52020XG1201(02)

Language
- My EUR-Lex
- Sign in
- Register
- My recent searches (0)

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52020XG1201(02) - EN

Document 52020XG1201(02)

Help

Rådets konklusioner om digital uddannelse i Europas vidensamfund 2020/C 415/10

OJ C 415, 1.12.2020, p. 22–30 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

HTML

PDF

Official Journal

1.12.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 415/22

Rådets konklusioner om digital uddannelse i Europas vidensamfund

(2020/C 415/10)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

SOM TAGER FØLGENDE I BETRAGTNING:

den politiske baggrund som anført i bilaget,

SOM FREMHÆVER FØLGENDE:

Inkluderende uddannelse af høj kvalitet er en europæisk styrke, der bygger på demokratiske værdier og idéen om oplysning. Den omfattende udbredelse af digitale teknologier og adgang til internettet åbner for nye muligheder og udfordringer.

Den digitale transformation af vores vidensamfund går hurtigere og hurtigere, og der er stadig flere digitale tjenester og data til rådighed. Hertil hører et arbejdsmarked under forandring samt nye jobprofiler og efterspørgsel efter digitale kompetencer (1) i lyset af de færdigheder, der kræves i det 21. århundrede. Den stigende påvirkning fra kunstig intelligens (2) vil forstærke virkningerne af den digitale transformation af vores vidensamfund på lang sigt og kan give lovende nye muligheder for læring, undervisning og uddannelse i fremtiden. Inkluderende uddannelse af høj kvalitet er afgørende for, at alle personer og borgere bliver i stand til at forstå, deltage i og forme denne udvikling.

Covid-19-pandemien og dens aktuelle indvirkning på uddannelsessystemerne og -institutionerne i Europa understreger det presserende behov for bedre forståelse og løbende evaluering af brugen af samt fordelene og udfordringerne ved de digitale uddannelsesteknologier (3) og af de digitale kompetenceniveauer, herunder i forbindelse med livslang læring.

Covid-19-pandemien har yderligere understreget det presserende behov for en holistisk tilgang til digital uddannelse. For at imødekomme de aktuelle behov kræver inkluderende uddannelse af høj kvalitet digitale og ikkedigitale lærings- og undervisningsformer, herunder tilgange som blandet læring (4) og fjernlæring (5). Det giver mulighed for at forbedre den lærende-centrerede uddannelse i overensstemmelse med den enkeltes specifikke behov.

Digital uddannelse (6) er en forudsætning for at kunne bidrage til at forme den digitale transformation, deltage i efter- og videreuddannelse og livslang læring og muliggøre inkluderende uddannelse af høj kvalitet for alle. Derfor er det vigtigt at tage dens samfundsmæssige dimension i betragtning og forstå den som led i en gennemgribende kulturel transformation. Denne kulturelle transformation er grundlaget for at kunne sætte alle personer og borgere i stand til at anvende data, digitale teknologier og infrastrukturer på en sikker og tryg måde, samtidig med at databeskyttelsesreglerne overholdes, og sætte dem i stand til at deltage aktivt i politiske beslutninger, samfundsudviklingen og arbejdsmarkedet.

Digital uddannelse bør sætte den lærende i centrum og støtte alle personer og borgere i at udvikle deres personlighed og færdigheder på en sikker, fri og ansvarlig måde. Digital uddannelse bør som en integreret del af inkluderende uddannelse af høj kvalitet sætte princippet om integritet og tillid til dens kvalitet i højsædet. Den bør også bidrage til bedre adgang til undervisningsindhold og pædagogik, større social inklusion samt bedre tilegnelse af kompetencer, som fremmer uddannelsesmæssig succes for alle. Digital uddannelse bør tage hensyn til nye teknologier såsom kunstig intelligens og til sikker, pædagogisk forsvarlig og etisk anvendelse af dem.

Digital uddannelse bør også tage hensyn til de lærendes, lærernes og undervisernes samt forældres og omsorgspersoners tryghed, f.eks. med hensyn til sikre læringsmiljøer. Den bør også bidrage til at lette adgangen til information for alle borgere og til at fremme aktiv kulturel, økonomisk og social deltagelse i Europas vidensamfund.

