EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52021DC0688

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om status med hensyn til forberedelserne til den fuldstændige gennemførelse af interoperabilitetsforordningerne, jf. artikel 78, stk. 5, i forordning (EU) 2019/817 og artikel 74, stk. 5, i forordning (EU) 2019/818

COM/2021/688 final

Bruxelles, den 10.11.2021

COM(2021) 688 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om status med hensyn til forberedelserne til den fuldstændige gennemførelse af interoperabilitetsforordningerne, jf. artikel 78, stk. 5, i forordning (EU) 2019/817 og artikel 74, stk. 5, i forordning (EU) 2019/818


Resumé

I henhold til interoperabilitetsforordningerne (2019/817 og 2019/818) skal Kommissionen forelægge en årsrapport for Europa-Parlamentet og Rådet om status med hensyn til forberedelserne til den fuldstændige gennemførelse af forordningerne. Dette er Kommissionens anden rapport.

Implementeringen af den nye IT-arkitektur på området for migration, grænser og sikkerhed er grundlaget for etableringen af en af de mest moderne grænseforvaltningssystemer i verden. For at opnå fuldstændig og rettidig implementering skal EU-medlemsstaterne, de associerede Schengenlande, EU-agenturerne og Kommissionen i fællesskab gøre fremskridt. Forsinkelse hos én vil medføre forsinkelser for alle og øger sandsynligvis også omkostningerne.

Siden sin sidste rapport har Kommissionen fortsat med i de relevante udvalg og ekspertgrupper at drøfte en række gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter, som er nødvendige for udviklingen af interoperabilitetskomponenterne. På nuværende tidspunkt er der 24 retsakter, som befinder sig i forskellige faser af vedtagelsesproceduren, og som allerede er blevet forelagt eller snart vil blive forelagt til formel afstemning i interoperabilitetsudvalgene. De to sidste retsakter er under forberedelse. I alt er der behov for 74 gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter til udviklingen af den nye IT-arkitektur.

Siden 2019 har Kommissionen indkaldt til halvårlige interoperabilitetsforummer på højt niveau for at samle alle relevante interessenter. Målet er at drøfte, hvordan man fremskynder forberedelserne og paratheden, at kortlægge risici og løsninger og at give al den fornødne støtte for at sikre, at interoperabilitetsrammen er fuldt ud implementeret inden skæringsdatoen ved udgangen af 2023.

Følgende blev fremhævet på det femte interoperabilitetsforum, der fandt sted i april 2021:

Kommissionen har anvendt sit system for hurtig varsling (RAP-IT) til at overvåge medlemsstaternes fremskridt. På denne baggrund fortsatte og intensiverede Kommissionen bilaterale kontakter med de medlemsstater, der har problemer. Dette indebar, at der blev afholdt flere møder, og at der blev sendt breve på politisk niveau.

På særlige møder fortsatte Kommissionen med at fremlægge materiale for medlemsstaterne for at sætte dem i stand til at informere og oplære slutbrugere om anvendelsen af interoperabilitetsrammen og komponenterne. Arbejdet med en praktisk håndbog er påbegyndt.

Det sjette interoperabilitetsforum fandt sted den 28. oktober 2021. Kommissionen og eu-LISA fortsætter deres kontakter med de omhandlede medlemsstater og står klar til at yde den fornødne støtte.

-Implementeringen af ind- og udrejsesystemet og revisionen af Schengeninformationssystemet (SIS) befinder sig i en kritisk fase med den nært forestående planlagte idriftsættelse af disse systemer (henholdsvis maj 2022 og februar 2022).

-Ind- og udrejsesystemet risikerer forsinkelser i forhold til den aftalte implementeringstidsplan. Nogle medlemsstater udfordres af tidsplanen, især på grund af forsinkede udbudsprocedurer. Siden forummet i april har forsinkelser i kontrahenters leverancer på centralt plan givet lignende udfordringer. Til revisionen af Schengeninformationssystemet (SIS) er Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) og medlemsstaterne med en forsinkelse på halvanden måned begyndt at teste, om de nationale systemer er parate. Testaktiviteterne forventes afsluttet i december 2021. Der bør fortsat gennemføres alle de fornødne, afhjælpende foranstaltninger for at sikre, at alt er klart til den rettidige lancering af disse systemer og den ny interoperabilitetsarkitektur.

