EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Need more search options? Use the
Advanced search
You are here
Document 52021BP0106
European Parliament resolution of 25 March 2021 on general guidelines for the preparation of the 2022 budget, Section III — Commission (2020/2265(BUI))
Europa-Parlamentets beslutning af 25. marts 2021 om de generelle retningslinjer for udarbejdelse af budgettet for 2022, Sektion III — Kommissionen (2020/2265(BUI))
Europa-Parlamentets beslutning af 25. marts 2021 om de generelle retningslinjer for udarbejdelse af budgettet for 2022, Sektion III — Kommissionen (2020/2265(BUI))
OJ C 494, 8.12.2021, p. 207–216
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Language
HTML
PDF
Official Journal
|
8.12.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 494/207 |
P9_TA(2021)0106
Retningslinjer for udarbejdelse af budgettet for 2022 — Sektion III
Europa-Parlamentets beslutning af 25. marts 2021 om de generelle retningslinjer for udarbejdelse af budgettet for 2022, Sektion III — Kommissionen (2020/2265(BUI))
(2021/C 494/25)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), |
|
— |
der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (1) (»finansforordningen«), |
|
— |
der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (2) (FFR-forordningen) og de fælles erklæringer, der er opnået enighed om mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen i denne forbindelse (3), samt de dertil knyttede ensidige erklæringer (4), |
|
— |
der henviser til den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan for indførelse af nye egne indtægter (5), |
|
— |
der henviser til Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 af 14. december 2020 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter og om ophævelse af afgørelse 2014/335/EU, Euratom (6), |
|
— |
der henviser til Rådets forordning (EU) 2020/2094 af 14. december 2020 om oprettelse af et EU-genopretningsinstrument til støtte for genopretningen efter covid-19-krisen (7), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget (8), |
|
— |
der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021 (9) og til de tilknyttede fælles erklæringer fra Parlamentet, Rådet og Kommissionen, |
|
— |
der henviser til særrapporten fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) af 8. oktober 2018 med titlen »Global Warming of 1.5 oC«, |
|
— |
der henviser til den globale rapport om vurdering af biodiversitet og økosystemydelser fra FN's Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser, |
|
— |
der henviser til Rådets konklusioner af 8. juni 2020 med titlen »Demografiske udfordringer — vejen frem«, |
|
— |
der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 70/1 af 25. september 2015 med titlen »Ændring af vores samfund: 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling«, som trådte i kraft den 1. januar 2016, |
|
— |
der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder og til sin beslutning herom af 19. januar 2017 (10), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt (11), |
|
— |
der henviser til Rådets konklusioner af 16. februar 2021 om de budgetmæssige retningslinjer for 2022, |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 11. december 2018 om den fulde anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien og Rumænien: afskaffelse af kontrol ved de indre land-, sø- og luftgrænser (12), |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. marts 2020 med titlen »Midlertidige rammebestemmelser for statslige foranstaltninger til støtte for økonomien under det nuværende covid-19-udbrud« (C(2020)1863), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 93, |
|
— |
der henviser til udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Transport- og Turismeudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Kultur- og Uddannelsesudvalget, |
|
— |
der henviser til holdning i form af ændringsforslag fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, |
|
— |
der henviser til skrivelser fra Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget, Budgetkontroludvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Regionaludviklingsudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A9-0046/2021), |
Tilbage på sporet: et 2022-budget til genopretning efter covid-19-krisen
|
1. |
mener, at Unionens budget for 2022 i betragtning af usikkerheden omkring de økonomiske udsigter, som ikke forventes at komme op på før-pandeminiveau i 2022, og det tvingende behov for en hurtig, fair og inklusiv genopretning efter den økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige skade, covid-19-pandemien har forårsaget, bør spille en endnu mere central rolle med hensyn til at sikre en positiv og håndgribelig indvirkning på borgernes liv og bidrage til at sætte skub i den europæiske økonomi, mobilisere bæredygtige investeringer og støtte bevarelse af arbejdspladser og skabelse af arbejdspladser af høj kvalitet i hele Unionen samt imødegå udfordringerne i forbindelse med klimaændringerne og den digitale omstilling og fremme Unionens øgede klimaambitionsniveau for 2030, med henblik på at opnå klimaneutralitet senest i 2050 og gøre det lettere at mindske økonomiske, sociale, territoriale, uddannelses- og generationsmæssige forskelle samt kønsskævheder; |
|
2. |
agter derfor at etablere et fremadskuende budget, som vil bidrage til genopretningsprocessen, og som vil sætte Unionen i stand til at sætte skub i investeringer og bekæmpe arbejdsløshed, fremme den digitale og grønne omstilling, sætte fokus på en stærk europæisk sundhedsunion, fremme en inklusiv genopretning med fokus på den unge generation og sikre et miljø med sikkerhed og velstand for EU-borgerne; mener, at disse prioriteter er af afgørende betydning for at fastholde genopretningen og lægge grunden til en mere modstandsdygtig Union i overensstemmelse med Parisaftalen; |