Digital uddannelse bør bidrage til at skabe opmærksomhed om medborgerskab, herunder digitalt medborgerskab (7) ved at fremme medborgerskabskompetencer. Hertil hører en kritisk tilgang til information, så borgerne er i stand til at navigere i en digital verden og udvikle en forståelse af de grundlæggende værdier demokrati og ytringsfrihed.

10.

Alle europæere bør sættes i stand til at deltage aktivt i den digitale transformation af samfundet og nyde godt af egnede, tilgængelige og sikre læringsmiljøer. Menneskets ret til god og inkluderende uddannelse og livslang læring som fastsat i den europæiske søjle for sociale rettigheder og beskyttet af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder skal garanteres til enhver tid.

11.

For at kunne fjerne den digitale kløft mellem kønnene inden for IKT-relaterede områder og STEM er en kønssensitiv tilgang inden for alle uddannelsestyper og på alle uddannelsesniveauer af afgørende betydning.

12.

Adgang til digitalt understøttede inkluderende uddannelsesmuligheder af høj kvalitet er af central betydning. Uagtet den afgørende rolle, som ansigt til ansigt-lærings- og undervisningsformer spiller, og fordelene ved dem er adgang til inkluderende uddannelse af høj kvalitet med og ved hjælp af digitale undervisningsteknologier en forudsætning for den fremtidige levedygtighed af Europas vidensamfund og for et europæisk innovationssystem, som muliggør grøn og digital transformation, giver bæredygtig vækst samt bæredygtige job og muligheder og fremmer personlig udvikling.

13.

Et stærkt Europa er baseret på en kultur af fælles værdier, deling, fornyelse og åbenhed over for nye former for udveksling samt deltagelse og samarbejde mellem borgere, uddannelsesinstitutioner, den private sektor og forskellige nationale uddannelsessystemer. Onlinefællesskaber (8), der udveksler praksis (på lokalt, regionalt og nationalt plan samt på EU-plan), er mere synlige og vil vokse fremover,

SOM ER SIG FØLGENDE BEVIDST:

14.

I overensstemmelse med nærhedsprincippet ligger ansvaret for undervisningsindhold og indretning af uddannelsessystemerne hos medlemsstaterne.

15.

Digital uddannelse gennemføres i forskellig grad inden for forskellige uddannelsestyper og på forskellige uddannelsesniveauer i medlemsstaterne og i hele Unionen. Erfaringerne med digitale uddannelsesteknologier i Unionen varierer og afhænger i høj grad af politiske og forvaltningsmæssige rammer, infrastruktur og tekniske faciliteter samt finansielle og menneskelige ressourcer. Dette omfatter navnlig velforberedte lærere, undervisere og andet pædagogisk og administrativt personale, herunder ledere af uddannelsesinstitutioner.

16.

Covid-19-pandemien udløste en hurtig kriseindsats. Medlemsstaterne lukkede de fleste af deres uddannelsessteder og krævede, at institutionerne sørgede for kontinuitet i undervisning, læring og vurdering primært ved hjælp af fjernmetoder.

17.

De foranstaltninger, som medlemsstaterne og deres uddannelsesinstitutioner har truffet ud fra de nationale forhold, har understreget betydningen af forståelse af digital uddannelse, har bidraget til at fremme uddannelsessystemernes digitale kapacitet og har givet lærere, undervisere og andet pædagogisk personale faglige udviklingsmuligheder.

18.

På trods af den store indsats, der er gjort i alle medlemsstater, har kriseindsatsen med henblik på at lette fjernmetoder afdækket fælles udfordringer og svagheder i uddannelsessystemerne i hele Unionen:

a)	Under covid-19-pandemien viste det sig ofte, at en række lærende i varierende grad i de enkelte medlemsstater ikke kunne udøve deres ret til uddannelse fuldt ud på grund af manglende passende fysisk og teknologisk adgang (9).

