Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Den Europæiske Centralbank, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank — Årlig undersøgelse af bæredygtig vækst 2022

(COM(2021) 740 final)

(2022/C 275/09)

Ordfører:

Judith VORBACH

Anmodning om udtalelse	Kommissionen, 21.1.2022
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
Vedtaget i sektionen	8.2.2022
Vedtaget på plenarforsamlingen	23.2.2022
Plenarforsamling nr.	567
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	140/5/38

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EU var inde i en negativ udvikling og ramt af kriser længe før covid-19-pandemien. I 2020 trådte EU ind i en recession af historiske proportioner i en tid, hvor de eksisterende problemer langt fra var løst. EU ydede hidtil uset støtte for at afbøde konsekvenserne af krisen og undgå en ustabil situation. Pandemien kan imidlertid kun håndteres på tværs af grænserne, og EØSU efterlyser et fremsynet samarbejde om EU's sundhedspolitik, et højere vaccinationsniveau og vedtagelse af en global tilgang med henblik på at føre en åben debat på EU-niveau om en midlertidig og frivillig fritagelse fra TRIPS-aftalen.

1.2.

EØSU går ind for en velstandsorienteret politik og støtter EU's dagsorden for konkurrencedygtig bæredygtighed. Dens fire dimensioner — miljømæssig bæredygtighed, produktivitet, retfærdighed og makroøkonomisk stabilitet — samt konkurrenceevne bør prioriteres lige højt for at opnå de ønskede forstærkende virkninger og en vellykket omstilling. Retfærdighed og social bæredygtighed er f.eks. afgørende elementer i konkurrenceevnen og omvendt. Jo mindre parlamenterne, arbejdsmarkedets parter og andre civilsamfundsorganisationer inddrages, jo mere sandsynligt er det, at ulighederne vil øges, og opbakningen falde, især hvad angår økonomiens omstilling til klimaneutralitet.

1.3.

En af vores udfordringer består i så vidt muligt at afkoble økonomisk velstand fra miljøforringelse. Der er brug for en holistisk tilgang, som tager højde for alle former for miljøskader. Tilsagn om at beskytte den sociale velfærd må ikke ende som tomme slogans. Det er afgørende at sikre en rimelig fordeling af både indsatsen for og fordelene ved omstillingen. EØSU fremhæver betydningen af et gunstigt erhvervsklima og af at bevare stærke industrielle værdikæder i Europa og opfordrer til europæisk industrielt lederskab i indsatsen for bæredygtighed. CO2-grænsetilpasningsmekanismen skal udformes på en effektiv måde, og statsstøtte bør kobles sammen med etablering af arbejdspladser af høj kvalitet samt respekt for arbejdstagerrettigheder og finanspolitiske forpligtelser. Endelig understreger EØSU, at en omlægning i retning af miljøbeskatning ikke må medføre regressive fordelingsmæssige virkninger eller energifattigdom.

1.4.

EØSU bifalder Kommissionens forslag om reformer og investeringer og om at fremme et retfærdigt indre marked, der skal sikre et stærkt økonomisk grundlag. Det er afgørende, at der tages skridt til at fremme det indre marked og forbedre erhvervsklimaet for at styrke innovation og produktivitet. Desuden er en retfærdig tilgang til produktivitet en afgørende drivkraft for konkurrenceevne og opadgående konvergens på lang sigt. Sociale rettigheder og arbejdstagerrettigheder er grundlæggende, men er ikke en del af de forfatningsmæssigt beskyttede friheder på det indre marked. EØSU efterlyser passende forslag til, hvordan nationale regler, der ikke er omfattet af traktaten, kan beskyttes. EØSU anbefaler, at de kraftigt stigende energiprisers negative konsekvenser for produktion og distribution afbødes og bifalder den styrkede overvågning af risici på det finansielle marked som følge af klimakrisen. Uddybningen af kapitalmarkedsunionen og bankunionen bør konsolidere finansieringskanalerne, styrke investeringsindsatsen og øge modstandsdygtigheden.

1.5.

EØSU fremhæver, at bestræbelserne på at opnå en retfærdig grøn og digital omstilling inden for samme tidsrum, hvilket kræver bæredygtige sociale rammevilkår, vil udgøre et grundlag for fremtidig velstand og modstandsdygtighed. Veludformede arbejdsmarkedspolitikker og sociale beskyttelsessystemer danner grundlag for modstandsdygtighed og inklusiv vækst. EØSU er helt enig i, at medlemsstaterne bør intensivere deres indsats for at forbedre læringsresultaterne på tværs af uddannelsessystemerne, og at der bør sikres adgang til livslang læring. EØSU opfordrer Kommissionen til nøje at undersøge fordelingsvirkningerne af udbetalingerne under den flerårige finansielle ramme (FFR) og NextGenerationEU (NGEU) og sikre, at de bidrager til udvikling af en grønnere og mere digitaliseret økonomi samt en opadgående social konvergens.