En dynamisk økonomi til fremme af investeringer og bekæmpelse af arbejdsløshed
|
3. |
minder om, at små og mellemstore virksomheder (SMV'er) udgør rygraden i den europæiske økonomi, idet de tegner sig for næsten 99 % af alle virksomheder i medlemsstaterne og står for omkring tre fjerdedele af alle job; understreger SMV'ernes betydelige bidrag til jobskabelse, økonomisk vækst og stabilitet; er bekymret over krisens alvorlige og langvarige konsekvenser for SMV'er og agter at sikre dem tilstrækkelig finansiering gennem forskellige EU-programmer; |
|
4. |
understreger i denne forbindelse betydningen af et tilstrækkeligt finansieret program for det indre marked, der kan styrke konkurrenceevnen, fremme iværksætteri, forbedre adgangen til markeder og effektivt støtte små virksomheder, bl.a. gennem udvikling af digitale færdigheder og iværksætterfærdigheder; understreger endvidere InvestEU-programmets potentiale til at mobilisere bæredygtige, innovative og sociale investeringer, men også til at yde kapitalstøtte til SMV'er, der påvirkes negativt af krisen; anerkender det presserende behov for at skabe et SMV-venligt erhvervsklima og støtte SMV-klynger og -netværk samt mindske den administrative byrde for virksomhederne; understreger navnlig behovet for at støtte initiativer på EU-plan, der har til formål at lette etableringen af nye virksomheder og forbedre deres adgang til finansiering som et middel til at fremme innovation, jobskabelse og unges iværksætterånd; |
|
5. |
understreger det fortsatte behov for at sætte massivt skub i investeringer i forskning, udvikling og innovation, således at EU kan blive en drivkraft i forbindelse med gennemførelsen af den europæiske grønne pagt og den digitale omstilling; understreger i den henseende de særlige fordele ved Horisont Europa, herunder Det Europæiske Forskningsråds aktiviteter; mener, at det er afgørende at give SMV'er, nystartede virksomheder og universiteter tilstrækkelig, skræddersyet støtte til forskning og innovation, så de kan deltage aktivt i disse enorme udfordringer; påpeger betydningen af at fremme samarbejdet mellem den akademiske verden og erhvervslivet; understreger, at covid-19-pandemien klart har vist betydningen af europæisk forskning i lægemidler og vacciner som et middel til at styrke EU's modstandsdygtighed i tilfælde af en sundhedskrise; |
|
6. |
understreger, at Unionens reaktion på udfordringerne i forbindelse med covid-19-pandemien skal ledsages af hurtige og målrettede budgetbeslutninger; anmoder i denne forbindelse om, at de uventede store frigørelser af forskningsmidler stilles til rådighed i deres helhed under Horisont Europa i fuld overensstemmelse med finansforordningens artikel 15, stk. 3, som et af de vigtigste midler til at neutralisere nye varianter af virusset og samtidig foregribe fremtidige trusler af hensyn til folkesundheden og for at redde liv; understreger, at dette omfang af frigørelser ikke var planlagt og derfor ikke indarbejdet i aftalen om den flerårige finansielle ramme (FFR); |
|
7. |
understreger den afgørende rolle, som EU's samhørighedspolitik spiller som Unionens primære investeringspolitik og som en af hjørnestenene i en bæredygtig og inklusiv genopretning, og påpeger dens enestående europæiske merværdi og bidrag til den overordnede harmoniske udvikling i EU og dets medlemsstater og regioner; understreger navnlig dens potentiale til at stimulere den økonomiske vækst og skabe flere kvalitetsjob, som er af central betydning for genopretningsprocessen; fremhæver sin centrale rolle med hensyn til at nå EU's strategiske mål som økonomisk, social og territorial samhørighed og konvergens mellem og inden for medlemsstaterne, retfærdig omstilling, beskæftigelse af høj kvalitet, en konkurrencedygtig, social, grøn og cirkulær økonomi og innovation og som en drivkraft for en retfærdig, inklusiv og bæredygtig Union; |
|
8. |
påpeger de langsigtede virkninger for det indre marked af udvidelsen af undtagelsen til statsstøttereglerne under den igangværende krise for medlemsstater med begrænsede offentlige midler og begrænset finanspolitisk kapacitet; understreger, at EU-budgettet spiller en central rolle med hensyn til at sikre, at medlemsstaterne og EU arbejder tæt sammen om at afbøde pandemiens socioøkonomiske virkninger og samtidig finde konkrete løsninger til at bevare lige konkurrencevilkår på det indre marked og styrke den økonomiske og sociale samhørighed mellem EU's regioner; |
|
9. |
understreger, at den fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik er hjørnestenene i den europæiske integration, som har til formål at garantere en sikker, prismæssigt overkommelig fødevareforsyning af høj kvalitet og fødevaresuverænitet for europæerne, velfungerende landbrugsmarkeder, bæredygtig udvikling af landdistrikterne og et generationsskifte for landbrugere; minder om den centrale rolle, som disse politikker spiller med hensyn til at bidrage til en stabil og acceptabel indtægt for landbrugere og fiskere, navnlig i den nuværende vanskelige situation; anmoder om, at der lægges særlig vægt på mindre landbrug, unge landbrugere og små fiskerivirksomheder og på opretholdelse af en stabil og sikker fødevarekæde for de europæiske borgere; påpeger, at en række landbrugssektorer er blevet hårdt ramt af covid-19-udbruddet og andre kriser, og støtter, hvor det er relevant, målrettede forhøjelser af de relevante budgetposter for markedsstøtteforanstaltninger; minder om, at disse udfordringer skal håndteres, samtidig med at der udarbejdes en reform af den fælles landbrugspolitik, som forventes at spille en mere afgørende rolle med hensyn til at opfylde ambitionerne i den europæiske grønne pagt; |
