This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52021DC0636
REPORT FROM THE COMMISSION TO THE EUROPEAN PARLIAMENT, THE COUNCIL, THE EUROPEAN ECONOMIC AND SOCIAL COMMITTEE AND THE COMMITTEE OF THE REGIONS on the implementation of the EU Youth Strategy (2019-2021)
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET om gennemførelsen af EU-strategien for unge (2019-2021)
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET om gennemførelsen af EU-strategien for unge (2019-2021)
COM/2021/636 final
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 14.10.2021
COM(2021) 636 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
om gennemførelsen af EU-strategien for unge (2019-2021)
{SWD(2021) 286 final} - {SWD(2021) 287 final}
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
om gennemførelsen af EU-strategien for unge (2019-2021)
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Hvordan er det at være ung i Europa i dag?
3. Indsigter fra ungdomssektoren
4. Fremskridt mod de overordnede mål
Engagement
Netværk
Mobilisering
5. Primære instrumenter til støtte for samarbejde og gensidig læring
6. Konklusioner og fremtidsperspektiver for EU-samarbejdet på ungdomsområdet
1.Indledning
EU-samarbejdet på ungdomsområdet blev indledt i 2002 og har siden da udgjort en politisk ramme for de EU-programmer for unge, der er blevet gennemført siden 1988. EU-strategien for unge 2019-2027 1 er tredje generation af rammen. Den er baseret på en tilgang med to spor, nemlig a) mainstreaming af ungdomsrelevante initiativer på tværs af politikområder og b) håndtering af de tre centrale områder engagement, netværk og mobilisering i ungdomssektoren. I denne EU-ungdomsrapport 2021 evalueres fremskridtene hen imod målene og prioriteterne i EU-strategien for unge for 2019-2021. Den dækker den første treårige EU-arbejdsplan for ungdom under den nuværende EU-strategi for unge, der spænder over to formandskabstrioer.
2.Hvordan er det at være ung i Europa i dag?
Som det fremgår af det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om unges situation 2 , blev unges adgang til muligheder med hensyn til uddannelse, beskæftigelse, mobilitet og demokratisk deltagelse bedre i tiden op til udgangen af 2019 og indtil covid-19-pandemien brød ud. Pandemien resulterede i en afbrydelse af uddannelsesaktiviteter og andre læringsaktiviteter, tab af beskæftigelses- og karrieremuligheder, social isolation og mentale sundhedsproblemer.
Før covid-19-pandemien: Unge i Europa blev i stigende grad mobile og forbundet, men med uddannelsesmæssige og socioøkonomiske uligheder
Der boede omkring 86 mio. unge i EU-28 i 2019 3 (en ud af seks var mellem 15 og 29 år). De unges andel af EU's samlede befolkning faldt med 1,8 procentpoint mellem 2010 og 2019 (de største fald fandt sted i områder i de baltiske lande og i Østeuropa), hvilket bekræfter en langsigtet tendens til nedgang i antallet af unge i befolkningen. Samtidig har unges migration inden for og til Europa imidlertid taget fart siden 1990'erne.
I 2019 rapporterede en ud af tre unge i EU, at de havde opholdt sig i udlandet i mindst to uger med henblik på studier, uddannelse, arbejde, udveksling eller frivilligt arbejde 4 . Over 40 % af de unge, der overvejede at tage til udlandet med henblik på studier eller for at udføre frivilligt arbejde, men ikke gjorde det, har som årsag angivet, at de ikke havde de nødvendige økonomiske midler, eller familiemæssige, personlige eller arbejdsrelaterede årsager.
I de seneste år, indtil covid-19-pandemien, var de europæiske økonomier på vej mod genopretning efter den økonomiske krise. I 2019 var over 5 mio. indbyggere i EU-28 på mellem 15 og 29 år stadig arbejdsløse (6,3 % af alle unge i alderen 15-29 år eller 11,1 % af ungdomsarbejdsstyrken). Mellem 2015 og 2019 faldt ungdomsarbejdsløsheden i alle EU's medlemsstater, men den forblev altid mere end dobbelt så høj som den generelle arbejdsløshed. I forbindelse med pandemien steg ungdomsarbejdsløsheden i EU-27 i 2020 til 13,3 % fra 11,9 % i 2019. Det tager længere tid for de unge at blive varigt integreret på arbejdsmarkedet, og sårbare grupper er fortsat dårligt stillet i det miljø, de arbejder i.
Unge er involveret i mange former for aktivt medborgerskab og deltagelse i det politiske liv, herunder i civilsamfundsorganisationer og sociale bevægelser og engagement i ikkeinstitutionaliserede former for deltagelse såsom den ungdomsledede globale klimabevægelse "Fredage for Fremtiden". De værdsætter også det at stemme som en vigtig kanal for demokratisk deltagelse, og mere end to tredjedele af de unge i EU har mindst én gang stemt ved lokale eller nationale valg eller europaparlamentsvalg. Den stigende tendens blev bekræftet ved valget til Europa-Parlamentet i 2019 5 . Unge har også et ret eller meget positivt syn på EU og har tendens til at have større tillid til EU og føle sig mere tilfredse med, hvordan demokratiet fungerer på nationalt og europæisk plan, end ældre voksne.
Brug af internettet er et væsentligt indslag i de unges liv i EU-28. I 2019 brugte 90 % det dagligt, og 45 % deltog i e-læringsaktiviteter. Digitaliseringen har skabt mange muligheder for interaktion, læring og deltagelse, men har også medført udfordringer i forbindelse med digitale færdigheder og den digitale kløft samt potentiel eksponering for skadeligt indhold og skadelige kontakter. Unge europæere — navnlig dem i landdistrikter og fjerntliggende områder og dem med lavere formelt uddannelsesniveau — svarer konsekvent, at deres brug af internettet er begrænset, når det handler om at interagere med offentlige myndigheder, benytte e-handel og deltage i deleøkonomien. Udfordringerne omfatter forbindelsesmuligheder, adgang til bredbånd og tilgængelighed af digitalt udstyr. I takt med at digitalt udstyr og en internetforbindelse er blevet uundværlige for læring, har udgifterne i forbindelse med uddannelse forværret uligheden.
Covid-19-udbruddet har ført til fremskyndelse af digitale tendenser og en stærk negativ indvirkning på uddannelse, beskæftigelse og den mentale sundhed
Covid-19-pandemien har påvirket og lagt et hidtil uset pres på uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne i hele verden og i hele Den Europæiske Union. Restriktioner har medført store ændringer i undervisning og læring og i kommunikation og samarbejde i uddannelsesmiljøer. Restriktionerne har påvirket lærende, deres familier, lærere, undervisere, forskere og institutionsledere såvel som fagfolk i lokalsamfundene, der støtter uddannelse og ungdom.
Læring er ofte blevet vanskeliggjort af mangel på tæt interaktion med undervisere og medstuderende, færre detaljer samt forsinkelser. Fysisk og følelsesmæssig trivsel er blevet forringet, idet skoler og universiteter ikke kan tilbyde strukturerede aktiviteter eller adgang til faciliteter og støttetjenester. Den socialiserende dimension ved uddannelse er blevet hårdt ramt, og mange unge har oplevet følelser af isolation, angst og depression. Desuden oplever unge fra socialt dårligt stillede miljøer oftere stressende forhold i hjemmet.