Den hidtil usete udfordring i forbindelse med covid-19-pandemien afslørede et presserende behov for en bedre tilvejebringelse af digitale kompetencer for alle for at sikre lige adgang til uddannelse for alle personer og borgere, navnlig i situationer, hvor uddannelsen foregår på afstand. Lærende med særlige behov stod over for særlige udfordringer.

c)	Selv om overgangen til digital uddannelse er blevet fremskyndet under covid-19-pandemien, kan udvikling og anvendelse af nye former for videnformidling, hvis den finder sted uden forståelse og hensigt, gentage de mere traditionelle former for undervisning og læring.

d)	Covid-19-pandemien har været en udfordring for kontinuiteten i tværnationale uddannelsesaktiviteter. Det gælder grænseoverskridende uddannelse og Erasmus+-mobilitet, navnlig mobilitet for studerende og personale inden for videregående uddannelse og erhvervsrettet uddannelse.

Lukningen af uddannelsesinstitutioner som følge af covid-19 har ændret lærernes, undervisernes og det øvrige pædagogiske personales rolle, og de har været nødt til at finde nye måder at holde kontakten med de lærende på og støtte dem i at arbejde selvstændigt, enten i samarbejdsbaserede læringsmiljøer eller på anden vis. Det har også vist, at der er behov for samarbejde, kapacitetsopbygning, specifik faglig uddannelse med henblik på digital undervisning samt for hjælpeforanstaltninger blandt lærere, undervisere og læreruddannelsesnetværk samt blandt uddannelsesinstitutioner,

SOM ANERKENDER FØLGENDE:

19.

Den digitale kløft i medlemsstaterne og i hele Unionen er fortsat en udfordring, da den kan forstærke andre allerede eksisterende strukturelle uligheder, herunder socioøkonomiske og kønsbestemte uligheder.

20.

Databeskyttelse og medlemsstaternes og deres borgeres digitale suverænitet skal sikres i forbindelse med digitale uddannelsesteknologier, uanset situationens hastende karakter. Desuden skal de retlige og etiske principper, der ligger til grund for intellektuel ejendomsret, i forbindelse med den øgede skabelse og udbredelse af digitalt undervisningsindhold anerkendes.

21.

Nye former for videnoverførsel og læringsmiljøer, også i form af fælles skabelse, fremmer en bredere sammenhæng mellem formel uddannelse og ikkeformel og uformel læring. Udveksling af god praksis på lokalt, regionalt og nationalt plan samt på EU-plan giver mulighed for at fremskynde inddragelsen af digitale uddannelsesteknologier i alle former for læring og for at fremme høj kvalitet og inklusion inden for undervisning og læring.

22.

Digitale uddannelsesteknologier åbner nye muligheder for læring og undervisning og er en vigtig faktor, når det gælder om at sikre inkluderende uddannelse af høj kvalitet. De kan supplere direkte interaktion i form af ansigt til ansigt-undervisning samt ikkedigital bedste praksis og ikkedigitale medier til undervisning og læring, som stadig er vigtige og ikke fuldt ud kan erstattes af virtuelle former.

23.

For at teknologien kan fremme kvalitet og inklusion inden for uddannelse skal den gå hånd i hånd med sikre læringsmiljøer og pædagogiske tilgange. Udbydere af uddannelsesteknologi, herunder startup-virksomheder og SMV'er, spiller en afgørende rolle i udviklingen af innovative og tilgængelige digitale uddannelsesteknologier og fremmer dermed både digital uddannelse og den digitale transformation af de europæiske økonomier. Innovationsvenlige betingelser og passende finansieringsmuligheder er afgørende for, at disse virksomheder kan blomstre.

24.

Digital uddannelse skal understrege betydningen af pædagogiske koncepter samt lærings- og undervisningsværktøjer og -metoder. Forskning på uddannelsesområdet kan bidrage til udvikling af innovative koncepter inden for uddannelse og muliggøre en bredere forståelse af den digitale transformations indvirkning på læring og undervisning samt på uddannelsessystemerne.

25.