|
10. |
understreger behovet for at sætte særligt skub i turistsektoren, navnlig hotel- og restaurationsbranchen, som har oplevet en særlig alvorlig nedgang som følge af covid-19-pandemien med ødelæggende konsekvenser for især de regioner, der er stærkt afhængige af turisme; fremhæver, at turismesektoren udgør en vigtig søjle i Unionens økonomi og beskæftiger en betydelig del af arbejdsstyrken, navnlig i SMV'er og familieforetagender; forventer, at de relevante EU-programmer, herunder genopretnings- og resiliensfaciliteten, regionalpolitikken, et digitalt Europa og InvestEU, vil bidrage afgørende til sektorens konkurrenceevne og bæredygtighed på lang sigt, og forventer, at de nødvendige ressourcer vil blive stillet til rådighed via EU-budgettet i 2022; gentager sin skuffelse over, at Parlamentets anmodning om et særligt EU-program om turisme ikke blev imødekommet; |
|
11. |
understreger behovet for en omfattende europæisk rumstrategi og anerkender merværdien af EU's rumprogram; understreger navnlig behovet for, at Unionen fremmer udviklingen af innovative og konkurrencedygtige leverandørled (tung rumindustri) og aftagerled (applikationer baseret på rumdata); påpeger den vigtige rolle, som EU's Agentur for Rumprogrammet (EUSPA) spiller, og behovet for at sikre den nødvendige finansiering og det nødvendige antal medarbejdere; |
Imødegåelse af udfordringerne i forbindelse med den digitale og grønne omstilling
|
12. |
understreger det presserende behov, der er blevet forstærket af covid-19-krisen, for at lukke den digitale kløft, navnlig ved at fuldføre det europæiske uddannelsesområde og gennemføre handlingsplanen for digital uddannelse med henblik på at opfylde målene for digitale færdigheder, fremme inklusiv læring og fremskynde Europas digitale omstilling; påpeger vigtigheden af at sikre tilstrækkelig finansiering og synergier mellem EU-programmer for at skabe betingelser, der kan fremskynde markedsudbredelsen af banebrydende teknologier og innovationer, og for at sætte Europas økonomi og offentlige sektor i stand til at gå forrest i den digitale omstilling; mener, at programmet for et digitalt Europa er af afgørende betydning for at forbedre Europas konkurrenceevne i den globale digitale økonomi og opnå teknologisk suverænitet; forventer, at dette program vil sætte skub i investeringer i højtydende databehandling, etisk kunstig intelligens, 5G-teknologi og cybersikkerhed i EU samt fremme avancerede digitale færdigheder i hele økonomien og i hele samfundet; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at overholde kriterierne om, at mindst 20 % af midlerne fra genopretnings- og resiliensfaciliteten bør afsættes til den digitale omstilling; |
|
13. |
understreger EU-budgettets centrale rolle med hensyn til at sikre den europæiske grønne pagts succes, herunder biodiversitetsstrategien, og anvendelsen af princippet om ikke at gøre skade, til at sætte skub i medlemsstaternes økonomiske og sociale genopretning efter coronaviruskrisen ved at omdanne miljømæssige udfordringer til muligheder for investeringer og strukturreformer og til at lette en retfærdig omstilling til en mere bæredygtig, inklusiv og modstandsdygtig økonomi; minder om, at denne omstilling kræver betydelige strukturelle ændringer, og at ikke alle medlemsstater, regioner og byer påbegynder omstillingen fra samme niveau eller har den samme kapacitet til at håndtere den; understreger navnlig nødvendigheden af at sikre, at der er tilstrækkelige ressourcer, herunder genopretningsfonde samt mekanismen for retfærdig omstilling, til rådighed til at understøtte den nye vækststrategi, så den sætter Unionen i stand til at opfylde sine forpligtelser, og af samtidig at sikre, at ingen lades i stikken, og agter nøje at overvåge gennemførelsen af denne strategi i 2022-budgettet; understreger i denne forbindelse, at investeringer i energieffektivitet, cirkulær økonomi, bæredygtig og prismæssigt overkommelig intelligent mobilitet og moderne og modstandsdygtig EU-infrastruktur er afgørende faktorer for at genoprette konkurrenceevnen, bidrage til opfyldelsen af EU's klimamål og opbygge EU's strategiske autonomi samt fremme bæredygtige industrier; anerkender endvidere den centrale rolle, som Connecting Europe-faciliteten (CEF) spiller med hensyn til at forbinde Unionen og alle dens regioner, herunder regionerne i den yderste periferi, øregioner og tyndt befolkede områder, i transportsektoren, den digitale sektor og energisektoren; |
|
14. |
understreger betydningen af at støtte klimaindsatsen og miljøbeskyttelsen ved at afsætte yderligere ressourcer til de relevante programmer og instrumenter i EU-budgettet, navnlig LIFE-programmet; understreger endvidere, at der af hensyn til klimamainstreaming bør gøres en større indsats på tværs af alle politikområder med henblik på at nå det overordnede klimaudgiftsmål for hele FFR 2021-2027 på mindst 30 % af det samlede beløb for Unionens budget og udgifterne til EU-genopretningsinstrumentet; understreger endvidere behovet for fortsat at arbejde hen imod, at 7,5 % af de årlige udgifter under FFR afsættes til biodiversitetsmål i 2024 og 10 % fra 2026; opfordrer til, at Parlamentet inddrages fuldt ud i udviklingen af mere solide, gennemsigtige og omfattende metoder til gennemførelse og overvågning af sådanne udgifter, og ser frem til de årlige konsultationer med Kommissionen og Rådet, således som det er fastsat i den interinstitutionelle aftale; |
|
15. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre tilstrækkelig finansiering til gennemførelsen af EU's kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje, herunder ved at fremme forskning og innovation med henblik på omstillingen til sikre kemikalier, materialer og produkter med indbygget bæredygtighed og ved at sikre tilstrækkelige og bæredygtige ressourcer til Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA), af handlingsplanen for den cirkulære økonomi baseret på ikkegiftige materialecyklusser og af den kommende handlingsplan for nulforurening for vand, luft og jord; |
En stærk europæisk sundhedsunion
|
16. |
bekræfter på ny betydningen af og potentialet i EU4Health-programmet, som under den nye FFR blev det største sundhedsprogram, der nogensinde er blevet finansieret over EU-budgettet; forventer, at synergierne vil blive styrket mellem alle EU-programmer, der er involveret i styrkelsen af kapaciteten i EU's sundhedssystemer, samt deres beredskabs- og forebyggelseskapacitet i tilfælde af kriser, og dem, der tilvejebringer yderligere investeringer i sundhedssektoren såsom Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Horisont Europa og programmet for et digitalt Europa; mener, at opbygning af reserver fortsat bør være en prioritet i EU-budgettet gennem RescEU- og EU4Health-programmerne; fremhæver betydningen af EU's civilbeskyttelsesmekanisme for at sikre, at EU bliver bedre forberedt på og i stand til at reagere på alle typer naturkatastrofer, pandemier og nødsituationer; |
|
17. |
minder om, at covid-19-krisen har sat medlemsstaternes sundhedssystemer under hidtil uset pres og afsløret mangler i produktionskapaciteten for vacciner og andre vigtige lægemidler i Unionen; understreger derfor, at Unionen har brug for solidaritet og kollektivt ansvar, hvilket vil sige flere EU-sundhedskompetencer og mere konkrete skridt hen imod en stærkere europæisk sundhedsunion; understreger nødvendigheden af øgede investeringer i sundhedsinfrastruktur og -færdigheder, hvilket den aktuelle krise har afsløret, og nødvendigheden af at komme på fode igen efter tidligere underinvesteringer; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens meddelelse om HERA Incubator (COM(2021)0078) som et redskab til at øge indsatsen for at opdage covid-19-varianter, tilpasse vacciner, forbedre effektiviteten af kliniske forsøg, fremskynde myndighedernes godkendelse og øge produktionen af vacciner; påpeger, at en stor del af produktionskapaciteten ligger uden for Unionen, hvilket komplicerer leveringen af lægemidler i krisetider og udgør en hindring, der skal overvindes i opbygningen af en europæisk sundhedsunion; understreger betydningen af at sikre tilstrækkelige midler til at bidrage til at øge produktionskapaciteten for vacciner, antidoter og andre vigtige lægemidler i medlemsstaterne og af at sikre, at det i nødsituationer er muligt at reagere hurtigt inden for rammerne af EU-budgettet for 2022; |
|
18. |
beklager, at 2,7 millioner mennesker i EU blev diagnosticeret med kræft i 2020, og at omkring 1,3 millioner mennesker mistede livet til sygdommen; glæder sig over Europas kræfthandlingsplan, som er en vigtig søjle for en stærkere europæisk sundhedsunion; anerkender i overensstemmelse med planen behovet for en styrket EU-tilgang til kræftforebyggelse, -behandling og -pleje; anmoder om en passende budgetbevilling i 2022 til de relevante EU-programmer, nemlig EU4Health, klyngen »Sundhed« under søjle II i Horisont Europa og et digitalt Europa, for at finansiere nye teknologier, forskning og innovation som led i Unionens bekæmpelse af kræft; |
|
19. |
påpeger navnlig den afgørende rolle, som Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) spiller i den igangværende covid-19-pandemi; opfordrer til, at der afsættes tilstrækkelige midler på 2022-budgettet, således at disse centrale agenturer kan fortsætte deres arbejde; ser frem til forslaget om oprettelse af en europæisk myndighed for kriseberedskab og -indsats på sundhedsområdet (HERA) for at sikre en effektiv, koordineret EU-beredskabs- og reaktionskapacitet i tilfælde af fremtidige sundhedskriser; minder om behovet for at stille nye ressourcer til rådighed for HERA for at sikre, at det ikke påvirker eksisterende programmer, politikker og agenturer negativt, og for at sikre effektive synergier med EMA og ECDC; |
Inklusiv genopretning med fokus på den unge generation
|
20. |
understreger, at unge, således som det var tilfældet i kølvandet på finanskrisen i 2008, endnu en gang er særligt hårdt ramt af konsekvenserne af covid-19-krisen med stigende ungdomsarbejdsløshed og negative virkninger for uddannelse og mental sundhed, navnlig for dem, der kommer ind på arbejdsmarkedet; fremhæver derfor, at alle finansieringsmuligheder fuldt ud skal undersøges for at forbedre inklusion på arbejdsmarkedet, navnlig gennem erhvervsuddannelse, foranstaltninger til forbedring af social inklusion, arbejdsvilkår og social beskyttelse, herunder for personer med handicap, samt unges familie- og livsudsigter, under hensyntagen til direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv; |
|
21. |
insisterer på, at Unionen ikke kan finde en bæredygtig vej til genopretning uden en struktureret strategi for sin unge generation; påpeger i denne forbindelse den ekstreme relevans af at øge de finansielle ressourcer til EU-programmer som f.eks. Erasmus+, hvis succes med hensyn til at udvide uddannelses-, erhvervsuddannelses- og jobmulighederne i hele Unionen er uomtvistelig; understreger, at Erasmus+ er et af Unionens flagskibsprogrammer, der er almindeligt kendt blandt borgerne og har skabt konkrete resultater; fremhæver dette programs potentiale med hensyn til at fremme topkvalitet og sikre unges adgang til innovation og iværksætteri ved at yde vejledning og udbyde uddannelse på en inklusiv måde og fremhæver behovet for uddannelses- og mobilitetsaktioner inden for voksenuddannelse; beklager covid-19-krisens negative indvirkning på Erasmus+-programmet, hvilket har ført til en betydelig reduktion i antallet af deltagere, der kan drage fordel af denne oplevelse; understreger i denne forbindelse vigtigheden af 2022-budgettet for at kompensere for forspildte muligheder; opfordrer Kommissionen til yderligere at fremme aktivt medborgerskab og undervisning i europæisk medborgerskab; gentager sin opfordring til medlemsstaterne om at afsætte mindst 10 % af midlerne fra deres genopretnings- og resiliensplaner til kvalitetspræget og inkluderende uddannelse; |