Pandemien har sat fokus på eksisterende socioøkonomiske uligheder i børns læringsmuligheder i hjemmet. Hele grupper af lærende, herunder lærende fra fjerntliggende områder og landdistrikter, migranter og flygtninge, unge med særlige behov og unge fra andre socialt dårligt stillede miljøer, har været i risiko for at blive udelukket fra onlineundervisning og læring. Mange familier og lærende har ikke haft den kompetence, de ressourcer og det udstyr, der kræves til fjernundervisning. Dette var et stort problem for dem, der normalt ville modtage målrettet læringsstøtte, subventionerede måltider eller adgang til en række eksterne skoleaktiviteter og mentorordninger.
Kort sagt har lukninger af uddannelsesinstitutioner i et vist omfang påvirket alle lærendes læringsfremskridt, men skiftet til fjernundervisning har haft en uforholdsmæssig negativ indvirkning på dem, der allerede var i en ugunstig situation, hvilket øger sandsynligheden for, at udsatte lærende falder fra uddannelsen. Efter et støt fald i andelen af unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET) i de foregående år, er tallene i 2020 igen tilbage på niveauet fra 2017 (13,7 %). En foreløbig evaluering af den foreliggende dokumentation peger også på en stigning i omfanget af social udstødelse i løbet af det seneste år. Unge og børn fremstår som dem, der er mest udsatte, især når de på forhånd er socialt dårligt stillede. Det står endnu ikke klart, hvad de mellem- og langsigtede virkninger af denne forstyrrelse vil være, men den kan påvirke den fremtidige andel af elever, der forlader skolen for tidligt, niveauet af de færdigheder, der erhverves, og læringsresultaterne.
Desuden har covid-19 en hidtil uset indvirkning på unges mentale og følelsesmæssige sundhed, hvilket allerede gav grund til bekymring inden pandemien. Den har på dramatisk vis grebet ind i deres interpersonelle relationer og givet anledning til følelser af alvorlig bekymring og ængstelse. Børn, teenagere og unge voksne er blevet hårdt ramt af afbrydelser i familierelationer og sociale relationer, og den økonomiske krise, der er opstået som følge af nedlukningen, har især ramt unge europæere 6 .
Covid-19 har forværret eksisterende uligheder mellem unge europæere på arbejdsmarkedet og resten af den erhvervsaktive befolkning. Arbejdsløsheden steg for alle aldersgrupper i 2020, men stigningen var større blandt unge. En sammenligning af ungdomsarbejdsløsheden i 2019 og 2020 viser, at den faldende tendens i perioden 2013-2019 blev vendt i 2020 for alle unge aldersgrupper.
De sektorer, der har været hårdest ramt af krisen, er dem, der beskæftiger flest unge europæere (f.eks. detailhandlen og hotel- og restaurationsbranchen). Sandsynligvis vil især unge kvinder blive berørt, fordi flere af dem er beskæftiget i disse sektorer end unge mænd. Unge i stabile job, hvor fjernarbejde er muligt, blev i mindre grad påvirket af arbejdsløshed end personer med usikre ansættelseskontrakter, navnlig i sektorer, hvor fjernarbejde ikke er muligt.
Da de fleste unge bruger sociale medier til at få adgang til oplysninger (65 %, Eurobarometer, 2019), har Kommissionen støttet mediekendskab for at hjælpe unge med at bekæmpe desinformation, herunder om covid-19. Da unge europæere blev konfronteret med nyheder relateret til pandemien i 2020, reagerede de ved at have størst tillid til videnskabelige informationskilder efterfulgt af nationale regeringers 7 websider. Unge har udvist stor modstandskraft og har også været involveret i afbødningen af konsekvenserne af pandemien. Mange har været involveret i frivilligt arbejde og støtte mellem generationerne.
3.Indsigter fra ungdomssektoren
Ungdomsorganisationer og organisationer, der arbejder med unge, bidrager til en række europæiske politikker som uddannelse, inklusion, sundhed og beskæftigelse. De er også vigtige partnere i gennemførelsen af EU-strategien for unge. Det fremgik af undersøgelsen fra 2019 med titlen "Study on the landscape of youth representation in the EU" 8 , at EU's ungdomssektor generelt vokser, og at traditionelle ungdomsstrukturer såsom ikkestatslige organisationer (NGO'er) og netværk fortsat spiller en central rolle. Disse strukturer anvender i stigende grad onlinemetoder til opsøgende arbejde, hvilket allerede var tilfældet før covid-19. NGO'er kombinerer ofte sociale onlinemedier med lokalt fysisk engagement, f.eks. samarbejde med skoler, ungdomsarbejde og rekruttering ved sammenkomster.
Kommissionen overvåger nøje situationen i EU's ungdomsarbejdssektor ved hjælp af særlige instrumenter såsom covid-19-videnscentret, der blev lanceret i 2020 i partnerskab med Europarådet. En analyse foretaget af videncentret understreger, at 70 % af organisationerne ikke var i stand til at opretholde mere end 20 % af deres aktiviteter, næsten 60 % af dem var nødt til at genoverveje, hvordan de fungerede, og hvordan de kunne komme i gang med digitalisering, og over 85 % var tvunget til at aflyse et eller flere arrangementer på grund af pandemien. Der er fortsat behov for yderligere at vurdere virkningerne på unges repræsentation, herunder alvorlige begrænsninger i det fysiske engagement.
Undersøgelsen fra 2021 med titlen "Study on youth work in the EU" 9 fokuserede på ungdomsarbejderes behov på græsrodsniveau og på eksisterende offentlige politikker i lyset af pandemien. Undersøgelsen peger på, at den nuværende situation har øget behovet for yderligere ressourcer til at dække øgede omkostninger eller kompensere for budgetunderskud og for bedre adgang til digital infrastruktur og digitale materialer. En øget udnyttelse af potentialet i digitale værktøjer til ungdomsarbejde vil være afgørende for at fremme unges viden om digitale teknologier og bevidsthed om de potentielle risici, der er forbundet med dem.
4.Fremskridt mod de overordnede mål
Kommissionens tilgang til at nå målene i EU-strategien for unge afspejler unges voksende ønske om at engagere sig og bidrage til at gøre samfundene mere rummelige, modstandsdygtige, grønne og digitale. De unge søger kontakt, udveksling og samarbejde i og uden for Europa. Støtte til unge og ungdomssektoren har været omdrejningspunktet for gennemførelsen af strategien.
2020 og 2021 har været atypiske med hensyn til international udveksling af unge og frivillige aktiviteter på tværs af grænserne, fordi pandemien i alvorlig grad har påvirket gennemførelsen af mobilitetsprojekter for unge. Håndtering af pandemiens konsekvenser for børn og unge har derfor stået højt på Kommissionens dagsorden siden udbruddet. I løbet af det seneste år har Kommissionen justeret instrumenter som Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps som en reaktion på disse konsekvenser ved at tilbyde alternative løsninger, navnlig digitale, til deres aktiviteter.
Tilsvarende er gennemførelsen af EU-strategien for unge blevet stærkt påvirket af pandemien i 2020-2021. Nogle af de foranstaltninger, der var planlagt i EU-arbejdsplanen for ungdom 2019-2021, måtte ændres, udsættes eller endda aflyses. Mobilitetsprojekter for unge er blevet alvorligt forstyrret af pandemien.