Tilvejebringelsen af digitale kompetencer inden for alle typer og niveauer af uddannelse bør altid gå hånd i hånd med en relevant blanding af hertil knyttede nøglekompetencer, herunder livsfærdigheder, og bør understøttes af de mest avancerede tilgængelige former for infrastruktur, udstyr og teknologi. Særlig programmer for erhvervsrettet uddannelse, herunder opkvalificerings- og omskolingsprogrammer, kræver en passende blanding af digitale, beskæftigelsesmæssige og teknologiske færdigheder og kompetencer, der kan bidrage til beskæftigelsesegnetheden.

26.

Et internationalt konkurrencedygtigt og bæredygtigt europæisk innovationssystem er afhængigt af inkluderende uddannelsessystemer af høj kvalitet. Det bygger også på et fremragende forskningssystem, der ideelt set er tæt knyttet til uddannelse. Derfor vil en hurtig overførsel af resultater fra forskning og innovation, f.eks. fra forskning på uddannelsesområdet, samt fælles skabelse og afprøvning af innovative digitale uddannelsesløsninger skabe merværdi inden for uddannelse, f.eks. på områder som politisk beslutningstagning eller pædagogisk anvendelse,

SOM NOTERER SIG FØLGENDE:

27.

Europa-Kommissionen har offentliggjort en ny handlingsplan for digital uddannelse 2021-2027 — Omstilling af uddannelsessystemerne med henblik på den digitale tidsalder (10), som der bør følges op på i en samskabende proces med medlemsstaterne, hvor det er hensigtsmæssigt og relevant.

28.

Dens hovedmål, dvs. at støtte udviklingen af et velfungerende økosystem for digital uddannelse og forbedre digitale færdigheder og kompetencer med henblik på den digitale transformation, kan bidrage til en mere strategisk tilgang til digital uddannelse på EU-plan.

29.

Et velfungerende økosystem for digital uddannelse (11)bør muliggøre inkluderende uddannelse af høj kvalitet gennem relevant infrastruktur, konnektivitet, planlægning af digital kapacitet og organisatorisk kapacitet, der kan lette en mere fleksibel adgang til uddannelse for alle personer overalt. Det er grundlaget for en vellykket gennemførelse af digital uddannelse og en forudsætning for en strukturel transformation af uddannelsessystemerne.

30.

Digitale kompetencer og hensigtsmæssige pædagogiske tilgange er nødvendige for lærere, undervisere og andet pædagogisk personale og lærende i alle aldre inden for alle uddannelsestyper og på alle uddannelsesniveauer for at gøre meningsfuld brug af digitale teknologier inden for uddannelse. Tilvejebringelsen af digitale kompetencer bør tage hensyn til alders- og kønsaspektet og bør også omfatte mediekompetence, digitale færdigheder og digital kunnen, kritisk tænkning og bekæmpelse af mis- og desinformation, hadefuld og skadelig tale samt internetmobning og -afhængighed og tage fat på sikkerhedsspørgsmål såsom beskyttelse af privatlivets fred, databeskyttelse og intellektuelle ejendomsrettigheder.

31.

Ikkeformel og uformel læring bør fremmes som vigtige drivkræfter for at sikre personer i alle aldre, som står uden for det formelle uddannelsessystem, det nødvendige niveau af digital kompetence for at støtte deres faglige og personlige udvikling, også med hensyn til faktorer såsom sociale relationer og fysisk og mental sundhed samt digital tryghed. I den forbindelse er digitale miljøer og en kultur, der fremmer meningsfuld og etisk brug af digitale værktøjer, vigtige. Mulighederne for digital ikkeformel og uformel læring er især relevante for unge, men også for ældre, som har været særlig hårdt ramt af konsekvenserne af covid-19-pandemien,

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL I OVERENSSTEMMELSE MED NATIONALE FORHOLD:

32.

at fremme indarbejdelsen af digitale uddannelsesteknologier og tilegnelsen af digitale kompetencer med henblik på at forbedre undervisningen og læringen inden for alle uddannelsestyper og på alle uddannelsesniveauer samt i et livslangt læringsperspektiv.