|
22. |
understreger, at der skal findes bæredygtige og langsigtede løsninger til effektivt at bekæmpe strukturelle demografiske udfordringer og til at modvirke hjerneflugt i landdistrikter, øregioner, fjerntliggende og mindre udviklede områder og regioner i EU; fremhæver behovet for finansielle midler til at revitalisere regioner, der lider under faldende indbyggertal, gennem investeringer i socialpolitikker og demografiske politikker, der støtter familier, og til at forsyne aldrende befolkninger i Europa med tilstrækkelig støtte i form af adgang til sundhedspleje, mobilitet og offentlige tjenester; fremhæver behovet for at etablere passende strukturer til at undersøge tendenser og foreslå foranstaltninger til at håndtere demografiske ændringer på passende vis ved f.eks. at føje særlige kriterier til tildelingsmetoden for strukturfondene i fremtiden; |
|
23. |
fremhæver, at kvinder er blevet uforholdsmæssigt hårdt ramt af konsekvenserne af covid-19-pandemien; understreger betydningen af at gennemføre kønsspecifik budgettering for at sikre, at kvinder og mænd drager lige stor fordel af offentlige udgifter; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til i tæt samarbejde med Parlamentet at fremskynde indførelsen af en effektiv, gennemsigtig og omfattende metode til at måle relevante kønsudgifter som fastsat i den interinstitutionelle aftale med henblik på at kunne fremvise håndgribelige resultater for 2022-budgettet og under hensyntagen til, at metoden kan udvides til at omfatte alle FFR-programmer; opfordrer endvidere til en hurtig gennemførelse af EU's ligestillingsstrategi; understreger den bekymrende og stigende modreaktion mod ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder og betydningen af at mobilisere alle EU's instrumenter for at tackle denne situation; opfordrer til yderligere ressourcer til at støtte beskyttelse og fremme af samt universel adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder og til at støtte kvindelige menneskerettighedsforkæmpere; |
|
24. |
understreger, at genopretningsprocessen ikke må lade nogen i stikken, og at Unionen og medlemsstaterne derfor skal tackle risikoen for fattigdom og social udstødelse; understreger, at Unionens budget for 2022 og EU-genopretningsinstrumentet bør bidrage til gennemførelsen af FN's mål for bæredygtig udvikling og virkeliggøre den europæiske søjle for sociale rettigheder ved at støtte livslang læring, styrke den sociale dialog og sikre adgang for alle til livsvigtige tjenester såsom sundhedspleje, mobilitet, passende ernæring og ordentlige boligforhold; understreger i denne forbindelse merværdien af ESF+ og mener, at der bør afsættes tilstrækkelige midler under delt forvaltning til gennemførelsen af ungdomsgarantien og den kommende børnegaranti; glæder sig over fokuseringen på Europas sociale dimension på det næste sociale topmøde i Porto; |
|
25. |
understreger, at de kulturelle og kreative sektorer samt kulturel turisme er og fortsat vil være blandt de vigtigste sektorer, der bærer byrden af den krise, som EU oplever; opfordrer til yderligere foranstaltninger for disse sektorer og yderligere finansiering til relaterede EU-programmer, navnlig programmet Et Kreativt Europa; glæder sig over det kreative og tværfaglige initiativ »New European Bauhaus«; |
Sikring af et miljø med sikkerhed og velstand for de europæiske borgere
|
26. |
mener, at økonomisk vækst og velstand, intern sikkerhed, beskyttelse af EU's ydre grænser, grundlæggende rettigheder, et velfungerende Schengenområde og fri bevægelighed inden for EU hænger uløseligt sammen og er til gensidig gavn; understreger, at yderligere integration af Schengenområdet på grundlag af ekspertvurderinger vil give medlemsstater ved EU's ydre grænser bedre finansielle muligheder for grænseforvaltning; minder om, at Schengenområdet giver de deltagende stater økonomiske fordele; understreger, at EU's økonomi kan styrkes ved tiltrædelsen af Schengenområdet af de kandidatlande, der allerede opfylder alle de tekniske krav; understreger, at disse medlemsstaters tiltrædelse af Schengenområdet vil forstærke virkningen af EU's budget og genopretningsmidler, og at det vil have en direkte indvirkning på en hurtigere økonomisk genopretning; gentager sin opfordring til, at Rumænien, Bulgarien og Kroatien hurtigt integreres i Schengenområdet; understreger betydningen af solide EU-investeringer inden for intern sikkerhed med henblik på at styrke EU's retshåndhævelse og retlige reaktion på grænseoverskridende kriminelle trusler og på at fremme informationsudveksling; |
|
27. |