Øget lige adgang til muligheder for unge — uddannelse, læring, beskæftigelsesudsigter
EU har udviklet mange aktiviteter for og med unge i de seneste tre år gennem finansielle programmer til støtte for politiske prioriteter og med det overordnede mål at øge lige adgang til muligheder for unge. "Skabelse af muligheder for unge" var også det fælles tema for EU's formandskabstrio bestående af Rumænien, Finland og Kroatien fra januar 2019 til juni 2020.
Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps støtter læringsmobilitet, frivilligt arbejde og demokratisk engagement med uvurderlige muligheder for unge for at udvide deres perspektiver, udvikle nye færdigheder og styrke deres følelse af at tilhøre EU. Med et større budget end i perioden 2014-2020 og med inddragelsen af nye målrettede foranstaltninger er de nye programmer for 2021-2027 effektive redskaber til at tackle mange af de udfordringer, som vores yngre generation står over for. På grundlag af erfaringerne fra det foregående program er Erasmus+ 2021-2027 blevet mere inkluderende og tilgængeligt, samtidig med at der fortsat ydes støtte til livslang læring og innovativ uddannelse i og uden for Europa.
I lyset af pandemien er det så vigtigt som nogensinde at mindske de strukturelle hindringer for læring og kompetenceudvikling, der påvirker unges beskæftigelsesmuligheder og deltagelse i samfundet. Kommissionens meddelelse om etablering af det europæiske uddannelsesområde inden 2025 10 har til formål yderligere at forbedre kvaliteten af og inklusionen i de nationale uddannelsessystemer og at fjerne hindringer for læring på tværs af grænserne. Den nye meddelelse om det europæiske forskningsrum 11 har fokus på opkvalificering og omskoling af forskere for at sikre beskæftigelsesegnethed og effektivitet. Synergier mellem videregående uddannelse og forskning fremmes med udgangspunkt i initiativet Europauniversiteter, der støttes af Erasmus+, suppleret af Horisont 2020/Europa. Kommissionen er også i fællesskab med interessenter og medlemsstater ved at udarbejde en europæisk strategi for universiteter 12 , der bl.a. vil fokusere på at støtte unge talenter. Kommissionen er i færd med at udarbejde en henstilling fra Rådet om en europæisk tilgang til mikroeksamensbeviser med henblik på at øge formelle og ikkeformelle uddannelsesudbyderes anvendelse og anerkendelse af korte læringskurser.
Vedtagelsen af den nye handlingsplan for digital uddannelse 13 støtter udbredelsen af digitale teknologier, der er nødvendige for uddannelse og erhvervsuddannelse, og at udstyre alle borgere med digitale kompetencer. Kommissionen foreslog i august 2021 en henstilling fra Rådet om blandet læring for at yde bedre støtte til skoler og lærende, der er berørt af den digitale omstilling, pandemien har udløst, bl.a. gennem yderligere læringsmuligheder og målrettet støtte til lærende, der oplever indlæringsvanskeligheder 14 .
Grafik: Etablering af det europæiske uddannelsesområde.
Det har været højt prioriteret at bidrage til at forbedre unges beskæftigelsesegnethed og støtte ungdomsmålet "Beskæftigelse af høj kvalitet for alle". I Rådets konklusioner om unge og fremtidens arbejde 15 identificeredes foranstaltninger til afhjælpning af de usikre arbejdsvilkår, som unge oplever, såsom responsive sociale sikringsordninger, uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer, fremme af livslang læring, sikring af gnidningsfri overgang fra skole til arbejde og mellem job samt lige adgang til kvalitetsjob for alle unge.
Den europæiske dagsorden for færdigheder 16 styrker opkvalificering og omskoling i overensstemmelse med genopretningens behov. For at kunne genopbygge bedre efter den nye økonomiske tilbagegang, der blev udløst af pandemien, og som har haft store konsekvenser for unge, vedtog Kommissionen en pakke til støtte for ungdomsbeskæftigelse 17 i 2020. "Støtte til ungdomsbeskæftigelse: en bro til job for den næste generation" er bygget op omkring fire indsatsområder, nemlig: en styrket ungdomsgaranti 18 , en fremtidssikret tilgang til erhvervsuddannelse, en fornyet europæisk alliance for lærlingeuddannelser og yderligere elementer til støtte for ungdomsbeskæftigelse. Den styrkede ungdomsgaranti tilstræber at sikre, at alle unge under 30 år modtager et kvalitetstilbud om enten beskæftigelse, videreuddannelse, en lærlingeuddannelse eller et praktikophold, senest fire måneder efter at de er blevet arbejdsløse eller har forladt uddannelsessystemet.
Den nye Europæiske Socialfond Plus vil også fortsat være vigtig for at investere i mennesker, herunder investeringer til støtte for ungdomsbeskæftigelse. Derudover vil fonden støtte foranstaltninger inden for uddannelse og social inklusion for unge med fokus de sårbare eller socialt dårligt stillede.
Inden udgangen af 2021 vil Kommissionen iværksætte en evaluering af Rådets henstilling fra 2014 om en kvalitetsramme for praktikophold, som opfordrer EU-landene til at forbedre kvaliteten af praktikophold, navnlig læringsindholdet og arbejdsvilkårene, for at lette overgangen til arbejdsmarkedet.
Nedenfor følger en oversigt over de vigtigste EU-tiltag i første fase af EU-strategien for unge, opdelt efter de tre søjler.
Engagement
Styrkelse af unges demokratiske deltagelse
En styrkelse af unges demokratiske deltagelse og tilvejebringelse af særlige rum for unge i alle områder af samfundet er også afgørende for at opretholde et levende civilsamfund i Europa. EU's formandskabstrio bestående af Tyskland, Portugal og Slovenien (fra juli 2020 til december 2021) har valgt "Europe for YOUth — YOU for Europe: Plads til demokrati og deltagelse" som et fælles tema i forbindelse med det europæiske ungdomsmål nr. 9, "Rum og deltagelse for alle". Dette er også emnet for den ottende cyklus i EU's ungdomsdialog.
Rådets konklusioner om fremme af demokratisk bevidsthed og demokratisk engagement blandt unge i Europa 19 afspejler de idéer og holdninger, der blev indsamlet på EU's ungdomskonference i oktober 2020. Ved arrangementet drøftede unge fra hele Europa emner med politiske ledere og udviklede konkrete krav til, hvordan det europæiske ungdomsmål nr. 9, "rum og deltagelse for alle", kan gennemføres.
I Rådets konklusioner om styrkelse af flerniveaustyringen tales der for at fremme unges deltagelse i politiske og andre beslutningsprocesser på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan 20 . I Rådets konklusioner opfordres medlemsstaterne til at styrke unge gennem uddannelse, ungdomsorienteret information, feedback, ikkeformel og uformel læring og ungdomsarbejde. I konklusionerne opfordres Kommissionen desuden til at arrangere peerlæringsaktiviteter (en aktivitet om en rettighedsbaseret tilgang til ungdomspolitikker fandt sted i juni 2021) og opbygge viden om og kapacitet til unges deltagelse i beslutningsprocesser på flere niveauer.