33.

at tilskynde til vurdering, kvalitetssikring og validering af læringsresultaterne af innovative læringsmetoder, herunder digitale komponenter.

34.

at reflektere over pædagogiske modeller og uddannelsen af lærere, undervisere og andet pædagogisk personale for bedre at kunne udnytte de forskellige muligheder, som digitale uddannelsesteknologier giver.

35.

at gøre det muligt for og motivere lærere, undervisere og andet pædagogisk personale, f.eks. lærere, der uddanner andre lærere, til at deltage i grundlæggende og løbende faglig udvikling for at udvikle og forbedre deres egne digitale færdigheder og kompetencer og deres eget basiskendskab til IKT til et niveau, der gør det muligt for dem at arbejde sikkert med digitale uddannelsesteknologier og levere uddannelse af høj kvalitet. På denne måde bør de sættes i stand til at deltage i udformningen af innovative og lærende-centrerede undervisningsmetoder og anvendt didaktik, som fremmer kritisk og kreativ tænkning, og skabe et sikkert og inkluderende læringsmiljø og indhold af høj kvalitet. Veluddannede lærere, der kan anvende digitale teknologier på en meningsfuld og pædagogisk måde, der tager hensyn til alders- og kønsaspektet, er en nøglefaktor for at skabe inkluderende digital uddannelse af høj kvalitet for alle.

36.

at fremme inklusion af alle lærende, slå bro over sociale uligheder og den digitale kløft og sikre lige adgang til egnede digitale læringsmuligheder og -miljøer for alle.

37.

at overveje investeringer i digital uddannelse ved at udnytte mulighederne i den nye genopretnings- og resiliensfacilitet, navnlig flagskibsprojekterne Forbinde og Omskole og opkvalificere, med henblik på at bidrage til genopretningen ved at modernisere og styrke inkluderende uddannelse af høj kvalitet, desuden at overveje brugen af andre EU-finansieringsmuligheder, f.eks. Erasmus+, Horisont Europa, et digitalt Europa, Connecting Europe-faciliteten II, InvestEU, EFRU og ESF+,

OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL I OVERENSSTEMMELSE MED TRAKTATERNE OG UNDER BEHØRIG HENSYNTAGEN TIL NÆRHEDSPRINCIPPET OG NATIONALE FORHOLD:

38.

at sikre en koordineret tilgang til digital uddannelse i Kommissionen og sammen med medlemsstaterne og relevante interessenter at iværksætte en strategisk refleksionsproces om de faktorer, der fremmer vellykket digital uddannelse, herunder konnektivitet og digital pædagogik, infrastruktur, digitalt udstyr, læreres og studerendes digitale færdigheder, interoperabilitet og datastandarder, under hensyntagen til teknologisk suverænitet, privatlivets fred, databeskyttelse og etik, og idet der sigtes mod inkluderende uddannelse af høj kvalitet, i dette forløb endvidere i tæt samarbejde med medlemsstaterne og på grundlag af dokumentation at følge op på Rådets konklusioner om imødegåelse af covid-19-krisen på uddannelsesområdet og sigte mod en fælles forståelse på EU-plan af metoderne til effektive, inkluderende og inddragende fjernlæringsprocesser.

39.

at udforske måder, hvorpå en mere integreret tilgang til udarbejdelse af politikker for digital uddannelse kan fremmes gennem en mulig oprettelse af et europæisk digitalt uddannelsescentrum, der bygger på eksisterende netværk og andre relevante tiltag, med henblik på bedre at kunne tilpasse sig hastigheden af den digitale transformation inden for rammerne af det europæiske uddannelsesområde og i synergi med og som supplement til andre relevante politikker.

40.

at støtte udviklingen af digital uddannelse i Europa og fremhæve dens rolle gennem den europæiske dagsorden for færdigheder, det europæiske uddannelsesområde og den nye strategiramme for det europæiske samarbejde, der skal erstatte ET 2020.

41.

at give oplysninger om udviklingen af digitale uddannelsesmetoder og dele god praksis, navnlig gennem peerlæring mellem medlemsstaterne, samt oplysninger om internationalt samarbejde og benchmarking, f.eks. med Europarådet, UNESCO og OECD.