-Medlemsstaterne bør sideløbende prioritere at færdiggøre deres udbudsprocedurer i relation til det europæiske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) og at oprette deres nationale ETIAS-enheder. Idriftsættelsen af dette system (december 2022) er tillige nært forestående.



1.Indledning

Den 11. juni 2019 trådte interoperabilitetsforordningerne 1 i kraft. Forordningerne har til formål at opgradere EU-informationssystemerne vedrørende sikkerhed-, grænse- og migrationsforvaltning og at få dem til at samarbejde på en mere intelligent og effektiv måde. Med henblik herpå blev der skabt interoperabilitet mellem EU-informationssystemerne for derved at forbedre effektiviteten af kontrollen ved de ydre grænser samt bidrage til forebyggelsen af irregulær migration og til et højt, internt sikkerhedsniveau inden for EU's område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Interoperabiliteten har også til formål at forbedre gennemførelsen af den fælles visumpolitik, bistå ved gennemgangen af ansøgninger om international beskyttelse, bidrage til forebyggelse, opdagelse og efterforskning af terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger og lette identifikationen af ukendte personer.

Da interoperabilitetsforordningerne blev vedtaget, var der allerede tre EU-informationssystemer i drift, nemlig Schengeninformationssystemet, visuminformationssystemet (VIS) og Eurodac, systemet til sammenligning af asylansøgeres fingeraftryk. Tre andre EU-informationssystemer er i øjeblikket i deres udviklingsfase, nemlig ind- og udrejsesystemet, det europæiske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse og det europæiske informationssystem til udveksling af oplysninger fra strafferegistre vedrørende tredjelandsstatsborgere (ECRIS-TCN).

Der blev skabt interoperabilitet mellem EU-informationssystemerne, for at disse systemer kan supplere hinanden, lette den korrekte identifikation af personer og bidrage til bekæmpelse af identitetssvig, samtidig med at der sikres fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder, især databeskyttelseskravene.

Interoperabilitetsforordningerne fastsætter endvidere bestemmelser om Kommissionens og eu-LISA's overvågning og evaluering. I december 2019 forelagde eu-LISA den første rapport om status med hensyn til udviklingen af interoperabilitetskomponenterne 2 efterfulgt af den anden rapport i juli 2020 3 og den tredje i december 2020 4 .

I henhold til artikel 78, stk. 5, i forordning (EU) 2019/817 og artikel 74, stk. 5, i forordning (EU) 2019/818 skal Kommissionen forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om status med hensyn til forberedelserne til den fuldstændige gennemførelse af interoperabilitetsforordningerne. Rapporten skal indeholde detaljerede oplysninger om de afholdte udgifter og oplysninger om eventuelle risici, der kan have indvirkning på de samlede omkostninger. Kommissionen forelægger tilsvarende rapporter hvert år, indtil datoerne for idriftsættelsen af interoperabilitetskomponenterne fastlægges ved hjælp af de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i artikel 72 i forordning (EU) 2019/817 og artikel 68 i forordning (EU) 2019/818.

Kommissionen forelagde den første rapport den 21. august 2020 5 .

2.Interoperabilitetsforordningernes gennemførelsesretsakter

Interoperabilitetsforordningerne fastsætter, at der skal vedtages gennemførelsesretsakter for at supplere og gennemføre visse detaljerede tekniske aspekter af forordningerne. Nogle af disse retsakter er nødvendige for fuldt ud at sætte eu-LISA i stand til at påbegynde udformningen og udviklingen af interoperabilitetskomponenterne inden for rammerne af den overordnede IT-systemarkitektur, især da dette kræver fastlæggelse af tekniske specifikationer og forberedelse af udbudsprocedurer med henblik på samarbejde med kontrahenter. Et sådant kommissorium skal baseres på klare og fuldstændige tekniske specifikationer, der fastsættes i de nødvendige indkaldelser af tilbud. Der er behov for andre retsakter for at fastlægge de tekniske krav, som gør det lettere for medlemsstaternes relevante myndigheder og EU-agenturerne at fungere i praksis, f.eks. gennem anvendelse af standardformularer og udarbejdelse af samarbejdsprocedurer med henblik på at håndtere sikkerhedshændelser.