noterer sig, at der i den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 er afsat højere beløb end i tidligere år til gennemførelsen af politikker på migrations-, asyl- og integrationsområdet; forventer, at asyl og migration fortsat vil stå højt på EU's dagsorden; understreger, at solidaritetsforanstaltninger såsom omfordelingsprogrammer, genbosætning eller indrejse af humanitære årsager stadig er af afgørende betydning, indtil der er gennemført en meningsfuld reform af det fælles europæiske asylsystem; fremhæver i denne forbindelse, at medlemsstaterne fortsat vil kræve finansiel støtte til modtagelse, registrering og behandling af asylansøgninger samt til tilbagesendelse og omfordeling; opfordrer til, at der afsættes flere midler til koordinering med transitlande og oprindelseslande for irregulær migration med henblik på at kontrollere og standse menneskehandel og menneskesmugling; er dybt bekymret over det fortsatte tab af menneskeliv i Middelhavet og mener, at eftersøgning og redning er et ansvar, der ikke kan overlades udelukkende til ikkestatslige aktører; tilføjer, at tredjelande ved EU's ydre grænser, som står over for migrationsstrømme til EU, også fortsat har brug for finansiel støtte; fremhæver den vigtige rolle, som den europæiske grænse- og kystvagt (Frontex) spiller i denne henseende og dens nyligt udvidede mandat, og opfordrer til, at der afsættes tilstrækkelige midler til Frontex for at sætte det i stand til at levere resultater inden for alle de ansvarsområder, der falder ind under dets nye mandat; insisterer på, at den effektive forvaltning af de ydre grænser skal være i overensstemmelse med EU-retten og folkeretten, navnlig hvad angår retten til asyl og princippet om non-refoulement, især i forbindelse med de nylige påstande om mulig involvering i tilbagedrivelser; minder derfor om behovet for at ansætte medarbejdere med ansvar for grundlæggende rettigheder i overensstemmelse med artikel 110 i forordning (EU) 2019/1896 (13) for at bidrage til fremme af grundlæggende rettigheder som led i en integreret europæisk grænseforvaltning; understreger, at forhøjelser af budgetbevillingerne til Frontex skal ledsages af en tilsvarende forøgelse af ansvarligheden og gennemsigtigheden, og at de er betingede af agenturets tilsagn om overholdelse af EU-retten; |
|
28. |
fremhæver behovet for tilstrækkelig finansiering, personale og efteruddannelse af personale i alle agenturer, der arbejder inden for sikkerhed, retlige anliggender, retshåndhævelse, grundlæggende rettigheder, asyl og migration samt grænseforvaltning, således at de kan leve op til deres øgede ansvar, og henleder opmærksomheden på betydningen af samarbejde mellem dem, behovet for teknologisk innovation og tilpasning og deres afgørende rolle med hensyn til at styrke samarbejde og koordinering medlemsstaterne imellem; fremhæver vigtigheden af den korrekte gennemførelse og operationelle forvaltning af EU's store IT-systemer inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed; |
|
29. |
støtter kraftigt EU's styrkede bestræbelser på at tackle de stigende sikkerhedstrusler såsom terrorisme, radikalisering og voldelig ekstremisme, kriminel smugling, menneskehandel, narkotikahandel, cyberkriminalitet og hybride trusler i Europa og nabolandene og desinformationskampagner mod europæiske demokratier, der styres fra tredjelande, og forbedre koordineringen af sådanne programmer på EU-plan; minder om, at de seneste terrorangreb viser, at det er nødvendigt at forbedre interoperabiliteten mellem informationssystemer på området retlige og indre anliggender for at styrke Unionens indre sikkerhed; bemærker, at pandemien har medført nye udfordringer på det strafferetlige område; glæder sig derfor over strategien for en sikkerhedsunion, som Kommissionen præsenterede den 24. juli 2020, og opfordrer til at sikre tilstrækkelig finansiering af handlingsplanerne heri; |
|
30. |
minder om, at respekt for retsstatsprincippet er en afgørende forudsætning for overholdelse af princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning som fastsat i artikel 317 i TEUF; glæder sig over ikrafttrædelsen den 1. januar 2021 af forordningen om retsstatsprincippet, som fastsætter en generel konditionalitetsordning for beskyttelse af Unionens budget, og er fast besluttet på at sikre en fuldstændig, øjeblikkelig og korrekt gennemførelse heraf; opfordrer til at styrke de midler, der afsættes til at sikre beskyttelsen af disse grundlæggende principper, betydeligt; understreger derfor betydningen af en veludrustet og tilstrækkeligt finansieret og bemandet europæisk anklagemyndighed (EPPO) til at bekæmpe forbrydelser mod Unionens budget og insisterer på, at den skal være i stand til at følge op på puklen af uafsluttede sager og have kapacitet til at gennemgå og efterforske alle nye sager; |
|
31. |
understreger, at fremme af europæiske værdier og kulturer spiller en aktiv rolle med hensyn til at støtte demokrati, ikke-forskelsbehandling og ligestilling mellem kønnene og bekæmpe desinformation og falske nyheder; udtrykker bekymring over forværringen af retsstatsprincippet, demokratiet og de grundlæggende rettigheder i visse medlemsstater og understreger behovet for finansielle ressourcer til støtte for presse- og mediefrihed samt kunstnerisk frihed i Unionen; fremhæver, at det nye program for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier er af strategisk betydning med hensyn til at styrke europæisk medborgerskab og demokrati, lighed og retsstatsprincippet i EU og støtte ofre for kønsbaseret vold; minder også om, at programmet for retlige anliggender indeholder et specifikt mål, der har til formål at støtte og fremme uddannelse af retsvæsenets aktører med henblik på at fremme en fælles retslig og juridisk kultur og retsstatsprincippet; opfordrer til, at finansieringen af disse programmer fordeles ligeligt ud over FFR-perioden, og opfordrer indtrængende til, at de årlige midler anvendes fuldt ud til de fremhævede specifikke mål; glæder sig endvidere over det fortsatte omfattende arbejde, der udføres af Agenturet for Grundlæggende Rettigheder med henblik på at dække medlemsstaternes lovgivning og praksis på disse områder; mener, at konferencen om Europas fremtid er et af redskaberne til at tackle en række udfordringer i forbindelse med demokrati og grundlæggende rettigheder, og mener, at det er af afgørende betydning, at hver EU-institution, der er involveret i oprettelsen og forvaltningen af den kommende konference, råder over tilstrækkelige administrative budgetter; |