42.

at støtte medlemsstaterne i den igangværende digitale transformation inden for uddannelse, navnlig gennem samarbejde på tværs af sektorer mellem forskellige nationale initiativer og strategier vedrørende digital uddannelse, og samle myndigheder, eksperter, forskere på uddannelsesområdet, uddannelsesudbydere, civilsamfundet (lærerforeninger, foreninger af lærende og forældreforeninger) og den private sektor.

43.

at samarbejde tæt med medlemsstaterne og relevante interessenter om at udnytte de eksisterende nationale og europæiske økosystemer for digital uddannelse, idet det samtidig anerkendes, at et velfungerende økosystem for digital uddannelse kræver uddannelsesindhold, -platforme, -tjenester og -værktøjer, der skal have den lærende i centrum og være pålidelige, sikre, pædagogisk forsvarlige, tilgængelige og, hvor det er relevant, flersprogede og udviklet på en åben måde samt af høj kvalitet. Dette omfatter håndtering af etiske aspekter, bl.a. vedrørende kunstig intelligens, og fremme af beskyttelsen af de lærendes og brugernes personoplysninger og garanti for sikker international udveksling gennem interoperabilitet i overensstemmelse med de europæiske databeskyttelsesregler,

OPFORDRER KOMMISSIONEN OG MEDLEMSSTATERNE TIL I OVERENSSTEMMELSE MED DERES BEFØJELSER OG UNDER BEHØRIG HENSYNTAGEN TIL NÆRHEDSPRINCIPPET:

44.

at gøre effektiv brug af den digitale dimension af Erasmus+ og, hvor det er hensigtsmæssigt, synergier med andre relevante EU-programmer for at støtte uddannelsesinstitutionernes planer om digital transformation, gennem Erasmus+-projekter yderligere at støtte lærernes faglige udvikling samt udviklingen af digitale færdigheder og kompetencer og digital kapacitet, en effektiv gennemførelse af metoder og værktøjer til digital uddannelse samt udviklingen af åbne uddannelsesressourcer på alle uddannelsesområder med henblik på livslang læring, at udforske det potentielle bidrag, som Erasmus+ kan yde for at gøre digitalt uddannelsesindhold lettere tilgængeligt og med henblik på større social inklusion samt for at fremme alle lærendes uddannelsesmæssige succes.

45.

at udforske, hvordan synergierne mellem de forskellige europæiske, nationale og regionale programmer, initiativer og projekter til støtte for social inklusion kan styrkes, udvikle digitale færdigheder og kompetencer hos lærende og lærere og undervisere, navnlig hos personer i risiko for fattigdom eller social udstødelse, herunder de socialt dårligst stillede, styrke udviklingen af innovative lærings- og undervisningsmetoder og -værktøjer og give alle lærende mulighed for at nyde godt af inkluderende uddannelse af høj kvalitet.

46.

at fortsætte støtten til initiativet Europauniversiteter gennem Erasmus+ og Horisont Europa samt erhvervsekspertisecentrene og udnytte deres potentiale til at udvikle digital uddannelse, fremme udbredelsen, udnyttelsen og skalerbarheden af relevante resultater af Erasmus+-projekter til at oplyse både politiske beslutningstagere og uddannelsespersonale.

47.

at udforske brugen af digitale teknologier med henblik på at tilbyde en bredere vifte af blandede og virtuelle mobile muligheder samt yderligere fleksible læringsmuligheder inden for uddannelse, støtte deling af bedste praksis for at forbedre læringen og undervisningen, fremme støttetjenester og digitale administrative processer, f.eks. dem, der er udviklet i forbindelse med initiativet med et europæisk studiekort eller Europass.

48.

yderligere at styrke og maksimere synergier mellem selvevalueringsværktøjer (f.eks. SELFIE og HEInnovate), rammer (den europæiske digitale kompetenceramme), deltagelsesbaserede arrangementer og støtteaktiviteter (f.eks. Digital Education Hackathon og EU's programmeringsuge) og eksisterende platforme (f.eks. eTwinning, School Education Gateway og EPALE), fortsat at arbejde sammen gennem netværk såsom koalitionen for digitale færdigheder og job og fortsætte støtten til netværket for intellektuel ejendomsret inden for uddannelse, der forvaltes af Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret.