1.6.

Økonomisk genopretning og stabil inklusiv vækst er forudsætninger for bæredygtige offentlige budgetter. EU's politikker skal fortsat yde støtte og være klar til at reagere på vedvarende turbulens. EØSU bifalder videreførelsen af den generelle undtagelsesklausul. Når den ophæves, vil det økonomiske aktivitetsniveau og beskæftigelses- og fattigdomsniveauet sammenlignet med niveauerne før krisen skulle vurderes. EØSU opfordrer desuden Kommissionen til at fremlægge retningslinjer for en overgangsperiode, inden en ajourført ramme træder i kraft. EØSU advarer imod at fremme politikker, der afsætter færre midler til det sociale område, uddannelsesområdet og sundhedsområdet, og efterlyser retfærdige indtægtspolitikker. Overvågningen som led i proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer (PMU) har ikke i tilstrækkelig grad taget højde for samspillet mellem nye økonomiske udfordringer, og EØSU efterlyser desuden en overvågning af de sociale ubalancer.

1.7.

Det er EØSU's opfattelse, at vi er på vej ind i en ny fase i den økonomiske politik, og at det igangværende europæiske semester 2022 giver mulighed for at øge den økonomiske, miljømæssige og sociale bæredygtighed. Den afbalancerede tilgang i dagsordenen for konkurrencedygtig bæredygtighed bør afspejles i de kommende landespecifikke henstillinger, og en større inddragelse af arbejdsmarkedets parter og det organiserede civilsamfund har været stærkt tiltrængt i lang tid. Ved at gøre gennemførelse af bebudede reformer til en forudsætning for udbetaling af tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten får de landespecifikke henstillinger større politisk vægt. Det er glædeligt, at der er større fokus på principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder, men det er fortsat uklart, i hvilket omfang det reelt vil komme til udtryk i de landespecifikke henstillinger og genopretnings- og resiliensplanerne. Økonomisk styring skal integreres i det europæiske semester på en måde, der sikrer demokratisk inddragelse af parlamenterne, arbejdsmarkedets parter og det organiserede civilsamfund.

2.   Generelle bemærkninger

2.1.

EU var inde i en negativ økonomisk og social udvikling og ramt af kriser før covid-19-pandemien. Efter en lang periode med økonomisk nedgang efter finanskrisen i 2008 kom der endelig gang i EU's økonomi i 2014, og herefter fulgte en periode med vækst og stigende beskæftigelse. De offentlige investeringer var dog faldet til under de niveauer, der var nødvendige for at holde den offentlige kapital stabil som andel af BNP. EU som helhed er forholdsvist velstående efter globale standarder, men der er stadig forskelle mellem lande og regioner og uligheder og kønsbestemte forskelle i vores samfund. Truslen fra klimakrisen var allerede tydelig, og det samme var udfordringerne som følge af den teknologiske omstilling.

2.2.

I marts 2020 ændrede situationen sig drastisk som følge af covid-19-pandemien og de foranstaltninger, der blev truffet for at inddæmme den. EU trådte ind i en recession af historiske proportioner (1) i en tid, hvor de eksisterende problemer langtfra var løst. Ikke blot var pandemien og konsekvenserne heraf uden fortilfælde — EU traf også et hidtil uset antal solidaritetsbaserede foranstaltninger for at afhjælpe problemerne, herunder aktiveringen af den generelle undtagelsesklausul og SURE-instrumentet (2). EØSU glæder sig navnlig over, at EU har formået at udarbejde og vedtage så vidtrækkende et initiativ som NGEU midt i så alvorlig en krise. Dette initiativ bør ikke blot bidrage til at overvinde krisen, men også — hvilket er rigtigt set — til at håndtere omstillingsprocessen. Den tillidsskabende effekt af den generelt støttende og koordinerede politiske tilgang bidrog til at afbøde de socioøkonomiske konsekvenser af krisen, som ellers kunne have resulteret i økonomisk og politisk destabilisering.

2.3.

Den tætte sammenhæng mellem økonomien og pandemien blev også synlig i forbindelse med det økonomiske opsving, der blev udløst, da den epidemiologiske situation forbedredes midt i 2021. Ifølge prognosen fra efteråret 2021 vil økonomien bevæge sig fra en genopretningsfase til en opsvingsfase med en vækst på 4,3 % i 2022, og jobskabelsen forventes at følge denne tendens (3). Den nye bølge af pandemien og omikronvarianten betyder imidlertid, at denne positive prognose måske desværre ikke kommer til at holde stik. EØSU påpeger, at der er en høj grad af usikkerhed, og at pandemien har store konsekvenser for den økonomiske aktivitet.

2.4.