Siden rapporten fra 2020 har Kommissionen i de relevante udvalg og ekspertgrupper fortsat drøftelserne om en række udkast til gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter, som er nødvendige for udviklingen af interoperabilitetskomponenterne. På nuværende tidspunkt er der 12 retsakter, som befinder sig i forskellige faser af vedtagelsesproceduren, og som allerede er blevet forelagt eller snart vil blive forelagt til formel afstemning i interoperabilitetsudvalgene 6 . De to sidste retsakter er under forberedelse. I alt er der behov for 74 gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter til udviklingen af den nye IT-arkitektur, således som det fremgår af nedenstående tabel.

Tabel1 Status pr. 17. september 2021 over de gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter, som forordningerne kræver

Forordning

Retsaktstype

Vedtaget

Under formel vedtagelse

Hos udvalg eller gruppe

Ikke påbegyndt

ETIAS

Delegerede retsakter

5

2

3

Gennemførelsesretsakter

10

2

3

1

Ind- og udrejsesystemet

Delegerede retsakter

Gennemførelsesretsakter

13

1

SIS

Delegerede retsakter

1 (valgfri)

Gennemførelsesretsakter

5

2

Interoperabilitet

Delegerede retsakter

2

4

Gennemførelsesretsakter

12

6

2

Som krævet i henhold til interoperabilitetsforordningerne har Kommissionen endvidere vedtaget to positive udtalelser om de af eu-LISA tilvejebragte tekniske specifikationer for udviklingen af IT-systemerne. Den ene vedrører det centrale register for rapportering og statistik 7 og den anden vedrører den europæiske søgeportal, det fælles identitetsregister og multiidentitetsdetektoren 8 .

I rapporteringsåret (2020/2021) nåede Europa-Parlamentet og Rådet endvidere til politisk enighed om konsekvensændringerne af det europæiske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse. Efter medlovgivernes formelle vedtagelse af konsekvensændringerne vil Kommissionen skulle ændre nogle af de allerede vedtagne afledte retsakter, som følger af interoperabilitetsforordningerne.

I december 2020 nåede Europa-Parlamentet og Rådet til foreløbig enighed om Kommissionens forslag om at revidere og opgradere visuminformationssystemet. Den nye forordning blev vedtaget af medlovgiverne i juli 2021 9 . Nogle af de afledte retsakter, som er vedtaget til dato inden for interoperabilitetsrammen, vil skulle ændres efter denne forordnings ikrafttrædelse. Kommissionen er begyndt at gennemgå de omhandlede retsakter. Efter planen skal det nye visuminformationssystem sammen med de øvrige nye og opgraderede EU-informationssystemer være operationelt og fuldt interoperabelt inden udgangen af 2023.

3.Kontrol med medlemsstaternes og EU-agenturernes gennemførelse

Vigtigheden af rettidig gennemførelse af interoperabilitetsforordningerne er anerkendt på EU- og medlemsstatsplan. For at opnå en fuldstændig og korrekt gennemførelse skal medlemsstaterne, EU-agenturerne og Kommissionen arbejde tæt sammen og gøre fremskridt i fællesskab for at undgå en situation, hvor manglende handling fra én af dem fører til forsinket idriftsættelse for alle.

Kommissionen gør på denne baggrund brug af en ordning for hurtig varsling om overvågning af implementeringen og anvendelsen af IT-systemer på området for migration, sikkerhed og retfærdighed og deres interoperabilitet (RAP-IT). Dette strømliner processen med opfølgning og overvågning af implementeringen af den nye IT-systemarkitektur sideløbende med kontrol af anvendelsen af de systemer, som allerede er i drift.