På initiativ af det rumænske rådsformandskab blev der i Rådets resolution fra 2019 fastlagt nye retningslinjer for forvaltningen af EU's ungdomsdialog 21 . Der blev udviklet en metode for, hvordan arbejdsgrupper kan udforme deres lokale, nationale og europæiske dialoger. Inddragelsen af forskere i cyklussen (for at støtte udarbejdelsen af høringsværktøjssæt eller analysere ungdomsbidrag) har været et stort aktiv med hensyn til at forbedre kvaliteten af disse processer og kan vise sig at være afgørende for at forbedre det opsøgende arbejde efter covid-19.
Over 56 000 unge fra hele Europa deltog i syvende cyklus i ungdomsdialogen med fokus på emnet "skabelse af muligheder for unge", som byggede på resultaterne af den foregående dialog, navnlig vedtagelsen af EU-strategien for unge og de europæiske ungdomsmål . Rådets resolution om resultaterne af syvende cyklus i EU's ungdomsdialog 22 , der blev vedtaget i maj 2020, indeholder de vigtigste anbefalinger i denne cyklus.
Den opdaterede udgave af Kommissionens Europæiske Ungdomsportal, der blev lanceret i 2020, indeholder et særligt afsnit om EU's ungdomsdialogproces. Portalen anvendes til offentliggørelse af onlinehøringer, f.eks. undersøgelsen af den ottende cyklus i EU's ungdomsdialog. Denne undersøgelse, der blev iværksat i foråret 2021, har til formål at forstå unges syn på emnet "rum og deltagelse for alle" 23 . Over to tredjedele af de 8 500 respondenter mente, at de ikke har nogen eller kun har ringe indflydelse på den offentlige politik og den politiske beslutningstagning, og gav udtryk for, at der er behov for flere rum for deltagelse og for undervisning i medborgerkundskab. I sidste kvartal af 2021 vil der også blive iværksat en Flash Eurobarometer-undersøgelse, der skal kortlægge unges deltagelse i det sociale liv og samfundslivet og indsamle deres idéer om Europas fremtid.
EU fremmer aktivt unges deltagelse i den politiske beslutningsproces på globalt plan på grundlag af erfaringerne fra EU's ungdomsdialog. Det regionale kontor for ungdomssamarbejde er f.eks. et fælles mellemstatsligt initiativ iværksat af de seks kandidatlande og potentielle kandidatlande på Vestbalkan, der har til formål at fremme forsoningsånden og forståelsen mellem unge i regionen gennem samarbejde og udveksling af unge i regionen. I 2021 iværksatte Kommissionen også en opfordring til at oprette et ungdomsråd, der skal fungere som sparringspartner for internationale partnerskaber for at skabe et rum for meningsfuld inddragelse af unge i EU's internationale samarbejdspolitik. De 25 udvalgte medlemmer af rådet vil bidrage til at gøre EU's indsats mere deltagelsesorienteret, relevant og effektiv for unge i EU's partnerlande.
Støtte til en fair grøn omstilling
EU-strategien for unge bidrager til at nå målene i den europæiske grønne pagt ved at støtte dens opfordring til en inklusiv og retfærdig omstilling, herunder områder, der af unge europæere er udpeget som dem, der betyder mest for dem, dvs. beskyttelse af miljøet og bekæmpelse af klimaændringer. Siden 2019 har unges aktive medborgerskab og samfundsengagement, navnlig gennem den globale klimabevægelse, vist den betydning, som unge tillægger bekæmpelse af klimaændringer og opnåelse af klimaretfærdighed.
Den grønne dimension er også blevet integreret som en overordnet prioritet i det nye Erasmus+-program og i programmet Det Europæiske Solidaritetskorps. I overensstemmelse med den europæiske grønne pagt og som svar på unge borgeres voksende bekymring over den forværrede klima- og miljøtilstand er Kommissionen ved at gennemføre og forberede en række initiativer. Den europæiske klimapagt blev lanceret i 2020 for at forbinde mennesker fra alle samfundslag, herunder unge, med henblik på at forbedre deres forståelse af udfordringerne ved den grønne omstilling, opfordre alle europæere til at deltage og drage fordel heraf, udvikle store og små løsninger og udløse og opskalere positiv forandring 24 . Efter vedtagelsen af EU's biodiversitetsstrategi for 2030 er Kommissionen i færd med at udarbejde en henstilling fra Rådet om tilskyndelse til samarbejde inden for undervisning i miljømæssig bæredygtighed, det første skridt i retning af at hjælpe EU-landene med at samarbejde om dette emne. Der vil blive gennemført en særlig kampagne til fremme af unges engagement i naturen og biodiversitet forud for FN's biodiversitetskonference. EU's koalition for klimauddannelse, Education for Climate Coalition, et bottom-up-initiativ for et klimaneutralt samfund, der ledes af elever og studerende sammen med deres skoler, universiteter og lokalsamfund, omfatter tilsagn om konkrete tiltag.
Netværk
Mobilitetsaktiviteter er hårdt ramt af pandemien
Covid-19-udbruddet havde stor indvirkning på mange læringsmobilitetsoplevelser under Erasmus+. En fjerdedel af de studerende på mobilitetsophold måtte aflyse deres ophold i udlandet og vende hjem 25 . Antallet af lærende, der påbegyndte et mobilitetsophold i udlandet 26 i 2020, var halvt så stort som det antal lærende, der startede på et i 2019.
I løbet af det seneste år har Kommissionen støttet organisationer og enkeltpersoner, der deltager i programmerne Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps, for at imødegå negative virkninger af pandemien, f.eks. alvorlige begrænsninger for fysisk mobilitet. Kommissionen har indført afbødende foranstaltninger, f.eks. muligheden for at erstatte planlagte fysiske aktiviteter med virtuelle aktiviteter, hvilket giver mulighed for blandede aktiviteter eller for at udsætte projekter, med deltagernes sikkerhed og beskyttelse som centrale mål.
Kommissionen har også truffet målrettede foranstaltninger til at bistå medlemsstaterne i deres bestræbelser for at mobilisere støtte til fjernundervisning, navnlig digitale løsninger. I august 2020 blev der iværksat to ekstraordinære indkaldelser til Erasmus+ for at støtte "digital uddannelsesparathed" og "kreativitet", herunder for ungdomssektoren, som hver især yder 100 mio. EUR til at imødegå uddannelsesmæssige udfordringer knyttet til covid-19 gennem samarbejdsprojekter.
Mobilitetsmuligheder i programmerne for 2021-2027
Programmerne Horisont Europa, Det Europæiske Solidaritetskorps og Erasmus+ for 2021-2027 giver mange muligheder for, at unge og unge forskere kan få kontakt og opleve udvekslinger, samarbejde og kulturelle og samfundsmæssige initiativer i en europæisk sammenhæng.
Med et næsten fordoblet budget giver det nye Erasmus+-program flere og nye muligheder for tværnational læringsmobilitet og samarbejde for alle uddannelsessektorer, hvilket betyder, at der også skabes mobilitetsmuligheder for skoleelever. DiscoverEU, et nyligt vellykket pilotinitiativ, der giver 18-årige mulighed for at opdage Europa gennem læringsoplevelser i udlandet, er blevet integreret i Erasmus+-programmet. Initiativet tilbyder ikke blot 18-årige et rejsekort, men fremmer også forbindelser mellem og kulturel dialog blandt unge i hele Europa. Erasmus+ omfatter nu aktiviteter for unges deltagelse, der giver unge uden for den formelle uddannelsessektor flere muligheder for at spille en aktiv rolle i samfundsmæssige og demokratiske processer på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan.