Bekæmpelsen af pandemien og forebyggelsen af nye varianter af virusset kan ikke kun ske på nationalt niveau. Der er brug for en tværnational tilgang. EØSU opfordrer til et tæt og fremsynet samarbejde om EU's sundhedspolitik, hvilket ikke blot vil bidrage til at overvinde sundhedskrisen, men også afbøde dens indvirkning på økonomien. EØSU anbefaler, at indsatsen for at øge vaccinationsdækningen fortsat bør være en topprioritet, og udvalget efterlyser en global tilgang, ikke mindst fordi en tilstrækkelig forsyning af vacciner på verdensplan også er i EU's egen interesse. EØSU opfordrer derfor Kommissionen til at indlede en åben debat på EU-niveau om en midlertidig og frivillig fritagelse fra TRIPS-aftalen for så vidt angår covid-19-vacciner, -behandlinger og -test (4).

2.5.

EØSU bifalder den flerdimensionale tilgang i dagsordenen for konkurrencedygtig bæredygtighed, der er skitseret i undersøgelsen om bæredygtig vækst. Dette er i tråd med den velstandsorienterede politiske tilgang, som EØSU har bakket op om i tidligere udtalelser. Her opfordrer udvalget til, at der tages hensyn til flere mål: miljømæssig og social bæredygtighed, bæredygtig og inklusiv vækst, fuld beskæftigelse og arbejdspladser af høj kvalitet, retfærdig fordeling, sundhed og livskvalitet, stabile finansielle markeder, prisstabilitet, balance i samhandelen på grundlag af en retfærdig og konkurrencedygtig industriel og økonomisk struktur og stabile offentlige finanser. Disse mål stemmer også overens med målene i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union og er tæt forbundne. For eksempel er en tilgang til bæredygtig vækst, der omfatter mere end blot målet om BNP-vækst, afgørende for realiseringen af en klimaneutral økonomi i 2050.

2.6.

Desuden er de fire dimensioner af dagsordenen for konkurrencedygtig bæredygtighed — miljømæssig bæredygtighed, produktivitet, retfærdighed og makroøkonomisk stabilitet — tæt forbundne og har lige stor betydning. De er alle dele af det samme puslespil, og én målsætning kan ikke opfyldes uden de andre, hvilet betyder, at ingen af dem er mindre vigtige end de andre. Kommissionen understreger med rette, at disse dimensioner bør være gensidigt forstærkende. EØSU bifalder dette, men peger på faren for kontraktive virkninger. Jo mindre parlamenterne, arbejdsmarkedets parter og andre civilsamfundsorganisationer inddrages, jo mere sandsynligt er det, at ulighederne mellem disse fire dimensioner vil øges.

2.7.

EØSU påpeger også, at de fire dimensioner ikke blot er indbyrdes forbundne, men at konkurrenceevnen også er tæt forbundet med dem og har samme betydning sammen med balance i samhandelen, som er et af de vigtigste økonomiske mål. Retfærdighed og social bæredygtighed er f.eks. afgørende elementer i konkurrenceevnen og omvendt. Den europæiske sociale model og navnlig den europæiske søjle for sociale rettigheder er afgørende for EU's konkurrencedygtighed. På samme måde er balance i samhandelen med udgangspunkt i en retfærdig, konkurrencedygtig industriel og økonomisk struktur en vigtig forudsætning for inklusiv vækst, retfærdighed og social bæredygtighed i EU.

3.   Særlige bemærkninger

3.1.   Miljømæssig bæredygtighed

3.1.1.

En af dette århundredes største udfordringer er så vidt muligt at sikre økonomisk velstand uden forringelse eller ødelæggelse af miljøet. EØSU er fuldt ud enig med Kommissionen i, at klimaændringer og miljøforringelse kræver øjeblikkelig handling. EØSU støtter fuldt ud målet om at bekæmpe klimakrisen, men opfordrer til en holistisk tilgang, der tager højde for alle former for miljøskader på lige fod såsom trusler mod biodiversitet, vand og jord, luftforurening og atomaffald og andre former for giftigt affald.

3.1.2.

Kommissionen fremhæver med rette den sociale og økonomiske dimension af omstillingen og betydningen af at bevare velstand og velfærd. EØSU understreger, at det er yderst vigtigt, at disse udmeldinger ikke ender som tomme slogans, og opfordrer Kommissionen til at foretage en detaljeret kortlægning og analyse af den indvirkning, som omstillingen vil have på beskæftigelse og færdigheder (5). Det er også afgørende at sikre en rimelig fordeling af både indsatsen for og fordelene ved omstillingen. EØSU understreger, at social dialog, fuld respekt for arbejdsmarkedsparternes uafhængighed, styrkelse af de kollektive forhandlinger, god virksomhedsledelse med inddragelse af arbejdstagerne (6) og inddragelse af arbejdsmarkedets parter og det organiserede civilsamfund i den politiske beslutningsproces er afgørende for at nå dette mål. Det vil ikke blot sikre en følelse af medansvar. Det er — frem for alt — afgørende for at sikre en afbalanceret og inklusiv omstillingsproces.

3.1.3.