|
32. |
minder om det centrale bidrag fra instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI) til at tackle de grundlæggende årsager til migration og tvangsfordrivelse, til at fremme bæredygtig udvikling, demokrati, politiske og økonomiske reformer, retsstatsprincippet og menneskerettighederne og til at støtte valgprocesser; understreger endvidere den strategiske betydning af udvidelsespolitikken i landene på Vestbalkan; opfordrer i denne forbindelse til yderligere finansiering til Vestbalkan og de østlige og sydlige nabolande samt til De Forenede Nationers Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge i Mellemøsten (UNRWA) og humanitær bistand; understreger EU's ansvar for at sikre, at det har tilstrækkelige ressourcer til at håndtere de geopolitiske konsekvenser af covid-19-krisen, garantere et sikkert og stabilt globalt miljø og udvise solidaritet med stærkt berørte tredjelande ved at mobilisere EU's eksterne finansieringsinstrumenter for at hjælpe disse lande med at styrke kapaciteten i deres sundhedssystemer, herunder forbedre deres adgang til vacciner, og afbøde krisens socioøkonomiske konsekvenser; understreger betydningen af at følge systemet for distribution af covid-19-vacciner, COVAX, for at sikre lige adgang til vacciner for de mest skrøbelige lande; glæder sig endvidere over, at der vil blive ydet direkte støtte til EU's nabolande, navnlig dets umiddelbare nabolande; |
|
33. |
minder om betydningen af at give EU-budgettet en tilstrækkeligt detaljeret kontoplan til, at budgetmyndigheden kan opfylde sin rolle som beslutningstager på en effektiv måde, og navnlig til at Parlamentet kan varetage sine beføjelser med hensyn til demokratisk tilsyn med og kontrol af alle udgiftsområder; insisterer derfor på, at det er nødvendigt, at budgetkontoplanen fuldt ud og hurtigst muligt afspejler aftalen om NDICI-forordningen; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at forelægge et forslag til ændringsbudget til EU-budgettet for 2021 med henblik på gennemførelse af den aftale, der blev indgået under forhandlingerne om NDICI-forordningen om fem særskilte rammebeløb for geografiske programmer i Asien, navnlig Mellemøsten, Sydasien, Centralasien, Nord- og Sydøstasien og Stillehavsområdet, ved at oprette tilsvarende separate budgetposter; mener, at en sådan harmonisering kan og bør foretages forud for budgetproceduren for 2022; |
|
34. |
understreger betydningen af at sikre tilstrækkelig finansiel støtte, både fra medlemsstaterne og gennem Den Europæiske Forsvarsfond, med henblik på at gennemføre en gradvis udformning af EU's fælles forsvarspolitik og øge EU's sikkerhed og strategiske autonomi; understreger endvidere behovet for at forbedre konkurrenceevnen og innovationen i den europæiske forsvarsindustri, hvilket kan bidrage til at stimulere vækst og jobskabelse, og behovet for at øge deployeringsevnen og den operationelle effektivitet gennem en øget indsats inden for fælles militær og civil kapacitetsudvikling; |
Specifikke og tværgående spørgsmål i 2022-budgettet
|
35. |
forventer, at det fulde potentiale i FFR-pakken i tiden op til vedtagelsen af 2022-budgettet vil blive omsat i praksis, og agter nøje at overvåge gennemførelsen af alle elementer i den indgåede aftale; minder om, at 2022 bliver det første år for anvendelsen af de programspecifikke justeringer under artikel 5 i FFR-forordningen, bl.a. for så vidt angår rammebeløbene til EU's flagskibsprogrammer, der skal finansieres via den nye bødebaserede mekanisme; |
|
36. |
påpeger de alvorlige forsinkelser i gennemførelsen af EU's programmer og fonde, navnlig dem, der er under delt forvaltning, i perioden 2014-2020; opfordrer medlemsstaterne til at fremskynde gennemførelsen af disse programmer for ikke at bringe den rettidige iværksættelse af nye EU-programmer under FFR 2021-2027 samt de programmer, der finansieres af genopretningsinstrumentet, i fare; er bekymret over risikoen for yderligere forsinkelser i gennemførelsen af de nye FFR-programmer på grund af behovet for, at medlemsstaterne først overholder den meget stramme tidsplan for gennemførelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten; |
|
37. |
beklager desuden den sene vedtagelse af FFR for 2021-2027 og mener, at konsekvenserne af denne forsinkelse vil kunne mærkes i hele den aktuelle FFR-periode; understreger, at lanceringen af alle EU's flagskibsprogrammer samt finansieringen af den europæiske grønne pagt og digitaliseringsstrategien derfor blev væsentligt forsinket; forventer derfor, at der vil blive gjort alt for at sikre, at alle nye EU-programmer er fuldt operationelle i 2022; minder i denne forbindelse om den fælles erklæring fra Parlamentet, Rådet og Kommissionen om håndtering af virkningerne af covid-19-krisen, der blev fremsat i de fælles konklusioner om 2021-budgettet, hvori det nemlig hedder, at der bør lægges særlig vægt på de økonomiske sektorer, der er hårdest ramt af krisen, såsom turisme og SMV'er, samt de mennesker, der er hårdest ramt af krisen; |
|
38. |