Interoperabilitetsforummet er en del af denne overvågningsproces. Kommissionen har siden 2019 indkaldt til disse halvårlige møder på højt niveau for at samle alle medlemsstaterne, de associerede Schengenlande, EU-agenturerne og andre berørte interessenter. Formålet er at drøfte, hvordan man fremskynder forberedelserne og paratheden, at kortlægge risici og løsninger og at give al den fornødne støtte for at sikre, at interoperabilitetsrammen er fuldt ud gennemført inden skæringsdatoen ved udgangen af 2023. De relevante EU-agenturer er eu-LISA, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og Europol. Deltagelse i forummet er blevet udvidet med andre interesserede parter som Europa-Parlamentet og Rådet, EU-antiterrorkoordinatoren, Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse, Det Europæiske Asylstøttekontor, Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.

Det første interoperabilitetsforum blev afholdt i marts 2019 efterfulgt af et andet i november 2019 og et tredje i maj 2020. Efter vedtagelsen i august 2020 af den første rapport fra Kommissionen om status med hensyn til forberedelserne til den fuldstændige gennemførelse af interoperabilitetsforordningerne blev der afholdt to yderligere forummøder via videokonference i oktober 2020 og april 2021. Til disse møder udarbejdede Kommissionen individuelle og overordnede resultattavler baseret på udfyldte spørgeskemaer, der viste status med hensyn til implementeringen af den nye IT-arkitektur i alle medlemsstater.

På forummet i oktober 2020 blev det fremhævet, at medlemsstaterne og de associerede Schengenlande generelt udviste god regeringsførelse og havde gjort betydelige fremskridt med hensyn til implementeringen af EU-informationssystemernes nye arkitektur. Ikke desto mindre er der fortsat udfordringer. Medlemsstaterne blev opfordret til at fortsætte med at sikre politisk støtte på højt niveau, og det blev fremhævet, at følgende problemer kræver større opmærksomhed fra medlemsstaterne:

·forsinkelser vedrørende nationale udbudsprocedurer

·færdiggørelse af deres vurdering af og ændringer af national lovgivning samt

·hurtigt skøn og sikring af de nødvendige ressourcer på nationalt plan.

Da den forventede dato for idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet nærmer sig, var forummet i oktober 2020 også en anledning til at være særligt opmærksom på status med hensyn til implementeringen af dette system. Kommissionen gav udtryk for særlig bekymring vedrørende udviklingen af systemet i visse medlemsstater, der havde givet udtryk for, de kun i begrænset grad var parate. Der blev givet udtryk for særlig bekymring med hensyn til udbudsprocedurer vedrørende den tekniske udvikling og udstyr ved grænseovergangssteder. Som opfølgning fortsatte Kommissionen sine regelmæssige bilaterale møder med de medlemsstater, som anses for at være i farezonen og lagde særligt vægt på at drøfte finansielle og kontraktmæssige spørgsmål. Kommissionen sendte endvidere skrivelser til de pågældende medlemsstater for at øge bevidstheden på politisk niveau.

På baggrund heraf og under hensyntagen til eu-LISA's analyse og drøftelser med medlemsstaterne i de styrende organer i eu-LISA og i Rådets arbejdsgrupper gennemgik Kommissionen tidsplanen. I december 2020 foreslog Kommissionen at forlænge fristen for implemeteringen af ind- og udrejsesystemet med to måneder, dvs. med idriftsættelse i maj 2022. Dette har imidlertid ikke indvirkning på den generelle frist for den fuldstændige implementering af interoperabilitet ved udgangen af 2023. Kommissionens forslag blev godkendt af ministrene for retlige og indre anliggender i december 2020.