Disse interessenter skal navnlig i højere grad inddrages i »Fit for 55«-pakken, som indeholder en lang række vidtgående politiske forslag. EØSU fremhæver betydningen af at bevare stærke industrielle værdikæder i Europa og opfordrer til europæisk industrielt lederskab i indsatsen for miljømæssig bæredygtighed. Forslaget om en CO2-grænsetilpasningsmekanisme har potentiale til at gøre beskæftigelsen i omstillede klimavenlige virksomheder mere robust og er derfor afgørende og skal udformes på en effektiv måde. I forbindelse med enhver omlægning til miljøbeskatning, såsom opkrævning af afgifter på forurenende aktiviteter, er det bydende nødvendigt at forhindre regressive fordelingsvirkninger og energifattigdom. Der bør tages fat på skattebyrden på arbejde i den forbindelse.

3.1.4.

Kommissionen påpeger, at opfyldelsen af EU's ambitiøse dagsorden for den grønne pagt vil kræve betydelige investeringer på omkring 520 mia. EUR om året. Der vil være brug for yderligere investeringer for at gennemføre omstillingen på arbejdsmarkedet. I den forbindelse påpeger EØSU, at der er brug for yderligere investeringer i den digitale omstilling samt i sundhedsvæsenet, uddannelse og undervisning, social beskyttelse samt forskning og udvikling. EØSU understreger, at det for at sikre et tilstrækkeligt investeringsniveau er vigtigt både at omdirigere og intensivere private og offentlige investeringer. Opnåelsen af miljømæssig bæredygtighed er et offentligt gode, der indebærer en risiko for markedssvigt.

3.1.5.

Private investeringer spiller en vigtig rolle i det økonomiske kredsløb, der skal fremme økonomisk udvikling og jobskabelse. Der er navnlig behov for investeringer og innovation i den private sektor for at nå målet om miljømæssig bæredygtighed, f.eks. på områder som nye batterier til biler og stålproduktion med nulemission. EØSU fremhæver behovet for et gunstigt erhvervsklima og bifalder bestræbelserne på at kanalisere privat finansiering i retning af klimaresiliens og miljømæssig bæredygtighed som tilsigtet med den nye strategi for bæredygtig finansiering (7). EØSU støtter også den offentlige sektors rolle, navnlig InvestEU og de respektive NGEU-foranstaltninger, når det drejer sig om at tilskynde til private investeringer ved at yde målrettet støtte under fuld overholdelse af artikel 107 i TEUF. EØSU opfordrer dog til, at statsstøtte kobles sammen med etablering af arbejdspladser af høj kvalitet og respekt for arbejdstagerrettigheder, miljøstandarder og finanspolitiske forpligtelser.

3.2.   Produktivitet

3.2.1.

Produktivitet handler om den økonomiske produktions effektivitet og er som udgangspunkt defineret som forholdet mellem output og input. Produktivitetsforøgelse på en retfærdig og bæredygtig måde bidrager til konkurrenceevne, velstand og opadgående konvergens på lang sigt. Tiltag til at øge produktiviteten, der gennemføres på en uretfærdig og uholdbar måde kan imidlertid ende med at lægge større pres på arbejdstagere og arbejdsgivere, svække den miljømæssige bæredygtighed, forvride konkurrencen, øge uligheden og hæmme omstillingsprocessen. I lyset af ovenstående bifalder EØSU Kommissionens tilgang med at øge produktiviteten på en velstandsorienteret måde ved at fremme avancerede teknologier og innovation, styrke borgernes færdigheder, øge undervisnings- og uddannelsesindsatsen, styrke overførslen og udnyttelsen af viden og fremme ressourceeffektiviteten. EØSU fremhæver især, at social bæredygtighed også er et vigtigt element i en retfærdig tilgang til produktivitet.

3.2.2.

EØSU fremhæver behovet for nye investeringer generelt og især i den digitale sektor og støtter udtrykkeligt Kommissionens opfordring til også at lade genopretnings- og resiliensplanerne fokusere på opbygning og ibrugtagning af banebrydende digital kapacitet. Genopretnings- og resiliensfaciliteten kan og bør hjælpe medlemsstaterne med at foretage investeringer og gennemføre reformer, der — bl.a. — sikrer fremskridt inden for kunstig intelligens, højtydende databehandling, cybersikkerhed, mikroelektroniske og elektroniske komponenter og sikker konnektivitet. Ud over at styrke digitale færdigheder på alle niveauer vil dette skabe et solidt grundlag for at øge produktiviteten og konkurrencedygtigheden og dermed fremme et stærkt økonomisk grundlag og velstand på lang sigt.

3.2.3.