forventer endvidere, at der opføres et tilstrækkeligt niveau af betalingsbevillinger på 2022-budgettet til både de nye programmer og afslutningen af tidligere programmer, navnlig i lyset af de forventede større behov for betalinger til samhørighed og udvikling af landdistrikter, og at det sikres, at Unionens budget giver de nødvendige økonomiske incitamenter; er fast besluttet på at forhindre enhver fremtidig betalingskrise, som den vi oplevede i begyndelsen af den foregående FFR-periode, og agter med henblik herpå at overvåge omfanget af uindfriede forpligtelser meget nøje; opfordrer Kommissionen til straks at forelægge ethvert forslag til ændringsbudget, der anses for nødvendigt for at øge betalingerne i forbindelse med en yderligere fremskyndelse af EU-programmerne; |
|
39. |
understreger, at EU-budgettet vil blive styrket betydeligt af EU-genopretningsinstrumentet i 2022, idet der ved udgangen af dette år skal indgås forpligtelser for mindst 60 % af den samlede tildeling under de forskellige programmer; understreger, at den overordnede gennemførelse af genopretningsinstrumentet vil blive nøje overvåget af Parlamentet, samtidig med at der vil blive lagt særlig vægt på kontrollen med genopretnings- og resiliensfaciliteten; er imidlertid bekymret over den forsinkede start på låntagnings- og långivningstransaktionerne under dette instrument, da den nye afgørelse om egne indtægter, der giver tilladelse til disse transaktioner, endnu ikke er trådt i kraft; understreger derfor behovet for, at medlemsstaterne hurtigt ratificerer den nye afgørelse om egne indtægter for ikke at bringe den rettidige genopretning i fare, hvilket vil skade fremtidige generationer; |
|
40. |
påpeger den juridisk bindende karakter af køreplanen for indførelse af nye egne indtægter i løbet af den nuværende FFR, som er nedfældet i IIA, og bekræfter sit stærke engagement i denne proces; understreger, at Unionens budget for 2022 vil bygge bro mellem første og andet trin i denne køreplan; opfordrer navnlig Rådet til straks at indlede drøftelser, så snart Kommissionen forelægger lovgivningsforslagene om de nye egne indtægter baseret på en CO2-grænsetilpasningsmekanisme, en digital afgift og EU's emissionshandelssystem (EU ETS) med henblik på at træffe en afgørelse senest den 1. juli 2022; forventer endvidere, at drøftelserne om afgiften på finansielle transaktioner inden for rammerne af det forstærkede samarbejde vil blive afsluttet med et tilfredsstillende udfald inden udgangen af 2022, hvilket vil gøre det muligt for Kommissionen at fremsætte et forslag til en ny egen indtægt; påpeger i denne forbindelse behovet for en gnidningsløs gennemførelse, således at nye egne indtægter som minimum dækker udgifterne til tilbagebetaling af EU-genopretningsinstrumentet (hovedstol og renter); |
|
41. |
fremhæver endvidere, at EU-budgettet og de nationale budgetter påvirkes negativt af skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse; opfordrer til øget koordinering på beskatningsområdet for at beskytte EU's og medlemsstaternes indtægtskilder; |
|
42. |
understreger den centrale rolle, som Unionens decentrale agenturer spiller med hensyn til at yde operationel støtte og ekspertise for at sikre en effektiv gennemførelse af EU's politiske mål; minder om, at agenturerne skal have tilstrækkeligt personale og tilstrækkelige ressourcer, så de fuldt ud kan varetage deres opgaver og levere de bedst mulige resultater; understreger, at agenturernes opgaver udvikler sig i overensstemmelse med de politiske prioriteter, og understreger, at nye ansvarsområder skal ledsages af nye ressourcer; |
|
43. |
understreger værdien af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger med henblik på at afprøve nye politiske initiativer og lægge grunden til fremtidige EU-foranstaltninger; agter derfor at foreslå en pakke af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger i overensstemmelse med dets politiske prioriteter; opfordrer Kommissionen til at sikre, at pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, der vedtages i budgettet, gennemføres fuldt ud, rettidigt og i samarbejde med Parlamentet og gøres mere synlige for at maksimere deres virkning; |
|
44. |
opfordrer Kommissionen til at tage behørigt hensyn til Parlamentets politiske og budgetmæssige prioriteringer som fastsat i denne beslutning, når den udarbejder budgetforslaget for 2022; er imidlertid rede til at gøre optimal brug af den eksisterende fleksibilitet og andre bestemmelser, der er fastsat i FFR-forordningen og finansforordningen, med henblik på at styrke centrale EU-programmer i 2022-budgettet og på passende vis reagere på presserende behov, der opstår i forbindelse med bl.a. covid-19-sundhedskrisen og genopretningsprocessen; insisterer i denne forbindelse på rettidig aktivering af nødhjælpsinstrumentet samt på mobilisering af de særlige FFR-instrumenter, bl.a. Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, med henblik på at yde finansiel støtte, når det er nødvendigt; |
o
o o
|
45. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Revisionsretten. |
(1) EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.
(2) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 11.
(3) EUT C 444 I af 22.12.2020.
(4) Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. december 2020 om udkast til Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027, bilag 2: Erklæringer (Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0357).
(5) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 28.
(6) EUT L 424 af 15.12.2020, s. 1.
(7) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 23.
(8) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 1.
(9) EUT L 93 af 17.3.2021, s. 1.
(10) EUT C 242 af 10.7.2018, s. 24.
(11) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0005.
(12) EUT C 388 af 13.11.2020, s. 18.
(13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1896 af 13. november 2019 om den europæiske grænse- og kystvagt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1052/2013 og (EU) 2016/1624 (EUT L 295 af 14.11.2019, s. 1).