Det nye europæiske solidaritetskorps vil give unge mulighed for at hjælpe med at tackle samfundsmæssige udfordringer gennem frivilligt arbejde eller ved at starte deres egne solidaritetsprojekter, herunder frivilligt arbejde inden for humanitær bistand i hele verden fra 2022.
Kommissionen er ved at udarbejde en revision af Rådets henstilling fra 2008 om unge volontørers mobilitet i hele EU for yderligere at støtte mulighederne for mobilitet og frivilligt arbejde. Denne revision er relevant og rettidig i forhold til pandemien og dens nye prioriteter (frivilliges sundhed og sikkerhed, solidaritet mellem generationerne) og undersøger nye former for frivilligt arbejde, herunder digitalt eller blandet frivilligt arbejde. Fjernelse af hindringerne for mobilitet på tværs af grænser, herunder hindringer af juridisk eller administrativ art, er blevet udpeget som et centralt samarbejdsområde for medlemsstaterne under "Netværk". Revisionen af Rådets henstilling er baseret på resultaterne af en ekspertgruppe, en særlig undersøgelse, en evaluering og en offentlig høring i perioden 2019-2021.
Mobilisering
Fremme af social inklusion og genopretning
Flere EU-initiativer har fokus på udvikling af en inklusiv tilgang med specifikke foranstaltninger for dårligt stillede børn og unge såsom EU-strategien for børns rettigheder, den europæiske børnegaranti, Erasmus+, Det Europæiske Solidaritetskorps og Den Europæiske Socialfond Plus eller med foranstaltninger vedrørende inklusion af unge migranter og flygtninge. Kommissionen er ved at udarbejde en henstilling fra Rådet om initiativet "Pathways to school success", som skal rettes mod dårligt stillede lærende.
EU-strategien for børns rettigheder 27 , der blev vedtaget i marts 2021, anerkender den indvirkning, som covid-19-pandemien har på børn, og omfatter målrettede foranstaltninger til fremme og beskyttelse af børns rettigheder. Børns og unges deltagelse i EU's politiske og demokratiske liv er også en af de seks tematiske prioriteter i denne strategi, som er affødt af synspunkter fra over 10 000 børn i alderen 11-18 år 28 .
For at støtte ungdomsmålet om muligheder for unge i landdistrikterne tilskynder Rådets konklusioner om bedre muligheder for unge i landdistrikter og fjerntliggende områder 29 , der blev vedtaget under det kroatiske formandskab, til udveksling af bedste praksis ved udnyttelsen af mulighederne i ungdomsrelaterede programmer og politikker med henblik på at forbedre unges beskæftigelsesegnethed, mobilitet og deltagelse. De fremmer tilgange, der tager sigte på at mindske ulighederne mellem byområder og fjerntliggende områder/landdistrikter.
De to investeringsinitiativer som reaktion på coronavirusset (CRII og CRII+) gav medlemsstaterne mulighed for at mobilisere og omdirigere de tilgængelige ressourcer under EU's samhørighedspolitiske fonde med henblik på at imødegå covid-19-pandemien, herunder dens indvirkning på unge. Denne EU-støtte blev suppleret af REACT-EU-pakken (Recovery Assistance for Cohesion and the Territories of Europe — genopretningsbistand til samhørighed og til områder i Europa) på 50,6 mia. EUR, som viderefører og udvider kriserespons- og kriseafhjælpningsforanstaltningerne og danner bro til den langsigtede grønne, digitale og modstandsdygtige genopretning af økonomien. Medlemsstaterne vil bruge disse ekstra ressourcer til at hjælpe unge med at få adgang til beskæftigelse, uddannelse af høj kvalitet og sociale tjenester.
Ungdomsarbejde af høj kvalitet til alle
EU-strategien for unge gav et klart signal om behovet for at investere i, anerkende og udforme ungdomsarbejde. Det finske formandskab for Rådet fokuserede på at støtte og udvikle ungdomsarbejde med to sæt rådskonklusioner. I konklusionerne om digitalt ungdomsarbejde 30 opfordres medlemsstaterne og Kommissionen til at tilskynde til udveksling af bedste praksis, til at fremme og gøre brug af EU's finansieringsinstrumenter, peerlæringsaktiviteter og forskning og til at forbedre digitale kompetencer gennem ikkeformel læring og uddannelse. I Rådets konklusioner om uddannelse af ungdomsarbejdere 31 opfordres medlemsstaterne og Kommissionen til at udføre yderligere forskning, til at fremme anerkendelsen af ikkeformel læring inden for ungdomsarbejde og til at undersøge mulighederne for yderligere at udvikle uddannelse af ungdomsarbejdere.
Den europæiske dagsorden for ungdomsarbejde var en topprioritet for det tyske formandskab, hvilket førte til vedtagelsen af en rådsresolution efterfulgt af den tredje konvention om ungdomsarbejde i Bonn. I Rådets resolution 32 opfordres medlemsstaterne og Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at integrere ungdomsarbejde i eksisterende og fremtidige ungdomspolitikker, anerkende ungdomsarbejdsfællesskabets rolle og behov og skabe uddannelse, værktøjer, applikationer og mekanismer med støtte fra Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps. For at styrke og videreudvikle ungdomsarbejdet i hele Europa sigter Bonnprocessen mod at tilpasse de forskellige interessenters engagement i praksisfællesskabet for ungdomsarbejde.
Programmerne Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps vil yderligere støtte ungdomsarbejde, navnlig gennem tværnationale samarbejdsaktiviteter og netværksaktiviteter mellem nationale agenturer, der bidrager til programmets strategiske virkning og støtter udviklingen af kvaliteten af ungdomsarbejde på nationalt og europæisk plan.
Fremme af en sund og aktiv livsstil
Kommissionen har støttet medlemsstaterne og interessenterne i forbedringen af sundhedskompetencen og fremme af en sund og aktiv livsstil i en ung alder for at bidrage til at reducere udbredelsen af ikkeoverførbare sygdomme (såsom hjerte-kar-sygdomme, kræft, diabetes og fedme) på et senere tidspunkt i livet. Blandt de EU-foranstaltninger, der specifikt er rettet mod unges og børns sundhed, kan nævnes Europas kræfthandlingsplan og den fælles aktion om lighed på sundhedsområdet i Europa, der forener medlemsstaternes bestræbelser på at tackle uligheder på sundhedsområdet og sociale determinanter. Kampagnen "HealthyLifestyle4All", der blev lanceret i 2021, forbinder sport og aktiv livsstil med sundhed, fødevarer og andre politikker. Et centralt element i initiativet er en særlig platform til at demonstrere de forskellige interessenters tilsagn (løfter).
Den fælles aktion om mental sundhed (ImpleMENTAL) vil gennemføre et nationalt program for forebyggelse af selvmord på flere niveauer og en systemreform til styrkelse af lokalsamfundsbaserede tjenester med særligt fokus på tjenester til børn og unge. For at støtte interessenternes indsats nedsatte Kommissionen en gruppe om støtte til mental sundhed i forbindelse med covid-19 inden for rammerne af EU's platform for sundhedspolitik 33 , ligesom den var vært for en konference på højt plan 34 om pandemiens indvirkning på mental sundhed i maj 2021.