Et retfærdigt og velfungerende indre marked fremmer bæredygtig og inklusiv vækst og beskæftigelse. EØSU er enig med Kommissionen i, at respekt for retsstatsprincippet, velfungerende retssystemer af høj kvalitet, effektive strukturer til korruptionsbekæmpelse, effektiv forvaltning, herunder skatteforvaltning, og bekæmpelse af hvidvask af penge samt bekæmpelse af svig er vigtige faktorer med henblik på at forbedre erhvervsklimaet og sikre fair konkurrence mellem virksomheder. Der er desværre stadig en ubalance mellem økonomiske friheder på den ene side og sociale rettigheder og arbejdsmarkedsrettigheder på den anden side. Sociale rettigheder og arbejdstagerrettigheder er grundlæggende, men er ikke en del af de forfatningsmæssigt beskyttede friheder på det indre marked. Nationale rettigheder til beskyttelse af arbejdstagere betegnes undertiden som administrative hindringer for markedet. Som følge heraf opfatter mange arbejdstagere det indre marked som en trussel. EØSU efterlyser passende forslag til, hvordan der kan rettes op på denne ubalance, og hvordan nationale regler, der ikke er omfattet af traktaten, kan beskyttes. EØSU anbefaler desuden på det kraftigste en konsekvent gennemførelse af »Beyond GDP«-initiativet (8).

3.2.4.

EØSU anbefaler på det kraftigste, at der tages hånd om de negative økonomiske og fordelingsmæssige virkninger af de kraftigt stigende energipriser. De pludselige prisstigninger kan skyldes den omfattende genoptagelse af økonomiske aktiviteter og afbrydelser på forsyningssiden og vil muligvis udjævnes, når den økonomiske udvikling bliver mere stabil. De lægger imidlertid et umiddelbart pres på industriens produktion og konkurrencedygtighed. Derudover vil de høje engrospriser på energi sandsynligvis påvirke detailpriserne og føre til stigende fødevarepriser. Selv hvis der er tale om midlertidige virkninger, kan de lægge et nedadgående pres på lønningernes købekraft, således at husstande med lav indkomst risikerer fattigdom. EØSU støtter bestræbelserne på at modvirke denne udvikling.

3.3.   Retfærdighed

3.3.1.

Svag social beskyttelse, ubalancer og uligheder var et problem længe før covid-19-krisen. I en situation, hvor over 20 % af EU's borgere risikerede at ende i fattigdom og opleve social udstødelse, konkluderede ECB i 2016, at fordelingen af velstand er ekstremt ulige (9). Ifølge Verdensbankens rapport om fattigdom (2018) (10) var lidt over en milliard mennesker blevet løftet ud af absolut fattigdom i de foregående tre årtier, overvejende fordi fattigdommen i Kina blev nedbragt. Pandemien har lagt en bremse på denne positive udvikling. Velstanden er imidlertid stadig koncentreret i toppen, og de meget rige har reelt fået en større formue gennem de seneste 25 år (11). Kommissionen fremhæver med rette den stigende ulighed som følge af pandemien. Ulighed er ikke kun et problem i sig selv, men begrænser også den økonomiske udvikling ved at lægge en dæmper på den private efterspørgsel og danne grobund for sociale spændinger. Fremme af arbejdspladser af høj kvalitet, fornuftige løn- og arbejdsvilkår, arbejdspladser til ugunstigt stillede grupper og retten til kollektive forhandlinger er derfor afgørende elementer. EØSU fremhæver betydningen af at respektere de nationale arbejdsmarkedsrelationer og arbejdsmarkedsparternes uafhængighed i forbindelse med støtten til sådanne politikker.

3.3.2.

EØSU glæder sig over, at Kommissionen har givet udtryk for, at retfærdighed skal være kernen i genopretningen. I forhold til problematisk ulighed, bekymrende fattigdomstal og politiske spændinger er social bæredygtighed, ligestilling mellem kønnene, lige muligheder, ikkeforskelsbehandling og retfærdig fordeling vigtige mål i sig selv. EØSU anbefaler derfor på det kraftigste, at der ikke blot fokuseres på den grønne og den digitale omstilling, den såkaldte dobbelte omstilling, men at der parallelt hermed arbejdes for social bæredygtighed. EØSU fremhæver, at bestræbelserne på at opnå en retfærdig grøn og digital omstilling inden for samme tidsrum, hvilket kræver bæredygtige sociale rammevilkår, vil udgøre et grundlag for fremtidig velstand og modstandsdygtighed.

3.3.3.

Veludformede aktive arbejdsmarkedspolitikker, offentlige arbejdsformidlinger og sociale beskyttelsessystemer, der hjælper folk med at opretholde deres levestandard i tider med økonomisk turbulens og ved individuelle behov, skaber grundlaget for modstandsdygtighed og inklusiv vækst. Gennemførelsen af foranstaltninger til bevarelse af arbejdspladser såsom arbejdsdelingsordninger har uden tvivl bidraget til at afbøde krisens negative konsekvenser for arbejdsmarkederne. Indkomststøtte og sociale sikkerhedsnet har forhindret store indkomstfald, men covid-19-pandemien har også afsløret mangler i adgangen til social beskyttelse. EØSU efterlyser opadgående social konvergens, der bidrager til EU's overordnede modstandsdygtighed over for kriser.