På det femte interoperabilitetsforum i april 2021 blev den generelle positive situation med øget bevidsthed og politisk støtte i samtlige medlemsstater fremhævet. De pågældende medlemsstater har i vidt omfang afbødet følgerne af covid-19-pandemien og taget hånd om problemer i forbindelse med udbud. Det blev ikke desto mindre påpeget, at selv om implementeringen af ind- og udrejsesystemet og det opgraderede Schengeninformationssystem gik ind i en afgørende fase med test af de systemer, som idriftsættes inden længe, står enkelte medlemsstater stadig over for en betydelig risiko for forsinkelser, især på grund af forsinkede udbudsprocedurer. Kommissionen og eu-LISA fortsatte deres kontakter med de omhandlede medlemsstater og stod klar til at yde den nødvendige støtte. Siden forummet i april er der fortsat udfordringer med ind- og udrejsesystemet med forsinkelser i kontrahenters leverancer på centralt niveau. Med henblik på revisionen af Schengeninformationssystemet er eu-LISA og medlemsstaterne med en forsinkelse på halvanden måned begyndt at teste de nationale systemers parathed. Testaktiviteterne forventes afsluttet i december 2021. Det sjette interoperabilitetsforum fandt sted den 28. oktober 2021.

4.Undervisningsbehov

Interoperabilitet er mere end blot et IT-projekt. Slutbrugerne som f.eks. grænsevagter, asyl- og visummyndigheder eller politifolk skal vide, hvordan de får adgang til de oplysninger, der stilles til rådighed for dem. Det er nødvendigt, at alt personale får den fornødne oplæring. Efter arrangementet til oplæring af ambassadører i marts 2020 (Train the Ambassadors) organiserede Kommissionen særlige møder for at fortsætte med at levere materiale til de ansvarlige myndigheder i medlemsstaterne, så de kan informere og oplære slutbrugerne i brugen af interoperabilitetsrammen og -komponenterne. Da der ikke kunne afholdes fysiske undervisningsarrangementer på grund af covid-19-pandemien, har Kommissionen gjort undervisningsmaterialet tilgængeligt digitalt. Navnlig interoperabilitetsforummet i april 2021 efterfulgt af en specialiseret workshop om retlige og finansielle problemstillinger for eksperter på nationalt plan og på EU-plan.

I maj 2021 organiserede eu-LISA tillige en teknisk workshop om interoperabilitetsudvikling. Kommissionen hilser sådanne initiativer, der bidrager til at skabe øget bevidsthed og dele teknisk viden med alle interessenter, som deltager i gennemførelsen af interoperabilitetsrammen, velkommen.

Desuden er arbejdet med den praktiske håndbog påbegyndt. Kommissionen vil i tæt samarbejde med medlemsstaterne, eu-LISA og andre relevante EU-agenturer udarbejde en praktisk håndbog om implementeringen og forvaltningen af interoperabilitetskomponenterne. Håndbogen vil indeholde tekniske og driftsmæssige retningslinjer, anbefalinger og bedste praksis.

5.Omkostninger og risici

I den finansieringsoversigt, der ledsagede Kommissionens forslag til de to interoperabilitetsforordninger, var det anført, at der til perioden 2019-2027 er brug for et samlet beløb på 136,3 mio. EUR i støtte til medlemsstaterne til dækning af de nødvendige ændringer af deres nationale systemer for at kunne anvende interoperabilitetskomponenterne. Derudover fik eu-LISA tildelt 11,9 mio. EUR til driftsudgifterne med tilknytning til udviklingen af interoperabilitetskomponenterne i 2020 og 45,2 mio. EUR i 2021. Ifølge eu-LISA's 3. statusrapport om interoperabilitet fra december 2020 er der indtil nu anvendt 8,9 mio. EUR på at støtte forberedelsesarbejdet med henblik på at sikre interoperabilitet.

Medlemsstaterne opfordres til at anvende tilgængelige ressourcer fra Fonden for Intern Sikkerhed til at gennemføre interoperabilitetsforordningerne.

Medlemsstaterne opfordres herudover til at søge støtte under det nye EU-finansieringsprogram for indre anliggender 2021-2027, navnlig instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (IGFV). Med henblik herpå skal de prioritere foranstaltninger til udviklingen og den videre implementering af EU-informationssystemernes interoperabilitet.