5.Primære instrumenter til støtte for samarbejde og gensidig læring
EU-strategien for unge har gjort det muligt at udvikle relevante værktøjer, der muliggør styrket samarbejde og udveksling af synspunkter mellem medlemsstaterne.
Støtte til evidensbaseret politikudformning
De europæiske redskaber til bedre viden er blevet afgørende for støtten til udvikling af ungdomspolitikken. Ungdomspartnerskabet mellem EU og Europarådet har ud over forskning i deltagelse, inklusion og ungdomsarbejde også udviklet arbejdet med covid-19-pandemiens indvirkning på unge og ungdomssektoren ved at oprette videnscentret .
Onlineplatformen Youth Wiki giver et samlet overblik over nationale ungdomspolitikker i 32 europæiske lande og indeholder et kapitel om ungdomsarbejde samt sammenlignende kort.
Oversigtstavlen over indikatorer vedrørende unges situation er blevet gennemgået for perioden 2019-2021 af en særlig ekspertgruppe 35 , som også har fremlagt forslag til nye kvantitative og kvalitative politiske indikatorer. Oversigtstavlen bør nu tages i brug, navnlig med henblik på en bedre overvågning af EU's udgifter til unge.
Gensidige læringsaktiviteter
Medlemsstaterne udtrykte stor interesse for gensidige læringsaktiviteter, hvilket fremgår af det store antal deltagere i rapporteringsperioden. Denne øgede interesse tydeliggjorde fordelene ved at udveksle god praksis og nå frem til en fælles forståelse. Ekspertgrupper og peerlæringsaktiviteter har gjort det muligt at opnå konsensus om løsninger og den praktiske gennemførelse af dem. De har styrket samarbejdet mellem medlemsstaterne og behandlet emner af fælles interesse.
Udvekslinger i ekspertgruppen om unge volontørers mobilitet lagde grundlaget for forslaget om en revision af henstillingen om volontørers mobilitet. Ekspertgruppen om indikatorer har udarbejdet forslag til revision af oversigtstavlen for bedre at forstå de unges situation. Der vil blive nedsat en ekspertgruppe om ungdomsarbejde i sidste kvartal af 2021 som led i gennemførelsen af dagsordenen for ungdomsarbejde.
Medio 2021 blev der for første gang arrangeret peerlæringsaktiviteter inden for ungdomspolitik. En peerlæringsaktivitet om ikkeerhvervsmæssige kvalifikationer for ungdomsarbejde på Frankrigs initiativ i juni 2021 fokuserede på anerkendelse af ungdomsarbejderes kompetencer og kvalifikationer med henblik på at lette udvekslinger og mobilitet på tværs af grænserne. Medlemsstaterne var enige om, at der er behov for yderligere at støtte udvekslinger vedrørende ungdomsarbejde samt formelle og ikkeformelle uddannelsestilgange med henblik på at udstyre ungdomsarbejdere med ikkeerhvervsmæssige kvalifikationer og anerkende dem, de har.
Der blev også arrangeret en peerlæringsaktivitet om den rettighedsbaserede tilgang i ungdomspolitikken på det portugisiske formandskabs initiativ i juni 2021. Drøftelserne fremhævede behovet for at integrere ungdomsdimensionen i forskellige politikker, øge brugen af digitale teknologier, fremme den rettighedsbaserede tilgang og inddrage unge og andre interessenter. En peerlæringsaktivitet om volontørers mobilitet forventes at finde sted inden udgangen af 2021 på Estlands initiativ med det formål at drøfte arbejdet med revisionen af Rådets henstillinger om volontørers mobilitet og indførelsen af nationale borgerordninger.
Fremtidige nationale aktivitetsplanlæggere
De fremtidige nationale aktivitetsplanlæggere (FNAP'er), der blev indført i 2019, giver medlemsstaterne mulighed for at dele deres prioriteter i overensstemmelse med EU-strategien for unge på frivillig basis. I forbindelse med FNAP'erne henvendte Kommissionen sig i 2019 og 2021 til medlemsstaterne for at indsamle oplysninger om deres ungdomspolitiske prioriteter vedrørende gennemførelsen af de europæiske ungdomsmål og behovene for samarbejde i overensstemmelse med EU-strategien for unge. 21 medlemsstater delte deres planer i 2019 36 , og 18 medlemsstater indsendte ajourføringer af deres FNAP'er i 2021 37 .
Dette bidrog til øget gennemsigtighed med hensyn til nationale ungdomsprioriteter og identificering af fælles behov. Det anbefales, at disse undersøgelser gennemføres mindst én gang i hver af formandskabstrioernes cyklusser med mulighed for, at landene kan ajourføre deres FNAP'er, når behovet opstår.
I 2019 var de tre vigtigste fælles udfordringer for ungdomspolitikken, som blev anført af de lande, der svarede i FNAP'erne, 1) behovet for at øge unges deltagelse, 2) adgang til kvalitetsuddannelse og faglig udvikling og 3) udvikling af digitale færdigheder og mediekendskab.
I 2021 havde svarene stærk fokus på covid-19-pandemiens indvirkning på unge. To tredjedele udpeger unges mentale sundhed som den største udfordring. Hindringer i forbindelse med faglig vækst og ungdomsarbejdsløshed ligger fortsat højt på listen. Medlemsstaterne giver også udtryk for, at der er behov for at fokusere mere på beskæftigelsesegnethed og erhvervelse af færdigheder, navnlig for personer med færre muligheder eller personer, der bor i socialt udstødte områder.
·Engagement
Støtte til EU's ungdomsdialog for at inddrage unges mangfoldige stemmer i beslutningsprocesserne efterfulgt af behovet for at tilskynde til inklusiv demokratisk deltagelse i samfundet og demokratiske processer og udviklingen af muligheder for at "lære at deltage" er prioriteter for det europæiske samarbejde i FNAP'erne i 2021 (ligesom i 2019).
Medlemsstaterne har udpeget tværnationale samarbejdsaktiviteter 38 under Erasmus+-programmet som deres foretrukne samarbejdsredskab på dette område efterfulgt af ekspertgrupper og peerlæring. Samarbejdet mellem trioen bestående af formandskabet for Rådet, Kommissionen og Det Europæiske Ungdomsforum om den ottende cyklus i EU's ungdomsdialog nævnes i FNAP'erne som et eksempel på god praksis.
·Netværk
På dette område har medlemsstaterne identificeret to centrale samarbejdsområder for fremtiden i deres FNAP'er, nemlig 1) at give alle unge og ungdomsarbejdere adgang til mobilitet på tværs af grænser og muligheder for frivilligt arbejde med særlig vægt på unge med færre muligheder og 2) at udveksle bedste praksis og arbejde videre med effektive systemer til validering og anerkendelse af kompetencer, der er erhvervet gennem ikkeformel og uformel læring.
I 2021 blev de tværnationale samarbejdsaktiviteter under Erasmus+-programmet nævnt som det mest foretrukne samarbejdsredskab af 60 % af de medlemsstater, der svarede.