49.

at gøre brug af forskning, herunder resultaterne af europæiske projekter, der finansieres i henhold til Erasmus+ og Horisont Europa samt programmet for et digitalt Europa, med henblik på at styrke synergierne mellem det europæiske uddannelsesområde og det europæiske forskningsrum og forfølge ambitionerne om, at digital uddannelse skal støtte og udnytte forskning til at fremme innovative pædagogiske løsninger og bidrage til udformningen, gennemførelsen og evalueringen af politikker.

50.

at gøre brug af resultaterne af relevante publikationer og undersøgelser om digital uddannelse fra medlemsstaterne og internationale organisationer, navnlig OECD, UNESCO og Europarådet.

(1) Som anført i bilaget til Rådets henstilling om nøglekompetencer for livslang læring (EUT C 189 af 4.6.2018, s. 1) omfatter digital kompetence sikker, kritisk og ansvarlig brug af digitale teknologier til læring, arbejde og deltagelse i samfundet, samt at man beskæftiger sig med disse teknologier. Den omfatter IT-færdigheder og digital kunnen, kommunikation og samarbejde, mediekompetence, digital indholdsproduktion (herunder programmering), sikkerhed (herunder digital tryghed og kompetencer i forbindelse med cybersikkerhed), spørgsmål vedrørende intellektuel ejendom, problemløsning og kritisk tænkning.

(2) Ved kunstig intelligens forstås systemer, der udviser intelligent adfærd ved at analysere omgivelserne og handle — med en vis grad af autonomi — for at opnå specifikke mål.

(3) I disse konklusioner defineres digitale uddannelsesteknologier som teknologier, der muliggør fremme, læring og forbedring af resultaterne hos de lærende ved at skabe, anvende og styre relevante teknologiske processer og ressourcer.

(4) I denne sammenhæng forstås ved blandet læring en pædagogisk tilgang med en blanding af ansigt til ansigt-læring og onlinelæring, hvor de lærende har en vis grad af kontrol over tid, sted, forløb og tempo.

(5) I disse konklusioner betegner fjernlæring en læringsmåde, der gør det muligt at tilrettelægge og gennemføre undervisnings- og læringsaktiviteter på afstand (f.eks. ved brug af radio, TV, internet eller elektroniske midler).

(6) Digital uddannelse omfatter to forskellige, men gensidigt supplerende perspektiver: den pædagogiske anvendelse af digitale teknologier til at støtte og forbedre undervisning, læring og vurdering samt udviklingen af digitale kompetencer hos de lærende og uddannelsespersonalet.

(7) Digitalt medborgerskab er et hele af værdier, færdigheder, holdninger, viden og kritisk forståelse, som borgerne har brug for i den digitale tidsalder. En digital borger ved, hvordan man bruger teknologi, og er i stand til at udnytte den kompetent og positivt.

(8) Lærere, undervisere og andet pædagogisk personale, deltager ofte i forskellige e-portaler og onlinefællesskaber, f.eks. europæiske e-platforme som EPALE, School Education Gateway, eTwinning osv. De kan også deltage i bredere internationale e-fællesskaber, f.eks. gennem internationale organisationer og multinationale virksomheder,

(9) Eurydice (2020): Konsekvenser af covid-19: lukning af uddannelsessystemer i Europa.

(10) COM(2020) 624 final.

(11) Med henblik på disse konklusioner kan økosystemer for digital uddannelse forstås som det nødvendige miljø og de nødvendige betingelser, der skal til for at garantere inkluderende digital uddannelse af høj kvalitet. Udtrykket henviser hovedsagelig til indhold af høj kvalitet, brugervenlige værktøjer, værdiforøgende tjenester og sikre platforme.

BILAG

Politisk baggrund

Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring.