Covid-19-pandemien har haft indvirkning på offentlige udbud og implementeringsprocedurer. Dette vil sandsynligvis have indvirkning på den tid, der er nødvendig for at implementere den nye arkitektur for EU-informationssystemer vedrørende grænser, migration og sikkerhed. Selv om EU-interoperabilitetsprojektet fortsat forløber planmæssigt og holder sig inden for det oprindelige budgetoverslag, vurderer Kommissionen fortsat denne indvirkning nøje, herunder med hensyn til tidsplanen. Enhver forlængelse af implementeringsprojektet vil sandsynligvis øge omkostningerne. Selv om der stadig er plads til at afbøde indvirkningen på den samlede tidsplan og omkostningerne, er det nødvendigt at være særlig opmærksom på spørgsmål i forbindelse med udbud og finansiering.

6.Konklusion

Medlemsstaterne, de associerede Schengenlande og EU-agenturerne deler et generelt tilsagn om at sikre fuldstændig gennemførelse af interoperabilitetsforordningerne. Kommissionen fortsætter for sin del med at koordinere og overvåge alle de involveredes fremskridt nøje med henblik på at opnå fuld adgang til de nye og opgraderede IT-systemer og interoperabilitetskomponenterne inden udgangen af 2023.

Samlet set følger arbejdet med gennemførelsen af interoperabilitetsforordningerne fortsat planen. Imidlertid kræver dette, at alle involverede i fællesskab gør fremskridt i forhold til udviklingen og implementeringen af alle EU-informationssystemer og interoperabilitetskomponenter. Der skal holdes nøje øje med muligheden for forsinkelser som følge af flaskehalse i forbindelse med specifikke nationale offentlige udbud, navnlig vedrørende udviklingen af ind- og udrejsesystemet og det nye Schengeninformationssystem. Kommissionen fortsætter med at kontakte alle berørte interessenter for at opspore eventuelle forsinkelser, der kan opstå, og begrænse sådanne forsinkelser til et minimum for at overholde gennemførelsestidsplanen.

(1)

     Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/817 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende grænser og visum og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008, (EU) 2016/399, (EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240, (EU) 2018/1726 og (EU) 2018/1861, Rådets beslutning 2004/512/EF og Rådets afgørelse 2008/633/RIA (EUT L 135 af 22.5.2019, s. 27).

   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/818 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende politisamarbejde og retligt samarbejde, asyl og migration og om ændring af forordning (EU) 2018/1726, (EU) 2018/1862 og (EU) 2019/816 (EUT L 135 af 22.5.2019, s. 85).

(2)

     eu-LISA's rapport om udviklingen af interoperabilitet (2019- 307).

(3)

     eu-LISA's rapport om udviklingen af interoperabilitet (2020- 148).

(4)

     eu-LISA's rapport om udviklingen af interoperabilitet (2020- 373).

(5)

     COM(2020) 428.

(6)

     Interoperabilitetsudvalget: grænser og visum, Interoperabilitetsudvalget: politisamarbejde og retligt samarbejde, asyl og migration.

(7)

     C(2021) 810.    

(8)

     C(2021) 1926.

(9)

   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1134 af 7. juli 2021 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008, (EF) nr. 810/2009, (EU) 2016/399, (EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240, (EU) 2018/1860, (EU) 2018/1861, (EU) 2019/817 og (EU) 2019/1896 og om ophævelse af Rådets beslutning 2004/512/EF og Rådets afgørelse 2008/633/RIA, med henblik på reform af visuminformationssystemet (EUT L 248 af 13.7.2021, s. 11),

   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1133 af 7. juli 2021 om ændring af forordning (EU) nr. 603/2013, (EU) 2016/794, (EU) 2018/1862, (EU) 2019/816 og (EU) 2019/818 for så vidt angår fastsættelse af betingelserne for adgang til andre EU-informationssystemer med henblik på visuminformationssystemet (EUT L 248 af 13.7.2021, s. 1).

Top