·Mobilisering
To tredjedele af svarene fra FNAP-undersøgelsen i 2021 bekræftede, at ungdomsarbejde af høj kvalitet er det mest relevante emne for samarbejde efterfulgt af behovet for at gennemføre den europæiske dagsorden for ungdomsarbejde. På dette kerneområde prioriteres anvendelsen af peerlæring med fokus på politikudvikling, som mere end halvdelen af respondenterne har valgt.
Dialog med interessenter
Platformen for EU-strategien for unge blev lanceret i 2019 for at fremme deltagerorienteret styring og koordineringen af strategiens gennemførelse i både virkelige og virtuelle sammenhænge. Den samler repræsentanter for EU's institutioner og medlemsstater, nationale agenturer for Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps, ungdomsorganisationer, lokale og regionale myndigheder samt andre interessenter. Platformen lægger grundlaget for en regelmæssig borgerdialog, giver interessenter en større rolle i at koordinere gennemførelsen af strategien og åbner mulighed for at udveksle oplysninger om aktiviteter og resultater. Kommissionen har mobiliseret denne platform under pandemien for at gøre det muligt at udveksle oplysninger og dokumentation om pandemiens indvirkning på ungdomssektoren mellem interessenter.
Den første EU-ungdomskoordinator blev udnævnt i juni 2021. Rollen er at nå ud til unge og ungdomsorganisationer og lytte til deres bekymringer. Målet er også at bidrage til at styrke det interne samarbejde mellem forskellige EU-politikområder, der har indvirkning på unge, og at arbejde for, at der tages hensyn til ungdomsperspektivet i relevante EU-politikker.
Overvågning af finansieringen af unge: EU-programmer og -fonde
Overvågning af EU's udgifter til unge er en del af gennemsigtigheden af EU's handlingsstrategi, der støttes af strategien. I det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om gennemførelsen af EU-strategien for unge redegøres der om aktiviteter i 2019-2020 under den tidligere flerårige finansielle ramme, men der præsenteres også muligheder for finansiering af unge under den nye flerårige finansielle ramme for 2021-2027 kombineret med det midlertidige genopretningsinstrument, NextGenerationEU. Finansieringsmulighederne under denne ramme omfatter det nye Erasmus+-program med dobbelt budget for at tilbyde endnu flere finansieringsmuligheder på ungdomsområdet, Det Europæiske Solidaritetskorps, ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, Den Europæiske Socialfond Plus og Horisont Europa.
Formidling af EU-strategien for unge
I 2019 blev der udviklet kommunikationsmateriale på flere sprog med henblik på at formidle information om strategien, navnlig på internettet og via sociale medier.
Den Europæiske Ungdomsportal 39 , som er den altomfattende, flersprogede referenceportal for unge i Europa, indeholder nu en bred vifte af oplysninger om EU-strategien for unge. Med hjælp fra netværket bestående af Eurodesk og Eurodesk Brussels Link tilbyder portalen bl.a. unge information om muligheder for mobilitets- og udvekslingsprojekter og om aktiviteter rettet mod demokratisk deltagelse på politikområder såsom beskæftigelse, menneskerettigheder og fredsopbygning.
6.Konklusioner og fremtidsperspektiver for EU-samarbejdet på ungdomsområdet
Hvis man ser tilbage på de første tre års gennemførelse, har EU-strategien for unge 2021-2027 — til trods for de ødelæggende virkninger af covid-19-pandemien — vist, at den tilbyder en stærk og virkningsfuld køreplan til fremme af samarbejdet mellem EU's medlemsstater og støtte for ungdomspolitikker både på EU-plan og nationalt plan. Ungdomssektoren kan benytte de instrumenter, der er blevet udviklet i løbet af de seneste år, og de vigtige europæiske ungdomsprogrammer til at gennemføre strategien.
Det er lykkedes EU's ungdomsdialog at bringe unge og politiske beslutningstagere sammen for at drøfte idéer og bidrage til ungdomspolitikken og for at øge unges deltagelse i den demokratiske proces ved at sikre, at deres stemmer tæller. Der er blevet gjort en indsats for at nå ud til flere unge, navnlig unge fra forskellige baggrunde og med forskellige profiler. Det opsøgende arbejde over for unge med forskellig baggrund, ud over den traditionelle repræsentation, kan imidlertid forbedres yderligere. Strategien for inklusion og mangfoldighed i de nye programmer Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps vil udgøre en solid ramme for at optrappe indsatsen for at nå dette mål og tilskynde til nye former for deltagelse, der har til formål at øge inddragelsen af unge fra dårligt stillede miljøer. Den Europæiske Socialfond Plus lægger særlig vægt på at støtte unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, og andre dårligt stillede eller sårbare unge.
EU synes også at være en inspirationskilde for andre regioner i verden hvad angår udvikling af politikker, programmer og initiativer for unge. Der er etableret processer inspireret af EU's ungdomsdialog uden for Den Europæiske Union for at opbygge et samarbejde med unge, f.eks. i landene i Det Østlige Partnerskab.
De muligheder for unge og ungdomssektoren, som EU's ungdomsprogrammer tilbyder, er fortsat populære og attraktive, selv under pandemien. Den tilgang baseret på fælles skabelse 40 , som Kommissionen har gennemført for at opbygge de nye programmer på ungdomsområdet, har gjort det muligt at indføre fleksibilitetsforanstaltninger under pandemien for at imødekomme behovene i ungdomssektoren. Kommissionen kunne derfor hurtigt træffe foranstaltninger for at hjælpe sektoren med at tilpasse sig nye udfordringer såsom nedsat fysisk mobilitet og digitale og hybride formater.
Pandemien har dog også understreget betydningen af at reflektere over demokratiets rolle i samfundet og har fremhævet den centrale rolle, som undervisning i medborgerkundskab, mediekendskab, bevidsthed om desinformation og ungdomsarbejde spiller for at fremme unges aktive deltagelse og engagement. Den massive overgang til onlineuddannelse og digitalt ungdomsarbejde har understreget behovet for hurtigere reformer, kapacitetsopbygning, uddannelse af lærere og ungdomsarbejdere, kompetenceudvikling, ny pædagogik og øget digital parathed, men også den grundlæggende betydning af personlige aktiviteter for visse kategorier af unge.
Den Europæiske Socialfond Plus og programmerne Det Europæiske Solidaritetskorps og Erasmus+ for 2021-2027 er i stand til at håndtere de nødvendige digitale og grønne forandringer i økonomien og samfundet. Programmerne vil være mere inklusive og tilskynde til positive ændringer, der vil gøre uddannelse, ungdommen og idræt mere modstandsdygtige over for forandringer i tæt overensstemmelse med prioriteterne for at gennemføre det europæiske uddannelsesområde og prioriteterne i handlingsplanen for digital uddannelse.
Med hensyn til fremtiden er Kommissionen fast besluttet på yderligere at integrere ungdomsrelaterede spørgsmål, som det fremgår af udnævnelsen af EU-ungdomskoordinatoren for nylig. Koordinatoren vil arbejde for større lydhørhed over for unges bekymringer i EU's politikudformning og for bedre synergier og videndeling mellem de forskellige politikområder på europæisk plan, der berører unge.