3.3.4.

Der skal især også rettes opmærksomhed mod de sociale virkninger af den digitale omstilling, ikke mindst fordi pandemien har fremskyndet denne proces. EØSU glæder sig over, at Kommissionen — blandt andre punkter — fremhæver den ulige adgang til onlinelæring, som kan få længerevarende konsekvenser, bl.a. i form af ringe grundlæggende færdigheder, som kan øge ulighederne på uddannelsesområdet. EØSU er helt enig i, at medlemsstaterne bør intensivere deres indsats for at forbedre læringsresultaterne på tværs af uddannelsessystemerne. For at afhjælpe misforholdet mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer og forhindre voksende sociale skel skal retten til livslang læring anerkendes og adgangen hertil sikres. Dette skal understøttes af offentlige midler for at hjælpe ansvarlige virksomheder med at gennemføre livslang læring af høj kvalitet. For at mindske den digitale kløft bør der lægges særlig vægt på adgangen til digitale tjenester for personer med handicap og for ældre.

3.3.5.

Den nye flerårige finansielle ramme (FFR) og NextGenerationEU (NGEU), og især genopretnings- og resiliensfaciliteten, beløber sig til 1 824 bio. EUR i form af støtte til medlemsstaterne i forbindelse med de aktuelle udfordringer. EØSU opfordrer Kommissionen til at kontrollere, at de bebudede politiske foranstaltninger gennemføres korrekt, så målene for den grønne og den digitale omstilling konkret styrkes gennem fordelingen af midlerne. Frem for alt bør allerede planlagte udgifter ikke accepteres som en del af de nationale genopretnings- og resiliensplaner. Dette vil også bidrage til at imødegå behovet for at øge de nationale bidrag eller reducere udgifterne i EU-budgettet.

3.3.6.

Fordelingsvirkningerne af udbetalingen af midlerne og deres sociale virkninger bør desuden overvåges nøje for at sikre, at de bidrager til opadgående social konvergens. Kommissionen fremhæver med rette forskellige aspekter af krisens asymmetriske indvirkning på forskellige befolkningsgrupper, sektorer og regioner. EØSU opfordrer derfor til en særlig indsats for at beskytte lav- og mellemindkomsthusstande og sårbare personer, som rammes hårdest af kriser og omstillingsprocessen. Investeringer bør finansieres under forudsætning af, at de fører til nettojobskabelse og respekterer arbejdstagernes rettigheder. Alt i alt er det vigtigt, at de kommende generationer høster frugterne af de aktuelle udgifter.

3.4.   Makroøkonomisk stabilitet

3.4.1.

Det økonomiske chok i kølvandet på pandemien har ikke blot øget de eksisterende sårbarheder og ført til tilbageskridt i bestræbelserne på at mindske ubalancer mellem medlemsstaterne, men har også resulteret i større usikkerhed. Derfor skal den økonomiske og monetære politik fortsat ikke kun være støttende, men også fleksibel og i stand til at reagere på turbulens eller chok og sikre EU's modstandsdygtighed. EØSU bifalder således videreførelsen af den generelle undtagelsesklausul. Når den ophæves, vil det økonomiske aktivitetsniveau og beskæftigelses- og fattigdomsniveauet sammenlignet med niveauerne før krisen skulle vurderes. Finanspolitikker på nationalt niveau og EU-niveau såvel som monetære politikker bør koordineres på en fornuftig måde, så de gensidigt forstærker de tilsigtede støttende og stabiliserende virkninger.

3.4.2.

EØSU opfordrer til, at der som skitseret i flere udtalelser foretages en omlægning i retning af økonomisk styring med fokus på velstand (12). Efter at være blevet standset på grund af pandemien var genoptagelsen af revisionen af EU's ramme for økonomisk styring derfor tiltrængt med henblik på at fremme hensigtsmæssige finanspolitikker i gode såvel som dårlige tider. Manglerne i den nuværende finanspolitiske ramme var allerede indlysende i 2020, og krisen giver anledning til endnu større udfordringer. Ifølge en analyse vil 23 medlemsstater ikke opfylde underskudskriteriet og 13 medlemsstater ikke opfylde gældskriteriet.

3.4.3.

EØSU er enig med Kommissionen i, at det er nødvendigt at afholde sig fra at indlede en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud mod nogen medlemsstat, og dens henstilling om, at medlemsstaterne fortsat bør yde finanspolitisk støtte, samtidig med at den finanspolitiske holdbarhed opretholdes på mellemlang sigt, når de økonomiske forhold tillader det. Dette er i tråd med EØSU's ønske om at støtte bæredygtig vækst og dermed styrke de offentlige finanser (13). EØSU opfordrer imidlertid også til, at det anerkendes, at der er et presserende behov for at øge investeringerne for at tackle omstillingsprocessen. Inden den reviderede ramme træder i kraft, bør Kommissionen desuden fremlægge retningslinjer for en overgangsperiode, hvor proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud ikke udløses, og hvor der er mulighed for at anvende klausulen om usædvanlige begivenheder på et landespecifikt grundlag (14).

