigtigt at stille data til rådighed på Eurostats websted, men det var forskelligt, hvor let og brugervenligt det var at få adgang til disse data, alt efter hvilken kategori af brugere der var tale om. Selv om data og statistikker var let tilgængelige for kvalificerede brugere fra Kommissionen, var adgangen mere udfordrende for mindre erfarne brugere fra den brede offentlighed på grund af kompleksiteten af webstedets indhold.

d)"Fremskridtene med forbedring af tilgængeligheden af data, herunder om sociale økonomiske aktiviteter og om Europa 2020-indikatorer"

Fra 2013 til 2020 omfattede ESP aktiviteter til udvikling af nye statistikker og bidrog til at forbedre datatilgængeligheden, herunder om socialøkonomiske aktiviteter og Europa 2020-indikatorer. Hvad angår socialøkonomiske aktiviteter er data og statistikker om befolkning og sociale forhold samt migration blevet mere tilgængelige, herunder en øget opdeling efter migrationsstatus. Trods disse forbedringer var der stadig mangler med hensyn til territorial opdeling af socialstatistikkerne. Med hensyn til Europa 2020-indikatorerne leverede Eurostat løbende sammenlignelige, pålidelige og rettidige statistiske oplysninger, og arbejdet med at udvikle og udarbejde disse indikatorer fortsatte i hele programperioden. Selv om Europa 2020-indikatorerne kun findes på EU- og landeplan, fordi der ikke er nogen territorial opdeling af de fastsatte mål, er nogle af de data, der anvendes til disse indikatorer, tilgængelige på regionalt plan. Europa 2020-indikatorerne — som blev anvendt til at overvåge Europa 2020-strategien for vækst og beskæftigelse mellem 2010 og 2020 — blev ajourført årligt og er tilgængelige for referenceperioderne frem til 2021. Da Europa 2020-strategien har nået slutningen af sin livscyklus, og fordi EU-aggregatet (28 lande, herunder Det Forenede Kongerige), for hvilke Europa 2020-målene blev fastsat, ikke længere findes i officielle statistikker, blev Europa 2020-indikatorerne fjernet fra Eurostats referencedatabase og arkiveret. Alle fem områder, der er omfattet af Europa 2020-indikatorerne, er dog fortsat en del af indikatorsættet for EU's mål for bæredygtig udvikling og vil fortsat blive ajourført under overskriften " Indikatorer for bæredygtig udvikling ".

4.Anbefalinger

Fokus på innovation, nye metoder og nye datakilder

Innovation er nøglen til at opfylde de stigende krav om nye og mere tidssvarende statistikker og samtidig mindske produktionsomkostningerne og den administrative byrde. På grundlag af erfaringerne fra pilotprojekterne, der er gennemført under ESP, skal arbejdet fokusere på vedvarende innovation på de mest lovende områder. På grundlag af ekspertgruppens endelige rapport om fremme af anvendelsen af nye datakilder til officielle statistikker og Europa-Kommissionens aktiviteter bør det arbejde, der blev påbegyndt i 2020 for at få adgang til privatejede data, afsluttes.

Yderligere forbedring af adgangen til europæiske statistikker via Eurostats websted

Funktionaliteten på Eurostats websted bør videreudvikles ved at ajourføre søgemaskinen og forbedre dens navigationsmuligheder, navnlig for ikke-ekspertbrugere og under hensyntagen til de forskellige brugergrupper af europæiske statistikker. Metadataenes tilgængelighed og kvalitet bør også forbedres.

Gennemførelse af den nye tilgang til prioritering

I februar 2020 understregede ESS-Udvalget betydningen af en effektiv prioriteringsmekanisme og godkendte den foreslåede prioriteringsstrategi med dens fire komponenter: en flerårig handlingsplan, revisioner, brugerdialog og ressourcer/finansiering. Den nye tilgang bør gennemføres grundigt for at støtte målet om at sikre, at de udarbejdede statistikker fortsat er relevante, samtidig med at byrden for respondenter og producenter minimeres.

(1)

EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164.

(2)

EUT L 39 af 9.2.2013, s. 12.

(3)

EUT L 284 af 31.10.2017, s. 1.

(4)

EUT L 153 af 3.5.2021, s. 1.

(5)

Første midtvejsevaluering: https://europa.eu/!tcF9J4 .

Anden midtvejsevaluering: https://europa.eu/!QCyfpB .

(6)

Brugerne omfatter forskellige kategorier, f.eks. beslutningstagere på EU-plan, nationalt plan og lokalt plan, internationale organisationer, den akademiske verden og forskere, virksomheder, NGO'er, medier og europæiske borgere generelt. Producenter er hovedsagelig nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder.

(7)

Faldet mellem 2017 og 2018 skyldtes gennemførelsen af de nye datasæt i nationalregnskaberne i 2017 som følge af den nye lovgivning om det europæiske nationalregnskabssystem (version 2010), mens de datasæt, der fulgte det tidligere system (version 1995), blev bibeholdt. Datasættene, der fulgte den tidligere lovgivning, blev fjernet i 2018.

(8)

Lange tidsserier defineres i dette tilfælde som tidsserier, der dækker ti eller flere på hinanden følgende år.

(9)

De afledte datasæt tælles ikke, men variablerne i mere end ét primært datasæt (f.eks. BNP og befolkning) tælles som forskellige statistikker.

(10)

Forordning (EU) 2019/2152.

(11)

Forordning (EU) 2019/1700.

(12)

Forordning (EU) 2018/1091.