Kommissionen øger også sin indsats for at inddrage unge i vigtige europæiske initiativer. Unge har en aktiv rolle at spille på konferencen om Europas fremtid, som behandler relevante spørgsmål såsom klimaændringer, en stærkere økonomi, herunder fremtidens arbejde og job, uddannelses- og ungdomspolitikker og digitale teknologiers voksende betydning. Unge opfordres til at spille en aktiv rolle i det nye europæiske Bauhaus-initiativ, som er en bevægelse til i fællesskab at udforme og udvikle nye måder at leve på og i harmoni med planeten.
På trods af de mange forskellige nationale situationer har strategien for unge gjort det muligt for medlemsstaterne at identificere fælles udfordringer og prioriteter, hovedsagelig gennem gensidige læringsaktiviteter og navnlig i forbindelse med pandemien.
I den næste periode kan strategiens redskaber anvendes til at engagere, forbinde og styrke unge bedre, herunder yderligere at styrke processer for unges deltagelse og række ud til flere unge ud over den sædvanlige repræsentation, samt til at gennemføre den europæiske dagsorden for ungdomsarbejde og Rådets kommende henstilling om unge volontørers mobilitet. Strategiens værktøjer og instrumenter kan også anvendes til at tackle konkrete fremtidige udfordringer, herunder covid-19-pandemiens indvirkning på unges uddannelse, beskæftigelse og mentale sundhed, navnlig for dårligt stillede unge, og det øgede behov for digitalt ungdomsarbejde.
Disse nuværende prioriteter vil indgå i den nye treårige arbejdsplan for 2022-2024, som primært vil have fokus på unges og ungdomssektorens modstandsdygtighed og genopretning i tiden efter covid. EU-programmer og -fonde såsom Erasmus+, Det Europæiske Solidaritetskorps, Horisont Europa og Den Europæiske Socialfond Plus kan yde store bidrag, da de er blevet styrket og tilpasset i overensstemmelse med den seneste udvikling. Desuden kan yderligere midler fra NextGenerationEU med stærk støtte til mange politikområder, der berører unge (uddannelse, kompetencer, beskæftigelse, klima osv.) have stor indvirkning.
Det er fortsat højt prioriteret i EU's samarbejde og politikker på ungdomsområdet at sikre, at alle unge europæere har lige adgang til muligheder, og at give dem den nødvendige støtte til at leve, arbejde, lære og trives. EU-strategien for unge 2021-2027 er afgørende for at nå disse mål. Etablering af denne stærke politiske ramme, der muliggør udveksling af viden og gensidig læring mellem medlemsstaterne samt kanalisering af midler fra Erasmus+ og andre EU-programmer til de tre strategiske søjler engagement, netværk og mobilisering, vil sætte mange unge i Europa i stand til at nå deres fulde potentiale, være forberedt på den grønne og digitale omstilling og skabe en lysere og retfærdig fremtid for dem.
Den 15. september 2021 meddelte formand Ursula von der Leyen i sin tale om Unionens tilstand 41 , at Europa-Kommissionen vil foreslå at udråbe 2022 til europæisk ungdomsår — "et år, der er viet til at værdsætte de unge, der har ofret så meget for andre". Året vil sigte mod at styrke Unionens, medlemsstaternes og de regionale og lokale myndigheders indsats for at hylde, støtte og engagere de unge i et postpandemisk perspektiv, for "Europa har brug for alle unge".
Som vedtaget ved resolution vedtaget af Rådet for Den Europæiske Union og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om rammerne for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet: EU-strategien for unge 2019-2027 (EUT C 456 af 18.12.2018, s. 1).
Definitionen af unge varierer, men aldersgruppen 15-29-årige vælges ofte til statistiske formål på EU-plan.
Når kilden til de data, der anvendes i denne rapport, ikke er angivet, er de hentet fra Eurostats onlinedatabase: https://ec.europa.eu/eurostat/data/database . I denne forbindelse defineres unge som værende mellem 15 og 29 år.
Flash Eurobarometer 478 fra 2019: How do we build a stronger, more united Europe? The views of young people. Spørgsmålet omfattede ikke mobilitet i forbindelse med turisme eller for at bo hos familie i udlandet.
Blandt den yngste aldersgruppe (dvs. aldersgruppen 16/18-24) angav 42 %, at de havde stemt, sammenlignet med kun 28 % i 2014. Stigningen var også bemærkelsesværdig for aldersgruppen 25-39 år (en stigning fra 35 % i 2014 til 47 % i 2019). Ældre vælgere er dog fortsat mere tilbøjelige til at stemme end yngre. Europa-Parlamentet: The 2019 post-electoral survey, s. 22.
OECD, 2020. Youth and COVID-19: Response, recovery and resilience. OECD, 2020. ILO, 2020. Youth & COVID-19: Impacts on jobs, education, rights and mental well-being. ILO, 2020. Eurostat, 2020. Being young in Europe today — health. Statistics Explained. Findes på: https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/Being_young_in_Europe_today_-_health#Life_expectancy_and_mortality_rates . Konsulteret den 19.3.21.
European Parliament Eurobarometer: "Uncertainty/EU/hope. Public opinion in times of covid-19", gennemført i oktober 2020.
https://op.europa.eu/da/publication-detail/-/publication/57e87ca0-900d-11ea-812f-01aa75ed71a1 .
https://op.europa.eu/da/publication-detail/-/publication/5a8beedc-f0e1-11eb-a71c-01aa75ed71a1 .
https://ec.europa.eu/education/education-in-the-eu/european-education-area_da .
https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/strategy/strategy-2020-2024/our-digital-future/era_da.
Foreløbigt navn.
https://ec.europa.eu/education/education-in-the-eu/digital-education-action-plan_da .
Forslag til Rådets henstilling om blandet læring for inkluderende undervisning af høj kvalitet på primær- og sekundærtrinnet, COM/2021/455 final .
EUT 2019/C 189/05.
https://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=1223&langId=da.
https://ec.europa.eu/social/BlobServlet?docId=22829&langId=da .
EUT 2020/C 415/09.
EUT 2020/C, https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-8766-2021-INIT/da/pdf.
EUT C 189.
EUT 2020/C 212I,.
https://ec.europa.eu/eusurvey/runner/EU-YOUTH-DIALOGUE-8TH-CYCLE .
COM(2020) 788 final.
Undersøgelse gennemført af Erasmus Student Network, marts 2020.
Data fra Erasmus+ om mobilitetsoplevelser i udlandet i form af videregående uddannelse eller erhvervsuddannelse af mindst en måneds varighed.
COM(2021) 142 final.
EU-strategien for børns rettigheder og den europæiske børnegaranti . Europa-Kommissionen (europa.eu) .
EUT 2020/C 193/03.
EUT 2029/C 414/02.
EUT 2019/C 412/12.
EUT 2020/C 415/01.
Mental health and the pandemic: living, caring, acting! | Folkesundhed (europa.eu) .
https://ec.europa.eu/eusurvey/runner/FNAPSurvey2021.
Tværnationale samarbejdsaktiviteter omfatter en række arrangementer, der sætter de nationale agenturer for Erasmus+ i stand til at samarbejde og udveksle bedste praksis i hele Europa, og har til formål at forbedre kvaliteten og virkningen af programmet på et systemisk niveau.
https://europa.eu/youth/home_da.
Den fælles skabelse indebar, at ungdomsaktørerne blev inddraget i udformningen af programmerne.
https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/SPEECH_21_4701