3.4.4.

EØSU er enig med Kommissionen i, at overvågningen under proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer muligvis ikke i tilstrækkelig grad har taget højde for samspillet mellem nye økonomiske udfordringer, navnlig belastningen af miljøet (15). Desuden er det nødvendigt at overvåge de sociale ubalancer for at udligne overvægten af finanspolitiske og makroøkonomiske krav (16). Da sociale og beskæftigelsesmæssige ubalancer kan have skadelige virkninger på tværs af grænserne, er det vigtigt, at de opdages og korrigeres på et tidligt tidspunkt. Endelig glæder EØSU sig over Kommissionens arbejde med grøn budgettering.

3.4.5.

Økonomisk genopretning og stabil inklusiv vækst er forudsætninger for bæredygtige offentlige budgetter og opbygning af finanspolitiske stødpuder. Eftersom nationalt finansierede offentlige investeringer fortsat vil spille en vigtig rolle, er det afgørende at bruge den »gyldne regel«, uden at sætte den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt og euroens værdi over styr, hvis omstillingen skal lykkes. På baggrund af den store usikkerhed advarer EØSU dog også imod at begrænse de aktuelle udgifter til det sociale område, uddannelses- og sundhedsområdet. Velfungerende automatiske stabilisatorer er afgørende for at forebygge sociale problemer, stabilisere efterspørgslen og opnå modstandsdygtighed mod kriser. Derimod indebærer uretfærdige skattepolitikker, der giver mulighed for skattesvig og aggressiv skatteplanlægning, en fare for det finanspolitiske råderum, der er nødvendigt for at kunne reagere på chok og håndtere omstillingsprocessen. Kommissionens bemærkninger om indtægtssiden er derfor velkomne. Dette gælder også for de foreslåede reformer inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten, der handler om øget effektivitet i skatteforvaltningen med det formål at forbedre skatteopkrævningen og reducere efterlevelsesomkostningerne for virksomheder og enkeltpersoner.

3.4.6.

Et vigtigt aspekt af den makroøkonomiske stabilitet er stabiliteten på de finansielle markeder. Ved uddybningen af kapitalmarkedsunionen og af bankunionen bør der lægges vægt på at styrke finansieringskanalerne for økonomien og fremme den private sektors bidrag til investeringsindsatsen. I den forbindelse opfordrer EØSU til, at der findes den rette balance mellem risikodeling og risikoreduktion, og udvalget glæder sig navnlig over bestræbelserne på at styrke overvågningen af systemiske risici som følge af klimakrisen. Det er også vigtigt at tage hensyn til sociale bæredygtighedsrelaterede risici, der udgør en risiko for samfundets sammenhængskraft, som følge af at fordelingsbalancen tipper. I forbindelse med tilsynet med de finansielle markeder bør effektivitet prioriteres højere end kompleksitet, og tilsynet bør sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau.

3.5.   Det europæiske semester er under udvikling

3.5.1.

EØSU understreger, at EU med NGEU går ind i en ny fase i den økonomiske politik og gør vigtige fremskridt i indsatsen for solidaritet. Det igangværende europæiske semester 2022 giver mulighed for at øge den økonomiske, miljømæssige og sociale bæredygtighed. EØSU efterlyser tilsagn om at fremme bæredygtig og inklusiv vækst, fuld beskæftigelse og arbejdspladser af høj kvalitet og opfordrer til, at der indtages et mere beslutsomt demokratisk standpunkt. Dertil kommer, at inddragelsen af arbejdsmarkedets parter og det organiserede civilsamfund i semesterprocessen for længst burde have været styrket.

3.5.2.

Håndteringen af genopretnings- og resiliensfaciliteten som led i det europæiske semester gør processen mere meningsfuld. Sammenkædningen af efterlevelsen af reformer, der er fastsat i de nationale genopretnings- og resiliensplaner, og som i høj grad er baseret på de landespecifikke henstillinger, med udbetalingen af trancher giver desuden de landespecifikke henstillinger større politisk vægt. Det er derfor tvingende nødvendigt, at arbejdsmarkedets parter og det organiserede civilsamfund i højere grad inddrages i udarbejdelsen og gennemførelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner. EØSU opfordrer til, at der fastsættes minimumsstandarder for denne høring (17). Samhørighedspolitikkens strenge regler vedrørende høring af interessenter og især partnerskabsprincippet bør som minimum anvendes som model for procedurerne under genopretnings- og resiliensfaciliteten (18).

3.5.3.