Rådets konklusioner om investering i uddannelse — et svar på Nytænkning på uddannelsesområdet: investering i kvalifikationer for bedre socioøkonomiske resultater og den årlige vækstundersøgelse 2013 (1).

Rådets konklusioner om, hvilken rolle førskoleundervisningen og primæruddannelsen spiller i skabelsen af kreativitet, innovation og digital kompetence (2).

Rådets konklusioner om digitalt ungdomsarbejde (3).

Rådets og Kommissionens fælles rapport for 2015 om gennemførelse af strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020) — Nye prioritetsområder for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (4).

Rådets konklusioner om udvikling af mediekendskab og kritisk tænkning gennem uddannelse (5).

Rådets resolution om en ny dagsorden for kompetencer i et inklusivt og konkurrencedygtigt Europa (6).

Konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om inklusion i mangfoldighed for at sikre uddannelse af høj kvalitet for alle (7).

Rådets henstilling af 22. maj 2017 om den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 23. april 2008 om etablering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring (8).

10.

Rådets konklusioner om skærpede foranstaltninger til nedbringelse af den horisontale kønsopdeling inden for uddannelse og beskæftigelse (7. december 2017).

11.

Rådets konklusioner om skoleudvikling og fremragende undervisning (9).

12.

Rådets konklusioner om en fornyet EU-dagsorden for videregående uddannelse (10).

13.

Rådets henstilling af 22. maj 2018 om nøglekompetencer for livslang læring (11).

14.

Rådets henstilling af 22. maj 2019 om en samlet tilgang til sprogundervisning og sprogindlæring (12).

15.

Rådets henstilling af 19. december 2016 om opkvalificeringsforløb: Nye muligheder for voksne (13) og Rådets konklusioner af 22. maj 2019 om gennemførelse af henstillingen (14).

16.

Rådets konklusioner om at arbejde hen imod en vision om et europæisk uddannelsesområde (15).

17.

Rådets konklusioner af 9. april 2019»På vej mod en stadig mere bæredygtig Union i 2030« (16).

18.

Rådets konklusioner af 7. juni 2019 om fremtiden for et højdigitaliseret Europa efter 2020: »Styrke den digitale og økonomiske konkurrenceevne i hele Unionen og den digitale samhørighed« (17).

19.

Rådets resolution om videreudvikling af det europæiske uddannelsesområde for at støtte fremtidsorienterede uddannelsessystemer (18).

20.

Rådets konklusioner om den centrale rolle, som politikker for livslang læring spiller med hensyn til at sætte samfundene i stand til at håndtere den teknologiske og grønne omstilling til støtte for inklusiv og bæredygtig vækst (19).

21.

Rådets resolution om uddannelse i det europæiske semester: sikring af kvalificerede debatter om reformer og investeringer (20).

22.

Rådets konklusioner om fremtidens europæiske lærere og undervisere (21).

23.

Rådets konklusioner om imødegåelse af covid-19-krisen på uddannelsesområdet (22).

24.

Det Europæiske Råds konklusioner af 1.-2. oktober 2020 (23).

25.

Rådets konklusioner — Europas digitale fremtid i støbeskeen (24).

26.

Rådets konklusioner om omskoling og opkvalificering som grundlag for forbedring af bæredygtigheden og beskæftigelsesegnetheden i forbindelse med støtte til økonomisk genopretning og social samhørighed (8. juni 2020).

(1) EUT C 64 af 5.3.2013, s. 5.

(2) EUT C 172 af 27.5.2015, s. 17.

(3) EUT C 414 af 10.12.2019, s. 2.

(4) EUT C 417 af 15.12.2015, s. 25.

(5) EUT C 212 af 14.6.2016, s. 5.

(6) EUT C 467 af 15.12.2016, s. 1.

(7) EUT C 62 af 25.2.2017, s. 3.

(8) EUT C 189 af 15.6.2017, s. 15.

(9) EUT C 421 af 8.12.2017, s. 2.

(10) EUT C 429 af 14.12.2017, s. 3.

(11) EUT C 189 af 4.6.2018, s. 1.

(12) EUT C 189 af 5.6.2019, s. 15.