En række empiriske undersøgelser understreger, at hovedparten af de landespecifikke henstillinger har haft fokus på at øge konkurrenceevnen og konsolidere de offentlige budgetter. EØSU opfordrer Kommissionen til at gå videre med den afbalancerede tilgang fra dagsordenen for konkurrencedygtig bæredygtighed, navnlig i arbejdet med de kommende landespecifikke henstillinger. Der bør lægges særlig vægt på at anbefale reformer såsom aktive og inklusive arbejdsmarkedspolitikker og ordninger for livslang læring, herunder programmer for omskoling og støtte til karriereskift, bl.a. for ugunstigt stillede grupper som personer med handicap og de ældre.

3.5.4.

EØSU bifalder navnlig resultatet af det sociale topmøde i Porto, især at den reviderede sociale resultattavle skal bidrage til at overvåge fremskridtene med gennemførelsen af principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder og integrere denne overvågning i det europæiske semester. Det er derfor glædeligt, at der i den fælles beskæftigelsesrapport 2022 sættes større fokus på søjlens principper, og at EU's overordnede mål for 2030 og nøgleindikatorerne i den reviderede sociale resultattavle indgår i rapportens analyse. Det er dog stadig uklart, i hvilket omfang disse konklusioner vil komme til udtryk i de landespecifikke henstillinger og genopretnings- og resiliensplanerne. Derudover bør målene for bæredygtig udvikling tjene som referencepunkter.

3.5.5.

EØSU efterlyser reformer, der sikrer, at EU-midler absorberes effektivt, f.eks. ved at opbygge teknisk kapacitet hos offentlige myndigheder, så de kan håndtere investeringsprojekter, systemer for offentlige udbud baseret på princippet om det mest økonomisk fordelagtige frem for det billigste tilbud, der tager højde for beskæftigelsesmæssige, sociale og miljømæssige aspekter, og endelig reformer, der fjerner ikkemonetære hindringer for en effektiv investeringspolitik. EØSU opfordrer navnlig også Kommissionen til at forhindre ethvert misbrug af midler og korruption.

3.5.6.

Økonomisk styring og især reglerne under de finanspolitiske rammer skal integreres i det europæiske semester på en måde, der sikrer demokratisk inddragelse af Europa-Parlamentet, de nationale parlamenter, arbejdsmarkedets parter og det organiserede civilsamfund. Den økonomiske styring bør desuden reformeres med det formål at fremme den multilaterale og demokratiske dialog om makroøkonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer og støtte den politiske koordinering.

---

(1)  Kommissionen, Økonomisk prognose — foråret 2020.

(2)  Det europæiske instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation.

(3)  Prognose — efteråret 2021.

(4)  EØSU's udtalelse Styrket ud af pandemien: Udnyttelse af de tidlige erfaringer fra covid-19-pandemien (SOC/700) (EUT C 152 af 6.4.2022, s. 116).

(5)  EØSU's udtalelse Fit for 55: realisering af EU's klimamål for 2030 på vej mod klimaneutralitet (NAT/843) (EUT C 275 af 18.7.2022, s. 101).

(6)  EØSU's udtalelse Social dialog som en vigtig søjle i økonomisk bæredygtighed (EUT C 10 af 11.1.2021, s. 14).

(7)  EØSU's udtalelse Ny strategi for bæredygtig finansiering, (EUT C 152 af 6.4.2022, s. 97).

(8)  Background — Beyond GDP, Kommissionen.

(9)  Den Europæiske Centralbank, The Household Finance and Consumption Survey: results from the second wave, nr. 18 / december 2016.

(10)  World Bank Group: Poverty and shared prosperity 2018. Piecing together the poverty puzzle. Overview, Figure 01; s. 2.

(11)  The World Inequality Report 2022 præsenterer de mest ajourførte og fuldstændige data om ulighed verden over.

(12)  EØSU's udtalelser Evaluering af den økonomiske styring 2020 (EUT C 429 af 11.12.2020, s. 227), og Omarbejdning af EU's finanspolitiske ramme med henblik på en bæredygtig genopretning og en retfærdig omstilling, (EUT C 105 af 4.3.2022, s. 11).

(13)  EØSU's udtalelse Evaluering af den økonomiske styring 2020 (EUT C 429 af 11.12.2020, s. 227).

(14)  EØSU's udtalelse Omarbejdning af EU's finanspolitiske ramme med henblik på en bæredygtig genopretning og en retfærdig omstilling (EUT C 105 af 4.3.2022, s. 11).

(15)  COM(2021) 662 final.

(16)  EØSU's udtalelse Den europæiske søjle for sociale rettigheder (EUT C 286 af 16.7.2021, s. 13).

(17)  EØSU's resolution Inddragelse af det organiserede civilsamfund i de nationale genopretnings- og resiliensplaner (EUT C 155 af 30.4.2021, s. 1).

(18)  EØSU's udtalelse Samhørighedspolitik til bekæmpelse af uligheder — Komplementaritet/overlapning med genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT C 517 af 22.12.2021, s. 1).